Falafel med marrokansk gulerodssalat & fløde gurkemejeris

IMG_6504opt2_FalafelGuelrodsS

..

Jeg så den her opskrift på nettet forleden, og fik lyst til at prøve gulerodssalaten.

Der skulle orangeblomstvand i, og det havde jeg ikke lige på lager, så det blev købt ved næste besøg hos grønthandleren. Det er meget parfumeret, så selvom en flaske koster 35,- kr. så holder den længe, da man kun bruger relativt små mængder. En speciel smag, som man lige skal vænne sig til, men jeg prøver at udfordre de gamle smagsløg, så jeg ikke altid “sylter rundt” i det samme.

Falaflerne (Nutanas) var hjemme, for de ligger fast i fryseren. Skal du ikke prøve at lave selv? Jo det skal jeg, men meget mod forventning, havde min helsekost ikke tørrede kikærter. Og jeg orkede altså ikke at rende flere steder, så det bliver indkøbt en anden dag.Lige nu prøver jeg også at få ryddet lidt ud i det jeg har.

Til de her falafler, skulle der ifølge opskriften jo kun salaten, men jeg havde en rest ris, der skulle bruges. Så i bedste Stop Spild af Mad stil, puttede jeg dem i en gryde og tilsatte lidt gurkemeje, lidt økologisk grøntsagsbouillon, og soyafløde.

Jeg tilpassede portionen til en person. Det smagte rigtig god.

IMG_6506opt2_FalafelGulerodsS

2 tanker om "Falafel med marrokansk gulerodssalat & fløde gurkemejeris"

  1. Hej Deborah
    Ville lige lægge en lille kommentar – jeg følger din blog hver dag og er blevet totalt inspireret af “Fat, sick and nearly dead”. Så den og siden har den stået på grønne juices hver morgen her i familien. Alle elsker det :-)
    Også rigtig spændende veganermad du laver – selv er vi ikke der, men jeg nyder at se hvad du finder på, og henter også en del idéer som kan kombineres med vores “almindelige” kost.
    Så bare et lille påskepip fra en trofast men oftest fåmælt læser.
    God Påske.

    • Hej Susan

      Tusind tak for din hilsen. Glæder mig, du også er blevet inspireret. Sålænge, man tager skridt i den rigtige retning, så er det godt nok. Det skal jo være i det tempo, man selv kan følge med. Og der er jo andre ting, der spiller ind, hvis man er en familie. Ikke at det ikke kan lade sig gøre, at indføre drastiske forandringer, men ….

      Rigtig dejligt du sagde hej, det håber jeg, du gør igen. Rigtig god Påske til dig og familien.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge