Venskab og taknemmelighed

Jeg har en barndomsveninde – hun bor i England! Jeg har fortalt om hende før, da hun var hjemme på sommerferie. Hun har været inde og få lavet et mindre indgreb og tjek. Og man er jo altid lidt nervøs for den slags, når det er nogen tæt på, og vi er tæt. Vi taler da sammen jævnligt, men da ikke dagligt, men det er hver gang som var det igår vi så hinanden. Det er skønt med sådan nogen veninder.

Indgrebet var gået fint, og hun har det godt, og jeg var fuld af taknemmelighed. Der er desværre mennesker rundt omkring sådan mere perifert, som ikke har det. Og da jeg jo har prøvet den værste besked engang, så bliver man sådan lidt … og jeg havde tænkt jeg ville ringe hende, og så ringede hun mig. Det var så dejligt. Når vi så taler sammen, får den så heller ikke for lidt. Vi kan nemlig også blive ved 🙂

Hun har så også en af de dårlige eksempler tæt på, og det er hun rigtig bekymret for, og det forstår jeg godt. Vi håber på godt nyt, men frygter det værste… Jeg har en gammel kollega, der har fået den ultimative værste besked, og det tænker man da også lige på. Hver dag en gave, der skal nydes!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.