Juleupdate og for mange kokke

IMG_8595_600_Juleaften

Så blev det også Jul. Og som ofte, formede den sig langt fra, som planen var. Første hurdle var, at jeg måtte sige fra til at fodre de firbenede, som jeg ellers plejer Juleaften. Den tjans er jeg ellers meget stolt af, men helbredet spørger ikke om den slags.

Ganske som frygtet, blev det en renden til lægen inden Jul og jeg var igennem først en antibiotikakur, der overhovedet ikke hjalp. Så lod vi se, om infektionstal faldt – det gjorde det ikke, endnu en kur, dennegang en hestekur på 3 dage. Resultatet var lige nedslående. Så var jeg til lægen (en erstatnings en af slagsen), der var fortravlet og vist ikke tog mig særlig alvorligt – det skulle bare ses an. Hvis ikke bedre, skulle jeg ringe, det gjorde jeg så, og talte med sekretæren. “Blev du podet?”, nej det kunne jeg jo ikke prale med og må indrømme, at jeg ikke lige selv tænkte på at foreslå. Så siger hun Gudhjælpemig “Jamen, læge X. er da ellers halsspecialist, det skulle du da have sagt”! For det første, har jeg aldrig været hos den læge før. Som er endnu en tilføjelse, til en snart længere række nu, og for det andet, hvordan hulen skulle jeg vide, at hun var halsspecialist. Det havde måske været smart at fortælle mig det, og uagtet, så ville det måske have været smart, hvis hun havde sat sig lidt ind i tingene og selv foreslået.

Jeg er ked af at sige det, men det er blevet nøjatigtig “for mange kokke fordærver maden”, som jeg frygtede. Ingen ved, hvad den anden laver. Når man som jeg og formentlig også mange andre, har et bøvlet helbred, duer det altså ikke at komme ind til 10 forskellige hele tiden. Det betyder, der er alt for megen baggrundsviden, der går tabt, og man skal forklare helt forfra. I mit tilfælde, ville det tage det meste af en dag, og fortælle alt det, der kræves i nogen tilfælde. Nu er beslutningen, at kan jeg ikke ikke komme til “min egen” læge, så venter jeg. Jeg gider simpelthen ikke blive hevet rundt i manegen på den her måde (endsige føle mig til grin).

Jeg ved ikke, om lægen i sin tid hele tiden havde det her scenarie i tankerne, da han overdrog sin praksis til den nye læge. Det håber jeg ikke! Mit bedste bud må være, at også han tager sig til hovedet, som det har udviklet sig. Bare så lille en ting, som der er sat 10 minutter af til hver patient. Hvad hulen kan man nå på 10 minutter??? Jeg bliver stresset på forhånd, når der er så travlt og stresset og glemmer ofte, hvad jeg også kom for, og jeg føler ikke, der er tid til mig. Sidst jeg var hos min læge følte jeg nu, at han tog sig tiden til mig, men det var så også i hans frokostpause, som han undværede. Det er ikke meningen, at man skal føle sig til besvær meget af tiden, når man som jeg trækker den og trækker den og aldrig render unødigt. Det er bare ikke godt nok, og jeg tænker, det her system er Frankensteins monster og skruen uden ende. Flere og flere patienter og flere og flere læger, sygeplejersker og sekretærer – hvorfor ikke bare sige stop?? Hvornår slutter det, og hvem har noget ud af det her? Ikke paienterne ihvertfald, og personalet virker stresset og har slet ikke det overskud de havde. Det er trist, meget trist! Var det virkelig det, der var målet?

Nå det var et lille “opstød”, men det plager mig virkelig, at det skal være sådan, for det kunne være så godt, som det var i starten. Men for nu at vende tilbage til Julen, så var jeg den 23. lige nede og hilse på i stalden og spise morgenmad med pigerne. Og selvfølgelig hilse på Kickertutten og alle de andre. Dejligt at se dem, men frisk var jeg jo ikke. Få dage efter steg min feber igen og bedst som jeg tror, den falder, kommer den igen. Den læge jeg så var til, som jo var specialist, fortalte mig, at det var lægevagten, hvis jeg fik feber igen o.s.v. Jeg har ikke ringet til lægevagten, det kunne jeg ikke drømme om (medmindre, jeg fik meget høj feber), for de gør lige nøjatigt ingenting, og jeg gider altså ikke skulle forklare og gøre ved til dem. Det er mere besvær end det er værd. Jeg foreslog jo, at jeg evt. fik en antibiotikakur, så jeg havde den liggende til nødstilfælde, men det ville sekretæren ikke. Sjovt nok har lægen gjort det før, for han ved godt, jeg er ansvarlig. Nej det havde ikke hjulpet, men kunne måske have gjort, jeg kunne have haft en bedre Jul end tilfældet har været. Som det er, er jeg stadig op og ned af skalaen og ikke frisk. Lige i skrivende stund, har jeg ingen feber, men jeg tør ikke tro på noget, da det hurtigt kan gå den anden vej og jeg heller ikke har det godt, under alle omstændigheder. Jeg tog også febernedsættende i forgårs, for at få det bedre, så det er ikke til at regne med endnu. Selvsagt, skal jeg have en tid efter Nytår, hvis tingene ikke er normaliseret, og infektionstallet skal uanset tjekkes.

Ellers er Julen gået med masser af fjernsyn, og der er på den konto ingen ende på alt det, jeg har fået set og stadig får set. Det er hyggeligt nok, men al ting med måde, og jeg har for længst nået grænsen for, at jeg synes, det er hyggeligt bare at være her, men det spørges der desværre ikke om.

Der er masser at skrive om, og i det hele taget at gøre, men sålænge det ikke er bedre, må det bare blive som det kan. Juleaften fik jeg dog Julemaden, der som sidste år var den dejlige nøddesteg, men den så væsentlig pænere ud i år, og blev flettet smukt. Jeg tænker, øvelse gør mester, og nu var jeg jo sløj, men som første forsøg under givne omstændigheder, var jeg godt tilfreds. Tilbehøret var lidt anderledes i går, med brune kartofler, rødkål og rødkålssalat. Klik på foto nedenfor, hvis du også vil prøve nøddestegen, der jo altså også kan spises ellers med lige det til, du har lyst til.

IMG_8594opt2_Juleaften2015

Glædelig Jul og godt Nytår 2015

Der er mange dejlige oplevelser i året der gik, og jeg er taknemmelig for hver og en. Jeg skulle vel nævne et par stykker, og det vil jeg så gøre, men understrege, at det kun er en håndfuld. Som altid er der masser af dejlige dage i stalden og på banen, og mens jeg ligger syg her, er det alle de gode oplevelser, der holder humøret oppe og alle mine dejlige venner. I hestesammenhæng var en af årets højdepunkter endelig at komme til Øvrevoll og se to af mine favoritter (Indigo og The Kicker) løbe, og så på Derbydag. Helt fantastisk dejligt sted. Hvis jeg skulle klage på noget, var det varmen!!!

Derudover var turen til London selvfølgelig et stort stort højdepunkt, og jeg fik bekræftet, at intet slår London af pinden for mig, eller England som sådan. Jeg er min brogede baggrund så rigeligt kulturforvirret skulle man tro, men jeg er engelsk af hjerte. Også på den konto er jeg bagud og mangler desværre stadig at poste meget fra den tur, men jeg kan ikke mere, end jeg kan.

Udover disse to store rejser for mig, har der været en del små udflugter. Ting som jeg ikke har gjort før eller ikke i mange år. Af de to kan jeg nævne de fantastiske biler på Toldboden, som jeg var inde og fotografere den sidste aften, og så var vejret endda helt fantastisk. Heldige mig. Og af sidste 2 udflugter til Frederiksborg Slot. En for at se slottet og en for at se efterårsfarver og parken. Der har været meget mere, og læser du med, kan du sikkert selv huske nogle. Det er faktisk utroligt, hvad man har bedrevet på sådant et år, og som regel bliver jeg selv lidt overrasket, selvom der med vanlig omhu, er meget, jeg ikke har nået. Jeg når det jeg skal nå, tænker jeg, og er taknemmelig for, at jeg i det mindste har oplevet alt det, jeg har.

Taknemmelighed skal også lyde til alle mine dejlige venner, der husker mig i mine dårlige perioder, skriver og spørger, hvordan det går, giver mig updates og i det hele taget, er verdens bedste. I morgen bliver jeg hentet og tager et kort smut i stalden og spiser morgenmad med pigerne og hilser på hestebørn og giver en gulerod. Jeg savner dem jo. I dag har jeg modtaget flere Julehilsener og det er jo også dejligt. Og så har jeg selv sendt lidt også. Men kun elektronisk. Som I måske husker, har jeg ellers været meget stædig med hensyn til de fysiske Julekort, men når ingen andre er med på legen, så dør det lige så stille. Dertil kommer, at det er blevet horriblet dyrt at sende med Postmand Per, så nu er det altså de elektroniske hilsener med ganske meget få undtagelser.

Nu vil jeg slutte og hent og hvile mig. Det har været en lidt stresset dag med lægebesøg (som jeg ikke fik meget ud af) og de sidste indkøb. Af helbredsmæssige årsager bliver Julen således meget stille og rolig for mig, bare lige så stille her med mig, og mig. Det har jeg prøvet før, og når man ikke er frisk, er de langt det bedste.

I ønskes alle en rigtig glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår med tak for året der er gået.

Ganske som frygtet…..

IMG_2878opt2_Sne

blev jeg lige færdig med en hestkur af rang af antibiotika, i går, og der var der en kortvarrig bedring, som så er næsten forsvundet igen i dag. Ganske som jeg havde set i ånden. Der er noget helt i skudder-mudder i systemet, og ikke engang den stærkeste antibiotika, kan få bugt med det. Jeg ved skisme snart ikke lige, hvad jeg stiller op, eller lægen for den sags skyld.

Desværre er det nok som frygtet, at jeg bare må ligge mig (som jeg nu har gjort i Guderne må vide, hvor længe) og vente på, det bare går over. Hvis jeg kunne, ville jeg selvfølgelig til den her halsspecialist, men han har ikke tid før i januar (jeg har en tid), og nu er det Jul lige om et sekund, så uanset, sker der jo intet alligevel nu.

Det betyder, at Julen (igen for jeg ved ikke, hvilken gang) er stort set aflyst, udover hvad jeg kan gå her og sysle med selv. Det har jeg prøvet tonsvis af gange, så det er såmænd ikke det, der piner mig voldsomt, mere at jeg simpelthen er SLØJ og har feber. Jeg håber, I har det væsentlig bedre og nyder den sidste søndag i advent.

Vegansk Ostesuppe med ristede brødtern

Den her suppe, har jeg lavet mange gange i gamle dage, dels alene, men især var det en, en tidligere veninde og jeg yndede at lave, når vi skulle hygge os. Det skal ingen hemmelighed være, at den originale, er Karolines. Så vil du have en vegetariske version, så er den der.

Eftersom jeg har sat mig for at prøve at veganisere gamle yndlinge, så har jeg længe villet kaste mig over denne, for det er meget let gjort. Nu ligger jeg så her og “blomstrer”, og da jeg alligevel var ude i byen i går, købte jeg Toffuti Flødeost til formålet.

Jeg var meget spændt på, om den kunne leve op til mine forventninger, og det kan den sagtens. Den er cremet og fyldig og smager næsten som originalen, og er altså rigtig god. Uagtet man spiser den ene eller den anden version, er det ikke en til hverdagsbrug mest p.g.a. kalorierne, men til fest f.eks. som en varmende forret til buffet eller bare generelt, er den fantastisk. Dem er meget mættende, så spiser du den til hverdag, kan du evt. nøjes med den. Prøv selv.

Det skal lige siges, at fotos ikke er op til standard, og de vil blive lavet om snarest muligt, men eftersom jeg ligger syg, var der ikke det store overskud. Men opskriften fejler ikke noget.

Vegansk Ostesuppe med ristede brødtern
(4 personer)

2 spsk fri eller anden plantemargarine
2 spsk hvedemel
1 liter grøntsagsbouillon
225 g Tofutti Flødeost Naturel (1 pk) i mindre stykker
1 dl Soyafløde
1 porre i meget tynde ringe
1?2 tsk groft salt
friskkværnet peber
Franskbrødstern, ristet i enten vegansk smør eller oliven- eller rapsolie
4 skiver franskbrød uden skorper
25 g Fri eller 2 spsk olie
1 tsk delikatessepaprika

1. Smelt smørret i en tykbundet gryde.

2. Tilsæt mel og bag det godt sammen.

3. Kom ¼ af bouillonen i og når det koger tilsættes resten af bouillonen lidt efter lidt. Lad suppen koge godt igennem.

4. Tilsæt flødeosten og evt. fløde. Lad suppen koge ved svag varme til flødeosten er smeltet.

5. Tilsæt porreringene og varm suppen igennem.

6. Smag til med salt og peber.

Franskbrødstern

1. Skær franskbrødsskiverne i mindre tern.

2. Lad fedtstof blive gyldent gyldne i en pande og tilsæt paprika.

3. Lad paprikaen bruse af og rist brødtern.

En køkkentjans

Der er ikke sket noget som helst her den sidste måned. Det være sig rengøring og iøvrigt. Som vides, har jeg flere projekter, der står og venter, end jeg orker at tænke på. Når jeg ikke har været ved at brække mig, så svimmel og dårlig har jeg været, så har jeg prøvet at gøre lidt, sådan bare for at holde det værste væk. Og det kunne da bestemt være meget værre.

Men når det er sagt, så trænger der selvklart for en del nu. I dag lykkedes det mig, at få skuret komfuret og køkkenbordet meget, meget grundigt, ligesom jeg har fået ryddet op, og så har jeg hvilet indimellem. Det føles godt at få lavet bare lidt.

Mad skal jeg dog trods alt også have, og jeg arbejder p.t. også på at få ryddet ud i gemmerne i fryseren. Så det blev sådan en lidt blandet middag til aften, men faktisk den slags jeg rigtig godt kan lide. En rest salat fra i går, en tomattærte fra fryseren og mine specielle ris, som jeg elsker – idag uden linser. Det smagte dejligt.

Som nævnt før, er der flere ting, jeg skulle have haft gjort og hjulpet med, her i weekenden, og jeg har det skidt med, at måtte svigte, men det er altså ikke godvilligt. Hvordan går det så? Tjah, det går lige, sålænge jeg bare skal klare mig her, men mere end det, er ikke realistisk endnu. Halsen gør ondt med svingende styrke og svimmelheden og feber er stort set lige så uforudsigelig, så….. you do the mats! Jeg håber, I har haft en god lørdag om ikke andet.

Weekend update

Nå, så blev det tid til en lille update! Jeg har rendt til lægen, både i forgårs og i går! Som jeg var inde på tidligere, så er det den her mandelrest, der giver bøvl, hvilket lægen godt kunne se. Når det så er sagt, så er det næste, hvad vi gør ved det. Et er at jeg er hundesløj, men han vil helst ikke fylde mig med for meget antibiotika (jeg er lige ved at sige, det tog er kørt), men fair nok. Derfor skulle jeg så igen komme i går og få mit infektionstal testet. Det var faldet med 1! Altså ingen antibiotika til mig, og i dag er jeg lige dårlig, omend jeg ingen feber har. Nu afventer jeg weekenden over, og ellers må jeg altså have noget, uagtet det heller ikke huer mig.

Aftalen blev også, at jeg skulle til en øre-,næse-,halsspecialist, men der kan jeg ikke komme til før 22. januar, og det er altså længe, når man går her. Jeg vil som nævnt før gerne have den stump fjernet. Det er ikke første gang, den giver problemer. Suk! Så foreløbig ligger jeg har er og foreløbig lige vidt. Nu vil jeg gå ud og få lidt morgenmad/frokost, ikke at jeg er voldsomt sulten, men lidt skal jeg da have.

Foto er endnu et sommerminde fra 20. juni, hvor Inaya (GB) og Dina Danekilde (sort/hvid) vinder Breeders Cup. Rigtig god weekend til jer.

Juleinspiration

Når det er Jul taler vi gerne de danske klassikere og dem er der mange gode af. Jeg holder af at vegansiere dem, og gøre dem lige så smagfulde og gode som deres forgængere. Og det synes jeg ofte lykkes. Det var selvklart meningen, at den skulle have stået på Julebagning og diverse ting her nu, men eftersom jeg stadig er “under isen”, så må jeg forlade mig på, at give de opskrifter, jeg selv bruger videre fra andre, og dem jeg selv gerne ville prøve, hvis ikke det lige var fordi, jeg lå her!

Henriettes Havregrynskugler

Luna’s Vaniliespecier

Thomas’ Mors Karbonader – tænker de vil gøre sig på en Julebuffet

ganske som Luna’s Lune Linse Lunser

Er der nogen der har lyst til kartoffelsalat nu? Så kan jeg kun i den grad anbefale min egen Verdens bedste

Julefrokostinspiration fra Kirsten Skaarup

Min egen nøddesteg med sovs og kartofler etc.

Luna’s Ultimative Juleinspirationsindlæg

Jul hos Plantepusherne (det var dem med Julefrokosten)

Det bliver jo også Nytår, og her er nogle opskrifter fra Kirsten

Engelsk/amerikanske sider:

Jeg fandt lige dette link, med vegansk Jul af Jamie Oliver, det synes jeg, skulle med. Finder jeg mere, tilføjer jeg.

Senest opdateret 10. december 2015

Nok er nok nu!

Jeg er stadig syg. Bedst som jeg synes, jeg får det bedre, starter det forfra. Hosten og ondt i halsen. Det er aldrig rigtig gået over, men det værste er, at jeg er rigtig sløj, og nu igen har en snert af feber.

For snart mange herrens år siden, fik jeg fjernet mine mandler. Det blev de efter, jeg siden min barndom havde lidt af halsbetændelser. En gang så slemt, at halsen næsten lukkede sig sammen. Til sidst var det så slemt, at jeg lige kunne stoppe med antibiotikaen, og så startede det forfra. Ud kom de, og nej det er ingen “skovtur”, men rart at slippe for de evige halsbetændelser.

Desværre har man dengang ladet et stykke af den ene mandel sidde. Det betyder, at nu når jeg så bliver syg i forbindelse med noget virus, så går det på den stump, og den bliver så nu ved, at lave ballade. Den har gjort det før, hvor jeg fik en hønseægstor bule på halsen i den side. Jeg har nævnt det før, at det er den, der laver balladen, men jeg tror, de synes, jeg var tosset. Det må de så synes, men jeg har altså før haft ret i mine antagelser (blandt andet, da jeg i sin tid fik min pension!), så det er ikke fordi, jeg “finder på” ting.

Dertil kommer jo, at jeg kan mærke, hvad der sker i min krop. Ondt i hele den side af hovedet, hævet på halsen i den side, og hvad har vi. Nu må der tages affære, for det her cirkus gider jeg ikke. Jeg kan selvfølgelig få endnu en omgang antibiotika (det bliver jeg formentlig også nødt til), men hvis jeg skal gøre det hele tiden, er ideen med at få de sk.. mandler ud, ligesom spildt. For hulen da!!!

Altså har jeg bestilt tid hos den gode doktor på onsdag, og så må vi se. Jeg slæbte mig over i Elgiganten i dag for at få lidt vejledning om TV. Og ja jeg fik også købt et, men mere om det senere. Lige nu vil jeg hen og slappe af, for ja jeg er sløj!

På fotofronten sker der desværre heller ikke meget, så jeg varmer mig ved de gode sommerminder. Her fra den dejlige tur til Norge.

Dagens gerning og god weekend

Det kom sig af, at jeg så, der havde været besøg på et ældre indlæg. Der manglede foto (efter de mange hackerangreb i sin tid), og jeg huskede, at det der var, ikke var mit.

Eftersom jeg vidste at jeg havde fine tigrefotos fra en tur til Zoo, så satte jeg mig for at finde et passende. Det affødte så, at jeg opdagede, at de stort set ikke var sorteret eller ordnet. Det har jeg så brugt noget af dagen på. Det siger igen noget om, hvor mange fotos jeg har liggende, der skal sorteres og gøres ved. I starten var jeg især slem til, at tage for mange fotos og disse er nogle af de første jeg tog med mit EOS.

Ellers er er faktisk ikke sket så meget. Jeg er stadig svimmel og ikke frisk – bander det langt væk, men nu har jeg dog fået lavet lidt nyttigt. Hvis ikke jeg var dårlig var der som altid tusind ting, men jeg nægter at dvæle ved det, jeg er nødt til, at tage en dag ad gangen. Ellers er det for deprimerende. Jeg vil ønske jer rigtig god weekend. Hold musen over fotos for tekst.

Stemmeseddel og sommerminder

Jeg har været mere end usædvanlig stille de sidste mange dage. Ikke uden grund. Hvis ikke jeg er online, er jeg meget dårlig. Det har jeg også været. Som jeg vist før har været inde på, så får jeg ofte en omgang svimmelhed, hvis jeg har haft en influenza/virusting. Således også dennegang, og jeg har selvom jeg har ligget ned, svimlet og sejlet rundt så det har været en ren ynk. Unødigt at sige, at når man ikke kan bevæge hovedet stort set, uden det hele sejler, og er kvalm og utilpas, så vil man helst bare ligge stille.

Det har jeg så gjort, og når jeg ikke har set fjernsyn, så har jeg sovet. Udover svimmelheden, har jeg haft en udmattelsestur af de grimme, og det hjælper jo slet ikke på noget heller. Så jeg har været til at lukke op og sk.. i, som man så passende siger.

Når det er så skidt, så er det om at finde de gode minder frem, og det er godt, jeg har dem i massevis og de bedste omfatter Kickermusen, som jeg selvsagt savner, når jeg ligger her. Her er han sammen med Dina Danekilde, da hun undtagelsesvis red ham til sejr istedet for Carlos Lopez den 7. juni. Det er ikke et klassisk flot foto, men det er typisk både for Dina og Kicker og sådan et situationsfoto, jeg faktisk holder mest af.

Heldigvis er et af mine projekter udskudt lidt, så jeg behøver ikke at stresse, og uagtet, så hjælper det jo slet ikke heller. I dag kæmpede jeg mig oven dyne og ned og handle lidt (selvfølgelig kun for at glemme en af de ting, jeg gik efter), og så skulle jeg jo ned og stemme. Hvad jeg stemte? – nej!

Jeg håber, at jeg snart har det bedre. I dag er det tåleligt, men absolut ikke godt. Jeg har før været inde på, at jeg elsker at løbe på folk jeg kender. Det gjorde jeg også i dag, men det var ikke folk, det var min far nede på Ordrupvej. Helt hyggeligt. Han ville ned og have sig et stykke smørrebrød på valgdag, og det var ham velundt. Så vi fulgtes i IRMA. Nu vil jeg ud og have et bad og finde ud af, hvad jeg orker at lave til aften.