Så gik jeg lige glip af…..



Fra Åringsauktionen 2012

Man skulle tro, jeg vænnede mig til det. Det med at gå glip af alverdens ting på grund af det *BIB* helbred. Det gør jeg ikke, kan jeg så fortælle. Ikke at det lige i dag er en katastrofe, for der er jo auktion igen næste år, men det er jo stadig forskelligt fra år til år, og det er altid hyggeligt at samles med ligesindede hestetossede mennesker. Og se på smukke heste, kan jeg altid. Sidste år gik jeg også glip af, mest fordi det blev holdt i Sverige.

Nu har helbredet så igen “trukket stikket” for mig. Lungebetændelsen vil ikke give sig, udover at der også er noget på lungehinden, og der er stadig noget lyd på lungen og noget at se på røntgenbillede, så nu er jeg på en anden slags antibiotika i 10 dage! Prøv og spørg om jeg er træt af det? Det er så lungehinden, der kræver en anden slags. Jamen for hulen! Nok nu sagde damen! Men det kan jeg så gøre til jeg er blå i hovedet åbenbart, ligesom jeg også går glip af løb i morgen. Hvis ellers jeg var frisk nok, kunne jeg til nøds liste ned og sidde indenfor, men eftersom jeg rent faktisk er temmelig sløj, har jeg slet ikke lyst, helt bortset fra, det uagtet er klogest at blive her og tage mig af helbredet. Suk!

Nå, men jeg kan da ønske alle mine dejlige venner deroppe en god åringsauktion og så håbe, at salget bliver godt og alle får det med hjem, de ønskede sig. Kataloget til auktionen ligger her, hvis du er interesseret.

Søndagsstemning med update


Der findes også andre hestekræfter end de rigtige heste i Newmarket. Her i form af en Harley Davidson forhandler

Dagen er gået langsomt. Jeg synes måske det endelig begynder at snerpe henefter en bedring så småt nu, hvilket kun er dejligt. Men jeg kender også mig selv godt nok til at glæde mig for hurtigt, og hoste gør jeg som en sindssyg endnu.

Jeg var til lægen fredag og mit infektionstal var faldet til normalen (mellem 9-10) fra hele 32!! Så det var positivt. Men jeg var stadig mere end en hængt kat. Kroppen skal også kunne følge med, og det skal den have tid til, var beskeden. Så jeg har holdt mig her siden og jeg har som bekendt heller ikke været frisk. Men rask var jeg så heller ikke, for der var stadig noget på lungen. Vi tjekker igen onsdag.

I dag har jeg siddet her og set løb fra Göteborg igen, hvor vi havde hest til start. Hun gjorde det som altid godt.

Foto ovenfor er endnu et fra turen til Newmarket. Jeg havde lovet at købe noget med hjem fra en hesteudstyrsforretning, så der trillede jeg op mandag, efter jeg havde været oppe på Warren Hill og hjemme forbi B&B og få morgenmad.. Lige ved siden af ligger Harleyforhandleren.

Lige netop en Harley Davidson var årsag til hestenes hoppen rundt om morgenen, for som bekendt, larmer den slags en del. Og kører man ikke meget forsigtigt, men synes man skal larme mest muligt, så er mandagsfriske galopheste en dårlig ide. Men netop den kombination fik vi oppe ved Warren Hill på vejen der skiller de to baner ad. Puha! Det gik, men mere end en gang stod man med hjertet oppe i halsen.

Nu er det aftensmadstid, så jeg må hellere. Jeg er bagud tidsmæssigt og har igen siddet her for længe. God søndag aften.

En lille update fra sygesengen


Endnu et skud fra University Botanic Garden, Cambridge 7. september 2014

Hm, jeg ved ikke, om jeg synes, det her antibiotica virker efter hensigten. Ihvertfald føler jeg mig ikke så meget bedre, som jeg havde håbet på det her tidspunkt. Måske jeg er urealistisk, men eftersom jeg jo altid tager mig god tid med den slags, nok ikke overraskende. Tjek hos lægen i morgen vil vise, om jeg er bedre, eller hvordan. Hoster gør jeg ihvertfald stadig til den store forkromede medalje. Heldigvis er der masser af ting, jeg kan lure på i TV, når jeg ikke sover.

Skulle det kede mig er der altid nettet, som jeg jo også elsker, jeg kan bare ikke holde til at sidde her for længe lige nu. Men lidt når jeg. To ting, som jeg faldt over, vil jeg lige dele med jer. Dels en historie om en ung gut, der blev træt af det hele og “forlod verden” for snart længe siden. Nu er han fængslet for tyveri (engelsk).

Det andet er lidt mere glædeligt. Et indlæg på en blog, jeg fandt her i dag, som er skrevet af en dame, som med sin familie er emigreret først fra England hertil, og nu er på vej til Canbera, Australien. Det er et meget velskrevet indlæg, og jeg glæder mig til at læse lidt baglæns og følge med fremover (engelsk).

Nemesis for hulen…!


Endnu et skud, fra den dejlige tur til Cambridge 7. september 2014, bygninger/arkitekturen er helt fantastiske

Ja, ja man skal passe på, hvad man siger. Hovmod står for fald og alt det her… uha, jeg måtte spise “humble pie”, da klokken nåede henad 16.30 i går.

Og hvorfor så det? Jamen det skal jeg så fortælle. Som det vides, er jeg syg og i min altvidende tilstand troede jeg jo, at jeg havde helt styr på, at det bare var noget virus. I lyset af det skal ses, at jeg jo har rendt mange, mange ture til lægen for at blive lyttet på, kun for at få at vide, at der intet var, men jeg kunne gå hjem og drikke mere te. Jeg har også haft lungebetændelse, og synes, jeg plejer, at kunne mærke, når det var sådan fat.

Nu var det sådan, at jeg hostede som en gal, og allerede havde mistet 2 nætters søvn på den konto. Så jeg mente at noget af den stærke hostesaft (Pectyl), måtte være på sin plads. Det plejer ikke at være noget problem overhovedet, så jeg ringede bare.

I modsætning til ellers insisterede den gode doktor på, at jeg kom og blev lyttet på. Som I ved, har jeg KUN roser til ham og synes, han er jordens skønneste! Det synes jeg så ikke lige der, og jeg var faktisk noget knotten over at blive jaget ud, når jeg nu rettelig var ret så dårlig. Men netop, når jeg så for en gangs skyld tillod mig at være temmelig utilfreds med det, og endda sige det, så ramte nemesis mig lige i nakken. For jeg kan åbenbart ikke mærke, når jeg har lungebetændelse. Jo, det havde jeg kunnet i sidste ende, men på det her tidspunkt nej!

Jeg fik det lille prik i fingeren og ind og sidde og så ind til den gode doktor, der kunne fortælle, at han altså havde ret, for jeg har lungebetændelse. Så jeg måtte undskylde mange, mange gange både til ham og sekretæren. Jeg beklager, men jeg var simpelthen dårlig (med god grund), udover at jeg også havde nogen andre (private) bekymringer, der gjorde at min tærskel var noget lav. Heldigvis er jeg ikke for fin til at undskylde, og det blev vel modtaget. Så kan jeg lære det – doktoren har altid ret!

Så for nu, hedder den antibiotika (Surlid) i 7 dage. Det er en tablet daglig, så lige til at overskue, og min nervøsitet omrking om jeg kunne tåle, er også blevet lagt i graven, for det går fint.

Vejret er fantastisk, så det er mere end surt at ligge her, men der er ikke at gøre ved det. Til gengæld er folk da “helt væk fra vinduet” – skyderi/drab i en dansk retssal. Tjah, det måtte vel komme…..sørgeligt!

Hestekræfter og hestekræfter

Jeg mødte den her på hovedgaden i Newmarket. Om ikke andet opsigtsvækkende. Men selvom jeg havde pengene, ville jeg nu ikke have den, og da slet ikke i den her farve, omend jeg plejer at være glad for lilla, så gælder det altså ikke biler. Det er en TVR Sagaris, og yep, den koster “spidsen af en jetjager” selv når den er ret så gammel. Det er iøvrigt en britisk bil.

Det var lige, hvad kræfterne rakte til, mens jeg sad og så løb fra Täby, så hestekræfter begge steder. En glæde, at en af de heste, jeg er med til at nusse om vandt. Har iøvrigt problemer med mit site, som går ned ret meget, når jeg skal poste. Det skal der findes en løsning på også. Nu skal jeg ind under dynen, er sløj!

Med vanlig omhu…


University Botanic Garden, Cambridge i søndags, hvor jeg tilbragte hele dagen i den skønne by

er jeg selvfølgelig gået hen og blevet syg. Før jeg tog på min lille ferie, havde en af staldveninderne det og var ret så dårlig. Jeg gruede, og tænkte, det lige kunne passe, jeg blev smittet til min tur! Gudskelov, det først kom efter. Men for sådan et “skravl” som jeg, ville det sgu være dejligt, om folk ville blive hjemme, når de er syge, men sådan er det altså ikke.

Så nu kan jeg bruge de næste x-antal dage på at snøfte, drikke te og være elendig! Heldigvis kan jeg jo sagten underholde mig og indtil nu, har jeg sovet det meste af tiden væk. Jeg mener også, at andre i blogland, har været underdrejet af samme. Okay, det er ved at være længe siden sidst, jeg har haft den slags, så jeg tænker, det var min tur! Pyt skidt, jeg har ikke tralvt, og prøver at få det bedste ud af det og så glæder jeg mit over min dejlige tur.

En anden ting, jeg glæder mig over, er at min favoritblogger over dem alle og den blog som var skyld i, at jeg selv startede kommer igen. Endnu ikke med nye indlæg, men dog oppe! Hvor er jeg glad for at se dig tilbage Anita!

Her i weekenden er der nok at holde øje på, vi har løbsdage på Fyn i dag, hvor stalden har to heste med og ligeledes til storløbsdag på Täby i morgen, er der to. Så er jeg da underholdt med det meget af tiden. For nu er det tid til lidt “brunch” og så skal jeg vist have noget varmt at drikke. God weekend til jer.

Thank you!!!


Warren Hill, Monday 8th. September 2014

Se indlægget på dansk nedenfor!

I’ve landed at home, and have even seen “my” own little Frankel at the stables today, which was lovely. But I am tired like approximately 3 retirement homes, so a good thing, there’s no racing this week at Klampenborg Racecourse.

This entry is not as much going over the trip as such, that’ll come but just to give you a bit of a teaser, and most of all to say thank you to everyone for making my trip lovely. The only downside of it was that due to phone problems, I didn’t get to meet up with lovely friends who live over there. I’m putting my hopes in the next trip to Newmarket – as there’s most certainly going to be one.

I met so many lovely people on my trip going there, being there and going home. People are really friendly so here goes: Ayisha & Sofie, from Stanstead, London, Jay from Lincoln, Clive Brittian, Ross (head lad for Godolphin Staples), and the lady who made me aware of the beautiful sunrise from the get go (trainer?), all the riders at Warren Hill and Long Hill for being friendly and asking about my photos, The lovely two couples at Stanstead Airport, who made my wait more enjoyable, the lovely guy standing in que going to France from Marocco and the helpful staff at the airport, when I made a fool of myself (more about that later).

Also a huge thanks to Jean who managed to meet up with Sue and I at the Horse Racing Museum’s Cafe, and Sue for driving up, and also a huge thanks to Katherine from Juddmonte for helping me figure out the booking and stuff for the Frankel Tour and the lovely guides at Banstead Manor.

Last but not least a huge thank you to my lovely, lovely host Linda at Sandhurst B&B and her husband for being wonderful people and perfect hosts. They have now made two trips perfect and I wouldn’t want to stay anywhere else. I can only be thankful for a lovely trip and meeting such lovely people. If I have forgotten anyone (I pray to God, I haven’t) in my “senile” state of mind, it’s far from on purpose More to follow.

På dansk:

Læs resten

Motorsavsmasakren

Som jeg skrev på Facebook i går, er der ingen lyd, jeg hader så meget som lyden af en motorsav. Det kan drive mig helt ud på overdrevet. Dels selve lyden, men også tanken om, at enten må et træ lade livet, eller også bliver det som det ses ovenfor her, masakreret til ukendelighed. Man kan dårligt se, det er træer mere. De kunne i det mindst have ventet, til de havde smidt bladene. Det var flotte træer med en fin krone, som jeg nyder at se på hver morgen, når jeg står op. Det må jeg sørme da ikke, og de må endelig ikke få lov at være noget, der kunne minde om naturlige træer. For helvede, jeg hader det. Jeg er klar på, at man er nødt til at beskære i et vist omfang, men det der, er sgu ikke okay. Det er et mirakel, hvis de overlever det, stakkels træer.

Nu skal de så skære alt det, de har taget af i stykker, så lige nu, har jeg nerverne udenpå tøjet igen, for de larmer HELT vildt. Igen spørger jeg mig selv, hvorfor danskerne er så beskærings- og fældeliderlige (parden my french). Igen kan jeg fremhæve Berlin, hvor det modsatte er tilfældet. Gade vide, hvorfor folk elsker Berlin så meget – træerne er en del af det, er jeg sikker på. Bare Danmark ville lære lidt!

Ellers går det sin skæve gang. I går havde jeg pludselig hverken telefon, TV eller internet, hvilket gjorde, at jeg fik lavet lidt andre ting. Det er også fint nok, og her til morgen da jeg vågnede, kunne jeg afmelde tekniker. Underligt, hvad der har været galt, men også ligemeget, sålænge, det kommer igen.

Nu må jeg vist hellere prøve at komme lidt i sving med praktiske ting herhjemme. I morgen står den på et smut i stalden og samvær med en veninde senere.

Update: Som frygtet, er træerne blevet fældet!

En af de dage…..


Til venstre ses Carlos Lopez på Sazerac og til højre Kevin Stott på Lillebror i Larch Ærespræmie, som vindes af Kevin Stott og Lillebror

Hvor jeg slet, slet ikke har nået noget særligt. Egentlig var planen, at jeg skulle nå at gøre hele huset rent, men sådan gik det ikke. Som nævnt før, er der dage, som bare må rives ud af kalenderen, og dagen i dag har været sådan en. På trods, har jeg dog fået lagt en masse rent vasketøj på plads og generelt ryddet op og vasket op har jeg også. Fik også lavet risotto til aften for første gang. Det smager faktisk godt, men dagens version skal justeres en smule, men det lader sig let gøre, når jeg ved, hvor “fejlen” ligger, men bestemt ikke sidste gang.

Det er vist bare at konstatere, at skidtet ikke løber nogen steder, og hvis jeg i det mindst får styr på det til rejsen, må det være godt nok, og lige nu kan jeg vist ikke håbe på meget mere. Rammerne er i hus, så det er bare at sætte sig på flyveren, når tid kommer sådan set.

Nu sidder jeg spændt og venter på, at The Seducer, Sazerac og The Kicker skal starte i Stockholm, lige om straks er det de to første i samme løb. Og i aftens sidste løb Kicker. Nu er det blevet så sent, at alle heste har løbet. To ud af Tre fik penge med hjem og Kicker, gjorde det som oftest fantastisk og var 3. i mål.

Nu ser her sådan ud

Du husker måske, at jeg var på Hellerup Kirkegård, da Hr. Møller gik bort? Anyway, nu var jeg der så igen forleden, og tænkte, jeg lige ville give en update på, hvordan det fantastiske gravsted, ser ud nu, her 2 år efter.