Frostklar dag i Dyrehaven

Jeg skulle op og hente en pakke. Den havde godt nok været hurtig til at komme og var allerede klar til at hente i går. Jeg ventede så til i dag. Inden jeg cyklede derop, havde jeg gået en lille tur. Men hofterne havde en dag, hvor de ikke var særlig samarbejdsvillige, så jeg gik hjem og hentede min cykel.

Efter pakken var hentet cyklede jeg en tur forbi stalden, og hilste på nogle af hestene. Og så listede jeg af igen. Jeg var lige ved, at køre tilbage ad Klampenborgvej, og tænkte, at jeg burde køre igennem skoven istedet for. Jeg gruede for, at det var massiv folkevandring, og det fik jeg ret i. Oveni var der fuldstændig fyldt med mennesker på Kildesø. Jeg undrede mig, for jeg har set talringe opfordringer fra Politiet om, at isen ikke er sikker nok. Blandt andet her. Der er skilte oppe, hvor du må være på isen og du kan også se en oversigt her. Jeg cyklede videre, for med de mængder af mennesker, var det ikke noget for mig, så jeg kørte ud ved bakken. Jeg var nær aldrig kommet over Klampenborgvej, men det lykkedes da til sidst. Senere fandt jeg så ud af, at det er vinterferie, hvilket udover Corona ikke hjælper på mængden af mennesker, der synes, de skal i Dyrehaven.

Det er så udover det Valentines Dag i dag. Ikke noget, jeg som sådan har anledning til at fejre. Desværre kan man sige. Men jeg har hygget mig selv med den her cykeltur og dejlig mad til mig. Og indtil “Mr. Right” indfinder sig, eller hvis han gør, er det også fint nok. Jeg håber, I har haft en god søndag og weekend, med eller uden Valentines fejring.

0

Forsøgskanin

For kort tid siden, meldte jeg mig til et forsøg (via Facebook), hvor de søgte potentielle “forsøgskaniner” til et blindforsøg med medicin for en lidelse, jeg har rendt til endeløse undersøgelser for – småfiber neuropati. De har ikke fundet ud af hvorfor, jeg lider af det og der er som sådan ingen kur. Men det prøver de så at finde, eller noget lindrende. Jeg blev ikke helt klar over, om det er både er følelsesløsheden og smerterne, denne medicin skal hjælpe på, men det kan jeg spørge om, når jeg kommer derind.

Jeg kan godt leve med smerterne, og får rigeligt med medicin i forvejen, men hvis jeg kan hjælpe til, så gør jeg gerne. Og skulle jeg uanset grund ikke have lyst til at være med længere, så kan jeg altid springe fra. jeg hører fra Riget indenfor 14 dage. Da det jo er et blindforsøg ved jeg ikke, om jeg får medicin eller placebo. Det er jo netop ideen.

Midt i en ellers hyggelig samtale med en veninde, kom jeg til at kigge ud af vinduet i stuen. Og så smed jeg hende og greb kameraet. Hvorfor kan du se på fotos. Nu er vi ved weekend igen, og denne er ikke hvilken som helst. Jeg var hos grønthandleren og de havde mere end travlt med blomsterbinding inden på søndag. Nå, men måske jeg skal en tur forbi på søndag. Bare for, der sker lidt, for de plejer jo ikke at have åben om søndagen. Vi får se… rigtig god weekend, uanset om I fejrer søndagen eller ej.

0

På missson efter….

Lørdag var vejret rigtig flot, og jeg tænkte, at nu måtte jeg altså tage mig sammen og komme ud. Det til trods for, at jeg egentlig have lagt andre planer, så blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville køre til Nørrebro til Cafe KAF efter en vegansk Fastelavnsbolle. Som sagt så gjort og ruten blev plottet i min Google Maps på telefonen. Langt henad vejen kunne jeg jo godt huske vejen, for jeg har været der en gang før. Da jeg var på dejlig tur med min veninde.

Det var det så ikke i går – desværre. Men det var langt henad vejen en god cykeltur. Men jeg skal altså lade mit cykelbatteri op, noget oftere. For selvom det ikke var langt, langt nede i teorien, så undervurderer, jeg ofte, hvor meget der skal bruges. Især fordi det også blæste noget i går, og endnu værre på vej tilbage. Jeg kunne nøjatigt på nær måske 200 meter, nå hjem på batteriet, men det er ikke sjovt, at løbe tør. For cyklen er meget, meget tung at cykle uden batteri. Så nu er det til opladning. Som det ses på fotos, var vejret helt fantastisk, men det var også bidende koldt. Jeg frøs faktisk mest om fingrene, så jeg skal re-vurderer mine handsker. Og så var det lige den længste tur for mig. Det har så betydet, at jeg har sovet til klokken 13.30 i dag, selvom jeg lagde mig til at sove kl. 00.00 i går.

Dagen er gået med at få dette indlæg færdigt, og sludren med en veninde på telefonen, lyttet lydbog og få lavet noget aftensmad, som bare blev pasta med en dejlig tomatsauce. Det er faktisk rigtig dejligt. Og så blev den drysset med en vegansk pølse, der var stegt på panden. Det gjaldt om, at det var nemt, så det blev det. Men dog stadig hjemmelavet mad. Jeg prøver at lytte nogle lydbøger, der tager mig ud og rejse indimellem. For tiden er jeg i Provence.

I morgen skulle jeg gerne nå det praktiske, jeg ikke har nået i dag, som at vande blomster og gøre lidt rent. I ønskes en god uge, hvad end, I skal.

0

Isbelagt cykeltur

I går skulle jeg ned og købe noget i byen til et madlavningsprojekt. Altså måtte jeg jo op på cyklen og afsted. Det var relativt sent, for jeg var vågnet sent. Da jeg ikke har været helt frisk, lader jeg kroppen få lov at sove så meget, den vil. Så jeg var først vågen 11.30. Jeg susede ned og handlede lidt og så tænkte jeg, at når nu det var så fint vejr, så ville jeg cykle en tur.

Oplagt var jo Dyrehaven. Jeg var lige ved at vende om, for det lignede umiddelbart næsten en folkevandring, lige da jeg kom ind i haven. Jeg skyndte mig en anden vej rundt, hvor jeg så håbede, der ikke var så mange mennesker. Altså til venstre mod Ulvedalene. Jeg cyklede faktisk en rute, som jeg plejede at ride, da jeg red. Det er hver gang dejlige og på samme tid smertelige minder, om de dejlige ture på Dustin, som vi stadig alle savner og taler om.

Der var flere mennesker, end man lige sådan skulle tro, men mindre, end hvis jeg var kørt den anden vej. Der var dog lige en detalje jeg, udover menneskemængden havde glemt at tage med i mine overvejelser – sne og frost. Jeg havde fuldstændig glemt, og det var at det faktum, at det havde sneet og var frostvej. Det betød, at omend der ikke lå meget sne tilbage, så var det der var godt frosset. Og ikke nok med det, så var det, der lå på diverse stier blevet til ren is. Is og cykler harmonrnerer ikke ret godt og for lang størstedelen af turen mod slottet måtte jeg stige af og gå. Cykle højst 5-10 meter og så af og trække. Det var ret anstrengende og turen blev således meget længere og mere krævende, end det egentlig var meningen.

Da jeg nåede slottet, drejede jeg af asfaltstien som gudskelov var ryddet og cyklede ned til lågen i Taarbæk og har sjældent været så glad for at se asfalt.Jeg havde ingen lyst til samme historie ved at køre ad stierne igen. Desuden burde det være blevet mørkt meget før, end det rent faktisk gjorde. Da jeg kørte ind i haven, var jeg faktisk bange for, om jeg kunne nå ud inden det blev mørkt. Men selv efter jeg kom hjem var det ikke så mørkt, som det burde have været på den tid. Meget underligt, men meget fint alt i alt. Turen endte på udturen som mest var gang ialt på 13,48 km.

Som det ses, havde jeg for det samme taget mit kamera med. Jeg må konkluderer, at nøgne træer kan meget og faktisk er jeg ret vild med dem. Det øverste billede er taget på vej i Dyrehaven og illusterer, hvorfor træer er så vigtige. Der er en kedelig tendens til at fælde træer i haver. Lad nu for *Bib* være. Træer koster dig ikke meget arbejde og have stående lige så vel som stedsegrænt. Det giver miljø og stemning og du skal ikke overlade det bare til dine naboer. Hvis du gerne selv vil se det, så plant dog noget selv også. Både for vores andres, din og miljø, dyr og alles skyld. En gold græsplæne med en gyselig trampolin, gør ikke noget for nogen. Slet ikke når ungerne ikke bruger skidtet. Og gør de, kommer de i bedste fald til skade. Uagtet er der stadig også plads til nogle buske og træer. Du kan se alle fotos fra turen her.

Nu er det weekend, og jeg fik lavet mit madprojekt – eller rettere drikkeprojekt. I morgen står den på lidt rengøring og vanding af husets mange planter. God weekend til jer.

0

Cykeltur i fantastisk vejr og coronaland

Det har lysnet for helbredet, endelig. Som ofte vil jeg jo ikke tro på det for hurtigt, men det ser ud til at holde nu. Nytårsdag var jeg ude og få en coronatest, men den var heldigvis negativ. Så jeg har ikke bedrevet ret meget, udover at prøve at få det bedre, og så det lidt, der nu er nødvendigt, når man når man skal holde skidtet fra dørerne. Jeg var stadig sløj og dødtræt efter min cykeltur ud og få testen, så den planlagte Nytårmiddag blev en meget revideret udgave. Det gør jo heller ikke noget. Men jeg fik bobler i massevis, og kage kl. 12 sammen med. Så det var dejligt. Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk meget hellere vil have træstammer, fremfor kransekage. Så sådan var det her. Når man er alene, er man jo helt fri til at lave sine egne regler. Så det var en meget stille Nytårsaften. Heldigvis var det også reltivt stille på fyrværkerisiden. For min skyld måtte de gerne forbyde det helt. Jeg synes, det er fuldstændig spild af energi og et værre svineri.

Det er først 4 dage siden sådan ca., at jeg følte, at jeg var ved at få det bedre. Onsdag skulle jeg til øre-, næse-, halslægen og have taget en biopsi af en dims (cyste), jeg har i halsen. Det var en mindre hyggelig oplevelse. Nu håber vi, at de fik det, de skulle. Ellers skal jeg på den igen. Sker det bliver det i fuld bedøvelse. En del af problemet var, at der åbenbart er meget lidt plads i min næse. Derfor var det også ekstremt ubehageligt.

Ellers har jeg prøvet at komme ud og cykel eller gå en lille tur hver dag. I dag var det fantastisk smukt vejr, så jeg ville gerne lige en tur ud i det. Så jeg cyklede en tur. Fotoet er fra turen. Jeg tog kameraet med, men var ikke meget inspireret må jeg sige, udover dette. Men lidt har også ret, og så blev det jo faktisk mørkt da jeg som her, var på vej hjem. Jeg nåede lige hjem, inden det blev rigtig mørkt, så det var god timing. Iøvrigt var jeg langt fra den eneste, der havde fået den ide. Den del, der ikke var i Dyrehaven, var så i Bernstorfsparken. Der var massiv bilforsamling hele vejen ned af Bernstorffsvej og der var rigtig mange ude og gå.

Kede mig gør jeg som sædvanlig ikke. Siden jeg blev frisk, har den store prioritet været at få Julepynten ned i kælderen. Det startede med at det blev pillet ned. Det har så stået på mit sofabord, fordi jeg jo som nævnt ikke var frisk. Nu skulle de i kælderen. Da jeg kun kan tage reltativt små portioner ad gangen, er det en stor indkøbspose pr. dag. Nu mangler jeg kun en tur ned. Så det bliver godt. Derudover er der sadig tonsvis af projekter her, og når jeg løber sur i det, er der altid – you guessed it – fotos!

Rengøringsstrategien er stadig den samme og er stadig også nogenlunde i funktion. Jeg savner mine venner. I den her situation, ville det være dejligt med en sød kæreste i det mindste. Selv den veninde, jeg har set mest, ser jeg ikke og vi plejer alid at fejret fødselsdag. I år bliver det en gåtur udenfor og overlevering af gave. Jeg ville ellers gerne have set hende her til noget mad, men det tør hun ikke, og jeg det kræver jo to at beslutte det. Altså ingen cirkel her overhovedet. Nå, men gaverne er i hus. Den ene kom før Jul og den anden har jeg lige fået med posten. Nu skal de bare pakkes ind.

Hvordan klarer du alt det her Coronahalløj?? Nu vil jeg bare slappe af for resten af aftenen og ønske jer god weekend. Foto er fra Vilvordevej set mod Femvejen.

0

Julevibrationer

Det er alt for lidt, jeg får skrevet her for tiden. Medgivet. Der er ikke så meget, at skrive om, som jeg har været inde på, så jeg synes kun, jeg vil skrive, når jeg har noget på hjerte. Ellers giver det ikke rigtig mening for mig. Jeg har masser af indlæg i mit hoved, men som jeg så også har været inde på, så skal der også være overskud til det.

Jeg har ikke været helt frisk, og er først lige ved at komme ovenpå. Og det går som ofte op og ned. Det eneste, der ikke går ned er de fordømte Coronatal. Dem så jeg (og resten af befolkningen) meget gerne droppe nedad og gerne helt væk. Det er ikke realiteterne – tværtimod! Det betyder, at alle aktiviteter, der ellers var planlagt her, er blevet aflyst. Ikke at der var mange, men de er ihvertfald aflyst. Det eneste der er blevet, at aftale om frokost med en veninde, hvor vi skal udveksle Julegaver, og hygge os – vi har set hinanden i hele perioden og hun er blevet løbende testet. Og så kommer min søster her og gør det samme, altså udveksler Julegaver.

I morges stod jeg tidligt op, og skulle hente de næstsidste pakker (de sidste bliver leveret her i morgen). Jeg kan kun sige, udfra mine erfaringer, at kan du vælge noget andet end GLS, når du skal vælge pakketransportør, så gør det! De har nu to gange formået at smide mine pakker, det forkerte sted. Først formåede de, at sende en pakke retur, der aldrig var givet besked om til modtager. Den måtte jeg så afsted igen og sende med Post Nord, og så var den fremme dagen efter! De gav mig pengene retur.

Så var der pakken i dag, som indeholdt blandt andet Julegaver også! Den er pist væk! Den var ikke hos min pakkeshop, og de kiggede i alle pakkerne. Det betød at jeg for 2. gang indenfor en uge (på nær en dag), måtte skrive en klage til GLS. Nu skal de så se om de kan finde min pakke! De skulle så vide, hvad der var i den etc. Jeg sendte dem bare ordrebekræftelsen, og så kan de rode med det. Men det er sgu da irriterende!Ved kommende, der skulle have gaverne, får rigeligt, så den vej rundt ingen katastrofe, men det er ligesom ikke pointen. Fortsættelse følger!

Siden sidst har jeg så pyntet mit Juletræ. Ikke med al den pynt, jeg havde forestillet mig og som jeg har, men det jeg lige havde ved hånden. Det er blandt andet nogle meget gamle kugler, som min mor i sin tid klunsede. Halvdelen til mig og halvdelen til min søster, så det har været en pæn portion. Min ex-svoger, var meget lidt populær, da han kom til at smide min søsters ud! Jeg kunne ikke finde mine, og jeg var ulykkelig, men der var de og nu hænnger de på træet sammen med lys og lidt nye kugler også. Jeg har mange flere, men jeg skal have fundet en løsning på det med min Julepynt. Men der bliver tid nok til det. Ingen Juleaktiviterer. Men i år tror jeg ikke der kommer mere på det. Faktisk var jeg faktisk langt fra sikker på, at jeg overhovedet gad sætte det op. Så at det overhovedet kom op, må jo siges at være en fremgang uanset. Ellers har jeg heller ikke alt det oppe, jeg plejer, men mere end rigeligt til, at man fornemmer det er Jul.

I dag har jeg pakket pakker ind, og er næsten færdig, så det er dejligt. Jeg er ikke helt på toppen i dag, så jeg regner med, at jeg bare slapper helt af i morgen, og laver absolut ingenting. På Kollagen ser du lidt af mine pakker, Juletræet og nogle af de gamle kugler. Jeg håber, I får noget Julehygge uanset hele det her Coronacirkus.

Jeg har stadig masser at se til her, og keder mig bestemt ikke. Blandt andet lytter jeg lydbøger. Hvis du læser krimi, vil jeg varmt anbefale de fire bøger, der er indtil nu af Robert Galbraith, som er et synonym for J.K. Rowling. Jeg skal hilse og sige, at hun i den grad også kan skrue en krimi sammen. De fire bøger er en serie i rækkefølge, så du skal starte med den første. Jeg har nu “slugt” dem ud i en køre næsten, på nær den første, som jeg lyttede for noget siden. Og så har jeg brugt de seneste dage på resten. Jeg er stadig igang med den sidste, der er oversat og kan slet ikke slippe den. Jeg håber og beder til, at der kommer flere. De første 4 er oversat til dansk, og den sidste er ikke, men den findes da så heldigvis på Audible.co.uk

0

Det fik sin ende

Så blev det søndag, og det var en dag, der gjorde en ende på flere ting. Først var det sidste løbsdag på Klampenborg Galopbane, og det er altid en underlig dag. I år endnu mere i og med, at jeg jo slet ikke har været på banen, som jeg plejer.

Senere på dagen, blev det så bekendtgjort, at Biden har vundet Præsidentvalget i USA og at Kameela Harris bliver USA’s første kvindelige vicepræsident. Er jeg glad? Det ved jeg faktisk ikke. Uanset udfaldet, er der ikke så meget at gøre, end at få det bedste ud af det. Jeg var dog nået til et punkt med Trump, hvor jeg tænkte, at uanset kunne det forhåbentlig kun blive bedre. Jeg ved ikke nok om Biden til at mene ret meget om ham. Der er helt sikkert punkter, hvor jeg er sikker på, det bliver bedre, men der er nok også modsat. Det er sjældent, man får det hele, uanset. Vi må se, men nu er det ihvertfald en ny begyndelse for USA.

Desværre blev dagen ikke en ende på Coronavirus og hele det helvede, det fører med sig. Tværtimod er der flere nedlukninger og tallene bare stiger og stiger, for nu bare at nævne noget. Hvis ikke man er deprimeret, vil jeg tænke, at man meget hurtigt kan blive det. Jeg prøver at holde hovedet højt, men jeg skal godt indrømme, det begynder at blive noget anstrengt og har været det et stykke tid.

Jeg takker for gode venner, der skriver og ringer og som jeg har tæt kontakt med, og selvfølgelig de få jeg også ser. Jeg synes det meste er op ad bakke for tiden, og således har helbredet også været det. Det går bedre, men er ikke slut endnu sådan helt, men jeg er ikke dårlig dårlig. Men eftersom vi er i den situation, vi er, må jeg jo nok bare selvisolere foreløbig. Det er jo retningslinien, selvom jeg overhovedet ikke tror, jeg har noget der bare minder om Corona. Jeg håber, I har nyder jeres weekend….

0

Tidlig tåget morgentur

Lørdag morgen vågnede jeg tidligt og selvom jeg stadig var træt, kunne jeg ikke falde i søvn igen. Jeg havde ligget længe og vendt og drejet mig, og det var der ikke noget konstruktivt i. Så jeg stod op, og så tog jeg tøj på, greb kameraet og kastede mig ud i det tågede, men uanset dejlige vejr. Jeg kan faktisk godt lide tåge. Det giver sådan en lidt eventyragtig steming.

Det viste sig, at da jeg først kom ud, var jeg faktisk ikke træt, og det var dejligt at komme ud i luften. Det endte med lidt over 3 km, og som vanligt for mange fotos. Nu jeg var ude, var det jo om at nyde og fotografere efteråsfarverne. For nu er de næsten væk p.g.a. blæst og regn.

Det med at være træt, var da helt væk og jeg ved ikke, hvor alt den energi lige pludselig kom fra, men jeg fik sørme også hentet noget Julepynt i kælderen, sat min ventilator i kælderen og støvsuget. Resten af dagen gik med galop og redigering af fotos. Slet ikke dårligt af en lørdag og være….

For det ikke skulle være løgn blev det fantastisk vejr søndag, hvor jeg også var ude og gå, men der var vejret noget helt andet.

0

Sovende søndag

Udsigten mod øst, er det eneste positive ved dagen i dag. Så har jeg ikke sagt for meget. Jeg startede dagen med flere dårlige nyheder og en rigtig “sød” besked i min indbakke.

Jeg har haft det rigtig skidt med hovedet, og har sovet det meste af dagen. Fotoet, er det eneste konstruktive, jeg har bedrevet til trods for masser af projekter, der ligger og venter!

0

Udsigt, der ikke reflekterer humøret

At sige, det har været en møguge, forslår ikke. Det har været den ene nedslående nyhed efter den anden. Dog bragte et lægebesøg dog en lettelse, og det er jo klart værd at tage med, ligesom min gode udsigt. Men derudover har det været småt mellem snapsene, som man siger. For ikke at sige, de helt er udeblevet.

Seneste var, at nu skal jeg også finde ud af hvordan jeg får vasket, for ejendommen vil ikke spendere en vaskemaskine på sine lejere. Det er sandelig flot. Dsværre gør de intet, der ikke er direkte til vinding for dem. Os andre, er de vist ret ligeglade med. I det hele taget, har jeg nok af folk, der pisser en op og ned ad nakken, og kun tænker på sig selv. Det er desværre langt mere udbredt, end sådan et godtroende fjols som jeg, lige gik og troede.

Jeg er træt af dårlige nyheder, som ingen ende tager, herunder selvfølgelig også Corona, som nu gør, at man igen bliver endnu mere isoleret. Jeg går baglæns og vil handle på nemlig udelukkende – det har jeg nu hele tiden gjort i størst muligt omfang. Jeg synes det er direkte deprimerende at gå ud og se folk dækket af mundbind. Dertil kommer, at jeg ikke selv kan holde ud at have dem på. Jeg får et visir min nabo køber for mig, men indtil men uanset har jeg tænkt, at holde mig så meget som muligt fra butikker, som muligt.

Jeg keder mig aldrig og jeg har masser at se til her, og kommer også videre med mine projekter. Så det er ikke fordi jeg keder mig, og jeg elsker min lejlighed, så intet problem der. Men selvfølgelig kan jeg da også godt lide at se mennesker engang imellem, og jeg har så mine cirkler, jeg kan trække på, når det behov melder sig.

Lige nu er jeg rendt i en omgang med mit hoved, og troede ellers, jeg var ovre det, men har desværre intil nu brugt weekenden mest på at sove, så …. Jeg aner aldrig, hvor længe den slags varer, og jeg kan ikke engang sove mig fra det. Jeg er nødt til at sove, men er ikke en dyt mere frisk, når jeg vågner.

Det var ellers min mening, jeg ville ud og fange lidt efterårsfarver, men det bliver der ikke noget af lige nu ihvertfald. Vi kan håbe på det i løbet af ugen, men vi må se. Som det er, er jeg også rimeligt “stækket” i form at transport, da min cykel er løbet tør for strøm og jeg venter på en ny oplader. Det kan være, jeg skal prøve at kaste mig ud i at prøve en af de her el-bybiler. Jeg har meldt mig, jeg har bare ikke brugt det endnu, men det er da oplagt. Så det må være det, når jeg får det bedre igen. Prøves skal det da.

Når jeg nu ikke kom ud på tur, måtte jeg jo tage til takke med, hvad der viser sig ud af mit vindue eller rettere, fra min altan. Og det er endda kun til den ene side. Jeg vil gerne have meget mere grønt her i byerne, og jeg bor endda et sted med relativt meget af det, men langt fra nok. Det må blive et andet indlæg, men det er vigtigt for os alle ikke mindst dyrelivet og miløet i det hele taget.

Nu vil jeg hvile hovedet, og håbe, jeg er langt mere positiv, næste gang, jeg skriver….og så håber jeg, at I får en god weekend.

0