Meatfree Monday Frokost


Jeg har nævnt Hugh og River Cottage mange gange her på bloggen, og det kan du nok lige så godt vænne dig til, at jeg bliver ved med. Er tosset med hans opskrifter og i dag så jeg, en af de gamle udsendelser om grønsager – igen, og blev selvfølgelig inspireret til min frokost.

Begge opskrifter er fra en af mine yndlingskogebøger – Veg Every Day fra Hugh Fearnely-Whittingstall (se sidebaren). Begge opskrifter, ligger også online på engelsk (links længere nede), og her kommer de så på dansk. Jeg havde en rest ris, og så havde jeg heldigvis alle de andre ingredienser. Det var lidt luksusfrokost, men så kunne jeg tage det lettere til aften.

If you want the recipe in English, it’s here.

Hugh putter cashewnødder i sin salat, der giver en mild nøddesmag i denne salat.

Ingredienser

3 gulerødder
appelsinskal af en appelsin
1-2 tsk cider- eller æbleeddike
Salt og friskkværnet peber
2 håndfulde cashewnødder
½ tsk spidskommen frø
Et drys olivenolie

Fremgangsmåde

Skær gulerødderne Julienne ved hjælp af en madolin, eller riv groft. Put gulerødderne i en skål og tilsæt appelsinskal.

Pil appelsinen og skær den i segmenter over en skål for at fange saften. Tilsæt appelsinen til gulerødderne og pres det resterende appelsin for at få evt. tiloversbleven saft.

Tilsæt eddike og olive sammen med salt og peber og bland alt.

Varm en tør pande og tilsæt cashewnødder, og holde dem i bevægelse, indtil de har delvise pletter af farve.

Tilsæt spidskommenfrø – de vil poppe og afgive aroma. Når det sker, tages panden af varmen og nødderne og og krydderi puttes i en skål til afkøling.

Når nødderne er kølet af, drysses de over gulerødderne og slut af med et dryp olie.

Sammen med denne superlækre salat spiste jeg de varmede ris, og så de her skønne porrer. If you’d like the recipe in English it’s here.

Kokos porrer
(4 personer)

Mildt karrykrydret cremede porrer kogt i kokosmælk, er det perfekte måltid til midt på ugen.
(4 personer)

Ingredienser

5 porrer, vaskede og trimmede
1 stor og 2 små hoveder af sommergrønt, de grove stilke fjernet (jeg brugte Iceberg)
2 spsk rapsolie
2 fed hvidløg hakket eller presset
1-2 tsk medium stærk karry pulver
2 dl kokosmælk

Fremgangsmåde

Skær porrer i 1cm stykker på skråt og skær salaten eller grønt i 1 cm brede strimler

Varm oliven i en stor pande og tilsæte hvidløg og lad simre et minut. Tisæt porrer og rør godt, og steg indtil de begynder at blive bløde.

Tilsæt karry pulver og rør så alle er dækket af karry. Lad simre et par minutter.

Tilsæt kokosmælk og det strimlede grønt og pres dem ned i panden. Kog et par minutter indtil bladende er faldet sammen.

Reception – Børneimporten


Snakken gik livligt


2 af forfatterne fortæller om projektet, og takker for vores medvirken


Her får man en fornemmelse af det fantastiske lokale, som er en del af Rigsarkivet

I går var jeg til reception i anledning af udgivelsen af “Børneimporten” – det var noget, jeg bare ville, for jeg synes, det er super, at vores historie bliver fortalt. Som jeg skrev tidligere, har jeg også været med til at bidrage til indholdet.

Til receptionen kunne vi købe bogen til favorabel pris, og siden jeg nu selv er med i den, kunne jeg ikke modstå, så den kom med hjem. Jeg har allerede læst noget i den, og kan let blive grebet, kan jeg mærke. Men hovedets tilstand gør, at jeg skal tage i meget små bidder. Men læst skal den nok blive.

Det var super at møde en masse ligesindede, og jeg nåede da også at sludre med flere. Vi løb desværre tør for tid, for ellers tror jeg godt, vi kunne have fået meget mere tid til at gå med at udveksle erfaringer. Noget vi talte om, vi vil gøre på en facebookgruppe senere.

Tak til alle jeg hilste på og ikke mindst var det også hyggeligt at møde et bekendt ansigt fra min pure ungdom. Som vanligt, er alle velkomne med indput her og på mailen. Tak til forfatterne for bogen og alle for en hyggelig reception.

Børneimporten – Om bagsiden af medaljen


Dette er en bog, som jeg af helt personlige (og formentlig åbenlyse) grunde har set meget frem til. Det er en bog om mig og alle de andre. Den handler om et fåtal af adopterede, nemlig os fra Tyskland. Der tales meget om mange andre adopterede, men sjældent om vores særlige historie. Derfor glæder det mig, at den nu bliver fortalt. Noget jeg også selv har bidraget til.

Her er hvad forlaget skriver om bogen:

Op mod 3.000 tyske mulatbørn blev i efterkrigs-
årene adopteret til Danmark. De var resultatet af
forhold mellem tyske kvinder og afroamerikanske
soldater i et Vesttyskland, hvor nazismen endnu
spøgte. I deres fødeland var børnene uønskede, men
i Danmark ville mange par gerne adoptere dem. Den
godhjertede Tytte Botfeldt hjalp derfor med at finde
mulatbørn til adoption, men hun arbejdede uden
autorisation, og ingen undersøgte adoptivforældrene.

Børneimporten giver ordet til de adopterede,
der for første gang fortæller om, hvilke konsekvenser
det har haft at blive rykket op med rode og plantet
i tilfældige danske familier – i mange tilfælde med
omsorgssvigt og misbrug til følge. Samtidig fortælles
historien om udenlandsk adoptions begyndelse i Danmark
– en historie, der trækker mange tråde til vore
dages adoptionsdebat.

Bogen udkom den 4. september 2013, er på 282 sider (illustreret), og skrevet af Amalie Linde, Amalie Kønigsfeldt og Matilde Hørmand-Pallesen.

Links:

31. august 2013 – Politiken – Tusinder af tyske mulatbørn blev adopteret illegalt til Danmark

Giv det videre (2000)

I morges faldt jeg helt tilfældigt over denne film. Jeg kan huske den nævnt på Oprah for evigheder siden, og da jeg rigtig godt kan lide Helen Hunt også, var der ikke meget at betænke sig på.

Filmen handler om den enlige mor Arlene McKinney (Hunt), der kæmper for at få enderne til at mødes ved at arbejde om aftenen på en bar. Hun lider med det, og savnet efter sin mand (Jon Bon Jovi), som er forsvundet ud i den blå luft. Denne længsel og frustration, ligesom arrene efter en dysfunktionel barndom, har udmyntet sig i et anseeligt alkoholproblem. Hendes kloge og “alt for voksen for sin alder” søn, Trevor (Haley Joel Osment) ser det hele meget, meget tydeligt.

Han får en opgave i skolen og det bliver starten på en lang række begivenheder, som jeg ikke vil afsløre her. Det ville være synd. Men jeg kan sige så meget som en siger i en kommentar ovre på IMDB – du skal ikke tage efter traileren alene ovenfor – dette er langt fra at være en overfladisk film. Hovedpersonerne spilles fabelagtigt, og budskabet er væsentligt. Er man ikke til det sentimentale (for det er den – kleenex skal være i huset), skal man ikke se den, og så alligevel for budskaberne er vigtige (der er godt nok et hovedbuskab, men flere underliggende også)…. Jeg nød den ihvertfald meget.

Filmen bygger på en bog af Catherine Ryan Hyde, som kan lånes på biblioteket (på engelsk), og der kan du også låne filmen, hvis du har lyst.

Link: Se forfatteren Cathrine Ryan Hyde’s site for mere information om Pay it forward

Så er den kommet

Forleden hentede jeg min nye veganske kogebog på posthuset, på vej op til Sandie. Jeg har stort set ikke haft tid til at kigge i den endnu, da jeg har været i fuld sving lige siden.

Det lidt jeg har luret, ser den superfin ud, med dejlige opskrifter og smukke fotos. Lige som den bedste kogebog skal være.

Jeg glæder mig til at prøve opskrifterne derfra. I dag har jeg dog en helt anden opskrift, jeg skal prøve, og det skal I nok også få at høre om.

Egentlig behøver jeg ingen kogebog, for der er SÅ mange fine, fine opskrifter på nettet, men en enkelt vegansk skulle jeg da have. Efterhånden som jeg skiller mig af med flere af de andre, kan jeg så måske købe flere, men det skal ikke være før, jeg har ryddet godt og grundigt ud i alle dem jeg har.

For nu vil jeg køre op og hilse på – ja, en hest og så vil jeg afprøve en opskrift, jeg simpelthen ikke kan vente med at prøve – ikke fra bogen, men fra nettet.

Rigtig god søndag til jer.

Børsterier, bog og TV retur


Bogen jeg vandt, ovenpå kassen med mit TV

Morgenen startede i stalden, og for første gang længe fik jeg børstet på store Simbad. Det var dejligt faktisk. Jeg bliver stadig svimmel, især når jeg bliver for træt, og således er jeg ikke helt “trafiksikker”, når vi taler heste. Så jeg undlod at ordne fødder, men lidt har også ret.

Inden jeg smuttede fra stalden var jeg forbi banen og kigge på vidunderet, som fik dagens motion. Altid en positiv oplevelse.

Derefter var jeg på posthuset og hente min bog. Jeg var så heldig at vinde Dan Brown’s nyeste udgivelse fra Saxo. Forleden fik jeg så også meddelelse om, at mit TV var klar. De ville være kommet i går, men der havde jeg så en aftale med min veninde. Så den gik ikke, men så kom de bare i dag. Det står p.t. og kører kanaler ind.

Tidligere på dagen var jeg et smut i ALDI, for de havde cykeltasker på bud. Smart at have til de tider, hvor jeg ikke har bilen til indkøb og bare iøvrigt. Jeg havde fundet nogle hos Harald Nyborg til samme penge, men de her var pænere, og det det var tættere på, så ikke meget at betænke sig på. Så nu er jeg også incl. cykeltasker.

Nyt vegetarisk køkken incl. opskrift


Tofu i beignet med knust myntedamame og (her) pommefritter og lidt vegansk mayonaise

Forleden var jeg jeg på biblioteket. Det var slet ikke for at låne bøger, men bare for at printe der. Men da jeg nu var der, så er det svært at undgå bøger som sådan, og heller ikke noget, jeg tilsigter. Jeg elsker bøger. Det er mere konceptet moderne bibliotek, der generer mig, men lad nu det ligge. Jeg faldt over to, og det gjorde jeg simpelthen fordi, der var netproblemer på biblioteket. Da jeg skulle bruge mit print var jeg nødt til at blive og se, om problemet løste sig. Det gjorde det Gudskelov. Mens jeg ventede kunne jeg jo lige så godt se, hvad der var af vegetariske kogebøger, og jeg fandt to af slagsen. Den jeg vil fortælle om her er Nyt Vegetarisk Køkken af Nicola Graimes.

Det er en flot og vellavet bog med et væld af inspirerende opskrifter og ideer. Forest er et afsnit om de forskellige tilberedningsmetoder i bogen, ligesom der er en forklaring på de mest udsædvanlige ingredienser. Den er delt op i: Raw, grillet, stegt, dampet, simret og bagt. Omend jeg nu tilstræber den veganske livsstil, så lånte jeg bogen for der er jo mange vegetariske opskrifter, der også er veganske. Og der er faktisk en del af dem i bogen. Selvom du er veganer, så vil jeg anbefale dig, at låne bogen, om ikke andet bare for inspirationen og de veganske opskrifter der findes. Mange af de vegetariske kan konverteres til vegansk, og ellers kan man jo bygge på netop ideerne som er virkelig gode. Fotos er fantastisk flotte og appetitvækkende. Det bliver en bog, jeg helt sikkert skal prøve flere opskrifter fra, og potentielt endda indkøbe. Men jeg prøver at lade være, at købe flere kogebøger :-) Om du have ny inspiration til den grønne mad eller du er måske vegetar/veganer i forvejen, betyder ikke det store, uanset, er det en bog, du vil kunne få noget med fra. Det er mad med smag, struktur, farver og meget indbydende.

Den opskrift, jeg fandt på at prøve først, ses ovenfor, dog med den forskel at originalen er med sød-kartoffel-fritter, hjemmelavet. Det orkede jeg altså ikke lige den dag, men skal selvfølgelig prøve, så mine fritter er købte – men her får du hele opskriften – kald det en smagsprøve! Originalen er med æg, i beignetdejen, som jeg så udskiftede med No-egg og et nip sort salt. Det gik fint.

Jeg brugte 1 spsk No-egg og det var lige rigeligt, og min dej blev vel tyk. Derfor har jeg skrevet ½ spsk her. Prøv dig frem – det er ikke nogen katastrofe, for det smagte godt. Kan du ikke lide mynte, så prøve eventuelt med korriander, eller basilikum eller persille for den slags skyld. Er du ikke til chili, så prøv bare med bitte stykker rød peber eventuelt i bønnerne. Du kan også bruge almindelige ærter istedet for søjabønnerne og selvsagt kan du bruge almindelige kartofler istedet for sødekartofler, kan du ikke skaffe dem, eller lide. Jeg synes det smagte dejligt, og det var en god ide med bønnerne vendt i mynte og de andre ting, noget som selvsagt også kan serveres til andre ting, ligesom det var en sjov måde at bruge tofu på. Som det ses, glemte jeg at knuse min bønner, men det smagte de nu ikke dårligere af.

Tofu i Beignet med knust mynteedamame og sød-kartoffel-fritter
(4 personer)

En ny version af de klassiske, brittiske “fish & chips”. Man skal sørge for, at olien har den korrekte temperatur, når man steger tofu, ellers får det ikke den lækre sprøde gyldne overflade – det samme gælder for de søde kartofler – der er intet værre end fedtede fritter

100 g hvedemel plus ekstra til drys
½ tsk salt plus ekstra til servering
½ tsk stærk chilipulver
½ spsk No-egg eller 1 æg
1 dl lyst øl
400 g fast tofu, duppet tørt og skåret i stykke skiver
5 dl solsikkeolie til friturestegning (jeg brugte raspolie)
800g søde kartofler, skrællede, trimmede og skåret i stykke fritter
friskkværnet sort peber

Mynteedame

250 g frosne afbælgede edamame (soya) bønner
40 g vegansk smør/smør
1 spsk skrællet og fintrevet ingefær
1 håndfuld friskhakkede mynteblade
1 rød chilipeber, uden kerner, finthakket

1. Til beignetdejen sigtes melet med salt og chilipulver over en røreskål. Ægget og øllet røres gradvist i til man har en hænv dej som sættes til hvile i 20 minutter.

2. Ovnen varmes til 70 grader. Tofuen friturestegets i 180 grader varm solsikkeolie i en stor gryde (olien har nået den rette temperatur når en lille brødterning b liver lysebrun på 40 sekunder). Tofustykkerne vendes i mel på alle sider og derefter i beignetdejen. Sænkes ofrsigtigt ned i den varme olive og frituresteges gyldne og sprøde i 3-4 minutter, 3 stykker ad gangen. Afdryppes på køkkenrulle og lægges i et ovnfast fad. Sættes i ovnen og holdes varme mens resten af tofustykkerne steges på samme måde.

3. Kartoffelfritterne frituresteges derefter gyldne og sprøde, ca. 5 minutter i den samme olie i to portionener. Afdryppes på køkkenrulle og lægges i et ovnfast fad. Sættes i ovnen og holdes varme, men s resten af kartolferne steges på samme måde.

4. Imens koges edamamebønnerne 3-5 minutter, til de er møre. Vandet hældes fra. De afdryppede bønner tilsættes smør, ingefær, mynte og chili. Varmes under omrøring ved middel-lav temeratur til bønnerne er helt dækkede af smør og krydderier og derefter moses de let med bagsiden af en gaffel.

5. De søde kartolfer lægges i små stabler på fire tallerkener og kryderes med salt og peber. Toftustykkerne kommes ovenpå. Serveres skraks med edamamebønnerne.

Weekendaktivitet og lidt at læse i og om

weekend_600

Mange dage går det nøjatigt som ovenfor. Ikke at jeg ligger og sover en hel dag, men jeg har da dage, hvor jeg bare slapper af og mest er i stolen eller på sofaen. Det er bare nødvendigt, sådan er det. Skal have mine “time-out’s” indimellem, ellers “knækker filmen”. Det var det med at respektere os selv, som der også var snak om i forhold til det der Introvert.

Hvad går jeg så og laver, når jeg ikke bare slapper af. Slappe af er mange ting, og jeg kan godt slappe af ved at sidde ved computeren, men jeg skal ikke gøre det for længe. Ellers ser jeg film, dokumentarfilm især elsker, ligesom krimi-serier, engelske serier/film og i det hele taget elsker jeg bare film og TV. Og så har jeg også “læst” bøger. “Læst” fordi jeg jo nu lytter dem hovedsagelig. I stakken af bøger, jeg har bevæget mig igennem her på det seneste, er der en, jeg ikke har mulighed for at lytte, og som jeg selvfølgelig må læse. Det er Donny Osmond’s selvbiografi – Life is what you make it. Faktisk en gave fra min søster, som havde fundet den til en meget rimelig penge på en rejse til London, må det have været. Rigtig pænt af hende, at tænke på mig. Med mit hoved, går det næsten ikke at læse den, men jeg prøver. Og nu er jeg da halvvejs. Heldigvis har jeg i de andre tilfælde kunnet ty til lydbøgerne på Audible.co.uk. Jeg får credit til en bog om måneden, og det kan mere end opfylde mit behov. Derudover har jeg også det danske lydbogsbibliotek, så jeg kommer aldrig til at kede mig – heller ikke på den front.

Inden jeg kastede mig over Donny, læste jeg Whitney Houston’s mor Cissy Houston’s bog om sit liv, og om Whitney og selvfølgelig hendes død - Remembering Whitney: A Mother’s Story of Love, Loss and the Night the Music Died. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om den. Den må ihvertfald have været svær at skrive for hende, men jeg kunne nok også godt tænke mig, hun ikke havde skrevet så meget om sig selv. Til gengæld danner det jo baggrunden for, hvordan hendes liv med og omkring Whitney former sig. Er du Whitney interesseret skal du helt klart læse den.

Jeg elsker at sidde her og lave noget, og så lytte en bog samtidig. Lige nu blev Sanne skyld i det seneste download på Audible – The Secret Life of Marilyn Monroe af J. Randy Taraborrelli (han har iøvrigt skrevet mange biografier om berømtheder – bl.a. Michael Jackson og Elisabeth Taylor også). Grunden til det er hendes iøvrigt meget informative Marilyn Guide for Begyndere. Ligeledes bliver hun nu skyld i min jagt på flere Marilynbøger, for hun fik da lige gjort mig opmærksom på ihvertfald mindst en, jeg må eje. Heldigvis koster den ikke dyrt, så det går nok. Passionen for hende deler vi helt sikkert og faktisk har vi samme yndlingsfilm med hende også.

Weekenden er begyndt her, jeg har tænkt at hygge mig. Indebærer det så ingen aktivitet. Nej da, meningen er, at jeg skal slappe af i dag. Morgendagen ligger stadig åben og søndagen går med Staldrundgang på banen og selvfølgelig også i stalden. Derfor vi igår jo havde store-rykke-maner-dag. Jeg tager en dag ad gangen og ser, hvordan. Det er den eneste måde på det i øjeblikket. Lige nu er det mest humøret, der lider og det er mindst lige så slemt som alle de andre skavanker. Håber for dig, du får en god weekend.

Kevinx2

TrueStrenghtopt2

Kevin, gad vide, hvilken Kevin hun mener. Jeg er jo ved at være så gammel nu, så det yngre publikum måske ikke er enige med mig, men i mit tilfælde, kunne det være to forskellige af slagsen. Den ene store stjerne er Kevin Costner, som jeg altid har været helt og aldeles vild med, og stadig er. Udover han er en skøn skuespiller, har jeg også fornøjelsen af en fantastisk CD med ham, som jeg hører meget ofte. Den kan varmt anbefales. Han er iøvrigt kommet med endnu en CD sidste år, som lyder til at være mindst lige så god og også har fået gode anmeldelser. Den er inspireret af og indeholder 2 numre fra serien Hatfields & Mccoys (2012-), som man jo kan håbe, kommer til Danmark.

Men lige i dette tilfælde, er det ikke Kevin Costner, jeg tænker på, men en anden stor, stor favorit af min – nemlig Kevin Sorbo. Hvem hulen er det? Tjah, hvis ikke du har set Hercules The Legendary Journeys (1995-1999), så kender du ham formentlig ikke, medmindre, du har set nogen af hans andre film.

At jeg er vild med Hercules-serien siger næsten sig selv. Det er eventyr og en smuk mand i fokus – what’s not to like?
For ikke så længe siden, fandt jeg ud af, at Kevin Sorbo har skrevet en selvbiografi. Lidt tidligt at skrive den måske, men så igen ikke. Mere om det senere. Bogen hedder True Strength. Eftersom jeg jo finder Kevin interessant, så skyndte jeg mig at finde ud af, om denne fandtes på min lydbogsportal Audible.co.uk, og det gjorde den og så var der ikke langt fra tanke til handling. Den måtte jeg læse/lytte. Eftersom jeg havde Credits i overskud, var der intet med at vente på, at jeg fik en ledig.

Bogen fortæller om, hvordan Kevin’s liv starter og ikke mindst hans karriere. Hvordan han møder sin kone Sam og ikke mindst om hans store gennembrud med Hercules. Hvad der så følger, er hans, hans kones og hans mors fortællinger om, hvad der siden hændte efter Kevin rammes af flere blodpropper og næsten dør af det. At han ikke gjorde, anses for noget af et mirakel, og ikke mindst, at han ikke blev svært handicappet. Deraf bogens title, for nu skal han vise “true strenght”.

Det er en meget gribende beretning, og indtalt af Kevin og andre implicerede personligt. En meget gribende og ærlig beretning, som selvfølgelig er skrækkelig for Kevin og ikke mindst hans pårørende, men som også giver ham et nyt perspektiv på tingene. Noget man ser og hører ofte. Kan du lide Kevin skal du bestemt læse/lytte den, og også alligevel for det er en bog ikke kun om en smuk (indeni som udenpå) mand, men også lige netop historien om sand styrke. Læs et interview med Kevin omkring bogen her.

Klik nedenfor for at læse mere:
Læs resten

En baggårdskat, kaldet Bob

AStreetCatNamedBob_60023

Da jeg jo som mange ved, er en flittig kunde hos Amazon.co.uk, så har jeg også meldt mig til at få anbefalinger, hvis de har gode tips til mig. Dette tilpasset efter, hvad jeg iøvrigt har søgt på derinde. For nogle dage siden var der så den her bog – “A street Cat named Bob” af James Bowen. Er du katteelsker og kan du læse eller lytte på engelsk, så må og skal du læse eller lytte den. Jeg vil næsten sige lytte, for den er indtalt af forfatteren og er skøn at lytte.

Vil du læse den fås den også på engelsk på biblioteket. Nedenfor lidt links omhandlende Bob og James. Efterfølgeren er vist allerede på vej, ligesom det kan ses nedenfor, så skal Bob også til filmen. Alt jeg kan sige er – læs den! Vil du se Bob live, så er der mindst 20 videoer på Youtube, som viser film af Bob. Der skulle så vidt jeg læste et sted, også være en bog mere på vej – et er sikkert, den skal jeg også læse. Hvis du bestiller bogen på Amazon, så vær opmærksom på, at du bestiller den jeg har linket til og ikke “Bob, no ordinary cat” som bare er en forkortet version af den originale.

Efter selv at have haft en stor rød hankat, så kan jeg slet ikke stå for dem, og ham her minder mig meget om min den store dreng, som også var meget klog og helt særlig.

Links:

9. februar 2013- The Guardian – James Bowen and Bob the cat: ‘He’s named after the killer in Twin Peaks’

4. november 2012 – The Guardian – How Bob the busking cat is heading to Hollywood: The enchanting bestselling story of a stray moggy who saved a man’s life is set to be a movie

Bob og James Facebookside