Endnu en regnvejrstur


Taarbæk Havn august 2007

Jeg skulle til øjenlægen idag. Det kom jeg også i øsregnvejr. Havde igen min vinterfrakke på som er både varm og regntæt og havde det slet ikke for varmt. Det er da utroligt. Nå, men af samme grund tog jeg intet kamera med af nogen slags. Havde ellers glædet mig til turen i rimeligt godt vejr og gå en tur og tage fotos. Det blev der ikke noget af. Men så er det da godt, man har noget sommer, sol og vame i arkiverne.

Dimsen på mit øjenlåg viste sig at være et bygkorn ifølge hende, men det er ikke det, der forårsage mit syn er underligt. Hun ville se den an, og blev den større skulle vi selvflølgelig snakkes ved, men ellers regnede hun med, at det er tilpasningsproblemer i forhold til styrkeskift. Så nu må jeg have en snak med optikeren.

Da jeg var færdig gik jeg fra Willemoesgade og så op ad Østerbrogade for at kigge på butikker, men også for at få noget motion. Jeg prøver at lægge så meget ind, jeg kan, når jeg alligevel er ude. Det er en ret pæn gåtur, men det går lidt hurigere, når man har sjove og spændende butikker at kigge på undervejs. Regnen – nåh regnede det også!!! Ja det pissede ned (parden my French) hele dagen her, og således også der, men det er jo snart en vane.

Vel hjemme ha jeg ordnet lidt fotos scannet lidt ind, og bare hygget mig. Og så har jeg set galop fra Täby Galopbane, hvor hendes Grå Højhed Good Girl skulle løbe. Hun sluttede lige udenfor pengene, så det var lidt dumt. Nu sidder jeg her og hygger mig stadig med fotos, indlæg og TV. Jeg er ikke færdig, men jeg rykker da lidt hele tiden, og så er der en dag igen imorgen.

Willemoesgade – En barndomsgade

Gaden har altid haft klang af hygge og gamle dage for mig. Og hvorfor så det. Jow, det skal jeg sige jer. Da jeg var en lille bitte pige, havde min far parfumefabrik (cremer, shampoo, neglelakfjerner) – Han havde så galt en serie kaldt op efter mig. Den hed “Miss Deborah”. Jeg har en tom flaske med etiket stående på mit badeværelse. Etiketten ses nedenfor (skal genfotograferes, for foto er gået tabt. Jeg blev på et tidspunkt hacket 2x). Det er da lidt sjovt. Jeg husker også store plasticflasker fyldt med alverdens ting og sager.

Der var hyggeligt. Far har fortalt om Chris – en motorcykelbetjent, som hjalp ham med at køre varer ud. Forleden da vi talte om det, fortalte han om en dag, hvor mor og jeg havde taget toget og kom og besøgte ham efter en shoppetur. Jeg havde fået en ny paraply, som jeg var svært stolt over. Men det kan jeg altså ikke selv huske, for jeg var meget bette pige der.

Grunden til at alle de her ting kom op, var besøget hos øjenlægen forleden dag. For hun bor netop i Willemoesgade nr. 18. Jeg ringede så til far og fortalte, at jeg var derinde og for at spørge, hvad nummer det var, han havde været i, og det var i nummer 31, som det ses. Far havde begge kælderlokalerne – altså der hvor der nu er privatklinik og bistro/vinbar.

Opdateret 4. april 2019