Tour de Copenhagen

Jeg var på farten i går. En gammel veninde, jeg ikke har set i ca. 20 år og jeg skulle endelig ses. På høje tid, for hun bor altså kun ca. 30 min.’s tur væk med S-toget. Og så skal jeg ikke engang skifte.

Inden jeg nåede hende var jeg forbi Nørrebro og Købe nogle små Julegaver. Det fik jeg gjort, selvom jeg bagefter egentlig glemte en, men så må jeg derind igen. Det er også hyggeligt derinde, omend jeg ikke ville bo der for alt det guld i verden.

Iøvrigt var Mayol_Christmas sådan en god oplevelse. Vi var kun ejeren og en anden dame og undertegnede. Og vi kom til at tale om USA og hun fortalte om hendes tur derover og spurgte, hvor jeg havde været og den vej rundt faldt talen på mit mirakel (husk at klikke links). Hun og den anden dame var blæst bagover over historien, og jeg er også stadig selv benovet over det. De så også fotos af min familie, og måtte også indrømme, at der er ingen tvivl mulig. Det var en god oplevelse.

Da jeg kom ud derfra gik jeg ned ad Blågårdsgade. På et tidspunkt stopper jeg for at tage mit tørkklæde på, for det var blevet koldt. Da jeg står der kommer en æddre herre hen til mig og lægger hånden på min arm og siger “Må jeg ikke godt rose dig, for dit søde smil?” – og det måtte han da selvfølgelig gerne og det var da utrolig sødt af ham. Det lunede så dejligt. Så det var en helt fantastisk oplevelse midt i København på, hvad der ellers var en meget grå og ret så trist dag.

Så gik turen videre med hjælp af telefonens GPS kørte jeg videre ud til Carlsberg St., hvor jeg skulle mødes med min veninde. Vi fik sendt nogle breve og så drog vi hjem til hende og prøvede at indhente alt det forsømte. Der var meget, men det var skønt at ses igen. Det virkede slet ikke som om, der var gåt så lang tid.

I dag er jeg træt, træt, og samler kræfter til lørdag, hvor jeg skal til løb (hvis der bliver løb, hvilket det i skrivende stund ser ud til). Fotos er fra henholdsvis Vesterbrogade og Enghavevej. Du kan se et par stykker på min Instagram også.

Jeg tænker dagens lektie var #smiltilverden

Dagens smil og hjælpsomhed i Rotunden

Jeg har været ude i den store verden i dag. Egentlig ville jeg have prøvet, om jeg kunne køre med far. Dette ikke mindst fordi, det begyndte at sne ganske meget lige før, jeg skulle afsted. Jeg udsatte min afgang, og så holdt det op med at sne.

Vejret har været koldt i dag, ikke mindst på grund af chill-faktoren. Bidende var det, men den nye cykel og jeg klarede turen til Hellerup. Først skulle den efterhånden gamle telefonsvarer have en ny plasticdims. Sådan en fik jeg, og så gik turen til Superbest i Rotunden. Sidstnævnte er noget af det første af det meget moderne, der er byggget lige på grænsen til København og lige før Hellerup Waterfront, hvor jeg har vist fotos fra før. Lige ved siden af ligger en meget hyggelig cafe – Cafe Rotunden, som her til aften lokkede med Stegt Flæsk med Persillesovs – uhm!

Nå, men turen gik så i Superbest i det her Foodmarket, de har lavet der. Det er en meget stor butik. Med mange dejlige ting. Jeg vidste, at kræfterne for i dag var ved at slippe op, ligesom jeg kun havde rum for det mest nødvendige på cyklen. Så jeg gik målrettet rundt. Eller så målrettet som det nu laddr sig gøre i en butik på størrelse med en mindre landsby og et kæmpe udbud af varer. Jeg blev i tvivl, hvorvidt de som min lokale, har det sådan at tilbud gælder uanset om m an tager en eller flere. Altså sådan ment, at man får rabatten uanset. Rabatten kunne han ikke hjælpe med, men han ville give mit ønske videre. Han synes iøvrigt også, det er en god i det. Det gør jeg også, især i forhold til at der er bliver flere og flere enlige.

Jeg må have stået og set rådvild ud, for pludselig står den her dejlige mand foran mig og smiler pænt til mig, og spørger om han kan hjælpe mig. Jeg var lige ved at gå i gulvet. Ikke nok med nogen selv kommer hen og spørger, om de kan hjælpe. Det i sig selv var jo fantastisk, men at det så endda blev leveret af den her skønne mand, med de dejligste øjne og det varmeste smil, var i den grad bare dagens oplevelse. Tjah, man kan jo blive taknemmelige for “lidt”, men jeg synes, det var meget værd på alle planer. Jeg er helt klar over, at han bare passede sit job men derfor var det nu alligvel med til at give mig en god oplevelse. Og det skal der ikke kimses af.

Jeg fik brug for al den energi, jeg kunne skrabe sammen og køre hjem på. Det var koldt, og jeg var træt på det tidspunkt, og turen hjem var lidt en prøvelse for mig. Men hjem kom jeg. Normalt synes jeg ikke jeg er SÅ slap, men efter den sk.. vaccine, er jeg altså stadig ikke på toppen og bliver stadig svimmel.

Vel hjemme fik jeg noget frokost, og så har jeg ellers ordnet projekter online, og det gør jeg så stadig samtidig med at jeg ser fjernsyn. Men jeg lukker snart ned. for jeg er godt nok træt nu. Så må jeg videre i teksten i morgen.