Nå ja og så var der jo…..

Kagen, den skulle selvfølgelig smages. Den gør sig strålende sammen med en klat jordbæris og lidt annanaskirsebær, som jeg købte for 10,- kr. i Superbest forleden. Jeg fik dem, da jeg var til familiefødselsdag, og ville have set, om jeg kunne få. Nu blev de nærmest smidt i nakken på mig, så …

Opskriften på kagen er basis, som den chokoladekage, jeg bagte, men igen, skal jeg altså lære ikke bare at kaste mig ud i tingene, for jeg var en overgang bange for, at det aldrig blev til kage. Men spises kan den da. Note to selv, brug kun afprøvede opskrifter :-)

Chow Mein

Chow Mein
(4 personer)

Dette er en hurtig måde at tilberede Chow Mein. Perfekt sammen med andre kinesiske retter. Du vil aldrig mere savne denne take-away. Meget lækkert.

Jeg vil endda sige, det er endnu bedre, for du ved, hvad der er i denne helt nøjatigt. Smager rigtig godt. Opskriften er fra Gourmet Vegan, og jeg har fået tilladelse til at bringe den på dansk.

Ingredienser:

125g tørre ægfri nudler, tilberedt som pakken anviser
350g færdigblandet og tilberedt stir-fry-mix (denne fra Netto) eller alternativt, en håndfuld bønnespirer, gulerødder og andre grønsager, du synes om. De skal være tyndt skivet. Jeg tilsatte f.eks. lidt friske champignon
3 spsk. rapsolie (opskriften kalder på peanutolie, som er svær at skaffe)
1 stort fed hvidløg, presset
1 tsk. ingefær, hakket
3 forårsløg, hakket

Til saucen:

½ rød chili, fint hakket (valfri)
1 spsk. mørk soyasauce
1 tsk. mørk risvineddike
1 spsk shaoxing vin (kan erstattes af sherry, som jeg gjorde)
5 spsk. lys soya sauce (jeg havde kun mørk, og det gik fint)
1 spsk sukker
120 ml vand

Andre ingredienser:

1 tsk. sesamolie (valgfri)
Hakket forårsløg som pynt/garnering

Fremgangsmåde:

Varm olien i en wok eller en stor pande indtil meget varm. Tilsæt hvidløg og ingefær og rør et par sekunder og tilsæt forårsløg. Fortsæt med at steget i nogle sekunder og tilsæt nudlerne. Note: Jeg tilsatte mine frosne stirfry grønsager først, da de skulle have noget tid til at tø op, og derefter tilsatte jeg nudlerne.

Steg endnu nogle minutter og tilsæt grønsagerne. Steg i 2-3 minutter indtil grønsagerne er varmet igennem.

Tilsæt saucen og rør godt for at blande sammen, hæld sesamolien over (hvis du bruger), bland igen og servér med et drys af forårsløg. Velbekomme – det smager bare godt.

Tofu Vindaloo – en fransk/indisk fusion

Jeg gik lidt i det kreative hjørne i går. Forleden lavede jeg ratatouille, som jeg elsker, men ret beset, det blev en kæmpe portion. Jeg frøs en, spiste en og havde stadig rigeligt. Basis for ratatouille er jo tomat, aubergine, peber og squash.

Jeg havde en del tofu, der skulle spises også. Jeg kom i tanke om Vindaloo curry paste, som ér vegetarvenlig. Jeg elsker smagen, men den er traditionelt forbundet med kød. Det lod jeg mig så ikke lige stoppe af.

Jeg tror måske, den vil fungere endnu bedre i sammenspil med seitan, så det skal helt sikkert prøves på et tidspunkt. Hvis du køber den, så gå forsigtigt til værks, det er stærke sager, så lidt rækker meget langt. Her fik jeg en stor portion og brugte som sagt ikke ret meget, og alligevel var det rigeligt.

Jeg svitsede resten af det glas jeg havde 1-2 tsk. i lidt olie og tilsatte store stykker gulerod, pastinak og tofu, sammen med 3 fed hvidløg. Lidt bouillon blev tilsat og så kogte det i ca. 20 minutter til grønsagerne var møre. Lidt før det tilsatte jeg nogle store øsefulde af ratatouille. Således blev det fransk/indisk fusionskøkken. Det smagte dejligt og jeg har endda en rest nu.

Tilvalg snarere end fravalg


Hjemmebagte (burger) boller med vegansk mayo, avocado , tomat og ristede løg


Gammeldags aspargessuppe med grønne asparges i


Denne Beet Bourguignon er noget at det lækreste, jeg længe har smagt. Faktisk har jeg købt ind, så jeg kan lave den snart igen, for hold op, den er god – opskriften er herfra


Farfelle med spinat, peberfrugt og tomat


Vegansk pizza med champignon


Kikærtechili i wrap med avocadodressing til – opskriften er herfra.


Juice af: En stor rødbede, 2 granny smith æbler, 1 appelsin og 1 blodgrape – himlen på glas


Linsedeller med brun sovs og rødkål – det kan jeg godt få lyst til lige pludselig


Chokoladekagen blev bagt i går – både fordi jeg gerne ville, den så let ud og så fordi, jeg gerne ville have kage med til pigerne i stalden i dag – opskriften den er herfra


En af mine yndlinge – helt simpelt: Brasede kartofler med en salat – her med agurk, avocado, tomat, rød og grøn peber og rødløg

Mon ikke mange tænker fravalg, når de tænker vegansk? Alt det man ikke må få? Det kan jeg sådan set godt forstå, for det gjorde jeg også før jeg selv sprang ud i det. Sådan ser jeg det slet ikke længere. Jeg ser snarere alt det jeg må få, og alt det jeg faktisk spiser. At blive veganer, har gjort, at jeg på en helt anden måde er fokuseret på at spiser varieret, og alt i alt ret så sundt.

Selvfølgelig er alle dage ikke lige inspirerende, ikke fordi jeg ikke vil, men simpelthen ikke har kræfterne. Men jeg sørger for, at have gryderetter/curries på frys, ligesom linsedeller etc. så jeg altid kan få et let måltid ved at koge noget pasta/ris/kartofler eller lave en wrap, hvis jeg har tortilla wraps hjemme. De dage har jeg, og det kan jeg lige så godt planlægge efter. Andre mennesker, har jo også dage, hvor de ikke er så sunde.

Jeg har lært meget her mens det her har stået på. Blandt andet, har jeg lært mine begrænsninger at kende. Men kan ikke bare altid lige bytte de veganske ting ud med de almindelige. Det er bedre langt henad vejen og trække på dem, som har lavet fodarbejdet indtil de veganske principper er mere på rygraden. Det er lidt som at starte forfra på nogen punkter, men det er fint nok.

Selvfølgelig vil jeg dele opskrifter her, som jeg laver, og jeg mener, der kan bidrage med noget, og engang imellem vil jeg også få oversat opskrifter, så jer der ikke er så stærke på det engelske kan være med, når opskrifterne er derfra.

Det er ikke inspiration og opskrifter der mangler. Det er sindssygt generelt, hvor mange madblogs der er og veganske også. Så jeg kommer ikke til at kede mig heller på den front. Med disse fotos til Meatfree Monday, så håber jeg, at I bliver inspireret til at udforske det grønne køkken. Ikke hver dag måske, men en gang om ugen skulle alle kunne klare og kan man putte flere ind, er det selvfølgelig bare godt.

Jeg er stadig glad for den veganske vej, både i forhold til mit helbred og ikke mindst for dyrene. I går sad jeg og glædede mig over, at jeg spiste sunde og gode ting, nød selskabet og alting, men uden at spise kød etc. Det var rart. Det er ikke altid så let, men det må løses henad vejen, og det kan det selvfølgelig.

Nyt vegetarisk køkken incl. opskrift


Tofu i beignet med knust myntedamame og (her) pommefritter og lidt vegansk mayonaise

Forleden var jeg jeg på biblioteket. Det var slet ikke for at låne bøger, men bare for at printe der. Men da jeg nu var der, så er det svært at undgå bøger som sådan, og heller ikke noget, jeg tilsigter. Jeg elsker bøger. Det er mere konceptet moderne bibliotek, der generer mig, men lad nu det ligge. Jeg faldt over to, og det gjorde jeg simpelthen fordi, der var netproblemer på biblioteket. Da jeg skulle bruge mit print var jeg nødt til at blive og se, om problemet løste sig. Det gjorde det Gudskelov. Mens jeg ventede kunne jeg jo lige så godt se, hvad der var af vegetariske kogebøger, og jeg fandt to af slagsen. Den jeg vil fortælle om her er Nyt Vegetarisk Køkken af Nicola Graimes.

Det er en flot og vellavet bog med et væld af inspirerende opskrifter og ideer. Forest er et afsnit om de forskellige tilberedningsmetoder i bogen, ligesom der er en forklaring på de mest udsædvanlige ingredienser. Den er delt op i: Raw, grillet, stegt, dampet, simret og bagt. Omend jeg nu tilstræber den veganske livsstil, så lånte jeg bogen for der er jo mange vegetariske opskrifter, der også er veganske. Og der er faktisk en del af dem i bogen. Selvom du er veganer, så vil jeg anbefale dig, at låne bogen, om ikke andet bare for inspirationen og de veganske opskrifter der findes. Mange af de vegetariske kan konverteres til vegansk, og ellers kan man jo bygge på netop ideerne som er virkelig gode. Fotos er fantastisk flotte og appetitvækkende. Det bliver en bog, jeg helt sikkert skal prøve flere opskrifter fra, og potentielt endda indkøbe. Men jeg prøver at lade være, at købe flere kogebøger :-) Om du have ny inspiration til den grønne mad eller du er måske vegetar/veganer i forvejen, betyder ikke det store, uanset, er det en bog, du vil kunne få noget med fra. Det er mad med smag, struktur, farver og meget indbydende.

Den opskrift, jeg fandt på at prøve først, ses ovenfor, dog med den forskel at originalen er med sød-kartoffel-fritter, hjemmelavet. Det orkede jeg altså ikke lige den dag, men skal selvfølgelig prøve, så mine fritter er købte – men her får du hele opskriften – kald det en smagsprøve! Originalen er med æg, i beignetdejen, som jeg så udskiftede med No-egg og et nip sort salt. Det gik fint.

Jeg brugte 1 spsk No-egg og det var lige rigeligt, og min dej blev vel tyk. Derfor har jeg skrevet ½ spsk her. Prøv dig frem – det er ikke nogen katastrofe, for det smagte godt. Kan du ikke lide mynte, så prøve eventuelt med korriander, eller basilikum eller persille for den slags skyld. Er du ikke til chili, så prøv bare med bitte stykker rød peber eventuelt i bønnerne. Du kan også bruge almindelige ærter istedet for søjabønnerne og selvsagt kan du bruge almindelige kartofler istedet for sødekartofler, kan du ikke skaffe dem, eller lide. Jeg synes det smagte dejligt, og det var en god ide med bønnerne vendt i mynte og de andre ting, noget som selvsagt også kan serveres til andre ting, ligesom det var en sjov måde at bruge tofu på. Som det ses, glemte jeg at knuse min bønner, men det smagte de nu ikke dårligere af.

Tofu i Beignet med knust mynteedamame og sød-kartoffel-fritter
(4 personer)

En ny version af de klassiske, brittiske “fish & chips”. Man skal sørge for, at olien har den korrekte temperatur, når man steger tofu, ellers får det ikke den lækre sprøde gyldne overflade – det samme gælder for de søde kartofler – der er intet værre end fedtede fritter

100 g hvedemel plus ekstra til drys
½ tsk salt plus ekstra til servering
½ tsk stærk chilipulver
½ spsk No-egg eller 1 æg
1 dl lyst øl
400 g fast tofu, duppet tørt og skåret i stykke skiver
5 dl solsikkeolie til friturestegning (jeg brugte raspolie)
800g søde kartofler, skrællede, trimmede og skåret i stykke fritter
friskkværnet sort peber

Mynteedame

250 g frosne afbælgede edamame (soya) bønner
40 g vegansk smør/smør
1 spsk skrællet og fintrevet ingefær
1 håndfuld friskhakkede mynteblade
1 rød chilipeber, uden kerner, finthakket

1. Til beignetdejen sigtes melet med salt og chilipulver over en røreskål. Ægget og øllet røres gradvist i til man har en hænv dej som sættes til hvile i 20 minutter.

2. Ovnen varmes til 70 grader. Tofuen friturestegets i 180 grader varm solsikkeolie i en stor gryde (olien har nået den rette temperatur når en lille brødterning b liver lysebrun på 40 sekunder). Tofustykkerne vendes i mel på alle sider og derefter i beignetdejen. Sænkes ofrsigtigt ned i den varme olive og frituresteges gyldne og sprøde i 3-4 minutter, 3 stykker ad gangen. Afdryppes på køkkenrulle og lægges i et ovnfast fad. Sættes i ovnen og holdes varme mens resten af tofustykkerne steges på samme måde.

3. Kartoffelfritterne frituresteges derefter gyldne og sprøde, ca. 5 minutter i den samme olie i to portionener. Afdryppes på køkkenrulle og lægges i et ovnfast fad. Sættes i ovnen og holdes varme, men s resten af kartolferne steges på samme måde.

4. Imens koges edamamebønnerne 3-5 minutter, til de er møre. Vandet hældes fra. De afdryppede bønner tilsættes smør, ingefær, mynte og chili. Varmes under omrøring ved middel-lav temeratur til bønnerne er helt dækkede af smør og krydderier og derefter moses de let med bagsiden af en gaffel.

5. De søde kartolfer lægges i små stabler på fire tallerkener og kryderes med salt og peber. Toftustykkerne kommes ovenpå. Serveres skraks med edamamebønnerne.

Hjemmelavet vegansk Frapuccino

Kender du de der Frapuccino fra Starbucks man kan købe i butikkerne indimellem? Som veganer går den jo ikke, da de er lavet med mælk. Hvad gør en klog, hun finder da på en selv, og den smager mindst lige så godt – prøv selv. I USA, Canada og Australien, findes den faktisk i butikkerne i en vegansk version med soyamælk, nøjatigt som her! Jeg havde faktisk planlagt en varm kaffe, men vejret inspirerede til denne.

Frapuccino
(et stort glas)

1 dl stærk kaffe, afkølet
2½ dl soyamælk
½-1 spsk. rørsukker
her tilsat chokoladesirup, men det kan også være
karamel sauce eller vanilie ekstrakt. Prøv dig frem.

Bland alle ingredienserne og rør til sukkeret er opløst.
Jeg tilsatte isterninger, men ellers sættes på køl.

Burger/sandwichboller

IMG_7120opt2_Burgerbolle

IMG_7124opt2_Burgerboller

IMG_7126opt2_Burgerboller

Jeg har skrevet lidt om veganske burgere. Der kommer mere om dem, for der er en ganske bestemt opskrift, jeg skal have prøvet. Det kræver dog en bestemt ingrediens, som ikke er i hus endnu. Men burgerbollerne, som også sagtens kan bruges som sandwichboller, dem prøvede jeg forleden og de blev gode. Har man ikke durummel, kan man sagtens bare bruge hvedemel. Som det ses brugte jeg dem til resten af den supergode Æggesalat – uden æg!

Burger/Sandwichboller
ca. 18 boller afhænger af størrelse

50g gær
4 dl lunkent vand
1 tsk sirup/honning
100 g grahamsmel
ca. 400g hvedemel
100 g durummel
2 spsk kaffe/creme fraiche el. lign.
2-3 spsk sesamfrø

Rør gæren helt ud i vandet.
Tilsæt salt, sirup, grahamsmel og 2/3 af melet. Tilsæt løbende mere mel til dejen lige akkurat slipper fingrene.
Form dejen til ca. 18 boller og læg dem på bageplaer med bagepapir. Tryk bollerne flade.
Pensl med Creme Fraiche el. lign. og drys med sesamfrø og lad dem hæve i 30 min.
Bag bollerne midt i ovnen i 20 min. ved 180 grader.

IMG_7123opt2_Burgerbolle

Vegansk Pissaladière

Eftersom jeg er temmelig underdrejet i øjeblikket, så sker der jo ikke det vilde. Det betyder igen, at der bliver set en del fjernsyn. Som I ved, elsker jeg at se madprogrammer og selvom jeg nu er i den veganske lejr, elsker jeg stadig madprogrammer. Og selvom meget er med kød, så kan man få gode ideer alligevel. Den her ret så jeg på Hairy Biker’s Cookoff (vises på DR for tiden) forleden.

Det er en traditionel fransk ting, som jeg så lige fik en ide til, hvordan jeg kunne lave vegansk. Den traditionelle er med ansjoser, som jo ikke ligefrem er vegetarisk/vegansk. Altså spekulerede jeg på, hvordan lige det element, kunne lave vegetarisk og kom op med aubergine.

Det fungerede strålende, og ikke nok med det, laver man stavene af kun midten af auberginen og ikke tager skrællen med, så har den faktisk samme konsistens som sådan nogen ansjoser, hvorfor de også blev valgt i første omgang. Så set i bakspejlet er det smart at skrælle skiverne først. Det tænkte jeg ikke lige på før bagefter, men det var så også første gang, jeg lavede den. Jeg havde ikke sorte oliven, men grønne og de skal altså bruges. Så dem brugte jeg. Det er jeg sikker på, ingen hyler om – det er den slags, man godt kan slappe af på.

Det er ideen som tæller. Jeg siger jer smagen af de der slow-kogte løg er ubetalelig og butterdej – hvornår er det ikke godt? Jeg spiste en salat til, og det smagte skønt. Og så vil jeg sige, at de 2 stykker jeg spiste her i dag til frokost koldt, sandelig heller ikke smagte dårligt. Det bliver ikke sidste gang, jeg laver den. Den vil selvfølgelig også gøre sig strålende som del af en buffet. Uhm!

Ingredienser

750g løg, i tynde skiver (oplagt til mandolinen)
3 spsk oliven olie
1 tsk timien eller 1 bladene fra en stor kvist
2 bøftomater
3-4 plader vegansk butterdej
2-3 skiver aubergine, skåret i strimler, saltet og stegt bløde på panden
ca. 20 small Niçoise sorte oliven
Friskværnet peber

Tilberedning

Forvarm ovnen til 200 C

Skær auberginen i tynde strimler og læg dem i en stor skål og drys dem med salt. Lad dem “svede” i mindst ½ time. Skyl dem og dup med et stykke køkkenrulle og steg dem for rimelig lav varme på en pande med en smule olivenolie. Lad dem gerne tage længere om det fremfor de bliver for brankede. De skal være bløde og lækre.

Varm mere olie på en pande eller en gryde med låg. Put løgene i og sørg for de bliver godt dækket af timian og olivenolie, og dæk dem med et låg og skru ned for varmen til lav/medium. Rør af og til, og lad dem simre i mindst ½ time, eller indtil løgene er bløde og lys gyldenbrune. I mellemtiden skæres et kryds i bunden af tomaterne og de puttes i en skål med kogende vand. Tæl til 20. Hæld vandet fra og pil skindet af (skulle være meget let) og skær hver tomat i kvarter. Fjern kerner og frø og hak kødet.
Put tomaterne ned til løgene, og skru op for varmen til medium/høj og kog kraftigt, mens du rør ofte i ca. 5 minutter eller indtil væden er fordampet og tomaterne er forsvundet til næsten ingenting. Her er det vigtigt, at man har tålmodighed til lige det sidste nøk, da bunden ellers bliver for blød på butterdejen og svær at skære ud (ad min), så også her lærte jeg af erfaringen. Sæt tilside og køl af.

Rul butterdejen ud på et let melet bord, og lav en firkant på 28cmx36cmx eller så den passer på en retangulær bageplade og overfør dejen til bagepladen. Efterlad 1 cm kan hele vejen rundt dejen, når løg- og tomatmiksturen spredes over dejen. Arranger Auberginerne i en sirupskagemønster og lav en prik i midten med oliven.

Bag i ovnen 15-20 minutter eller indtil den er gyldenbrun. Lad køle en smule og skær i store firkanter og servér varm.

Verdens bedste æggesalat….

..uden æg!! Ja tro det eller lad være, det er ikke desto mindre sandheden. Jeg lærer hele tiden i den her nye veganske verden. Der er selvfølgelig nogle ting, man ikke kan erstatte, og især når man bor i lille Danmark, hvor det ikke findes helt så mange erstatninger af alt muligt, som der gør i mange andre lande. Dog er det væsentlig bedre, end det var engang.

Og så er der hele blogverdenen, som gør at man får de bedste mest fantastiske opskrifter af kreative mennesker. En af dem er Miriam, som har Mouthwatering Vegan Recipes, som iøvrigt også har skrevet en kogebog.

Det er noget siden, jeg så den her opskrift på First & Best-Ever Vegan ‘Egg Mayonnaise’ (Egg Salad) Sandwich. Jeg har altid elsket æggesalat og den her lød næsten for god til at være sand.

Det skulle prøves, og det gjorde jeg så i dag. For mig er det intet problem at læse opskrifter på engelsk, men det ved jeg, det er for nogen, så jeg skrev til Miriam, og bad om tilladelse til at oversætte og bringe og den fik jeg.

Jeg havde lige en rest tofu tilbage, der passende kunne bruges til forsøget. Som tænkt, så gjort – og ved I hvad? Den er er sand den her No-Egg Salad og mindst lige så god som originalen, for den er, udover fantastisk smag, med supergod samvittighed, hvis man altså ikke tænker fedtprocent. Men der er æggesalaten under alle omstændigheder et dårligt valg. Så det skal være en ekstra lækkerbidsken engang imellem.

Men et skal du love mig, og det er, at du prøver den. Du vil ikke tro dine egne smagsløg. Her har jeg puttet den på min sidste skive økologiske maltrugbrød fra Emmery’s, men selvfølgelig kan man putte i en sandwich med to boller eller skiver godt grovbrød. Det vil jeg prøve i morgen, hvor jeg skal spise resten. Uanset, så smager den her salat altså bare godt! Enjoy!

“Æggeblomme” ingredienser

2 spsk vegansk kartoffelmospulver eller dehydrerede flager (Lidl’s eller Terrasana UK) eller de har måske en helt 3. variant i din helsekost
7 spsk varmt vand
1 tsk nærringsrigt gær
¼ tsk gurkemeje
¼ tsp sort salt – det har en meget gennemtrængende “ægge” smag, so det er vigtigt til denne opskrift. Du kan få det hos din helsekost eller de kan tage det hjem. Det er ikke dyrt, og bruges i små mængder ad gangen. Det kan også være, din lokale etniske grønthandler har det.
¾ tsk No-Egg
1 tsk vegansk margarine
hakket purløg (valgfri)

Fremgangsmåde:
Lav din kartoffelmos, tilsæt margarine og andre ingredienser og mos indtil konsistensen minder om hårdkogt æggeblomme. Bland “blomme” mixen godt og put i fryseren i 15-20 minutter. Fjern fra fryseren.

“Æggehvide” ingredienser

2 spsk tofu
2 spsk vegansk mayonnaise

Fremgangsmåde:

Smuldr tofuen ned i en ren skål og tilsæt mayonnaisen. Bland forsigtigt og bland “blommemixen” forsigtigt i med en ske indtil “blommen” er dækket af mayonnaise. PUttes i køleskabet 1-2 timer før servering. Puttes på frisk brød. Anbefalet er fuldkornsbrød og vegansk maynnaise af bedste slags.

Note:
Hvis du ønsker at lave “hårdkogte æg” så brug en æggeform – skær stykker af tofu som passer en halv æggeform og jævn med en kniv og udhul forsigtigt en oval form med en ske. Fyld hullet med din “æggeblomme” mix. Puttes i køleskabet et par timer, indtil det er stivnet, før servering.

Et lille udvalg


.

.

.

.

.

.

.

.

.
Ovenfor et lille udvalg af, hvad jeg har spist i min nye veganske livsstil. At sige, at det er kedeligt at være veganer, er vist langt fra. Det synes jeg ihvertfald ikke, og jeg har da aldrig spist så sundt og varieret som jeg gør nu. Du kan trykke på på fotos og komme til opskrifterne – Pasta med aubergine og svame og den kinesiske stir-fry har jeg ikke nået at skrive om endnu. Se iøvrigt links nedenfor indlægget.