Endnu en tur på trods – Aldershvile, Bagsværd

Her til morgen var jeg selvfølgelig vågen klokken Guderne må vide, hvor tidligt. Det blev jo kun endnu tidligere af, at urerne skal stilles baglæns idag. Er du blevet rask vil nogen nok spørge?`Nej, det er jeg bestemt ikke. I går aftes havde jeg over 38 i feber, så rask kvalificerer jeg mig bestemt ikke til.

Som jeg før har været inde på, er humøret ikke for godt i øjeblikket. Det er ikke blevet bedre og at være syg, hjælper bestemt ikke på noget som helst. Alt i alt, er det noget møg! Til gengæld var vejret superflot, og ingen skal skylde mig for, ikke at prøve, at få det bedste ud af situationen. Altså tog jeg tøj på, og smed mig i bilen og kørte til Bagsværd. Det var egentlig inspireret af en post i en gruppe, jeg er med i på Facebook for fotonørder. Jeg plejer at købe planter på Aldershvile Planteskole, som ligger lige ved Bagsværd Sø, som jeg ofte har tænkt burde udforskes. Lidt længere henne kører man ned til Slotsruin og parken. Det viste sig, at det bestemt var et besøg værd – ikke mindst fotomæssigt, som det ses. Og samtidig får man så søen selvfølgelig.

Til gengæld var det megaskidt for helbredet, og jeg har det mere end elendigt nu, men skidt nu med det, jeg kan jo smide mig under dynen. Jeg fik gået 2300 skridt og 1,7 km. Ikke så ringe i forhold til, hvor dårlig jeg egentlig er. Og fotos synes jeg også blev okay faktisk, så ikke så skidt igen. Nu vil jeg have en pille og smide mig under dynen. Ikke engang galop gider jeg se, og så kan I regne ud, det er skidt.

Håber I har en bedre søndag end jeg har!

En lille tur til Ermelunden

Jeg er stadig syg eller snottet og har feber. Kald det hvad du vil. Jeg vil mene, at når man har feber, så er man syg. Men anyhow, så har jeg været her. Jeg skulle tidligt op, for maleren skulle jo komme. Det gjorde han også helt til aftalt tid, og fik lavet næsten det hele. Der mangler stadig vinduesrammen, og det betyder, at jeg stadig ikke kan komme på plads. Nu hvor jeg så er smådårlig, kan det være det samme et sted.

Han efterlod noget, som han ville komme tilbage og lavet senere. Der var jeg så kørt et par ærinder og da jeg kom retur, havde han været der, og hans ting var borte, så jeg ved ikke, om han kommer i morgen.
Da jeg kørt de her ærinder, kom jeg forbi Shæffergården’s bagside, hvor søen ligger (nej den har så vidt jeg kan finde ikke noget navn). Og det slog mig, jeg skulle have taget kameraet med. Det var dog gråvejr der og jeg tænkte, at det måtte jeg gøre en dag, hvor solen skinnede.

Vel hjemme fik jeg frokost og gik ud som et lys bagefter. Da jeg vågnede, var det blevet sol og blå himmel. Ergo så jeg mig nødsaget til at gribe kamera og bil og køre ned til søen og tage lidt fotos. Det fik jeg gjort og det var dejligt, men mulighederne der løb jo ret hurtigt tør, så jeg kørte hjemover og stoppede på Klampenborgvej ved Hjortedam, og der havde jeg ikke været før.

Jeg fandt en hemmelig låge som man kunne åbne og gå igennem, og så den smukkeste udsigt. Det er første del af den fold, hvor ponyerne fra Fortunen går. Anden del ligger meget åbent ud til vejen, hvor denne del er skjult bag skoven og søen. Ren idyl. Der er dog ingen ponyer nu, men man kan sagtens gå der selvom de er, men det er så også ren hundeluftningsområde, hvilket jeg opdagede på vejen tilbage. Men en dejlig tur, der blev lige tilpas, men man kan gå flere veje ind og ud. Men det må blive en anden gang, jeg udforsker mere. Jeg var godt dårlig til sidst og kunne i den grad mærke feberen, så hjem igen med mig.

Iøvrigt giver sådan en dag stof til eftertanke i forhold til alt det bilhalløj. Bilen giver mig i den grad, det sidste overskud til lige at få gjort nogle ting, jeg aldrig ville få gjort, havde jeg den ikke. Som turen i dag, som jo var på trods. Men fordi jeg ved, jeg kan sætte mig i bilen og køre hjem og ikke også skal bruge kræfter, jeg slet ikke har på at cykle også, så får jeg det gjort.

Som min veninde sagde, så er der jo forskel på at bruge 20-30.000,- kr. og så 100.000 lige knapt, hvis jeg kan lande en god deal i forhold til den. Jeg ved det ikke, men det skal da nok forsøges, for jeg kender jo bilens historie og den har ikke kørt ret meget. Vi må se. lige nu er jeg syg og så må vi tage det bagefter.

Nu er jeg vist også der, hvor jeg med god samvittighed kan sige, at jeg har foreviget efterårsfarverne grundigt, skulle der ikke være energi til mere på kontoen. Men vi ser – en dag ad gangen. I morgen har jeg dog planer om, ikke at røre mig ud af flækken.

Hals, håndværkere og trøsteindkøb

Det er ingen hemmelighed, at vi er ved at få nyt tag og vinduer her, hvor jeg bor. At sige det sviner, forslår ikke. Dertil kommer larmen, som jeg selvsagt hører mere end alle andre, fordi jeg jo er hjemme om dagen. Oveni alt dette skal så lægges, at de ikke altid har været lige gode til en lille ting, som hedder kommunikation. Det betød, at jeg i forgårs kom hjem til en dør, hvor der var en seddel, hvor der stod, de forgæves havde forsøgt at komme ind. Det var så maleren. Det er en entreprenør, der kører det her og koordinere alle håndværkere – eller det skulle han. Sagen er nemlig, at de har fået en nøgle. Så jeg var mildt sagt noget utilfreds med, at det her nu skulle trækkes yderligere ud, for jeg er faktisk godt træt af støv allevegne, og ikke mindst en stue, der ligner et bombenedslag, fordi jeg intet kan få på plads.

Jeg ringede til administrator, og havde igen igår så jeg intet til dem. Men så i dag kom de da endelig. Og selvfølgelig et par supersøde gutter, da de endelig kom. De beklagede meget, og indrømmede at egentlig skulle de have været færdige nu, og der havde været problemer med nøgleboksen. Til gengæld gør de mig så en tjeneste i forhold til deres malen. De kommer igen i morgen tidlig 7.30! Det har jeg selv valgt, så er det overstået, og de kan også komme videre. Taget er vist færdigt nu, for der var en kran i dag på størrelse med et mindre hus og fjerne det øverste af stilladset. Så forhåbentlig nærmer vi os enden. Men der mangler stadig furer udenfor på vinduerne. Men det støver da for hulen heldigvis ikke. Jeg ved godt, hvad jeg skal lave i lang tid efter de er færdige. Alle skabe skal tømmes og gøres hovedrent og alt skal vaskes, for det er overalt det støv. Som om jeg ikke har rigeligt uden, men sådan er det. Suk!

Som jeg lige fik nævnt, så har jeg ondt i halsen og feber. Jeg har været langt dårligere, men på toppen er jeg ikke, så det bliver indehygge de næste mange dage. Heldigvis springer Galopbanen denne weekend over, så jeg får tid til at blive frisk inden sidste løbsdag. Lige nu lyder jeg mest som en søløve. Meget charmerende! Humøret er okay, men kunne være bedre af mange årsager.

Midt i al den elendighed, har jeg fået købt lidt trøsteting. Jeg har længe ønsket mig et kamera til supplement til det, jeg allerede har. Faktisk havde jeg tænkt et IXUS som jeg havde engang, men det gik jeg så lidt væk fra igen, og kiggede i de grupper, jeg er med i på Facebook for brugt udstyr og nu har jeg så købt et Canon 600D, som også kan video. Det har flere af de funktioner mit nuværende kamera har, og burde være et fint supplement. Det er kommet med posten i dag.

Jeg har som det også er nogen bekendt et Troldekuglearmbånd. I erkendelse af, at hvis jeg nogensinde skal have et fyldt armbånd, så skal jeg dælme til at samle kugler, købte jeg i dag to kugler. Og nu er planen så, at jeg ihvertfald køber en om måneden. Lige nu køber jeg så brugte – også på Facebook, for jeg er jo ikke millionær. Men jeg håber, jeg på et tidspunkt, når op på en pæn samling, så jeg kan lave flere forskellige armbånd, som nogen kan. Så vil du give mig en gave…… Jeg skal nok vise både kamera og kugler, når jeg bliver lidt mere frisk. Nu står den på aftensmad i vegansk version i dag. Du skulle tage at prøve opskriften – smager rigtig dejligt.

Knap 6000 skridt

Dagen i går blev brugt godt og til sidste “ske” stort set. Først var det stalden, hvor jeg havde rigtigt travlt og fik børstet flere firbenede og ovenikøbet nåede en lille tur i skoven med Kickertutten. Ikke så længe igen. Det havde dels sit udspring i, at jeg frøs, og så var Kicker ikke så voldsomt interesseret i at spise, og det var jo ligesom hovedsageligt derfor, vi var der. Så gik vi bare hjem igen og han fik æbler der.

Efter en travl morgen i stalden, kørte jeg hjem og greb kameraet. Det var solskinsvejr og jeg har lovet mig selv, at udnytte de gode dage, til at få taget fotos eller komme på udflugt, hvis jeg på nogen måde kan og har energien. Jeg kan ikke, komme ud hver dag, men jeg vil prøve så godt jeg kan, at få gået nogle gode ture, hver uge i det mindste. Sidste uge bød på en og i går så endnu en. Måske jeg skulle have kørt et nyt sted hen – ja egentlig! Men jeg vidste ikke lige hvor. Det fandt jeg så ud af senere, men det må jeg gøre næste gang. Til gengæld havde jeg en dejlig tur i Dyrehaven og gik en rute, jeg ikke har været i et par år. Og ruten var ikke mindre god dennegang, men jeg havde lige undervurderet, hvor lang turen var, så det blev til halvanden time ialt, og egentlig havde jeg tænkt en time. Og så blev det til lidt under 6000 skridt (Walk Logger App.). Så jeg kunne godt være tilfreds.

Bagefter fik jeg ordnet nogle ærinder. Hentet et tæppe, jeg har haft til vask og reparation, og det var blevet rigtig flot. Og så har jeg øvrigt fået købt mig et supplementskamera, som er på vej. Det er selvfølgelig et Canon, men så kan det også video, og er på mange måder det perfekte supplement til det jeg har. Det er købt brugt selvklart, da jeg ikke har råd til et nyt, men det er også ligemeget. Sålænge det virker, er jeg glad.

Der er sket meget på rigtig kort tid, så jeg hænger lidt i nødbremsen i øjeblikket og selvfølgelig fik jeg ondt i halsen, da jeg kom hjem i går. Så den står på at tage det roligt lige lidt nu her. I dag gik turen så til lægen for at få tjekket hvad og hvordan. Umiddelbart ser det ud til at være noget virushalløj, og så er der jo desværre ikke meget at stille op, udover at vente. Håber, det går over hurtigt. Du kan se flere fotos fra turen her, hvis ikke disse var nok.

Mageløse Monty

Dagen i dag var galopdag. Som jeg har nævnt, er humøret ikke det bedste for tiden, men det er nok ikke så underligt alt taget i betragtning. Normalt, er det det helt store boost at komme på banen, og det var da også som altid rigtig dejligt, ikke mindst på grund af alle de søde mennesker dernede. Derudover havde vi 5 heste til start fra stalden, og så var der ingen vej udenom regn og blæst og bidende kulde. Så det varme tøj kom på, og alligvel frøs vi med anstand. Engang imellem, kan jeg spørge mig selv, hvad hulen vi tænker på. Men det er jo lidenskaben for det hele, der gør det.

Jeg havde på forhånd besluttet at begrænse fotograferingen ganske voldsomt, og under dagen gik jeg ikke mindst “død” på projektet da det begyndte at regne pænt meget. Det er ikke yndling for kameraer. Dertil kommer at lyset også var et problem. Men jeg har da fået lidt, men godt.

Dagens “jeg-taber-lige-underkæben-oplevelse” var Monte Carlos sejr i Skandinavisk Grand Prix. Helt, helt fantastisk og igen var vi rørt i uhørt grad. I dag havde Monty som vi kalder ham, jockey Jan-Erik Neuroth i sadlen. Udover sejren her, havde vi to 2. pladser og en 4. plads. Så alt i alt, en god dag “på kontoret”. Det var Monte Carlo’s 4. sejr i år.

Bagefter fik vi en drink i stalden og så hjem og slappe af her. Mad skulle jeg også have og fik Boller i Karry, men skal huske mig selv på, at en ny skarp kniv ikke er sagen når man er træt. Så nu incl. forbinding på venstre pege.

I morgen står den på indehygge og formentlig fotos – hvis jeg orker – nu må vi se. God weekend til jer.

Dyrehaven og endnu en venindesludder

Jeg har været inde på, at jeg har været skrækkeligt udmattet på det seneste. Det er ikke blevet bedre – desværre! Og jeg ved af gode grunde ikke, hvornår det bliver. Da jeg vågnede i morges var vejret vendt til solskin og blå klar himmel. Noget vi ikke har set længe. Det har været en mudret grå ærtesuppe i en uges penge ca., hvis ikke længere. Jeg var i skidt humør af mange grunde, men tænkte at hvis jeg bare blev her og havde ondt af mig selv, blev det ihvertfald ikke bedre. Ud og få noget luft og fotografere lidt, nu når vejret var til det. Det måtte være kuren eller ihvertfald forsøget på en.

Jeg skrev til min veninde, om hun ville med. Det ville hun gerne, og mere end det. Hun syntes endda, det var en rigtig god ide. Så jeg hentede hende, og vi kørte mod Fortunen. Heldigt at vi var så relativt tidligt på færde – inden alle de mange “vi-skal-hygge-os-i-efterårsferien” mennesker ankom. Som det ses fik vi også set Hr. Ugle, som der har været megen snak om, men som jeg indtil i dag ikke havde set. Nu har jeg, og han er så sød.

Humøret. Det er ikke blevet bedre, men det var en dejlig gåtur og man får det bestemt ikke dårligere af en tur i Dyrehaven. På vejen hjem var vi ovre og handle, og så kørte jeg min veninde hjem bagefter. Så susede jeg i stalden og sagde hej lidt og så hjem, hvor jeg bare har hygget med fotos fra i dag, og ordnet et par få praktiske ting.

I morgen – tjah, jeg ved det ikke endnu. Måske et par galops, måske ikke, og måske noget praktisk. Potentielt vil jeg igen pleje det dårlige humør og blive her – vi må se.

Du kan se resten af fotos her.

En sludder og frisk luft

Det var rigtig mandag morgen i dag. Det var mørkt, delvist vådt og man følte sig ikke lige møghamrende oplagt til at skulle op klokken kvart i kvalme. Nå, men med vanlig omhu, kunne jeg da vågne klokken 5, og således behøvede jeg ikke bekymre mig om det.

Så var jeg i stalden lidt i 7,for vi havde heste, der skulle arbejde. Jeg nåede lige at ordne en af de nye heste, inden jockey Oliver Wilson kom og skulle sadle op. Det hjalp jeg så med, og vi fik en sludder. Altid hyggeligt og de kom afsted. Den anden var Kickertutten som også skulle arbejde sammen med denne hest. Så var vi nede og se det og alt gik godt. Så gik dagen ellers slag i slag og jeg nåede da at have flere i hænder og også gå minitur med Kicker, og en af pigerne fra stalden og Monte Carlo.

Til sidst var jeg fuldstændig ødelagt, så træt var jeg. Kunne dårligt stå på benene, men jeg skulle i YouSee, for jeg havde ligesom en telefon (simkort), der ingenting ville. Jeg ventede en rum tid, men jeg fik en superfin behandling og gik derfra med en telefon som nu igen virker. Man er totalt handicappet uden.

Inden jeg forlod stalden havde en pigerne foreslået en gåtur i Bernstorffsparken med den hund, hun passer p.t. Og egentlig en dejlig tanke, men samtidig var jeg SÅ træt, at jeg stort set ikke kunne tænke en klar tanke, men jeg sagde, jeg ville se, hvor lang tid telefonhalløj tog. Jeg overvejede, om jeg skulle springe fra eller til, men endte med, at det ville jeg gerne. Dels fordi vi stort set ikke har fået gjort noget sammen i sommer i forhold til, hvad vi plejer og så tænkte, jeg at jeg også selv var træt af, altid at være træt. Så på trods, tog jeg med. Og det gik, og det gik godt og var en dejlig tur. At jeg så gik ud som et lys, da jeg kom hjem er noget helt andet.

Nu vil jeg hen i min seng igen, og klokken er faktisk halvmange nu, for håndværkerne kommer jo i morgen og vækker mig uanset, så ….

Kan du huske Cowboytoasten?

For længe siden, før jeg blev vegetar første gang kan jeg huske Cowboytoast, og at det var noget, jeg købte engang imellem. Dog var det paplignende brød mig i den grad imod. Og allerede dengang var jeg jo godt klar over, at det kød, der var i, helt sikkert var af meget tvivlsom oprindelse. Alligevel smagte de okay eller retter ideen var god, men udførelsen var elendig. Nå, jeg blev vegetar, var i mange år, og havde så en pause og er nu tilbage og har været nogle år. Og hvorfor kom jeg så til at tænke på dem igen. Jo, jeg så dem nyeligen i en butik igen. Så de “lever” altså stadig ligesom Parisertoasten (jeg gad vide, hvorfor den hedder sådan). Cowboytoastens navn giver om ikke andet mening.

Nå, men jeg har en ide om, at hvad der kan laves vegetarisk eller endnu bedre vegansk og smage lige så godt som originalen skal gøres. Så jeg kastede mig udi projektet. Jeg har nogle nye veganske burger, som jeg bare elsker. De smager så meget henad kød som det er vel muligt, og dem havde jeg. Resten var rigtig nemt. Brødet er fra Irma, deres superdejlige Baker Street sandwichbrød, og så et løg, lidt ketchup og eventuelt lidt vegansk smør eller alm. Det er faktisk ikke nødvendigt, for du kan vandstege løgene, og jeg prøvede her til morgen bare at smøre ketchup på brødet i et tyndt lag (kun den ene halvdel) og det fungerede fint.

Jeg skal hilse at sige, at denne version er langt, langt bedre end originalen ikke mindst fordi den bare smager bedre, men også fordi den er helt uden den dårlige samvittighed. Jeg har fået en om dagen de sidste mange dage, og jeg er officielt afhængig af vegansk cowboytoast!

1 løg

1 1/4 tsk. karry

1 Hälsens Kök Burger (fås iøvrigt også i Irma)

1 tsk. eller hvor meget der kræves for et tyndt lag ketchup på din toast (ene halvdel)

2 tsk. vegansk smør (kan udelades)

1 panninijern eller sandwichtoaster

Varm din burger i sandwichtoaster eller panninijern
Steg løget karmeliseret og blødt enten med vand eller/og smør sammen med karry
Smør den ene toasthalvdel med ketchup og evt. 1 tsk. vegansk smør (blandet)
Læg toasten sammen med løg og burger og put i sandwichtoaster eller pannijern og der er serveret!

Stormfuld og efterårspræget fredag

Så blev det fredag – igen! Jeg synes sgu det er fredag hele tiden. Men den har vi været inde på før. Denne er en der startede noget grå og trist, så kom solen og jeg ærgede mig over, at jeg ingenlunde, havde engergi til en fotoudflugt. Senere gik solen igen og det begyndte at blæse. Det stormer næsten udenfor nu og jeg er glad for, at jeg ingen steder kom, men har holdt mig indendørs i varmen.

Hvad har jeg så lavet? Ikke noget særligt egentlig. Jeg har sat en vask over, og så har jeg haft den flinke tømrer på besøg (de nye vinduer/døre og eftertilretning af småting). Så har jeg været kreativ med den ene af mine malebøger, i dag har det været Den Hemmelige Have.

Dagen var også den, hvor en stor personlighed i galopsporten blev bisat, og egentlig havde jeg tænkt på, at vise ham den sidste ære, men helt seriøst, så har jeg altså fået bisættelse nok sådan lige. Og jeg kendte heller ikke tidligere galoptræner Frantz Nuts personligt, omend jeg selvfølgelig kan huske ham, og ikke mindst hans flaghest Clarion King, og selvsagt også hilste på ham på banen. Frantz blev 86 år gammel og det ret beset en pæn alder også, og i virkeligheden er han jo så samme generation som min far. Men fra hvad jeg hører, så fik han en fin afsked, og det er jeg glad for.

Egentlig skulle jeg have været sammen med en sød veninde i morgen, men hun er småsyg og alle der kender mig ved, at smittes vil jeg altså ikke. Og heller ikke risikere det, hvis jeg kan undgå det. Det var meningen, vi skulle have gjort det istedet for at tage på banen i morgen. Men jeg bliver nu hjemme uanset og får lavet så meget, jeg kan overkomme her, for Guderne må vide, der er nok at tage fat på. Og så er jeg heller ikke 100% på toppen selv, så det passer sådan set godt nok.

Nu vil jeg prøve at foretage mig lidt nyttigt og få noget aftensmad i gang. Til frokost fik jeg en vegansk burger, og den var supergod. Det er de bedste burgere fra Hälsens Kök (fås i Irma), som jeg har brugt og de smager bare super. Til alle veggieforskrækkede, vil jeg anbefale disse, da de er meget tæt på kødsmagen. Til aften står den på en let pastaret. Jeg skal nå at se løb fra Århus, så jeg må hellere…..rigtig god weekend til jer!

Måske ikke forståelse, men så i det mindste respekt

Så tro mig, jeg gør mit bedste og alt hvad jeg kan for at opleve så meget som muligt, når jeg kan, i den grad, jeg formår. Hvis du holder af mig og er min ven, er det mindste, du kan gøre, at vide og respektere, at det er sådan

Det var egentlig Anne’s indlæg, der fik mig til at gribe “pennen”, for hun rammer igen hovedet på sømmet i det hun skriver. Og grunden til, at jeg farer i blækhuset nu er, at jeg i går oplevede en af den slags bemærkninger, der kan gøre, at jeg bliver endnu mere træt (Læs: Udmattet) end jeg allerede er i forvejen. De fleste, der følger med her, ved, at jeg har en del udfordringer med mit helbred. Det har jeg hver dag og har altid haft. Det er ikke for sjov, at jeg har fået en pension, eller at jeg i lange perioder, bare ligger i min seng.

Som Anne skriver, forsøger man som kronisk syg, at leve det bedste liv, man kan hver dag. Det er langt fra det aktive og spændende liv, man måske drømte om, men man putter så meget indhold i dagene, som man overhovedet kan, med de betingelser, der nu er. Nu her har de seneste tiders begivenheder ikke ligefrem hjulpet på min træthed (jeg havde flere uger, hvor jeg ikke sov ordentligt oveni), og jeg er totalt udmattet. Det bliver jeg engang imellem, og må bare ligge indtil det går over. Tro mig, jeg kan intet andet end bare blive her! Hvis man kender mig, så ved man også, at kunne jeg, så gjorde jeg.

Dertil kommer, at jeg til dagligt iøvrigt bare hurtigere bliver træt end alle andre gør, og har mindre energi på kontoen eller færre skeer, om du vil (Læs den endelig, for den forklarer det perfekt). Og så kan jeg selvfølgelig som alle andre få influenza etc. ganske som alle andre også kan det. Der er bare lige den hage ved det, at når jeg gør, så bliver det altid værre end for alle andre.

At jeg er kronisk syg og ikke kan, hvad jeg drømte om, er noget jeg ikke tænker så meget over mere. Nogengange gør jeg da, men som hovedregel – nej! Og jeg synes ikke, jeg lader det deffinere mig overhovedet! Men jeg tænker over, det når folk igen prøver at give mig gode råd, og ikke mindst, hvis de skal være nedladende overfor, at jeg er træt! De skulle prøve min træthed bare en uge, så tror jeg piben fik en hel anden lyd og de ville være klar over, at jeg gør meget, meget mere, end man med rette kan forvente af mig ofte. Jeg ønsker ikke for nogen, at de bliver syge, men engang imellem er der nogen, der kunne trænge til at mærke på egen krop, hvordan det er.

Til alle dem, med de gode råd! Tro mig, jeg har prøvet stort set alt, når jeg er syg og op gennem årene, og jeg har også lært, hvad der potentielt kan hjælpe mig en smule og hvad der ikke kan. Det er i bedste mening råd bliver givet (vælger jeg da at tro), men mit helbred er altså væsentlig anderledes skruet sammen end meningmands, og derfor er kuren ofte nødt til at være det også. F.eks. kan jeg også give min læge masser af grå hår i hovedet, fordi hans kur enten ikke hjælper eller jeg ikke kan tåle, det han skriver ud til mig.

Der er SÅ mange ting, jeg gerne vil. Listen er kilometerlang. Noget får jeg gjort og andre ting hober sig op (blandt andet middagsaftaler og sammenkomster med venner). Jeg er helt alene, og har ingen der kan hjælpe mig med ting, der skal gøres her f.eks. Som alle andre skal jeg have mad, rydde op og gøre rent (jeg vil ikke fortælle, hvordan her ser ud lige nu, og så med håndværkere oveni), og til det skal lægges, at jeg bruger rigtig mange kræfter på stalden og banen, når jeg er der. Som oftest falder jeg i søvn, når jeg kommer hjem og så sker der ikke mere den dag, udover aftensmad som oftest.

Dagen i dag, skulle egentlig bruges til at gøre rent og rydde op her, men jeg er igen bare dødhamrende kvæstet, så hvor meget, det ender med, ved jeg igen ikke. Jeg prøver, at se det sådan, at alt jeg får lavet, er en bonus. Så tro mig, jeg gør mit bedste og alt hvad jeg kan, for at opleve så meget som muligt, når jeg kan, i den grad, jeg formår. Hvis du holder af mig og er min ven, er det mindste, du kan gøre, at vide og respektere, at det er sådan.

Jeg skriver ikke dette for medlidenhed, for den ønsker jeg ikke, men jeg vil som minimum gerne have respekt for, at jeg gør mit bedste, og meget ofte endda mere! Vær sød og læse indlægget om skeerne, for så forstår du måske bare lidt mere (der er link til historien om skeerne på engelsk i indlægget). Og så iøvrigt tak for, at du læste med så langt, som hertil.

P.S.: Blandt meget, jeg elsker, er min blog her og også at lære nyt. Selvom jeg har blogget i mange år nu, så har jeg aldrig udforsket muligheden for farveskift i teksten før i dag. Så blev jeg også klogere, noget jeg ofte heller ikke har overskud til.