Nu med Corona


Jeg har faktisk været frisk meget længe, uden de sædvanlige “udfald”, som jeg plejer at have. Nu gik den ikke længere. Mandag aften, blev jeg lidt småsløj og er stadig. Nu bruges al energi på at blive frisk. Jeg har gode planer i næste uge, så jeg skal bare være frisk. Jeg satser på, at Carla-besøg på fredag, gør det sidste, hvis ikke jeg forhåbentlig allerede der, er frisk igen.

Efter ikke at have været nogen steder i evigheder, er et sommerhusbesøg hos en veninde, et meget velkomment afbræk i hverdagen. Så kryds alt for, at jeg bliver frisk.

Foto er kun få dage gammelt, og da var vejret ganske anderledes end d.d., hvor det blæser, er gråt og regner.

Siden jeg skrev det ovenstående, har jeg fået en sms i dag, der lige vendte lidt op og ned på tingene. Jeg er blevet smittet med Corona, for nu at gøre de helt kort. Så fra at være en almindelig influenza, så er det altså Corona, jeg har. Så lige foreløbig ved I hvor I kan finde mig, og det kunne I jo uanset. Jeg render jo ikke rundt og føjter, når jeg er sløj. Men nu blev jeg så testet, og var positiv.

Det positive, er at når det her er overstået, så er jeg naturligt vaccineret. Forhåbentlig bliver jeg ikke mere dårlig end jeg har været og jeg synes også, det har gået lidt bedre i dag. Jeg klarede da cykelturen over og blive testet og det var faktisk helt rart med frisk luft. Men det var bestemt ikke travlhed, der plagede dem, og det er jo kun godt et sted. Det megatriste er, at alle planer så foreløbig er sat helt på hold. Fandens osse, men begge dele kan heldigvis gøres senere, både Carla, og min veninde og sommerhus.

Så fik vi også prøvet det. Lad os se, hvordan. Det er mere, hvor længe det tager at blive frisk nu. Hvis det går som det plejer, så skal jeg nok tage min tid om det. Jeg skal blive her 48 timer efter, jeg er symptomfri. To be continued….

Bloguvæsen, hjælp og fødselsdagsweekend


Et motiv fra 2014, hvor vejret var bedre og jeg var på tur i Lyngby – Likørstræde, som jeg altid har holdt af, men også taget på denne tid i august

For kort tid siden, vel omkring en uges penge, fik jeg mail fra min internet udbyder, at der var “ugler i mosen” – med andre ord endnu et hacker-angreb på mine domæner. Så var gode råd dyre. Jeg fik kontakt til en hjælper via Facebook (endnu et tilfælde, hvor fb er rigtig godt), og han har hurtigt fået styr på det og jeg har nu ham i baghånden, så jeg kan søge hjælp hos ham, hvis nødvendigt og til at holde øje med min blog, så der ikke sker ulykker. Heldigvis var dette ikke så slemt som sidst, hvor rigtig meget gik tabt på bloggen. Meget af det, har jeg ikke fået genskabt. Men jeg kan ikke mere end jeg kan.

I lørdags var det min fødselsdag. Et år ældre igen. Men som min søde veninde siger, det er jo altid bedre end alternativet. Jeg var til fest sammen med en veninde hos en anden veninde. Så nogle af de bedste mennesker heste og bobler i lange baner. For mig bliver det ikke meget bedre. Og selvfølgelig masser af dejlige hilsener. Men for hulen, jeg kunne godt mærke at jeg ikke er i træning til fest og farver længere. Jeg er først kommet til live i dag. Men det var da det værd, så ganske sikkert.

I går var jeg mere død end levende, og i dag har jeg prøvet at få styr på en masse praktiske ting her. Og så har jeg bagt en kage. Min veninde gav mig nogle blommer forleden og de er kommet i en kage i dag. Den smager godt. Det er såmæænd bare blåbærmuffinsopskriften, der bliver til en kage og så blommer istedet for blåbær. Den opskrift er bare god og giver en dejlig kage.

I morgen skal jeg nok bare slappe af og så lade op til sidst på ugen, hvor der er aktivitet torsdag og også fredag, hvor jeg skal gøre klar til gæster om lørdagen.

Jeg håber, I har haft en god uge og ikke drukner i alt det her vand, der ihvertfald har truet med at drukne os i dag. Jeg er jo heldigvis på 2. sal, så drukner gør jeg ikke, men jeg kan ikke lade være at tænke på, at det må give oversvømmelse mange steder. Det har væltet ned hele dagen. Jeg ønsker jer en dejlig uge, og vender frygteligt tilbage!

Ugens update incl. cykelreparation


Der er ikke så meget nyt. Jeg bøvler stadig med “projekt lægeskift”, som jeg er grundigt træt af, men er dog kommet lidt videre ved hjælp af udelukkelsesmetoden.

Jeg har haft besøg af verdens bedste Carla i torsdags. Vi gik en laaang tur på en times penge. Og det er der, fotos er taget. Jeg elsker den lille hund. Hun er bare så kær, at man smelter fuldtstændig. Da vi kom hjem fik jeg aftensmad og hun lidt guffer og masser af vand, for det var dælme lummert.

Jeg havde ellers planer i dag. Først en plan, som krævede at jeg fik et lift (hørte aldrig noget fra nogen), og alle jeg spurgte skulle ikke afsted. Så det opgav jeg. Så lavede jeg en anden aftale med en veninde, som også blev aflyst. Og så besluttede jeg ellers, at jeg ville en tur på Reffen. Det satte vejret en stopper for.
SÅ opgav jeg og kørte en tur på min cykel til Jæagersborg Alle. Eller det vil sige noget ad vejen. Min cykel har længe haft en mislyd og nu blev det så slemt og føltes så underligt, at jeg ikke turde køre mere på den. Unødigt at sige, at jeg kom ud i det værste skybrud. Jeg havde regnjakke på, så det var “kun” mine bukser, der blev våde. Så var turen – bageren efter det lækre signaturbrød (ville have haft boller, men de var udsolgt), og så Fakta og Irma. Og så kunne jeg og mine små “konvelutter” ellers gå incl. cykel til nærmeste cykelrep. på Ordrupvej. Nu bliver den lavet og får fuld service. Den skal holdes og passes på, og nu jeg ikke har bil, skal der bestemt ikke spares på den. Så et sidste stop hos Urd Helsekost og så hjem. Det gav godt på skridtkontoen og jeg har jo generelt prøvet at skrue op for motionen og regulere på maden også. Det giver resultat heldigvis. Mere om det ved uvalgte delmål. Men jeg er glad, for det giver jo “blod på tanden”.

Dette var også ugen, hvor en kær veninde mistede sin far og jeg og familien måtte sige farvel til min farbror. Den ældste af hans brødre, der var tilbage. Han og min venindes far, var i en alder, hvor den slags er at forvente, og begge led desuden af demens, så for dem helt sikkert nådigt, da livskvaliteten var stort set væk. Så det giver en bisættelse/begravelse i næste uge også. Det er aldrig særlig sjovt, og det er lidt trist, det efterhånden er den eneste lejlighed, hvor man ser familien.

I morgen skulle jeg jo ellers som altid have været til Derby. Det kommer jeg så ikke i år heller. Som det går, kan jeg se frem til det næste år, hvor alt det her Coronacirkus forhåbentlig ihvertfald i forhold til restriktioner er en sagablot. Nu er det så sådan, at de har lovet regnvejr. Og holder det stik, er jeg langt fra at være ked af det. En helt anden ting er, at man faktisk ser meget bedre hjemme og så kan jeg her også få noget at spise. Så alt i alt klager jeg ikke og er godt tilpas med at se hestene “til daglig” om jeg så må sige og vide, at jeg der har haft en hånd med i nogle af de bedste heste i landet. Jeg har været mange år i det her, så det går nok. Men spændende, er det da altid. Rigtig god weekend til jer.

5 års Jubilæum


Seneste fotos i familiealbummet, som min bror lige har sendt mig næsten – Min oldemor og bedstemor

I dag har jeg 5 års Jubilæum med min familie i USA. Den 3. august var datoen, hvor jeg fandt dem. Det er stadig fantastisk for mig. Og når man har ledt i 30 år, så skal det jo nok lige trænge ind. Det at få svar, ihvertfald nogen, er stort, men hvad er noget af det største, er noget som de fleste andre, tager for givet. Nogen man ligner. Det er noget man som adoptivbarn bare ikke har medmindre, man er bortadopteret væk sammen med en søskende. Men stadig kan behovet for det mødrene og fædrene ophav være stor. Endnu større, når man ingen har. Og når det så viser sig, at man ligner dem så meget, at man næsten kunne have fastslået slægtskabet uden DNA-test, er det jo endnu bedre.

Det er meget tydeligt, at der er nogle bestemte træk, der slår rigtig meget igennem. Vi har altid sagt, det er fra min biologiske far, men når man kigger på min farmor her, så kan man tydeligt se, at det helt bestemt kommer i stor stil fra hende. Desværre har vi ingen fotos af min bedstefar, for han forsvandt ret hurtigt ud af billedet. Så det er svært at vide, hvad der kommer derfra. Det er en af de brikker, vi stadig gerne vil vide mere om. Også min bror. Måske får vi det.

I skrivende stund sidder vi stadig i Coronahelvede til halsen og hvornår jeg lige kan komme derover ved jeg ikke, men jeg vil meget gerne derover i år. Dels fordi det allerede sidste år var meningen, men der blev det udskudt af mange grunde, selvfølgelig også igen Corona. I skrivende stund skal min bror og svigerinde være bedsteforældre, da min yngste niece skal have en lille pige. Det er jo helt vildt spændende, og det kunne være fantastisk at komme derover til Jul igen, som sidst, men så blive længere. Hun skal føde til november, så det kunne være fantastisk at komme over at møde et nyt familiemedlem. De har en hel trailer stående til mig, som jeg kan bo i. Lige nu kommer min bror sig efter en alvorlig rygoperation. Han er lige kommet hjem fra hospitalet, så nu er det vigtige, at han kommer sig. Men heldigvis ser det ud til, at gå godt.

Mens jeg sidder og skriver det her (lørdag), har jeg lige fået en hilsen fra min nevø derovre. Han er god til at holde kontakten og vi skriver næsten dagligt. Han er sådan en sød dreng. Jeg håber, det går som planlagt, og jeg kommer over derover snart. Men 5 års Jubilæum, er da halvrundt og jeg synes bestemt, det er værd at fejre.

Hvis du ikke har læst historien før, kan du læse med her:

5. august 2016 – Miraklernes tid er ikke forbi/Miracles do happen!

28. august 2016 – Mit mirakel og noget om aldrig at give op! Og en stor tak!

Perspektiver


Der er ikke meget at skrive om i øjeblikket. Desværre. Som jeg nævnte i mit seneste indlæg, så kan positiverne godt være lidt svære, at få øje. I dag besluttede jeg mig for at gå en tur. Istedet for at blive siddende indenfor som så ofte. Faktisk ville jeg være gået en tur i går, men der stod det ned i stænger. Så nu blev det i dag istedet for. Og godt det samme, for sikke en masse dejlige indtryk, jeg fik på nethinden og i cameralinsen. Som det ses, så så det meget truende ud en overgang, og der kom også et par dryp, men så klarede det op og blev faktisk fint solskinsvejr for resten. Min regnjakke var således overflødig.

Det handler meget ofte om perspektiv kom jeg til at tænke over idag. Hvordan vi vælger at se det. Guderne skal vide, jeg er led og ked af, der intet har været sket i sommer. Som i absolut ingenting! Ingen besøg nogen steder, ikke så meget som et weekendophold. Men jeg prøver jo at vende tingene lidt positivt. Det er man nødt til for at klare det.

Når alt kommer til alt, har jeg jo det mange rejser efter lige på dørtrinnet. Vand, strand, skov og hvis jeg ellers havde lysterne også underholdning. Vil jeg se en anden havn, kan jeg cykle mig lidt længere op ad Strandvejen og så kan jeg også få det. Og her er fint, intet om det, men det handler jo også om, at der bare sker noget andet og nye indtryk. Og selvom her er fint, så har jeg jo set alt det her rigtig mange gange før. Og indrømmet – jeg kan som alle andre, godt lide at komme lidt væk fra det hele og se noget andet. Men når det nu skal være som det er, så kunne jeg da være strandet værre steder end her – det er ganske vist.

At finde positiver


Jeg har svært ved at finde positiver i øjeblikket. Selvom det er frit valg fra min side, så synes jeg da stadig det er hårdt, efter 1½ års isolation, at være næsten ikke kommet ud af stedet. Ville jeg gerne i sommerhus, ud og spise, og ud og rejse – Ja selvfølgelig ville jeg det. Det kan jeg så ikke. Som jeg skrev til min søster i dag, så ville det have været dejligt, at have haft bare et af de sommerhuse, min far havde tilbage, og endnu bedre et han solgte. Så kunne jeg dog været taget i sommerhus. Som det går er det nok ikke engang til at finde et sommerhus eller et B&B, hvor man kan få plads.

Alt det her havde jeg forudset. Og så havde jeg i min sædvanlige optimisme tænkt, at jeg kunne besøge venner rundt om i Danmark. Dem, hvor det har været på tale, har været tavse som graven – uden undtagelse, eller også har der været andre forhindringer. Og let’s face it, nu er sommeren på hæld lige om lidt. Selvfølgelig kan man også tage omkring på andre tider, men sommeren i det fine vejr, er da det optimale. Det synes jeg da også. Fordi alle andre har travlt med at styrte rundt eller være i sommerhus etc., så kan jeg ikke engang invitere dem her, for de er ikke hjemme. Så det er lettere deprimerende, for nu at sige det mildt.

Som de fleste der kender mig ved, så prøver jeg dog at finde positiver. Lige nu er vi nede i de mest elementære ting. Og derudover er det som altid de få gange, jeg ser hestene. De kan altid få mig til at glemme verdens fortrædeligheder. Så det er det meste positive på ugen. Ellers har denne ikke bragt så meget, for jeg har været smådårlig, hvilket selvfølgelig heller ikke hjælper på noget.

Ugen bragte også første besøg hos den nye læge. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om det, men det finder jeg vel ud af, og håber ikke, jeg er gået “fra asken i ilden”, men tilskriver før-ferie-stress den noget blandede oplevelse. Det gør mig bare stresset og giver grobund for megen spekuleren, når jeg ikke føler mig helt tryg i det. Men hey, man skal snart være glad for overhovedet at have en læge, så jeg må vel ikke klage. Så det kommer så på listen – jeg har en læge!

Ellers får jeg lyttet ca. et ton bøger, og sluger den ene efter den anden, udover at få set meget forskelligt interessant på TV. Krimier er en stor del – lige nu “Inspector Banks” som jeg er ret glad for (også bøgerne), “Inspektor Frost” m.fl. Som du kan se på linket, så er jeg over målet i år. Sidste år, var jeg under. Det ser ud til, at jeg har været ved at ramme lige det, men det er heller ikke så vigtigt. Det er at hygge mig med at lytte og det gør jeg jo.

Jeg hygger mig også stadig med at lave mad. Det elsker jeg. I går lavede jeg den her ovnret, som bare er det bedste. Rigtig comfort food, som det hedder. Men det går ikke, at svælge i comfort food, når man gerne vil smide kilo. Så der skal strammes op den vej rundt også. Men når man er sådan lidt “øv”mentalt, er det svært at hive sig op til, men hvis målet skal nås til en given dato næste år, så skal det til. Når jeg får “hul på bylden” skal jeg nok melde ud om det.

Når jeg nu ikke rigtig kommer nogen steder, er jeg dælme glad for, at jeg er blogger og elsker at fotografere. For jeg har jo heldigvis dokumenteret hver lille udflugt og rejse, så jeg kan jo se, når jeg tager rundt i mine fotos, hvor mange dejlige oplevelser, jeg har på lager, at glæde mig over. Og det prøver jeg at holde fast i. Fotoet, er fra samme tid på året i 2019, fra Fredensborg Slotshave.

I dag var knap så god, men sluttede mentalt lidt bedre, med et skud af beslutsomhed. Sådan er det ofte, jeg er lidt ligesom en prop, og kommer altid op igen. Men det er rigeligt op og ned i øjeblikket. Men i morgen er der endnu en dag, og så må jeg tage det derfra. God søndag til jer.

En skov- og køretur


Jeg var på en lille udflugt med min veninde forleden. Vi kørte til Geels Skov og gik en tur med den sødeste Carla. Dem der følger mig på Instagram, har “mødt” Carla, som jeg er så heldig at få lov at låne meget ofte. Til dem, der ikke ved det, så er Carla en Jack Russel Terrier, og helt ufatteligt sød. Jeg er vild med hende.

Som I også ved, var det i onsdags ganske ulideligt varmt og dertil kom at mine hofter bestemt ikke var samarbejdsvillige, så det blev ingen lang tur, men lidt har også ret. Bagefter kørte vi en tur rundt og kiggede lidt på huse og nogle af de dejlige byer deroppe omkring. Der er dejligt og vi så mange steder, vi godt kunne bo. Bagefter tog vi herhjem og spiste en pastasalat og sad og “summede” bagefter. Varmen gjorde os ærlig talt sløve og ugidelige.

Ellers sker der ikke det vilde. Lige nu ser jeg Svenskt Derby online. Altid spæændende. Samtidig må jeg konsatere, at de få meget sparsomme planer, jeg havde for sommeren, glider mig af hænde. Det er der flere årsager til. En er det evige og altid eksisterende Coronahelvede. Det er en ting, en anden er folk, der tidligere har givet lovning på samvær, og når det så kommer til stykket, så har de ikke engang svaret på min besked vedrørende at lave en aftale. Det skal jeg da ikke undlade at nævne, jeg finder underligt og meget skuffende. Et er det ikke passer, men så kunne man sige det. En anden veninde, havde jeg en aftale omkring noget også, og hun er heller ikke vendt retur. Så er der mit helbred, som jo også har det med at spænde ben for alting. Nu har jeg lejlighed for at se en veninde på tirsdag og så er hovedet “stået helt af” her i går og i dag. Så nu må vi se, om jeg kan holde til et længere besøg. I skrivende stund tvivlsomt. Men kan godt blive træt af det. Så af de nævnte årsager sker der ikke så meget. Jeg prøver at holde fokus på mine projekter her og glæde mig over det lidt, der dog sker.

Lige nu glæder jeg mig over at temperaturen er faldet og jeg får lidt hygge med et par hestevenner i morgen. Som altid når det er sløje tider, er det hestene og folk der, der reddder dagen. Så jeg håber, I har det godt derude i sommmerlandet, og så får vi se, hvad ugen den bringer. Men for så vidt angår sommerferie bliver hastagget: #hvilkensommerferie

Ud og køre elektrisk for første gang


Så er det weekend igen. Jeg synes godt nok, det er hele tiden. Nå, men ugen er gået lidt “sløvt” for nu at sige det mildt, for jeg har ikke været frisk. Så jeg har mest bare hvilet og sovet.

I går var jeg ude for første gang hele ugen og nede og hente et par tilbud i Meny. På vej ud mødte jeg en veninde, og det endte med, at vi gik og sludrede, og jeg fulgte hende hjem til Klampenborg, og så cyklede jeg retur. Det var helt dejligt, at få noget luft og få rørt sig lidt. Selvsagt betalte jeg prisern bagefter, men sådan er det.

Da min hesteveninde skrev og opfordrede til møde til morgen, var jeg langt fra sikker på, hvordan kroppen ville have det med det. Men det lykkdes at komme ned og hilse på Monty, som her ses på folden i morges.

Som jeg nævnte andetsteds, så var jeg på jagt efter roser i går på vej retur, men fandt kun nogle der var afblomstret. I dag kom jeg på, at jeg havde set Stokroser i blomst nu, så dem tog jeg ned og fotograferede i stedet, eller rettere, jeg gjorde på vej hjem fra stalden. De er også meget smukke. Jeg har tidligere fotograferet en humlebi fuldstændig begravet i pollen fra sådan en, og jeg mødte også en i dag, omend den ikke blev så længe.

På vejen hjem mødte jeg på min egen vej, en Green Mobility bil, og jeg tænkte, at jeg nu for en gangs skyld kunne gøre alvor af at prøve dem. Jeg havde udset mig nedenstående espalier til min ene altan, hvor jeg har en meget fint voksende clematis. Den skal jo have noget at klatre på. Det får den nu forudsat, det altså lykkes mig at sætte den op i morgen.

Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har kørt i bil, men det gik nu ret godt med at vænne mig til det igen, og de er skønne at køre i de her biler. Jeg gad vide, om jeg gjorde noget forkert, for billigt var en tur på 25 km ihvertfald ikke. Men nu har jeg prøvet det, og jeg fik mit espalier og tager det som en oplevelse. Guderne skal vide, dem har der ikke været mange af det sidste lange stykke tid. Og sådan som alting går, bliver der det ikke lige foreløbig. Men det gjorde ikke min fristelse til at anskaffe en bil mindre – det skal ingen hemmelighed være.

Nå, men ihvertfald ville jeg lige (næsten som sædvanlig) ønske jer en rigtig god weekend.

Fotorestaurering


Der er mange, der har nok så meget skidt at sige om Facebook, og indrømmet det er der bestemt også fra min side. Når det er sagt, så er der også meget godt, og den her collage illustrerer en af de ting, rigtig godt.

Som mange nok efterhåden har fundet ud af, fandt jeg i 2016, min biologiske familie i USA. Desværre var det så for sent at møde min biologiske far. Dermed var både han og min bilogiske mor afgået ved døden, da jeg fandt dem. Så bliver fotos jo vigtige. Af min biologiske mor har jeg kun to. Fordi jeg jo har kontakt til min bror til´stadighed, og han heldigvis gerne deler, så er der flere af min far. Mit favorit er det her. Jeg ved ikke, hvor gammel han er her, men ikke særligt gammel. Uanset et sødt fotos af ham, synes jeg og ret tydeligt, at se, at jeg ligner ham.

Historien starter øvert til højre med det originale foto, som var i hænderne på min fars ex-kone og som hun havde fået skrevet bagpå, og det var gået igennem. tillige var der det trykte tekst forneden. Så faldt jeg over en fotoresturerings- og farvelægningsgruppe på Facebook. Jeg spurgte pænt, om nogen kunne fjerne teksten (det blev smukt gjort) og de lavede også en version der var lidt mere s/h, end originalen. Alt rigtig flot. Så nogle dage efter, kunne jeg se, at nogen havde kommenteret på det og at vedkommende, havde farvelagt fotoet af min far.

Det var noget, jeg ikke havde spurgt om, men jeg blev blæst bagover, da jeg så det. Det er så fint lavet og jeg er dybt taknemmelig over, at vedkommende tog sig tid til det. Jeg fik lavet 2 på tryk. Et til mig og et til min bror, som han nu har modtaget i en ramme, og derfor kan jeg nu offentliggøre det. Han blev meget glad for det, og det forlyder at også hans mor synes rigtig godt om det. Så man møder også utrolig hjælpsomhed og kreativitet derinde. Det her er blot et af mange eksempler.

Så har vi allerede juli


Tænk engang, det er allerede juli. Mig der ellers havde så mange planer for sommeren, er blevet bremset i dem, på alle tænkelige måder. Så det ender nok med, at jeg ingen steder kommer. Til gengæld får jeg lavet alt det, jeg har hængt så utroligt langt bagud med herhjemme og det har skam også en stor værdi. Men jeg kan ikke andet end føle mig lidt snydt, for selvølgelig vil jeg også gerne ud i sommerlandet. Men jeg vil ikke på bekostning af mit helbred, og sådan må det så være foreløbig. Jeg håber dog stadig på småture. Vi får se.

Projekterne skrider fremad, og jeg skal gøre status, når vi når lidt længere. Der er dele af dem, jeg skal have hjælp til, så det er jeg noget afhængig af. Det er flytning af en reol, som skal op fra kælderen, og det kan jeg jo under ingen omstændigheder klare selv. Men jeg glæder mig meget til at få den del overstået, for det har jeg ønsket mig længe. Nu har jeg dog den store hurdle, som har hængt længe også, den famøse vaskemaskine på plads. Jeg stornyder at kunne vaske, lige når det passer mig. Vel en af de ting, de fleste tager som en selvfølge. Men når man ikke har kunnet i 10 mdr., så sætter man pris på det.

Jeg ser stadig hestene og er i stalden engang imellem. Og når jeg er, synes jeg det er hyggeligt, men det er langt fra det samme længere. En epoke er slut, og den er kun blevet mere og mere deprimerende som tiden er gået. Der har hele det her coronagedemarked heller ikke hjulpet. Men der har dog åbnet sig nogle nye døre også, og det er med til, at det ikke er helt så håbløst. Men sådan generelt set, meget trist. Jeg prøver at se det positive i, at jeg kan fokusere på mine projekter her.

I dag, hvor jeg endelig får smidt det her afsted, er et 4. juli uafhængihedsdagen i USA. Som amerikaner, er det jo også min dag. Og jeg lavede for lidt siden det her armbånd, der dels hylder det amerikanske, men mere bare mit ophav som sådan. Her kan du se, hvad de forskellige sølvkugler står for. Det er med uret fra låsen.

  • D-kugle for Deborah
  • 3 søskende – min amerikanske bror, søster og jeg
  • Det Hvide Hus – Mit amerikanske ophav
  • Belis – Danmark
  • VW – Folkevognen – Tyskland og fordi det første foto, jeg fik af min biologiske mor, der sidder hun foran en (jeg har kun 2)
  • L-kugle – første bogstav i mit amerikanske efternan, som jeg overvejer at tage
  • Wild west kugle – symbol på Arizona, hvor min familie bor
  • En engel med 3 – det var den 3. august jeg fandt min familie
  • Frejalåsen som symbol på det danske
  • Derudover skal I have Whitney Houstons udgave a Nationalsangen, som giver mig totalt gåsehud hver eneste gang. Meget kan man sige, men synge det kunne hun! Helt fantastisk! Rigtig god søndag aften til jer.