En parktur, vin på terrassen og et par staldture – små glæder i en Coronatid

De små glæder, tæller virkelig i øjeblikket. Onsdag var jeg et smut forbi stalden. Med en Monte Carlo, der skulle starte i dag, så skulle vi lige rette hans man til. Og jeg er hoffrisør, så jeg måtte jo et smut forbi. Jeg var også et smut forbi banen og gå en tur og hilse på lidt mennesker (på afstand) og ikke mindst heste (se Instagram). Det er korte besøg, og turen på banen var jo mest udendørs.

Jeg har ikke set min søster siden alt det her Coronahalløj startede. I går skrev hun, om vi skulle mødes om eftermiddagen udenfor. Det gjorde vi så på hendes terrasse og vejret var så smukt og dejligt med sol og alting. Vi fik vin og vand, og fik sludret en masse, og det var rigtig hyggeligt. Og som en bonus fik jeg cyklet næsten 10 km. Slet ikke dumt. På vejen var jeg lige et smut inde i Bernstorfsparken, som jeg jo kender fra min barndom. Der var lidt for mange mennesker til mig, men jeg fik da lige taget de her fotos og set nogle træer og grønne blade. Og så videre til min søster.

I dag har dagen budt på endnu et staldbesøg. Dejligt lige at hilse på og nusse med lidt heste og sige hej til gamle venner. Jeg sover underligt for tiden og i nat havde jeg altså langt fra fået søvn nok, så jeg er træt. Derfor prøvede jeg at sove lidt, da jeg kom hjem, men det blev ikke til nok. Så skulle jeg se galop, som jo desværre kun er online for tiden.

Nu skal jeg prøve at få lidt aftensmad, og så er planen at bage noget i morgen og prøve at være lidt praktisk. Kagen skal jeg ihvertfald have lavet er meningen, men ofte går mine planer ikke som meningen var. Vi må se. Jeg håber, I har en god weekend og får set noget af den skønne natur lige nu.

American Sniper, lydbog og film

Jeg har haft svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle lytte, når jeg har været færdig med endnu en Peter Robinson – Inspector Banks Bog – dem er jeg så løbet tør for nu. Elsker dem!

Nå, men så kiggede jeg “mine bøger” igennem på Nota, og faldt over den her. ABSOLUT ikke et typisk valg for mig. Jo biografier, men emnet! Hvorfor lå den overhovedet i min “bunke”? Jo af fødsel er jeg jo amerikansk, uden dog at have boet der og på et tidspunkt blev alt med amerkansk i titlen, smidt på listen og således også denne. Nå, jeg tænkte, at jeg kunne jo godt prøve, og man skal jo lære sålænge man lever.

Jeg kan så godt afsløre, at kan nogen få Krig, død og ødelæggelse til at glide ned, i noget spiseligt og endda lyde sexet, så er det Thomas Gulstad. Den stemme må gerne være det sidste jeg hører. Og i første omang, var det den, der fik mig til at fortsætte. Når det er sagt, er der kun en ting, der irriterer mig ved indlæsningen, og det så langt fra sikkert, jeg har ret – har nogen af jer hørt om “Sanitetstropper” – dem der henter sårede og tager sig af dem?? For mig må de da være samaritter eller noget andet. Sanitet er noget med rengøring – det kan man selvfølgelig også godt kalde det, men det skurer i mine øren. Men som sagt, hvad ved jeg. Ved du, så fortæl geerne.

Bogen: Det er barske løjer. Den er interessant også fordi min bror også har været i Marinen, og jeg forestiller mig, at deres tankegang langt henad vejen er noget lignende. At være SEAL er for Chris ikke et job. Det er hans liv og først længe efter, han er pensioneret fra det, går det op for ham, at han også har en meget, meget vigtig rolle som ægtemand og far. Læs den, det er bestemt indblik i en verden, man nor
malt ikke bliver inviteret ind i, og selvsagt, er der ting, han ikke kan fortælle. At det ikke er let, at ballancere hans nærmest sygelige besættelse af SEAL og villen i krig med at have kone og først et barn, og siden et til, er en underdrivelse. Uden at vide det, vil jeg tro, at mange ægteskaber, er røget på den konto. Når du så smider PTSD og andre skader oveni, så bliver det da ikke bedre. Angsten disse koner må leve med konstant også, er nok i sig selv tænker jeg. Taya, Chris’ kone får lov, at give sit syn på sagen også. Om de alle tænker som Chris skal jeg ikke sige, men at han på alle måder var en speciel fyr, er der ingen tvivl om.

Filmen: Filmen følger faktisk bogen rigtig flot (så meget en film nu kan), og er faktik fantastisk flot lavet og af samme grund, har den også fundet flere priser. Blandt andet en oscar for lyden. Den gørnok endnu mere indtryk, når man har læst bogen. Faktisk vil jeg anbefale, at man gør det lige efter hinanden, som jeg lige har gjort. Har man ikke læst bogen, vil jeg selfølgelig anbefale det. Filmen ligger på Netflix.

Det der er så dybt tragisk her, er at Chris bliver dræbt sammen med en kammerat i 2013, netop som han er igang med at skabe sig et godt liv efter SEAL. Det er næsten ikke til at bære. Ikke i det hele taget, men når man tænker på, hvad han har overlevet i sine udsendelser. I filmen, som er lavet efter Chris’ død, er dette faktum også taget med, og jeg skal indrømme, jeg havde tårerne meget tæt på der. Så uretfærdigt og forfærdeligt. Helt sikkert en amerikansk historie, man skal se, hvis man har interesser derovre og i det hele taget interesserer sig for Amerika.

Chris’ kone Taya, har skabt sig et godt liv efterfølgende og også selv skrevet 2 bøger. Men let kan det ikke have været. Bogen er filmatiseret af Clint Eastwood. En film også Taya har været med ind over.

At Chris og hans nabo’s død er dybt tragisk, er der ingen tvivl om, men at tro, at man kan hjælpe folk med PTSD ved at gå på skydebane, er i sig selv rystende. Hvis Eddie Ray Routh havde fået den rette psykriatiske hjælp, han skulle have haft, så havde det her været undgået. Kyle selv led af PTSD, men ville ikke anderkende det, og fik heller ikke den hjælp, han skulle have haft. At håndtere den slags, uden at vide nok om det, viste sig her fattalt. Det var i bedste mening, men fuldtændig forkert. Og ja der var 3 ofre den dag, for slet ikke at tale om forældre, koner m.m. Trist på alle måder.

Læs, lyt og se, og lad mig gerne vide, hvad du synes…Nedenstående er langt fra alle artikler om emnet, men et fra mit syn passende udvalg.

Læs resten

Weekendflittig

Jeg har været mega flittig i dag:

  • Hentet vasketøj i kælderen
  • Nede i byen og hente pakke
  • Videre for at hente cremer hos Matas (Plasir – anbefales)
  • Lidt indkøb – et ovntermometer og ikke mindst et figentræ
  • Fået plantet den Clematis, jeg købte i går i en fin gammel zinkspand, jeg har
  • Ryddet op og vasket op i køkkenet og sat ALT på plads
  • Altanmøbler sat på plads og plantet også en lavendel, jeg købte i dag, ligesom en hængepelargonie
  • Jeg håber, jeg finder energien til at fortsætte de gode takter over weekenden og ønsker jer en dejlig en også….

    Forvirringen er total

    I dag var det så dagen, hvor jeg har været uden min allergipiller i 14 dage, og hvor jeg skullle til en ny test. Eftersom jeg jo har gener, så havde jeg jo gerne set, den viste noget. Det skal siges, at jeg for mange år siden (da jeg boede i Nakskov) fik lavet en test, der viste, at jeg var allergisk for 3 ting. Så som minimum havde jeg forventet, at testen ville vise de samme i det mindste. Men nej, testen viste ingen verdens ting! Med andre ord, så er jeg altså ikke allergisk længere!! Det samme har jeg oplevet i forhold til, at jeg dengang også havde astma, og det har jeg heller ikke længere. Selv tilskriver jeg mine symptomer dengang til et meget usundt hus og en utæt brændeovn. Ligeledes min nu veganske kost. Så et sted, er det jo godt, at jeg ikke er allergisk, men hvad er de symptomer så? Tja, deraf overskriften.

    Det er ikke nyt for mig, at få den slags beskeder. Jeg har ret ofte fået at vide, at diverse læger ikke kan finde ud af mit helbred, og at tests er okay, men jeg ikke føler mig okay. Min søde øre-, næse- halslæge, tager ting seriøst og lytter og han er utroligt behagelig og sød. Vi starter ud med at jeg stadig ikke tager pillerne, men jeg har fået nogle en ny næsespray, og så skal vi mødes igen om en måned. Hm!

    I forhold til hele det her Coronacirkus, er jeg også godt og vel forvirret og min forvirring bliver ikke mindre. Jeg synes ikke, der er logik i noget af det. Jeg har også svært ved at vurdere, hvor forsigtig jeg skal være, for jeg vil pinedød ikke smittes nu, hvor jeg har været så forsigtig. Skal vi ikke bare sige, at jeg er afventende….Hvad med jer? Synes I det er logisk, og hvordan forholder I jer?

    Fotoet er fra min tur i dag. Er der noget, jeg elsker, så er det sådan en blodbøg. Havde jeg en have, blev der plantet sådan en.

    Jeg ønsker jer en god uge, uanset…..

    Cykeltur , næsten weekend og varme hveder

    Jeg tror dårligt, jeg kan huske så flot et forår. Og måske Coronakrisen har sin del af skylden for det, for selvfølgelig har der jo nok været nogle lige så fine. Men hold op, hvor er der fint derude. Ikke at jeg havde energi til det i går heller, men jeg skulle på Apoteket og da jeg så var ude, og det var så fint, så måtte jeg jo cykle en tur. Det blev et smut ind i Dyrehaven og hjem ad Strandvejen og Damgårdsvej. Langt fra min længste tur, men eftersom jeg i forvejen ikke var frisk, så var det langt bedre end ingenting.

    I dag har jeg faktisk også overgået mig selv. Til en start var jeg så svimmel og dårlig, at jeg ikke troede, jeg ville kunne udrette noget som helst. Senere fik jeg det bedre og så fik jeg faktisk gjort, hvad jeg hele tiden havde sat mig for – Varme hveder! Det har været et projekt flere år, og nu blev det endelig. Jeg havde ikke helt nok hvedemel, så jeg supplerede med sigtemel. Nu får vi se, hvordan de smager. Uover hvederne fik jeg lavet mine “Mørbradbøffer”, og det smagte så dejligt.

    Det er næsten weekend igen og igen ingen galop. Løbene som er udsat til mandag, bliver uden puplikum. Jeg savner mine løb, hestene og alle de dejlige mennesker, jeg plejer at møde dernede. Jeg kan sagtens hygge mig her med masser af ting, jeg skal have gjort, men alligevel.

    På min vej hjem mødte jeg det her fantastiske træ. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvad det er for et, men måske nogle af mine læsere kan. Resten af fotos ligger på min Instagram, og dømmer jeg på dem, som har været forbi og smide et like, så er de slet ikke så tossede. Så kig forbi, de to seneste indlæg. Jeg gad ikke tage mit kamera med, men som det ses, så gør min mobil det ganske udemærket. Rigtig dejlig weekend, når I når så langt og pas på jer selv!

    Ad alt det her med Besættelsen og Østfronten


    Min gamle nabo Karl, som ikke er hos os mere. Men han nåede en høj alder – 90’erne

    Nu vi har talt om alt det her med Danmarks befrielse, II. Verdenskrig og følgerne af alt det her. Jeg så Ingemann og Besættelsen forleden, og det fik mig til at tænke på min gamle nabo. Ikke at jeg ikke tænker på ham ellers, for det gør jeg, men ikke lige i forbindelse med alle de her rædsler.

    Karl hed han, og boede nede bag/på siden af mig, da jeg boede på Nordfalster. Når jeg skriver sådan, var det fordi grundene, var “skåret” på en sjov måde. Ihvertfald faldt vi i snak og kom rigtig godt ud af det. Vi fik ofte en øl, og en sludder og var der noget, jeg ikke lige vidste hvordan, kunne jeg altid spørge ham. Vi blev rigtig gode venner og snakkede om rigtig mange ting. Karl delte sit liv med mig og jeg holdt rigtig meget af ham. Også derfor var jeg så skrækkeligt ked af, at ingen gav mig besked, da han gik bort. Jeg ved dog, at han længe havde været træt af livet og således var det fint, at han fik fred. Men jeg har faktisk hans gamle sofabord som mit, her i min lejlighed. Og om ikke af andre grunde, så husker jeg ham, når jeg kigger på det.

    Karl var født i 1921 i Sakskøbing, og havde ihvertfald en søster, for hende mødte jeg. Jeg må med skam erkende, at jeg ikke kan huske, hvor mange de var i alt. Jeg mener, der var en søster mere. Karl var uddannet mekaniker (hos Ford), og kom til Købnhavn, blev gift og fik også en søn. Som det ofte er tilfældet, fik hans ex-kone vendt sønnen mod Karl og han havde ikke haft kontakt med ham, siden de blev skilt stort set. Han havde prøvet, men blev barskt afvist. Jeg bliver så vred, når jeg hører sådan noget. Det var en stor sorg for ham. En ting, er at et ægteskab ikke virker, men at fratage sit barn og ex-mand muligheden for et forhold, er det ondeste, man kan gøre. Selvfølgelig kan der være ganske særlige omstændigheder, men som jeg hørte det her, var der ingen god grund. Han fik ihvertfald ingen…Jeg har ikke talt med hans søn, og man skal jo høre sagen helst fra begge sider, men stadig. Det er ondt.

    På et tidspunkt i det liv, der var Karls, blev det svære, svære tider for danskerne. Karl havde altid været glad for Tyskland, og ville gerne opleve noget, og lod sig hverve til job i Tyskland. Og senere kom han til Østfronten på tysk side. Det var meget barsk. Jeg har ikke mange detaljer om det, for det var meget svært for ham, at tale om. Han blev sendt hjem med granatchock og led under det stadig, så mange år efter. Til gengæld for indsatsen i det tyske indkasserede han fængsel i 4 år i Horserød Statsfængsel. Det var ikke sjovt, som jeg forstod det, og Karl var ked af det. Han var ikke nazist som sådan. Han ville bare gerne ud i verden, og det betale han en pris for. Han fik så også hæder fra tyskerne i form af 2 jernkors. Jeg husker ikke forskellen, men jeg mener, det var et af hver sin grad. Jeg har set dem, og de var mægtig fine, hvis man kunne se bort fra alt resten.

    Jeg kendte Karl i mange år, og han gjorde alt, hvad han kunne for at hjælpe mig og var en sød og kærlig mand på alle måder. Det gjorde mig så ondt for ham, at han mistede kontakten til sin søn. Han havde da jeg mødte ham, kun en søster tilbage. Han var gift en gang mere, og han havde også andre forhold, men da jeg mødte ham, havde han været alene en del år. Så mødte han Bente, som han blev meget glad for og omvendt. Det endte med, at de flyttede tilbage til Sakskøbing, hvor han jo kom fra, og hun så boede. De havde det rigtig godt, men desværre gik Bente væk først, faktisk på samme måde, som min mor gjorde. En massiv hjerneblødning. Det slog Karl helt ud. Nu havde han ingen i hele verden. Han havde sin plejesøn, som han kaldte ham, men han boede helt i Holbæk. Hvis han læser med, så kontakt mig gerne. Eter Bentes død, så mistede Karl lysten til livet. Hendes børn, mente ikke at han havde ret til noget som helst og smed ham ud af huset. Jeg forstår ikke, hvorfor Bente ikke giftede sig med Karl, så han havde været sikret. Nu blev han i en meget høj alder tvunget til at flytte. Heldigvis fik han en dejlig ældrebolig og den tror jeg også, han var rigtig glad for. Jeg nåede at besøge ham der, en gang. Det er der ovenstidende foto er taget. Det var så skønt, at se ham.

    Vi talte i telefon sammen. Jeg havde sagt til ham, at han altid måtte ringe til mig, men det gjorde han meget sjældent, så det var mig, der måtte ringe. Oprigtigt, tror jeg, han var meget deprimeret til sidst. Og lige pludselig kunne jeg så ikke få kontakt til ham, og kunne jo næsten regne ud, at han måtte være gået bort. Jeg fik fat på en nabo, som fortalte mig, at det var gået meget stærkt, og at han ganske rigtig var død. Men nu synes jeg, at i anledning af alt det her befrielseshalløj og II. Verdenskrigstema allevegne, at jeg ville skrive min historie om min søde nabo, der kæmpede på Østfronten. Hvil i fred min ven, du er savnet og ofte tænkt på. Som Peter var inde på, så var det ikke bare sort og hvidt.

    Andre måder at rejse på

    I disse tider, er alt der hedder rejse jo ligesom lagt på hylden. En måde man kan rejse på, er via bøgerne. Som mange vil vide, så lytter jeg bøger. Men historierne er jo de samme. Jeg har selv læst flere gode bøger med beskrivelser, af dejlige steder. Her kommer en lille liste med anbefalinger. Jeg lytter selv rigtig mange bøger på engelsk, men findes bogen på dansk, skal jeg nok nævne dem begge.

    Et relativt nyt bekendtskab er serien af Lucinda Riley – The Seven Sisters Serie/Serien om de syv søstre. Hver bog har sin historie i et nyt land og således kommer man også ud og rejse, udover de andre forviklinger – her er en liste over alle bøgerne på dansk og engelsk

    Hvis man er til krimier og samtidig er til at blive hensat til andre kyster, så har jeg personligt et par favoritter og den ene er Peter Robinson og hans kriminalromaner, om Kriminalinspektør Alan Banks, som forgår i Yorkshire. Jeg er vild med dem og har nu stort set lyttet dem alle. Helst på originalsproget, men jeg har også lyttet flere på dansk.

    Jeg har medlemskab af Audible.co.uk, og der findes jo meget, og de fleste bøger bliver jo udgivet på lyd nu om stunder, og kan købes. Men jeg har også Nota.dk, som man kan få medlemskab til, hvis man har problemer (lægeligt verificeret) med at læse almindelige bøger. Det være sig ordblindhed eller andre vanskelighder. Der er fantastisk mange bøger, men de er selvsagt for hoveddelen på dansk, men også mange, er faktisk på engelsk, og ligger de der, så snupper jeg dem på engelsk.

    Det var et sidespring, men et relevant et trods alt. Vi kom fra krimier. En der bevæger sig i den anden ende af England er Peter James, som er mest kendt for sin serie om Kriminalkommisær Roy Grace. De foregår i og omkring Brighton. Også hans bøger har jeg “slugt” på stribe og har nu stort set lytet dem alle. Det er trist, når man ikke har flere af en forfatter, man holder af, men sådan er det.

    Er man interesseret i dyreverdenen og antropologi og etologi, så får man samtidig beskrivelser af livet i Afrika af fantastiske damer i bøger som – I Skyggen af Mennesket – af Jane Godall, Historien om Elsa af Joy Adamson (hun har skrevet flere bøger, også om andre store katte, ligesom hendes mand George også har) og Gorillaer i Disen (Gorillas in The Mist) af Dian Fossey.

    Af romaner er en af de mere nutidige og meget fornøjlige – Spis bed Elsk (Eat, Pray,Love) af Elizabeth Gilbert, som ihvertfald transportere en til en anden (flere) verden. Den findes jo så også som film, og den kunne jo så passende sættes på efter, man har læst bogen. Jeg har både læst og set filmen.

    Lige nu lytter jeg en bog af Elizabeth Edmonson – The Villa in Italy, og den er helt skøn. Hun er et nyt bekendtskab og det lader til, at hun har skrevet en del, men det er desværre ikke oversat og mange er ikke på lyd (for mig eneste mulighed nu), men jeg vil tro, hvis man kan det engelske, at de findes på bog. Desværre gik hun tidligt bort i 2016, og en planlagt serie bøger, blev ikke færdig. Det er synd, for hun skriver rigtig godt. Jeg vil ihvertfald lytte mere af hende (der ligger nogle af dem på Audible.co.uk).

    En helt anden slags rejse, er Wild – en fortælling om at fare vild og finde sig selv igen af Cheryl Strayed, som går 1.760 km langs vestkysten af America (Pacific Crest Trail). Den findes både på dansk og engelsk og som bog og som lyd. Og ikke mindst er den også filmatiseret. En film, jeg endnu ikke har set, men det vil jeg straks gøre noget ved, og bestille filmen.

    Denne skønne bog, tager en på en tur til Grækenland. Forfatteren, Victoria Hislop har skrevet ret mange bøger, og et par håndfulde er oversat til dansk, som jeg som sådan lige kan se. Bogen der rejser til Grækenland hedder Postkort fra Grækenland (Cartes Postales from Greece), og den kan varmt anbefales.

    Fra Rockstjerne (trommeslager i Genesis) til Andalusisk bjergbonde…. noget af et hop. Men hvilket et, og hvor underholdende. Chris Stewart’s Citroner På Vejen (Driving Over Lemons), er netop det. En fortælling om, hans vej der og livet der. Anbefales varmt. Jeg tænkte, da jeg læste den og lige nu her igen, at den ville egne sig fantastisk til en film. Og det viser sig så, at sådan et projekt er igang. Men intet om, hvornår og hvordan, men hold øje.

    Mere sol og fjerne kyster – A House in Sicily af by Daphne Phelps – The captivating memoir of a resourceful woman who started life anew in the “most beautiful house in Sicily” .

    Så efter, jeg havde udgivet dette indlæg kom jeg i tanke om Michael Palin. Og hvorfor ikke før, må du ikke spørge mig om, for hans bøger er oplagte og direkte afledt af det, begyndte jeg selv at lytte “Jorden Rundt på 80 dage” (Around the World in 80 Days) og den er helt oplagt. Han har skrevet flere andre bøger om rejser over hele jorden, men det er kun denne, der er på dansk også. Er du til det engelske, så er der flere andre.

    Udover romaner, biografier m.m. er der kogebøger og mad, som kan bringe os til fjerne egne. Selv er jeg rigtig glad for Indisk Mad, og jeg har 2 kogebøger med Indisk Mad. Den ene er til at få endnu, men er på Engelsk – Vegan Richa’s Indiske Køkken af Richa Hingle og Det Indiske Vegetarkøkken af Sumana Ray, som du kan finde her brugt på dansk. På engelsk finder du den her. Richa Hingle har også en blog, hvor du finder tonsvis af indiske opskrifter.

    Jeg fandt lige en anden af mine kogebøger, som også duer på den her konto – Forunderlige Dufte – Vegetariske Madopskrifter Fra Fjerne Lande af Sanne Strand, som du også kan finde brugt.

    Jeg var lige ved at glemme min kære ven Kirsten Skaarup, som har skrevet så mange dejlige kogebøger, der kan bruges også her. Ikke mindst “Med Vinger Til Solens Køkken” – fuld af dejlige opskrifter og ikke mindst fotos, der ihvertfald kan stille den værste rejsesult, men også risikere at gøre den værre. Den var også populær og findes nu også antikvarisk, hvis du googler den. Deruover er der Marokko også fra kirstens hånd. Den kan fås på Saxo. Jeg har dem begge. Derudover kan du altid finde dejlige opskrifter også inspireret af det store udland hos Kirsten på hendes blog.

    Man kan jo sige, at spiser du normalt ikke grønt, så er denne tid oplagt til at prøve noget nyt, og så er det en slags rejse i sig selv. En som jeg i høj grad anbefaler. Du kan finde andre grønne opskrifter også på min blog. Her er de bedste, af de opskrifter, der rejser rundt: “Verden rundt i mad

    Her er lidt mere inspiration:

    33 Vegan Middel Eastern Recipes

    Kirsten’s Spanske Vegetariske Paella (jeg er vild med den)

    Kirstens små krydrede frikadeller bagt med kartofler og sesamsovs fra Jordan

    Vegan m’hanncha (Moroccan) by Jamie Oliver

    Vegan dim sum buns (Chinese) by Jamie Oliver

    Vietnamese bun cha with sticky spicy tofu by Jamie Oliver

    Vietnamesisk Nudelsuppe (Pho) inspireret suppe

    Chili Sin Carne

    Jeg håber, det har givet lidt inspiration til nogle af de steder, man kan finde inspiration og drømme sig væk til fjernere egne her i lock-downtider. Til sidst, en total yndlingsopskrift, med rød Thai-curry. På engelsk, men jeg har den oversat, hvis du vil have den. Klik på foto og du kommer til opskriften.

    Status og Tillykke til endnu en Kongelig Højhed

    Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte fotograferet af undertegnede på Klampenborg Galopbane i 2018

    Normalt ville alt være i fuld sving nu på Galopbanen, men som tingene er, så er det jo ikke sådan. Vi må se løb onlinee, men det er nu langt fra, at være det samme. Der mangler meget. Alle de dejlige mennesker man plejer at se, og ikke mindst alle de smukke heste og duften af dem. Heldigvis er det nu megakoldt og den vej rundt, så er det fint, at det er online only. På negativsiden, ingen fotos, hverken af heste eller Kongelige Højheder som ovenfor. Men det er faktisk også positivt, or jeg har rigeligt, jeg skal have ordnet. Så ikke engang Corona, er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

    Nu så jeg så, at Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte har fødselsdag i dag og når jeg nu har, sådan et fint foto liggende, så skulle det næsten “luftes”. Hun fylder 76 år, og er således født i 1944. Jeg håber, hun som alle jer andre får en god dag, selvom vejret kunne være bedre.

    Her sker der ikke så meget. Jeg har fået en pakke i dag. Med de varer, jeg bestilte hos det Indiske Online Supermarked. Hvis du ikke ved det, så elsker jeg Indisk og laver det ofte og udforsker stadig opskrifter den vej rundt. Noget, jeg håber at skrive mere om herovre på et tidspunkt.

    Her sker der ikke så meget. Jeg prøver at få lavet de daglige ting, der nu skal laves og gerne lidt mere, men energien er fuldstændig i bund for tiden. Ikke at jeg er syg, men jeg er dødeligt træt og kan dårligt holde mig vågen. Hvoror det er sådan ved jeg ikke. Jeg sørger selvsagt for at få søvn nok, men det er aldrig nok lige p.t. Nu må vi se, hvad min allergitest i morgen siger. Så kommer jeg dog udenfor der og så skal jeg også hente en pakke.

    Forvirring og tvivl

    For præcis en uge siden, var jeg ude og gå en lang tur. Den gik bare rundt i mit eget område. Det var som det ses fantastisk vejr og noget motion og luft, var kun af det bedre, følte jeg. Samtidig tog jeg en masse fotos, til en gruppe, jeg er med i på Facebook “Arkitetkturopgøret – lad os bygge smukt igen” og det har taget til i dag, at få alle fotos ordnet. Jeg var selv noget overrasket over, hvor mange, jeg havde taget. Nu håber jeg så, at de sætter pris på dem.

    Jeg elsker den her tid på året, hvor alting vågner og springer ud. Jeg har det med at glemme fra år til år, hvor smukt det er, når det sker. Men en hel mørk vinter gør nok, at det er lige fantastisk hver år, og det ville jeg ikke undvære. Jeg ville bare ønske, vi havde “rigtig” vinter istedet for det vandpjaskeri.

    Også i dag har jeg været ude og igen, som for en uge siden, er det langt fra min oplevelse, at folk er så “gode” som Mette Frederiksen åbenbart synes. Jeg ved ikke, om hun bevæger sig ud i den virkelige verden. I dag da jeg var ude, kørte jeg forbi Ordrup Gymnasium, og der sad unge mennesker udenfor på deres computere, og de holdt helt bestemt ikke afstand. Øh! Medmindre, jeg er helt fra den, så gælder det altså stadig. Jeg har også mødt flere på gaden, der heller ikke holder afstand. Jeg gør så meget, jeg kan, men eftersom andre åbenbart ikke gør, må jeg drage konklusionen, at det absolut bedste for mig, er at blive her og bevæge mig ud så lidt som muligt. Bare træls, at folk ikke kan finde ud af, at holde reglerne.

    Samtidig kan jeg slet ikke se nogen logik i de genåbningsregler, der er blevet vedtaget, og hvad mere er, jeg er langt fra, at være tryg ved dem. Jeg er i denne situation heldig, at jeg kan gøre præscis, hvad min egen mavefornemmelse og comfortzone siger mig. Og den siger, at jeg skal undgå at mænge mig så meget som vel muligt, udover i ganske få tilfælde. Og jo, jeg savner da rigtig mange af mine venner og familie, men det kan bare ikke være anderledes. Jeg har det meget stramt med, at folk ikke kan tage hensyn, og følge reglerne. Tænk, hvis det var krig, det var dog værre – ikke mad nok og med risiko for bomber etc. Og nu kan folk ikke finde ud af, at følge simple regler….jeg forstår det ikke!

    Mere hest end længe

    I går var jeg et smut på banen og sagde hej til nogle hestevenner. Det var sådan set slet ikke planen, men sådan blev det. Når jeg siger sådan, var det selvfølgelig på behørig afstand. Men det var skønt at se heste igen og ikke mindste røre ved en. Som jeg vist også nævnte, så har jeg på det seneste haft ganske alvorlige hesteabstinenser.

    Her til morgen, var det så til gengæld planen, at jeg skulle her til morgen. En yndlingen Monty trængte for frisøren, og så må jeg jo rykke ud. Samtidig har jeg ikke været i stalden i Guderne må vide, hvor længe, så vi blev enige om, at jeg kom forbi og ordnede det efter, jeg havde set dem på banen, og så drak vi kaffe og spiste et stykke kage (ja muffinopskriften bare som en kage) og så kørte vi hjem.

    Jeg var retur her kl. 10 og fotoet er taget her på min vej. Jeg har svært ved at modstå de smukke træer lige nu….Vel hjemme stod den på et bad og frokost. Senere var det så fotos og galop fra Jågersro. Dog måtte jeg simpelthn droppe de sidste 3 løb, for jeg kunne ikke holde mig vågen længere. Så fik jeg mig en lur et par timer, og lavede en tærte klar.

    Nu er det tilbage til isolationsmode. Jeg har ikke til sinds at farte rundt, og der er stadig rigeligt for mig, at tag emig til. Jeg tror ikke, jeg ville kede mig, om vi så havde Coorna i lang, lang tid. Når det er sagt, så savner jeg da selvfølgelig mine venner, og glæder mig til at vi kan ses på normal vis igen – Guderne må vide, hvornår det bliver…..Jeg håber, I trods alt har haft en god weekend også.