Træet på Kultorvet


Jeg faldt over det her træ i går på Kultorvet i København. Og egentlig var det nok Stefan’s skyld, at det fangede mig. Skal umuligt kunne sige, om det havde gjort alligevel, men hans foto af Trädet, var i mine tanker ihvertfald. Det blev et knap så stilrent foto idet Kultorvet ligner en stor byggeplads i øjeblikket, hvor der åbenbart skal laves helt om, med ny belægning, fontæner og ikke at forglemme legepladser.

Jeg gruer allerede, jeg elskede Kultorvet, ganske som det var. Men intet må bare være hyggeligt længere åbenbart. Lige nu er det så arkæologerne, der råder. Vi får se, det kan da være, jeg bliver glædeligt overrasket, men det er dælme sjældent på den konto.

Underligt nok var der nogen, der slog sig ned i dette helvede af opgravninger og larm. Jeg var flygtet til en anden del af byen, hvis jeg skulle nyde noget spiseligt, og det er der så også mange andre der tilsyneladende gør, for restauranter og handlende lider under de mange opgravninger overalt i København. På positivsiden er det så, at de har valgt at skåne det smukke træ.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield