Blogtræf og bybilleder



Man skal kigge op nogengange. Dennne smukke ejendom ligger på Nørrevold


Et af mange hyggelige stræder i København


Der blev solgt smukke smykker ved Rundetårn, og havde de ikke været så uforskammede, havde de sikkert fået en handel


Den gamle postbygning på Købemagergade


Her hos Crinoline, skulle jeg lægge bånd på mig selv for ikke at gå ind og købe brocher


Udenfor butikken “Sjaler” hang dette smukke af slagsen


Den Grønne Kælder, hvor vi spiste. Det viste sig desværre, at de fotos jeg tog af nogen af deltagerne, ikke blev gode, fordi det først var senere, jeg brugte blitzen, og det skulle jeg have gjort her også


Et par aftenindtryk fra byen på vej videre til Centralhjørnet


Centralhjørnet med al den helt utrolige Julepynt


Industriens Hus på Rådhuspladsen


Wheel of Copenhagen på Axeltorv, var oplagt at fotografere i mørke, og det blev jo helt godt også. Rigtig flot er det

Det var tid for blogtræf igår. Vi var Sister Bonde, Malene, Harning, Jens, Fru Green og Leif. Vi startede på Den Grønne kælder, hvor vi fik rigtig dejlig mad. En del af planen var hemmelig på forhånd for nogen bl.a. mig! Det havde også været okay, hvis ikke det var for det faktum, at man der må ryge. Lokalet på Centralhjørnet, er så selvsagt under de berømte 40 kvm, og altså ikke ret stort. Der er mægtigt hyggeligt, og musikken er et kapitel for sig, ligesom Julepynten selvfølgelig. Da jeg risikerer at få et astmaanfald og i bedste fald at blive dårlig i flere dage, hvis jeg opholder mig i så meget røg, drak jeg lidt vin, og så forlod jeg selskabet. Ærgerligt, men sådan måtte det så være.

På vejen skulle jeg prøve mit kamera i mørke og med blitz. Det var i det hele taget debut for det med blitz’en. Hånden på hjertet har jeg ikke rigtig kunne finde ud af, at bruge den, og så forsøgte jeg bare igår, og det lykkedes! Sådan bliver man hele tiden klogere. Den store boghandel på Rådhuspladsen blev også lige besøgt, nu jeg var der, hvor jeg fik købt en Julegave, og en bog til mig selv. Så gik turen over til Axeltorv, hvor det flotte Wheel Of Copenhagen er, og det blev også fotograferet.

Transporten til og fra det her arrangement, var et kapitel for sig selv. De kære Statsbaner, har henlagt noget sporarbejde til weekenderne, hvilket betød en uhørt mængde af mennesker på togene udover, at de kun kører hvert 20. minut. For mig personligt betød det også skift på Hellerup St., hvilket ikke plejer at være nødvendigt. Det gik, men det var bøvlet og tog rigtig meget længere end ellers, men hjem kom jeg. Tak for et fint arrangement og maden var skøn, der skal jeg ind igen!

0 tanker om "Blogtræf og bybilleder"

  1. Sister Bonde – Jeg har faktisk et godt af dig, men det kan jeg sende dig på din mail, hvis du vil have. Tak for roser til fotos. Det kamera, er jeg bare SÅ glad for.

    Tina – omme i London – Ville rigtig gerne have hilst på dig, men forhåbentlig bliver der en anden gang.

    Jens – Ja det gør en forskel med kameraet, men der er jo også “en sjat” penge til forskel i prisen. Tak også for de pæne ord til dig, om mine fotos.

  2. Pingback: “Nytårstalen” 2009 « Deborah's Food and something

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield