Testamentet – Anne Linnet

Det er ved at være lidt siden, jeg læste denne færdig. Det tog mig ikke længe at læse den, men jeg skal love for, den efterlod mig nogetledes mundlam. Der skal, som dem der kender mig ved, noget til. Jeg er sikker på, mange har ting i baggagen, de måske ikke er helt så stolte af, men tro mig, i forhold til damen her blegner det. Når det er sagt, så er det ikke ondskab på nogen måde, bare …. ja, jeg har stadig svært ved at finde ord for det. Men lad mig starte med begyndelsen.

Egentlig har jeg aldrig været særligt vild med Anne’s musik, undtagen sunget af f.eks. Sanne Salomonsen (se nedenfor – den elsker jeg), og i meget små mængder. Det siger sikkert mere om mig, for jeg er generelt ikke så glad for musik sunget på dansk. Hvad det skyldes skal jeg ikke sige, men sådan er det. Man skal dog være tonedøv, hvis man ikke anderkender Anne’s kæmpe talent for musikken og iøvrigt. At hun er en betydelig dansk kulturpersonlighed på godt og ondt, lader sig heller ikke fornægte. Hvorfor disse var grund nok til at læse bogen.

Ligeledes har det jo heller aldrig været nogen hemmelighed, at hun er til både mænd og kvinder. Fred med det, det er hendes privatliv – eller skal vi sige var! Jeg kan her afsløre, at hvis du er bange for at få kaffen eller søndagsteen i den gale hals, så skal du nok stille den fra dig, inden du læser, for der er ikke lagt fingre imellem. Ikke sådan at der er beskrivelser af voldsomme detaljer, men der er som sagt ikke lagt skjul på noget eller noget at misforstå.

Bogen er skrevet med blik fremadrettet (til Anne’s barnebarn) og med tilbageblik i tiden. Anne husker mange spændende detaljer fra 80′erne, hvor jeg jo også var ung, og hvor hun turede rundt i landet. Vi er igennem hendes barndom, ungdom og voksenliv. Rigtig vildt bliver det, da hun konfronteres med sine sado-masochistiske sider, og udlever dem med en amerikansk elskerinde. Som jeg læser det, er det også for hende, en meget voldsom og mørk periode. Og hun gør sig senere fri af både elskerinden og den del. Det er så den yderste del af det. Indimellem er der musik, ægteskab (der naturligt nok ikke kan overleve både hende og mandens promiskuøsitet) og familie. Til trods for mange op og nedture forbliver hun og ex-manden gode venner, men kan altså ikke eksistere som par.

Musikalsk påvirker alt dette også, men det er som om, at jo mere kaotisk privat, jo bedre næsten musikalsk. Det virker som om, at frustrationenerne og følelserne spilles ud, og det har puplikum glæden af.

Det er en voldsom mundfuld, og normalt synes jeg ikke, jeg er så sart igen. Men jeg skal love for, at hvis jeg synes, jeg havde hørt om “spændende” kærlighedsliv før denne bog, så blegnede de fuldstændig. Så har jeg ikke sagt for meget. I links nedenfor udtaler Anne, at hun synes, hun udleverer sig selv, og ikke andre – jeg vil nu mene begge dele, og hvis ikke hun har talt med involverede først (det kan hun dårligt have nået!!!), så vil jeg tro, der muligvis er røget et par “venskaber” på den konto, uden jeg ved det. Når alt dette er sagt, så fremstår Anne meget intelligent og ikke på nogen måder usympatisk, men mere bare rodløs, og i søgen efter accept og kærlighed – og det vil vi jo alle gerne have! Læs den, men som sagt, sæt tekoppen først!

Har du læst den, vil jeg rigtig gerne høre, hvad du synes!

Links:

7. november 2012 – Information – Jeg udleverer kun mig selv

12. november 2012 – Anne Linnets sexliv på bog er en sællert

17. november 2012 Politiken – Man finder ingen hemmeligheder i Anne Linnets Testamente

27. december 2012 – Anmeldelse på Literatursiden

Weekendlinks


På ejendommen Stowe House, som jeg besøgte, da jeg var i England i 2011, en tur jeg heller ikke har fået skrevet færdig om

Som vanligt et par links eller 3 her til weekenden. Faktisk fandt jeg disse to links samtidig og ikke overraskende handler det om fotografering og mad. To af mine passioner. Det ene link er “Masterclasses” i madfotografering – Learn Food Potography. Eftersom jeg ikke har råd til at betale mig fra kurser, og jeg i den grad trænger til opgradering og tips, så suger jeg til mig, hvor jeg kan. Meget ofte hænger det også sammen med manglende energi og kræfter, men jeg nyder stadig at kigge og suge til mig. Og skade gør det næppe. Tænkte at andre kunne have samme fornøjelse.

Via den side fandt jeg endnu en madblog, som bare har de mest mundvandsskabende lækre fotos – The Bojon Gourmet (Vegetarisk og vegansk). Jeg har lige set noget om koreansk mad på mit TV og det ser bare spændende ud, og jeg ville finde en blog med vegetarisk af slagsen. Jeg har endda fundet en vegansk, dog på engelsk, men stadig.

Jeg tror, at man ved at jeg elsker bøger, læser man med her. Det er så en ting, en anden er, at jeg ikke orker at læse fysiske bøger mere. Men jeg lytter bøger med stor fornøjelse og jeg har et abonnement hos Audible, hvor jeg ofte kan finde bøger, man aldrig får på dansk. En af de bøger jeg fandt var “Poirot and me” af David Suchet (som spiller Poirot). Jeg har altid elsket Poirot med netop ham, og det viser sig at bogen også fås på Audible, så den er lagt på huskelisten. Du kan købe den enten som almindelig bog eller som lydbog.

Jeg er som sagt meget facineret af det her med planter, jord og få ting til at gro, og har altid været det. Nu har jeg kun altanerne, og tænker at jeg vil udforske mine muligheder i at gro ting på den så meget, jeg nu kan og orker. En der er helt fantatisk til den slags ting er ham her, som giver masser af tips og triks fra sig.
For nu også at bevæge mig på de danske (næsten) breddegrader, så er der her en interssant blog om emnet, jeg også lige har fundet Københavnerhaven

Planer er godt og noget at se frem til. Jeg har flere af slagsen og nogle omfatter rejser. Det er ikke altid jeg magter så meget, som jeg gerne ville på helbredskontoen og da slet, slet ikke på den finansielle side, men jeg prøver at putte nogle gode rejseoplevelser ind, når jeg får mulighed for det. London er en by, jeg altid har elsket, men hvor jeg ikke har været rigtig længe, og jeg har besluttet, at det snart skal være. Idag på min tur rundt faldt jeg faktisk over linket til en restaurant, jeg skal prøve, når jeg kommer derover Muriel’s Kitchen. Ikke nok med, at det på madfronten ser lækkert ud, men det er også en af de flotteste og mest gennemtænkte websider, jeg har set. Dog er jeg noget ked af, at menu’en for November ikke er der, eftersom vi jo er langt henne i den allerede. Jeg har skrevet og spurgt dem. Via den faldt jeg så over et andet Londonlink, et site der skulle have alle de nyheder om London, og hvem kan ikke bruge sådan et site – The Handbook.

Det var lidt om stort og småt. Jeg håber, I kan bruge lidt af det, og ønsker jer en god weekend.

Årets Julegaveidé til de madglade/ X-mas gift of the year for food lovers

Jeg har efterhånden købt rigtig meget på Amazon.co.uk, og det er en let og tryg måde at handle på. Især når man gerne vil have noget lidt anderledes. Veg Every Day (tryk på billedet ovenfor), har været nævnt her på bloggen ofte og bliver det også i fremtiden, for det er en guldgruppe af opskrifter.

Det er en stor og velvoksen sag på 416 sider og næsten uanset, hvad den ville koste, er det være et godt køb (med grænser selvfølgelig – overdrivelse fremmer forståelsen). Men nu skal du høre. Lige nu kan du få den for £5, hvilket omregnet i gode danske kroner svarer til 44,52 kr. i dagens kurs.

Jeg siger jer, I skal enten ønske jer den selv, eller også skal i give den til alle, der er bare den mindste smule interesserede i mad i det hele taget, også selvom det er grøn mad (vegetarisk). Rigtig mange af opskrifterne er også veganske, så de kan faktisk også have stor glæde af den. Det er et kup udover det helt vilde! Køb gerne en ekstra til lager, hvis du måske kan bruge til fødselsdagsgave senere. Den er bare så lækker den bog – “Amager, jeg sværger” :-)

——————————————————————————————————

Look underneath for the English version:

Læs resten

Mrs. Biggs (2012)

MrsBiggsopt2

Denne her serie vises i øjeblikket på TV. Vi er nu ved næstsidste afsnit, og jeg skulle muligvis have skrevet om den før. For den er rigtig, rigtig god. Måske får du muligheden for at se den senere i TV, men ellers kan du købe den på Amazon. Du kan klikke ovenfor og komme til siden.

Serien følger Ronnie og hans kone Charmain fra starten af deres forhold og til senere, hvor Ronnie bliver involveret i det 20. århundredes største togrøveri. Efter nærlæsning af interview med hans ex-kone Charmain, er serien ikke fuldstændig autentisk, og der er givet ved dørene rent dramatisk. Det bliver der selvsagt, og det er også okay, for det er stadig en dejlig serie, som stadig føles autentisk og ikke mindst, er hovedpersonerne så sympatiske, at man bare må se, hvad der sker videre – selvom det ved man jo godt, har man læst om røveriet etc. Der spilles rigtig godt, og serien er fantastisk castet. Så uanset hvad, har man intet at tabe ved at se den, man er godt underholdt.

Nedenfor kan du se lidt links, der handler om virkelighedens Charmain og Ronnie og ikke mindst togrøveriet. Ronnie Biggs blev løsladt for nogle år siden af humanitære årsager. Han har været meget alvorligt syg af flere blodpropper i hjernen, og er alvorligt svækket. Han har for få år siden med hjælp også skrevet sin livshistorie, som garanteret også kunne være interessant at læse.

Links:

Artikler

11. august 2013 – Politiken – Hemmelighed om det store britiske togrøveri afsløres i ny dokumentar

9th. August 2013 – Mail Online – Frail Ronnie Biggs, 84, marks anniversary of Great Train Robbery at memorial service for mastermind Bruce Reynolds

28. februar 2013 – Dr Nyheder – Hjernen bag Det Store Togrøveri i 1963 er død

5th. September 2012 – Radiotimes – The first Mrs Biggs: “I’d do it all again”

31th. July – The Guardian – ITV trains sights on new drama about Ronnie Biggs and his wife

6th. August 2009 – The Guardian – Ronnie Biggs: life and times of the Great Train Robber

Diverse

Ronnie Biggs på Wikipedia

Ronald Biggs hjemmeside

Ronnie Biggs på Facebook

Meatfree Monday Frokost

Jeg har nævnt Hugh og River Cottage mange gange her på bloggen, og det kan du nok lige så godt vænne dig til, at jeg bliver ved med. Er tosset med hans opskrifter og i dag så jeg, en af de gamle udsendelser om grønsager – igen, og blev selvfølgelig inspireret til min frokost.

Begge opskrifter er fra en af mine yndlingskogebøger – Veg Every Day fra Hugh Fearnely-Whittingstall (se sidebaren). Begge opskrifter, ligger også online på engelsk (links længere nede), og her kommer de så på dansk. Jeg havde en rest ris, og så havde jeg heldigvis alle de andre ingredienser. Det var lidt luksusfrokost, men så kunne jeg tage det lettere til aften.

If you want the recipe in English, it’s here.

Hugh putter cashewnødder i sin salat, der giver en mild nøddesmag i denne salat.

Ingredienser

3 gulerødder
appelsinskal af en appelsin
1-2 tsk cider- eller æbleeddike
Salt og friskkværnet peber
2 håndfulde cashewnødder
½ tsk spidskommen frø
Et drys olivenolie

Fremgangsmåde

Skær gulerødderne Julienne ved hjælp af en madolin, eller riv groft. Put gulerødderne i en skål og tilsæt appelsinskal.

Pil appelsinen og skær den i segmenter over en skål for at fange saften. Tilsæt appelsinen til gulerødderne og pres det resterende appelsin for at få evt. tiloversbleven saft.

Tilsæt eddike og olive sammen med salt og peber og bland alt.

Varm en tør pande og tilsæt cashewnødder, og holde dem i bevægelse, indtil de har delvise pletter af farve.

Tilsæt spidskommenfrø – de vil poppe og afgive aroma. Når det sker, tages panden af varmen og nødderne og og krydderi puttes i en skål til afkøling.

Når nødderne er kølet af, drysses de over gulerødderne og slut af med et dryp olie.

Sammen med denne superlækre salat spiste jeg de varmede ris, og så de her skønne porrer. If you’d like the recipe in English it’s here.

Kokos porrer
(4 personer)

Mildt karrykrydret cremede porrer kogt i kokosmælk, er det perfekte måltid til midt på ugen.
(4 personer)

Ingredienser

5 porrer, vaskede og trimmede
1 stor og 2 små hoveder af sommergrønt, de grove stilke fjernet (jeg brugte Iceberg)
2 spsk rapsolie
2 fed hvidløg hakket eller presset
1-2 tsk medium stærk karry pulver
2 dl kokosmælk

Fremgangsmåde

Skær porrer i 1cm stykker på skråt og skær salaten eller grønt i 1 cm brede strimler

Varm oliven i en stor pande og tilsæte hvidløg og lad simre et minut. Tisæt porrer og rør godt, og steg indtil de begynder at blive bløde.

Tilsæt karry pulver og rør så alle er dækket af karry. Lad simre et par minutter.

Tilsæt kokosmælk og det strimlede grønt og pres dem ned i panden. Kog et par minutter indtil bladende er faldet sammen.

Reception – Børneimporten


Snakken gik livligt


2 af forfatterne fortæller om projektet, og takker for vores medvirken


Her får man en fornemmelse af det fantastiske lokale, som er en del af Rigsarkivet

I går var jeg til reception i anledning af udgivelsen af “Børneimporten” – det var noget, jeg bare ville, for jeg synes, det er super, at vores historie bliver fortalt. Som jeg skrev tidligere, har jeg også været med til at bidrage til indholdet.

Til receptionen kunne vi købe bogen til favorabel pris, og siden jeg nu selv er med i den, kunne jeg ikke modstå, så den kom med hjem. Jeg har allerede læst noget i den, og kan let blive grebet, kan jeg mærke. Men hovedets tilstand gør, at jeg skal tage i meget små bidder. Men læst skal den nok blive.

Det var super at møde en masse ligesindede, og jeg nåede da også at sludre med flere. Vi løb desværre tør for tid, for ellers tror jeg godt, vi kunne have fået meget mere tid til at gå med at udveksle erfaringer. Noget vi talte om, vi vil gøre på en facebookgruppe senere.

Tak til alle jeg hilste på og ikke mindst var det også hyggeligt at møde et bekendt ansigt fra min pure ungdom. Som vanligt, er alle velkomne med indput her og på mailen. Tak til forfatterne for bogen og alle for en hyggelig reception.

Børneimporten – Om bagsiden af medaljen


Dette er en bog, som jeg af helt personlige (og formentlig åbenlyse) grunde har set meget frem til. Det er en bog om mig og alle de andre. Den handler om et fåtal af adopterede, nemlig os fra Tyskland. Der tales meget om mange andre adopterede, men sjældent om vores særlige historie. Derfor glæder det mig, at den nu bliver fortalt. Noget jeg også selv har bidraget til.

Her er hvad forlaget skriver om bogen:

Op mod 3.000 tyske mulatbørn blev i efterkrigs-
årene adopteret til Danmark. De var resultatet af
forhold mellem tyske kvinder og afroamerikanske
soldater i et Vesttyskland, hvor nazismen endnu
spøgte. I deres fødeland var børnene uønskede, men
i Danmark ville mange par gerne adoptere dem. Den
godhjertede Tytte Botfeldt hjalp derfor med at finde
mulatbørn til adoption, men hun arbejdede uden
autorisation, og ingen undersøgte adoptivforældrene.

Børneimporten giver ordet til de adopterede,
der for første gang fortæller om, hvilke konsekvenser
det har haft at blive rykket op med rode og plantet
i tilfældige danske familier – i mange tilfælde med
omsorgssvigt og misbrug til følge. Samtidig fortælles
historien om udenlandsk adoptions begyndelse i Danmark
- en historie, der trækker mange tråde til vore
dages adoptionsdebat.

Bogen udkom den 4. september 2013, er på 282 sider (illustreret), og skrevet af Amalie Linde, Amalie Kønigsfeldt og Matilde Hørmand-Pallesen.

Links:

31. august 2013 – Politiken – Tusinder af tyske mulatbørn blev adopteret illegalt til Danmark

Giv det videre (2000)

I morges faldt jeg helt tilfældigt over denne film. Jeg kan huske den nævnt på Oprah for evigheder siden, og da jeg rigtig godt kan lide Helen Hunt også, var der ikke meget at betænke sig på.

Filmen handler om den enlige mor Arlene McKinney (Hunt), der kæmper for at få enderne til at mødes ved at arbejde om aftenen på en bar. Hun lider med det, og savnet efter sin mand (Jon Bon Jovi), som er forsvundet ud i den blå luft. Denne længsel og frustration, ligesom arrene efter en dysfunktionel barndom, har udmyntet sig i et anseeligt alkoholproblem. Hendes kloge og “alt for voksen for sin alder” søn, Trevor (Haley Joel Osment) ser det hele meget, meget tydeligt.

Han får en opgave i skolen og det bliver starten på en lang række begivenheder, som jeg ikke vil afsløre her. Det ville være synd. Men jeg kan sige så meget som en siger i en kommentar ovre på IMDB – du skal ikke tage efter traileren alene ovenfor – dette er langt fra at være en overfladisk film. Hovedpersonerne spilles fabelagtigt, og budskabet er væsentligt. Er man ikke til det sentimentale (for det er den – kleenex skal være i huset), skal man ikke se den, og så alligevel for budskaberne er vigtige (der er godt nok et hovedbuskab, men flere underliggende også)…. Jeg nød den ihvertfald meget.

Filmen bygger på en bog af Catherine Ryan Hyde, som kan lånes på biblioteket (på engelsk), og der kan du også låne filmen, hvis du har lyst.

Link: Se forfatteren Cathrine Ryan Hyde’s site for mere information om Pay it forward

Så er den kommet

Forleden hentede jeg min nye veganske kogebog på posthuset, på vej op til Sandie. Jeg har stort set ikke haft tid til at kigge i den endnu, da jeg har været i fuld sving lige siden.

Det lidt jeg har luret, ser den superfin ud, med dejlige opskrifter og smukke fotos. Lige som den bedste kogebog skal være.

Jeg glæder mig til at prøve opskrifterne derfra. I dag har jeg dog en helt anden opskrift, jeg skal prøve, og det skal I nok også få at høre om.

Egentlig behøver jeg ingen kogebog, for der er SÅ mange fine, fine opskrifter på nettet, men en enkelt vegansk skulle jeg da have. Efterhånden som jeg skiller mig af med flere af de andre, kan jeg så måske købe flere, men det skal ikke være før, jeg har ryddet godt og grundigt ud i alle dem jeg har.

For nu vil jeg køre op og hilse på – ja, en hest og så vil jeg afprøve en opskrift, jeg simpelthen ikke kan vente med at prøve – ikke fra bogen, men fra nettet.

Rigtig god søndag til jer.

Børsterier, bog og TV retur


Bogen jeg vandt, ovenpå kassen med mit TV

Morgenen startede i stalden, og for første gang længe fik jeg børstet på store Simbad. Det var dejligt faktisk. Jeg bliver stadig svimmel, især når jeg bliver for træt, og således er jeg ikke helt “trafiksikker”, når vi taler heste. Så jeg undlod at ordne fødder, men lidt har også ret.

Inden jeg smuttede fra stalden var jeg forbi banen og kigge på vidunderet, som fik dagens motion. Altid en positiv oplevelse.

Derefter var jeg på posthuset og hente min bog. Jeg var så heldig at vinde Dan Brown’s nyeste udgivelse fra Saxo. Forleden fik jeg så også meddelelse om, at mit TV var klar. De ville være kommet i går, men der havde jeg så en aftale med min veninde. Så den gik ikke, men så kom de bare i dag. Det står p.t. og kører kanaler ind.

Tidligere på dagen var jeg et smut i ALDI, for de havde cykeltasker på bud. Smart at have til de tider, hvor jeg ikke har bilen til indkøb og bare iøvrigt. Jeg havde fundet nogle hos Harald Nyborg til samme penge, men de her var pænere, og det det var tættere på, så ikke meget at betænke sig på. Så nu er jeg også incl. cykeltasker.