Et ekstra eftersyn og lidt underlig information

Så har jeg været på min første ekspedition i dag. Det var en tur til optikeren. I et forsøg på at få noget motion gik jeg derover og hjem igen, og det giver da 4 km. Bedre end ingenting tænker jeg.

Grunden til dette eftersyn var, at jeg da jeg var der sidst for nye linser, synes min optiker, jeg kunne prøve nogle stærkere linser. Ikke meget, men lidt stærkere, fordi jeg også selv synes, jeg ser lidt i underkanten af, hvad jeg burde, uden at kunne sætte fingeren helt på det.

Dem prøvede jeg så, og havde egentlig sagt, at hun godt måtte bestille dem hjem. Så blev jeg i tvivl og ringede til hende. Vi blev enige om, at jeg kiggede forbi i dag til et lille ekstra tjek, så vi kunne få hold på det med linserne. Det viste sig, at der ikke var nok at hente i forhold til de nye linser, så dem droppede vi igen, og fortsætter med gammel styrke. Så langt så godt.

Så spørger hun, om hun lige må kigge i mine øjne med sådan en “dims” (den har sikkert et korrekt navn af en slags), og selvfølgelig må hun det. Det gør hun så, og så fortæller hun mig, at der altså er en grund til, at jeg ikke ser optimalt.

Mit venstre øje har altid været det dårlige øje, der “hang efter” det højre om jeg så må sige. Det gør det stadig, men det føltes som om det hænger ekstra, og det gør det. Det er blevet dårligere og det er fordi, jeg simpelthen har begyndende grå stær på det. Ikke i hele synsfeltet, men i underste kant af øjet. Således er der på det øje nu er 90% syn, vi ikke kan regulere bedre. Det skal være meget værre før man griber til drastiske metoder (operation, som er meget rutine), men det var da en noget underlig melding at få. Jeg troede så også, det var noget, man først fik når man var ældre, men hvornår har jeg nogensinde været normal, hvad helbred angår…..Det er umuligt at sige, hvordan det udvikler sig, men foreløbig skal vi bare holde øje (ha, ha) med det. Og det gør vi så…..

Heldigvis ser jeg ikke dårligere, end jeg kunne se de mange smukke blomster på vej derover. Her syrener som jeg elsker. De varer desværre så kort, så nyd dem, mens de er her.

Omstart og opfølgninger


Charlottenlund Skov, fotograferet på vejen ud i dag

Dagen startede tidligt, og uret ringede klokken 5. Afsted til stalden, hvor jeg ikke har været de sidste to dage, da jeg først skulle komme mig over weekendens strabadser. Ikke at jeg synes, jeg overdrev drikkeriet – slet ikke, men jeg er ikke vant til at feste, og overskred langt min grænse for aktivitet på en dag. Og så betaler jeg “regningen” bagefter. Sådan er det.

Det var skønt at komme i stalden i dag, og nu har roen sænket sig over land og by og ikke mindst stalden ovenpå det store Derbydrøn. Så idag var en yderst fredelig dag, hvor jeg havde masser af tid til at nusse ekstra om de firbenede. Det nød de også.

Jeg begav mig tidligt afsted hjemover, for så kunne jeg lige nå et bad, inden et par opfølgningsvisit. Dels hos ørelægen (hvor jeg har gået et pænt stykke tid, p.g.a. svimmelhed, som heldigvis er stort set væk nu) og hos optikeren. Hos sidstnævnte har vi forsøgt os udi nogle andre kontaktlinser. Det er slået helt fejl, for nu at gøre en kedelig historie kort. Så nu holder vi os til dem, jeg har brugt lææænge, men som virker. Så må jeg eventuelt supplere med læsebriller over linserne, for andet er der ikke, at stille op, når jeg er så “bøvlet”/sart. Og det er jeg altså. Det vidste jeg godt, og havde advaret, men nu har vi så prøvet det.

Jeg havde IXUS med i lommen, og på vej hjem røg der et par foto i kassen af Charlottenlund Slot, som tog sig strålende ud i solskinvejret.