Where do broken hearts go?

Anne’s som altid lige til benet indlæg, fik mig til at filosoferer lidt over emnet. Jeg kan jo passende gribe i egen barm på området.

Overskriften hentyder til den ganske (efter min mening) gode sang af Whitney Houston (sen nedenfor), som er blevet spillet, til hudløshed under mine kvaler med det modsatte køn. Har jeg haft nogle sådan? Ja skal Guderne vide jeg har.

Jeg har aldrig spillet, og måske jeg skulle have kastet mig over det istedet for at prøve, at finde “Prinsen”, for det er det faktisk ikke gået ret godt med. Eller det vil sige, jeg har da haft fundet et par, der kunne have udfyldt pladsen. Hvorom alting er, så går Annes indlæg på, hvorlænge vennerne skal lægge øren til ens “piverier” over et givet håbløst forhold eller rettere bruddet med et. Jeg kan kun sige, at jeg er visse venner STOR tak skyldig i den sammenhæng, og de kan skrive år på kontoen hos mig, hvis jeg skal give igen, hvad jeg har modtaget. Værdien af det kan på ingen måde overvurderes.

Når det er sagt, skal man selvfølgelig videre. Og i vennerne og andres øjne, går det som regel for langsomt. Som sagt, har jeg ikke selv været god til det. Men fik på et tidspunkt så stor en lussing, at jeg lærte at ingen mand, er værd at sukke år over. Når jeg siger år, mener jeg mange år. Det gjorde jeg nemlig selv. At det engang var rigtig kærlighed ved jeg og han begge. Hvad der så skete sidenhen var, at vi mødtes igen, og så havde jeg sukket over, det som var, og det som så var blevet, slet ikke duede. Jeg ved snart ikke, hvad der var værst. Men jeg kan sige, at det var noget i stil med at få revet hjertet fra hinanden. Efter det, vil jeg bestemt ikke sige, jeg ikke er blevet er blevet rørt dybt og i hjerteskærende grad, eller at det ikke har været svært at komme videre. For det har bestemt været sket. Det er bare blevet noget lettere at håndtere.

Nogen vil måske synes, det stadig ikke er godt nok. Dem om det, jeg ved, hver meget jeg har rykket mig på det felt trods alt, og jeg har det langt bedre med det. Og så er det godt nok. Som jeg ser det, har vi alle vores proces og ting vi skal lære, og det går i det tempo, det nu kan og skal. Og vennerne – tjah de rigtige hænger på, omend de siger dig sandheden med kærlighed og indlevelse. Jeg takker ihvertfald for dem, der gjorde det for mig, og jeg vil til enhver tid prøve at gøre det samme.

Og Celine Dion CD’erne – jeg kunne aldrig drømme om, at skrotte dem, for jeg elsker at lytte til hende, på alle tidspunkter.

For en gangs skyld…

Er jeg ikke glad for at få ret. I går havde jeg en forudanelse om, at vi kun havde set toppen af Whitney’s Tour fra helvede. Normalt er man jo glad for at få ret, men i dette tilfælde, er jeg meget langt fra det. Både fordi jeg selv har været en STOR fan af Whitney, og jeg stadig husker, da jeg hørte hende første gang og købte hendes første album. Indrømmet, det er mange år og baner kokain siden – for Whitneys vedkommende. Jeg skal lige slå fast, at den galej, har jeg aldrig været på. Og så fordi, jeg jo ved, at Therese skulle derind. Om hun gik eller blev ved jeg ikke, men det lyder til, at man selv med de mest positive briller på, ikke kunne få noget, der bare minder om en god oplevelse i går. Det er så bare et gæt fra min side.

Jeg synes, det er mere end trist, at læse dagens nyheder, og ikke en eneste, har noget som helst godt at sige om gårsdagens koncert. Det været sig Jyllandsposten, B.T., Berlingske og Politikken.

Jeg holder vejret…..

Men jeg tror ikke meget på det. At hun retter sig hende Whitney. Tour’en fra helvede, lader til at fortsætte og om ikke ret længe, skulle hun komme til Danmark. Det er hvis hun altså ikke aflyser, som flere andre inden.

Førhen har hendes fraskilte mand fået skylden for ulykkerne, men Whitney har jo i mange, mange år haft alle muligheder for at rette op på det og blive skilt. Det var hun i første omgang alt for længe om, og var helt derude, hvor det meget, meget let kunne have kostet hende livet. Og bare fordi man er kendt er det jo ikke lettere at blive stoffri. Spørgsmålet er om Whitney er det. Jeg er ihvertfald glad for, at jeg ikke er en af dem, der har løst billet til hendes koncert. Som mange andre ønskede jeg hende det så godt, men jeg må indrømme, at jeg ikke tror på det mere. Vi får se, hvordan det går.

Der var engang….

To gode sangerinder. Den ene endda helt fantastisk. Det lader til at henholds vis en tidligere Souldronning og vores egen Rockmama er ved at være fortid og at de kan kigge i vejviseren efter det comeback, de begge forsøger sig med p.t.

Whitney Houston har i mange år formøblet sit helt fantastiske talent med en angiveligt voldelig mand, der også kunne det med at tage stoffer i stor stil. Desværre var Whitney rigtig god til at tage ved lære, og den slags går ikke ustraffet henover kroppen og ikke mindst stemmen. Whitney Houston anløber Danmark til sommer. Men tager man efter forlydender indtil nu, er det ikke den store oplevelse, der venter. Selv har jeg holdt meget af Whitneys tidligere ting, og heldigvis har hun da nået at indspille mange dejlige ting. Det lader til, at vi skal holde os til, hvad vi kender og er sikre på i den sammenhæng.

Sannes historie er lidt anderledes idet, hun blev ramt af sygdom. Det kan hun selvfølgelig ikke gøre for. Men er man en en god sangerinde (hvad Sanne ihvertfald har været), så skal man også vide, når tiden er inde til at holde. Og den er måske kommet. Jeg har personligt ikke noget stort forhold til hende, da jeg som bekendt ikke hører meget dansk musik. Jeg havde engang nogen Sneakers album, og dem var jeg glad for, men det er altså også mange, mange år og en blodprop siden for Sannes vedkommende.

Links:

The Official Whitney Houston website

Whitney Houston på Wikipedia

Sanne Salomonsen på Wikipedia

Videoklip omkring udvandrende publikum til Whitneykoncert i Australien

Artikel i Politiken: Whitney afviser turnéflop