The spoon theory – på dansk

The spoon theory – på dansk

Forfatteren til The Spoon Theory har lupus, som er en lidet flatterende bindevævssygdom. Hun har skrevet historien ud fra en samtale, som hun havde med en veninde.

De er ude at spise sammen og under middagen tager Christine, sin medicin. Veninden kigger på hende og ud af det blå spørger hun: “Hvordan føles det at have Lupus og være syg?”
Christine undrer sig lidt, for veninden HAR set hende tage medicin før.
Hun har set hende være nede.
Græde af smerter.
Være træt.
Melde afbud til aftaler.
Være med til samtaler hos lægen.
Så hvad mere er der at vide?

Christine mumler noget om piller, undersøgelser osv., men veninden bliver ved: “hvordan FØLES det – ikke fysisk og sådan, men hvordan føles det for DIG at være syg?”.
Christine kigger sig lidt omkring og ved ikke helt hvad hun skal svare. For efter års venskab kender veninden jo udmærket til den MEDICINSKE betegnelse for lupus. Men det er ikke det, hun vil vide noget om.

Christine kigger sig lidt rundt omkring på bordet, for at få hjælp til at svare på spørgsmålet, for hvordan kan man svare på et spørgsmål, som man reelt ikke selv kender svaret på?
Hvordan forklarer man en anden person, om hele dagens aktiviteter og konsekvenser og de følelser som der kommer ud af dem?
Ting som for langt de fleste mennesker er normale, kan i sygdomssituationer være som at bestige bjerge. I stedet for at give op dér og sige: “Tja, det ved jeg faktisk ikke”, fødes i det øjeblik “ske-teorien”.

Christine samler samtlige skeer på bordet i hænderne, og giver dem til veninden. “Værsgo, nu har du Lupus”.
Og så forklarer Christine at forskellen mellem at være syg og rask, er det at skulle træffe valg – konstant – eller hele tiden være sig bevidst om ting, mens den raske person ikke tænker så meget over dagens valg.

Den raske person lever sin daglige “luksus” uden at træffe valg for hver enkelt detalje – og det er en gave som de fleste tager for givet. For de fleste mennesker, så er dagen fyldt med uanede muligheder når de står op. Og de har energi til at gøre lige præcis hvad de har lyst til, i lige præcis det øjeblik tanken kommer til dem.

Skeerne i venindens hænder skal illustrere dagens handlinger. Hun skal holde dem således at Christine kan tage dem fra hende igen, fordi de fleste af os der rammes af sygdom oplever et “tab” af et liv de engang kendte. Så hvis Christine har kontrollen med at tage skeerne fra veninden, vil veninden vide hvordan det føles når noget andet, i dette tilfælde Lupus, har kontrollen over én.

Veninden forstår ikke helt hvad det går ud på.
Det er sikkert bare et sjovt indslag af de mange, som de altid har, når de er sammen.
Men Christine er meget alvorlig og beder veninden om at tælle skeerne. Hver ske skal illustrere en handling. Og alle skeerne illustrerer dagens energi-niveau.
“Jamen jeg skal da bruge flere skeer – her er kun 12? “Nej, dét der er hvad du får!”, hvorefter veninden ser lidt skuffet ud, og så ved Christine at hun har fat i noget af det rigtige.
“Vær bevidst om hvor mange skeer du har, og tab ikke nogen af dem – husk på at du har Lupus”.

Så bliver veninden bedt om at opremse alle de ting som hun foretager sig gennem dagen. De sjove ting kommer på bordet.
Forfra!
Husk på at hver ting koster en ske!

Den første opgave bliver lavet om til “jeg gør mig klar til at gå på arbejde”, hvorefter Christine flår en ske ud af hånden på veninden. “NEJ! Du kæmper for at få dine øjne op og indser at du allerede er sen på den – du sov ikke særlig godt sidste nat. Du kravler nærmest ud af sengen, og tvinger dig til at spise morgenmad, for hvis du ikke får morgenmad kan du ikke tage din medicin. Og hvis du ikke tager din medicin kan du ligeså godt lægge resten af dagens skeer fra dig, og i morgens skeer med!”

Christine tager altså skeen, og det går op for veninden at hun ikke engang har fået tøj på endnu!
At gå i bad koster en ske. At komme i tøjet endnu en ske, hvorefter Christine forklarer at det ikke altid er ligetil at komme i tøjet. Måske gør fingrene så ondt den morgen at det at bruge noget med knapper er udelukket. Måske skal udslet på armene skjules af lange trøjer. Måske skal der gøres ekstra ud af håret, fordi det falder af. Og så er der hurtigt gået 2 timer. Og et par skeer…

Allerede før veninden kommer på arbejde er der røget 6 skeer. Christine forklarer hende derfor at nu skal hun nøje overveje, hvordan resten af dagen skal gå.
For der er kun 6 skeer tilbage. Og når de 6 skeer er brugt, er der ikke mere energi tilbage. Nogle gange kan man “låne” af i morgens skeer, men så skal man huske på at man har de skeer færre dagen efter.

Samtidig vil man hele tiden skulle have i baghovedet om i morgen bliver dagen hvor man vågner op forkølet, eller med en anden infektion, hvor leddene går i selvsving eller hvad kroppen nu kan finde på at præsentere én for. Det kan man ALDRIG spå om. Så det er en god ide, at passe meget godt på skeerne.

Veninderne gennemgår resten af dagen, og veninden finder ud af at det at springe frokost over kan koste en ske, at stå op hjem i bussen kan koste en ske, at sidde for længe ved computeren kan koste en ske. Christine tvinger sin veninde til at tænke anderledes over tingene, for det gælder om ikke at løbe for mange ærinder – der er jo også en middag til aften, der skal spises.
De taler videre om dagens begivenheder, som de forestiller sig til, og så er veninden sulten. “Ok”, siger Christine, “men du har kun 1 ske tilbage. Hvis du laver mad, har du ikke energi nok til at vaske gryderne op efter dig. Og hvis du tager ud på restaurant kan du være så træt at det ikke er sikkert for dig at køre hjem”. Christine forklarer også at på det tidspunkt, er hun sikkert også så træt at hun ikke ORKER at lave mad.

Veninden beslutter sig for suppe – det er trods alt ikke vanskeligt. Igen pointerer Christine at hun kun har én ske tilbage – og hvad skal den bruges på?
Ud at lave noget sjovt – mødes med veninder på cafe, gøre rent, vaske tøj… men du kan ikke gøre det hele. Du bliver nødt til at prioritere.
Og nu forstår veninden hvordan det er for Christine, og hun sidder med tårer i øjnene og siger: “Christine, hvordan kan du gøre det? Hvordan kan du gøre det her hver evig eneste dag?”
Christine forklarer ganske enkelt, at nogle dage er værre end andre dage, nogle dage har hun flere skeer end andre. Men hun ved at hun aldrig kan få det til at gå væk, hun kan aldrig glemme det, og hun er tvunget til altid at tænke over det.

Roligt tager Christine en ske op af lommen og giver den til veninden mens hun siger: ” Jeg har lært at leve mit liv med en ekstra ske i lommen, du er nødt til at være forberedt”. Og Christine fortsætter: “Det er hårdt og den hårdeste ting jeg skal lære er at geare ned. Selv den dag i dag kæmper jeg med det. Jeg hader at føle mig udenfor, hader at måtte vælge at blive hjemme eller undlade at lave ting som jeg gerne ville lave”. Alt hvad der er let for andre vil for en med diagnosen være 100 jobs i ét. Man skal holde øje med hvordan vejret er, holde sig varm, sætte en strategi som om man var på vej i krig. Og her er forskellen ml. syg og rask. Der skal planlægges ned til mindste detalje. “Det er den smukke mulighed bare at kunne GØRE uden at TÆNKE. Jeg savner den frihed. Jeg savner det liv jeg havde før – hvor jeg ikke altid skulle tælle skeer”, siger Christine.

Da de går ud fra restauranten og giver hinanden et knus siger Christine mens hun holder den ene ske i hånden: “Det er ok. Jeg betragter det egentlig som en form for velsignelse, fordi jeg er tvunget til at tænke over alt jeg foretager mig. Er du klar over, hvor mange skeer der går til spilde blandt mennesker? Jeg har ikke plads til spildt tid eller en tabt ske, og jeg har valgt at bruge min ske sammen med dig!”

Christine har Lupus, men der er lighedspunkter med mange andre sygdomme. Trætheden, mangel på energi og smerterne.

Ønsker du at læse originalteksten, så kan du finde den lige her!

17 tanker om "The spoon theory – på dansk"

  1. Hej,

    teksten beskriver ganske godt, hvordan det er at have en kronisk sygdom. Det kan så være den ene eller den anden sygdom. Os der er født med den er lidt heldigere, for vi kender “kun” den til tilstand.

    Skehistorien sluttes med: Christine har Lupus, men der er lighedspunkter med mange andre sygdomme. Trætheden, mangel på energi og smerterne. Jeg ved det er en lille ting for mange, for mig betyder det rigtig meget at i valgte at bruge “men”. Prøv selv at læse den samme sætning og erstat “men” med “og” eller eventuel helt at undlade “men”.

    Carpe diem
    Kim

    • Velkommen til Kim, du har ganske ret i din betragtning. Os der er født med den, kender “kun” til, at være i det. Dog kan det jo godt blive værre med årene, og det synes jeg aldrig, man vænner sig til.

      Tak for din hilsen!

  2. Hvor er det en fantastisk forklaring med skeerne om kronisk sygdom. Jeg var hos en veninde et par timer i formiddags, sov til middag og nu har jeg lige gået en kort og stille tur med mand og hund. Faktisk ikke flere skeer tilbage.

  3. Hej
    Hvor er det befriende at læse en så beskrivende “dagligdag”.
    Jeg er ret ny i det at skulle leve resten af mit liv med en kronisk sygdom (konsekvenserne af for lavt stofskifte), men hvor er det rammende med det at “bruge skeerne”. Den vil jeg også bruge fremover.
    Jeg synes også det er et spørgsmål om at have tålmodighed.

    • Hej Margit

      Og velkommen til. Det er ikke let, det skal Guderne vide, og det er jo især svært, fordi det er så vanskeligt, at forklare for andre, hvordan man har det og hvad man kan. Jeg synes også skeerne er en rigtig fin måde at beskrive det på. Jeg har været “i træning” i 10 år, og jeg har stadig mine øjeblikke, hvor jeg synes, det er svært, og skal minde mig selv om, at jeg er nødt til at passe på mig selv. Nogen dage gør jeg det ikke, fordi der engang imellem bare er noget jeg vil, men jeg betaler helt sikkert prisen promte også.

      Håber du finder din ballance, så godt det er muligt henad vejen.

  4. Mange tak for denne smukt fortalt historie, noget som jeg kan tage til mig som kronisk syg. Jeg har af og til mistet både lyst og mod, men er nødt til at holde mig oppe og komme videre.

    Den med skeerne vil jeg tænke meget over, og helt sikkert være noget jeg kan bruge for at få mig selv op igen.

    Er glad for at min veninde delte linket til dig, så jeg kunne få læst de ord, som virkelig kan give en noget power igen.

    • Hejsa, og velkommen til. Ja, jeg synes også, det er godt forklaret og giver en et boost, når man er lidt nede over, det man ikke kan. Dejligt du også kunne bruge den og det var jo netop fordi, den er givende og forklarende, at jeg valgte at den skulle være her fast. Håber, du også finder andet interessant, nu du er herinde – du er ihvertfald altid velkommen.

  5. Tak så sandt som skrevet står. Der er ikke to dage der er ens. Håber mange vil læse disse sider, og forstå, hvordan vi kroniske syge har det. Husk vi har ikke selv valt vorsygedomme og hverdag. Sklerose er en dum sygdom.

    • Der er mange sygdomme, som er dumme Peer, men Sklerose er helt bestemt, en af de værre, det kan vi slet ikke blive uenige om. Tak for din hilsen, hvilket altid luner. Når det er sagt, skal det jo lige siges, at det ikke er mig, der har skrevet teksten, jeg har bare oversat den til dansk. Men du har ret, det er sådan det er for mig, dig og mange, mange andre.

  6. Hej.

    Dette er ikke en reklame – min intention er at hjælpe og måske sammen med nogle af jer afprøve om hypnose kan hjælpe.

    Efter at have læst opslaget på facebook – kunne jeg genkende noget i mig selv. Noget som jeg ikke har kunne sætte ord på – så tak for de ord. De lettede. Nu kan jeg også forklare mine omgivelser om min hverdag. Når det er værst, kan jeg ikke engang sortere opvaskemaskinen :(. Jeg fik piskesmeld for 8 år siden og kunne ikke vende tilbage til arbejdet. Depression, sukkersyg og angst kunne kun holdes ned med en stor håndfuld piller. I dag har jeg kun sukkersyge pillerne tilbage (efter at have lagt dem i 2 år – suk)

    Som de fleste af jer, havde jeg prøvet alt og en dag kom hypnose på prøve. Efter en session hypnose, var jeg fri eller så meget fri som fysikken tillod det. Idag kan jeg finde “flere skeer” med selvhypnose og er meget bedre til at se tingene fra den lyse vinkel.

    I dag er jeg selv Hypnotisør og har været det i 3 år. Jeg har mødt alt mellem himmel og jord i min klinik. For mig, er alt muligt, så længe det modsatte ikke er bevist. Hvis nogle af jer har den samme opfattelse, vil jer gerne give 2 personer gratis behandlinger til at håndtere smerte og finde glæden i at finde “flere skeer”.

    Til skræk og advarsel: hypnose virker ikke for alle og alle problemer. Men er du det rigtig sted i livet og har en tro på at du kan, så er der meget du kan og det er de fleste :)

    Første til Mølle :)

    Kig lidt på:
    http://www.holbaek-hypnose.dk
    https://da.wikipedia.org/wiki/Hypnose

    Har du lyst til at prøve? Send en mail til klinik@holbaek-hypnose.dk.

    Hav en rigtig god dag

    Daebee

    • Normalt ville jeg ikke tillade et sådant “reklame-indslag”, men da det potentielt kan hjælpe nogen, vil jeg lade det være op til mine læsere selv at vurdere, om det er noget, de evt. har lyst til.

  7. Mange tak for en god beskrivelse af en kronisk syg. Jeg kan godt sammenligne mig selv i historien. Det kan godt være dage med kun en ske. Men så har jeg heldigvis min lille søde, forstående, gode hund. Som holder mig i gang. Jeg kan jo ikke svigte hende. Hun skal jo have sine mindst tre daglige ture.

    • Elisabeth – velbekomme, som sagt tidligere, det er jo ikke mig, der har fundet på, jeg har bare oversat indlægget. Men giver dig helt ret, det beskriver det så udemærket.

  8. Pingback: Nul skeer tilbage | deborah.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


tre + 2 =

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>