Et sidste forsøg

Jeg har ikke talt om det længe her,og det er såmænd fordi der ikke har været noget, at fortælle. Omkring min søgen efter biologiske rødder/ophav/informationer.

Lidt er der dog sket nu. En kontakt, jeg har fået i Tyskland, har på mine vegne prøvet at opsøge min biologiske søster i Berlin for et sidste forsøg på eventuelt kontakt, og hvis ikke det, så i det mindste for nogen oplysninger.

Hun var ikke hjemme, men min søde ven, der hjælper fik kontakt til en beboer i ejendommen, der gav en del nye oplysninger. Så informationsrige naboer, kan være en god ting, og var i dette tilfælde. Min biologiske søster rejser tilsyneladende en del, og derfor var hun ikke hjemme. Min veninde efterlod både mit brev, og en hilsen fra hende selv (incl. diverse kontaktinfo.), og så må vi se, hvad der sker. Næste weekend skal hun derned igen, og vil tage forbi og se, om hun kan sludre med naboen igen. Så vi måske kan få en ide om hendes reaktion.

Når man er blevet skuffet så ofte, så forventer man intet, men jeg håber på lidt information og måske fotos. Har tydeligt givet udtryk for, at jeg ikke vil påtvinge nogen mit selskab/en kontakt, men hun er den eneste, der kan give visse informationer, og det kan være for sent lige pludselig. Skulle hun have ombestemt sig, er det selvfølgelig glædeligt og jeg vil selvklart meget gerne se hende/have kontakt. Fingers crossed please! Uanset, kan jeg ikke takke den søde kontakt, jeg har fået i Tyskland nok, for hendes hjælp og engagement.

Update om min søgen/on my search!


Min biologiske mor Hildegard Charlotte Weide

Det er ved at være længe siden, jeg har skrevet noget om min søge efter min rødder. Det er der en meget simpel forklaring på. Der er ikke sket noget! Jeg har gjort lidt. Har blandt andet haft en sød dames hjælp i forhold til at prøve at finde ud af mere om mine bedsteforældre i Tyskland, og har også været i forbindelse med lidt mennesker i forhold til min biologiske far – altssammen uden held.

De sagde for 1½ år siden, at de var ved at omlægge arkiverne (med hensyn til mine bedsteforældre) så der var ventetid. Den tid er jo så for længst gået, og det virker som om vi bliver holdt hen. Hende der hjælper mig, har samme erfaring i forhold til andres søgen, og jeg er så sur! Det er bare ikke i orden. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre! Vi har skrevet, ringet, skrevet og ringet og forfra igen og intet sker. Hvor klager man sin nød??

Så er der hele spørgsmålet om min biologiske far. Stadig intet nyt der, udover jeg nu prøver at poste en poster i nogle grupper på facebook, og så må vi se. Nu har jeg lige fået at vide, at der ikke er nogen let vej andet end at tage og indskrænke det og så prøve at ringe rundt. Vi taler mange, mange tusinder, hvis ikke mere. Nu må vi se, det virker helt uoverskueligt og jeg kan ikke se, hvor jeg skal få dels tiden og dels kræfterne til det fra. Men jeg må prøve så godt jeg kan, og så må vi se. Nu har jeg postet de indlæg ihvertfald.

Der er meget mere at sige om emnet og også hele adoptionsdebatten som bliver ved at flyde i mere eller mindre kønne strømme rundt omkring. Det er snart svært at vide, hvad man skal synes om det. Der er lige så mange meninger, som der er adopterede og adoptivfamilier og biologiske forældre. Det der gør det svært er jo, at hver eneste barn og de berørte har en særlig historie og derfor er det som med meget følsomme emner svært at lave generelle regler, hvilket man jo dog er nødt til i systemer.

Look below for the English version:
——————————————————————————————————
Læs resten

Berlin maj 23. maj 2012 – Hermsdorf & Schöneberg


Den vidunderlige togstation i Hermsdoff – bemærk træet som vokser på perronen
.

Mere S-Bahn her den ene udgang, der var som oftest to
.

Sommeren var på sit højeste, og jeg kunne ikke dy mig for at fotografere dettte smukke blomsterflor
.

Skiltet, der markerede, at nu var jeg nået frem til mit bestemmelsessted. Kinderheim Elisabethstift
.

En af flere store villaer, der tilsammen udgør børnehjemmet
.

Indkørslen til børnehjemmet – igen bemærk de høje træer. Her bliver der med stor jubel kælket nedad, når vejret tillader – det skråner ret så meget
.

Endnu en villa og smukke rhododendron
.

Nu spørger du nok dig selv, hvorfor jeg har taget fotos af en ret så kedelig gård. Læs nedenfor så får du forklaring
.

.

Sabine.Rumöller som var så fantastisk sød ved mig og viste mig rundt
.

Denne giftig grønne drik har jeg fortalt om før, en BerlinerWeisse, som smagte skønt på en varm dag
.

.

.

Jeg fik en menu på tilbud, som bestod af bruschetta’en, suppe og fisk med stegte kartofler – altsammen meget lækkert. Restauranten ligger lige ved siden af stationen næsten og hedder Leonardo Da Vinci – Italiensk
.

Ejendommen, som var den sidste min biologiske mor boede i
.

Schöneberg Rådhus
.

Bagsiden af huset, hvor min biologiske mor boede, også her var der masser af træer og blomster
.

.

.

Aftensmåltidet var også Italiensk på en restaurant La Plazza, Berlin. Spagetti med oksemørbrad – bare lækkert. Restauranten er beliggende mellem Kürfurstendanm og Kantstrasse tæt på banen – bilen er en ældre model Rolls Royce og tilhører ejeren af Restauranten som ses i baggrunden

Så fik jeg mig endelig skrabet sammen til at få skrevet om endnu en dag i Berlin. Forstå mig ret, det er ikke fordi, det som sådan er “en sur pligt” slet ikke, men jeg vil gerne gøre det ordenligt og have det vigtige med. Bloggen fungerer jo i den forstand også som en slags dagbog for mig selv. Og så skulle man jo tro, at så mindeværdig en tur, den glemmer man ikke. Man glemmer ikke, at man har været der, og selvfølgelig heller ikke overrodnet at det var en fantastisk tur. Men jeg ved fra en tidligere tur til Guatemale, Honduras og El Salvador, hvor jeg ikke kan finde mine dagbogsnotater, at det er mig helt umuligt at huske detaljer, som jeg gerne ville have kunne huske nu. Det var også en længer etur, og er længe siden – men stadig. Det her er heldigvis kun lige knapt et år siden, så det er med, at skrive, mens man kan huske følelser og stemninger.

Dette var en meget spændende dag for mig. Jeg skulle først og fremmest finde ud til det Børnehjem, hvor jeg tilbragte den første tid af mit liv. Fra jeg blev udskrevet fra et børnehospital og til jeg blev adopteret i september 1963. Dels var det spændende i sig selv, at skulle se børnehjemme og så var det mindst lige så spændende, om jeg kunne finde derud, uden at fare vild. Mig og finde rundt, er ikke det bedste altid. Af samme grund havde jeg faktisk købt en telefon med GPS lige inden, jeg skulle afsted, men det viste sig så, at det ville blive for dyrt at bruge dernede. Man kan eventuelt købe et kort dernede, det er noget, jeg vil undersøge en anden gang.

Jeg startede med at gå op på Bahnhoff Zoo og finde ud af, hvordan jeg skulle begå med mig at kommer derud. Jeg skulle endda skifte tog på hovedbanegården (den flotte nye), men det gik som en leg og der var ingen problemer. Jeg kan faktisk godt lide at køre i tog og sidde og kigge ud. Jo mere vi kørte, jo grønnere blev det, og området jeg havnede i, kan bedst sammenlignes med Charlottenlund/Klampenborg hvis noget. Store villaer og masser (mange, mange flere end i Danmark) store træer – et skønt område.

Så var næste udfordring at finde Berliner Strasse, hvor børnehjemmet ligger. Det var ikke helt så nemt, men efter at have spurgt mig lidt for, kom jeg på rette vej. Jeg var i meget god tid, så jeg kunne sætte mig hos den lokale bager med en kop kaffe og puste lidt ud, og lade op til næste “heat” af udflugten. Vejret var som alle dagen dernede bare helt fantastisk. Blå himmel og sol fra en skyfri.

Da jeg ankom skulle jeg så finde ud af, hvilken af de store villaer, jeg mon skulle gå ind i for at finde Sabine. Heldigvis valgte jeg rigtigt, og fandt hende også – igen efter at have spurgt efter hende. Hun var utroligt sød og er forstander der nu. Før hende var det faktisk den søster, der i sin tid passede mig – Schwester Gerda, der var forstander. Dengang var der som det antydes søstre på børnehjemmet, men som tilfældet er så mange steder, er der ikke det længere. Jeg har for mange år siden skrevet til Søster Gerda og hun kunne sagtens huske mig. Hun er nu pensioneret og taget tilbage til sin hjemegn, som er langt fra Berlin. Hun er også en meget ældre dame nu.

Efter en lille snak og lidt kaffe begyndte vi vores tur rundt på stedet. Det er i mine øjne et dejligt sted, som jeg kun kan være glad for at have startet min færd i livet på. Selvfølgelig er meget helt anderledes nu end dengang. Gården som er afbiledet ovenfor, er en går som jeg har et foto af, taget dengang, og hvor jeg muligvis også er på. Dengang blev barnesengene stillet derud og så hentet ind igen senere. Nu er det så legetplads. Der er også en stor forskel i antallet af børn, ligesom der næsten ingen adoptioner foretages længere. Der lægges nu stor vægt på det forebyggende arbejde og lære de mødre, der mangle evner og færdigheder udi moderskabet disse. Den afdeling så jeg også. Så også et lille barn, som havde været der næsten et år, og som det samme dag ville blive besluttet, om han skulle tilbage til sine forældre, eller hvad der skulle ske. Vi talte også om, hvor hårdt det er for personalet, som jo ikke kan undgå at knytte sig til de små mennesker. Der har Sabine en stor fordel som forstander, i forhold til at kunne hjælpe sit personale – hun er psykolog. Og disse samtaler er nødvendige, helt forståeligt.

Vi gik en tur i den dejlige have, der omgiver de her villaer, der ligger strøet som perler på en bakke. En af dem opholdt mine forældre sig i, da de var og hente mig for alle disse år siden. Mange af de træer – hvis ikke dem alle, der står i haven har været med til det, for de er alle mega store og skyggede dejligt for den hede sol. Når jeg går sådant et sted, bliver jeg frygtelig ked af danskernes mani med at beskære og fælde træer i en uendelig strøm, og den manglende påskønnelse af, hvor meget stemning de skaber. Stod det til mig, havde vi mange flere træer – høje ubeskårede træer i Danmark. Læg mærke til, hvad det er, der blandt andet er så specielt ved Berlin, og en del af det, du elsker. Det er træerne.

Vi havde været haven rundt og talt og gjort ved et par timer. Det var tid at sige farvel og tusind, tusind tak til Sabine. Jeg kan ikke (stadig ikke) takke hende nok for hendes fantastisk varme og søde måde at tage imod mig på, og hendes fine rundvisning. Jeg fik også et hæfte, der blev lavet tilbage i 2001 i andledning af hjemmets 175 års fødseldag, hvor man kan læse om hvordan hjemmet fungerede før og ikke mindst er der en stor artikel om Søster Gerda. Det hæfte passer jeg selvsagt rigtig godt på.

Bagefter gik turen så tilbage, men på vejen var der et andet visit, jeg gene ville have gjort. Min biologiske mors sidste adresse ville jeg gerne se (jeg nåede at se flere i ugen), så det var planen på vejen hjem. Det gik også godt nok, og igen efter lidt roden rundt fandt jeg det. Dog var det svært at se nøjagtigt, hvor hun har boet. Og man ringer jo ikke bare på og spørger – eller det gjorde jeg ihvertfald ikke. Så er det man gerne ville have et Tv-hold og noget i ryggen. Men uanset er det slet ikke sikkert, det er beboelse mere. Som jeg kunne forstå det var det nærmest kollegieværelser, der hvor hun boede. Altså helt oppe under taget. Som beskrevet kunne jeg ikke helt regne ud, hvor det skulle være men bygningen ovenfor, burde være den, hun kom ind igennem.

Noget andet, jeg hele tiden gerne ville se, mens jeg var dernede var Schöneberg Rådhus. Det viste sig, at det lå lige for enden af gade, hvor bygningen ovenfor beskrevet lå. Så det var jo let, så jeg gik hen for at se rådhuset. Der var en fin udstilling omhandlende II. verdenkrig øst/vest og det faktum at mange familiemedlemmer og naboer meldte hinanden.

Jeg fik set det, og så var jeg dælme også færdig, og ville bare tilbage. Men jeg var godt klar over, at kom jeg først tilbage til hotellet kom jeg aldrig ud igen, så jeg kunne lige så godt spise på vejen. Det forklarer også, at det blev ovensiddende restaurant, for jeg orkede ikke den store jagt på noget andet, men det gjorde ikke noget, det smagte skønt. Og indrømmet, det havde været en fysisk og mentalt udmattende dag for mig. Så at sidde lige så stille i den milde sommeraften og nyde dejlig vin og mad, var lige hvad jeg trængte til. Og der var ikke langt til hotellet derfra og ikke mindst et bad og en seng. Vil du se flere fotos, ligger de her.

Berlinmuren – Kulturhistorie rives ned!

IMG_3825opt2_Lopper
Et stykke af den berømte mur, som den så ud 21. maj 2012, hvor jeg var der

Jeg må sige, jeg blev både ked af det og rystet, da jeg læste her i dag, at man vil rive det sidste af muren ned. Jeg er sørme glad for, at jeg nåede, at se den, da jeg var dernede.

Der ligger megen smerte og utrolig meget historie i den mur, og jeg havde forståelsen af, at den del, der nu var tilbage, skulle blive stående. Den er som det ses ovenfor et udendørs galleri med fantastiske skillerier hele vejen. Det er ikke okay i mit hoved, og det er jeg så ikke den eneste, der synes. Boligblokkene må sno sig efter muren. Den er der kun en af, og forhåbentlig kommer den aldrig i sving i tidligere funktion, men det betyder ikke, at den skal rives ned. Hvad synes du?

Kommentarproblem løst efter et smut til byen

IMG_4209opt2_Berlin
Rhododendron fotograferet i haven til det børnehjem, hvor jeg var som bette

Sikke en omtumlet og anderledes morgen. Startede med at jeg fik en mail fra en af jer søde læsere, at I ikke kunne kommentere her. Så fulgte endnu en besked på Facebook fra en venlig sjæl også, og det var så tydeligt, der var et problem.

Igår havde jeg problemer med, at mit afstemnings-plugin ikke viste de ting, det skulle i indlæggene, men gerne ville i sidebaren. Så vidt vides, har jeg stadig det problem, medmindre det også har løst sig med det andet. Først skulle jeg dog lige over til byen for nedennævnte.

Til morgen havde jeg lige et ærinde hos Optikeren, hvor vi er ved at pejle os ind på, at løse mine kontaklinseproblemer. Mine øjne er blevet lidt sarte med tiden, dog uden at være røde eller på anden måde synligt mærket af, at de har brugt linser i snart mange år. Men når det er sagt, så skal jeg jo helst kunne bruge i lang tid endnu. Det kan så måske knibe, for jeg føler mig lidt generet. Men kan jeg bare bruge noget af tiden og så tage briller på, når jeg tuller rundt her eller om aftenen, så er det såmænd også godt. Men min meget kompetente og flinke optiker ville gerne, at jeg skiftede til 1-dagslinser i stedet for vædsker og månedslinser og det er så det, vi prøver i øjeblikket i flere varianter. For med som så meget andet, skal jeg jo være “på tværs”, så det er ikke så lige til at finde noget, der duer. Men vi er da tættere end nogensinde og jeg tror på det.

Jeg kan kun anbefale disse kompetente og utroligt søde mennesker, som overtog efter min gamle optiker for et par år siden. Han havde ret, når han sagde, at dem ville jeg blive meget glad for. Så bor du i området og bruger du briller eller kontaktlinser, og er du ikke tilfreds med den optiker du i øjeblikket bruger, så får de min varmeste anbefaling. Jeg har brugt forretningen siden jeg for snart et helt liv siden, startede med at bruge briller, da jeg gik i skole og så lige til nu. Og jeg har ingen planer om at skifte!

Vel hjemme igen satte jeg mig, og ville prøve at finde kilden til det her problem. Efter at have slået samtlige (næsten) plugins fra og til og test-kommenteret – eller rettere prøvet, nåede jeg et, som faktisk gjorde nøjatigt som det fik besked på. Det havde jeg fået sat “til”, men eftersom det lille hak inden I kommenterer er nok, så behøver I ikke også svare spørgsmål. Problemet var også, at spørgsmålet ikke stod der, men den bare konstaterede, at I ikke svarede, og så kunne I ikke kommentere! Jeg undskylder, men nu skulle alt være i den skønneste orden og jeg modtager med tak kommentarer igen.

Udover alt dette, så fik jeg en ny kontakt på LinkedIn til morgen, ligesom jeg fik jeg lang mail fra min søgeengel i det tyske lige inden, jeg startede denne mail. Den vil jeg svare, og så vil jeg se film, som jeg lånte af min søde veninde, da jeg var og besøge hende.

Derudover er jeg gået i “Berlin-mode” også på foto-siden og har sat mig for at komme videre i mine beretninger fra den skønne Berlintur. Jeg ved mange, er trætte af kulden, så derfor det meget sommerlige foto, der hører til i næste kapitel vi når til i den forbindelse. God dag til jer.

I spændt venten og nu med ny blender

IMG_4357opt2_Berlin_240512
Synes det var passende med et foto fra Berlinturen her. Det er selvfølgelig den sorte skulptur, der er målet med foto, men spørg mig ikke lige nu, hvad den hedder. Hvis du ved, må du gerne fortælle, for jeg har lige prøvet at finde, uden held. Det er taget 24. maj 2012

Som jeg fortalte forleden, så har jeg fået kontakt til en dejlig dame i det Tyske, der har tilbudt at hjælpe mig, udi min søgen efter mit biologiske ophav. Især på fædrende side, men også i forhold til at få oplysninger om min mors familie, hvilket har vist sig noget svært. Hun har store fordele, for hun kender systemet og sproget ikke mindst. Hun skulle have en fuldmagt og alle de papirer, jeg kunne komme på, kunne være vigtige for hende sendt. To timer scannede jeg dokumenter på biblioteket. Gudskelov havde de en, og jeg kunne scanne til jeg var blå i hovedet. Da jeg var igang, og forlængst havde overskredet den tid, så jeg, at man max. må bruge en time og normalt skal bestille tid. Men siden der ikke var andre, der skulle bruge, fik jeg så frit slag. Dejligt at få gjort.

Nu er det sendt videre, så nu er det bare at vente. Jeg var ikke klar over før jeg så “Sporløs” forleden (tror iøvrigt, det er første gang, jeg ikke har tudet), at der er noget, der hedder “Search Angels” – nu har jeg min helt egen. Det er jeg taknemmelig for i en grad, så jeg dårligt kan udtrykke det. Mere om det senere, når jeg forhåbentlig får nyt om det hele.

Og så fik jeg efter Anjoe‘s gode forslag købt en ny blender i dag. Den ligner denne, men har plasticfod. Så det var et godt forslag, og der var kun få tilbage, så det var heldigt – tak for ideen!

Nu er mit hoved stået helt af, og jeg er mere end flad. Dog går det fremad med svimmelheden heldigvis, så lidt fremskridt er der. God aften.

Også forbistret nysgerrig!

IMG_4614opt2_Berlin
Sidste glimt af Berlin, da jeg tog derfra 27. maj

Nu vi er ved arkiver, så kom jeg også til at tænke på min Berlintur, som jeg heller ikke er færdig med at skrive om. Suk! Men dejlig er den stadig at tænke på, og jeg varmer mig ved den, og de skønne sommeraftener, jeg havde dernede.

Da jeg så det her foto, kom jeg til at tænke på, at jeg i den grad, giver Mette ret. Det er altså lidt dejligt, at vide hvem der sidder derude bag skærmen, og læser med. Ganske som hende, har jeg langt, langt flere læsere, end der nogensinde smider en hilsen her.

Så jeg kan kun sige som hun:

Vær ikke generet eller tro, din kommentar sikkert ikke tæller, eller det du siger ikke er vigtigt. Alle hilsener er vigtige og hyggelige, uanset hvor lidt eller hvor meget, du har at sige. Så måske, du kunne “make my day” (Som en god gammel helt siger), og smide en hilsen, så jeg også kan få en ide om, hvem der egentlig læser med her?

Mandagstema – Sommerminder


11. maj En forårsgrøn Dyrehave


21.-27. maj Sommerens bedste oplevelse uden sidestykke – Berlin! Her Parlamentsbygningen


3. juni Klampenborg Classic Motor Meeting


24. juni Årets Derbyvinder – Darcy på vej tilbage til stalden. Desværre regnede det, men det var første gang, jeg stod på den rigtige side af hegnet på en Derbydag og således fik jeg mange rigtig gode fotos


10. juli Sandskulpturfestival, en dejlig dag sammen med en god veninde


3. juli Første gang jeg lavede Fiskecurry, men ikke sidste


17.-20. juli Rigtige sommerdage på Læsø


30. juli En favorithest går morgenarbejde – Sir Henry og Dorthe Müllertz – sådan en morgen, hvor det hele gik op rent fotomæssigt – love it


27. august Jeg opdagede denne fantastiske opskrift på pasta med tomat, mynte og mandler og kan næsten leve af den

Alle ovenstående Sommerminder har selvfølgelig været omtalt på bloggen før, men jeg har fundet fotos, der ikke har været vist her før. Enjoy!

Update: 30. oktober Foto fra Læsø tilføjet. Det skulle have været med, men jeg glemte det. Det går ikke uden de solbeskinnede dage der kommer med :-)

Mandagstema – På væggen

Mandagstemaet er “på væggen”. Først synes jeg ikke lige, jeg havde noget, der passede, men det havde jeg jo selvfølgelig, når jeg lige fik tænkt mig om. Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle vælge, for da jeg først ledte var der jo selvfølgelig flere muligheder.

Skiltet her, var ganske særligt, for det var en af de første ting, jeg så på en mur hidhørende det sted, som mit næste Berlinindlæg skal handle om. Nemlig Børnehjemmet, hvor jeg var det første år af mit liv. På stedet er også en Talepædagog, og det er det skiltet fortæller. Så et vigtigt skilt på mere end en måde.

Mandagstema – Drik det!

Mandagstemaet er “Drik det!”. På min skønne tur til Berlin, var noget af nydelsen også mad og drikke naturligvis, som det er på enhver ferie.

Denne drik hører egentlig til i mit næste indlæg om turen, men eftersom det nu lige bød sig, så kommer den her. Nabobordet til mig, havde bestilt en sådan og jeg synes det så meget spændende ud, og spurgte tjeneren, hvad det var. En Berliner Weisse, som kort fortalt er overgæret hvedeøl tilsat frugtsirup. Det lyder ikke specielt lækkert og den giftig grønne farve kunne måske også skræmme nogen. Men faktisk var det en dejlig frisk og læskende drik på en meget varm dag. Så endnu en af mange gode oplevelser på turen.