Fin weekendafslutning

Weekenden sluttede med den fine solnedgang, der ses ovenfor. Jeg har ellers ikke været udenfor en dør her i weekenden. Og kunne jeg ikke bare gå en tur, og så …..? Jo i teorien kan jeg godt, men så får jeg ikke lavet andet, for så er “skeerne” brugt op, når jeg kommer retur. Så derfor er jeg nødt til at koncentrere mig om en ting ad gangen. Hvis jeg er heldig, når jeg mere end planlagt, som jeg har nævnt før, men det er ikke så ofte, det sker.

Her i weekenden, som med lidt god vilje startede fredag, har jeg nået en del synes jeg. Fredag var jeg i stalden og nød Kickers selskab som altid og omvendt. Hvordan jeg skal undvære den lille skid, når han snart tager retur på landet, ved jeg dårligt, men sådan er det. Heldigvis kan jeg jo besøge ham.

I går fik jeg vasket 3 maskiner tøj og hængt det op, og vasket op og gjort rent i køkken og badeværelse. I dag var meningen, at jeg skulle støvsuge og vaske gulv, men jeg var allerede fra morgenen af “slap i koderne” og havde hovedpine, og voldsomt træt, selvom jeg sov meget længe. Hvorfor har så vist sig senere, for jeg føler som om, jeg er ved at blive syg. Der er mange, der er syge, og at jeg skulle “springe over”, ville næsten være et mirakel, men lad os nu se.

Så af ovenævnte grund, har jeg ikke nået så meget i dag, men har dog hentet vasketøjet som var tørt, og så har jeg malet lidt og ikke mindst sovet på sofaen også! Og så har jeg fået vegansk bøf med løg, mors bøfsauce og kartofler. Dejligt.

Til gengæld er teknikken ved at svigte mig lidt. Dette er skrevet fra den stationære computer, som jeg jo ellers ikke har brugt meget siden, jeg fik den bærbare. Det er nu helt rart at bruge den igen, hvis ikke det var for min ryg, som ikke synes om at sidde her, men sådan er det. Opladeren til den bærbare er død, som i helt død, så jeg skal op og have en ny, og så kan de lave et af bogstaverne, som også hænger nu når jeg skal derop. Derudover har jeg store problemer med min telefon, og skulle bare have holdt på nyt batteri, da jeg købte ny oplader. Godt nok var den også et problem, men batteriet her altså også. Nå, men sådan er det, ting er jo ikke lavet til at holder længe mere.

Så alt i alt en okay weekend, hvis ikke lige det var fordi, jeg måske er ved at blive syg. Som jeg vist nævnte for noget siden, så arbejdes der kraftigt på vægten skal ned og jeg blev rigtig glad, da jeg så tallet på vægten i morges. Det går ikke så hurtigt som jeg gerne ville have, men jeg må prøve at skrue lidt mere på maden, men det går bestemt den rigtige retning, så jeg er glad. Jeg håber, I har haft en god weekend.

En anden solskinsdag

Det var helt fantastisk vejr idag. Og nej, jeg var ikke ude i det, selvom det burde jeg nok have været. Men det er ikke altid, det går som man lige synes, det skal altid. Hvis jeg ikke er på toppen styrter jeg ikke ud og går tur altid. Nogen gange gør jeg, for det kan også hjælpe, men det afhænger helt af, hvordan og hvorledes. I dag var det så ikke sådan Alligevel har jeg nydt solen og så har jeg fået ordnet de her fotos, som har hængt efter.

De er fra en anden solskinsdag, hvor der også var kommet lidt sne for 10 dage siden og jeg synes, de er rigtig dejlige og der kom også godt med kilometer på den dag. Det bragte mig blandt andet til et kvarter, hvor en ungdomsven boede, og da jeg gik forbi, kunne jeg se, at hans familie stadig bor der. Dette var iøvrigt samme dag, jeg var forbi min fars gamle underbo og hilse på. Hun gav kaffe. Det var dejligt at se hende. En skøn dame.

Ellers var det også dagen, hvor vi vågnedet op til nyhedne om Prins Henrik’s bortgang. Jeg skal ikke gør meget udi ., bortset fra, selvfølgelig at sende min medfølelse til familien. For uagtet alting, har de mistet en mand, far, svigerfar og farfar, tillige med hans familie i Frankrig også. Hvad jeg så mente iøvrigt om ham, kan være ligemeget nu. Jeg håber, han hviler i fred.

Der har været meget spekuleren i hans helbred, og hvordan det kunne gå så stærkt etc. Jeg så jo det samme i forhold til min far, som var på samme alder og det er er en alder, hvor det kan gå sådan lige pludselig, og jo også en relativt høj alder. Men umiddelbart, kan jeg da også undre mig lidt, men tænker vi muligvis ikke har fået hele historien. Men når det er vores tid, så er det tid.

Bedre sent end aldrig

Så oprandt dagen endelig. Du husker nok,jeg fortalte, at jeg modtog min armring. indtil jeg fik mine stoppere kunne jeg ikke bruge den. Jeg købte et par i en gruppe på Facebook, men desværre modtog jeg dem aldrig. Der var en anden i samme omgang, der heller ikke fik sin post. Vi mistænker, at det var helt planlagt, men sådan er det. Anyway, jeg var de penge fattigere og uden stoppere stadig. Heldigvis ingen formue, men stadig. Som altid, var der hjælp at hente, og netop den anden, som heller ikke havde fået post, ville gerne sælge mig et par. Hun sendte dem, så jeg kunne nå at få dem inden Jul.

Jeg glædede mig meget og kiggede i postkassen så ofte (eller sjældent), som posten nu kommer forbi. Det var i første omgang forgæves og det blev det så ved med at være. Så tænkte jeg, at det da godt nok var utroligt, hvis jeg skulle være så uheldig to gange.

Jeg havde stort set opgivet, da hende, jeg havde fået omgang nummer 2 af, skrev at hun havde fået dem retur, fordi hun havde lavet en fejl i mit husnummer. Helt ærligt, hvor mange er der med mit navn. Nå, men det til en side, så dukkede de da op og i dag kom de så med meget forsinkelse frem, sammen med nogle andre kugler, jeg har købt, dels fra samme pige, men også fra en anden. Lykken er ….De to sølvkugler er fra venstre Vinhøst og Rose.

Udover dette positive indslag, så har jeg været så uheldig at få infektion i min langefinger på højre hånd. Jeg forstår ikke helt hvorfor, for jeg har ikke pillet i noget, men det er ved negleroden. Jeg har jo prøvet det før, og plejer at kunne klare det med forhåndværende midler. Det kunne jeg så ikke dennegang, og en tur i stalden, omend den var pakket ind, har nok ikke hjulpet heller. Der er jo ekstra bakterier. Så nu var jeg så tilpas forpint og bekymret, at jeg ringede til lægen. Kom herover sagde de, og det gjorde jeg. Den søde sygeplejerske, som, jeg rigtig godt kan lide, rensede og kom pencillinsalve på og et fint plaster. Så skrev hun mere salve ud til mig, og mente bestemt, at det kunne gøre det. Jeg kunne også prøve uden salven og bare sæbevand, for det er nemlig også godt, så den skal have et bad senere. Det skal så lige siges, at det først var i dag, jeg var så smart, at gøre det men kunne mærke det var godt for den. Så nu når jeg har spist min middagsmad – bagt kartoffel med vegansk ost, så får den en tur mere. Stalden holder også af den grund en pause.

Det var strålende vejr i dag, så jeg gik derover og retur og fik således motion og frisk luft og gået 4,7 km, så det har den vej rundt været en okay dag. Ellers er det begrænset, hvad der sker her lige nu. Energien er ikke så stor, så jeg prøver at passe på mig selv. Jeg føler mig fuldstændig hjælpeløs på nogle punkter i mit liv, og det er en meget ubehagelig følelse. Så jeg bearbejder så godt jeg kan, og det kræver også kræfter.

At føle sig overvældet

Jeg er ikke i topform for tiden. Ikke så meget fysisk, men mere mentalt, hvor jeg hænger i bremsen. Det er der mange grunde til, som jeg ikke vil komme ind på her, og det gør nok også, at jeg fra morgenen af, bankede mig selv oveni hovedet og blev helt overvældet over, alt det, jeg har at lave. Fik mange søde kommentarer desangående på Facebook. Jeg synes ikke, det plejer at gå mig sådan på, men som sagt, det er nok humøret generelt.

Det endte faktisk med, at jeg nåede mere end beregnet. Jeg fik ordnet en hel mappe af hesterelaterede fotos (det tog så også hele dagen, selvom der egentlig ikke var så mange igen) og så fik jeg gået en tur på 4,3 km, hvor disse fotos stammer fra. Det var rigtig fint vejr, og som det ses, var lyset fantastisk flot.

Jeg nåede lige hjem inden det blev mørkt, og var glad for, at have fået noget luft. Nu vil jeg sove og så håbe, at jeg er i bedre humør i morgen.

En dansker i Hollywood

12 Strong fortæller historien om det første Specialstyrker, der blev sendt til Afghanistan efter 9/11. Under ledelse af en ny officer, må holdet arbejde med en Afgansk Krigsherre for at besejre Taliban.

Grunden til, at jeg smider denne trailer, er at jeg så et indslag på morgen-TV om den. Det bemærkelsesværdige ved den er, at den er instrueret af en dansker Nicolaj Fulgsig. Han er uddannet fotojournalist og startede som fotograf for bl.a. Politiken. Og så udviklede det sig derfra, efter han købte et videokamera. Inspirationen til den nye film, kommer blandt andet fra et ophold i Kosovo. Det særlige er også, at Nicolaj Fulsig, er blevet valgt til at instruere denne film, som er om et meget amerikansk emne, fremfor at søsætte eget projekt, hvilket er blevet gjort før.

Jeg vil se filmen, når jeg får mulighed. Det vil jeg fordi, jeg sådan generelt er interesseret i fotografering og film. Og så omhandler den noget historie, der jo i høj grad har påvirket os siden. Og alle husker, hvor de var 11. september 2011.

En hyldest til mine mødre

Jeg tror, jeg har nævnt det før herinde, men jeg elsker orgelmusik. Især dette stykke, som jeg har elsket, fra første gang, jeg hørte det. At se det spillet og så så fantastisk som her, gør det endnu bedre. Jeg får hjertekvabbelse og gåsehud og bliver aldrig træt af det.

Faktisk spillede jeg for mange år siden klaver, noget jeg begræder, at jeg slap. Men hvis jeg skal være ganske ærlig, så er det nok godt nok for mit helbred, at jeg nøjes med at lytte til andre. Hvis jeg var fortsat, ville jeg helt sikkert have fortsat til orgel. Det havde kun gjort det endnu vanskeligere. Organist, er en selvstændig uddannelse, som tager 3 år (afhængig af kundskaber, kan det gøres på 2).

Jeg tænkte, det var passende, at skyde weekenden igang med dette et yndlingsstykkemusik. Dertil kommer, at det forgårs var min biologiske mors dødsdag og min mors var den 28. januar, så samtidig er det en hyldst til begge, der forhåbentlig følger godt med, deroppe fra.

Dagen er gået i stalden. Det var koldt og vådt, men de nye støvler, var ganske bestemt et stort hit, og jeg holdt mig tør og varm. For nu vil jeg ønske jer en rigtig god weekend. Og så gør mig lige en tjeneste – lyt!

Nye staldstøvler på udsalg

Hvem kan ikke godt lide at gøre en god handel? Jeg kan ihvertfald. Så da det blev udsalg her nu, holdt jeg øje, for jeg manglede staldstøvler. Jeg ville have nogen vinterstøvler til stalden. Ikke at jeg ikke kan holde varmen i dem jeg har, men nu skal jeg skifte, for de er utætte og slidt op.

Tilligemed, var jeg ikke helt tilfreds med sommermodellen. Jo på nogen punkter var jeg, men jeg er utilfreds med, at de går relativt hurtigt i stykker, og især hælen er sårbar. det gider jeg ikke, så nu prøver jeg nogen andre. Det er dog fra samme firma, for pasformen passer perfekt til mine fødder og de er meget behagelige at gå i.

De er prøvet og passer, så nu skal de testes i morgen i stalden. Det kan da kun blive godt, varme og tørre fødder. Mine fødder har problemer nok for tiden, men det er en helt anden historie. De her støvler som går midtbens, er billigere end de korte, jeg plejer at købe, her nu, hvor der var udsalg.

De her støvler, kan selvfølgelig også bruges til andet end stald og iøvrigt har mærket mange forskellige modeller, så kig på dem, og find din favorit.

Opdateret 3. februar 2018

Effektiv og produktiv

Mandag var stalddag. Det var det af både fordi, det er en god dag at komme på i det hele taget og så var det sidste dag, før en af pigerne tog på ferie. Heldigvis ikke ret længe. Ikke fordi jeg ikke under hende ferie, men fordi hun er et dejligt indslag i dagene dernede. En anden havde været syg og var retur, så det var også dejligt.

Jeg må indrømme, denne dag var en af de mere uproduktive, jeg har haft. Ikke at jeg ikke lavede noget, for det gjorde jeg da, men ikke meget. Det var allerede på vej ned så stormende, at jeg var lige ved at trille af cyklen. Og senere begyndte det også at regne ret meget. Heldigvis holdt det op næsten lige efter, jeg var kørt fra stalden. Jeg gjorde et par indkøb og så hjem i varmen. Der har jeg så været siden, og blæser gør det stadig, eller gjorde ihvertfald tidligere i dag.

Så nej, jeg har ikke været ude sådan rigtigt. Jeg var ude, for jeg skulle have stillet ting ud til storskrald. Det er først torsdag de henter det, men jeg vidste også, at jeg ikke ville orke noget i den retning, når jeg i morgen kommer hjem fra stalden. Jeg fik det gjort, sat en vask over, vasket op og gjort rent og ryddet op i køkkenet og så har jeg fået et bad og lavet lidt her. Jeg måtte også ringe til ejendommens adminstrator, for lyset ude i opgangen, er pludselig tændt i døgndrift, hvilket bestemt ikke er meningen. Så er det også gjort.

I morgen står den på stald og mere oprydning her. Det skrider godt fremad, men jeg tror, jeg kommer til at tage den reol op, jeg i sin tid med møje og besvær bar i kælderen. Jeg har for lidt plads allerede, til trods for, at jeg har smidt stort set alle mine bøger ud (givet væk). Ikke fordi, jeg ikke kan lide bøger, jeg elsker bøger, men da jeg ikke kan læse dem, synes jeg bare de tog plads op. Men jeg har stadig mange bøger, ikke mindst kogebøger og de bliver her altså. Jeg tænker, de kan få en hel reol for sig selv. Anyway, det er meget hyggeligt og jeg har fået rammer op fra kælderen til familiefotos. Så jeg skal have dem arrangeret og så skal der fyldes noget i dem bagefter. Og så skal de sidste mål tages til persienner, så jeg kan få købt sådan nogen og hængt op, inden vi rammer forårssolen.

Fotos er fra min gåtur i lørdags og er på vej derover og på vej hjem igen. I morgen går turen derned igen, og jeg kender mindst en, der bliver rigtig glad for at se mig incl. gulerødder.

Solen kom og gik igen

Det var egentlig meningen, at jeg ville blive hjemme i går og få ordnet projekter her. Men da jeg stod op, var vejret så dejligt, at jeg tænkte, luften havde godt af mig. Samtidig var det noget nær 100 år siden, jeg havde været nede på banen og fotografere lidt, så det synes jeg også, jeg skulle. Det er også en okay gåtur, og så ville jeg forbi stalden lige og sige hej også, og så ender det på mit mindstmål som er 5 km eller mere.

Jeg nåede banen, og det kan ses på foto ovenfor, hvor flot vejret var, og mosekonen bryggede. Det gør hun ofte, for banen er jo en mose. Den første jeg så i aktion var Nicolaj Stott på Little Lily (GB). De så fine ud, og det er lidt sjovt, for hoppens mor Lady Lily (IRE) var jeg helt vild med. Senere sludrede jeg med flere andre, og så blandt andet noget af min træners opdræt også.

Da jeg havde stået der lidt og tænkt på, om nogen af vores kom, og klokken efterhånden mange, og så jeg trillede ned mod stalden. Det viste sig at være godt, jeg gjorde, for jeg var eftersøgt. Det er er længere forklaring, men kort fortalt, noget med en hest, der skulle “til frisøren” og jeg er frisørmester. Det blev ordnet og inden jeg fik set mig om, var klokken igen mange. Sådan er det i godt selskab og jeg havde jo egentlig ikke noget at stresse over.

Som det også ses på fotos nedenfor, så ændrede vejret sig fra det fine til overskyet og en ret dramatisk himmel over banen, da jeg gik hjemover. Og for at det ikke skulle være løgn mødte jeg to hesteveninder på vej hjem, der var fordybet i sludder og inden jeg fik set mig om, så gik der også lidt tid der.

Men det betød jo så, at da jeg endelig landede herhjemme, var klokken blevet henad 14, og jeg havde ingen energi til projekter her. Det må blive i ugen så, for i dag har jeg heller ikke været meget værd, men har dog ordnet fotos.

Jeg håber, jeres weekend har været god, og så må vi se, hvad den nye uge bringer. For weekendens vedkommende, er jeg glad for, at jeg kom ud i det gode vejr, mens det var der og fik gået 5,5 km.

Weekend med indlagt hygge

Lørdag besluttede jeg, at jeg skulle ud og gå en tur. Selvom det var gråt, så er det min erfaring, at det ofte giver gode fotos. Noget, jeg er begyndt at værdsætte mere. Og jeg har jo den her målsætning om, at jeg skal prøve at komme ud, så meget som muligt. Som sagt, så gjort. Jeg havde en ide om Charlottenlund Fort, fordi det var noget siden, jeg havde gået derned, og kilometermæssigt ville en tur derned og retur gøre status rigtig fin. Sådan gik det så ikke. Hvorfor skal jeg fortælle senere. Før jeg nåede så langt, gik jeg igennem Travbanen, og først mødte jeg Mads. Han arbejder også på Galopbanen og vi hilste lige med vink (han kørte traktor). Så kom der to heste på banen, og sjovt nok var det en træner, jeg som ganske, ganske ung lærte at kende, da jeg var i praktisk hos Travtræner Per Hansen – nemlig Axel Jacobsen. Allerede dengang var Axel på vej op, og er siden blevet hvis ikke den bedste Travkusk/træner i Danmark, så ihvertfald helt i toppen af disse. Han var en utroligt sød mand dengang, og det tænker jeg, at han stadig er. Hvem hans kvindelige medkører er, ved jeg så ikke, men det var da lidt sjovt, at det lige var ham, nu jeg skulle møde nogen. Det gør jeg meget sjældent. Og som om det ikke var nok, mødte jeg lidt efter en af vores jockeyer fra banen, der var ude og løbe en tur, og så var jeg ved Charlottenlund Fort.

Så kommer vi til, hvorfor jeg aldrig fik gået hele turen. Jeg har en fætter, der nyeligen er flyttet til Strandlund, som ligger umiddelbart ved siden af Fortet. Så nu jeg var der, ville jeg se, hvor hans bolig var, så jeg vidste det, når jeg skulle besøge ham (det havde vi talt om, at jeg skulle). Så jeg gik hen og kiggede, og jeg gik bagom, så jeg gik en runde, så jeg så begge sider af hans ejendom. Det viste sig, at være heldigt, at jeg gjorde det, for ellers havde jeg ikke mødt ham. I det samme, jeg er drejet om hjørnet kommer min fætter kørende. Han insisterede på, at jeg gik med op og fik en drink, og det gjorde jeg så. Sådan gik det til, at det meste af eftermiddagen gik med hyggelig snak og at drikke dejlig vin. Det var så hyggeligt og han har fået en dejlig bolig, som lige passer til ham. Det glæder mig for ham. Bagefter kørte han mig retur, så jeg fik ikke gået den tur.

Jeg har nævnt det før. Jeg elsker at møde nogen, jeg kender, når jeg er ude og gå tur. De år, hvor jeg boede på Lolland-Falster, mødte jeg jo aldrig nogen jeg kendte. Af den simple årsag, at der ikke var nogen. Jo, jeg havde et par veninder, men slet ikke som herinde. Og det var også min største motivation for at flytte retur og jeg er så glad for alle dem, jeg nu kender og kan hilse på. Som for at understrege dette, mødte jeg i går på vej hjem fra stalden, en af pigerne fra banen og vi fik en lang sludder. Tak for det også.

Søndag var det fødselsdag hos min veninde, som har gjort det til en vane efterhånden, at holde sin fødselsdag på Restaurant Charlottenlund Fort, og det blev søndagen brugt på. Rigtig hyggeligt, for jeg kender flere af hendes venner og veninder rigtig godt, så det blev Charlottenlund Fort x2.

Jeg var som sagt i stalden i går, og jeg havde rigtig travlt. Maner blev rykket og heste blev børstet i en lind strøm, og det var dejligt. Min kickermus fik særlig TLC og jeg hyggede mig meget med ham. Senere kom min veninde med hundene, og de er her endnu og bliver hentet senere i dag. I morgen står den på stald igen. Grunden til mit efterslæb her er, at jeg var uden net over weekenden og først fik nyt modem tirsdag.

Husk, jeg altid gerne modtager en hilsen herinde, og er du ikke på Facebook, kan du synes om opslaget på det lille hjerte under indlægget.

Fotos: fra oven – Træner Axel Jacobsen (nærmest) med følge, En dejlig villa og et smukt træ på Travbanevej, de to næste Charlottenlund Fort, Strandlund, Direkte op til Strandlund ligger disse fantastiske rækkehuse på Sundvænget, som jeg elsker.