Der må strammes op

….og det er jeg så begyndt på. Nu hvor jeg har (endnu mere) al den tid i verden til at pleje min krop og mig selv, må jeg altså tage mig sammen. Hele det her lock-down har dog vist mig, at selvom det længe har været tilfældet, så er det langt fra blevet så godt, som planen var. Til mit forsvar skal dog siges, at jeg har været dårlig det meste af vinteren. Men det er jeg heldigvis ikke nu, og så må der altså strammes op.

Jeg kender også mig selv så godt, at jeg ikke skal overdrive og starte for hårdt ud, for det giver bagslag. Ikke hver gang, men hver eneste. Men jeg kan gå en tur, og en tur på 5 km, er gjort før, og det skal jeg ihvertfald kunne. Det kan jeg så også de dage, hvor hofterne samarbejder. Og hvornår det er, er ikke altid til at vide. Er de ikke med på den, så kan det ikke lade sig gøre, men så kan jeg cykle en tur. I dag var vejret med mig og hofterne også, og så snart jeg stod op (sent – jeg har en vildt søvnbehov for tiden), greb jeg sko og diverse og gik afsted.

Sidst jeg gik en lang tur var jeg forbi Forstbotanisk Have, og jeg skal indrømme, jeg elsker at gå der og kigge på de smukke træer der er der. Nu hvor der endnu ikke er løv på størstedelen, fremtræder de mange forskellige slags bark m.m. ekstra tydeligt, ligesom de træer, der så har løv eller endda blomster. Så jeg tænkte det var et godt mål for turen. Et andet mål jeg havde var det smukke bindingsværkhus ved Charlottenlund Slot. Det er sådan et motiv man også kan blive ved med at tage. Og som ventet var udtrykket igen utrolig flot. Jeg sad i dag på bænken og ærgede mig over, at jeg ikke fik taget det med sne på. Men det er der da råd for endnu. I det hele taget, er der altid motiver i skov uanset årstid. Noget der også var fremtrædende i dag var Anemonerne. Både blå og hvide. De blå er ikke helt så almindelige, men jeg så mange i dag.

Det var dejligt, at komme ud og gå en tur. Nu håber jeg bare ikke, jeg er helt smadret i min krop i morgen. Jeg skal nok lære, at tage mindre ture oftere istedet for “at gå amok”, når jeg endelig er i form til det. Men det var en dejlig tur i dag, så må vi se. Det er en dag ad gangen her, som I ved.

Jeg tog selvfølgelig flere fotos. Hvis I vil se dem, kommer de herovre, så hurtigt jeg orker det.

Påskeresumé

En lille hilsen for at opsummere, hvad Påsken er gået med. Torsdag skete der ikke noget som helst. Men fredag var der linet op til frokost med min veninde. Jeg havde af to årsager valgt at bestille maden udefra. Dels var jeg ikke helt frisk og havde simpelthen ikke energien til at stå med det selv, og dels ville jeg gerne prøve deres platter. Jeg har før smagt kokken April’s frembringelser.

Maden ville ankomme mellem 12-14 og blev leveret lige før 14. Kort efter ringede min veninde, at hun var lige på trapperne, så det passede rigtig fint. Med var selvfølgelig hendes lille hund, som heldigvis elsker at komme på besøg også. Vi hygger os altid gevaldigt og klokken var 20, før vi sagde farvel. Da var vi også trætte og meget, meget mætte.

Ellers har Påsken ikke budt på så meget. Jeg har prøvet at lave lidt her, når jeg orkde det, men eftersom jeg har været ekstraordinært træt og har haft søvnproblemer, så er meget tid gået med, at prøve at få sovet og hvilet ud. Søndag var jeg dog en tur i stalden og hilse på Monty og Søs. Dejligt som altid, men så koldt. Ellers har jeg prøvet at komme lidt ud og gå og nyde det flotte vejr der var indimellem sne/haglbyger.

Udover det mere behagelige bød Påsken også på en kort indlæggelse og operation af en veninde. Underligt nok har en anden veninde lige været opereret/indlagt med det samme – blindtarmen. Den har jeg ikke længere – den røg da jeg var meget ung. Men det er noget ganske andet nu, end dengang. Jeg har et fint ar som minde, hvorimod man nu laver det som en kikkertoperation, hvorfor det selvklart også er langt lettere at komme over.

En grund til den manglende energi har også været en vedvarende hovedpine. Det var efterhånden ved at drive mig til vanvid, men jeg kom i dag i tanke om, hvad det nok kan skyldes og kan således gøre noget ved det. Det har jeg så gjort i dag og har faktisk ikke haft hovedpine. Så nu fortsætter jeg, og så håber jeg, at det er det. Utroligt, at jeg ikke er kommet på det før. Spændingshovedpine!

Ellers har jeg hygget med lidt Påskemad, udover platterne (de fantastiske “sild” som jeg elsker, og Tarteletter med champignonfyld) selvfølgelig. Meningen var også mine “Filet a la Fisk”, men så langt er jeg så ikke nået endnu. Og så tager jeg på litterære rejser (udover dem på TV). I Påsken har jeg været i Egypten (Egyptiske Drømme af Gerd Teloni). Et sted jeg altid gerne har villet hen, men som jeg nok ikke kommer. I det hele taget belaver jeg mig på, at det med at rejse, nok bliver begrænset fremad af flere grunde. Godt jeg jeg har rejst så meget allerede. Bogen er i den grad anbefalet, men det er også en kærlighedsroman, så er du advaret. Den er utroligt velskrevet og det undrer mig, at forfatteren kun har skrevet den ene.

Som for at skyde ugen i gang, har jeg været på Troldeindkøb i dag og har købt et armbånd og 2 kugler. Dem skal I nok også høre mere om. Lidt positivt må der jo ske i disse så deprimerende tider. Ellers er dagen gået med at pille Påskepynten ned og få vandet alle mine blomster. Dagen startede sent for mig igen i dag.

Jeg kæmper med projekerne her og er ikke kommet meget længere. Men jeg skal også have indhentet nogle materialer, og før jeg har dem, kan jeg ikke komme videre. Det er foreløbig planen – at få det bestilt, jeg skal bruge. Jeg skal, som lovet, nok poste om det, når jeg når lidt længere den vej rundt. Bare det, at jeg ikke har hovedpine og forhåbentlig har fundet løsningen, gør meget – fingers crossed og god uge til jer foreløbig.¨

En blandet landhandel

Dette er solnedgangen fra i går. Rigtig fin. I dag har det været gråt i gråt og regner gør det også i skrivende stund. Så ikke meget at råbe hurra for lige p.t. hvad angår vejret – eller noget som helst andet for den sags skyld. Siden sidst er vi blevet belemret med Coronapas for nu lige at sætte prikken over i’er i et her cirkus, som jeg kalder det. Grænsen må efter min mening gå et sted, og nu er den altså langt over.

Det skulle ikke handle om det, men jeg tænker, hvad hjertet er fuldt af…. og som jeg har sagt længe i det her. Jeg er dælme glad for, at jeg er så gammel og har rejst så meget. Jeg synes faktisk, det er rigtig synd for de unge mennesker, der går glip af, hvad skulle have været deres bedste tid, med fester og sjov og ballade.

Ellers er der ikke sket det vilde. Jeg har haft en tur med hovedet, så jeg har ligget lavt helt bogstaveligt, og jeg bliver iøvrigt ved med at lide af hovedpine. Ikke så jeg ikke kan være nogen steder, men bare sådan stort set hele tiden. Meningen var jo, at jeg skulle tale med lægen om det, og nu har jeg så skiftet læge, så det tager lige lidt at tage mig sammen og ringe til den nye. Men det skal jo gøres på et tidspunkt. Det er et stort skridt for mig, at skifte læge. Det er noget, jeg aldrig har gjort før, undtagen når lægen har været holdt op, eller jeg har været flyttet og har været tvunget ud i det. Da jeg flyttede til Falster og Lolland, var jeg utroligt heldig med læger. Og det var jeg så også i mange år her. Men da min læge her gik på pension og overdrog praksis, var det en rutchetur nedad for fuld fart, og det blev desværre kun værre. Så nu står vi her med ny læge.

jeg har ikke været i stalden, men jeg har planer om, at jeg skal i morgen eller tirsdag, afhængig af dagens aktiviteter. Som jeg nævnte på Facebook er min plan, at jeg vil skrive noget om alle de projekter jeg har har, jeg skal igang med. Lige nu kniber det lidt med energien, men det skal nok komme og projekter er der nok af. Jeg håber, I vil synes, det bliver sjovt at følge med i. Nu har jeg jo også min egen boremaskine, hvilket bliver en sand fryd nu, når jeg skal i gang. Jeg skal også have købt nogle materialer til nogle af projekterne. Mere om det senere.

I torsdags havde jeg besøg af min bedste veninde, som var her med hundene. Dem jeg passer med mellemrum, og som jeg nyder meget, nu jeg ikke selv har en. Desværre måtte vi sige farvel til den ældste af hundene dagen efter. Det er jo et vilkår, når man har dyr, at man også skal sige farvel.

Fredag havde jeg også besøg. Nu har jeg stort set ikke haft besøg i måneder, så i 2 dage i træk er voldsomt, i det hele taget. Det var en hesteveninde, jeg har haft en aftale med, i evigheder om, at vi skulle drikke kaffe. Hun bor langt væk, så det er ikke bare sådan lige. Nu var hun på mine kanter, så vi besluttede, at det var nu eller aldrig. Det var superhyggeligt. Jeg håber, at tage hen og besøge hende, når det bliver lidt bedre vejr. Vi må se, hvordan det hele spænder af.

Lige nu nyder jeg weekenden og har lige fået mig et bad, og ser Inspektor Barnaby, som jeg er vild med, og elsker at hygge med. Det og så en G%T, sådan en trist søndag, det er sagen. Man må finde de glæder man kan, for som det går, bliver der færre og færre af dem. Jeg håber, du har fundet nogle her i din weekend.

Philomena en film, men ikke kun…

Jeg vågnede i dag, og var træt. Men efterhånden vågnede jeg. Det er blevet en dårlig vane, at jeg har svært ved at falde i søvn, men selvom jeg egentlig i gamle dage var morgenmenneske, så har tingene ændret sig. Jeg kan ganske enkelt ikke næsten ikke vågne om morgenen længere. Jeg vil så sige, at det bliver lettere nu, hvor det bliver lysere. Uvist af hvilken grund har hele den her Coronating, ikke gjort sagen bedre. Gad vide, om det er fordi, man bare gerne vil hive dynen op over hovedet og blive der?? Muligheden forelægger ihvertfald.

Søndag plejer at være plantedag, men jeg har længe taget tilløb til, at jeg skulle omplante nogle af mine planter. Det havde jeg lyst til i dag, så det gjorde jeg. Det var dejligt at få gjort, ligesom jeg fik smidt nogle døde vækster ud, der stod og fyldte på altanen. Det er ligesom sådan noget, man får lyst til, når der er forår i luften. Senere blev det dog meget overskyet og det har ihvertfald støvregnet her, så der er ikke meget forår over det lige nu. Skaderne har været igang med deres redebyggeri til morgen. De bygger noget tid og så laver de noget andet – jeg gad vide hvad.

Jeg så lige reklame på TV, for en film med Judy Dench – Philomena (2013) her til morgen og skyndte mig og finde den, og begyndte at se den. Slukkede og tænkte, at jeg hellere måtte tage pligterne først, hvilket jeg så gjorde. Det viste sig, at jeg har set filmen før, hvilket jeg simpelthen ikke kan huske, jeg har gjort. Det undrer mig, for det er ellers et emne, der optager mig, af helt naturlige grunde.

Lad mit lige starte med at sige, at det her er en rigtig historie. Du kan læse mere her i artiklen i Evening Standard, men meget kort handler det om meget unge piger, der kommer “i uføre” som det hed sig førhen, og så blev skibbet afsted til et afsidesliggende kloster i det katolske Irland. Her fødte de resultatet af deres synd (ifølge nonnerne), og var det en sædefødsel og var der andre problemer, jamen så var det Guds vilje og ingen læge blev tilkaldt. Som følge af dette døde flere af pigerne og deres børn også selvfølgelig. Philomena, er netop sådan en pige, og det er hendes historie filmen beskriver. Hun får via sin datter kontakt til den forhenværende Journalist Martin Sixsmith, som hjælper hende med at finde frem til hendes søn. Det er denne proces filmen beskriver. Filmen ligger på DRTV. Derudover har Martin Sixsmith også skrevet en bog, der beskriver hele forløbet. Du kan låne bogen og filmen også faktisk på biblioteket.

Hvorfor er det her så interessant? Tjah det er det jo fordi Philomena’s søn ender med at blive adopteret bort. Sådan som den var skruet sammen var det overgreb på Philomena og de andre kvinder, og salg af børn. Mod en vis donation, fik de her amerikanere et barn i bytte eller flere. Philomena’s søn’s adoptivforældre får også en pige. Det interessante i det her er også, at det er angiveligt “gode kristne mennesker” der mishandler forsvarsløse unge pige under undskyldning af, de er hellige. Det er ærlig talt til at brække sig over. Udover filmen har jeg også personlig erfaring med katolske nonner og hele det hykelri, der omgiver det. Det gjorde, at min respekt for katalolisismen kunne ligge på et meget lille sted, allerede tidligt i livet. Og historier som denne, ligesom flere skandaler med præster, der har begået overgreb også, ikke har gjort sagen bedre. Filmen og historien generelt åbnede en Pandora’s box af skandaler af samme art som Philomenas, og Martin Sixsmith har også lavet en dokumentar (kan ikke ses online umiddelbart) om problemet.

Sådan helt pricipielt må folk jo tro, hvad de har lyst til. Mén når de misbruger den tro, til at gøre skade på andre og bruger deres tro som en undskylding for onde gerninger, så holder min tolerance op. At rive et barn fra en pige på 14 år på den måde, og andre onde gerninger, er ihvertfald ikke kristent, og bliver det heller aldrig. Tal om hykleri, som springer Richter Skalaen. Hold nu op.

Det her foregik for ikke så frygteligt længe siden. Og hele adoptionssystemet i USA, er indrettet til at undertrykke og manipulere unge piger til at opgive deres børn. Jeg har ofte undret mig over, om de overhovedet får nogen som helst oplysning derovre om, hvordan man undgår at få børn. For det er ofte man hører, at så fandt de ud af, de var gravide – hello, hvis man har sex og ikke bekytter sig, så er det en meget stor risiko! Det er, og burde være almen viden. Når det så sker, så er der altså muligheder også derovre. Men det lader ikke til, at det er noget, man bruger. Og det er heller ikke noget, jeg synes er super fantastisk, men i forhold til, de situationer der især derovre ofte komme ud af det, så var det nok at foretrække. Men netop fordi det er så almindeligt, er det åbenbart ingen stor katastrofe, for beholder man ikke barnet, står der jo masser i kø, der gerne vil overtage. De glemmer bare at tænke på barnet. De tror, det er i “den gode sags tjeneste” – og nej det er det altså ikke. Det er ikke altid lykken at blive adopteret – meget, meget langt fra. Det har vi også set rigtig mange eksempler på. Og så har jeg slet ikke berørt et mindst lige så stort problem, som er adoption fra 3. verdens lande!

Jeg kunne skrive meget mere om det her, men vi skåne jer for mere lige nu, men det var, hvad der sådan lige sprang frem i mig efter at have set filmen (igen). Jeg har også bogen liggende og den husker jeg så heller ikke, at jeg har lyttet, men det kan jeg da gøre igen også. Hvis emnet interesserer dig, så anbefaler jeg ihvertfald til en start filmen. God weekend til jer.

Skindet eller rettere fotos bedrager

Fotos er fra i dag, og optimalt, skulle jeg jo have haft lavet noget her, eller have været ud i det gode vejr. Sådan blev det ikke, og jeg skal fortælle hvorfor. Jeg var på banen og i stalden i mandags. Det regnede lidt, da jeg tog hjemmefra, men ikke slemt. Så kom jeg ned på banen og det begyndte at regne ret så meget. Og koldt var det også. Opholdet der blev så også lige lidt længere end meningen var. Nå, men skidt med det, jeg tog i stalden og hjalp med Monty. Og så kørte jeg og Søs hjemover. Jeg kører gerne en omvej sammen med hende hjemover, for vi skal ellers skilles ret tidligt, og så får vi en snak og jeg får lidt ekstra motion. Win, win.

Eller det plejer det at være. En tur ud i regnvejr og kulde, var ikke noget min krop satte pris på for jeg blev dårlig, og nu ligger jeg her. Dte er heldigvis ikke meget slemt, og også lidt bedre i dag. Men det viser bare noget om, hvor lidt der skal til før min krop reagere. Jeg gider slet ikke nævne visse ting (gæt selv), og jeg kan kun sige, jeg er glad for, at jeg er så gammel og at jeg har rejst så meget, som jeg har og i det hele taget oplevet så meget. Godt jeg gav den gas tidligere. Nu forsømmer jeg ikke noget ved at isolere mig her. Og jeg hygger mig også her og kan sagtens få tiden til at gå. Men jeg savner selvfølgelig mine venner. Men jeg ser jo dem i stalden og ikke mindst Søs, når jeg er der, og så ser jeg en veninde, for vi har set hinanden i hele forløbet. Men ikke når jeg er sløj selvfølgelig. Og så har jeg en anden veninde, jeg har talt med i telefon stort set daglig i hele forløbet og stadig gør. Vi har været og er gode til at være der for hinanden. Og igen er de Sociale Medier og internettet som sådan jo sagen, især når man er alene.

Lige nu går jeg og venter på, at jeg kan få installeret den vaskemaskine, der nu har været undervejs i Guderne må vide hvor længe. Det glæder jeg mig godt nok til, det må jeg indrømme. Og i det hele taget til flere projekter her. Det koster også, så det gør mig ikke noget, jeg ikke skal ud og rejse foreløbig. Så bliver der penge til alle projekterne. Så må jeg afvente og nyde livet her. Men flot var udsigten herfra i dag og det har da også ret. Sådan en blå himmel løfter da humøret. Og lige her udenfor bygger skaderne rede. Så dem glæder jeg mig over også. Du kan se lidt af deres aktivitiet på min Instagram. Dertil kommer, at jeg jo fylder rund næste år, så det ville være godt at kunne fejre det lidt på en eller anden måde. Vi må se, hvad det bliver til. Ellers fejrer jeg bare med at opfylde et stort ønske her i lejligheden og holde flere hyggemiddage. Guderne må vide, hvordan verden ser ud til den tid. Det er ikke ligefrem lyse udsigter i min bog. For nu vi l jeg ønske jer en god uge og så håber jeg, at jeg snart har det bedre.

Sol, cykel og krænkelser

Vejret var simpelthen så flot. Så som ofte før, smed jeg alle andre planer over bord, og tog noget tøj på, og kom ud i det. I dag besluttede jeg, at jeg ville en tur op ad Strandvejen. Det fortrød jeg ikke. Jeg er ellers ikke typen, der er “vandbaseret” og har hang til vandudsigt, men en dag som idag, kunne jeg godt se tiltrækningen. På den anden side, så bliver den slags steder jo totalt overrendt, når det er godt vejr. Nu var det arbejdsdag, så det var et held. Havde det været weekend, havde det været helt håbløst. Som vanligt som de andre dage, konkluderede jeg, at turen ikke skulle gå igennem Dyrehaven på hjemturen, for jeg så godt, hvor mange biler der holdt på de parkeringspladser, der er på vejen. Altså kørte jeg til Skodsborg og så synes jeg ligesom at turen havde været lang nok. Så jeg drejede ved Skodsborgparken og kørte bagom ad stien, der går derfra og hele vejen tilbage til Klampenborg. Hvor langt op den går ved jeg faktisk ikke, for jeg har ikke kørt på den længere op. Men i dag fik jeg set en del af stien, jeg ikke har set før. Og det var sjovt og dejligt og gav nogle fotomuligheder. Blandt andet kom jeg forbi Frederik VII’s Grotte, som jeg hverken havde hørt om eller set før i dag. Man kunne gå op i den, men der var allerede en gæst, og jeg kan tage forbi en anden gang. Men jeg fik da pustet ud ovenpå turen op ad bakken som var ganske rædselsfuld. Bered dig på en meget stejl bakke. Turen endte på 15 km, så det var en ganske fin tur.

Til gengæld, så havde jeg problemer med mit kamera, der ikke ville fokusere. Det betød, opdagede jeg, da jeg kom hjem, at et af de fotos, jeg troede, jeg havde fået i kassen, var glippet. Men skidt, jeg fik andre fine, som jeg håber, I synes om. Jeg plejer at sige, jeg får de fotos, det er meningen, jeg skal have. Til gengæld opdagede, jeg hvorfor det problem har hjemsøgt mig et godt stykke tid on/of. Det viste sig at knappen AF/manuel foc. på objectivet stod midt imellem. Så der var altså en grund og efter jeg fiksede det, så virkede det jo fint. Gudskelov! Men derfor hersker der stadig ingen tvivl om, at det står til udskiftning.

Jeg har 2 veninder, der har fødselsdag i dag, så der skulle lige smides nogle hilsener afsted, og så talte jeg også med en anden veninde p telefonen ligesom jeg fik besøg af en 3. til en kop te. Hende og hundene har jeg ikke set længe. Ikke siden smitten steg igen og jeg selv var sløj etc. Så nu skulle det være. Hundene var meget glade for at se mig og omvendt. Så det var bare så skønt. Og selvfølgelig unødigt at sige, at det var overskønt at se min veninde. Hun er mere eller mindre næsten den eneste, jeg har set i alt det her.

Lige så fint vejret var udenfor lige så grumset og deprimerende var nyhedsbilledet. Mere krænkelseskultur for fuld udblæsning. Hele historien om Harry & Meghan hænger mig ud ad halsen. Og så måtte Piers Morgan ofres på den konto. Og nej, det synes jeg faktisk ikke om, men eftersom han og BBC, er blevet enige om det er det bedste, så bliver det jo sådan. Men i sådan en morgenyhedsudsendelse, skal der altså været plads til, at man kan diskutere tingen fra flere sider. Også den Piers Morgan repræsentere. Det er vildt, som folk klager og alle skal være ofre og krænkede for tiden. Jeg synes ærlig talt, det er til kaste op over. Og så er der jo faktisk nogen i Meghan’s egen familie, der ikke mener Kongehuset er racister. Jeg synes selvklart ikke, at den slags bemærkninger er okay, hvis Meghan’s beskyldninger er sande. Det bliver dog svært at bevise, eftersom hun og Harry ikke vil navngive, hvem der har sagt det. Det er altså lidt for bekvemt i min bog.

Det ser ud til at den gamle hypotese om, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, er røget ud med badevandet. Og så skal det hele helst i overdrev og nogen må og skal ofres, hvis de tillader sig at mene det modsatte eller sætte spørgsmålstegn ved noget som helst. Det glæder både Corona og iøvrigt ser det ud til. Jeg synes det er en kedelig tendens, som kun bliver værre. Ingen vil eller tør jo sige, hvad de mener længere – er det sundt – jeg synes det ikke!

Dagens meget bratte opvågning – Fie

Jeg stod tidligt op i dag. Ihvertfald set i forhold til, hvordan det har været senest. Jeg startede dagen med, at drikke en kop te, og lige kigge nyheder på nettet. Og så var det, at jeg nær var faldet gennem madrassen på min seng og helt ned i stueetagen (jeg bor på 2. sal). Historien om Fie Oppenhagen Arildsen, der har bedraget alle, chokerede mig i en grad, så jeg måtte læse det flere gange.

Ja, jeg var en af Fie’s mange følgere. Det blev jeg for meget længe siden på opfordring af en af hendes familiemedlemmer, som jeg kender. Der var ikke meget forgjort i at prøve og man skal da være lavet af beton, hvis ikke man bevæges af, at en så ung pige kæmper mod kræften. Hvis jeg ikke var inspireret eller synes, kunne jeg jo altid “stå af” igen. Det gjorde jeg ikke, for det viste sig, at Fie var meget inspirerende. Så jeg viste ofte min støtte til hendes opslag, og skrev en hilsen også. Og det var jeg jo så langt fra alene om.

Så her til morgen, var det ikke bare tåget udenfor, men ud af tågerne indenfor springer den her nyhed. Det er svært at forklare, men jeg følte mig i den grad næsten følelsesmæssigt voldtaget, fordi alt den omsorg, empati og medfølelse jeg har følt med hende, har været på fulstændig falsk grundlag. Skidt med mig, for jeg er “bare” en af mange følgere, men det er sgu en ubehagelig følelse, som jeg tænker mange andre også sidder med.

Dem jeg dog tænker på her, er hendes famlllie og ikke mindst hendes mand, som hun åbenbart også har ført bag lyset. Helt utroligt, hvordan det har kunnet lade sig gøre. De må have det bare helt forfærdeligt. Og så er der Fie selv. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige. Der er vel ikke andet at sige, at hun er meget, meget syg, når hun kan finde på den slags. Og man kan kun håbe, at hun får noget hjælp.

Hvad også undrer mig er, at hospitaltet slet ikke har reageret. For nogen må da have opdaget, at hun slet ikke fik behandling?? Åbenbart ikke til trods for, hendes meget offentlige fremtræden alle mulige steder. Jeg ved ikke, om den slags kan undgås i fremtiden, men det bliver jo nok svært. Men det er godt nok en ubehagelig smag man sidder med i munden.

Det er langt fra første gang, den slags sker (se artiklen ovenfor), og jeg har også set flere afsnit af Dr. Phil, hvor der har været lignende sager. Og nøjagtigt, hvad der gør, at det “slår klik” i den grad, skal jeg ikke udtale mig om, men det sker altså. En meget trist måde at starte dagen på.

Troldetur

Jeg havde fået nogle Troldekugler i Julegave. Af grunde, jeg vist ikke behøver komme ind på, blev de så først byttet i dag. Jeg havde svært ved at falde i søvn, så jeg vågnede først, da klokken var 11.30. Men det var jo stadig masser af tid til at komme afsted til centrum. Jeg gjorde det, at jeg sprang i tøjet og tog toget. Det var som ryggen var i dag, ikke aktuelt, at cykle hele vejen. Jeg kunne have taget cyklen med, men det gjorde jeg så ikke i dag.

Fordi det jo var første dag, det overhovedet var muligt at bytte kuglerne, var jeg slemt bange for, at der ville være kø ved butikken. Det var der ikke og ikke nok med det, der var ikke en anden kunde så meget som i udsigt. Så det var jo dejligt, ihvertfald ikke at skulle stå i kø. Jeg fik byttet mine to kugler til dennne ene, som hedder “Omkranset af Efeu”. Som det ses på fotos, der her er fra Christian IX’s Gade, så var jeg heldig at løbe på netop efeu på vejen retur. Iøvrigt på en fantastisk ejendom, som heldigvis ikke er blevet for spoleret, ihvertfald udefra.

Jeg gik igennem Kongens Have op til Nørreport, og så fandt jeg toget hjem. Det var dejligt at få det hængeparti ud af verden, for hvem ved, hvad der sker med det her Corona næstefter. Så det er bare om at få det gjort. Jeg er ihvertfald glad for min kugle, som dårlig kan kaldes en kugle, men stadig – I ved, hvad jeg mener. Som det kan ses her, var vejret fantastisk. Der er flere fotos på Instagram.

En stille weekend med flot vejr – igen

Jeg synes som vanligt, det er weekend hele tiden. Der sker ikke det vilde, men den her weekend har jo så nu adskilt sig derhen at jeg i morges var en tur i stalden. Monty er kommet ind fra landet, og jeg har ikke været rigtigt i stalden ellers overhovedet i år. Dels har jeg jo været syg og dels har der været alt det her Corona. Sålænge jeg var dårlig var der ingen grund til eller lyst til at rende nogen steder, og så har vejret jo heller ikke været det bedste.

Sålænge de fleste heste, er på landet og det er bidende koldt, for slet ikke at tale on snevejr, er der ikke meget sjov ved det. Nu er hestene kommet retur fra vinterferie og vejret er mere “spiseligt” om jeg så må sige. Det var fantastisk dejligt at se Monty og han var simpelthen også superglad for at se mig. Det var skønt. Og så var det selvfølgelig også hyggeligt at hilse på de tobende og de andre heste i stalden. Der blev delt gulerødder ud hele vejen rundt.

Det er så det vildeste, der lige er sket. Der er ikke nogen vilde projekter her udover alt det, jeg stadig kæmper for at få af vejen herhjemme og så næste lørdag, hvor jeg skal til et mindre festligt arrangement. Og så her i ugen skal jeg have byttet en Julegave inde i byen. Jeg overvejer lidt om jeg skal vente til ihvertfald tirsdag, så jeg forhåbentlig ikke skal stå i kø i evigheder. Men nu ser, vi hvordan jeg føler, når jeg vågner i morgen. Foreløbig vil jeg ønske jer en god uge, og så må vi se, hvordan det går med alt det her åbning af diverese. Men logisk, nej det er det dælme ikke.

Begge fotos er fra i torsdags, hvor jeg var i Forstbotanisk. Det ene på vej hjem derfra og det andet, er selvfølgelig taget her, om aftenen.

Forårsfornemmelser i Forstbotanisk

Vejret var intet mindre end fantastisk. Og som jeg stort set altid gør, når vejret er så fint, så griber jeg det. Det gjorde jeg således også i går. Jeg prøver jo at få så meget motion pakket ind, som jeg kan, men er jo afhængig af hofterne, og hvordan de vil og ikke. I går var de rigtig fine, og jeg endte med at få gået 5 km og 6.485 skridt, så det var da fint.

Jeg plejer gerne at udse mig et mål for turen og i går var det så Forstbotanisk Have. Jeg har ikke været der længe, for jeg synes, det er gået for meget Park og socialt eksperiment i den. Dertil kommer, at det ser ud til, at de har væltet nogle meget store træer med vilje udover dem, som allerede af sig selv, væltede i stormen for nogle år siden. Men det var nu meget rart at gå derinde. Og der var heldigvis ikke mange mennesker. På en af de nyt bænkearrangementer, sad der nogle unge fyre og drak øl.

De fleste, der følger mig og bloggen ved også, at jeg elsker træer og er stor fortaler for, at folk ikke fælder træer og planter flere. Der er mange meget, meget gamle træer i Forstbotanisk Have og alle mere eller mindre specielle. Det er interessant at studere barken og der er så mange farver og struktuer. Det gjorde jeg det så lidt i igår og bare sådan i det hele taget, var det jo haven, der inspirerede og gjorde, at jeg tog de fotos jeg gjorde. Det første og det næstsidste, er dog taget på vej derover. Der hvor der er skilte, hører de til fotoet ovenover – og i et tilfælde de to ovenover. Det var heldigt, jeg gik, da jeg gjorde, for så snart jeg kom hjem blev det overskyet og mere blæsende.

Efter sådan en tur er der ikke meget mere energi på tanken, og således heller ikke i går. Men det var en skøn tur, og jeg er glad for, at jeg kom afsted. I dag har været forholdsvis stille, men jeg har dog fået tømt min fryser for alt, der ikke var gemmeværdigt og gjort alle skuffer rene og sorteret indhold. Det var bare skønt, at få gjort. En start på forårsrengøring, der sådan set er i gang flere steder her, men som konstant bliver sat baglæns, når jeg har været dårlig. Men lige nu går det godt og så bliver der også lavet noget. Nu er det snart weekend, og jeg har ihvertfald en plan om, at jeg skal noget søndag, men ellers bare videre med tingene her.

Med den nye genåbning af butikker, kan jeg endelig komme ind og bytte min Julegave, så det skal jeg ihvertfald næste uge. Så langt så godt, så må vi se, hvad ellers.

Canadisk Poppel og den de fine gule blomster sidder på – Trodnød