Bekymring

Normalt er jeg jo optimist, og forsøger at se det positive. Men når min søde lille mis på 17 skal til dyrlægen og udkommet er usikkert, så har jeg godt nok svært ved at “holde facaden”. Selvom man ved, det når dertil, er det altså ikke sjovt. Men nu må vi se, hvad den gode dyredoktor siger i morgen.

Jeg har fået gjort lidt rent i dag og handlet lidt, og ellers har jeg prøvet at slappe af, men ikke været på toppen hverken på den ene eller den anden led. Viden er som regel bedre end uvished. Jeg skal lade jer vide, når vi har været afsted.

Mandagstema – At slappe af/afslapning

Mandagstemaet (bloggen er desværre nedlagt) er at slappe af/afslapning. Ingen slapper mere af, end en kat, når den endelig gør det. Eller rettere, ser så afslappede ud, for de er jo også på vagt. Men jo mere trygge, jo mindre på vagt. Garbo er ihvertfald meget afslappet, når hun er faldet omkuld. Dette er et af mine favoritfotos af hende, som viser, hvor sød hun ser ud også når hun sover.

Kattens til varme

Som det ses ovenfor, så har Garbo haft det varmt idag, og træt blev hun. Selvom hun havde det varmt lagde hun sig lige i solen. Det fandt hun så også ud af, at det ikke var så smart, og flyttede sig. Hun skulle jo som vanligt alligevel flygte fra mig og kamera. Jeg skal prøve igen at få hende, når hun gaber, nu jeg har det superhurtige kamera. For som det ses, så kan man fange det.

Jeg har stort set været lige så sløv. Bare siddet i den store stol og hygget med computeren og TV. Skulle egentlig ud, men det har været for varmt udover, at jeg stadig har ondt allevegne fra den lange Derbydag. Dertil kommer, at jeg gerne vil i stalden imorgen, og så skal jeg jo bruge lidt energi.

Derudover, er der blevet vandet blomster på altanerne. Der går noget til, når det er så varmt. I maskinhuset er der opdateret og tilføjet lidt hist og pist, så det er slet ikke dumt. Men derudover er jeg stadig teknisk udfordret åbenbart, for bilen ter sig jo stadig (nu kører jeg så ikke i den) og min printer kan jeg stadig heller ikke få til noget som helst. Er noget træt af det. Men lidt firbenet selskab imorgen hjælper da lidt på det. Jeg har også brug for at lade op. Torsdag hedder den tandlæge igen og fredag lægen!!! Suk! Nogen der vil bytte helbred? Nej det tænkte jeg heller ikke! Sov godt, når I når så langt. Her skal det ikke vare for længe.

Gad vide….


Udsigten fra min altan igår

Om dagen idag, måske kunne blive lige så fin som i går. I skrivende stund er der intet der tyder på det. Det er mørkt og gråt, og jeg har været vågen siden klokken 4!!! Lige tidligt nok. Lige nu underholder jeg mig med virkelighedens krimnalhistorier på fjernsynet. Det kan jeg altid se og så har jeg en kat, der gerne vil have noget mad. Det kunne være rart med noget sol og varme til eftermiddagens ophold på Galopbanen.

Dagen igår gik med oprydning her og jeg fik gjort en masse og det var dejligt, og så havde jeg en lang chat på Skype med min ven i Østen. Som så ofte før havde jeg planlagt noget med nogle fotos, men jeg fik da postet et par indlæg på horseracing.dk. Men de gode intentioner strandede som ofte før på manglende energi og jeg fandt mig selv sovende med computeren på skødet. Så jeg kan ikke beskyldes for ikke at prøve :)

Prinsessekig

Jeg synes lige, I skulle have et Påskeskud af Prinsessen. Hun har det strålende og efter vi stoppede med gærpiller, har vi ingen opkastninger haft. Hun leger og stortrives, og jeg takker min skaber for hende. Hun er simpelthen så dejlig. Lige p.t. ligger hun i sin kurv og får een skraber – og snorker gør hun også :)

Verdens dejligste 17 år idag

Søde dejlige Garbo bliver 17 år idag. Jeg kan ikke servere ekstra lækkert for hende i form af rejer, for dem tåler hun ikke mere, men hun får ekstra mange kys og kram. Jeg tror faktisk ikke, hun er i tvivl om, at hun er verdens dejligste :)

Og jeg ved godt, hun er min kat, men alle der møder hende giver mig ret – hun er en ualmindelig dejlig kat og man kan ikke ønske sig den bedre end hende.

En ny dag og en opringning

Jeg var vågen klolkken 4 første gang. Helt klart for tidligt, og som så ofte, var jeg “kollapset” på sofaen. Jeg tog mig sammen og gik i seng, kun for at ligge der og rode og ikke kunne finde ro nogen steder en times tid. Så stod jeg op og tog en pille, og gik ind og puttede med Garbo på sofaen. Så kunne jeg sove og sov lige til klokken 10.

Lige da jeg var vågnet ringede telefonen.l Det var fra butikken, hvor jeg har købt min madolin. De ville bare spørge, om det var okay, at de sendte mig den nye model, som var bedre? Den kan foldes sammen og er faktisk dyrere end den anden, men jeg ville selvfølgelig få den til samme pris, da de ikke kan skaffe den gamle model. Ja selvfølgelig må de det. Fin service også – se det er sådan nogen steder, jeg gerne vil handle :)

Helbredsmæssigt er vi ikke videre, stadig feber her til morgen :( Men hvis vi ser positivt på det, så sner det udenfor, og jeg kan ligge her og kigge ud på det.

En ravnemor

Er hvad jeg er. Som jeg fortalte var jeg jo ikke sulten og derfor fik jeg sen frokost og morgenmad i et. Jeg hyggede mig gevaldigt, men var godt irriteret på Garbo, der var helt elektrisk og insisterede på at terrorisere mig helt vildt. Jeg skulle være klogere end at ignnorere hende, for hun er klog og hun laver aldrig ballade uden grund. Det VED jeg og alligevel blev jeg bare mere og mere irriteret på hende – INDTIL det gik op for mig, at jeg havde glemt at give hende mad. At jeg ikke er sulten skal jo ikke gå udover den stakkels kat! Dælme godt, hun kan gøre opmærksom på sig selv. At hun har energi til at lave sådan en ballade borger også for, at hun har det godt og er frisk – så på den led fint. Men spørg om jeg har en flov smag i munden…. Det er sørme godt, dyr ikke bærer nag (her indsættes rødmende smiley)!

Ren råhygge

Var det idag efter Metro. Vattæppet op om ørerne og efter en god lur, så kom Garbo og placerede sig ovenpå mig (læg mærke til, at hun lægger poten på min hånd), og så så vi ellers Dr. Phil, som vi havde optaget på den nye digitale boks – jeg skal hilse og sige, at den er vi RIGTIG glade for ;-)

Mandagstema – Fritid

Når man som jeg er pensioneret, kan man vel dårligt tale om fritid. Men man kan tale om de aktiviteter, jeg bruger min tid på, som jo er fritid uanset. Det er vist ingen hemmelighed, hvad jeg bruger mine kræfter på. Mit hjem, Garbo, heste, stalden, Galopsport, venner og fotografering, og nedenstående repræsenterer det hele. Det var svært at vælge men her er de altså. Og du kan se de andres her.


Forest Thai Eleven på vej til start – han er iøvrigt på vej til Bechman stalden


Et af mange fotos af min udsigt


Susie og Alfie på vej hjem fra banen


Garbo på “sin pind”