Før Derbyweekenden

Det har været en travl uge, hvor jeg har været mere i stalden end jeg plejer. I morgens kunne jeg så indkasserer betaling i form af ondt i halsen og genereel sløjhed. Heldigvis ser det nu ud til at være gået i sig selv, så jeg slap med en advarsel håber jeg.

Himlen er fra i går, hvor det simpelthen jo var tordenvejr det meste af dagen. Det startede faktisk, da jeg var ude og gå med en af vores heste – Sir Herman. Han var ligeglad, men jeg tænkte at gå rundt i Dyrehaven i tordenvejr ikke er det smarteste. Det havde Herman meget lidt forståelse for, og satte hælene i og ville bare ikke hjem. Meget som Kicker faktisk plejede at gøre også. Men jeg fik ham overtalt til at gå hjem, men da havde vi også været ude i tre kvarter. Meningen var en time. Men vi kommer ud og gå igen.

Ellers har jeg rigtig meget glæde af min cykel og har også en tur jeg egentlig ville have skrevet lidt om, men det får altså vente, for tiden slår bare slet ikke til. Mellem stalden, projekter her og almindelig rengøring og fotos, er der bare ikke tid nok, udover at jeg så også tager på lidt udflugter engang imellem, er der bare ikke timer nok i døgnet. Alt i alt, har jeg har nu været superheldig med mine udflugter. Jeg håber på et par mere, men nu ser vi.

Vejret i dag har været noget skiftende og meeget overskyet. Det gør ikke noget, hvis det er det i morgen og søndag. Hverken for fotos eller hestenes skyld. Sålænge det ikke vil regne. Det gjorde det sidste Derbydag. Det lægger et helt naturligt låg på fotoudfoldelsernee, for kameraer er ikke vild med regn og fugt.

Foreløbig bliver der fest og spænding nok i weekenden, men det er også hårdt, to dage i træk. Jeg synes, det er for meget, for alle implicerede, men det er ikke min beslutning. Jeg vil ønske god weekend, for jeg får helt sikkert ikke skrevet før den er overstået. For nu er håbet bare tørvejr og et helbred der gider lege med.

Status ovenpå weekenden

Nicolaj Stott vinder på Saw Box Carlras, som blev en af to sejre for samme ejer, som i sagens natur var lykkelig

Så blev det mandag og endnu en uge er begyndt og vi er midten af juli. Jeg kan ikke følge med! Det går for stærkt, men jeg prøver at presse lidt oplevelser ud af sommeren. Ret beset, skulle jeg have været til Svensk Derby i går, men det blev for meget, så jeg blev hjemme, og det var en god beslutning. Jeg så på computeren og sorterede og ordnede fotos, skrev blog og hyggede mig her med det. Der var heller ikke de store overraskelser i dagens hovedløb, men man ved jo aldrig og det er jo altid sjovt at tage fotos. Men jeg har som vides rigeligt med fotos, der skal ordnes.

Lørdag var det Derby Trial på banen, og det gik godt, men det var aftenløb, så det blev relativt sent, inden jeg var hjemme. Sen aftensmad blev stegte ris med et glas rosé på altanen. Men jeg kunne ikke falde i søvn, og det lykkedes først henad 3-tiden, så godt, jeg ingen steder skulle og kunne tage det i mit tempo.

I dag var jeg godt nok også træt, da jeg vågnede, men jeg sov nogenlunde længe og da jeg endelig kom igang, gik det okay. Dagen er gået med rengøring, opvask og nussen her online også. Sådan lidt af hvert, som jeg godt kan lide det. Iøvrigt skal jeg lige huske at nævne den nye cykel – jeg ELSKER min elcykel, det er det bedste, jeg har gjort for mig selv længe!!

Nu vil jeg foreløbig ønske jer en god uge….

Gladys Knight koncert og gamle venner

Det er ved at være længe siden,jeg så opslag om, at Gladys Knight, kom til Danmark. Det ville så være første gang og efter al sandsynlighed også sidste gang. Og eftersom hun er “Empress of Soul” (hvilket oversat vil være Kejserinden af Soul) så var der ikke meget at betænke sig på. Da jeg var yngre, udråbte mine venner mig til noget nær ekspert udi soul. Det var nok så meget sagt, men okay i forhold til dem, var jeg nok og var ihvertfald (og er stadig) meget glad for det.

Jeg kom til at tænke på min gamle skolekammerat og veninde, som jeg ikke havde set i mange år, men som faktisk var den, der fik mig i gang med at gå til koncerter, og som jeg også har set flere sammen med. Blandt andre Boney M, Diana Ross og Brother’s Johnson (mere funk end soul, men stadig). Hun var den første jeg kom i tanke om, og som jeg var 300% sikker på gerne ville høre Gladys Knight også. Og det var en god anledning til at ses. Vi havde nyeligen mødtes kort til en bisættelse af en fælles veninde, men det var jo ikke lejligheden til at genoplive gamle minder.

Hun ville gerne med, og jeg købte billetter. Selve koncerten var jo så først i fredags. Vi havde egentlig aftalt, at vi skulle mødes inden dagen og spise sammen. Den plan røg sig en tur, så vi mødtes og spiste middag på Souls, Østerbro, inden koncerten og hvor jeg egentlig havde tænkt, jeg skulle prøve den nye Beyond Meat Burger. Det endte med, at vi begge spiste pizza og drak øl og det var så lækkert. Grunden til, at jeg hoppede fra ideen var, at jeg vidste, jeg skal ud og spise burger lige straks igen. Og jeg skal jo helt sikkert derind igen.

Læs resten

En weekendoverraskelse/udflugt

Det var egentlig en weekend, hvor der intet var planlagt. Ikke engang galop. De har henlagt en del af løbsdagene til om aftenen. Jeg ved ikke, hvem der synes, det er en god ide, udover dem, der arrangere det. Mennesker er der heller ikke mange af. Jeg tror, de forestiller sig, at folk bliver der og fester efter løb. Det tvivler jeg stærkt på de gør. Vi andre gør ihvertfald ikke, og “fester” vi på nogen måde, gør vi det, med dem fra stalden på udvalgte steder. Så skal det være af hensyn hestene og varmen, men det ved vi vist alle, at det ikke er der, årsagen ligger. Så kunne jeg på en helt anden måde leve med det. Som det var regnede det, meget af dagen og jeg orkede ikke. Det var heller ikke de mest spændende løb, men der var flere dejlige venners heste, der gjorde det godt,og det glædede mig bestemt.

Søndag var egentlig planlagt til bare at være her, og få slappet af. Jeg har ikke haft det godt på det seneste, og ikke mindst, har jeg haft en udmattelsestur af de værre, som stadig pågår. Men søndag ringede min veninde, og spurgte om jeg ville med ud at køre. Hun skulle ned til en veninde, som jeg også kender lidt og som jeg rigtig gerne har villet besøge sammen med hende.Det gjorde vi søndag.

Hun har også heste. Det er dressurheste, men så længe det er en hest, så er jeg jo glad. Og så havde hun “Rosin”, some egentlig hedder “Raisin” (på engelsk) – en Shetlandspony, som bare var SÅ sød. Hun var lige ved at komme med hjem på altanen. Så sød. Og som det ses, også et føl. Han var bare så fræk og lækker. Men skulle se sig godt for, for han er en rigtig dreng. Efter en rundvisning fik vi kaffe og hjemmebagte boller. Det var fantastisk og dejligt med en tur på landet. Det var så hyggeligt og dejligt at komme lidt ud. Tak til alle for dejligt selskab.

Desværre har jeg været underdrejet lige siden. Det var meningen, jeg skulle besøge en veninde, men der er kommet helt uforudset omstændigheder i vejen i hendes ende, så det bliver vi nødt til at skyde, og en anden veninde, jeg også skulle besøge, har ikke meldt retur på den konto.

Nu prøver jeg at sove mig ud af min udmattelse, for det er det eneste, jeg ligesom kan og så håbe, jeg bliver frisk til et eller andet galop i weekenden. Om det så bliver Klampenborg eller Svensk Derby, må vi se til. Stalden er blevet forsømt på samme grundlag.

Dagen for det Kongelige portræt i kogende hede

Jeg har en periode, hvor jeg enten slår ting i stykker eller også smider jeg dem væk. Så kan jeg sådan set bare selv vælge. Nu har jeg formået at smide min bluetooth dims væk. Jeg troede, jeg måske vidste, hvor den var,og kørte så forbi i dag inden løb. Det var den selvfølgelig ikke. Så var jeg lige forbi nogle andre hestevenner også og sige hej og så vendte jeg supercyklen mod Galopbanen. Så nu kan jeg igen teste cyklen i morgen og køre over at købe en ny. Den var heldigvis ikke meget bekostelig og så skal jeg have en cromecast også.

Allerede der ved 11-tiden var det, alt alt for varmt. Det var ikke mindst synes jeg, faktisk synd for hestene, selvom alt blev gjort for, at de skulle have det så behageligt som muligt.

Det var i det hele taget en dag, der banemæssigt var en meget blandet fornøjelse, og en af den slags dage, der heldigvis ikke er mange af, men der var flere uheldige episoder og dagen blev en del forsinket af den grund.

Iøvrigt fik jeg lige en påmindelse om i går (der fandt jeg ud af det), at nyde hver evigt eneste dag. I torsdags gik en god og efterhånden gammel veninde bort. Vi kendte hinanden fra nettet, og skrev løbende sammen. Men har også mødtes i virkeligheden. Hvis hun var for stille hev jeg fat i hende og omvendt. Jeg synes godt nok, der lige var lidt stille, men det var ikke længe. Og så viste det sig, hun blev indlagt mandag og gik bort torsdag. Hun var sløj, sløj meget ofte og havde et dårligt helbred, men det var alligevel tidligt, og man bliver da ked af det. Så den her uge sluttede ikke på de bedste noter. Nu vil jeg gå ud og tage mig et køligt bad, for det er godt nok stadig lunt, selvom det blæser. Jeg håber, I har haft en god weekend og ikke er helt smeltet.

Den nye cykel i praksis

Nu skulle den nye cykel jo testes. Så afsted med mig i går. Jeg havde set nogle is-te eller bare teer i ALDI de havde på tilbud, da jeg var der dagen før. Men tilbudet gjaldt først i går, så de måtte ikke sælge mig dem før. Og gjorde så bestemt heller ikke!!! Nå, men skidt med det, jeg besluttede, at jeg kunne køre ALDI i Lundtofte, som jeg frekventerede, da jeg stadig havde adgang til bilen. Jeg tænkte det var en god tur at starte med. Inden jeg kørte skrev jeg til min hesteveninde, om hun ville have besøg. Det har jeg truet til længe, men uden bil, og med den anden cykel var det bøvlet og krævede megen energi at komme den vej op. Med den nye cykel, var det en ganske anden historie.

Jeg synes, jeg var lidt overrasket over mit batteriforbrug i går, især i forhold til, hvad jeg skulle kunne køre på det her batteri. Nu skal det så siges, at der var mange bakker og det blæste temmelig meget. Så da jeg kom hjem i går, havde jeg brugt ca. halvdelen af mit batteri. Det kan jeg ikke helt få til at stemme, men jeg tænker jeg kan ringe og snakke med dem, hvis jeg stadig føler, det er et problem. Det er ligesom med, hvor langt en bil kører pr. km. Det er afhængig af flere parametre. Nu kom jeg så lige i tanke om, at jeg også cyklede til min søster i torsdags, men alligevel. Nu har jeg ladet helt op, så må vi se næste omgang.

Jeg drønede til Lundtofte og fik min te, og lidt ekstra, som det jo altid sker. Det er dog noget længere end jeg lige troede, men som sagt på den nye cykel gik det som en leg. Tilbage igen mod Fortunen,hvor Betina og hendes hest Sin Cocos ventede. Vi kender (selvfølgelig var jeg lige ved at sige) hinanden fra banen. Og forbindelsen til Coco, som vi kalder hende, kommer fordi, at Coco, da hun startede sit liv som galophest (hun er forlængst pensioneret), stod i “min” stald. Jeg har altid godt kunnet lide hende, og kommet fint ud af det med hende. Hun er speciel, ingen tvivl om det, men for mig at se, kun på den gode måde, når man kender hende. Hun er intelligent, og det giver nogle sjove reaktioner, hvis man ikke forstår hende. Også hvis man gør, men så griner man mere af hende. Hun giver meget tydeligt besked på, hvad hun vil og ikke vil, og ikke mindst, hvem hun kan lide og ikke. Jeg er så heldig at være inde i varmen. En helt pose gulerødder skader jo ikke, og jeg er bare glad for at hele armen, ikke røg med. Hold nu op, hun kunne gufle.

Betina kunne ikke rigtig bestemme sig, om hun ville ud og ride, men siger så pludselig, om vi skal skridte en tur, og det er jeg da frisk på. Så vi var simplethen en tur i Dyrehaven – jeg på en af Fortunens heste. En dejlig knabstrupper. Så sød og flink. Coco synes måske godt, det med at skridte var lige kedeligt nok, men hun overlevede heldigvis og vi havde en dejlig tur. Det er lykken at have den slags venner. Fotos er Coco og Betina taget i går. Som det ses, er Coco også speciel derhen at hun er en meget smuk hest og hvad jeg vil kalde en rigtig fuldblodshest. Hun er en stor favorit, og det tror jeg godt, hun er klar over. Jeg siger ihvertfald tak for dejligt selskab til Coco og selvfølgelig Betina.

Galoppen er henlagt til i morgen, så dagen i dag er afsat til hjemmehygge. Nu cyklede jeg 16,5 km i går og var ude og ride (omend vi kun skridtede), så jeg tænker, jeg godt kan slappe lidt af i dag. På en galopdag går jeg også rigtig meget (omkring 5 km). Dertil kommer, jeg har bøvl med det ene knæ p.t. og det ser ikke ud til at ville gå væk. Så jeg tænker, at det måske også har godt af lidt hvile.

Vilde og meget tunge skyer

I går var jeg som de seneste dage herhjemme syg. Det var faktisk tilfældigt, at jeg gik et smut ud på altanen og fik lidt luft og så de her vilde skyer. Hvis jeg havde haft mere overskud, kunne jeg nok have fået bedre fotos, end tilfældet blev, men eftersom jeg jo er syg, blev det, som det blev og jeg synes godt man kan få en fornemmelse af, hvor underligt det var. Som nedenfor var det over det hele. Nærmest syrealistisk. Jeg kan ikke mindes at have set noget lignende før. Ikke på den måde. Som det ses, regner det i horrisonten. Det kom her også og dryppede allerede, mens jeg stod derude.

De sorte skyer hænger stadig over hovedet på mig og os i det hele taget. I går var også dagen, hvor vi fik besked om, at vi har moistet endnu en galopven til cancer. Jeg synes det er rigeligt, for ikke at sige mere end rigeligt nu og har været længe. En rigtig sød og hyggelig mand, som jeg også kendte lidt. Jeg vidste godt, han var syg, men håbede, han var i bedring, men det var så desværre ikke tilfældet. Øv! R.I.P.

Så selvom jeg er syg, og jeg er meget træt af det, må jeg ikke klage, når det ikke er noget alvorligt, men det ændre ikke på, at det er irriterende. I ved selv, hvor kort tid siden det er, at jeg lå sidst. Nå, en jeg kan så sige, at det ikke går bedre, men skæbnen vil, at jeg alligevel har en tid hos lægen i næste uge, så må vi tage det der, hvis det ikke bliver bedre.

For nu vil jeg ønske jer god weekend med lyset tændt foreløbig her ihvertfald. Så mørkt er det.

Blomstrende

Alt blomstre lige nu – syrener, kirsebær, æbler, clematis, guld- og blåregn med flere. Det er så fint derude. Og det gælder om at suge til sig. Syrenerne, er der så kort, så kort. Så når jeg endelig er ude, forsømmer jeg ikke muligheden for at fotografere et eller andet blomstrende, hvis jeg kan komme afsted med det. Og der er heldigvis muligheder nok lige her rundt mig.

Det går stille og roligt frem her. Med svimmelheden. Den er der stadig, men nu kan jeg dog bevæge mig ud og endda være aktiv, så det er jeg glad for. I dag var jeg i stalden og var særdeles produktiv, og fik vasket og nusset hele 6 heste. Det er nok noget nær rekord. Nogle var længere end andre, men alligevel. Det var dejligt og de firbenede virkede også godt tilfreds.

Det føles som om, det er weekend hele tiden. Og det er det så også nu igen. Jeg har ingen faste planer, men jeg lader en mulighed stå åben for i morgen, hvis jeg orker det. Ellers er der stadig nok at se til her. Kede mig kommer jeg ikke til, uanset.

Jeg har hyggeligt besøg, af min venindes hunde og de ligger på hver sin plads i fodenden og lige straks skal vi ud og lige have dem luftet af for natten.

Hvis jeg kommer nogen steder i morgen, vil det afspejle sig her, men for nu vil jeg ønske jer en god weekend.

Udfordringer og forandringer, men det går frem

Så blev det, men fotos er taget for to dage siden. Da jeg for første gang i meget, meget lang tid var i stalden. Det øverste foto, er stalden set fra Ordrup Krat. Jeg har vist denne udsigt før, men bare om efteråret. Alt er bare SÅ grønt lige nu. Elsker det.

At sige, det var dejligt at se både 4-benede og 2-benede venner, er en underdrivelse. De ville gerne have, jeg kom både i går og i dag, men jeg er trods alt lige stået op, og har gang i en større oprydning herhjemme. Og det vil jeg også gerne være færdig med. Så jeg har været flittig her i dag. Eller så flittig, som jeg nu kan være p.t., men alt i alt, er jeg godt tilfreds. Selv under normale omstændigheder, har jeg jo færre “skeer” end andre, og det glemmer folk ofte, og det gør jeg såmænd også selv engang imellem. Men bare rolig, det skal min krop nok minde mig om.

Det har været hårdt de seneste måneder og det bliver åbenbart ved. Ihvertfald på helbredsfronten. Intet livstruende, men altsammen ting, der rendes om, og som er irriterernde. Derudover har der været andre ting, der også har gjort, at jeg har været ked af det, og så bliver summen af de samlede besværligheder lige lovlig meget. Men jeg håber, det lysner nu, så jeg kan komme videre ud i det liv, der nu er mit. Og en stor del af det, er hestene og ikke mindst senest ridningen, omend det sidste er i begrænset omfang, så er det dejligt og betyder meget. Desværre er jeg stadig svimmel, omend det er bedre, så før det helt okay tør jeg ikke binde and med ridningen. Jeg var endda usikker på benene et par gange i stalden onsdag, for igen, så hurtigt, jeg laver noget, bliver det værre. Jeg er nødt til at tage det med tålmodighed, men det er meget svært, for jeg vil jo så gerne en hel masse. Især vil jeg gerne ud og ride….men det går den rigtige vej.

Det er svært, når det er årstiden for alt det grønne og skønne og nye begyndelser, og man så føler sig låst fast både fysisk og psykisk. Men jeg prøver at være så positiv, jeg kan og igen må jeg takke fantastiske venner og veninder for at være søde og opmuntrende. Foreløbig skal jeg prøve, om jeg kan stå distancen i morgen, hvor galopsæsonen starter. Også der er planen stille og roligt og fokus er mere på at nyde det, end fotos omend, jeg nok tager en smule. Der er vendt op og ned på meget her i det nye år, og det tager tid, at vænne sig til, og jeg er i forvejen ikke god til nye tiltag. Så når det er så tæt på, som alt det har været her, så skal det nok også “trække tænder ud”.

Jeg håber, I får en dejlig weekend….

Som et P.S. vil jeg gerne lige nævne, at fotos er mobilfotos med min Huwavei Mobil – helt utroligt, så gode fotos den tager og så er det ikke engang den nye model. Jeg skal helt sikkert have sådan en igen.

Weekend-update med forår i luften

Fra en meget kort tur ud med min venindes lille hund i går

Det er vist så godt som blevet forår nu. Temperaturene, er ihvertfald meget langt fra de snestorme, der før har truet også langt ind april. Jeg håber bestemt ikke, vi skal gå baglæns nu. Det ville også være katastrofe for alle de dejlige buske og træer, der nu er sprunget ud. Det gælder især kirsebærtræerne, der er lige på trapperne, hvis ikke de er sprunget ud, som det på mit foto. Men er de her, vil jeg tro, de er over det hele, uden jeg ved det.

Jeg har før været på jagt efter de mere celebre steder, at fange dem. Nu har jeg gjort det (se nedenfor), og så gider jeg ikke de samme steder igen lige nu, men vil heller se noget andet. Også fordi det er blevet så overrendt, at man dårligt kan komme til at tage fotos. Så skal man ihvertfald være der meget, meget tidligt om morgenen. Og det er jo som vides, meget langt fra at være aktuelt lige nu. Men jeg er godt tilfreds med de fotos, jeg fik, da jeg var der og synes godt de tåler et gensyn – se nederst på indlægget.

Hvordan går det så? Tjah, jeg går stadig, som er jeg fuld og tosset medmindre, jeg går meget, meget langsomt. Og det gør jeg så, men godt er det jo ikke. Derudover er der andre besværligheder oveni. Så at sige, jeg er på toppen, vil være mere end løgn, ligesom det ikke ligefrem højner humøret, at det her bare bliver ved. Jeg havde jo netop set frem til mine rideture i netop det her vejr. For slet ikke at nævne at sæssonen på banen også er lige om hjørnet, og jeg ikke har set staldvennerne i evigheder (det være sig 4-benede som 2-benede). Så alt, jeg kan sige, er suk!

Lidt får jeg da bedrevet, ikke mindst på fotosiden og blogs. Jeg får også lavet noget mad indimellem. Det kan jeg fordi, så snart jeg bliver for dårlig kan jeg gå ind lægge mig, men optimalt – nej langt fra.

Min venindes lille hund var her fra fredag til lørdag. Dejligt. Han er opmuntring, og da han er en ældre hund behøver han ikke nogen lange ture, så vi har ikke været ret langt omkring, omend vi fik taget foto ovenfor og dem, jeg også smed på min Instagram.

Jeg har opdateret siden her med lidt farver, for det synes jeg, at jeg trængte til. I ånd med kirsebærtræerne, får I lidt lyserød. Det har vi aldrig prøvet før. Jeg håber, I har haft en god weekend.

25. april 2016 – Så blev det også min tur – Kirsebærtræerne på Bispebjerg

20. april 2012 – Lyserøde himmelske skyer