Nu med Corona

Jeg har faktisk været frisk meget længe, uden de sædvanlige “udfald”, som jeg plejer at have. Nu gik den ikke længere. Mandag aften, blev jeg lidt småsløj og er stadig. Nu bruges al energi på at blive frisk. Jeg har gode planer i næste uge, så jeg skal bare være frisk. Jeg satser på, at Carla-besøg på fredag, gør det sidste, hvis ikke jeg forhåbentlig allerede der, er frisk igen.

Efter ikke at have været nogen steder i evigheder, er et sommerhusbesøg hos en veninde, et meget velkomment afbræk i hverdagen. Så kryds alt for, at jeg bliver frisk.

Foto er kun få dage gammelt, og da var vejret ganske anderledes end d.d., hvor det blæser, er gråt og regner.

Siden jeg skrev det ovenstående, har jeg fået en sms i dag, der lige vendte lidt op og ned på tingene. Jeg er blevet smittet med Corona, for nu at gøre de helt kort. Så fra at være en almindelig influenza, så er det altså Corona, jeg har. Så lige foreløbig ved I hvor I kan finde mig, og det kunne I jo uanset. Jeg render jo ikke rundt og føjter, når jeg er sløj. Men nu blev jeg så testet, og var positiv.

Det positive, er at når det her er overstået, så er jeg naturligt vaccineret. Forhåbentlig bliver jeg ikke mere dårlig end jeg har været og jeg synes også, det har gået lidt bedre i dag. Jeg klarede da cykelturen over og blive testet og det var faktisk helt rart med frisk luft. Men det var bestemt ikke travlhed, der plagede dem, og det er jo kun godt et sted. Det megatriste er, at alle planer så foreløbig er sat helt på hold. Fandens osse, men begge dele kan heldigvis gøres senere, både Carla, og min veninde og sommerhus.

Så fik vi også prøvet det. Lad os se, hvordan. Det er mere, hvor længe det tager at blive frisk nu. Hvis det går som det plejer, så skal jeg nok tage min tid om det. Jeg skal blive her 48 timer efter, jeg er symptomfri. To be continued….

En skov- og køretur

Jeg var på en lille udflugt med min veninde forleden. Vi kørte til Geels Skov og gik en tur med den sødeste Carla. Dem der følger mig på Instagram, har “mødt” Carla, som jeg er så heldig at få lov at låne meget ofte. Til dem, der ikke ved det, så er Carla en Jack Russel Terrier, og helt ufatteligt sød. Jeg er vild med hende.

Som I også ved, var det i onsdags ganske ulideligt varmt og dertil kom at mine hofter bestemt ikke var samarbejdsvillige, så det blev ingen lang tur, men lidt har også ret. Bagefter kørte vi en tur rundt og kiggede lidt på huse og nogle af de dejlige byer deroppe omkring. Der er dejligt og vi så mange steder, vi godt kunne bo. Bagefter tog vi herhjem og spiste en pastasalat og sad og “summede” bagefter. Varmen gjorde os ærlig talt sløve og ugidelige.

Ellers sker der ikke det vilde. Lige nu ser jeg Svenskt Derby online. Altid spæændende. Samtidig må jeg konsatere, at de få meget sparsomme planer, jeg havde for sommeren, glider mig af hænde. Det er der flere årsager til. En er det evige og altid eksisterende Coronahelvede. Det er en ting, en anden er folk, der tidligere har givet lovning på samvær, og når det så kommer til stykket, så har de ikke engang svaret på min besked vedrørende at lave en aftale. Det skal jeg da ikke undlade at nævne, jeg finder underligt og meget skuffende. Et er det ikke passer, men så kunne man sige det. En anden veninde, havde jeg en aftale omkring noget også, og hun er heller ikke vendt retur. Så er der mit helbred, som jo også har det med at spænde ben for alting. Nu har jeg lejlighed for at se en veninde på tirsdag og så er hovedet “stået helt af” her i går og i dag. Så nu må vi se, om jeg kan holde til et længere besøg. I skrivende stund tvivlsomt. Men kan godt blive træt af det. Så af de nævnte årsager sker der ikke så meget. Jeg prøver at holde fokus på mine projekter her og glæde mig over det lidt, der dog sker.

Lige nu glæder jeg mig over at temperaturen er faldet og jeg får lidt hygge med et par hestevenner i morgen. Som altid når det er sløje tider, er det hestene og folk der, der reddder dagen. Så jeg håber, I har det godt derude i sommmerlandet, og så får vi se, hvad ugen den bringer. Men for så vidt angår sommerferie bliver hastagget: #hvilkensommerferie

Dejlig aftentur og fantastiske villaer

Som de fleste ved, så slog vejret om, og blev ganske dejligt. Det har vi vist alle nydt, ovenpå regn, regn og mere regn og ikke mindst blæst også. I går var så til gengæld ikke ude i det fine vejr hele dagen, for der nussede jeg rundt her, og så så jeg jo galop. Det er jo af nødvendighed, for komme på banen kan jeg ikke. Nu må det godt snart få en ende. Selvom jeg siger, jeg har masser at lave – det skal Guderne vide, jeg har. Så savner jeg nu at komme derned alligevel. Og jeg behøver jo ikke fotografere. Nå, men alså, foreløbig hjemmefra.

Efter en hel eftermiddag indenfor, mente jeg efter aftensmaden, at nu måtte jeg simplethen ud en tur i det fanastiske vejr. Jeg smed kameraet om halsen og satte kursen mod Hellerup. Jeg var ti len start lidt ubeslutsom i forhold til, hvor jeg skulle ende, men kørte ud ad Strandvejen, og så ville jeg tage det derfra. For længe siden, så jeg noget om kollektivet Mao’s Lyst, som ligger et godt stykke nede, når man kører ad Strandvejen. Det var iøvrigt også der Troels Kløvedal boede engang. Nu jeg var ude og køre, så tænkte, jeg det var en ide, at køre forbi og se, hvor det var. Det fandt jeg så også, og som mange andre steder, hvis ikke ligefrem festede, så var de også i haven og hyggede sig. Og det må man sige, vejret var til.

Jeg elsker duftene fra alle de blomstrende syrener, guldregn og andre på denne årstid og de sprøde grønne blade. Det var en helt fortryllende aften. Efter at have set Mao’s Lyst, faldt mit blik ned af vejen ovenfor og jeg vidste, jeg måtte køre derned. Der er alt for få af dem, veje som denne, som har store gamle træer i en allé hele vejen og den ene fantastiske villa efter den anden. Det mindede mig meget om Berlin og det område, hvor jeg børnehjemmet lå. Desværre er der for enden bygget en, der overhovedet ikke passer ind på denne vej med, hvad jeg vil sige, er perfekte villaer. Og udefra, er de ihvertfald ikke ødelagt og endnu vigtgere – de har alle deres originale vinduer. Fantastisk. Jeg var i himlen.

På vejen hjem gjorde jeg alt for at undgå Strandvejen og kom på den måde af små veje, jeg ellers ikke har været på. Skønt at man kan være på opdagelse i et område, hvor man har boet hele sit liv – eller ihvertfald det meste af det. Det blev en tur på en times penge, og jeg havde det godt med, at have fået rørt mig og fået noget luft.

For en uges tid siden var der gode nyheder. Min yngste niece i USA, skal være mor til november og i dag kom der endnu en god nyhed – min ældste venindes datter er blevet forlovet med sin kæreste, på hvad også er hendes fødselsdag. Så skønt med nogle gode nyheder fra de unge mennesker. Så på den positive note, vil jeg slutte og bare sige, at hvis I vil se resten af fotos, så ligger de her. Jeg håber, I har haft en god weekend og har nydt det gode vejr.

Coronavaner og -afsavn

Nu er vi et år inde i det her Coronahelvede. mange har måtte adoptere nye vaner som hjemmearbejde og onlineshopping for nu at nænve de mest synlige. Jeg kan sige så meget, at her er vanerne ikke ændret voldsomt fra før, men bare blevet forstærket om man så må sige.

Jeg handler online. Det gjorde jeg faktisk også ret så meget førhen. Dels har jeg tid og ro til at finde lige det, jeg har brug for, og kan få leveret lige til døren. Mit hoved er i forvejen dårlig til de der ture rundt i et storcenter eller butikker. og selvo jeg på forhånd er etusiastisk, så er mit hoved aldrig enig. Og meget ofte ender det med, at jeg må tage hjem med uforrettet sag, fordi jeg er fuldstændig færdig. Så det er faktisk ingen fornøjelse. Nu behøver jeg ikke bruge så mange kræfter på det og orker jeg ikke, kan jeg lukke computeren og lede videre næste dag, eller når det passer mig. Det er så lige tøj etc. jeg tænker på her. Det er også en vane, der bliver.

I forhold til mad, var jeg allerede inden lock-down etc. begyndt at handle langt det meste på nemlig.com. Det er der flere årsager til. Efter jeg ikke har en bil, så foregår alle indkøb jo med cyklen og cykeltasker. Og jeg kan aldrig begrænse mig, så jeg får altid købt mere, end der kan være på cyklen. Og i de her tider iæsr, fordi det jo spare en “omgang” mere ned i butikken. Dertil kommer så, at jeg har den her fuldstændig dårlige ryg, som bare ikke kan løfte noget som helst næsten. Så selv når jeg kom hjem med en overfyldt cykel, så skulle jeg stdig slææææbe alting pop til 2. sal. På grund af ryggen måtte jeg ofte gå 3-4 gange. Og så alligevel være smadret bagefter. Det er meget lettere og så dejligt bare at bede andre om det, og få dem til at slæbe for mig. At jeg er fundlstændig overrasket over, hvor meget de stakkels chaffører slæber, er så noget andet. For første gang forleden, så han også ud som om, han var ved at falde om faktisk. Jeg havde ret ondt af ham. Men det ville jo også hjælpe ikke at tage så meget på en gang. Men uanset, er det en vane, der bliver.

Nu kan man sige, at jeg et sted, måske er “heldig” i det jeg jo af gode grunde ikke farter så meget rundt, som mange andre, og heller ikke er social så ofte som mange andre, der også har det qua evt. job. Eftersom jeg ikke har det sidste, er det jo ikke noget, jeg på nogen måde savner. Social omgang, savner jeg dog i en vis grad. De sædvanlige interaktitoner med hestevenner, som jeg jo havde hver lørdag på banen, er jo røget sig en tur og nu på 2. sæsson medmindre, der snart “kommer andre boller på suppen” – det håber jeg sørme. Stalden har jeg så heller ikke været så meget i, men jeg holder altid lidt lavere profil om vinteren, og jeg har haft en skidt vinter, hvor jeg har været dårlig det meste af tiden. Og det vil ikke gavne mig, at rende ud i kulden oveni. Så det har jeg ikke gjort. Vejet er stadig for koldt til, at jeg orker at gå dernede i lang tid, men jeg håber at jeg skruer op for for frekvensen senere. Men mest savnet er turene til banen, og rundt og besøge forskellige mennesker. Igen er det noget af en hæmning ikke at have bilen. Det var faktisk noget, jeg så sent som igår igen havde oppe og vende i mit. Men som så ofte før, lader jeg fornuften regere og lader være.

Det ser endelig ud til, at projekt vaskemaskine er lige på trapperne. Ikke at nogen har lyst til at undvære en sådan, men nu er der dælme gået læænge med venten på det ene eller det andet. Jeg lover at I skal få en update, når jeg endelig har noget helt konkret.

Weekenden er gået med brunch med den veninde, jeg har set gennem hele forløbet af alt det her og så passede jeg hendes lille hund et par timer bagefter. I dag har jeg så set galop for første gang i år – online. Og som sagt, det kan være godt nok, sålænge det er så koldt, men nu må det her coronahelvede altså stoppe.

Nu er det tid til lidt aftensmad og mere afslapning. Min strategi med små gåture har ikke givet pote – ihvertfald ikke på den gode måde, for jeg har møghamrende ondt i min ene hofte, så det går altså heller ikke. Jeg er nødt til at gøre, det som jeg kan, men måske stadig holde mig til mindre ture. Det er rigtig ærgerligt, men det er heller ikke sjovt at have så ondt. Rigtig god weekend til jer. Fotos er fra den (for) lange tur forleden.

Cykeltur i fantastisk vejr og coronaland

Det har lysnet for helbredet, endelig. Som ofte vil jeg jo ikke tro på det for hurtigt, men det ser ud til at holde nu. Nytårsdag var jeg ude og få en coronatest, men den var heldigvis negativ. Så jeg har ikke bedrevet ret meget, udover at prøve at få det bedre, og så det lidt, der nu er nødvendigt, når man når man skal holde skidtet fra dørerne. Jeg var stadig sløj og dødtræt efter min cykeltur ud og få testen, så den planlagte Nytårmiddag blev en meget revideret udgave. Det gør jo heller ikke noget. Men jeg fik bobler i massevis, og kage kl. 12 sammen med. Så det var dejligt. Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk meget hellere vil have træstammer, fremfor kransekage. Så sådan var det her. Når man er alene, er man jo helt fri til at lave sine egne regler. Så det var en meget stille Nytårsaften. Heldigvis var det også reltivt stille på fyrværkerisiden. For min skyld måtte de gerne forbyde det helt. Jeg synes, det er fuldstændig spild af energi og et værre svineri.

Det er først 4 dage siden sådan ca., at jeg følte, at jeg var ved at få det bedre. Onsdag skulle jeg til øre-, næse-, halslægen og have taget en biopsi af en dims (cyste), jeg har i halsen. Det var en mindre hyggelig oplevelse. Nu håber vi, at de fik det, de skulle. Ellers skal jeg på den igen. Sker det bliver det i fuld bedøvelse. En del af problemet var, at der åbenbart er meget lidt plads i min næse. Derfor var det også ekstremt ubehageligt.

Ellers har jeg prøvet at komme ud og cykel eller gå en lille tur hver dag. I dag var det fantastisk smukt vejr, så jeg ville gerne lige en tur ud i det. Så jeg cyklede en tur. Fotoet er fra turen. Jeg tog kameraet med, men var ikke meget inspireret må jeg sige, udover dette. Men lidt har også ret, og så blev det jo faktisk mørkt da jeg som her, var på vej hjem. Jeg nåede lige hjem, inden det blev rigtig mørkt, så det var god timing. Iøvrigt var jeg langt fra den eneste, der havde fået den ide. Den del, der ikke var i Dyrehaven, var så i Bernstorfsparken. Der var massiv bilforsamling hele vejen ned af Bernstorffsvej og der var rigtig mange ude og gå.

Kede mig gør jeg som sædvanlig ikke. Siden jeg blev frisk, har den store prioritet været at få Julepynten ned i kælderen. Det startede med at det blev pillet ned. Det har så stået på mit sofabord, fordi jeg jo som nævnt ikke var frisk. Nu skulle de i kælderen. Da jeg kun kan tage reltativt små portioner ad gangen, er det en stor indkøbspose pr. dag. Nu mangler jeg kun en tur ned. Så det bliver godt. Derudover er der sadig tonsvis af projekter her, og når jeg løber sur i det, er der altid – you guessed it – fotos!

Rengøringsstrategien er stadig den samme og er stadig også nogenlunde i funktion. Jeg savner mine venner. I den her situation, ville det være dejligt med en sød kæreste i det mindste. Selv den veninde, jeg har set mest, ser jeg ikke og vi plejer alid at fejret fødselsdag. I år bliver det en gåtur udenfor og overlevering af gave. Jeg ville ellers gerne have set hende her til noget mad, men det tør hun ikke, og jeg det kræver jo to at beslutte det. Altså ingen cirkel her overhovedet. Nå, men gaverne er i hus. Den ene kom før Jul og den anden har jeg lige fået med posten. Nu skal de bare pakkes ind.

Hvordan klarer du alt det her Coronahalløj?? Nu vil jeg bare slappe af for resten af aftenen og ønske jer god weekend. Foto er fra Vilvordevej set mod Femvejen.

Julevibrationer

Det er alt for lidt, jeg får skrevet her for tiden. Medgivet. Der er ikke så meget, at skrive om, som jeg har været inde på, så jeg synes kun, jeg vil skrive, når jeg har noget på hjerte. Ellers giver det ikke rigtig mening for mig. Jeg har masser af indlæg i mit hoved, men som jeg så også har været inde på, så skal der også være overskud til det.

Jeg har ikke været helt frisk, og er først lige ved at komme ovenpå. Og det går som ofte op og ned. Det eneste, der ikke går ned er de fordømte Coronatal. Dem så jeg (og resten af befolkningen) meget gerne droppe nedad og gerne helt væk. Det er ikke realiteterne – tværtimod! Det betyder, at alle aktiviteter, der ellers var planlagt her, er blevet aflyst. Ikke at der var mange, men de er ihvertfald aflyst. Det eneste der er blevet, at aftale om frokost med en veninde, hvor vi skal udveksle Julegaver, og hygge os – vi har set hinanden i hele perioden og hun er blevet løbende testet. Og så kommer min søster her og gør det samme, altså udveksler Julegaver.

I morges stod jeg tidligt op, og skulle hente de næstsidste pakker (de sidste bliver leveret her i morgen). Jeg kan kun sige, udfra mine erfaringer, at kan du vælge noget andet end GLS, når du skal vælge pakketransportør, så gør det! De har nu to gange formået at smide mine pakker, det forkerte sted. Først formåede de, at sende en pakke retur, der aldrig var givet besked om til modtager. Den måtte jeg så afsted igen og sende med Post Nord, og så var den fremme dagen efter! De gav mig pengene retur.

Så var der pakken i dag, som indeholdt blandt andet Julegaver også! Den er pist væk! Den var ikke hos min pakkeshop, og de kiggede i alle pakkerne. Det betød at jeg for 2. gang indenfor en uge (på nær en dag), måtte skrive en klage til GLS. Nu skal de så se om de kan finde min pakke! De skulle så vide, hvad der var i den etc. Jeg sendte dem bare ordrebekræftelsen, og så kan de rode med det. Men det er sgu da irriterende!Ved kommende, der skulle have gaverne, får rigeligt, så den vej rundt ingen katastrofe, men det er ligesom ikke pointen. Fortsættelse følger!

Siden sidst har jeg så pyntet mit Juletræ. Ikke med al den pynt, jeg havde forestillet mig og som jeg har, men det jeg lige havde ved hånden. Det er blandt andet nogle meget gamle kugler, som min mor i sin tid klunsede. Halvdelen til mig og halvdelen til min søster, så det har været en pæn portion. Min ex-svoger, var meget lidt populær, da han kom til at smide min søsters ud! Jeg kunne ikke finde mine, og jeg var ulykkelig, men der var de og nu hænnger de på træet sammen med lys og lidt nye kugler også. Jeg har mange flere, men jeg skal have fundet en løsning på det med min Julepynt. Men der bliver tid nok til det. Ingen Juleaktiviterer. Men i år tror jeg ikke der kommer mere på det. Faktisk var jeg faktisk langt fra sikker på, at jeg overhovedet gad sætte det op. Så at det overhovedet kom op, må jo siges at være en fremgang uanset. Ellers har jeg heller ikke alt det oppe, jeg plejer, men mere end rigeligt til, at man fornemmer det er Jul.

I dag har jeg pakket pakker ind, og er næsten færdig, så det er dejligt. Jeg er ikke helt på toppen i dag, så jeg regner med, at jeg bare slapper helt af i morgen, og laver absolut ingenting. På Kollagen ser du lidt af mine pakker, Juletræet og nogle af de gamle kugler. Jeg håber, I får noget Julehygge uanset hele det her Coronacirkus.

Jeg har stadig masser at se til her, og keder mig bestemt ikke. Blandt andet lytter jeg lydbøger. Hvis du læser krimi, vil jeg varmt anbefale de fire bøger, der er indtil nu af Robert Galbraith, som er et synonym for J.K. Rowling. Jeg skal hilse og sige, at hun i den grad også kan skrue en krimi sammen. De fire bøger er en serie i rækkefølge, så du skal starte med den første. Jeg har nu “slugt” dem ud i en køre næsten, på nær den første, som jeg lyttede for noget siden. Og så har jeg brugt de seneste dage på resten. Jeg er stadig igang med den sidste, der er oversat og kan slet ikke slippe den. Jeg håber og beder til, at der kommer flere. De første 4 er oversat til dansk, og den sidste er ikke, men den findes da så heldigvis på Audible.co.uk

Det fik sin ende

Så blev det søndag, og det var en dag, der gjorde en ende på flere ting. Først var det sidste løbsdag på Klampenborg Galopbane, og det er altid en underlig dag. I år endnu mere i og med, at jeg jo slet ikke har været på banen, som jeg plejer.

Senere på dagen, blev det så bekendtgjort, at Biden har vundet Præsidentvalget i USA og at Kameela Harris bliver USA’s første kvindelige vicepræsident. Er jeg glad? Det ved jeg faktisk ikke. Uanset udfaldet, er der ikke så meget at gøre, end at få det bedste ud af det. Jeg var dog nået til et punkt med Trump, hvor jeg tænkte, at uanset kunne det forhåbentlig kun blive bedre. Jeg ved ikke nok om Biden til at mene ret meget om ham. Der er helt sikkert punkter, hvor jeg er sikker på, det bliver bedre, men der er nok også modsat. Det er sjældent, man får det hele, uanset. Vi må se, men nu er det ihvertfald en ny begyndelse for USA.

Desværre blev dagen ikke en ende på Coronavirus og hele det helvede, det fører med sig. Tværtimod er der flere nedlukninger og tallene bare stiger og stiger, for nu bare at nævne noget. Hvis ikke man er deprimeret, vil jeg tænke, at man meget hurtigt kan blive det. Jeg prøver at holde hovedet højt, men jeg skal godt indrømme, det begynder at blive noget anstrengt og har været det et stykke tid.

Jeg takker for gode venner, der skriver og ringer og som jeg har tæt kontakt med, og selvfølgelig de få jeg også ser. Jeg synes det meste er op ad bakke for tiden, og således har helbredet også været det. Det går bedre, men er ikke slut endnu sådan helt, men jeg er ikke dårlig dårlig. Men eftersom vi er i den situation, vi er, må jeg jo nok bare selvisolere foreløbig. Det er jo retningslinien, selvom jeg overhovedet ikke tror, jeg har noget der bare minder om Corona. Jeg håber, I har nyder jeres weekend….

Endelig!

Dagen i går var noget af en prøvelse. Som jeg skrev på FB så var jeg afsted i 7 timer og igennem, Guderne må vde hvad og på to hospitaler. Nu må vi så se, om det viser noget som helst.

I dag var jeg i stalden for første gang i noget, der ligner evigheder. Og det var så skønt at se alle – ikke mindst gamle venner som Monte Carlo, som nød at stå ude i solen, efter en tur på folden. Han fik også ordnet man bagefter, så nu ser han civiliseret ud igen. Det tager han med ophøjet ro og vi hyggede os meget.

Det var i det hele taget skønt at være retur og se alle. Og vejret var jo i den grad samarbejdsvilligt. Skønt at solen skinner, det gør så meget.

Nu skal jeg bare hygge mig her med, hvad der lige falder mig ind og så står den på mere hest allerede mandag, hvor jeg jo skal ride. Rigtig god weekend til jer og tak til alle for i dag.

Små solstråler

Det er ikke meget, vi ser til solen for tiden. Og når den endelig har været fremme, er jeg gået glip af den senest. Jeg ligger staddig og er dårlig. Det gik ellers lidt frem, men de som efterhånden kender mit helbred ved også, at det kan være en sandhed med modifikationer. For jeg skal bestemt ikke bare tænke på, at nævne, at det går bedre, for så kan det ombestemme sig. Således også dennegang.

Så jeg har ikke været meget ude. Jeg var lige ned og hente lidt fornødenheder, men det var også det. Jeg har jo ingen altmuligmand/kvinde til den slags, omend det ville være dejligt.

I mangel på solstråler sådan fra solen, fandt jeg lidt Trolde til jer. Ja, dem er jeg stadig glad for. Det første armbånd blev smidt sammen i en lille leg, vi havde på Instagram, hvor vi gjorde Instagram gul i januar. Man kan jo godt trænge til farver her i den mørke tid. Det var et af mine bidrag. Nummer 2/3 er såmænd bare for at vise min blomsterglaskugler, fordi en på en Facebook gruppe havde vist sine (hun havde ca. 5 gange så mange, kan jeg betro jer), men jeg har da også efterhånden en pæn samling.

Til dem, der ikke ved det, er Instagram en fotodelingsapp, og et godt alternativ for dem, som ikke er på Facebook til at følge deres venner.

Jeg har flere konti både på Facebook og Instagram, men du kan få link til de vigtigste her:

Facebook – deborah.dk

Instagram – deborah_dk

Jeg har meget svært ved at forstå folks modvilje omkring sociale medier. Ligeledes kan jeg blive rødglødende, når folk insinuere, at man intet liv har, hvis man er der meget. Jeg fristes til at bruge meget grimme ord, når jeg hører den slags. Det ene udelukker ikke det andet, på nogen måde.

Man behøver ikke (som jeg), at være alle steder. Slet ikke, men især Facebook (omend det er blevet tiltagende dårligt desværre) og Instagram, er en god måde at holde kontakt med venner og familie på. Især da hvis man bor langt fra hinanden (som i tilfældet med min familie i USA) eller venner i England, som jeg også har. Desværre bruger mine venner derovre faktisk også de sociale medier rigtig lidt, selvom det er oplagt til at holde kontakten. Det piner mig, men jeg kan ikke tvinge (og skal heller ikke) nogen til noget. Hvis de er interesserede i kontakt, så ved de jo ihvertfald helt sikkert, hvor de kan finde mig.

Instagram er rigtig god fordi, det er kommunikation via fotos, og som man siger, et foto siger mere end mange ord. Men jeg synes, ikke overraskende, at det er en sjov måde at dele ting fra sit liv derinde, uden at skulle skrive særlig meget. Og meget ofte tager folk jo fotos alligevel. Anyway, her en utilsløret opfordring til at komme derind.

Jeg håber, I har en dejlig weekend, og at jeg snart bliver rask, for jeg er træt af det her og har 1 mill. projekter, men de må altså så vente lidt. Iøvrigt, er jeg stadig imponeret over min “nye” mobil og de gode fotos den tager – ovennævnte er alle taget med den Huawei P Smart.

Efter en lille pause

Pause og pause, det er så meget sagt. Mere en dårligdomsperiode. Jeg ved ikke helt, ikke rigtig syg, syg, men heller ikke rask. Som jeg ofte får det og må smide mig. Det er periode nummer to inden for nu her kort. Men det er altså ikke med min gode vilje. Men i det mindste fik jeg da både indvielse og hingstefremvisning med. Der gik ikke længe, så var jeg sløj igen. Spørg ikke om jeg er træt af det, men jo det er jeg. Det hjælper modsat, hvad mange tro slet ikke.

Altså nu da jeg endelig havde det godt igen, så ville jeg ud og have lidt frisk luft, og turen gik selvfølgelig ned or at hilse på vennerne på Enghavelyst. Dejligt at se både to-og firbenede.

På vejen hjem, var jeg forbi banen, og mødte på min vej, nogle andre hestevenner til hest. De spurgte, om jeg kom op forbi, og det gjorde jeg, og fik en lang sludder – også med hestene. Rigtig hyggeligt.

Det var bidende koldt og også derfor, frøs jeg godt til sidst, så jeg var lykkelig for at komme hjem i varmen til noget frokost og varm te.

Resten af min dag er blevet brugt på lydbog. Jeg sluger krimier i øjeblikket. Hvad læser du?? Ellers anbefaler jeg denne forfatter.