Sovende søndag

Udsigten mod øst, er det eneste positive ved dagen i dag. Så har jeg ikke sagt for meget. Jeg startede dagen med flere dårlige nyheder og en rigtig “sød” besked i min indbakke.

Jeg har haft det rigtig skidt med hovedet, og har sovet det meste af dagen. Fotoet, er det eneste konstruktive, jeg har bedrevet til trods for masser af projekter, der ligger og venter!

Udsigt, der ikke reflekterer humøret

At sige, det har været en møguge, forslår ikke. Det har været den ene nedslående nyhed efter den anden. Dog bragte et lægebesøg dog en lettelse, og det er jo klart værd at tage med, ligesom min gode udsigt. Men derudover har det været småt mellem snapsene, som man siger. For ikke at sige, de helt er udeblevet.

Seneste var, at nu skal jeg også finde ud af hvordan jeg får vasket, for ejendommen vil ikke spendere en vaskemaskine på sine lejere. Det er sandelig flot. Dsværre gør de intet, der ikke er direkte til vinding for dem. Os andre, er de vist ret ligeglade med. I det hele taget, har jeg nok af folk, der pisser en op og ned ad nakken, og kun tænker på sig selv. Det er desværre langt mere udbredt, end sådan et godtroende fjols som jeg, lige gik og troede.

Jeg er træt af dårlige nyheder, som ingen ende tager, herunder selvfølgelig også Corona, som nu gør, at man igen bliver endnu mere isoleret. Jeg går baglæns og vil handle på nemlig udelukkende – det har jeg nu hele tiden gjort i størst muligt omfang. Jeg synes det er direkte deprimerende at gå ud og se folk dækket af mundbind. Dertil kommer, at jeg ikke selv kan holde ud at have dem på. Jeg får et visir min nabo køber for mig, men indtil men uanset har jeg tænkt, at holde mig så meget som muligt fra butikker, som muligt.

Jeg keder mig aldrig og jeg har masser at se til her, og kommer også videre med mine projekter. Så det er ikke fordi jeg keder mig, og jeg elsker min lejlighed, så intet problem der. Men selvfølgelig kan jeg da også godt lide at se mennesker engang imellem, og jeg har så mine cirkler, jeg kan trække på, når det behov melder sig.

Lige nu er jeg rendt i en omgang med mit hoved, og troede ellers, jeg var ovre det, men har desværre intil nu brugt weekenden mest på at sove, så …. Jeg aner aldrig, hvor længe den slags varer, og jeg kan ikke engang sove mig fra det. Jeg er nødt til at sove, men er ikke en dyt mere frisk, når jeg vågner.

Det var ellers min mening, jeg ville ud og fange lidt efterårsfarver, men det bliver der ikke noget af lige nu ihvertfald. Vi kan håbe på det i løbet af ugen, men vi må se. Som det er, er jeg også rimeligt “stækket” i form at transport, da min cykel er løbet tør for strøm og jeg venter på en ny oplader. Det kan være, jeg skal prøve at kaste mig ud i at prøve en af de her el-bybiler. Jeg har meldt mig, jeg har bare ikke brugt det endnu, men det er da oplagt. Så det må være det, når jeg får det bedre igen. Prøves skal det da.

Når jeg nu ikke kom ud på tur, måtte jeg jo tage til takke med, hvad der viser sig ud af mit vindue eller rettere, fra min altan. Og det er endda kun til den ene side. Jeg vil gerne have meget mere grønt her i byerne, og jeg bor endda et sted med relativt meget af det, men langt fra nok. Det må blive et andet indlæg, men det er vigtigt for os alle ikke mindst dyrelivet og miløet i det hele taget.

Nu vil jeg hvile hovedet, og håbe, jeg er langt mere positiv, næste gang, jeg skriver….og så håber jeg, at I får en god weekend.

Bedring efter en skidt weekend og et dejligt besøg

Det var en skidt weekend, men der er nu heldigvis bedring at spore. Jeg er glad, for jeg har fået bedrevet noget i dag. Jeg har et kosteskab med alverdens ting, og det har længe stået øverste på min oprydningsliste. Det fik jeg faktisk gjort her i dag og det var SÅ skønt. Det viste sig, der gemte sig flere ting der, der enten kunne gives væk eller smides ud. og nu er det der indbegrebet af ryddelighed. Skønt.

Derudover får jeg ordnet en masse indlæg, der skal flyttes, fotos, der også skal flyttes og fotos, der skal redigeres etc. Som jeg har sagt, der er ingen grund til, at jeg skulle kede mig overhovedet. Og det gør jeg heller ikke. Som jeg ofte har været inde på. at jeg ingen fotos får taget sådan i nævneværdig grad, er næppe nogen katastrofe heller, for heldigvis har jeg da så rigeligt at tage af. Blandt andet det her vellykkede fra Dyrehaven taget for præcis et år siden.

Som en overraskelse, ringede en hesteveninde og spurgte om jeg gav kaffe her til aften, og selvfølgelig gør jeg det. Og så i disse tider ikke helt så selvfølgeligt. Men hun er en af dem, jeg tillader mig at se, og det var superhyggeligt. For sjældent, jeg ser hende, så så meget desto mere værdsat. I morgen de sidste ting til storskrald som gerne skulle komme på torsdag, og så må vi se, hvad der ellers er energi til.

Efterårstakter og en spisestueefterlysning incl. update

Det er unægteligt efterår nu. Heldivis viste min frygt for ingen varme, at være ubegrundet. Det kom sig af, at vi er ved at få skiftet rør i kælderen og har varmt vand on/of.

Som jeg har været inde på, er det meget begrænset, hvad der sker her for tiden. Jeg var tilbøjelig til, at der skulle ske lidt og da jeg så et spisestuesæt til salg på Facebook, ville jeg gerne købe det, så jeg kunne have flere gæster. Uheldig var jeg, for det blev solgt for næsen af mig, og jeg har været ked af det lige siden. Eftersom jeg ikke er til det moderne og hvidt i hvidt, er det svært at finde noget, jeg dels kan betale, men også samtidig synes er pænt. Det her opfyldte alle kriterier. Det her sæt (se nedenfor) er ca. 2o år gammelt, og jeg håber, nogen kender nogen, der måske har et sæt, de vil sælge mig til en god pris. Fotos har jeg fået lov at bruge netop til formålet. Men som mine søde venner siger: Der kommer nok noget lige på rette tid igen. Og det plejer der. Men jeg tænker en lille efterlysning ikke skader.

Helbredet er ikke så samarbejdsvilligt lige i øjeblikket og jeg har en af mine udmattelsesture, så det er ikke meget, jeg får bedrevet udover det helt nødvendige. Desværre kan jeg ikke engang sove mig fra det, men kan kun vente på, at det går over. Så det håber jeg snart det gør. Vejret byder jo ellers også til en tur udenfor. Men jeg tager en dag ad gangen.

Midt i det hele, kunne jeg ikke overføre fotos fra mit kamera. Jeg tænkte, at det jo godt nok også er slidt (det kan jeg godt mærke ) så måske ddet bare var derfor. Det viste sig at ledningen var knækket og så er det jo op ad bakke. Jeg fandt en anden og nu kører det lidt endnu, men det ændrer ikke på, at der skal nyt kamera på radaren.

Jeg håber, I har det bedre end jeg har og nyder det gode vejr. Fotoet er fra Dyrehaven, taget på samme tid sidste år.

Alternativt, ville jeg faktisk gerne beholde de stole jeg har. Dem har jeg så kun 4 af. Jeg så på et tidspunkt nogle til salg, og var lige ved at hoppe på dem, men de var helt i Jylland. Det kunne vi måske komme om ved, hvis det var. Men tættere på, ville da være at foretrække. Så altså kender du nogen, der har bare 2 af de her stole, så ville jeg være megaglad for at måtte købe dem til en god pris. Stolene er 52 cm. brede, så det bord jeg får skal kunne rumme 3 ved siden af hinanden af dem, uden at være klemt, hvis jeg får dem eller være med stole á la disse eller dem ovenfor. De stole ved jeg ikke, hvor brede er, men jeg ved at bordet var 100 cm bredt og det vil jeg også gerne have.

En tur inden regnen kom

Jeg tror, jeg har nævnt det før. Det jeg savnede allermest, da jeg boede sydover, var Dyrehaven. Og nu hvor den er så tæt på, så skal den også bruges. Jeg startede dagen i stalden, hvor jeg hyggede med Søs og Monty og også fik en sludder med de andre. Alt i alt, rigtig hyggeligt. Så drog vi hjemover og jeg kørte med rundt til, hvor Søs bor (selvom det faktisk er en omvej for mig, men så får jeg lidt motion på den konto), og smuttede i Irma derovre. Så kørte jeg hjem, hentede kameraet og en pose med tøj, jeg skulle til skrædderen med, og så drog jeg i Dyrehaven. Det skulle nemlig regne senere. Så planen var at nå bare en lille tur inden, det begyndte.

Fakisk var planen jo dennegang (den lange linse kom med), at jeg ville se, om jeg kunne se/finde brølende kronhjorte. Jeg gad vide, om de er færdige med det, for jeg hørte ikke en eneste, så det er de så nok. Jeg troede lige, jeg kunne nå det. Men skidt med det, jeg har fotos nok af dem brølende også. Til gengæld mødte jeg dem på fotos ovenfor, og det gav nogle andre fotos end vanligt, og det er jeg fint tilfreds med.

Jeg stod faktisk ikke så langt fra den her flok, og den enlige hind, der vender fronten imod mig, var meget tæt på. Det var først da jeg begyndte at gå imod dem, at de luntede den anden vej, men ikke langt, så vildt bange var de ikke. Tanken var også, at jeg ville nå derud inden der bliver helt oversvømmet med mennesker i efterårsferien i næste uge. På den konto, var jeg så lige sent nok på den, for der var faktisk pænt mange mennesker i dag. Men det lykkedes mig da at finde nogle stier, hvor jeg havde det for mig selv. Nu holder jeg en pause, ihvertfald til det er overstået med ferien, og til der kommer knald på farverne.

På vejen hjem var jeg forbi Skrædderen, som skal putte en ny lynlås i en frakke jeg har og så skulle jeg høre, hvor meget stof, jeg skulle bruge til nogle andre projekter, hun skal sy for mig, så det bliver lidt spændende. Nu skal jeg så på stofjagt.

Så er det næsten weekend igen og jeg starter ud med at få fint besøg af min venindes lille hund i morgen. Det bliver en hyggedag og ren afslapning. Det bliver dejligt. Foreløbig vil jeg ønske god weekend….

Nu med ny laptop

Den har skrantet længe den anden bærbare, jeg købte for 4 år siden, inden min livsomvendende tur til USA. Nu “døde” den så næsten helt og jeg måtte udi at finde på noget andet. Jeg har godt nok en stationær som fungerer udemærket, men til mine lange sessioner i min gode seng, der er en bærbar altså sagen. Så sådan en vil jeg ikke undvære. Og hvad gør en klog så…. Tjah, jeg kunne jo godt have investeret i reparation af den gamle. Det var den ikke værd. Den var alt i alt brugt op, og når jeg kunne få en nyere og meget bedre til stort set samme penge som en reparation måske ville løbe op i, var valget ikke svært. Det er godt nok en ny brugt, men stadig som en helt ny computer da den jo er blevet fixet og tjekket i alle ender. Så det gjorde jeg, og så får jeg dem til at smide de data, jeg skal bruge over på min harddisk, og så er jeg kørende igen. De er supersøde deroppe på Bernstorffsvej. De har dog også andre afdelinger, hvis den ikke lige ligger godt for dig.

På vejen derop kommer jeg forbi min søster. Hun er hjemmearbejdende nu, så jeg tænkte, at hun måske skulle holde frokost, og vi kunne drikke en kop kaffe. Men det viste sig, at hun lå vandret på den ufede måde, så det droppede vi. Og måske godt det samme, for på vej hjem blev jeg sløj igen. Da jeg tog afsted, og på vej derop var alt fint. Men på vej hjem ændrede det sig meget hurtigt lige pludselig, og jeg var glad for, at jeg ikke var langt hjemmefra. Vel hjemme igen, er jeg på den gode seng og har nu installeret alt, jeg skal bruge på den nye computer. Og skriver dette indlæg fra den. Genialt, så hurtigt man kan installere sådan en nu om stunder, når jeg tænker på et helvede det var “i gamle dage”.

Nu er det blevet aften, og tid for noget mad. Det kunne være jeg skulle konstatere om jeg rent faktisk har feber, for godt har jeg det ikke. Håber I har haft en god mandag…..

Carpe Diem – en god beslutning

I går tog jeg en god beslutning – Carpe Diem og alt det her. Egentlig har jeg rigeligt med projekter her, men da energien ikke er på toppen og ryggen nu har sat mig ud af spillet i en uges penge, tænkte jeg, at nu måtte jeg simpelthen nyde, at jeg ikke havde ondt og det helt fantastiske vejr. Unødvendigt at sige, at jeg langt fra var den eneste, der havde fået den gode ide. Og så var det onsdag – dagen, hvor man må køre op til slottet.

I forgårs hængte jeg lidt med mulen så at sige. Jeg skrev med min kloge veninde, og vi fik i fællesskab sat tingene lidt i persepektiv. Dem som følger med her, ved vist godt, at jeg vanligvis sagtens kan finde noget positivt i stort set hvilken som helst situation, jeg bliver puttet i. Det har jeg desværre lang træning i, kan man sige. Når det er sagt, så har jeg da også mine dage, hvor jeg synes alting er dumt og øv. Sådan en i forgårs.

Måske det var udledt af, at sommeren jo nu vitterligen er forbi, og jeg ligesom gjorde status på den. Og det var en lettere deprimerende affære. Ikke fordi jeg ikke har haft dejlige oplevelser, men ikke en brøkdel af, hvad jeg plejer og stort set ingen af dem, jeg havde ønsket mig på forhånd. Og det føltes bare lige pludeligt som spild af tid og rigtig øv. En anden veninde sagde til mig, at jeg da bare kunne tage afsted nu. Og ja det kunne jeg – indenfor landets grænser. Men det har jeg ikke lyst til nu, hvor tal er stigende og nu er det jo så iøvrigt heller ikke sommer mere. Ikke at man ikke kan have gode oplevelser alligevel, men det var hele sommerferiefølelsen, jeg havde drømt om. Blandt andet ville jeg gerne have været en tur til Bornholm, hvor jeg aldrig har været. En tur til Lolland-Falster var også på tegnebrættet, ligesom jeg jo elsker at komme til Århus også. Derudover er jeg blevet snydt for meget sommerstemning dejligt samvær i og med, jeg slet ikke har været på banen i år.

Ved snak med min veninde, lykkedes det mig dog at komme i tanke om, at jeg jo faktisk har fået hygget mig her i sommer, og så kan man sige kvalitet fremfor kvantitet. Ikke helt, for meget af det, jeg skulle, ville bestemt jo også have været kvalitet. Men jeg har dog været ude og spise med min søster, på en dejlig lille udflugt og kagespisning med min veninde , dejlig burgerspisning i anledning af min fødselsdag og ikke mindst havde jeg jo også lidt gæster på min fødselsdag. Så ret beset, skal jeg jo ikke klage. Som jeg endte med at konkludere, at selvom det ikke er så meget som ønsket (det har det nok ikke været, for de fleste), så er det dog mere end dem, der aldrig oplever noget. Og så må det der har været, vægtes så meget mere, og så tager jeg og andre forhåbentlig revanche næste år.

Nå, det blev en længere udredning, men nu havde jeg så lidt på hjertet og der skal jo kun skrives, når der er noget at sige. Jeg har også masser af indlæg i mit hoved, men energien og motivationen til at skrive dem, skal også være der. Men for nu at komme til i går, så lagde jeg “gloom & doom” på hylden og greb dagen og det gode vejr, og besluttede at den stod på cykel, kamera og brølende kronhjorte, hvis jeg eller mødte nogen. De er kun lige startet, så vi måtte se. Og jeg skulle jo heller ikke hele Dyrehaven rundt. Det gik i høj grad på at begrænse mig også, med en ryg, der er sart – især nu, hvor den lige har været helt i nedsmeltning. Men det blev da til næsten 14 km i alt.

Det med de brølende kronhjorte var ikke sådan lige. I lang tid hverken så eller hørte jeg noget som helst. Så lige pludselig på vej hjem, var der lyd på. Og hvis jeg kiggede den rigtige retning, kunne jeg se et optog af fotografer, der alle ville have deres skud af en brølende hjort. Jeg har taget flere tidligere, så jeg var ingenlunde desperat, om jeg så må sige, og dertil kom, at jeg ikke havde min lange linse med. Jeg beregnede nogenlunde, at hvis jeg drejede til højre næste gang, ville jeg med lidt held kunne se den brølende kæmpe. Det er jo svært, at høre om der er en eller flere. I dette tilfælde var det først en (ham der ses i det fjerne mellem de store træer), og senere så jeg to mere. Jeg mødte en “kollega” som også fotograferede, og han kunne fortælle, at det var den han og en mere, der havde været igang tidligere. Nu da jeg havde set den flotte han og hørt ham, fortsatte jeg min tur hjemover. De er der lidt endnu, så jeg kan tage en tur mere, hvis jeg synes.

Vel hjemme blev det ikke til så meget mere, andet end jeg fik ordnet de her fotos. Desværre fik jeg i går aftes ondt i halsen, og tror faktisk, at jeg har feber nu. Så det er typisk mig. Når jeg så endelig kan komme ud og også prøver at gøre en indsats, bliver jeg lagt ned igen. Det er altså ikke lige sjovt, kan jeg godt afsløre. Men jeg behøver ikke sige, at jeg nyder min seng. Nu må vi så se, hvor længe det skal vare.

Nu vil jeg gå ud og få lidt frokost og bagefter måske en lur. Jeg lytter lydbog og er lige begyndt på en ny krimiserie af Robert Galbraith (J.K. Rowling) – og den første hedder “Gøgens kalden” – de får de bedste anbefalinger (det er en serie). Allerhelst ville jeg lytte på engelsk, og det kan jeg også på Audible. Men at bruge “Credits” på det, når alle ligger på dansk på Nota (gratis) ville være vanvid. Men det irriterer mig, for jeg vil helst lytte på originalsproget. Der er mange nuancer der ikke kommer med og helt generelt, er de engelske oplæsere altså bare bedre (i mine øren). Men hvorom alting er, var det en god beslutning at jeg kom afsted i går. I dag er det trist og blæsende. Inden jeg fik “sludret” færdig, er solen kommet, men det blæser godt.

Så meget som jeg har set……

af den ellers så fine dag, som også sluttede så fint, som det ses. Jeg er nedlagt af en ryg, der er gået i strejke, så lige nu, går jeg ikke meget længere end altanen. Jeg har ikke engang vovet mig ned af trapperne.

Af samme årsag er jeg på meget smertestillende. Det og at af at have ondt, bliver man ret træt af, så jeg har sovet meget af dagen væk. Ærgerligt. Jeg ville hellere have været i stalden og ud i det gode vejr. Men eftersom jeg hverken kan gå eller stå særligt længe og iøvrigt iøvrigt også har monsterondt, så ……Men synes I skulle se solnedgangen. På positivsiden, så gik det der ondt i halsen over!

Rygnedlagt incl. varme

Lørdag morgen vågner jeg som ofte før med pludseligt opstået ondt i ryggen uden egentlig nogen anelse om hvorfor. Min ryg er tosset, og det er bare et faktum, jeg lever med. Altså er morgenen skudt igang med en stor kop citronte, dejlige boller med bacun og “ost” og bunker af smertestillende. Oveni, var det jo så oplagt at indvie varmetæppet – det er så dejligt kan jeg godt melde. Så jeg ligger her i min elevationsseng incl.varmetæppe og senere er der galop fra Fyn. Indtil da ser jeg gamle afsnit af den Britiske Bagedyst. Med de gode og originale værter. Nogle ting skal man bare ikke ændre på. Det er utroligt de ikke forstår det.

Som ofte før, havde jeg helt andre planer i går, men når ryggen er så dum, er der ikke så meget at gøre andet end at rette ind til højre. Det har jeg så gjort, og i dag bliver total afslapning. Så må vi se, om ikke det kan blive til lidt aktivt i morgen, hvor ryggen forhåbentlig er bedre. Om ikke andet, skal jeg have tømt den sidste vindueskarm til vinduespudseren og en vask eller to skal det også helst blive til.

Jeg ved ikke, hvordan vejret er hos jer, men her er det koldt og blæsende. Og som jeg har skrevet på nettet, så er der ikke meget bedre, end en rigtig god løgsuppe, og så er den ikke engang svær at lave.

Rosen – den er ikke ny, men det kunne den sagtens være. Roser er en af de vækster, der kan blomstre lige til frosten sætter ind. Så langt er vi heldigvis ikke, og denne er også fotograferet i semptember for nogle år siden.

Ja det er i dag….

R.I.P. igen til alle de mange ofre og mange tanker til deres familier!