Det fik sin ende

Så blev det søndag, og det var en dag, der gjorde en ende på flere ting. Først var det sidste løbsdag på Klampenborg Galopbane, og det er altid en underlig dag. I år endnu mere i og med, at jeg jo slet ikke har været på banen, som jeg plejer.

Senere på dagen, blev det så bekendtgjort, at Biden har vundet Præsidentvalget i USA og at Kameela Harris bliver USA’s første kvindelige vicepræsident. Er jeg glad? Det ved jeg faktisk ikke. Uanset udfaldet, er der ikke så meget at gøre, end at få det bedste ud af det. Jeg var dog nået til et punkt med Trump, hvor jeg tænkte, at uanset kunne det forhåbentlig kun blive bedre. Jeg ved ikke nok om Biden til at mene ret meget om ham. Der er helt sikkert punkter, hvor jeg er sikker på, det bliver bedre, men der er nok også modsat. Det er sjældent, man får det hele, uanset. Vi må se, men nu er det ihvertfald en ny begyndelse for USA.

Desværre blev dagen ikke en ende på Coronavirus og hele det helvede, det fører med sig. Tværtimod er der flere nedlukninger og tallene bare stiger og stiger, for nu bare at nævne noget. Hvis ikke man er deprimeret, vil jeg tænke, at man meget hurtigt kan blive det. Jeg prøver at holde hovedet højt, men jeg skal godt indrømme, det begynder at blive noget anstrengt og har været det et stykke tid.

Jeg takker for gode venner, der skriver og ringer og som jeg har tæt kontakt med, og selvfølgelig de få jeg også ser. Jeg synes det meste er op ad bakke for tiden, og således har helbredet også været det. Det går bedre, men er ikke slut endnu sådan helt, men jeg er ikke dårlig dårlig. Men eftersom vi er i den situation, vi er, må jeg jo nok bare selvisolere foreløbig. Det er jo retningslinien, selvom jeg overhovedet ikke tror, jeg har noget der bare minder om Corona. Jeg håber, I har nyder jeres weekend….

En tur med farver på

Det var slet ikke meningen, at jeg skulle ud og gå i søndags, som jeg skrev. Meningen var, at jeg skulle få styr på projekter her (hvis jeg gad), og ellers bare slappe af. Men da jeg så det fantastiske vejr, ændrede jeg strategi.

Målet for turen var Galopbanen, hvor jeg selvfølgelig også tog nogle fotos. Jeg ved nemlig, hvor smukt der er, når vi er på denne årstid ikke mindst. Og nu var vejret til det, så det var om at komme derned, når jeg nu kunne. De fotos, du ser her, er dem jeg tog dels på vej derned og dels på vej hjem igen. Det var fantastisk dejligt og en tur på lige over 5 km.

Siden har det været regn og blæst, og jeg tænker, at det var de sidste farver, jeg nåede. Ikke mindst fordi jeg nu er blevet dårlig med feber. Og som sådan også af den grund holder mig her. Som ofte tænker jeg på, hvor godt det er, at jeg elsker mit hjem og sagtens kan få tiden til at gå – også når jeg ikke er dårlig.

Dagen i dag er valggyserdag i USA, og som jeg skrev i går, så ved jeg virkelig ikke, hvad jeg skal mene. For mig ville det nok være det bedste af to onder. Vi må se, hvilket det bliver …

Bekymringer – US valg 2020 m.m.

Som mange ved, så er jeg af fødsel amerikansk. Hvad mener jeg så om valget? Tjah, jeg ved det ikke. De fleste ved også, at da jeg var i USA og besøge min familie, var da Donald Trump blev valgt. Dengang kendte jeg ikke nok til Donald Trump, og synes han var et frisk pust. Og eftersom jeg ikke ville stemme på Hillery Clinton, jamen så var det blevet Trump på det tidspunkt.

Nu er vi så 4 år nede af den vej, der hedder Donald Trump og hvad skal man næsten sige til det. Han er ihvertfald for viderekommende, det er helt sikkert. Økonomisk har han leveret, og så har han jo ihvertfald slet ikke leveret i forhold til Covid_19. Joe Biden kender jeg slet ikke, men umiddelbart virker han ikke tillokkende for mig. Så jeg ser det nok som mange ser det – uanset, hvad der sker, er USA mere eller mindre på den. Man kan blive bekymret for, hvordan det amerikanske folk derovre vil reagere, næsten ligemeget hvordan det ender.

Oveni alt det her valghalløj er der Coronavirus og terrorhandlinger at forholde sig til også. Jamen vi hygger os da (ironi kan forekomme)! Det er urolige og meget bekymrende tider vi lever i. Uanset, hvad du ville stemme, ønsker jeg dig en god valgaften, hvis du skal se valg.

Tidlig tåget morgentur

Lørdag morgen vågnede jeg tidligt og selvom jeg stadig var træt, kunne jeg ikke falde i søvn igen. Jeg havde ligget længe og vendt og drejet mig, og det var der ikke noget konstruktivt i. Så jeg stod op, og så tog jeg tøj på, greb kameraet og kastede mig ud i det tågede, men uanset dejlige vejr. Jeg kan faktisk godt lide tåge. Det giver sådan en lidt eventyragtig steming.

Det viste sig, at da jeg først kom ud, var jeg faktisk ikke træt, og det var dejligt at komme ud i luften. Det endte med lidt over 3 km, og som vanligt for mange fotos. Nu jeg var ude, var det jo om at nyde og fotografere efteråsfarverne. For nu er de næsten væk p.g.a. blæst og regn.

Det med at være træt, var da helt væk og jeg ved ikke, hvor alt den energi lige pludselig kom fra, men jeg fik sørme også hentet noget Julepynt i kælderen, sat min ventilator i kælderen og støvsuget. Resten af dagen gik med galop og redigering af fotos. Slet ikke dårligt af en lørdag og være….

For det ikke skulle være løgn blev det fantastisk vejr søndag, hvor jeg også var ude og gå, men der var vejret noget helt andet.

På den sidste dag i oktober – Goodbye Sir Sean Connery

Sådan som det her år er gået, er det næsten symbolsk, at vi også i dette Herrens år skal tage afsked med en superstjerne af format og en mand og skuespiller, jeg altid har beundret. Det er jeg langt fra alene om, og nettet oversvømmes med hyldester til Sir Sean Connery. Og om nogen fortjener han det. Gudskelov sov han stille ind, som han ønskede det, i den høje alder af 90 år.

Jeg vil ikke bevæge mig ud i en beskrivelsee af alle hans film og meritter, for dem er der andre, der skriver om, og de er lette at finde. Jeg vil bare sige tak for alle de gode oplevelser, som vi heldgvis kan gense igen og igen. Der er ikke mange fra hans æra tilbage, og slet ingen der når hans format. Men han er den, de alle gerne vil være og der er noget at stræbe efter og meget få når ham til anklerne. Jeg håber bare, han vidste, hvor meget hans publikum elskede ham. R.I.P.

Træls terror torsdag

Det er godt nok noget af en torsdag at vågne op til. Efter besked fra Postnord, kunne jeg se, at jeg skulle ned efter en pakke. Samtidig ville jeg gå en tur på en halv time. Det har jeg besluttet, jeg skal prøve at gøre, hver dag. Om det bliver sådan ved jeg ikke, men i dag gjorde jeg det. Og godt jeg gjorde det der, for det ser meget truende ud. Men om det bliver til mere, er ikke til at vide. På vej hjem hentede jeg pakken.

Så var det op, og jeg skulle have kontakt til en, der ville købe min stol og vi havde faktisk aftalt, at de skulle komme forbi i morgen. Så var de sat i karantæne, så det var aflyst. Sådan noget møg. Jeg havde lige glædet mig. Nå, men det var jo ikke hans skyld og han vender retur når det er overstået om åbenbart 15 dage, hvis stolen ikke er solgt…

Så var det ind og kigge nyheder. Det var da som ofte en rigtig dårlig ide, for her til morgen havde der været et terrorangreb i Nice, Frankrig. Så hæger de igen. Det kan ikke siges tydeligt nok, der skal ikke gives ved dørerene. Oveni, har en lille pige mistet livet til en flugtbilist på Frederiksberg. Ikke at det som sådan er relateret andet end de formentlig er trosbrødre.

For lige at sætte prikken over I’et, så har jeg også problemer her på bloggen, hvor jeg ikke kan få lov at skifte header. Jo det kan jeg godt, hvis jeg tager et af dem, jeg har liggende. Men jeg ville gerne skifte til noget nyt. Det kan jeg ikke. Har aldrig været et problem før. Så det har jeg så skrevet til min udbyder om. Håber dælme, at de kan løse det.

Og så er det også dagen, hvor vi skal have mundbind på her, der og allevegne. Jeg er godt nok langt fra at være vild med det. Om det er nødvendigt, skal jeg ikke kloge i. Men jeg ved, jeg så vidt muligt holder mig her og undgår situationer, hvor jeg er nødt til at bruge. Godt jeg har nemlig.com.

Det er godt nok svært at finde positiver lige p.t.

Sovende søndag

Udsigten mod øst, er det eneste positive ved dagen i dag. Så har jeg ikke sagt for meget. Jeg startede dagen med flere dårlige nyheder og en rigtig “sød” besked i min indbakke.

Jeg har haft det rigtig skidt med hovedet, og har sovet det meste af dagen. Fotoet, er det eneste konstruktive, jeg har bedrevet til trods for masser af projekter, der ligger og venter!

Udsigt, der ikke reflekterer humøret

At sige, det har været en møguge, forslår ikke. Det har været den ene nedslående nyhed efter den anden. Dog bragte et lægebesøg dog en lettelse, og det er jo klart værd at tage med, ligesom min gode udsigt. Men derudover har det været småt mellem snapsene, som man siger. For ikke at sige, de helt er udeblevet.

Seneste var, at nu skal jeg også finde ud af hvordan jeg får vasket, for ejendommen vil ikke spendere en vaskemaskine på sine lejere. Det er sandelig flot. Dsværre gør de intet, der ikke er direkte til vinding for dem. Os andre, er de vist ret ligeglade med. I det hele taget, har jeg nok af folk, der pisser en op og ned ad nakken, og kun tænker på sig selv. Det er desværre langt mere udbredt, end sådan et godtroende fjols som jeg, lige gik og troede.

Jeg er træt af dårlige nyheder, som ingen ende tager, herunder selvfølgelig også Corona, som nu gør, at man igen bliver endnu mere isoleret. Jeg går baglæns og vil handle på nemlig udelukkende – det har jeg nu hele tiden gjort i størst muligt omfang. Jeg synes det er direkte deprimerende at gå ud og se folk dækket af mundbind. Dertil kommer, at jeg ikke selv kan holde ud at have dem på. Jeg får et visir min nabo køber for mig, men indtil men uanset har jeg tænkt, at holde mig så meget som muligt fra butikker, som muligt.

Jeg keder mig aldrig og jeg har masser at se til her, og kommer også videre med mine projekter. Så det er ikke fordi jeg keder mig, og jeg elsker min lejlighed, så intet problem der. Men selvfølgelig kan jeg da også godt lide at se mennesker engang imellem, og jeg har så mine cirkler, jeg kan trække på, når det behov melder sig.

Lige nu er jeg rendt i en omgang med mit hoved, og troede ellers, jeg var ovre det, men har desværre intil nu brugt weekenden mest på at sove, så …. Jeg aner aldrig, hvor længe den slags varer, og jeg kan ikke engang sove mig fra det. Jeg er nødt til at sove, men er ikke en dyt mere frisk, når jeg vågner.

Det var ellers min mening, jeg ville ud og fange lidt efterårsfarver, men det bliver der ikke noget af lige nu ihvertfald. Vi kan håbe på det i løbet af ugen, men vi må se. Som det er, er jeg også rimeligt “stækket” i form at transport, da min cykel er løbet tør for strøm og jeg venter på en ny oplader. Det kan være, jeg skal prøve at kaste mig ud i at prøve en af de her el-bybiler. Jeg har meldt mig, jeg har bare ikke brugt det endnu, men det er da oplagt. Så det må være det, når jeg får det bedre igen. Prøves skal det da.

Når jeg nu ikke kom ud på tur, måtte jeg jo tage til takke med, hvad der viser sig ud af mit vindue eller rettere, fra min altan. Og det er endda kun til den ene side. Jeg vil gerne have meget mere grønt her i byerne, og jeg bor endda et sted med relativt meget af det, men langt fra nok. Det må blive et andet indlæg, men det er vigtigt for os alle ikke mindst dyrelivet og miløet i det hele taget.

Nu vil jeg hvile hovedet, og håbe, jeg er langt mere positiv, næste gang, jeg skriver….og så håber jeg, at I får en god weekend.

Bedring efter en skidt weekend og et dejligt besøg

Det var en skidt weekend, men der er nu heldigvis bedring at spore. Jeg er glad, for jeg har fået bedrevet noget i dag. Jeg har et kosteskab med alverdens ting, og det har længe stået øverste på min oprydningsliste. Det fik jeg faktisk gjort her i dag og det var SÅ skønt. Det viste sig, der gemte sig flere ting der, der enten kunne gives væk eller smides ud. og nu er det der indbegrebet af ryddelighed. Skønt.

Derudover får jeg ordnet en masse indlæg, der skal flyttes, fotos, der også skal flyttes og fotos, der skal redigeres etc. Som jeg har sagt, der er ingen grund til, at jeg skulle kede mig overhovedet. Og det gør jeg heller ikke. Som jeg ofte har været inde på. at jeg ingen fotos får taget sådan i nævneværdig grad, er næppe nogen katastrofe heller, for heldigvis har jeg da så rigeligt at tage af. Blandt andet det her vellykkede fra Dyrehaven taget for præcis et år siden.

Som en overraskelse, ringede en hesteveninde og spurgte om jeg gav kaffe her til aften, og selvfølgelig gør jeg det. Og så i disse tider ikke helt så selvfølgeligt. Men hun er en af dem, jeg tillader mig at se, og det var superhyggeligt. For sjældent, jeg ser hende, så så meget desto mere værdsat. I morgen de sidste ting til storskrald som gerne skulle komme på torsdag, og så må vi se, hvad der ellers er energi til.

Efterårstakter og en spisestueefterlysning incl. update

Det er unægteligt efterår nu. Heldivis viste min frygt for ingen varme, at være ubegrundet. Det kom sig af, at vi er ved at få skiftet rør i kælderen og har varmt vand on/of.

Som jeg har været inde på, er det meget begrænset, hvad der sker her for tiden. Jeg var tilbøjelig til, at der skulle ske lidt og da jeg så et spisestuesæt til salg på Facebook, ville jeg gerne købe det, så jeg kunne have flere gæster. Uheldig var jeg, for det blev solgt for næsen af mig, og jeg har været ked af det lige siden. Eftersom jeg ikke er til det moderne og hvidt i hvidt, er det svært at finde noget, jeg dels kan betale, men også samtidig synes er pænt. Det her opfyldte alle kriterier. Det her sæt (se nedenfor) er ca. 2o år gammelt, og jeg håber, nogen kender nogen, der måske har et sæt, de vil sælge mig til en god pris. Fotos har jeg fået lov at bruge netop til formålet. Men som mine søde venner siger: Der kommer nok noget lige på rette tid igen. Og det plejer der. Men jeg tænker en lille efterlysning ikke skader.

Helbredet er ikke så samarbejdsvilligt lige i øjeblikket og jeg har en af mine udmattelsesture, så det er ikke meget, jeg får bedrevet udover det helt nødvendige. Desværre kan jeg ikke engang sove mig fra det, men kan kun vente på, at det går over. Så det håber jeg snart det gør. Vejret byder jo ellers også til en tur udenfor. Men jeg tager en dag ad gangen.

Midt i det hele, kunne jeg ikke overføre fotos fra mit kamera. Jeg tænkte, at det jo godt nok også er slidt (det kan jeg godt mærke ) så måske ddet bare var derfor. Det viste sig at ledningen var knækket og så er det jo op ad bakke. Jeg fandt en anden og nu kører det lidt endnu, men det ændrer ikke på, at der skal nyt kamera på radaren.

Jeg håber, I har det bedre end jeg har og nyder det gode vejr. Fotoet er fra Dyrehaven, taget på samme tid sidste år.

Alternativt, ville jeg faktisk gerne beholde de stole jeg har. Dem har jeg så kun 4 af. Jeg så på et tidspunkt nogle til salg, og var lige ved at hoppe på dem, men de var helt i Jylland. Det kunne vi måske komme om ved, hvis det var. Men tættere på, ville da være at foretrække. Så altså kender du nogen, der har bare 2 af de her stole, så ville jeg være megaglad for at måtte købe dem til en god pris. Stolene er 52 cm. brede, så det bord jeg får skal kunne rumme 3 ved siden af hinanden af dem, uden at være klemt, hvis jeg får dem eller være med stole á la disse eller dem ovenfor. De stole ved jeg ikke, hvor brede er, men jeg ved at bordet var 100 cm bredt og det vil jeg også gerne have.