Cykeltur i fantastisk vejr og coronaland

Det har lysnet for helbredet, endelig. Som ofte vil jeg jo ikke tro på det for hurtigt, men det ser ud til at holde nu. Nytårsdag var jeg ude og få en coronatest, men den var heldigvis negativ. Så jeg har ikke bedrevet ret meget, udover at prøve at få det bedre, og så det lidt, der nu er nødvendigt, når man når man skal holde skidtet fra dørerne. Jeg var stadig sløj og dødtræt efter min cykeltur ud og få testen, så den planlagte Nytårmiddag blev en meget revideret udgave. Det gør jo heller ikke noget. Men jeg fik bobler i massevis, og kage kl. 12 sammen med. Så det var dejligt. Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk meget hellere vil have træstammer, fremfor kransekage. Så sådan var det her. Når man er alene, er man jo helt fri til at lave sine egne regler. Så det var en meget stille Nytårsaften. Heldigvis var det også reltivt stille på fyrværkerisiden. For min skyld måtte de gerne forbyde det helt. Jeg synes, det er fuldstændig spild af energi og et værre svineri.

Det er først 4 dage siden sådan ca., at jeg følte, at jeg var ved at få det bedre. Onsdag skulle jeg til øre-, næse-, halslægen og have taget en biopsi af en dims (cyste), jeg har i halsen. Det var en mindre hyggelig oplevelse. Nu håber vi, at de fik det, de skulle. Ellers skal jeg på den igen. Sker det bliver det i fuld bedøvelse. En del af problemet var, at der åbenbart er meget lidt plads i min næse. Derfor var det også ekstremt ubehageligt.

Ellers har jeg prøvet at komme ud og cykel eller gå en lille tur hver dag. I dag var det fantastisk smukt vejr, så jeg ville gerne lige en tur ud i det. Så jeg cyklede en tur. Fotoet er fra turen. Jeg tog kameraet med, men var ikke meget inspireret må jeg sige, udover dette. Men lidt har også ret, og så blev det jo faktisk mørkt da jeg som her, var på vej hjem. Jeg nåede lige hjem, inden det blev rigtig mørkt, så det var god timing. Iøvrigt var jeg langt fra den eneste, der havde fået den ide. Den del, der ikke var i Dyrehaven, var så i Bernstorfsparken. Der var massiv bilforsamling hele vejen ned af Bernstorffsvej og der var rigtig mange ude og gå.

Kede mig gør jeg som sædvanlig ikke. Siden jeg blev frisk, har den store prioritet været at få Julepynten ned i kælderen. Det startede med at det blev pillet ned. Det har så stået på mit sofabord, fordi jeg jo som nævnt ikke var frisk. Nu skulle de i kælderen. Da jeg kun kan tage reltativt små portioner ad gangen, er det en stor indkøbspose pr. dag. Nu mangler jeg kun en tur ned. Så det bliver godt. Derudover er der sadig tonsvis af projekter her, og når jeg løber sur i det, er der altid – you guessed it – fotos!

Rengøringsstrategien er stadig den samme og er stadig også nogenlunde i funktion. Jeg savner mine venner. I den her situation, ville det være dejligt med en sød kæreste i det mindste. Selv den veninde, jeg har set mest, ser jeg ikke og vi plejer alid at fejret fødselsdag. I år bliver det en gåtur udenfor og overlevering af gave. Jeg ville ellers gerne have set hende her til noget mad, men det tør hun ikke, og jeg det kræver jo to at beslutte det. Altså ingen cirkel her overhovedet. Nå, men gaverne er i hus. Den ene kom før Jul og den anden har jeg lige fået med posten. Nu skal de bare pakkes ind.

Hvordan klarer du alt det her Coronahalløj?? Nu vil jeg bare slappe af for resten af aftenen og ønske jer god weekend. Foto er fra Vilvordevej set mod Femvejen.

0

Julevibrationer

Det er alt for lidt, jeg får skrevet her for tiden. Medgivet. Der er ikke så meget, at skrive om, som jeg har været inde på, så jeg synes kun, jeg vil skrive, når jeg har noget på hjerte. Ellers giver det ikke rigtig mening for mig. Jeg har masser af indlæg i mit hoved, men som jeg så også har været inde på, så skal der også være overskud til det.

Jeg har ikke været helt frisk, og er først lige ved at komme ovenpå. Og det går som ofte op og ned. Det eneste, der ikke går ned er de fordømte Coronatal. Dem så jeg (og resten af befolkningen) meget gerne droppe nedad og gerne helt væk. Det er ikke realiteterne – tværtimod! Det betyder, at alle aktiviteter, der ellers var planlagt her, er blevet aflyst. Ikke at der var mange, men de er ihvertfald aflyst. Det eneste der er blevet, at aftale om frokost med en veninde, hvor vi skal udveksle Julegaver, og hygge os – vi har set hinanden i hele perioden og hun er blevet løbende testet. Og så kommer min søster her og gør det samme, altså udveksler Julegaver.

I morges stod jeg tidligt op, og skulle hente de næstsidste pakker (de sidste bliver leveret her i morgen). Jeg kan kun sige, udfra mine erfaringer, at kan du vælge noget andet end GLS, når du skal vælge pakketransportør, så gør det! De har nu to gange formået at smide mine pakker, det forkerte sted. Først formåede de, at sende en pakke retur, der aldrig var givet besked om til modtager. Den måtte jeg så afsted igen og sende med Post Nord, og så var den fremme dagen efter! De gav mig pengene retur.

Så var der pakken i dag, som indeholdt blandt andet Julegaver også! Den er pist væk! Den var ikke hos min pakkeshop, og de kiggede i alle pakkerne. Det betød at jeg for 2. gang indenfor en uge (på nær en dag), måtte skrive en klage til GLS. Nu skal de så se om de kan finde min pakke! De skulle så vide, hvad der var i den etc. Jeg sendte dem bare ordrebekræftelsen, og så kan de rode med det. Men det er sgu da irriterende!Ved kommende, der skulle have gaverne, får rigeligt, så den vej rundt ingen katastrofe, men det er ligesom ikke pointen. Fortsættelse følger!

Siden sidst har jeg så pyntet mit Juletræ. Ikke med al den pynt, jeg havde forestillet mig og som jeg har, men det jeg lige havde ved hånden. Det er blandt andet nogle meget gamle kugler, som min mor i sin tid klunsede. Halvdelen til mig og halvdelen til min søster, så det har været en pæn portion. Min ex-svoger, var meget lidt populær, da han kom til at smide min søsters ud! Jeg kunne ikke finde mine, og jeg var ulykkelig, men der var de og nu hænnger de på træet sammen med lys og lidt nye kugler også. Jeg har mange flere, men jeg skal have fundet en løsning på det med min Julepynt. Men der bliver tid nok til det. Ingen Juleaktiviterer. Men i år tror jeg ikke der kommer mere på det. Faktisk var jeg faktisk langt fra sikker på, at jeg overhovedet gad sætte det op. Så at det overhovedet kom op, må jo siges at være en fremgang uanset. Ellers har jeg heller ikke alt det oppe, jeg plejer, men mere end rigeligt til, at man fornemmer det er Jul.

I dag har jeg pakket pakker ind, og er næsten færdig, så det er dejligt. Jeg er ikke helt på toppen i dag, så jeg regner med, at jeg bare slapper helt af i morgen, og laver absolut ingenting. På Kollagen ser du lidt af mine pakker, Juletræet og nogle af de gamle kugler. Jeg håber, I får noget Julehygge uanset hele det her Coronacirkus.

Jeg har stadig masser at se til her, og keder mig bestemt ikke. Blandt andet lytter jeg lydbøger. Hvis du læser krimi, vil jeg varmt anbefale de fire bøger, der er indtil nu af Robert Galbraith, som er et synonym for J.K. Rowling. Jeg skal hilse og sige, at hun i den grad også kan skrue en krimi sammen. De fire bøger er en serie i rækkefølge, så du skal starte med den første. Jeg har nu “slugt” dem ud i en køre næsten, på nær den første, som jeg lyttede for noget siden. Og så har jeg brugt de seneste dage på resten. Jeg er stadig igang med den sidste, der er oversat og kan slet ikke slippe den. Jeg håber og beder til, at der kommer flere. De første 4 er oversat til dansk, og den sidste er ikke, men den findes da så heldigvis på Audible.co.uk

0

Det fik sin ende

Så blev det søndag, og det var en dag, der gjorde en ende på flere ting. Først var det sidste løbsdag på Klampenborg Galopbane, og det er altid en underlig dag. I år endnu mere i og med, at jeg jo slet ikke har været på banen, som jeg plejer.

Senere på dagen, blev det så bekendtgjort, at Biden har vundet Præsidentvalget i USA og at Kameela Harris bliver USA’s første kvindelige vicepræsident. Er jeg glad? Det ved jeg faktisk ikke. Uanset udfaldet, er der ikke så meget at gøre, end at få det bedste ud af det. Jeg var dog nået til et punkt med Trump, hvor jeg tænkte, at uanset kunne det forhåbentlig kun blive bedre. Jeg ved ikke nok om Biden til at mene ret meget om ham. Der er helt sikkert punkter, hvor jeg er sikker på, det bliver bedre, men der er nok også modsat. Det er sjældent, man får det hele, uanset. Vi må se, men nu er det ihvertfald en ny begyndelse for USA.

Desværre blev dagen ikke en ende på Coronavirus og hele det helvede, det fører med sig. Tværtimod er der flere nedlukninger og tallene bare stiger og stiger, for nu bare at nævne noget. Hvis ikke man er deprimeret, vil jeg tænke, at man meget hurtigt kan blive det. Jeg prøver at holde hovedet højt, men jeg skal godt indrømme, det begynder at blive noget anstrengt og har været det et stykke tid.

Jeg takker for gode venner, der skriver og ringer og som jeg har tæt kontakt med, og selvfølgelig de få jeg også ser. Jeg synes det meste er op ad bakke for tiden, og således har helbredet også været det. Det går bedre, men er ikke slut endnu sådan helt, men jeg er ikke dårlig dårlig. Men eftersom vi er i den situation, vi er, må jeg jo nok bare selvisolere foreløbig. Det er jo retningslinien, selvom jeg overhovedet ikke tror, jeg har noget der bare minder om Corona. Jeg håber, I har nyder jeres weekend….

0

Endelig!

Dagen i går var noget af en prøvelse. Som jeg skrev på FB så var jeg afsted i 7 timer og igennem, Guderne må vde hvad og på to hospitaler. Nu må vi så se, om det viser noget som helst.

I dag var jeg i stalden for første gang i noget, der ligner evigheder. Og det var så skønt at se alle – ikke mindst gamle venner som Monte Carlo, som nød at stå ude i solen, efter en tur på folden. Han fik også ordnet man bagefter, så nu ser han civiliseret ud igen. Det tager han med ophøjet ro og vi hyggede os meget.

Det var i det hele taget skønt at være retur og se alle. Og vejret var jo i den grad samarbejdsvilligt. Skønt at solen skinner, det gør så meget.

Nu skal jeg bare hygge mig her med, hvad der lige falder mig ind og så står den på mere hest allerede mandag, hvor jeg jo skal ride. Rigtig god weekend til jer og tak til alle for i dag.

0

Små solstråler

Det er ikke meget, vi ser til solen for tiden. Og når den endelig har været fremme, er jeg gået glip af den senest. Jeg ligger staddig og er dårlig. Det gik ellers lidt frem, men de som efterhånden kender mit helbred ved også, at det kan være en sandhed med modifikationer. For jeg skal bestemt ikke bare tænke på, at nævne, at det går bedre, for så kan det ombestemme sig. Således også dennegang.

Så jeg har ikke været meget ude. Jeg var lige ned og hente lidt fornødenheder, men det var også det. Jeg har jo ingen altmuligmand/kvinde til den slags, omend det ville være dejligt.

I mangel på solstråler sådan fra solen, fandt jeg lidt Trolde til jer. Ja, dem er jeg stadig glad for. Det første armbånd blev smidt sammen i en lille leg, vi havde på Instagram, hvor vi gjorde Instagram gul i januar. Man kan jo godt trænge til farver her i den mørke tid. Det var et af mine bidrag. Nummer 2/3 er såmænd bare for at vise min blomsterglaskugler, fordi en på en Facebook gruppe havde vist sine (hun havde ca. 5 gange så mange, kan jeg betro jer), men jeg har da også efterhånden en pæn samling.

Til dem, der ikke ved det, er Instagram en fotodelingsapp, og et godt alternativ for dem, som ikke er på Facebook til at følge deres venner.

Jeg har flere konti både på Facebook og Instagram, men du kan få link til de vigtigste her:

Facebook – deborah.dk

Instagram – deborah_dk

Jeg har meget svært ved at forstå folks modvilje omkring sociale medier. Ligeledes kan jeg blive rødglødende, når folk insinuere, at man intet liv har, hvis man er der meget. Jeg fristes til at bruge meget grimme ord, når jeg hører den slags. Det ene udelukker ikke det andet, på nogen måde.

Man behøver ikke (som jeg), at være alle steder. Slet ikke, men især Facebook (omend det er blevet tiltagende dårligt desværre) og Instagram, er en god måde at holde kontakt med venner og familie på. Især da hvis man bor langt fra hinanden (som i tilfældet med min familie i USA) eller venner i England, som jeg også har. Desværre bruger mine venner derovre faktisk også de sociale medier rigtig lidt, selvom det er oplagt til at holde kontakten. Det piner mig, men jeg kan ikke tvinge (og skal heller ikke) nogen til noget. Hvis de er interesserede i kontakt, så ved de jo ihvertfald helt sikkert, hvor de kan finde mig.

Instagram er rigtig god fordi, det er kommunikation via fotos, og som man siger, et foto siger mere end mange ord. Men jeg synes, ikke overraskende, at det er en sjov måde at dele ting fra sit liv derinde, uden at skulle skrive særlig meget. Og meget ofte tager folk jo fotos alligevel. Anyway, her en utilsløret opfordring til at komme derind.

Jeg håber, I har en dejlig weekend, og at jeg snart bliver rask, for jeg er træt af det her og har 1 mill. projekter, men de må altså så vente lidt. Iøvrigt, er jeg stadig imponeret over min “nye” mobil og de gode fotos den tager – ovennævnte er alle taget med den Huawei P Smart.

0

Efter en lille pause

Pause og pause, det er så meget sagt. Mere en dårligdomsperiode. Jeg ved ikke helt, ikke rigtig syg, syg, men heller ikke rask. Som jeg ofte får det og må smide mig. Det er periode nummer to inden for nu her kort. Men det er altså ikke med min gode vilje. Men i det mindste fik jeg da både indvielse og hingstefremvisning med. Der gik ikke længe, så var jeg sløj igen. Spørg ikke om jeg er træt af det, men jo det er jeg. Det hjælper modsat, hvad mange tro slet ikke.

Altså nu da jeg endelig havde det godt igen, så ville jeg ud og have lidt frisk luft, og turen gik selvfølgelig ned or at hilse på vennerne på Enghavelyst. Dejligt at se både to-og firbenede.

På vejen hjem, var jeg forbi banen, og mødte på min vej, nogle andre hestevenner til hest. De spurgte, om jeg kom op forbi, og det gjorde jeg, og fik en lang sludder – også med hestene. Rigtig hyggeligt.

Det var bidende koldt og også derfor, frøs jeg godt til sidst, så jeg var lykkelig for at komme hjem i varmen til noget frokost og varm te.

Resten af min dag er blevet brugt på lydbog. Jeg sluger krimier i øjeblikket. Hvad læser du?? Ellers anbefaler jeg denne forfatter.

0

2018 – Et meget underligt år

Kicker på folden på Enghavelyst og det sidste, jeg tog af ham der

Troldekuglerne – en besættelse efterhånden, men dem skal der altså være næsten ingen af i året, der kommer

Ham her…..

Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet ville skrive det her indlæg. Men for min egen skyld i et meget desperat forsøg på at fokusere på det positive, så gør jeg det, og håber andre måske også kan have gavn af.

Grundlæggende synes jeg jo, at jeg er et positivt menneske, og prøver mit bedste på at være en god ven for dem, jeg kalder venner. Når man så oplever at blive misforstået og fejltolket og endda misbrugt i sine forsøg på det, så bliver ens tro på ens eget værd og på det gode i mennesker, alvorligt skadet. Sådan er det ihvertfald for mig lige nu. Det er så sandt, at et ondt ord udvisker de mange gode, så hurtigt. Det er ikke retfærdigt, for jeg hár mange, mange gode venner og de viser også, at de sætter pris på mig på mange måder, rigtig ofte. Og til dem skylder jeg stor tak, og sætter uendeligt pris på det. Det er bare svært, at føle den taknemmelighed, når der sidder noget og gnaver og gør rigtig, rigtig ondt på en. Jeg prøver at sætte mig udover det, for jeg har ikke andre muligheder, men var ting blevet taklet anderledes fra flere sider, var det måske ikke gået helt så galt. Det er næsten det værste, hvis og når man også bebrejder sig selv i nogle tilfælde.

Noget andet der har “trukket tænder ud” har været mængden af mennesker, vi har mistet og som er blevet syge. Vi startede med at miste to kære i vores staldmiljø. Den ene direkte i min stald. Desværre skulle jeg selv til undersøgelse den dag, der var bisættelse. Nu er jeg ked af, at jeg ikke bare tog til bisættelse, for der kom intet ud af undersøgelsen. Men jeg er sikker på, at vedkommende ved, at de var i mine tanker. Begge tilfælde selvfølgelig cancer. Den ene var i starten af året og den næste, var mens sommeren var på sit højeste. Her sidst på året og på årets korteste dag, døde en gammel veninde, og jeg måtte til bisættelse på en af årets sidste dage. Ikke lige sådan, man vil slutte et år af. Men som ofte, er der ikke noget, der ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Aftalt møde med en anden veninde, der også kendte hende, der gik bort.

Selv har jeg også rendt til undersøgelser uafbrudt næsten i året der er gået. Det har heller ikke være så voldsom sjovt, deriblandt en rygmarvsprøve, der heldigvis intet viste. Og sålænge jeg intet alvorligt fejler, så tager jeg det, men det kan godt slide alligevel. Det er ikke slut endnu med det.

Det er godt, at jeg kiggede tilbage på året der gik, for ofte er der langt flere positiver end jeg lige kan huske og faktisk har der været rigtig mange i år også. Jeg ville gerne have nået mere, men jeg synes faktisk, når jeg kigger tilbage på det, at jeg har været heldig. Det eneste, der har manglet, om man så må sige, er en udenlandstur, men af flere grunde, blev det ikke i året der gik, men jeg er meget opsat på, at komme på mindst en tur i år.

Læs resten

0

Besøg hos endnu en gammel ven

Det har været en fin dag i dag. Sålænge jeg er beskæftiget og ude med gode venner, så tænker jeg ikke på ting, jeg ikke skal. Og så går det. Som dem der følger med ved, og som jeg skrev om her, er det ikke længe siden, jeg var oppe og besøge en gammel ven. Han var en meget speciel og nær ven, men derfor er der jo andre også.

I dag var tid til at besøge netop en sådan. Han har været galophest og jeg har kendt ham siden starten, og altid været vild med ham. Havde jeg magt, som jeg gerne ville, så var han min hest nu, hvor han har indstillet galoppen. Dejligere hest, skal man lede længe efter. Nu er han blevet en god vens hest og heldigvis kan jeg nu faktisk se ham oftere, end jeg overhovedet har haft mulighed for før. Så jeg klager sådan set ikke.

Idag tog jeg så ned for at se ham, det nye sted, som jo er det sted, jeg som regel kommer hvis det handler om heste og det ikke er galopbanen og heste i den sammenhæng. Min veninde, som skulle ride ham i dag kom, og hentede mig og så skulle vi faktisk mødes med en anden fælles veninde også og hendes svigerdatter. De skulle have undervisning for første gang, efter ikke at have redet i rigtig mange år. Imens vaskede vi Dustin, og jeg fik æren af at gå rundt med ham på gårdspladsen, så han kunne tørre. Min veninde gik ind og så de andre ride, og jeg fik Dustin helt for mig selv. Vi gik ind og så fik han en børste og guf og masser af kys og vi øvede lidt selfies, som I kan se på Instagram, skulle I have lyst til det. Det bekræftede mig kun i, hvad jeg godt vidste, at skønnere hest får man ikke. Faktisk skal jeg på tirsdag også besøge en gammel meget, meget speciel ven, men det hører I selvfølgelig om.

På fotos ses lidt indtryk fra dagen, og holder du musen henover fotos, kan du få en beskrivelse.
Tak til alle venlige mennesker, jeg også i dag mødte på min vej, og selvfølgelig de dejlige heste. I morgen står der sjovt nok mere hest på programmet
– Damernes Dag på Klampenborg – ses vi?

0

En god slutning

Monte Carlo i vindercirklen i går

I går aftes var det meget atypisk galopdag. Jeg kan ikke mindes, det har været en torsdag før, men det var det så nu. Dette har sin baggrund i at det skal passes ind i Datoto med flere andre aktiviteter/baner, og så prøver man at tage hensyn til storløbsdage rundt omkring. F.eks. er det Norsk Derby i weekenden.

Vi havde flere heste til start, men deriblandt hele 3 i Frantz Nuts memorial, så der burde jo så man kan sige, vi skulle have en chance. Og vi havde bestemt mere end en. Det var faktisk Monte Carlo, der reddede dagen og gik hen og vandt, og rigtig flot var det som altid.

En sejr luner altid, men nogen lidt mere end andre, og de her var bestemt en af dem. Dejlige venner på banen er også altid godt, men igen nogle dage er det ekstra værdsat, og dagen i går var også en sådan.

Der var heste, der skulle fotograferes i hvert løb indtil 5. løb, som netop var Monte Carlo’s løb, så der sluttede jeg, da jeg synes, det var nok, men der var 2 løb mere. Så stod den på stalden og lidt til halsen efter en igen lang dag (stalden om morgenen).

Der er flere udfordringer helt privat p.t., og jeg har svært ved lige at overskue det lige nu, og det er også derfor, der er relativt stille her, men jeg er er altså. Jeg håber, jeg snart er ude på den anden side, ihvertfald med noget af det.

0

Temperaturen op og humøret ned

Jeg var i stalden i dag, omend jeg var træt dels ovenpå søndag og mandags selskab,og dels sov jeg ikke henad klokken 02.00. Det var dels på grund af varmen, og så det faktum, at jeg har nogle personlige/private ting, jeg slås med i øjeblikket. Humøret er på absolut nulpunktet og det er kun med opbydelsen af alle mine kræfter, at jeg får hevet mig selv nogenlunde op ved rode.

Lørdag var jeg på banen, og egentlig var det ikke heller der den store lyst, der prægede mig. Dog er jeg jo ikke dummere, end jeg godt ved, at intet kan få mig op af “hullet” i højere grad end vennerne dernede. Ikke at problemerne forsvinder -langtfra, men det bliver da noget mere til at bære, når man har gode mennesker omkring sig, der gør alt, hvad der er muligt for at hjælpe. Blandt andet stor tak til en veninde, der kørte mig og cykel hjem efter vi havde sludret i ihvertfald nok en halv time, mens folk forsvandt omkring os. Det var meningen vi skulle have regn, men det var nu meget behersket, hvad der kom her.

Grundet den manglende søvn og iøvrigt træthed, overvejede jeg helt at undlade stalden i dag. Men jeg blev enig med mig selv om, at jeg kunne sove, når jeg kom hjem. Det har jeg så ikke gjort endnu, men til gengæld har jeg fået vasket, lavet mad og selvfølgelig fået et bad. Jeg nød hestene som altid, og de er det eneste, der sådan kan få smilet frem lige nu. Ham her på foto er en af dem, der i særdeleshed kan få smilet frem. Daurehøj Carlras hedder han, og vi er slemt gode venner, selvom han faktisk står hos naboen. Men der hjælper jeg jo også, hvis behov. Han fik et bad i dag og så stod vi udenfor og hyggede os i solen og jeg lokkede Thea til at tage fotos af os. Det gjorde hun godt. Tusind tak for det!

Med andre ord, jeg hænger gevaldigt i humør og håndbremsen, men jeg prøver. Faktisk hygger jeg mig godt med at ordne fotos og i det hele taget bare hygge mig her. Jeg prøver at gøre gode ting for mig selv, og tage en dag ad gangen og indimellem en time. Sådan er det lige nu, og nok et godt stykke tid, og så må jeg bare forholde mig til det, så godt jeg kan og sige tak til dem, der er der for mig. I ved selv, hvem I er. Men det er hårdt, når man begynder at betvivle sin egen eksistens, og sådan har jeg det lige nu. Så godt nok smiler jeg på fotoet, men det var en kortvarig affære afledt af den skønne, skønne hest. Og nej, jeg hverken vil eller kan gå mere ind i de nærmere omstændigheder.

Dagen har været godt brugt med hestene og vennerne dernede. Masser af vasken hest og et par ture på banen og jeg fik rykket man på Sunny. Han blev flot, men at forvente taknemmelighed fra hans side, er vist at strække den. Vi gispede os igennem morgenen og formiddagen og også for hestene er det ulideligt varmt, hvorfor vandslangen er flittigt i brug. Jeg kan kun sige at jeg på ingen måde har misundt dem, der har været ude og ride i dag. Nu vil jeg prøve at få sovet i nogenlunde ordentlig tid og så må vi se, hvornår jeg synes, der er lidt at fortælle igen….Jeg håber, I nyder sommeren, hvor end I er, men varmt er der sikkert….

Fotos: Thea Raarup

0