Nordhavn

Jeg havde en plan fra morgenen af, og for første gang i meget, meget lang tid fik jeg gjort det hele. Ikke så lidt af en tilfredsstildelse. I det hele taget synes jeg, at jeg har brugt weekenden godt og prøvet at være en smule aktiv. Dog kan jeg sagtens mærke, at kroppen brokker sig, så snart jeg gør det mindste. Er bange for, at det ikke lige er sådan at komme sig. Nå, men jeg prøver, så må jeg se, hvad lægen siger i morgen.

Nå, men det var i dag vi kom fra. Jeg havde en plan om, at jeg skulle lave Beet Bourguignon. Som jeg fik nævnt på Facebook, så er det lykkedes mig at rende om den samme indkøbsseddel 3 dage i træk nu! Således måtte jeg også afsted i dag, kun for ikke at finde det, jeg var taget afsted for. Dog fik jeg en erstatning og fik gået en tur som det ses ovenfor (det øverste foto er på vejen derned). De er ved at lave en ny bydel, og det er midt i kaos endnu. Det værste er, at de ødelægger et område, der var fuld af atmosfære, og nu bliver det for størstedelen beton og glas – igen, igen. Lidt nord for (på den anden side af havnen) er det samme sket, 100.000 kvm af glinsende hvidt byggeri med glas i mængder – ikke boliger næh, erhvervsbyggeri, som for størstedelens vedkommende nu står tomt, og sikkert er så dyrt at ingen har råd til at leje det. Nu kunne man så tro, at kommunen, når de endelig bygger boliger ville bygge nogle lejeboliger, som vi alle ved, der er kæmpe mangel på i Danmark – nej da, det skal da være dyre ejerboliger!! Du kan se læse mere om det hele på linket.

Al respekt for nye bydele og jeg er klar over, der engang imellem skal fornyelse til. Men vil folk hellere bo i de store betonklodser end, at man byggede nogle af de smukke gamle bygninger om til boliger (ad muren med det orange skilt, der har været gavlen på en garanteret meget smuk bygning)? Istedet for, at bevare dem (nogle af dem, bliver der og er flot sat i stand, men som erhverv), så bruger man millioner på at bygge siloen om til boliger. Jeg er klar over den er et vartegn, ganske som de to, der er blevet glasbeklædt (de er ganske flotte), men den anden, synes jeg godt nok snildt de kunne have ofret, uden det havde gjort spor. Anyway, det er ikke mig, der skal bo der, men der er snart ingen steder tilbage, med noget gammel og hyggelig atmosfære tilbage, det skal Kommunerne nok sørge for i byfornyelsens hellige navn. Jeg er ikke fan, det indrømmer jeg gerne og meget så anderledes ud, hvis jeg bestemte.

Nu sidder jeg her og får et glas vin, og glæder mig trods alt over, at jeg fik gået en tur og fik lidt frisk luft, og er lidt spændt på, hvad lægen siger i morgen. Og så skriger jeg, hvis nogen nævner Jul en gang mere, men ret beset, er der jo ikke længe til, jeg orker det bare ikke. Hvis du vil se alle fotos fra i dag, ligger de her.

Tomatsuppe med champignon

Det er ved at være noget siden, men far og jeg var til frokost hos min søster. Hun serverede den dejligste suppe for os med stegte brødkcroutoner til, og det smagte bare dejligt. Jeg skrev for at få opskriften, og købte de nødvendige svampe, men jeg hørte ikke noget retur, og så måtte jeg jo se, om jeg på “gefühl” kunne genskabe, og det må jeg sige lykkedes meget godt. Så nu får du, hvad jeg gjorde.

Brød som er blevet en anelse kedeligt kan med fordel skæres i tern og smides i fryseren til dette formål. Det havde jeg gjort, så jeg havde lige en portion klar. De blev sat over og stege i vegansk smør (Fri). Suppen rækker til 2 personer som forret, men kun en som hovedret i de her mål, ellers skal du lave gange op. Nu er jeg spændt på, hvor tæt jeg er på, hvordan den egentlig blev lavet. Jeg spekulerede på, om der var hvidløg i, men det tror jeg ikke, der var, men der sker intet ved, at tilføje evt.

Tomatsuppe med champignon

1 portion brødtern til brødcroutoner
1 stort løg
6-8 friske cherrytomater
(evt. en dåse med hele cherrytomater)
1 dåse flåede hakkede tomater
1 bakke (250 g) champignon
Et par stilke frisk timian (hvis ikke du har, så tørret)
2 spsk tørret persille (eller noget frisk i tilsvarende mængde)
½ l grønsagsboillon
2 spsk
salt og peber
1 tsk sukker
1 dl hvid- eller rødvin
Fri vegansk margarine til stegning

Brødcroutonerne steges gyldne og lækre i margarinen, og sættes til side – eventuelt i ovnen, hvis du vil have dem varme.

Champinon skæres i tynde skiver og steges gyldne på panden. Imens svites løget i en gryde til gennemsigtigt, der tilsættes vin, som damper af, grønsagsboillon, krydderier, flåede tomater og friske tomater i halve. Suppen koges i ca. 15-20 minutter og de sidste par minutter hældes champignon i og låget tages af. Smages til med salt og peber evt og serveres rygende varm med brødcroutoner. Enjoy!

Blomkåls-, oste-, pastagratin


Ikke den mest fotogene ret i verden, men hold nu op, det smagte godt

Guderne skal vide, at det ikke er den store kreativitet, der præger madlavningen her for tiden, af åbenlyse årsager. Men selv, når jeg har det skidt, har jeg jo rester, der skal bruges fra de dage, hvor jeg lige tager mig sammen. Noget af det, jeg har taget mig sammen til at lave, var den dejlige Grønsags-cous-cous. I den er der blomkål, men jeg brugte ikke hele hovedet, hvorfor der var rester til overs. Derudover havde jeg fuldkornspasta til overs fra en dag med pastasalat. Det skulle også bruges. I har nok hørt om den engelske ret “Culiflower Cheese” og den amerikanske “Macaroni Cheese”. Jeg har set opskrifter hist og pist på fusioner, og nu ville jeg så lave min egen.

Jeg har før været inde på, at det med fuldkornspasta, som jeg kun finder vellykket i ganske sjældne tilfælde, men som nævnt før, så tror jeg også, det har noget med vane at gøre. Så jeg har købt lidt, så jeg har og kan bruge, når det lige kommer over mig. En af de tilfælde, var min græske tomatsauce, som bare fungerede perfekt. Nu var jeg så spændt på at se, om det var tilfældet her, og det var det. Det smagte himmelsk. Jeg vitterligen slikkede tallerkenen, så godt var det og jeg vil lave det igen, også uden rester. Men nok snak, her er hvad jeg gjorde.

Blomkåls-, oste, pasta-gratin

ca. 300 g blomkål
samme mængde (i fylde) pasta kogt
½ liter grønsagsbouillon
½-1 dl piskefløde eller havrefløde (kan udelades)
½ liter soyamælk
½ tsk gurkemeje
½ tsk paprika
1 tsk løgpulver
1 tsk hvidløgspulver
½ tsk røget paprika
salt, hvid peber
2 spsk mel
2 dl vand
1 spsk vegansk margarine/smør
100-200 g vegetarisk cheddarost
2-3 spsk rasp

Kog blomkålen i grønsagsbouillon ca. 10 minutter og gem bouillon. Kog pastaen mør og sæt til side. (begge dele kan med fordel gøres om morgenen eller dagen før, hvilket gør middagen let).

Tænd ovnen på 200 C. Smelt smørret og put vand (først) og melet i en meljævner. Ryst meljævningen og lav en opbagning (ikke for høj varme) med grøntbouillon og så meget sojamælk, du synes, men sovsen skal være så den hænger på. Riv osten og rør godt til den er smeltet Tilsæt fløde, krydderierne og smag til med salt og peber. Smagen må gerne være noget kraftig, da pasta sluger meget smag. Lad simre et par minutter for saucen ikke bliver tynd evt. afhænging af, hvor meget fløde, du kommer i, og hvor tyk din sauce er.

Find en gratin/pateform incl. låg frem (høje sider) og put pastaen i bunden af formen, og fordel blomkålen over. Dernæst fordeles saucen over og der drysses med rasp til sidst. Læg låg på, da du ellers risikere at gratinen brænder i toppen. Du kan tage låget af de sidste 10 minutter, for at få rapsen gylden.

Bages i 30 minutter til boblende og gylden.

Du kan servere en salat til, hvis du synes, men ellers er det bare en ultimative comfortfood, der kan nydes som den er.

Update: Jeg kom i tanke om, at jeg havde glemt løgpulver og hvidløgspulver så det har jeg tilføjet, for dem, som undrer sig.

Tjah…


Søs og Lariyda 24. maj i år

Jeg ved snart ikke lige, hvad jeg skal sige til det. Besøget hos “lægen” (jeg så igen ikke lægen), gik sådan set okay. Måske det bare er mig, der efterhånden er sart, men jeg føler mig lidt rendt over ende af “systemet” og det går alt for stærkt et sted. Indrømmet, jeg er ikke fan af det nye system, og vil gerne bare have lægen. Bliver forvirret af alle de forskellige beskeder, jeg får.

Nå, men dagens positive var da, at infektionstallet var faldet lidt. Det er garanteret kun fordi jeg har ligget på langs hele weekenden, og det ændrer altså ikke på, at jeg er sløj. Nå, men for nu at dække os ind skulle jeg så sende en slimprøve til hospitalet, og så må vi se, om den siger noget. Dog har de også gjort mig opmærksom på, at det kan tage lang tid (selv for “normale” mennesker) at komme sig over sådan en omgang. Så på den konto, kan jeg jo forvente, det tager evigheder. Hm!

Nå, men nu må vi se, foreløbig må jeg bare tage det stille og holde mig nogenlunde i ro, og så skal jeg derop for svar om en uge. Selvfølgelig skal jeg komme, hvis jeg får det værre.

Dagens terapi var noget musik og en stak fotos, jeg fik ordnet. De var fra maj måned, så masser af sol og sommer over dem. Det kan man sgu godt trænge for i den her monsunregn. Vores kælder lider også igen. Et af dem var det ovenfor, som er af en af pigerne fra stalden og en af vores franske madammer Lariyda, som jeg rigtig godt kan lide også. Nu vil jeg gå ud og få noget aftensmad og ønske jer en god aften med mit favoritband – intet svinger som det, og kan gøre mig i dansehumør og generelt løfte det på et splitsekund.

Nedgang og aflysning


Newmarket 2014

Det eneste nogenlunde opløftende i dag er vejret, som dog holder tørt. Det er mørkt og blæsende, men sålænge man bare skal være inde og under dynen, er det jo ligemeget.

Helbredet er for jævnt nedadgående, så jeg forventer, at tal er for stigende mandag, men vi får se. Godt er det ihvertfald ikke. Ganske som jeg forventede, blev løbene aflyst på Klampenborg Galopbane i dag. Men hellere det, end sikkerheden er i fare. Det løb vores hest skulle have løbet, bliver indsat i løbsdagen næste lørdag. Så får vi se, om jeg er frisk nok til at deltage. Lige nu er det en dag ad gangen.

Den flotte frøstand på foto, kunne jeg ikke stå for og de smukke blomster selvfølgelig. Frøstandende var der masser af, så jeg tog en stak med hjem. De skal i posten til en haveejer.

Jeg håber, jeres weekend forløber som I ønsker, og uden sygdom!

Vejret eller helbredet?

Jeg ved snart ikke, hvad der er mest deprimerende her i dag – vejret eller mit helbred. Som det måske vides, har jeg lige været syg i en længere periode med lungebetændelse og lungehindebetændelse. Det kniber at komme mig. Sidste tjek hos lægen var ikke helt godt, og infektionstallet var stadig for højt. Jeg havde det væsentlig bedre der, men siden er det sådan gået la-la og lidt ned af bakke faktisk. Det gik i morges tilpas skidt til, at jeg følte for et tjek hos lægen så jeg ringede, og fik en tid.

Indrømmet, jeg ville hellere have haft ret, da jeg troede, jeg ikke var syg i første omgang. Det fik jeg så ikke. Desværre fik jeg ret i dag, da jeg frekventerede ikke min egen læge, men hans “partner in crime”. Han var, ganske som jeg, ikke tilfreds, og mener bestemt, de vil holde nøje øje med mig. Ganske som sidst var mit infektionstal steget. Det kan være lungehindebetændelsen, der er på spil stadig, og den kan man ikke lytte sig til (der var ikke noget at høre), men jeg har også nu, en snert af feber og har det egentlig bare skidt. Jeg er fristet til at sige nogle meget grimme ord efter hinanden, men dem vil jeg så, lade jer tænke jer til og vælge jeres egne favoritter. Den førnævnte hovedpine og dårligdom på den konto, er da heldigvis væk.

Grunden vejret er lørdagens løb på Klampenborg Galopbane truet. De håber på tørvejr fra nu af, og så måske, kan løbene gennemføres. Eftersom jeg kun bor 10 min. fra banen ca. og det her hos mig øser ned i stride strømme stadig (da jeg startede dette indlæg), så bliver det vist ikke. Så går jeg da ikke glip af den oplevelse. Det havde jeg så heller ikke gjort, for jeg havde set online, men det jo sjovere at være der.

Som det ser ud, vil jeg putte på min sofa og prøve at hygge med masser af film, te, kaffe og hvad jeg iøvrigt kan finde på. God weekend til jer!

En humørbombe

IMG_2189opt2_NielsOvergaardmemorial

Jeg behøver dårligt at introducere herren ovenfor – det er solstrålen Kicker som vanligt. jo, jeg tager fotos af andre end ham, hvilket I godt ved. Men han er en stor favorit, og en som altid kan få smilet frem. Han gik på folden og hyggede sig, mens vi fik en tår bobler i lørdags, og det er der, det er taget.

I dag kom han ud og gå en lille tur og fik græs sammen med en anden “pony”, Sazerac! De ture er skønne og hestene og vi (staldveninde Susie og jeg) nyder meget.

Til gengæld nyder jeg ikke den vedvarende hovedpine, jeg har haft siden i torsdags, hvor en af staldens heste synes, den skulle banke mig en oveni hovedet. Selv synes jeg langtfra det var nok til en hjernerystelse, men helt godt er det ikke, så jeg tager det roligt. Nu vil jeg gå ud og lave lidt mad, og så glæde mig over, at jeg kom afsted i dag, selvom jeg stadig har hovedpine, og hovedpinepiller ikke hjælper.

Den dejligste debut


Stinger og Carlos Lopez på vej til start


De vinder 2-års Maidenserien A foran Saint George/Oliver Wilson og Sir Edward/Franco Gonzalez

Det var debut på flere planer i dag. Det var min debut på banen efter sygdom, men det var også Stingers første start. Da han var i prøveløb gjorde han det også fantastisk, og jeg (og flere andre) havde en formodning om, at han formentlig kunne gøre det igen. Der er heste, der har en hel speciel form for kvalitet over sig og Stinger er en af den slags heste. Bare helt rigtig så at sige. Et er, at han bare ser helt rigtig ud og har den rigtige afstamning, han kan rent faktisk også løbe op til det på overbevisende måde. Stor lækker hest er han. Det er altid spændende med en hest man har puslet og plejet og prøvet at gøre alt det rigtige for, og så se hvordan det arter sig. Og når det så går så fint, så bliver man jo superglad. Så tak for bobler til Stinger og Carlos :-)

Udover at være til løb og glæde mig over Stinger (og Kicker og Imaginenowar senere), var jeg først i stalden. Det var nok lige at presse den, og jeg plejer faktisk ikke at gøre det af samme grund, og skulle sådan set heller ikke have gjort i dag. Vi har heste til start i Stockholm i morgen og jeg ville gerne ned og sende dem afsted, og iøvrigt nyde at være igang igen. Tjah, klogere bliver jeg nok næppe….Men jeg kan mærke, at jeg skal slappe af nu et par dage, så må vi se om ikke det går an. Fandens at være sådan et skravl for nu at sige det mildt.

Det var bare så dejligt at se alle nede på banen og jeg takker for alle de dejlige velkommen-tilbage-kram og forespørgsler til mit helbred. You’re the best!!

Rigtig god weekend til alle!


Glad træner Hanne Bechmann, Stinger og Carlos og ejer Jens Lauritzen

Fra en pille til den næste


Cambridge 7. september 2014

Igen i dag var jeg til tjek hos lægen. Faktisk var jeg rent faktisk hos lægen i dag, hvor jeg de seneste mange gange har været hos sygeplejersken. Værende vant til en læge, der havde en mindre praksis og det altid var ham, man så, skal jeg vænne mig til nye arbejdsgange. Dette reflekterer på ingen måde på, at sygeplejersken er både sød og omhyggelig, men jeg er jo vant til, at når jeg går til lægen, så ser jeg også lægen. Lægen som jo altid er sød, forklarede at hele systemet er “gearet” til, at sygeplejersken tager sig af “småting”, når der iøvrigt er lagt en overordnet plan for patienten. Så jeg må nok vænne mig og være glad, når jeg får lov at se den populære, men også meget travle doktor.

Konklusionen i dag var ikke helt opløftende. Mit infektionstal er status que, og det skal gerne nedad. Det er ikke alarmerende, men ned skal det altså. Det tjekkes igen om 14 dage. Værre var det, at det viser sig, at jeg har både B12- og D-vitaminmangel. Det er noget skidt, og kan også have en stor del af skylden for nogle underlige symptomer, jeg har haft, men altså ikke har tænkt over.

Nu er jeg så mere rolig, for det kan jeg jo så spise mig ud af. Så turen gik igen til Apoteket for piller, men dog vitaminer dennegang. B-vitaminer havde jeg (Note to self:De hjælper fedt, når jeg ikke tager dem – skal tages dagligt fremover) og så D-vitaminer med kalk (minder mig om, jeg skal have aftenration, nu jeg sidder her og skriver). Og så skal der tages prøver igen om 3 mdr. Sikke et cirkus.

Det kan heldigvis også forklare den svimmelhed, der opstod her de seneste dage. Ikke slemt, slemt, men nok til, at jeg føler mig noget usikker. I morgen prøver jeg at gå en tur ned i stalden, og hilse på uden at lave det vilde. Måske lidt græs med verdens sødeste, men nu må vi se, hvordan dagsformen er, for helt på toppen er jeg ikke endnu. Men man får jo kuller af ingen heste :-)

For at tale om noget helt andet – Frankel!


Den magiske morgen på Long – og Warren Hill 7. september

Eftersom helbredet ikke er noget at tale om, så tænker jeg, at jeg vil flytte fokus ihvertfald bare lige sådan kort, for at prøve at lyde lidt positiv. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg efterhånden er mere end anstrengt i mit ansigt, så jeg har brug for alle de midler, jeg kan finde.

En af dem, er at tænke på den dejlige tur til Newmarket. Nu har jeg efterhånden vist en del fotos fra turen, og der kommer også et helt indlæg om det (jeg er så småt igang, men sjovt nok er jeg jo igen blevet forsinket). Men nu synes jeg lige, I skulle se, hvad hele turen faktisk handlede om, Frankel. Det var en stor oplevelse at se ham, og det var i det hele taget en dejlig tur, som jeg er glad for, at jeg har “på kontoen” over de gode ting. Den magiske morgen øverst, er også en, jeg aldrig glemmer.

For nu at tage det negative, så var jeg igen til lægen og mit infektionstal er steget IGEN! At sige, jeg er træt af det, beskriver det ikke. Nu tog de så blodprøver til den store Olympiske medalje, og så skal jeg derop igen onsdag. Søndag stopper jeg med medicinen, og om ikke andet, slipper jeg så forhåbentlig hurtigt for den dødlige træthed, der er fulgt med den. Jeg er sgu træt nok ellers, uden jeg behøver at få ekstra oveni. Så jeg er helt smadret. Send lige gode vibes, for nok er nok nu! God weekend til jer!


Frankel med sin oppasser på Banstead Manor 9. september