En lille bitte tur med magiske undertoner


IMG_5775opt2_Øresund

IMG_5777opt2Øresund

IMG_5778opt2_Øresund

IMG_5781opt2_Øresund

IMG_5784opt2_Øresund

Jeg har ikke været udenfor en dør siden før Jul, og har heller ingen lyst haft til det. Det giver helt sig selv, når man svimler i den grad, jeg gør i øjeblikket. At jeg savner hestene, vennerne og fotograferingen behøver jeg vist dårligt fortælle. Længere perioder uden alle, påvirker humøret – det skal ingen hemmelighed være. Heldigvis er de der alligevel og støtter og giver mental omsorg, og det er jeg som nævnt før, utroligt glad for.

Så dårlig tilpas er jeg, at jeg ikke kunne overskue en relativt lille tur til Optikeren for at hente mine kontaktlinser. Ingen katastrofe, for jeg har jo min læsebriller, efter jeg fik købt nogen igen. Men det siger bare noget om det, for det er et stop med toget og en gåtur på højst 15 min. Jeg har spurgt om de vil sende dem. Det er heller ikke sjovt at gå på gaden, når man slingre, så folk tror man er fuld, også af den grund gider jeg ikke.

Idag satte jeg mig dog for at prøve, om jeg dog ikke kunne gå en meget lille tur. Lyset var simpelthen magisk, så jeg kastede mig med lettere foragt ud i projektet. Der var også det ved det, at jeg med min hang til nysgerrighed skulle se noget på vejen (mere om det senere). Så jeg greb kameraet, og overvandt første hurdle – trapperne. Det er ikke sjovt at skulle ned af dem, når man er skrækslagen for at falde. Jeg klamrede mig til gelænderet og gik med en hast, så en 90-årig snildt havde overhalet mig, men ned kom jeg.

Og så vaklede jeg derudad. Ingen stor fornøjelse, lige indtil jeg nåede Øresund. Hold da op, lyset og vandet var fantastisk og kameraet kom på en lille motionstur. Set i forhold til den optimale galopdag, var det her dårligt opvarming. Men hellere lidt end intet, og det faldt da ret godt ud synes jeg – n’est pas?

Hjem kom jeg også, og fandt endelig, hvad jeg havde søgt på vejen. Normalt plejer jeg at være rigtig glad for sådan en gåtur, men så dårlig som jeg blev, så var det jo ingen fornøjelse, og noget jeg ikke gør lige sådan igen. Dog er jeg glad for de fotos, jeg fik taget. Nu vil jeg have noget aftensmad, så må vi se, hvor meget jeg ellers når og orker.

4 tanker om "En lille bitte tur med magiske undertoner"

    • Tak Erik (tror jeg nok) :-) – jeg har ikke “fortænkt” foto’et som sådan og over kompositionen, jeg tager jo bare, som jeg lige synes. Ved dog ikke hvorfor “kun” de to øverste, for de andre, er horisonten heller ikke i midten? Tak for hilsen og godt Nytår til dig!

  1. Pingback: Deborah's food and something

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield