En lang, lang dag

Egentlig var planen, at jeg skulle have været tidligt, tidligt nede og fotografere græsgalops. som så ofte, så kunne jeg pludselig ikke falde i søvn. Så jeg opgav at sætte telefonen til at vække mig. Alligevel vågnede jeg klokken 6.30. Så kunne jeg lige så godt pakke Emil i bilen og køre ned og se galops. Jeg havde ikke taget kameraet med, men da jeg hørte at Lariyda og Queen skulle på græsset kørte jeg hjem og hentede det og fik således ikke bare dem, men også “et par” andre i linsen.

Efter det, så kørte vi tilbage og gik en lille tur i Dyrehaven, hvor vi mødte flere af vennerne også. Det slog mig, at Oliver og Dorte formentlig skulle på græsset så jeg skyndte mig at køre ned på banen og fik lige dem med også, og en sludder med drengene, der skridtede af i Paddocken.

Så blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere måtte køre hjem. Jeg skulle op og besøge far, og et ærinde for ham, og SÅ skulle jeg hjem og have noget at spise og et bad. For nu at gøre en lang historie kort, så skulle han med hjem, men det tog 2 timer, at udskrive ham. Så skulle vi handle ind og hente Emil, og derfor er jeg lige landet her for en times tid siden (16.45), og har fået et par stykker rugbrød. Nu vil jeg finde min bruser, og så lave mig noget mere mad, og så kolapse på min sofa, for ingen hemmelighed, jeg er totalt kvæstet. Og så skal jeg selvfølgelig have lys i vinduerne senere – hele 70 år siden, Danmark blev frit igen.

I morgen skal jeg have fjernet sting i ansigtet, og så begynder det da at ligne noget, der snerper henad normalen. God aften til jer.

Fantastisk flot, men stadig køligt

Det er så fantastisk smukt derude lige nu. Også derfor har jeg jo svært ved, at lade være, at tage kameraet med mig, når jeg går ud. Lige nu går jeg så også ud, langt, langt mere end jeg plejer, og det er vitterligen at give mig selv (flere) grå hår, for der er altså kun 24 timer i et døgn.

Jeg hænger i en tynd tråd med hund, mit helbred, hospitalsbesøg og alt det, jeg gerne vil nå. Det lader sig ikke gøre, sådan er det, men jeg forsøger, så godt jeg kan. Det gør ikke livet lettere, at der pludselig skal rives tid ud til hundluftning etc. Oveni, at jeg bliver ekseptionelt træt – mere end allerede, og Guderne skal vide, også det er slemt nok. Men det må gå sin gang.

Meningen var, jeg nu skulle stå med det ene ben ude af døren på vej til London. Men sålænge far er på hospitalet, kan jeg ikke planlægge noget som helst, og lige nu har jeg heller ikke kræfterne. De overordnede planer er sådan set på plads, men detaljerne skal også, og ikke mindst, skal jeg jo også have en billet. Lige nu må jeg tage det en dag ad gangen. Heldigvis løber min veninde derover jo ingen steder, så jeg når det nok. Jeg vil bare helst derover inden, det bliver for varmt.

Søndagen er gået med, at ordne fotos fra gårsdagens løb og gå tur med Emil, ikke meget andet og så fik jeg igen en middagslur, men er stadig træt. Så hvorvidt morgendagens planer, bliver til noget ved jeg ikke, for jeg skal også besøge min far og et ærinde for ham. Og som altid er der grænser for, hvor længe jeg kan være fra Emil.

Det er noget bøvlet at finde ud af temperaturen, der svinger ret så kraftigt. På banen var det i går morges bidende koldt, hvorimod det senere på dagen til løb var alt for varmt, med alt det tøj, jeg havde på. Så jeg måtte frekventere det lille hus og afklæde mig et lag. I dag var det samme historie, koldt i morges, men varmt op af dagen, når solen fik magt. Jeg har selvfølgelig flere fotos fra vores gåtur i dag, hvor vi mødte nogen smukke firbenede og en vi kender. Men nu vil jeg ind og slappe af, og så må I have tilgode.

En dejlig slutning på dagen

Dagen startede ikke på de bedste noter, men til gengæld sluttede den rigtig godt. Emil og jeg var lige forbi stalden til morgen og på banen også selvfølgelig. Det kunne vi jo lige så godt, ud skulle han jo. Så kørte vi hjem og jeg gjorde klar til at tage på banen. Løbene starter så tidligt, at man faktisk er nødt til at slå morgenmad og frokost sammen stort set til en brunch. Som sagt så gjort.

Som det ses vandt verdens dejligste Kicker i dag. Ikke bare han vandt, han vandt med ihvertfald 3 længder, måske endda 4, altså en meget overbevisende sejr. Alle var glade, og det er lige før jeg tror selv konkurrenterne var. Han er bare fantastisk, og reddede ihvertfald min dag, som så ofte før med sin blotte tilstedeværelse. Nu varer det aldrig før, jeg skal ud og gå i den grønne skov med ham. Jeg skal lige have fjernet stingene i ansigtet, og så er vi klar.

Nu er det ovenikøbet lykkedes mig at få støvsuget og jeg vil slet ikke gå i detaljer med, hvor meget det trængte, men superskønt at få gjort. Så nu skal jeg bare give Emil mad, gå med ham, og så kan vi hygge for resten. God aften til jer!

Indtryk fra gåturen i går

Her er indtryk fra min gåtur i går set gennem kameralinsen. Hold musen over fotos for beskrivelse. Enjoy! Nu skal jeg have noget frokost og på banen, omend jeg er så træt, at jeg næsten ikke orker det. God dag til jer.

I røg og damp og blå blink

Det har været en lidt hektisk dag i dag. For hektisk faktisk. Jeg stod op, og gik med Emil og vi var et smut på banen og forbi stalden (meget kort). Så var jeg hjemme og smide ham af, og så videre og hente min veninde, og over på Emmery’s og drikke kaffe. Rigtig hyggeligt var det. Min far skal jo også besøges, så der var jeg så bagefter.

Endelig hjemme igen, var Emil urolig og ville ud, så måtte jeg gå en tur med ham og hvis han skal, så skal han jo, der er ingen vej udenom det, og det skulle han så også. Suk! Der havde jeg endnu ikke fået frokost, men jeg havde jo fået Latte og en lille brownieagtig (hvid) kage hos Emmery’s – den anbefales så ikke, for den var så sød, at jeg lige så godt kunne have spist rent sukker. Føj! Ærgerligt, for den så ret lækker ud, men var altså ikke. Til gengæld fik jeg så en æble/hyldedrik (juice) som bare var lækker. Og så fik jeg også en Chai Latte. Det havde jeg ikke prøvet, og jeg bliver dårlig, drikker jeg for meget kaffe, så sådan en skulle prøves og den var også god.

Da jeg endelig havde gået med Emil og fået frokost var klokken vel henad 14.30 og jeg smed mig på sofaen og gik ud som et lys, kun for at vågne igen klokken 19. Så er er altså ikke meget dag tilbage. Så var det affodring af hund og ud og gå igen. Jeg har sprunget over, hvor gærdet var lavest de seneste dage, men med det fine vejr, tænkte jeg, at nu måtte vi hellere gå en times penge. Det gjorde vi, og det var en fin tur incl. kamera, hvilket altid gør det lidt sjovere.

På hjemvejen synes jeg godt nok, der var noget røg i luften sådan 10 minutters gang herfra ca. Tænkte først, at det var en havegrill, der havde fået rigeligt, men alligevel synes jeg, det var mere end, jeg kunne give en sådan skylden for. Da vi var næsten hjemme kunne vi høre udrykning, og ganske rigtigt få øjeblikke senere, kom de drønende. Da var vi så i den anden ende, men jeg fik lige et glimt af en af brandbilerne. Jeg håber ikke, det var for slemt, men de mødte da talstærkt op.

Har også fine fotos fra turen, men det må vente for i skrivende stund er klokken 22.30 og jeg er ved at falde ned af pinden. Desværre kunne min underbo i dag meddele, at Emil har været vildt ked af at være alene. Det og min generelle trætte tilstand betyder, at turen i stalden i morgen bliver droppet. Ikke mindst fordi jeg skal en tur på banen om eftermiddagen, så hvis jeg skal gå fra ham, må jeg vælge og så gå en meget lang tur med ham, når jeg vågner i morgen. Skal gerne indrømme, jeg for længst har fået min lyst styret med hensyn til at passe hund. God weekend fra en meget, meget træt mig, som nu vil gå i seng igen! Gad vide, hvornår jeg skal få gjort rent……

Når man IKKE sætter farten ned

For et par dage siden, landede jeg ved stalden og ved første øjekast (jeg var i bil selv), så det ud som om, den bare holdt der, den fine BMW. Ved nærmere eftersyn, kunne jeg så se, at det ikke var et tilfælde af motorstop, men tværtimod et uheld.

Det er for os, der kommer der ofte, ret så velkendt, at de 40 km i timen, som er anbefalet rundt svinget på Klampenborgvej lige ved Enghavelyst og Røde Port, IKKE er for sjov. Svinget er langt skarpere end de fleste tror og rigtig, rigtig mange kører alt, alt for stærkt lige der. Så sent som igen i går, så jeg en kæmpe lastvogn med anhænger, der for sent opdagede, hvor skarpt svinget egentlig er, men som nåede at bremse ned. Forestil dig han ikke havde nået det!!

BMW’en her nåede det ikke og er skredet ud og har smadret sin højre forskærm og kølerhjelm til ukendelighed. Hvad der ellers er smadret, og om den nogensinde kommer ud at køre igen, ved jeg ikke, men det er en bil der fra ny som minimum koster omkring de 600.000,- kr.!! Synd og skam og rigtig farligt. Man kan tydeligt se, hvor stærkt autoværnet er, for sådan en bil vejer altså 1600 kg, så der er pænt med vægt bag, når den er drønet i autoværnet.

Dem som kender mig ved, at jeg efterhånden er ved at kaste op over trafikreguleringer, hvor det slet, slet ikke er nødvendigt, men lige her, der er det altså. Så fra mig til alle jer bilister derude – sæt nu farten ned i det sving – fra mig, der nu har en ny karriere som kriminalteknisk fotograf eller noget….

Lidt om alting

Som I kan se, så bliver det ikke til meget skriveri lige i øjeblikket, der mangler tid (og ikke mindst kræfter). Jeg hænger på, så godt, jeg kan, men det er også der, vi er. Det forlød ellers, at min far ville komme hjem i går, men det blev så ikke, og de havde også sagt midt denne uge, men lad os nu se, hvad der sker. Lige nu vil jeg helst så lidt som muligt, for jeg er træt, træt. Jeg var ellers lige kommet i god sving med gåturene, men lige nu skal jeg alså have hvilet lidt ud.

Som jeg skrev for noget siden, så havde jeg en “dims” på kinden lige under øjet, der skulle fjernes. Det blev gjort i går aftes. Så nu er jeg inklusiv 4 sting og en smuk bandage. Indtil videre er der ikke noget stald til mig og da slet ikke før stingene er fjernet. Måske som tilskuer for sålænge der er forbinding på, kan der jo ikke kommer skidt ind. Men jeg skal tage det roligt indtil stingene er fjernet og efter skal jeg gå med plaster 2-3 måneder. Det havde været smart at fået gjort i vinters, men nu er det altså sådan. Det var nu, jeg formåede at tage mig sammen.

Det gør ikke ondt som sådan, men jeg er helt udkørt, så dagen i dag skal forhåbentlig tilbringes på sofaen, kun afbrudt af de nødvendige små ture ned med Emil. Han må nøjes i disse dage, sådan er det.

Som altid har jeg masser, jeg gerne vil sige, men kræfter og tiden skal også være der, og det er den ikke lige nu. En lille sjov ting, kan jeg fortælle. Organistforeningen spurgte om lov til at bruge et af mine fotos i deres blad. Det fik de selvfølgelig og det ligger også online – mit foto ses på side 9. Jeg vil de kommende dage prøve at få skrevet lidt mere hist og pist, men hvorvidt det lykkes må vise sig.

Fredagsfornøjelser

Jeg er stadig træt som ca. 10 alderdomshjem, og det til trods for, at vi i dag sov til klokken næsten 9.30. Så var det morgenmad (til Emil) og så ud og gå en tur på en halv times penge. De gode takter er ikke blevet hjulpet på vej af vejret, som er mørkt og koldt i dag i modsætning til seneste dages knaldblå himmel og sol.

Jeg fryser faktisk, og det var jo så nu, jeg godt kunne bruge min pejs. Faktisk har en af pejsemændende, som gerne ville hjælpe mig sendt mig et alternativ, der koster en smule mere, og som faktisk kan stå på en anden væg. Jeg skal nu bare beslutte, hvad jeg vil, og det kniber så lidt.

Til gengæld har jeg besluttet at sætte bilkøb på “stand-by” indtil videre. Jeg synes, det er mange penge, selvom jeg selvfølgelig rigtig gerne vil. Som far var inde på, det er ikke til at vide, hvornår han ikke får sit bevis fornyet og så er det dumt at stå med to. Så kan jeg lige så godt overtage hans til den tid.

Patienten (min far) har det heldigvis bedre, så det er også noget, at være taknemmlige for. Dog har de stadig justeringer, de gerne vil foretage, så foreløbig skal han så blive der. Sålænge det går frem må vi ikke klage.

Nu står den igen lige om lidt på hundeaffrodring og bagefter gåtur og selvfølgelig et bad og aftensmad til mig også. Og som det ses, så fik jeg plantet de pelargonier, jeg købte i går. Jeg mener, det er 1. maj lige om lidt, og sålænge det ikke bliver frost, kan de godt klare det. Måske de bliver sat en smule tilbage, fordi det er relativt koldt, men jeg satser altså. Jeg fik også fejet ude på altanen, så nu er der klar til flere vækster, når jeg lige får taget mig sammen. Der kommer ihvertfald chili, for jeg såede jo en ny omgang og de vokser godt under tag endnu, men der kan de snart ikke være. Vi får se, hvordan det går. Ihvertfald vil jeg ønske jer en god weekend, uanset hvad I skal.

Flade batterier

Så blev det torsdag og næsten weekend. Det er ikke meget, der sker her lige p.t. Al min energi bruges på, at rende på hospitalet og passe Emil og så et smut i stalden i ny og næ. I dag var jeg der, men jeg var nærmest kun fysisk til stede. Jeg var så træt, at jeg ikke vidste, hvad der var op og ned næsten. Så jeg var ikke til megen gavn i dag, men jeg fik givet nogle godbidder og var med et smut på banen.

Da jeg nåede hjem, mødte jeg min nabo (næste opgang), der fortalte, hun havde købt pelargonier til 10,- kr. i Netto, så afsted gik det sammen med Emil ned og hente nogen. Så fik han også en lille køretur og kunne få “niflet”. Vi fik fine blomster, jord og lidt andre småting. Synes altid jeg finder noget i Netto, jeg “må” eje. Og det er jo det, de lever godt af. Jeg er ihvertfald glad for blomsterne, som jeg lige straks vil hente nede i bilen, men de bliver plantet senere, for jeg gider altså ikke være mere ude i den storm. Så formentlig i morgen.Det var hundehamrende koldt i dag nede på banen. Træneren og jeg fik en hyggesludder med en de andre venner fra banen og vi var stivfrosne, da vi kom tilbage. Sommer? Nej bestemt ikke endnu.

Så med andre ord, mine batterier er flade, og det er jeg ikke alene om. Min telefon kunne pludselig ikke lade, og sikket til laderen ville ikke i telefonen eller tog ikke fat og dermed ladede telefonen jo ikke, så det var skidt. Nu er den sendt til reparation, som meget gerne skulle være på garantien, for selvsagt, har jeg intet gjort, jeg ikke plejer med en telefon til de penge. Jeg har fået en lånetelefon, hvilket jeg synes, var rigtig flot, men det er altså en ældre model og det mærke, jeg ikke er vant til, så det er noget “bøvlet”, men kan da gå an for en kort bemærkning.

Som nævnt, så er det på lørdag første væddeløbsdag. Jeg synes vinteren er gået voldtsomt stærkt, men det beyder da ikke, at jeg ikke glæder mig til sæssonen starter igen, ganske som altid. Vi i vores stald har ingen startende heste nu her, men det skal nok komme.

Fotos er fra Emil’s og min gårtur forleden.

Bare ikke min dag

Det var ligesom denne her dag bare startede skidt. Jeg vågnede klokken 3 i nat og kunne selvfølgelig ikke bare lige falde i søvn igen. Jeg skulle tidligt op igen idag i et forsøg på at fotografere arbejdende heste. Jeg faldt i søvn, men så sent, at det føltes rigtig skidt, da jeg endelig skulle op. Op kom jeg, og jeg fik slæbt mig ned på banen, kun for at solen bragte lige så meget “ged” i den som i går. Jeg gik over til indgangen for at hilse på og selvfølgelig når alt var overstået, så gik solen bag en sky. Så blev jeg heldigvis børnefornærmet og gad ikke mere og tog ned i stalden.

Indrømmet, jeg var så træt, at jeg intet fornuftigt foretog mig udover at smide et par dækkener på og kysse på Kicker stort set. Jeg var med træneren på banen og det var som altid hyggeligt. Vejret fortsatte sin deroute for nedadgående og med udsigt til regn og en mig, der frøs noget så Gudsjammerligt, så valgte jeg at tage ret tidligt hjem igen.

Efter at have fået bilen var jeg lige ude og handle og så hjem og få lidt at spise og så faldt jeg i søvn på sofaen til klokken 16. Jeg skulle her klokken 19 have været til speciallæge for et mindre indgreb men der var ingen. Jeg sad og ventede tre kvarter, uden der dukkede nogen op. Så skal vi ikke bare sige, det ikke har været min dag i dag…..

Et af lyspunkterne ved dagen var vores staldkat Face, som gav en god krammer i dag og også stillede op som fotomodel. Jeg elsker den lille mis! Og selvfølgelig var selskabet som altid det opløftende element, men jeg var kold og dødtræt, og så er der ikke ret meget sjov ved noget. Vi laver “en ommer” senere på ugen.