Ugeslut – igen og lidt weekendvalentinelinks


Foto taget samme tid sidste år

Så blev det fredag – igen! Ja undskyld! Ikke, at jeg har spor imod dem, men jeg synes det er hele tiden. Er jeg den eneste, der har det sådan? Det er også Valentinesdag, hjerternes dag, og kommercielt ses det jo især som en hyldest til par. For mig at se, må det være en hyldest til alle hjerterelationer, også venner. Så hermed glædelig Valentinesdag til alle mine venner, med tak for alle gode stunder og oplevelser.

Hvis man ingen kæreste har, hvordan fejre man det så, og skal man henslæbe dagen/aftenen i depressiv tilstand? Jeg skal ikke bestemme, hvordan andre fejre, hvis de er alene, men jeg vil ihvertfald ikke være deprimeret over ikke at have kæresten endnu, og så fejre jeg bare mig selv istedet og i morgen hygger jeg med en god veninde. I princippet skulle jeg jo så være ked af det hver dag, fordi jeg ingen har til at hygge med og det kan altså ikke betale sig. Jeg hygger indtil den perfekte kæreste til mig dukker op.

Det er også weekendlinkdag, og jeg har også en hel bunke af dem som altid. Spredt over mange emner i dag, så mon ikke, der er noget, lige du kan bruge? Jeg tror det – om ikke andet, så kan du jo kaste dig over dem, hvis ikke du har den der kæreste at kaste dig over :-) Og sidst men ikke mindst – mit helbred? Tjah, på nogen punkter går det langsomt i den rigtige retning, mens på andre ikke helt så godt, men overordnet kunne det være værre håber jeg. Det lyder kryptisk, og det er det også – når jeg ved mere, så gør I måske også. God Valentinesaften til jer.

En af mine kæpheste er uopdragne børn. Det er efter min mening at gøre børn en bjørnetjeneste ikke at opdrage dem, og lade dem gøre og bestemme alting og ligeledes mene, at de skal være beslutningtagere/medbestemmende i ALT. Det har jeg så eksperternes ord for, jeg har ret i. Nu handler det så mindre om, at jeg har ret, end om at det ville være skønt om forældre vågnede lidt op, så vi allesammen kan være her og ikke kun dem, og deres børn, som har en tendens til at fylde det hele. Når man ingen børn har, så må man ikke have en mening om den slags. Beklager det har jeg, og jeg kender heldigvis mange, der også har børn, der er enige.

Klik nedenfor, for at læse mere!
Læs resten

Marius og alle de andre


En vilkårlig giraf i København Zoo juni 2009

Der har været megen snak om Marius (også internationalt), og hans endligt her på jorden. Hvorfor er der mange, der spørger? Jeg vil give mit bud på det, og så kan man være enig eller ej, men det er min holdning til det.

Marius kunne være endt som løvefoder, var han en vild giraf – helt bestemt, det kunne han meget let, og så ville det også være i orden. At han ville ende sine dage som løvefoder, når han havde afsluttet sit liv naturligt af alderdom her i København, tror jeg de fleste også ville være okay med.

Sagens kerne er, at Marius er opdrættet og født i Zoo, han var sund og rask og fejlede intet og var ikke gammel (tværtimod). Han var bare til overs. I min verden (og mange andres) er Zoo et sted, der skal sørge for at dyrene har det godt, medvirke til artsbevarelse og iøvrigt skal de jo så vise dyrene på en så forsvarlig måde som muligt. At det langt fra altid er tilfældet, ved vi alle, men det er en helt anden historie, vi må tage en anden dag.

Zoo’s opgave er ikke, at opdrætte dyr, der bliver totalt i overskud og derfor bare bliver aflivet (ad tigerunger, der røg samme vej). Det er måder at begrænse antallet på, men det ønsker Zoo ikke, for dyreunger giver besøgende. Marius var sådan en dyreunge, og det var tigerungerne også. Besøgene giver penge i kassen, og ….need I say more? Det er sagen i en nøddeskal. Man kan starte en længer debat om Zoo’s som sådans eksistensberettigelse og vores holdning til dyr generelt og det er måske på sin plads.

Det forkerte i det her er, at man ikke stopper med at få unger, hvis og når man ved, man ikke har plads til flere. En giraf eller hvilket som helst dyr i en Zoo skal ikke som formål være opdrætter af slagtedyr. Men hvad så med koen i køledisken – er det ikke forkert – jo, det er det, og det er jo netop derfor, jeg ikke vil spise kød. Og jeg vil så til trods for, at jeg stadig mener det er forkert sige, at Marius har haft det væsentlig bedre end de fleste malke- og kødkvæg.

Derudover tror jeg, at mange ville have det svært med at tage deres børn til et slagtehus som underholdning og se køer m.m. blive aflivet. Men Zoo må gerne lave et mediestunt og underholdningshow ud af, at Marius lader livet, bliver obduceret og bliver serveret til løverne?? Det gives som forklaring, at giraffen som art er indavlet, og derfor kunne han ikke gives til andre Zoo’s som avlsdyr. Så skulle de bare ikke have “lavet” ham til at starte med. Der er noget, der går helt galt her. Et er giraffen Marius, og jeg synes også, det er en forkert indgangsvinkel til det. Under alle omstændigheder, skulle Zoo ikke lave et mediestunt ud af en situation, der er helt forkert fra start af.

Når du nu har tænkt så meget på Marius, og hans endeligt, så spørg dig selv, som jeg så en spørge på Facebook – Er det virkelig værre en koen i køledisken?? Til det kan jeg svare nej, det er faktisk meget bedre, men det gør ingen at situationerne optimale – så måske du på en Meatfree Monday, skulle tænke over, om du ikke har lyst til at støtte industrien omkring koen i køledisken mindre og indføre ihvertfald en kødfri dag om ugen?? God mandag til dig!

Weekendlinks og fredagsfrustrationer


Shane Karlsson & Mr. Fong (GB) vinder Sessan Handicap 19. oktober 2013

Det er ingen hemmelighed, at jeg har været stille her på det seneste. Og hvorfor heller ikke for dem, som kender mig og som iøvrigt er ven med mig på facebook. Nu er det så ikke alle, der er der, og iøvrigt kan jeg jo bare godt lide at skrive her, så ingen mangel på lysten på en måde. Mere trist ser det ud på energikontoen. Jeg er mere flad end den fladeste pandekage, du kan opdrive. Det værste er, jeg kan intet gøre, andet end håbe det snart går over.

I går anede jeg håb forude, men i dag er det lige så slemt igen. Det får så være, vejret er ikke at prale af, og på den led, er det okay, men det er slet, slet ikke okay set i forhold til at prøve at komme i form og komme ud og ride og sådan ca. 700 andre ting på min to-do-liste, som hensygner et meget afventende liv. Det er ret beset lige ved at tage pippet fra mig, ikke mindst også fordi, min tur til London, som jeg havde planlagt til snart, kan hænge i en tynd tråd, får jeg det ikke bedre. For helvede altså, er bare træt af det. Som det er, må jeg for nu bare gøre alt hvad jeg kan, for at prøve at få det bedre, og det betyder bare, uforholdsmæssig megen tid brugt på sofaen og på at sove. Det er længe siden, jeg har sovet så meget. Derudover savner jeg bare at komme ud og ikke mindst vennerne i stalden. Foto foroven, er i mangel af bedre, eller hvad vi skal sige. Jeg orker ikke mere gråt i gråt, her er trist nok, og de eneste der kan løfte humøret lidt, er når jeg finder hengemte skatte, der venter på redigering.

Eftersom jeg ikke har noget vildt ophidsende at fortælle udover dette, så bliver det “en stak links” til jer, som faktisk også er “forsinkede”, hvis vi skal se helt strengt på det. Det skal vi så ikke, så derfor kommer de så nu, og så håber jeg, I har glæde af dem. Og så vær lige sød og send lidt gode vibes denne vej, så jeg kan blive frisk igen og klar til London. Og selvfølgeilg ønsker jeg jer en rigtig god weekend.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen – organhøsteri og lignende er bestemt ikke noget, jeg går ind for. Nu har man i sin genialitet fundet ud af, at man vil undersøge mulighederne for at høste (stjæle) den langt før end tilfældet er nu, hvilket i min bog, ikke underligt afføder kritik.

Som du ved elsker jeg fotos og at fotografere alt og alting. Det afføder selvfølgelig også en nysgerrighed når det gælder andres, og denne serie, er jeg sikker på, også vil røre dig.

Jeg har ikke selv, hverken en Ipad eller Iphone, men jeg kender rigtig mange, der har og nu lader det til, der et alvorligt sikkerhedsbrist i begge.

Ligeledes berører næste link også flere, jeg kender. Bruger ikke selv Netflix, men nu lader det til at nye momsregler vil førhøje prisen på den slags.

Sidst men ikke mindst, skal vi have lidt mad af den gode slags, endda en, der ikke er vegetarisk eller vegansk, men mest “bare er en blog og bagværk. Den er så til gengæld svensk, og den fandt jeg p.g.a. kagen her, som smager så englene danner kor.

Noget, jeg altid har elsket, og som jeg ofte (også før jeg igen blev veganer/vegetar igen) er, hvordan man mon selv kan lave Bailey’s Irish Cream. Den kan også laves vegansk, og det skal også prøves på et tidspunkt.

Så er der franske fristelser. Ikke at jeg kan et ord fransk, for det kan jeg ikke, men jeg kan se billeder og bruge google oversæt. Gider du ikke oversætte, så smut forbi for inspiration på fotofronten, for det er en rigtig flot blog med rigtig smukke fotos.

Lige så flot er denne svenske blog Vegoteket, som drives af Johanna & Fido, og den er som du nok har gættet også vegansk.

Sidst men ikke mindsst, One Green Planet, som er en overflod af grønne tips og selvfølgelig også opskrifter.

Stadig flad og den lille tur i går

Jeg er ikke syg, syg mere, men jeg er godt nok flad som en pandekage stadig. A pros pos pandekager, så bliver dem og jeg vist aldrig gode venner. Forleden så jeg en opskrift på pandekager (veganske), som jeg ville teste. Jeg mistænker at problemet til dels skyldes mine pander, som er helt håbløse. Det endte med, at jeg hældte den sidste rest dej vaffeljernet og på den måde fik noget, der dog lignede et eller andet end en bunke stegt “ruskumsnusk”! Opskriften fejler ikke noget, men det tydeliggør, at jeg skal have udskiftet mine pander. Når det sker, skal der prøves igen, øvelse gør mester, siges det!

Egentlig var planen, at jeg skulle skrive et vigtigt brev i dag, og have sendt. Det bliver ikke, for planen omkring det hele (mere om det senere, når alt er afklaret) blev lavet om. Istedet har jeg siddet her lidt og ordnet fotos fra den lille tur, jeg gik igår, på vej tilbage, efter at have sat min far af. Som du måske kan se, gik turen til Forstbontakisk Have. Man kan godt se stormskaderne der også, ganske tydeligt, men Gudskelov er der mange flotte træer stadig. Tak for den hyggelige sludder til de to søde damer jeg mødte.

Nu fryser jeg, som en lille hund, for er der noget, der mangler her i soveværelset/kontoret så er det varme – eller rettere isolering. Så jeg vil skynde mig ind i stuen og lukke døren herind. Og så vil jeg iøvrig have et bad og noget varm hjemmegjort tomatsuppe. God dag til jer. Resten af fotos ligger her.

Et kort visit i snestorm

Det var koldt, og det sneede måske en smule, da far hentede mig her. Men intet vildt. De ganske få minutter, det tog os og hente en pakke på Hellerup St. og komme om hjørnet til Hellerup Kirkegård havde sandelig forvandlet det til snestorm. Jeg havde medbragt et lys, jeg ville tænde for mor – det måtte jeg opgive helt og aldeles. Men vi prøvede! Og nu har vi lige været forbi og hilse på mor!

På vejen hjem var lige ude og gå en lille tur, for at teste formen, men den er ikke på toppen endnu, så jeg holder mig i ro her. Lige nu vil jeg gå ind og få en lur, for jeg er lige ved at falde i søvn. Vejret ser også ud til at holde en pause. Det blæser knap så meget, og sner gør det ikke lige nu. Pas på hvis du skal ud og køre, det er vildt glat.

10 år siden i dag

IMG_5287opt2_HellerupKirkegaard
Mors gravsted Julen 2011

Idag er det 10 år siden, jeg mistede min elskede mor! Det er egentlig en dag, jeg helst vil glemme, men det kan man aldrig, så….Dagen som sådan, var helt forfærdelig og tiden i lang, lang tid efter lå i sådant et skær af fuldstændig uvirkelighed. Jeg husker intet overhovedet fra bisættelsen, andet end at jeg græd, og græd. Ved at præstens tale var god, men jeg husker ikke et ord af den. Kirken var fuld og jeg ved, jeg ønskede at vi havde samledes efterfølgende, for at dele minder om mor. Det gjorde vi ikke, for det ønskede min far ikke. Og så kunne jeg jo dårligt gøre mere på den konto.

Savnet forsvinder aldrig – ikke for mig ihvertfald, og jeg ved også, at mor havde det ligesådan med sin mor, da hun gik bort. Mødre er noget særligt (ikke for at forklejne fædre), det hører vi ofte. Det kan selvfølgelig være anderledes for hver og en, men for min del, ophører savnet efter en sludder og samvær med min mor aldrig. Jeg lever med det, og det er jo ikke sådan, at jeg ikke kan fungere, men det er ofte, jeg tænker, at jeg gerne lige ville dele noget med hende, eller jeg kunne tænke mig at gøre noget sammen med hende.

Det er min helt faste overbevisning, at hun ved, hvor meget hun er savnet, og tænkt på. Egentlig skulle jeg jo i princippet have været på Kirkegården med en blomst og et lys i dag. Jeg har et lys tændt for hende ved hendes foto i stuen, og det må være det. Er stadig ikke helt på toppen. Så må jeg tage derned, så snart jeg er frisk igen.

Kære mor
I dag er det 10 år siden, vi mistede din latter, din omsorg, kærlighed og helt uselviske anstrengelser for os, og vores velbefindende. Det er til stadighed svært at undvære dig, og du er meget savnet. Den eneste trøst for mig, er at vi engang ses igen.

Mange kærlige tanker

Deborah

Jeg har brugt dagen på at ordne fotos i dette indlæg fra netop Hellerup Kirkegård. Det virkede som en passende aktivitet, samtidig med jeg lytter en lydbog (mere om den senere). Nu vil jeg gå ind og hvile mig, og slappe helt af. God tirsdag til jer.

Lørdagslinks & søndagssysler


En af mange sejre for Nicolaj Stott i 2013 her på Flyer 4. august

Det skal ingen hemmeligehed være, jeg er træt i dag. Som i dødtræt. Der har været lidt for meget drøn på, omend jeg dog mærker, at mit tiltag omkring mere aktivitet har givet mig mere energi sjovt nok. Så selvfølgelig fortsætter jeg. Men rent mentalt, er jeg nødt til at kunne “følge med” og ikke blive stresset. Det kan lyde for andre helt hen i vejret, hvilket jeg er klar over, men når man har haft alvorlig stress, så skal der ingenting til, og man er meget bevidst om grænsen, så selvom det for andre kan se ud til, at jeg rykker i sneglefart, så rykker jeg dog, omend det er og må og skal være i mit tempo. Jeg prøver så godt jeg kan, mere kan ingen forlange. Også jeg ønsker, alt kunne gå hurtigere på mange fronter, men sådan er det altså ikke.

Søndage er for mig mestens afslapning. “At komme hviledagen i hu”. Det er noget, jeg altid har holdt på, at søndag skulle være hyggeindeslappedag. Lige siden jeg fik min første lejlighed, har det været sådan, og er stadig. Jeg får dog som regel puttet lidt aktivitet ind i den alligevel, men i dag er det vist mest vaskemasinen der kommer til at stå for den meste aktivitet. Jeg har stadig projekter her, så det er ikke umuligt, at der flyver en djævel i mig, og jeg pludselig får lavet mere end planen var. Det er sket før, men kun hvis ånden lige kommer over mig. Så stresser det ikke! Med en håndfuld links vil jeg ønske jer lige den søndag I ønsker jer. Planen er et indlæg mere, hvis jeg orker det, om en bog, men vi får se, hvordan det ender. Som det er, er der vist også nok at kigge nedenfor.

Dagens foto henviser til en side af mig, som er en stor del af mit liv – Galopsporten. I går blev der uddelt awards ved Klampenborg Awards. Også The Kicker, som *host* vist har været nævnt her før, var nomineret, men han fik ingen pris. Men det var der så mange andre der gjorde, blandt andre Nicolaj Stott, som rider ovenfor på en hest, vi alle holder meget af – Flyer. Nicolaj blev årets Championjockey (flest sejre) og rider også for stalden, i året der gik, vandt han blandt andet på Snow Flake, som også i år er i stalden omend på andre hænder. Hun ejes nu af Malin, som ses på fotos i det andet indslag.

Som vanligt har jeg siden sidst samlet lidt links til jer af forskellig art:

Det er blevet meget in med små huse, og især huse, der nærmest er “gør det selv pakker”. Det er Hivehaus også, og yderst spændende. Hvis man kunne få det med nogle andre vinduer, var det da oplagt for mig til enten kolonihave eller sommerhus. Nu har jeg ingen af delene, og det er faktisk også ment som et hus til at bo i som sådan, hvis man har småt med penge og muligheder iøvrigt. Jeg har svært ved at se, hvor folk skulle have deres ting, men kan man undvære dem – genialt. Der hører også en blog med, som du kan se her.

For mange er januar tiden, hvor man skal tabe kilo – jeg kender ihvertfald flere, og her har du lidt om de største myter/løgne i den kategori

Som jeg har været inde på før, så gør hele adoptionsdebatten mig noget nedtrykt. Jeg er ikke den eneste. For hvad skal der ske med børn som ikke har andre muligheder. Jeg har ikke de forkromede svar, og et er sikkert, adoption kan være godt, men der må ske et eller andet, for som det er, er det langt fra godt nok. Kan det blive godt nok? Jeg tvivler på det, og tror altid det vil give nogen børn mén for livet. Det kom op i mig igen, da jeg så, at over halvdelen af plejebørn kæmper med psykisk sygdom, for der er ingen grund til at tro, det står meget bedre til hos adoptivbørn, hvor mange jo har været plejebørn i en familie først, og siden er adopteret af enten samme familie eller en anden.

Så er der mere “godt” nyt omend dette er af materiel art. Mange, deriblandt mange jeg kender, og min far også for den sags skyld, kommer til at tabe mange penge på de små billige mikrobiler. Min far har allerede (tror ikke det bekymrer ham) tabt en ganske anseelig del penge.

Vi har set lidt af det herhjemme i form af realityserier som “De unge mødre” bl.a. Det er også i andre former, og i England f.eks. er der en serie, der hedder “Benefits Street”, som har skabt voldsom debat, for man mener at udsendelserne udstiller og nedgør de dårligst stillede! Jeg kan godt have en tendens til at mene det samme, og især når det handler om “De unge mødre” f.eks. Jeg ved ikke, om deltagerne i både det ene og det andet tilfælde får noget, for deres medvirken, men jeg tænker, at hvis de gør, nok ikke meget. Uanset er det nok ikke alle, der har overskud til at gennemskue, hvad en så stor exponering fører med sig. Ikke at det i det hele taget er let, men det bliver dælme ikke lettere, når man er “liggende” i forvejen. Hvad synes du?

Hvis du læser med her regelmæssigt ved du, at jeg elsker musik. Du ved nok også, at jeg elsker soulmusik. En af de sangerinder jeg har fulgt helt fra starten, er Jenniffer Holliday, som bare er noget helt for sig selv. Prøv bare at lytte til hende her, hvor hun synger “I believe I can fly” – personligt får jeg gåsehud, når hun går i gang. Det er selvfølgelig smag og behag, men jeg synes, hun er fantastisk og lige om lidt, kommer hun med et nyt album, og har i den anledning givet et interview – husk at klikke linket ovenfor teksten med lydinterviewet. Hun fortæller bl.a. om sin kamp med depression, som stadig er et stort tabu for mange, hvilket er synd, for der er så mange, der kæmper med det, ligesom vægt. Jenniffer Holliday har vejet omkring 200 kilo, men har nu tabt sig til en normal og sund vægt. Det taler hun også om. Jeg skal ihvertfald have hendes nye CD, og jeg har også CD’en fra hendes store, store gennembrud som Effie i Dreamgirls, hvor hun bl.a. sang “I’m telling you I’m not going“, som du måske kender, men som netop var hendes gennembrud.

Ingne linksdag uden de dejlige madblogs og her er en stak:

Hell Yah It’s Vegan

The Blooming Platter

Bankrupt Vegan

Food, Fitness & Fresh Air

Savy Vegetarian

Weekendreminder


Et lillebitte stykke blå himmel, fanget i går! I dag kan jeg ikke have mindedes at have set noget der minder om – gråt i gråt og meget blæsende

Jeg har haft travlt i dag, en tur i stalden til morgen, hvor det igen lykkedes mig at komme “for sent” op. Det er der jo ikke noget, der hedder i min situation, men skal vi ikke bare nøjes med at sige, at jeg landede dernede væsentlig senere, end planen var. Det fik jeg så også lov at “høre for”, for de er jo vant til, at når jeg kommer, så er jeg der så tidligt og alle heste er fodret, når de kommer. Det var så også planen, som væltede.

Der blev nusset om heste, løbet lidt på walker og tilbage igen, og ingen hemmelighed, der skulle løbes hurtigt eller arbejdes hele tiden for at holde varmen, for hold nu op, det er var koldt. Jeg greb chancen for et lift (igen), og blev sat af ved min cykel som var landet der om morgenen, hvor jeg også fik et lift resten af vejen. Tak til jer der gav!

Senere var vi til fejring af en pige i stalden. Så med klargøring til det og det med et ærinde på vejen hjem – derom i morgen, så kom det til at passe helt fint med tiden.

Mit indlæg af i går omkring grissebasserne generer mange besøg, ligesom andre indlæg. Jeg skal minde om, at I meget gerne må smide en hilsen, og jeg endda ville blive rigtig glad, hvis I gør. Lad mig endelig vide, hvis der er et problem med at smide kommentarer, hvilket jeg bestemt ikke håber.

Det har været en lang dag og jeg synes, jeg fryser næsten ligemeget, hvad jeg gør og endnu værre at jeg har en tanke i halsen, men den kan heldigvis være pist væk borte i morgen. Skal vi ikke bare sige, at det er den?

Himmel & helvede og alternativer

Debatten har ingen ende ville tage i dag efter DR’s Dokumentar omkring svinehold (se den ved tryk på linket). Jeg så den ikke, skal jeg så lige sige. Hvorfor ikke? Det har jeg slet ikke nerver til, og jeg spiser slet ikke kød længere alligevel, og dette var jo netop en af mange årsager til, at jeg igen stoppede med det og aldrig gør det mere.

Jeg husker, da jeg var lille, og det er et af få minder, jeg kan huske så langt tilbage. Vi var på besøg hos mormor og morfar, som på det tidspunkt havde en gård med både køer og svin. Udefra svinestalden lød på et tidspunkt en infalsk larm og jeg kigger ud og ser bilen, der (hvad jeg ikke vidste dengang), skulle fragte dem til slagteriet. Jeg spørger min mor, hvor de skal hen og hun siger, de skal på ferie. Det kan min barnelogik ikke få til at stemme, og jeg spørger hende så, hvorfor de skriger sådan, hvis de skal på ferie? Et godt spørgsmål, og jeg husker ikke min mors svar, og jeg kan desværre ikke spørge hende. Men tydeligt havde jeg allerede der en sans for, at noget var ganske forkert. Jeg har altid elsket dyr og gør stadig.

Der er mange ting i det her. Grisene ovenfor (fotograferet ved mit besøg på Knuthenlund) har det godt, men de skal stadig igennem helvede, når de skal slagtes, og som du kan læse nedenfor, så er grise ekstremt kloge. Faktisk klogere end en hund. Ville du putte din hund igennem det, man byder både økologiske og da især konventionelle grise? I think not! Men som det også påpeges, gør det nogen forskel, hvor klog grisen er? Det er uagtet et levende følende væsen, med sanser, nerver og følelser! Man kan så diskuterer fra nu til næste Jul, hvor langt de følelser rækker, men at de føler smerte, behøver vi ikke diskutere. Det er en medskabning, og hvorfor skal den og mange andre dyr lide? For du skal huske, nu er det grisene, der “råbes” om lige nu, men hvad med køerne, og mange, mange andre dyr der lider på forskellig vis mange steder i verden? Vi må starte et sted, og jeg synes jo, at som minimum, vores egen “baghave”. Vi kan ikke være dette bekendt på nogen måde.

Det er let at lukke øjnene for alt det her, for det er smerteligt og næsten ikke til at bære. Dertil kommer at det kan virke uoverskueligt at gøre noget. Det ved jeg, for jeg fik selv “nok” på et tidspunkt. Ikke fordi jeg ikke ville, men jeg orkede det ikke. Husk, du behøver ikke gøre det hele på en gang, tag små skridt. Ethvert skridt ud og væk fra det helvede for vores landbrugsdyr er et plus.

Jeg støtter det ikke længere, og tilstræber en så plantebaseret kost som overhovedet muligt. Jeg skal ikke bestemme eller diktere, hvad andre gør. Det skal I gøre op med jeres samvittighed, men selvom man vælger at fortsætte med at spise kødet, noget kød, fisk (fisk føler også smerte og er levende væsener), eller hvad man gør, så er der ingen overhovedet, der tager skade af mindst en vegetarisk dag om ugen (ad Meatfree Monday). Og jeg er sikker på, at når I først kommer igang med det, så får I lyst til mere og mindre af “En tallerken fuld af smerte”!

Nedenfor har jeg samlet lidt links om debatten og inspiration til nogle (gerne mange) grønne dage. At de grønne dage er gode for grisene og de andre dyr er en ting, dit helbred vil også takke dig, men det er en helt anden historie. God weekend!

Debatlinks:

24. januar 2014 – DR: Dr’s debatside omkring hele udsendelsen

16. januar 2010 – Kristeligt dagblad – Om Jonathan Foer’s bog “Om at spise dyr”

24. januar 2014 – Anima – Chokerende billeder fra landets svinefarme

23. januar 2014 – Mad for livet – Dansk svineproduktion – svineri i Svineriget?

23. januar 2014 – DR Viden – Grisen er blandt de mest intelligente dyr

26. maj 2011 – Samvirke – Kødfrie dage er en bæredygtig trend

Vil du gå “all in”, så holder Mia kurser i vegetarisk madlavning 22. & 23. marts 2014, Lyngby (Storkøbenhavn)

På engelsk:

29th. July 2013 – Psychology Today – Are Pigs as Smart as Dogs and Does It Really Matter?

9. november 2009 – N.Y. Times – Pigs Prove to Be Smart, if Not Vain

Peta – The Hidden Lives of Pigs

——————————————————————————————————-

Inspiration til grøn mad:

Mia-Mad.dk

Lue’s hverdags vegetarmad

Kødfri Fredag

Et liv uden kød

Karens Univers

Vegetariske opskrifter/links på deborah.dk

Veganske opskrifter/links på deborah.dk

Se iøvrigt ude i sidebaren for for flere links til vegetariske og veganske blogs

Weekendhygge og dagens motion


Turen startede med et skud af min yndlingsbil eller en af dem Jaguar XF.


Den ellers så smukke afslutning på Ordrup Jagtvej, er nu helt ødelagt takket være diverse helt unødvendig trafikreguleringer – ganske som vores før så pæne rundkørsel


Der er stadig en del Julelys oppe, og de pynter jo gevaldigt på fotos


Området med de engelske rækkehuse, som jeg gik igennem på vejen


Klampenborghus med lys i – en fantastisk ejendom, som jeg har fotograferet før


Ved Klampenborg Station og lige ved Mattssons Rideklub – udsyn til Øresund


Ankommet – Mattssons Rideklub

Jeg var træt til morgen. Jeg sov dårligt og var oppe 10 gange i løbet af natten. Så det blev sent inden jeg vågnede, men sådan må det være. Når jeg skruer op for aktiviteterne, så må jeg også have min søvn, ellers går det slet ikke.

I går var en lang dag. Stod op klokken 6 og ventede på at blive hentet af min veninde og så skulle vi forberede fødselsdagsbrunch til 10 piger, som endte med at blive 9. Jeg havde lovet at stå for noget af maden, så det havde jeg brugt de foregårende dage på at forbedrede og til sent om lørdagen også. Og jeg var her igen i går klokken 17, så det blev en lang dag. Men det var en super, super hyggelig brunch. Og det er bare så dejligt at møde sådan en flok tøser. De fleste havde jeg mødt før, men der var også en, som jeg kender fra min fortid, men som ikke kom sidste år, som jeg glædede mig til at hilse på. Det blev et dejligt gensyn. Hold op, hvor kan det ikke overvurderes sådan en dag i sådan et skønt og livgivende selskab. Vi spiste dejlig mad så vi var ved at revne, drak bobler, kaffe, te, juice og vand i lange baner, og grinede og sludrede til den store guldmedalje. Tiden fløj afsted. Tusind tak for en dejlig dag til alle implicerede, som gør at jeg ikke “går i sort” over andres manglende engagement og ubetænksomhed. Når man har været der før, bliver man nok nærmest imnun til sidst. Jeg vælger at glæde mig over, alle gode venner og at den del hele tiden bliver større.

I dag skulle jeg så være aktiv. Nu gik weekenden med fødselsdag og madlavning, så der skulle gøres rent i dag og jeg havde meget længe “lagt i kakkelovnen” til at få gjort grundigt rent bag komfuret og i det hele taget skal køkkenet have den store tur. I dag fik jeg så gjort rent bag komfuret, noget der i den grad var tiltrængt, men nu er der skinnende rent. Dejligt at få gjort og så blev der vasket gulv. Så må resten af projekterne komme her over ugen. Der er også noget med nogle skabe, der skal sorteres i og så skal der iøvrigt også ryddes op i spisekammeret. Som min veninde og jeg talte om – vi bor begge tæt på butikker, men har lager, som skulle 3. verdenskrig udbryde i morgen. Det skal der altså lige laves lidt om på, for jeg har så meget i mit spisekammer, at jeg mister overblikket over, hvad jeg har. For slet ikke at tale om fryseren.

Træt var jeg, og jeg havde slet, slet ingen lyst til at bevæge mig ud i stormen og arktisk kulde – men jeg ved jo også, hvor glad jeg bliver, når jeg så har fået det gjort. Jeg gjorde det og besluttede at gå en tur op til Mattssons Rideklub – det er en pæn tur. Meningen var så, at jeg skulle gå tilbage igen, men jeg var så heldig at møde en hesteveninde deroppe og vi fik en god sludder og hun viste mig rundt og så gav hun mig et lift hjem. Jeg endte med at have været væk i næsten 2 timer, men det var blevet meget mørkt og var ikke mindre koldt der, så liftet var rart. Tak for det!

Fotos er måske ikke helt så vigtige. De viser nogle af de huse etc. jeg passerede på vejen, men det var sådan set også mest for min egen skyld, for jeg øver mig jo i at blive bedre til det med manuelle indstillinger og disse er taget helt uden blitz eller noget som helst, så jeg føler i høj grad, jeg rykker mig på den konto. Nu vil jeg gå ind og se lidt TV inden jeg skal i seng – den hedder “Racerpony” og stald i morgen.