Noget at se frem til

Jeg husker ikke, hvordan jeg kom på den her bog. Ja bog. Måske var den et af forslagene på forsiden, og pirrede min nysgerrighed. Kunne meget vel tænkes. Noget med Elefanter, så er jeg let at lokke eller dyr i det hele taget. Det viser sig, det er en bestseller, der er filmatiseret. Jeg er lige begyndt på bogen og indtil nu tyder det rigtig godt. Og filmen – den skal jeg selvfølgelig også se.

3 tanker om "Noget at se frem til"

  1. Jeg har haft store problemer med at holde interessen på læsning ud over pligtstof. Men når man “tænder” på en bog, så er det en stor oplevelse. Jeg er ikke specielt interesseret i bøger om dyr, men kan dog huske en række hestebøger, som min søn havde, og det var lærerigt at høre om arabiske fuldblodsheste, vilde hestes levemåder, osv. – og engang faldt jeg over Jack London’s fremragende hunde-roman, Call of the Wild, eller lignende. For nylig kom jeg igen igang med læsning – fornøjelseslæsning og i højt tempo – fordi min søn kom med en samling noveller af Stephen King “Efter Solnedgang”. Wau!

    • Donald, bogen handler faktisk ikke om dyrene som sådan. Den handler om mennesker mere end noget andet. Titlen refferer til en meget brugt frase, der bliver brugt i visse forbindelser i bogen. Godt nok foregår noget af bogen i et cirkus, men det handler om menneskerne der, selvom der er dyr selvfølgelig. Også flere dyr, og andre slags end der ville være i dag (foregår i slut tyverne og opefter). Den er rigtig velfortalt, kan jeg så sige. Selv havde jeg (som du ved) også problemer med læsningen, og det har hjulpet at få lydbøgerne. Ellers tror jeg aldrig, jeg var kommet igang igen. Måske en mulighed for dig også?

      Jeg kan også godt lide faglitereatur, og har selvsagt en del om netop heste. Jeg kender ikke Jack London’s roman, men det lyder da også som noget man med fordel, kunne kaste sig over. Jeg har faktisk kun forsøgt mig med en Stephen King bog, og den fangede mig altså ikke, men jeg vil huske din anbefaling. Det er altid dejligt med anbefalinger fra folk man kender. Jeg synes bestemt du skal prøve “Vand til Elefanterne”, der er nogen fantastiske personskildringer og det er en god historie, fortalt i “to lag” om jeg så må sige. Men skal nok skrive en anbefaling, når jeg er færdig :-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield