Intet nyt er ikke….

som man plejer at sige godt nyt! Det går mindre godt her og af samme grund, er det jo begrænset, hvad der er at fortælle, når jeg bare er her.

Det influenza, jeg har døjet med, er vist nok (jeg skal altid passe på, hvad jeg siger) på retur og jeg har ikke haft feber i 2 dage nu. Så det er på positivlisten. På negativsiden, er min ryg. Den er fuldstændig megasart, og kan intet som helst tåle. Bærer jeg noget som helst (ikke nødvendigvis særlig tungt), så kan jeg mærke det med det samme. Så slem plejer den altså ikke at være. Det er efter den store tur, jeg havde, hvor jeg vitterligen kravlede, fordi jeg ikke kunne rejse mig.

Jeg er klar over, at jeg må lave øvelser, som jeg så også er begyndt på her i dag. Dog er jeg altid megabange for, hvad jeg laver, for det mindste, kan sætte den tilbage. I dag er således første dag, hvor jeg har været oppe det meste af dagen og lidt har jeg da fået lavet:

  • Julelys ind fra altanerne og smidt i kælderen
  • Strøget gardiner og hængt dem op i stuen
  • Vandet blomster
  • Sat alle blomster på plads i vinduet i stuen
  • Hentet den nye støvsuger op fra kælderen
  • Jeg har ondt i ryggen og jeg må tage øvelserne lidt ad gangen. Sidst jeg prøvede, gik jeg for hårdt til den, og kunne dårligt gå dagen efter. Så jeg har “kun” lavet 2 i dag og så må jeg prøve det lidt og så “skrue op”. Nu vil jeg prøve at få et bad og noget aftensmad. Jeg er voldsomt træt nu og jeg sov til klokken 11, så helt frisk er jeg klart ikke endnu.

    Det piner mig, for jeg vil gerne ned til hestene. Jeg må indrømme at vejret ikke indbyder til udendørs aktiviteter. Men skidt med det, det plejer jeg ikke at lade mig skræmme af og gør heller ikke nu. Ryggen er det store problem.

    Det ser ikke ud til, at i får noget, der ligner vinter. Så for at finde rigtige vinterfotos, må jeg i arkiverne. Godt jeg har rigeligt. Og så kan det da nås endnu, for det her er fra marts. Men jeg tvivler.

    For nu er jeg bare led og ked af mit helbred, men kan kun tage en dag ad gangen lige nu.

    Søndagssolnedgang og en snak om allergi

    Det er altså utroligt, som tiden den flyver. Det på trods af, at jeg bare ligger her og nusser lidt rundt engang imelem. Jeg synes lige, jeg har taget det her foto, men det er så 10 dage siden! Selvom jeg meget af tiden er megasløj, så svinger det altså næsten dagligt, hvordan det går. Jeg hælder meget til den løsning sygeplejersken, som jeg så hos lægen forleden.

    Fatisk var jeg der, for at tale om netop allergi. Jeg har længe undret mig over, at jeg i perioder blev så dårlig uden beviselig grund og om sommeren ganske skrækkeligt. Jeg har altid tilskrevet det noget virus, men det er jeg slet, slet ikke så sikker på længere. Det viser sig, at jeg som mange andre har ligget under for en myte omkring allergi. Og hvilken er så det, spørger du så nok.

    Det skal jeg fortælle dig –

    At man ikke får feber af allergi

    Det kan man sagtens, og man kan sagtens have det lige præcis så skidt, som jeg får det. Mange (måske endda de fleste) tror at allergi er noget med en løbende næse, lidt nysen og så er det godt. Nej allergi er rigtig mange ting:

  • Øjne så hævede, at du dårligt kan se dem eller bare røde og irriterede
  • Kløende hals, øjne og iøvrigt
  • Udslæt
  • Feber
  • Træthed
  • Influenzasymptomer iøvrigt incl. hovedpine
  • Åndedrætsbesvær og en hals der lukker sig sammen i større eller mindre grad
  • Og derudover selvfølgelig den løbende næse og nysen
  • Når jeg tænker tilbage, har det været sådan længe. Og jeg har aldrig kunnet tænke så langt, at det var allergi, grundet ovennævnte myte. Mens jeg boede på Lolland blev jeg testet for allergi. Dengang viste testen, at jeg er allergisk overfor græs, husstøvmider og kat!

    Det sidste var på det tidspunkt ret så katastrofalt, for jeg havde to på det tidspunkt. Men der var ingen mulighed for, at jeg skilte mig af med mine katte. Det var bare ikke en mulighed. Jeg elskede mine katte. Så jeg ville holde ud, til de ikke var her længere. Desværre forsvandt min store røde hankat pludselig kort året inden, jeg flyttede retur til Charlottenlund. Tilbage var så Garbo, som var en ældre mis allerede der. Så planen var, at holde hendes tid ud. Det har sikkert ikke gjort mig nogen tjeneste, men sådan var det, indtil jeg måtte aflive hende da hun var 17 år grundet brystcancer. Selvsagt ikke flere katte til den dame. Jeg har heldigvis staldkatten, som jeg nyder, når jeg ser den.

    Husstøvmiderne er en anden snak, for den er jo hele året også. Som de fleste ved, så er mit helbred noget alterntivt, så at tro, at jeg reagerer langt mere end de fleste, er ikke ligefrem urealistisk. Oveni er der så græs, som jo er i græspollensæssonen. Og jeg er vitterligen rigtig sløj. Ihvertfald i forhold til, at det “bare” er allergi. Derfor havde vi så aftalt, at jeg gerne ville vaccineres for det her allergi. Det kan man nemlig. Det vil så sige, at vaccinationen ikke er en sprøjte mere, men piller (som jeg læser det, er det begge dele, men det må vi tage i næste afsnit), som jeg skal tage i 3 år. Det var derfor, jeg var til lægen forleden, fordi vi skulle have en snak om det, udover blodprøven.

    Planen var en god lang og grundig snak om det her. Jeg kom i god tid – indrømmet, og nåede også forbi optikeren for nye linser og kontrol inden. Jeg ventede og ventede og så ventede jeg lidt mere…..Efterhånden begyndte jeg selv at undre på, hvad hulen der foregik, indtil sygeplejersken (hende skulle jeg ind til) kom og snakkede om, hvem jeg ventede på og at vi jo sås i morgen…..øh nej, vi har en aftale i dag. Jeg var helt, helt sikker, for jeg gentog det flere gange inden, jeg skrev det ind i min kalender. Dette også fordi, jeg ved, at jeg godt kan rode rundt i det. Så jeg var 300% sikker. Det kunne hun ikke forstå og sagde, at jeg lige skulle henvende mig til sekretæren.

    Det gjorde jeg, og hun havde INTET stående! Sygeplejersken kom retur og sagde, at hun ville finde ud af noget. Der var ihvertfald gået “ged” i det og en af sekretærerne havde fået slettet mig og booket hende til et hjemmeebesøg hos en ældre dame. Det betød så mindre tid til mig, med ikke ret meget tid udover den blodprøve, jeg skulle have for en ny test (den anden er immervæk 13-14 år gammel ca.). Det tager 3 uger at få resultatet. Så nu venter jeg og i mellemtiden: Jo, jeg tror det her er allergi og det gør så bare ingen forskel, hvad det er, for jeg er lige dårlig. Her i dag har jeg feber igen. Ikke meget, men nok.

    Jeg prøver at få lavet lidt her hver dag, så lige nu vil jeg suse ned kælderen og sætte en vask over. I går fik jeg bagt en kage og dagen før fik jeg støvsuget og lagt rent på sengen. I dag har jeg desuuden fået fundet HDMI stik nr. 2 på mit TV, så jeg kan bruge min Chromecast, som er købt for længe siden snart. Den er sat i , så nu skal jeg bare teste det. Det med vasken bliver så ikke lige nu, for der var andre, der havde samme ide. Faktisk var vi hele 3 på en gang dernede. Som regel er jeg heldig, hvis jeg møder en dernede. Men jeg kan sagtens vente. Jeg håber, I får en god og produktiv søndag, trods storhmvejr.

    En Royal affære

    Foto: Dominic Lipinski*

    Jeg skrev det her indlæg kort efter, at nyheden om Meghan og Harry kom ud, men har ikke fået postet. Det gør jeg så nu…

    Uha, som der har været skrevet op og ned om den har situation med Megan og Harry. Jeg tror, mange har en mening om det også. Mange danskere, er måske nok ligeglade, men jeg har altid fulgt det engelske kongehus meget også. Ligeledes er det ingen hemmelighed, at jeg synes, det er både vigtigt og godt, at bibeholde monarkiet, både her og da ikke mindst i England.

    Det er et hus, der har haft sin del af skandaler, med hver ny generation, der har skulle tilpasse sig et liv i konstant overvågning af medierne. Forstå mig ret her, jeg er helt med på, at det bestemt ikke må være særlig sjovt. Når det er sagt, så hører det ligesom med i ihvertfald en vis grad. At det ofte tager helt overhånd og går over gevind (Prinssee Diana, var skræmmeeksemplet på dette), skal der heller ikke lægges skjul på. Jeg tænker, som meget ofte handler det om ballance.

    Nogen har pippet om, at det var en dårlig beslutning, at Prince Harry sagsøgte pressen. Underligt nok, har hans bror gjort det samme uden samme skadelige virkning.

    Min egen personlige opfattelse er, at pressen helt til en start, bare ikke synes om hele konceptet Meghan. Jeg kender hende ikke, men min egen opfattelse, er at hun er virker meget selvretfærdig og arrogant. Helt modsat, Kate Middelton. Parret har også udtalt, at det hele var meget værre end, hvad Meghan forstillede sig. Jeg er med på, at det er en situation, der må være meget svær at forestille sig. Alene af den grund, tænker jeg også, at man skal kende en kongelig relativt længe, før man tager “det sidste alvorlige skridt”, og Meghan og Harry har tydeligt taget det for tidligt.

    At Harry naturligt, er påvirket af sin mors død og årsagen til den, hersker der ikke tvivl om. Men samtidig – det er William også! Han ballancerer det på en fin måde, og nøjatig det samme skulle Harry have gjort. Som tronfølger, har han en pligt, som man ikke bare render fra. Og skaden han og hans hustru nu påfører Kongehuset, er anseelig, og det kan jeg personligt ikke tilgive ham. Han kunne have håndteret det på så mange andre måder, end den yderst uheldige måde, han har gjort det på. Han kunne have søgt, om minimum af pligter og søgt hjælp og vejledning til at håndtere situationen for ham og hans hustru. Ville hun ikke spille med, så lad hende sidde i Canada. Der gør hun forhåbentlig ingen skade.

    Nej det er håndteret så dårligt, som overhovedet vel muligt. Jeg kommer ikke til at savne dem, men har ondt af Hendes Majestæt, der skal stå model til Harry og Meghan’s teenageopførsel. Jeg håber og beder bare til, at pressen nu vil undlade at spilde vores tid med mere om dem….

    *Will of course be removed upon request

    Hvad hulen er det for noget – The Dolly Parton Challenge?

    Nu har jeg i tiltagende grad set det her rundt omkring – eller rettere på Instagram. Jeg kunne godt se ideen var lidt sjov, men først tænkte jeg, at det var nogle få der synes det. Det viser sig så, det er ret sig omsiggribende. Mange kendte er med på legen osse.

    Nu i dag faldt jeg så over Sylvester Stallones og var behørigt imponeret. Han kunne nu få fat på mig, ligemeget, hvilken version, han præsenterede mig for. Men det er en anden historie..

    Jeg tænkte, at nu måtte jeg altså vide, hvad hulen, det her handler om, og fandt denne artikel i Cosmopolitan. Som de skriver:

    Please Allow Me to Explain Why the “Dolly Parton Challenge” Is All Over Your Instagram Feed – You: “Thank god, because I’ve been ‘working 9 to 5’ to find out WTF this is!”

    Det hele startede, sidste Tirsdag, da Dolly Parton postede 4 versioner af sig selv, som repræsenterede
    LinkedIn, Facebook, Instagram, og Tinder på Instagram. Eftersom hun er en yderst populær sangerinde, også blandt andre kendte, fulgte de snart trop, og der er rigtig mange, der har gjort hende kunsten efter. Jeg ved ikke, om mine er så repræsentative, men de er mit valg og så er de vel. I artiklen nævner de, hvor du kan lave din egne 4 versioner. Jeg vil ikke anbefale dig at bruge den læsning. Selv jeg, som vel må siges, at være ret erfaren rundt nettet kløjedes i den. Den her kan jeg til gengæld anbefale, og den bruger jeg selv hele tiden – Ipiccy, hvor du skal ind i den del, der hedder kollager. Du kan bruge hvilke fotos, du synes. Du skal nedskallere kollagen, når du har lavet den 600-800 pxl.

    Det er lidt sjovt med de der “diller” der kører rundt på nettet med mellemrum, men vi har kun det sjov, vi selv laver. Og nu jeg alligvel ligger syg, så tænkte jeg, at det var en god ide, at fortælle jer om det. God søndag til jer…

    For en gangs skyld…..

    Ja, du kan jo selv prøve at gætte, hvad jeg laver lige nu. Hvis du gættede på, at jeg ligger i min seng og blomstrer, så har du gættet rigtig. Det startede faktisk i mandags. Så troede jeg egentlig det var gået over, men det har så vist sig, at være helt forkert. Jeg har feber og i dag sov jeg til klokken 11.30. Så helt klart, der er noget på færde. Jeg skrev med min svigerinde i USA, og de har noget kørende med lignende symptomer derovre. Og i kender jo mig. Jeg går ikke fri.

    Hvad er der ellers sket her på det seneste. Tjah, jeg har været til noget fødselsdag både hos en veninde og hos min nevø. Begge dele gik rigtig godt, og gaver blev vel modtaget. Det er altid dejligt, når man har formået at ramme plet med gaver.

    Hvad der går galt for mig ved jeg ikke, men den elkedel jeg købte for ikke ret længe siden er gået i stykker. Heldigvis havde de en på tilbud nu her i Lidl til 149,- kr. så sådan en skyndte jeg mig ind efter i går. Der havde jeg det faktisk okay. Men så i går aftes, skal jeg love for, at jeg blev dårlig igen. Hovedpine, feber, kvalme (heldigvis kun kvalme) og så træt som 4 alderdomshjem.. Jeg håbede så, det ville være bedre i dag. Men det må jeg så melde pas på.

    Med hensyn til ryggen går det, men kun fordi jeg undgår at løfte noget som helst og går 3-4 gange, hvis jeg skal bære indkøb op, for så snart jeg løfter noget som helst, kan jeg mærke det med det samme. Til gengæld går det fint med et Nytårsfortsæt, men det vil jeg fortælle om, når jeg er lidt længere….

    Nu vil jeg gå ud og få lidt sen frokost, og så iøvrigt bare slappe af, og prøve at blive rask. Fotoet er fra arkiverne fra januar sidste år. En smuk villa, som om sommeren er ret skjult af træerne.

    Searching for Janet Heather Nicol Hyde


    Heather and I, at her wedding i 1992

    I have been looking for myself for ages, but haven’t found Heather (that was, what she was called) myself.
    Through a page her on fb, and through looking through old letters and diaries I now have all the info possible apart from and adress, phone number or email etc. Here are the detalis obtained:

    Janet Heather Nicol Hyde born in Uphall 14 miles from Edinburgh in 26th. August 1964. Her husband is (was?) called Neil Stuart they married in Polmont and Muiravonside 22 miles from Edinburgh, Scotland the 9th. May 1992.

    I met Heather when we both lived in Croydon and we became great friends. I even attended her wedding to Neil in Scotland. We are both Leo’s. Her birthday is the 26th. August 1964 and she has a brother called Stuart.

    We sent loads of letters and at some point there was some kind of misunderstanding and we lost touch. I obviously hurt her somehow, but don’t know why or how and, that was NOT my intention. It’s a wish to get back in touch and say sorry for whatever….We had loads of fun, and it would be great to be back in touch.

    I don’t know where Heather (and possibly Neil ) are, but I’d say London somewhere and they have at least one child born shortly after 22nd. August 1994. Please help me find her.

    Please share and if you know anything please send me a pm on facebook or an email! I would love to be able to contact Heather again! It really hasn’t occured to me for reasons unknown, that I could do this entry before. But now I have, so I’m hoping it will be a help in finding her.

    Årets første fotos og en cykeltur

    Så blev det 2020. Hvem, der så kan forstå det, men ikke desto mindre. Nyt år, ny start og nyt kapitel…Og hvad skal der så ske der. Tjah, man kan planlægge nok så meget, men de planer, kan blive ændret og væltet nok så mange gange. Som de så ofte bliver det for mig.

    Jeg har været inde på det før. Mit alternative helbred, der noget, der er svært, at sætte sig ind i. I går synes jeg, det var tid til at prøve at gøre lidt for formen, nu det endelig ikke regnede. Jeg var træt efter, jeg havde lavet mad i ca. 3 timer, men jeg tog mig sammen og kørte en tur på 50 min. Jeg frøs ikke, men det var koldt. Jeg kørte en tur til Taarbæk og igennem Klampenborg hjem igen selvølgelig. Jeg var i en del af Taarbæk, hvor jeg ikke har været før, og på vejen tog jeg lidt fotos.

    Nu er det så, det der alternative helbred kommer ind igen. Jeg var selvfølgelig træt, træt i går da jeg kom hjem, men glad for, at jeg havde været ude og få noget luft. I går da jeg skulle sove begyndte jeg at hoste. Så meget at jeg ikke kunne sove. Fik taget en halstablet og faldt da i søvn. Sov til kl. 12 i dag og vågnede sløj med hvad jeg mistænkte var feber, og det blev senere bekræftet. Nu drikker jeg te med Stroh rom, og håber jeg snart er frisk. Jeg har noget, jeg SKAL i morgen, men det bliver kun lige det og så direkte hjem i seng igen. Godt Nytår til jer. Håber jeres starter bedre end mit.

    Den der ting, jeg ikke købte og som så var udsolgt

    ….. pludselig i dag var de der – Hjemmestøvler fra Tchibo. Og nu var jeg ikke sen til at handle. Nu har jeg købt et par og glæder mig til at få dem. så håber jeg bare, de passer i størrelsen. Jeg synes simpelthen de er så fine, og selvom de havde andre hjemmestøvler, så var det de her, jeg ville have.

    Jeg har haft købt nogle andre støvler, som egentlig var udestøvler i ALDI. En dårlig Gugg-kopi, og hvordan de nogensinde skulle have holdt som udenddørsstøvler, det er mig helt ubegribeligt, for de har dårligt nok holdt til indenfor, og har måttet limes flere gange. De virker endnu, men da jeg så de her, var jeg ikke i tvivl, dem måtte jeg eje.

    Jeg skulle lige have styr på finanserne, og i det jeg gjorde det, så var de væk. Grædefærdig var jeg, for jeg ville så gerne have et par. Jeg skrev og spurgte, om de kom igen og det vidste de ikke, men de ville sige videre og så nu var de der….

    Ellers er det jo Jul lige om hjørnet. Jeg har fået leveret det meste af mine indkøb af Nemlig og det er altså dejligt. Ikke mindst fordi jeg igen har en ryg, der “skaber” sig. Hvorfor ved jeg ikke helt, men faktum est. Jeg har monsterondt i ryggen igen nu. Ikke så meget som sidst, hvor jeg jo som bekendt kravlede rundt, men nok til, at jeg igen er ude i et anseeligt forbrug af medicin for at holde den kørende.

    Det startede selvfølgelig i går, hvor jeg skulle til noget Julehygge. Det kom jeg også, med meget ondt i ryggen, men det gode selskab gjorde, at jeg holdt ud og havde en fantastisk hyggelig aften. Helt uvurderligt med den slags venner.

    I morgen skulle jeg gerne lige ned til byen efter et par småting jeg har glemt i farten og så er det eller afslapning med stort A. indtil Juleaften, hvor jeg forhåbentlig er frisk. Udover ryggen har jeg haft en tur af de “sædvanlige” med at være dårlig og føle at jeg har feber og en snert af ondt i halsen og bare være sløj. Så jeg slapper så meget af jeg kan, og så har det da gået indtil nu. fingers crossed. Jeg vil ønske alle mine bloglæsere en glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår.

    Ny uge med mere positive takter

    Taget ved Charlottenlund Fort tilbage i 2013, da vi havde rigtig is og sne

    Efter en periode med blandet indhold, ikke mindst en ryg der gik helt i selvsving, viser der sig nu lidt mere positive takter. Ryggen gør stadig ondt, og jeg kan mærke den, men i forhold til at kravle rundt, så går det væsentlig bedre, og jeg kan fungere. Så det er klart fremskridt.

    Siden sidst, har jeg også fået ny belægning på mit badekar. Det er længe siden, det begyndte at gå i stykker og det blev kun værre. Det var blevet lappet nødtørftigt en gang, og så faktisk meget lidt pænt ud. Men det er jo ikke min lejlighed, så jeg må jo affinde mig med, hvad end de finder på. Nu er hele badekaret så blevet overfladebehandlet og er blevet så fint. Det betød, at jeg har ventet næste en uge på akomme i bad. Så at sige, det var dejligt i morges da jeg endelig kunne få et bad, er næsten en underdrivelse.

    Jeg var tidligt oppe i dag. Dels fordi jeg skulle nå ovenævnte bad, inden de lukkede for vandet mellem 9-12 (de sætter en anden lejighed i stand) og så ville jeg have ringet til lægen,, så jeg kunne få den kontrol, jeg måtte aflyse, da jeg var sat ud af spillet med ryggen. Det lykkedes alt sammen og lidt indkøb også på vejen, så jeg landede her og fik lidt frokost og en Juleøl og nu ligger jeg på min seng.

    Det store oprydningsprojekt har ellers været kørende og har kørt både lørdag og søndag. Så derfor synes jeg godt, jeg måtte holde fri nu. Det skal klart fortsætte, men jeg synes allerede, jeg er kommet langt.

    Jeg er træt, når jeg har været oppe kl. 7 og for tiden er jeg skrækkeligt træt. Hvorfor kommer der måske noget om senere. Jeg har ikke helt besluttet mig, men foreløbig synes jeg, at jeg skyldte at fortælle bare lidt her. Jeg håber, I har det godt, og får Julet igennem. Og nej jeg kulturhygger ikke, jeg JULEHYGGER og det bliver jeg ved med.

    En Julegave til mig fra mig – Hvide Puma Cilia Sneakers

    Jeg tænker, at enten er man til hvide sneakers, eller også er man ikke? Jeg har altid været, og jeg har ledt højt og lavt efter et par som disse her, men de skulle selvsagt være veganske, og det er de her. Ovenikøbet er de på tilbud sat ned fra 550,- kr. til 350,- kr. Det er noget siden, jeg fandt dem, men der var ikke lige plads til dem i budgettet. Jeg besluttede, at næste gang, jeg fik penge, ville jeg have dem, også fordi de har været på tilbud siden og det bliver de nok ikke ved med at være. Nu er de bestilt. Man må jo være være god ved sig. Især når man ligger her med en ryg der er stadig er i mere eller mindre undtagelsestilstand. Nu bringer jeg dem så her til fri inspiration. Du kan klikke øverste foto, så kommer du til skoene, eller du kan klikke linket i teksten.

    Det er en dag ad gangen, og det er da bedre, men langt fra, så jeg kan sige, at jeg er funktionsdygtig på noget som helst normalt niveau. Jeg kan gå og stå. Men hverken det eller sidde ret længe ad gangen, så får jeg skrækkeligt ondt igen. Så jeg er sengebunden stadig.