Solskin og tilbageslag

Efter igen at have været knap så frisk, synes jeg i dag, at jeg skulle ud og gå en tur, nu hvor solen skinnede. Det var også fint nok, og det var ikke fordi, jeg på nogen måde overdrev. Jeg gik 2 km, men det til trods fik jeg næsten med det samme bagefter, helt utroligt ondt i halsen – igen! Nu har det stået på i ihvertfald 2 mdr. on/off. Jeg har været til lægen, og der ligger en podning på laboratoriet, som jeg får besked på i næste uge. Men hvis det er noget virus hjælper det jo lige nøjatigt ikke en dyt.

Det eneste gode, der er at sige om det, er da at i disse tider skal jeg jo ingenting, så jeg kan med fin samvittighed bare ligge her og komme mig konstant og hele tiden. Det betyder dog ikke, at jeg på nogen måde, synes det er fedt, for jeg har stadig masser, jeg gerne vil have lavet her, men det bliver så ikke lige nu. Suk! Som det ses tog jeg kameraet med og fangede lidt indtryk på vejen.

Da jeg kom hjem fik jeg skrevet en e-mail færdig og nu vil jeg gå ud og tage mig en kop te med Stroh rom. Faktum var, at jeg sov til klokken 11.30 og allerede det, burde måske sige mig, at jeg ikke skulle have gået tur, for helt frisk var jeg ikke, og det er jeg så slet ikke nu…. Jeg håber jeres uge går bedre!

Isbelagt cykeltur

I går skulle jeg ned og købe noget i byen til et madlavningsprojekt. Altså måtte jeg jo op på cyklen og afsted. Det var relativt sent, for jeg var vågnet sent. Da jeg ikke har været helt frisk, lader jeg kroppen få lov at sove så meget, den vil. Så jeg var først vågen 11.30. Jeg susede ned og handlede lidt og så tænkte jeg, at når nu det var så fint vejr, så ville jeg cykle en tur.

Oplagt var jo Dyrehaven. Jeg var lige ved at vende om, for det lignede umiddelbart næsten en folkevandring, lige da jeg kom ind i haven. Jeg skyndte mig en anden vej rundt, hvor jeg så håbede, der ikke var så mange mennesker. Altså til venstre mod Ulvedalene. Jeg cyklede faktisk en rute, som jeg plejede at ride, da jeg red. Det er hver gang dejlige og på samme tid smertelige minder, om de dejlige ture på Dustin, som vi stadig alle savner og taler om.

Der var flere mennesker, end man lige sådan skulle tro, men mindre, end hvis jeg var kørt den anden vej. Der var dog lige en detalje jeg, udover menneskemængden havde glemt at tage med i mine overvejelser – sne og frost. Jeg havde fuldstændig glemt, og det var at det faktum, at det havde sneet og var frostvej. Det betød, at omend der ikke lå meget sne tilbage, så var det der var godt frosset. Og ikke nok med det, så var det, der lå på diverse stier blevet til ren is. Is og cykler harmonrnerer ikke ret godt og for lang størstedelen af turen mod slottet måtte jeg stige af og gå. Cykle højst 5-10 meter og så af og trække. Det var ret anstrengende og turen blev således meget længere og mere krævende, end det egentlig var meningen.

Da jeg nåede slottet, drejede jeg af asfaltstien som gudskelov var ryddet og cyklede ned til lågen i Taarbæk og har sjældent været så glad for at se asfalt.Jeg havde ingen lyst til samme historie ved at køre ad stierne igen. Desuden burde det være blevet mørkt meget før, end det rent faktisk gjorde. Da jeg kørte ind i haven, var jeg faktisk bange for, om jeg kunne nå ud inden det blev mørkt. Men selv efter jeg kom hjem var det ikke så mørkt, som det burde have været på den tid. Meget underligt, men meget fint alt i alt. Turen endte på udturen som mest var gang ialt på 13,48 km.

Som det ses, havde jeg for det samme taget mit kamera med. Jeg må konkluderer, at nøgne træer kan meget og faktisk er jeg ret vild med dem. Det øverste billede er taget på vej i Dyrehaven og illusterer, hvorfor træer er så vigtige. Der er en kedelig tendens til at fælde træer i haver. Lad nu for *Bib* være. Træer koster dig ikke meget arbejde og have stående lige så vel som stedsegrænt. Det giver miljø og stemning og du skal ikke overlade det bare til dine naboer. Hvis du gerne selv vil se det, så plant dog noget selv også. Både for vores andres, din og miljø, dyr og alles skyld. En gold græsplæne med en gyselig trampolin, gør ikke noget for nogen. Slet ikke når ungerne ikke bruger skidtet. Og gør de, kommer de i bedste fald til skade. Uagtet er der stadig også plads til nogle buske og træer. Du kan se alle fotos fra turen her.

Nu er det weekend, og jeg fik lavet mit madprojekt – eller rettere drikkeprojekt. I morgen står den på lidt rengøring og vanding af husets mange planter. God weekend til jer.

Forvredet

I går var jeg på en dejlig gåtur med min veninde. I min barndoms park – Bernstorffsparken. Der er dejligt uanset årstid, omend i går nok ikke var den mest charmerende dag, så er det altid skønt at få noget frisk luft. Og i disse tider, er alt selskab jo stort set suspenderet, ihvertfald for mig, for jeg bor jo ikke sammen med nogen. Så en gåtur med min veninde og hendes små hunde, var et velkomment afbræk, i en hverdag der snart er så anderledes og ud i et, at jeg ikke kan kende den ene dag fra den anden snart. Vi havde en hyggeligt gåtur, og jeg forsøgte at få lidt fotos, men det blev jo noget vanskeliggjort af, at en vis person, havde glemt at tjekke batteri på kameraet, som så døde midt i det hele. Jeg tog lidt med telefonen, som ligger på Instagram også. Det siger også noget om, hvor lidt fotos der er blevet taget siden det her Coronacirkus startede.

Om det er derfor, jeg sover dårligt for tiden ved jeg ikke, eller det faktum, at jeg har været mere eller mindre dårlig i ihvertfald 6 uger nu. Det kommer og går, og som bedst som jeg tror, at jeg kan ånde lettet op, så starter jeg forfra. Det er ikke noget nyt, og har bestemt været sket før. Men lige anstrengende.

Overskriften. Tjah, den hentyder til hele verdenssituationen lige for tiden. Jeg er nok langt fra den eneste, der synes, det hele er noget uoverskueligt. Det er ligemeget, hvor man vender sig hen, så er det kaos og som skrevet helt forvredet. Det være sig indenrigspolitiske traskerier, metoo-overreaktioner, Trump, Rigsretssager for slet ikke at tale om Corona, der også bliver ved med at gå i selvsving og så har jeg sikkert glemt noget. Her til morgen kom jeg til at tænke på spejlsalen i Tivoli (gad vide, om den har overlevet alle deres moderniseringer?). Ligemeget hvor man kiggede hen, så var det en selv i spejlet, men i en fuldstændig grotesk udgave. Sådan er det med verden lige nu. Alt er grotesk og helt forkert og der er ingen udsigt til bedring. Det er efterhånden ikke til at finde op og ned i, hvad man skal mene om noget som helst næsten.

Jeg må indrømme, at lige nu, har jeg mest lyst til bare at blive i min seng, hive dynen op over hovedet og sove, og så vågne når alt er blevet om langt fra normalt, ihvertfald har fundet ud af, hvad det vil. For man når dårligt lige at omstille sig til en katastrofe, så kommer der en ny. Man kan godt sige, jeg har fået katastrofe “overload”! Jeg er nok ikke den eneste, men for hulen, jeg er træt af det. Det hjælper selvfølgelig ikke at være dårlig, og når jeg har det godt, foretager jeg mig også noget for at komme den her dommedagsfølelse til livs og få noget bare lidt normalt ind i det her. Men jeg skal da godt indrømme, jeg synes efterhånden, det er svært at se sig ud af det hele. Gode venner hjælper og vi må jo prøve at støtte hinanden i det her, så godt vi kan. Og jeg er heldig, at jeg har nogle fantastiske venner. Det er meget at være taknemmelig for. Igår fik jeg flere hyggelige beskeder og god samtale med en anden veninde, som på bestilling, udover det gode selskab på, hvad der var Susanne’s fødselsdag. Solen skinner og det hjælper altid.

Nu vil jeg hvile mig og prøve om jeg kan få en fæl hovedpine til at forsvinde og ønske jer en god dag.

Cykeltur i fantastisk vejr og coronaland

Det har lysnet for helbredet, endelig. Som ofte vil jeg jo ikke tro på det for hurtigt, men det ser ud til at holde nu. Nytårsdag var jeg ude og få en coronatest, men den var heldigvis negativ. Så jeg har ikke bedrevet ret meget, udover at prøve at få det bedre, og så det lidt, der nu er nødvendigt, når man når man skal holde skidtet fra dørerne. Jeg var stadig sløj og dødtræt efter min cykeltur ud og få testen, så den planlagte Nytårmiddag blev en meget revideret udgave. Det gør jo heller ikke noget. Men jeg fik bobler i massevis, og kage kl. 12 sammen med. Så det var dejligt. Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk meget hellere vil have træstammer, fremfor kransekage. Så sådan var det her. Når man er alene, er man jo helt fri til at lave sine egne regler. Så det var en meget stille Nytårsaften. Heldigvis var det også reltivt stille på fyrværkerisiden. For min skyld måtte de gerne forbyde det helt. Jeg synes, det er fuldstændig spild af energi og et værre svineri.

Det er først 4 dage siden sådan ca., at jeg følte, at jeg var ved at få det bedre. Onsdag skulle jeg til øre-, næse-, halslægen og have taget en biopsi af en dims (cyste), jeg har i halsen. Det var en mindre hyggelig oplevelse. Nu håber vi, at de fik det, de skulle. Ellers skal jeg på den igen. Sker det bliver det i fuld bedøvelse. En del af problemet var, at der åbenbart er meget lidt plads i min næse. Derfor var det også ekstremt ubehageligt.

Ellers har jeg prøvet at komme ud og cykel eller gå en lille tur hver dag. I dag var det fantastisk smukt vejr, så jeg ville gerne lige en tur ud i det. Så jeg cyklede en tur. Fotoet er fra turen. Jeg tog kameraet med, men var ikke meget inspireret må jeg sige, udover dette. Men lidt har også ret, og så blev det jo faktisk mørkt da jeg som her, var på vej hjem. Jeg nåede lige hjem, inden det blev rigtig mørkt, så det var god timing. Iøvrigt var jeg langt fra den eneste, der havde fået den ide. Den del, der ikke var i Dyrehaven, var så i Bernstorfsparken. Der var massiv bilforsamling hele vejen ned af Bernstorffsvej og der var rigtig mange ude og gå.

Kede mig gør jeg som sædvanlig ikke. Siden jeg blev frisk, har den store prioritet været at få Julepynten ned i kælderen. Det startede med at det blev pillet ned. Det har så stået på mit sofabord, fordi jeg jo som nævnt ikke var frisk. Nu skulle de i kælderen. Da jeg kun kan tage reltativt små portioner ad gangen, er det en stor indkøbspose pr. dag. Nu mangler jeg kun en tur ned. Så det bliver godt. Derudover er der sadig tonsvis af projekter her, og når jeg løber sur i det, er der altid – you guessed it – fotos!

Rengøringsstrategien er stadig den samme og er stadig også nogenlunde i funktion. Jeg savner mine venner. I den her situation, ville det være dejligt med en sød kæreste i det mindste. Selv den veninde, jeg har set mest, ser jeg ikke og vi plejer alid at fejret fødselsdag. I år bliver det en gåtur udenfor og overlevering af gave. Jeg ville ellers gerne have set hende her til noget mad, men det tør hun ikke, og jeg det kræver jo to at beslutte det. Altså ingen cirkel her overhovedet. Nå, men gaverne er i hus. Den ene kom før Jul og den anden har jeg lige fået med posten. Nu skal de bare pakkes ind.

Hvordan klarer du alt det her Coronahalløj?? Nu vil jeg bare slappe af for resten af aftenen og ønske jer god weekend. Foto er fra Vilvordevej set mod Femvejen.

En sidste Julehilsen

En lille Julehilsen på bloggen er næsten obligatorisk, og når jeg nu i dag modtog hele 3 fine Julekort i min postkasse i dag (det var jo igår, men jeg så dem først i dag), var det jo oplagt, de skulle figurerer på det sidste indlæg før Jul ihvertfald. Det ene kort vidste jeg kom og de to andre var overraskelser. Alle fra søde og betænksomme veninder. Det er guld og de har alle været en del af mit liv længe og er det forhåbentlig alle, til jeg ikke er her længere.

Som skrevet på facebook, blev det lidt Jul, jeg skulle have haft i går, desværre aflyst. Dels p.g.a. mit helbred og smittefaren iøvrigt. Både min veninde (en af dem, der også har skrevet kort), og jeg var rigtig kede af det, for vi havde begge glædet os til det. Men som vi blev enige om, så er det at vi har vores venskab jo det vigtigste og det er meget at være taknemmelig for. Og så må vi give de gas, når det her *bib* går bedre.

Jeg har bare nusset rundt og hygget mig i dag. Jeg har lige lavet risengrøden og maden bliver også i den lette udgave, men ikke mindre lækker. Det betyder bare, at jeg har købt mig til min nøddesteg, som jeg pakker ind i butterdej og smider i ovnen. Sovsen er klar og så skal jeg bare lave lidt rødkål og koge nogle kartofler. Det kan jeg lige klare. Til i morgen har jeg forberedt, så jeg kan få mig en mad med fredsfisk, og så har jeg spist lidt frokost og slappet af med en god lydbog, jeg er i gang med.

Desværre er jeg ret sløj og i skrivende stund på trods af en middagslur igen på et par timer. Nu har jeg begyndt forberedelserne til aftensmad. Men at sige, at jeg er frisk, ville være en overdrivelse af de større. Jeg prøver at få det bedste ud af det og håber, I får en dejlig aften.

Kender du typen?? Eller noget om nemisis!

Ja, hvor begynder man, når man skal udstille sig selv som en eklatant klovn for nu at sige det mildt? Nå, men jeg må vel starte med begyndelsen. Jeg var løbet tør for mine piller – smertestillende piller. Og enhver, der har fulgt med her ved, at jeg indimellem hverken kan kravle eller lade være for smerter. Så at være uden mine pille, går bare ikke, hvis jeg skal bevæge mig. Jeg må så sige, at jeg tager en pille pr. dag og må tage 3! Så, det er ikke fordi, jeg tager overflod.

Nå jeg startede med at skrive til min praktiserende læge. Jeg skrev med vilje til min læge, fordi han kender mig og ved, hvad jeg får. Der er åbenbart ingen garanti for, at han så modtager i den anden ende. Det kan åbenbart være hvem som helst. Dennegang en tilfældig lægestuderende (Ih, hvor er vi glade for lægehuse – NOT). Han kunne ikke umiddelbart se, at jeg havde fået før. Det er fordi, min ordopædkirurg havde udskrevet dem. Jeg skrev til ham, at det var tilfældet, men hvis det var et problem, måtte jeg jo ringe til ham. Det gjorde jeg så og de ville skrive nogen ud til mig. Så langt så godt, men så gik det hastigt ned ad bakke…..

Da jeg fik besked om, at der var nyt på medicinkortet, var det kun 30 tabletter. Ikke nær nok, når jeg får leveret min medicin for tiden, dels fordi jeg har været og stadig er dårlig og tager mindst en om dagen, men og så fordi, så skal jeg jo hele tiden bestille. Sidst fik jeg 100 stk. Så jeg måtte skrive igen, om jeg kunne få 100 med ovennævnte argument. Nå, men det fik jeg da så, og jeg måtte have fat i apropro.dk og høre, hvad vi så gjorde. Det måtte i to pakker. Den første med de 30 og noget andet medicin og så de 100. De sørgede så for, at jeg fik fri fragt på pakke nr. 2. Så fin service fra dem. Jeg undrede mig godt nok over prisen, for de her piller plejer ikke at være dyre, men det blev over 400,- kr. Det kunne jeg ikke få til at stemme, men jeg tænkte, de nok bare var steget. Den første pakke piller kom i forgårs og nr. 2 kom så i går. Jeg kunne ikke forstå, pakken var så stor, for der skulle jo kun være 1 pakke af 100 stk. i…. Jeg havde det mere end skidt i går, så jeg lagde pakken på bordet og opgav at tænke mere på det.

I dag ville jeg åbne pakke 2 og noget andet, jeg også bare havde lagt på bordet. Jeg havde nær sat mig på min dertll indrettede….. der var 6 pakker af 100 stk. Du kan selv regne ud, hvor længe, jeg så har piller til!!! Jeg ringede til Apropro, hvor jeg fik fat i en utroligt sød dame, som kunne fortælle mig, at de 400,- et eller andet kr. var for alle 6 pakker (gav mere mening for mig), men at det altså var mig, der havde bedt om 6 pakker! Det kunne jeg så ikke lige forstå, men fair nok. Man kan kalde det nemisis, at jeg oprindeligt var bange for, ikke at have nok, og nu har til flere år i bedste fald. Det var fortællingen om, hvordan det kan gå, når man bestiller piller i feberomtåget tilstand… .Håber du i det mindste fik dig et lille grin, på min bekostning. Det gjorde jeg og den søde dame i telefonen ihvertfald.

I dag er det 4 år siden…..

I dag er det nøjagtig 4 år siden, jeg landede i Arizona for at besøge min familie, jeg aldrig havde mødt. Jeg kan stadig huske alle de følelser, jeg havde rasende omkring det hele dengang. Det var voldsomt. Jeg fandt dem i august og i september samme år mistede jeg min far her. Så at sige, jeg var noget igennem i de måneder, er vist en underdrivelse.

Som de fleste ved, jeg boede jeg hos min bror og svigerinde. Det var superhyggeligt og det var som om, vi aldrig havde bestilt andet. Egentlig var planen, at vi skulle have haft den store familie re-union med familien fra Ohio også i år til Jul. Men som alting har udviklet sig, behøver jeg vist ikke sige, at det sker ikke. Hvornår det bliver og om det bliver, ved jeg simpelthen ikke.

Der er stadig meget at udforske og jeg prøver at finde flere oplysninger, både på den side af familien, men også den tyske. Desværre ser det ikke ud til, at det på nogen som helst måde, er blevet lettere. Det er stadig som at hive visdomstænder ud.

Med til historien hører også, at jeg jo også havde en søster. Og ikke bare en søster, men en søster, som kunne have været min tvilling. Det var godt nok vildt. Jeg nåede kun at møde hende en gang desværre og hun døde et år efter af cancer. Det var ikke lige det, der var håbet, men at hun var så syg, var også grunden til, at det hastede med, at komme derover. Og jeg er glad for, at vi i det mindste nåede at mødes. R.I.P. Genia!

Det er vildt, der er gået så lang tid. jeg troede forlængst, jeg ville have været derovre igen. Men der er mange aspekter i det. Jeg troede også, jeg iøvrigt ville have været ude og besøge venner andre steder, men lige nu er det dejligt at have gode oplevelser at tænke tilbage på i disse tider. For Guderne må vide, hvornår det bliver igen. Fotos er forskellige indtryk fra turen og jeg er gået efter fotos, jeg mener, jeg ikke har vist jer før.

Julevibrationer

Det er alt for lidt, jeg får skrevet her for tiden. Medgivet. Der er ikke så meget, at skrive om, som jeg har været inde på, så jeg synes kun, jeg vil skrive, når jeg har noget på hjerte. Ellers giver det ikke rigtig mening for mig. Jeg har masser af indlæg i mit hoved, men som jeg så også har været inde på, så skal der også være overskud til det.

Jeg har ikke været helt frisk, og er først lige ved at komme ovenpå. Og det går som ofte op og ned. Det eneste, der ikke går ned er de fordømte Coronatal. Dem så jeg (og resten af befolkningen) meget gerne droppe nedad og gerne helt væk. Det er ikke realiteterne – tværtimod! Det betyder, at alle aktiviteter, der ellers var planlagt her, er blevet aflyst. Ikke at der var mange, men de er ihvertfald aflyst. Det eneste der er blevet, at aftale om frokost med en veninde, hvor vi skal udveksle Julegaver, og hygge os – vi har set hinanden i hele perioden og hun er blevet løbende testet. Og så kommer min søster her og gør det samme, altså udveksler Julegaver.

I morges stod jeg tidligt op, og skulle hente de næstsidste pakker (de sidste bliver leveret her i morgen). Jeg kan kun sige, udfra mine erfaringer, at kan du vælge noget andet end GLS, når du skal vælge pakketransportør, så gør det! De har nu to gange formået at smide mine pakker, det forkerte sted. Først formåede de, at sende en pakke retur, der aldrig var givet besked om til modtager. Den måtte jeg så afsted igen og sende med Post Nord, og så var den fremme dagen efter! De gav mig pengene retur.

Så var der pakken i dag, som indeholdt blandt andet Julegaver også! Den er pist væk! Den var ikke hos min pakkeshop, og de kiggede i alle pakkerne. Det betød at jeg for 2. gang indenfor en uge (på nær en dag), måtte skrive en klage til GLS. Nu skal de så se om de kan finde min pakke! De skulle så vide, hvad der var i den etc. Jeg sendte dem bare ordrebekræftelsen, og så kan de rode med det. Men det er sgu da irriterende!Ved kommende, der skulle have gaverne, får rigeligt, så den vej rundt ingen katastrofe, men det er ligesom ikke pointen. Fortsættelse følger!

Siden sidst har jeg så pyntet mit Juletræ. Ikke med al den pynt, jeg havde forestillet mig og som jeg har, men det jeg lige havde ved hånden. Det er blandt andet nogle meget gamle kugler, som min mor i sin tid klunsede. Halvdelen til mig og halvdelen til min søster, så det har været en pæn portion. Min ex-svoger, var meget lidt populær, da han kom til at smide min søsters ud! Jeg kunne ikke finde mine, og jeg var ulykkelig, men der var de og nu hænnger de på træet sammen med lys og lidt nye kugler også. Jeg har mange flere, men jeg skal have fundet en løsning på det med min Julepynt. Men der bliver tid nok til det. Ingen Juleaktiviterer. Men i år tror jeg ikke der kommer mere på det. Faktisk var jeg faktisk langt fra sikker på, at jeg overhovedet gad sætte det op. Så at det overhovedet kom op, må jo siges at være en fremgang uanset. Ellers har jeg heller ikke alt det oppe, jeg plejer, men mere end rigeligt til, at man fornemmer det er Jul.

I dag har jeg pakket pakker ind, og er næsten færdig, så det er dejligt. Jeg er ikke helt på toppen i dag, så jeg regner med, at jeg bare slapper helt af i morgen, og laver absolut ingenting. På Kollagen ser du lidt af mine pakker, Juletræet og nogle af de gamle kugler. Jeg håber, I får noget Julehygge uanset hele det her Coronacirkus.

Jeg har stadig masser at se til her, og keder mig bestemt ikke. Blandt andet lytter jeg lydbøger. Hvis du læser krimi, vil jeg varmt anbefale de fire bøger, der er indtil nu af Robert Galbraith, som er et synonym for J.K. Rowling. Jeg skal hilse og sige, at hun i den grad også kan skrue en krimi sammen. De fire bøger er en serie i rækkefølge, så du skal starte med den første. Jeg har nu “slugt” dem ud i en køre næsten, på nær den første, som jeg lyttede for noget siden. Og så har jeg brugt de seneste dage på resten. Jeg er stadig igang med den sidste, der er oversat og kan slet ikke slippe den. Jeg håber og beder til, at der kommer flere. De første 4 er oversat til dansk, og den sidste er ikke, men den findes da så heldigvis på Audible.co.uk

Tågede tider og rengøringsstrategier

Det er ikke fordi, der sker alverden. Jeg er ved at komme mig efter 2. omgangs dårligdom og imens får jeg indimellem styr på livet og ting her i huset. Blandt andet fik jeg en åbenbaring forleden. Ofte lider lejlighedens renlighed jo under, at jeg er dårlig og ikke orker at gøre rent. Dertil kommer at støvsugning og gulvvask, er gift for min dumme ryg. Efter at jeg så noget om organisering af pligterne her forleden, slog det mig, at jeg jo istedet for at synes, jeg skal ordne alle rum på en gang, sagtens kan dele det op.

Nu er strategien, at jeg støvsuger eller vasker gulv i et rum hver dag, og laver lidt af noget andet også (det være sig at tørre støv af, rydder op eller vasker op, hvis vi taler køkken). Det har ikke kørt længe, men nu har jeg været en omngang og det er en stor glæde, at her på den måde aldrig når at blive rigtig beskidt. Og uanset, hvor dårlig jeg er, kan jeg godt overskue et rum pr. dag. Det lyder måske lidt vildt, når jeg bor i en 2-værelses, men med min ryg, så bliver det sådan her, det fungerer for mig og jeg risikere ikke at få monsterondt i ryggen. Så jeg er glad, og det virker, og det må være det, der tæller.

Det ser ud til, at smittetallene stiger og det er jo så blandt andet her, hvor jeg bor, og det ser ud til, at der måske kommer flere restriktioner. Jeg kan dårligt blive mere begrænset, end jeg er. Jeg handler stort set alting online. Dog har jeg et ærinde i forhold til noget Julegave, men det er en butik. Ellers har jeg købt online og madindkøb gør jeg her og her. Jeg har jo fordi, jeg har været sløj været selvisoleret de seneste 14 dage. Og det bliver jeg så bare ved med. Jeg har stadig masser af projekter her. Skabe der skal ryddes ud i, og ting, der skal sorteres og evt. sendes videre, et skab, der skal slibes og males, helt bortset fra, at jeg skal have købt mig en vaskemaskine og sørge for detaljerne omkring det. Elektrikeren skulle vende retur, så jeg kunne få en ide om noget pris, men det har han ikke gjort, så nu må jeg så ringe igen!

Vejret her er godt nok fra forleden, men det er stadig vinter og koldt. Rigtig koldt nu. Det har det indtil nu ikke været. Men vi har været under frysepunktet og det kan man godt mærke selv indenddørs. jeg har ikke været ude længe, men jeg tænker, jeg ihvertfald skal prøve at gå eller cykle en tur i morgen og få hentet nogle pakker. Som de skriver, så der kan blive plads til andre, og det jo især lige nu. Både p.g.a. Covid_19 og Jul. Så jeg må hellere…..

Vi tager en omgang mere

Jeg troede ellers lige, at jeg nu var ovre min dårligdom, som varede godt og vel en uges penge. Var frisk i samme tidsrum. Således optiistisk, inviterede jeg en i min “cirkel” (som jo af meget kendte årsager, er meget lille) til middag i dag. Jeg lavede maden klar i går og glædede mig. Hvis jeg var et Quiz-program ville den berømte øv-tone komme her. Lang næse til mig. I går aftes begyndte jeg at nyse helt vildt, og som aftenen skred frem, fik jeg det tiltagende mere skidt.

Den ukuelige optimist i mig, prøvede at “holde fanen højt” og tænke, at det jo kunne være, at jeg vågnede i dag og havde det meget bedre. Og det er da før sket. Jeg må så desværre melde, at det langt fra var tilfældet. Jeg vågnede eg havde det mere end skidt. Så der stod aflysning på programmet. Jeg kan være (tro mig, det er jeg) være lige så træt af det, jeg vil og det hjælper lige nøjagtigt ikke, Så jeg prøver at tage dybe indåndinger og sove og slappe af og bare håbe, at det snart bliver bedre igen.

Iden jeg “kørte af sporet” igen, nåede jeg at hente noget mere Julepynt og få mit cykelbatteri retur. Så nu kan jeg den vej rundt godt komme ud og cykle. Det kommer jeg så ikke lige nu. Men dejligt, at jeg nu kan. Handle gør jeg fortrinsvis på nettet, og jeg får levering fra nemlig kommer i morgen. Jeg ville egentlig have haft i dag, men var ikke hurtig nok, og da jeg så skulle bestille, var alle tiderne undtagen kl. sent i aften væk. Jeg skulle have bestilt i lørdags, som jeg overvejede. Nu hvor jeg ikke skal have gæst, er det ligemeget og jeg ser frem til at få i morgen.

Der er meget stille herude, og jeg tænker, mange arbejder hjemme og så var der i sidste uge noget med omlægning af togene. Rosen er fra en gåtur, her for nyelig.