Meatfree Monday – Curry’ens velsignelser

Jeg har før lavet Kartoffel Curry. Igår da det var Meatfree Monday igen, stod den så igen på Curry. Der er ikke meget, der er bedre, og som kan varieres på så mange forskellige måder som det. Curryblandingen kan være forskellig – indisk eller thailandsk og kan være vegetarisk eller med næsten alle mulige former for kød, fjerkræ og fisk. Let og lækkert.

Måske synes du, at det ser besværligt ud med alle de forskellige krydderier, der skal i. Sådan havde jeg det ihvertfald engang. Det er ikke så svært. Start en opskrift ad gangen. Find en, du synes ser overkommelig ud. Hvis du ikke orker alle krydderierne lige først for, så prøv at lave nedenstående bare med den helt almindelige gule Karry. Den kan godt gå an, så du får en ide om, hvad det går ud på. Tilsæt eventuelt lidt frisk chili (start med et lille stykke, så du finder ud af, hvor stærkt du bryder dig om). Har du ingen kan du sagtens bruge lidt tørret som jeg gjorde i dag. Men som altid, jo flere friske ting, jo bedre.

Med hensyn til den frisk koriander, så kan du undlade den, eller du kan eventuelt tilsætte frisk basilikum, som også smager godt. Har du ikke lyst til nogen af delene, så lad være. Løg og kartofler er selvfølgelig obligatoriske, og så har jeg her puttet i, hvad jeg lige havde og synes, men en håndfuld frosne ærter kunne sagtens gøre det. Der skal næsten lidt farve til.

Gå på opdagelse på nettet. Det gjorde jeg i starten og stadig. Der er masser af inspiration at hente, ligesom du kan låne masser af kogebøger på biblioteket. Og kan du engelsk endnu bedre, for så er der ingen ende på alle de sites, der findes, hvor du kan få lækre opskrifter.

Lov mig du prøver en curry i ultralet version eller lidt mere avanceret version eventuelt. Når først man har curry bug’en er den svær at lægge fra sig igen. Highly addictive, som de siger derovre vestpå! Efter en lang dag, så er jeg varmende curry simpelthen det bedste. Især nu, hvor vi får endnu mere kulde! Har du været udenfor, jamen så er det bare endnu bedre. Vil du have mere spice end den helt almindelig gule karry, og alligevel ikke gider stå og bikse med krydderierne selv, så findes der rigtig mange fine købe curry pasta’er. Taler vi Thaicurry er der, gul, rød og grøn curry paste. Fås i de fleste invandrebutikker, og i de indiske, er især mærket Patak’s rigtig godt. Enjoy

Deborah’s Kartoffelcurry
(1-2 personer)

Sæt risen over at koge inden du begynder på curry’en. Den kan sagtens holde sig varm til du er helt færdig. Jeg spiser altid Basmatiris. Tænder (el) fuld kraf. Når vand og ris kan ses koge slukker jeg blusset og lader dem stå i 10 minutter. Fjernes fra blusset og trækker endnu 10 minutter. Garanteret fine og løse ris, men bunden skal være tyk, ellers brænder ris på.

En rest kogte kartofler ca. 500 g
1 Stor gulerod skåret i bidder
1 Rød peberfrugt
1 Rest gul peberfrugt
1 Fed hvidløg
2 Løg
2 Forårsløg
1 spsk. Gurkemeje
1½ tsk. Garam Masala
1 Knivspids Cayenne peber
2 hele Korianderfrø
1 Indmad af en grøn kardemommekapsel
½ tsk. Kanel
1 tsk. Frisk revet ingefær
1 tsk. Spidskommen
1 tsk. Korriander
1 Stor Håndfuld frisk korriander
Olie til svitsning
Kokosmælk efter behag (her en lille dåse)
1½ grønsagsbouillon
3/4 liter vand

Svits løg, hvidløg og krydderier let og lad dem simre til løggene er bløde. Tilsæt peberfrugt og lad dem svitse med lidt også. Derefter tilsættes vand, bouillon, vand og kartofler og retten simre ca. 10 minutter under låg. Tilsæte frisk korriander og kokosmælk og rør om og varm et øjeblik og servér med ris og eventuelt en Raita:

Raita er yoghurt rørt med forskellige ting, der er lækker kontrast til curryen. Sådan en lavede jeg også i går. Og sjovt nok, er jeg blevet helt vild med raita med frisk koriander, som jeg ikke kunne døje en overgang. Nu er jeg vild med det. Jeg tror, som nævnt før, at hvis man starter småt, så kan man vænne sine smagsløg til en ny smag. Det sket ihvertfald i det tilfælde, og det har jeg oplevet før. Måske hvis du prøver lidt ad gangen, at du som jeg kan blive vild med koriander. Jeg ville have forsvoret, at jeg skulle blive ligefrem glad for det.

Tilbage til Raita’en:

Græsk yoghurt
Limesaft
Salt
Cayennepeber
Frisk koriander

Faktisk skal der agurk i, men det er der ikke i ovensiddende. Faktisk dumt, for det havde jeg, men det bliver næste gang. Enjoy!

En tanke om "Meatfree Monday – Curry’ens velsignelser"

  1. Pingback: Deborah's food and something

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge