En op-og-ned-uge

Som jeg skrev forleden, så var det ikke lige min dag. Det endte med, sådan generelt set slet ikke, at være min uge. Det kan dårligt siges anderledes, når min hr. fader blev indlagt i torsdags. For nu at gøre en længere historie kort, så har han lungebetændelse, som han tydeligtvis har gået med alt for længe. Så nu får en et 100.000 km’s eftersyn og et lille ophold på hospitalet.

Han har det heldigvis bedre, men er da stadig ikke i hopla, om jeg så må sige. Så lige pludselig er jeg incl. hund og alting, og uanset hvad man kan mene om det, så slider det altså på mig, og jeg er helt smadret. Så der sker ikke det vilde. Emil og jeg har været et smut i stalden både i går og i dag, og som det ses ovenfor i dag også Dyrehaven og det er (og er stadig) det mest fantastiske vejr. Det synes hele familien Danmark så også, så Klampenborgvej lignede en myretue og den ellers relativt stille vej ved stalden var også pludseligt helt vildt befærdet. Ulempen ved det, er at man altså ikke kan køre mere end en vej igennem ad gangen. Et andet sted jeg kunne se på min vej, der var godt besøgt, var Loppemarkedet ved Charlottenlund St. også hele Maglemosevej var stoppet med biler.

Ud kom vi og drog udenom Klampenborgvej på indkøb i Lundtofte, og så hjem. Frokost idag var en dejlig vegetarisk Cheeseburger, som smagte virkelig godt. Nu vil jeg henslænge min dag i den store stol og på sofaen, for jeg må med skam erkende, at jeg er smadret. Sådan er det engang imellem, men det bliver jo ikke bedre af, at man så har en hund, der skal ud. Men han er nem at have, det er ikke nær det. Rigtig god søndag til jer.

Bare ikke min dag

Det var ligesom denne her dag bare startede skidt. Jeg vågnede klokken 3 i nat og kunne selvfølgelig ikke bare lige falde i søvn igen. Jeg skulle tidligt op igen idag i et forsøg på at fotografere arbejdende heste. Jeg faldt i søvn, men så sent, at det føltes rigtig skidt, da jeg endelig skulle op. Op kom jeg, og jeg fik slæbt mig ned på banen, kun for at solen bragte lige så meget “ged” i den som i går. Jeg gik over til indgangen for at hilse på og selvfølgelig når alt var overstået, så gik solen bag en sky. Så blev jeg heldigvis børnefornærmet og gad ikke mere og tog ned i stalden.

Indrømmet, jeg var så træt, at jeg intet fornuftigt foretog mig udover at smide et par dækkener på og kysse på Kicker stort set. Jeg var med træneren på banen og det var som altid hyggeligt. Vejret fortsatte sin deroute for nedadgående og med udsigt til regn og en mig, der frøs noget så Gudsjammerligt, så valgte jeg at tage ret tidligt hjem igen.

Efter at have fået bilen var jeg lige ude og handle og så hjem og få lidt at spise og så faldt jeg i søvn på sofaen til klokken 16. Jeg skulle her klokken 19 have været til speciallæge for et mindre indgreb men der var ingen. Jeg sad og ventede tre kvarter, uden der dukkede nogen op. Så skal vi ikke bare sige, det ikke har været min dag i dag…..

Et af lyspunkterne ved dagen var vores staldkat Face, som gav en god krammer i dag og også stillede op som fotomodel. Jeg elsker den lille mis! Og selvfølgelig var selskabet som altid det opløftende element, men jeg var kold og dødtræt, og så er der ikke ret meget sjov ved noget. Vi laver “en ommer” senere på ugen.

Kold og meget blæsende mandag

Jeg var oppe før en vis person fik sko på i morges, og en tur på banen. Det var dejligt bortset fra et batteriproblem, jeg ikke helt forstå, og så ikke mindst den bidende kulde. Hold så lige op, det var koldt. Jeg var meget, meget glad for, at jeg ikke havde pakket termostrømperne ret langt væk og iøvrigt havde jeg vinteroutfit på. Det var slet ikke for varmt. Det stormede så meget, at jeg var lige ved at blæse omkuld dernede. Jeg var slet ikke misundelig på pigerne i dag – hold op en kold omgang.

Weekenden gik med Staldrundgangen i lørdags, hvorefter jeg var godt brugt og om søndagen var jeg til fødselsdag hos min nevø. Det var en rigtig fødselsdag med 2 slags kager, lagkage og fødselsdagskringle. Tillige var der kaffe og te ad libitum og tilvalg af varm kakao og hjemmebagte boller. Så det var lige før, der kunne trilles hjem uden bil. Det var meget lækkert og helt som det skulle være.

Nu sidder jeg her og er noget træt, for som sagt, jeg har været tidligt oppe. Det stormer stadig helt vildt derude og tidligt i seng skal jeg, for jeg skal lige så tidligt op igen i morgen.

I morgen aften skal jeg et smut forbi en speciallæge for et ultra-lille indgreb og så regner jeg med, at jeg skal slappe af på onsdag. Imorgen får vi Susie hjem fra det store udland, så det bliver dejligt at se hende igen.

Lige nu vil jeg have noget aftensmad og det bliver meget let i dag, jeg er træt.

Dagens gerning

Det var op tidligt i dag og afsted til stalden. Der var Staldrundgang, hvilket betynder, at alle heste på banen vises frem. Man starter i den ene ende og slutter i den anden og i den ende man starter, er der så morgenmad. I vores stald er der selvfølgelig også morgenmad til os, der møder op og ordner heste, deriblandt undertegnede.

Der var nok at se til lige, fra jeg fik smidt cyklen stort set. Hjælpen med vask af haler og striglen heste og sådan gik det fuld fart lige til, det væltede ind med mennesker. Der var dog ikke så mange, som der nogengange har været, og der var da helt specifikt personer, jeg manglede. Synd de ikke kom, for både vores og Søren Jensen’s heste synes jeg personligt så blændende godt ud. Alle var (næsten) dyden i egen høje person undtagen ovensiddende, som lige synes, der skulle en smule opvisning til. Dog ikke så slemt, som for nogle år siden, hvor han formåede at bringe sig selv på forsiden af diverse publikationer. Det gik fint og jeg tror, vi alle var godt tilfreds.

Foto er et mobilfoto for jeg kan ikke rigtig både hjælpe med heste og tage foto (for slet at tale om, at passe på kameraet), og så bliver det altså hjælpe med heste, der vinder. Men lidt har også ret og dette foto illustrerer meget fint en staldrundgang. The Seducer (Pistachio-Working Girl) og trækker Sølvi bliver beundret og ikke mindst fotograferet. Fotografen er banens officielle fotograf Burt Seeger.

Som det ses, var vejret ganske fantastisk og det var dejligt, for det har nogengange været en mere end kold fornøjelse. Nu vil jeg slappe helt og aldeles af og så står den på fødselsdag i morgen.

En test af formen

Jeg havde besluttet, at hvis jeg kunne stå på banene, så var det tid til at teste formen og tage en tur i stalden. Det kunne jeg, omend jeg var noget slingrende og død i sværen til at starte med. Det gik okay og med Kickerkys og det iøvrigt gode selskab kommer man rigtig langt. Jeg formåede så galt at gøre mig lidt nyttig, omend jeg faktisk i min meget trætte tilstand til sidst, kom til at glemme noget, jeg havde sagt, jeg ville. Det gik alligevel.

På vejen hjem skulle jeg lige handle fornødenheder, og opdagede så til min rædsel, at vi har mistet vores Mr. Irma. Det er gået fuldstændig henover hovedet på mig, og skal helt sikkert tilskrives, at jeg har ligget syg.

Som for at råde lidt bod på det, traf jeg en af mine yndlingspersoner også på vejen og fik en god snak, så sådan blev der en slags ballance i det.

Nu føler jeg mig overbevist om, at jeg ihvertfald kan komme til Staldrundgang på lørdag, men om jeg skal tage ned og tage fotos i morgen, må lige overvejes. Jeg skal nok ikke overdrive, for jeg er godt nok træt og mine arme er geleklatter efter at have striglet en af vores dejlige heste grundigt. Hestene fælder lige nu, så det kræver lidt knofedt. Nu har jeg dælme også ondt i den anden skulder. Jeg falder vist snart fra hinanden…..Fotoet er fra banen sidste år en kende længere fremme på måneden. Der ser ligedan ud, bortset fra, at vognen og det store træ er væk.

Dagens vejr var fantastisk langt henad vejen – blå himmel og sol. Dog gik solen og der kom skyer senere, men det viste dog takter i den bestemt rigtige retning. Lørdag skulle det blive rigtig flot og op til 17 grader, og det klager vi ikke over.

Krimier med mere

Som jeg har nævnt før, er jeg lykkelig for muligheden for lydbøgerne, som gør, at jeg igen kan “læse” bøger. Her senest, er det i høj grad Krimierne, jeg har været fanget i, men også lidt andet, det kommer der noget om her

Jussi Adler Olsen – Afd. Q

Jeg er helt klar over, at jeg var bagud, da jeg startede på Jussi Adler Olsen‘s Afd. Q serie, men hold da op. Da jeg først fik begyndt, kunne jeg slet ikke stoppe igen. De var alle meget fængende og gode, men jeg vil dog sige, at jeg var skuffet over den sidste, som manglede noget. Hvad nøjatigt er svært at sige, men den var mere “flad” og slet, slet ikke så god som resten.

Jeg har talt med flere andre, der er af samme mening, så det er altså ikke bare mig. Hvad synes du, hvis du har læst dem? Der er stadig et par stykker, som ikke er Afd. Q, jeg skal have læst, men inden jeg nåede så langt, fandt jeg en anden forfatter i samme genre. Man kan selvfølgelig låne Jussi Adler Olsens bøger på bibilioteket også, hvor flere også er at finde på lyd, hvis ikke man vil købe.

Peter James

På Facebook er jeg med i en gruppe, hvor vi deler lydbøger, og det var her, jeg stiftede bekendtskab med Peter James. Når man som jeg er Anglofil, var det oplagt at stifte bekendtskab med Peter James. Hans bøger foregår i Brighton i det sydlige England – et sted, jeg håber at besøge på min næste tur til London. Bøgerne er centreret om Roy Grace, som er lige så excentrisk som Jussi Adler Olsen’s Carl Mørck, og de er i stil ikke langt fra hinanden faktisk, bortset fra, hvor de foregår.

Jeg var så ikke lige klar over, at jeg startede i den gale ende, og at også James’ bøger var i rækkefølge, så jeg fik startet med nummer 4. Men ingen skade sket, nu starter jeg så fra en kant – og der er heldigvis masser at tage af. Hvis du kan lide Jussi’s bøger, er jeg sikker på, disse også falder i smag.

Michael Palin

Udover krimierne har jeg fået læst noget andet, som bare er rigtig godt, og jeg er sådan set stadig i gang. Michael Palin er kendt for mange ting. For rigtig mange Monty Python, men for endnu flere, tror jeg efterhånden, han er kendt for sine rejseprogrammer på TV, hvor han har været Fra Pol til Pol Jorden Rundt i 80 dage og meget, meget mere. Selv har jeg holdt af at se flere af hans programmer. Dog har den seneste serie i rækken, der foregår i Brasilien ikke fænget mig. Hvorfor skal jeg ikke kunne sige, men det gjorde den altså ikke.

Bortset fra det, så er der også skrevet bøger om alle disse ture – en næsten endeløs række, så jeg anbefaler, su selv kigger omkring, for at finde, lige den, du vil kaste dig over. Udover rejsebeskrivelserne (selv startede jeg med Jorden rundt på 80 dage, som findes på biblioteket også på lyd), har Palin også skrivet dagbøger/selvbiografier, og en af dem, har jeg læst “Traveling to work”. den downloadede jeg på originalsproget, fordi jeg har medlemskab hos Audible.co.uk og således kunne jeg bruge en “credit” på den. Den er ovenikøbet indlæst af Michael Palin, og han har den mest behagelige stemme og er fantastisk til at læse op. Så er du derinde vil jeg varmt anbefale. Ellers kan du købe den her i flere varianter også på lyd, men altså på engelsk. Der er også rigtig meget af Palin’s at få på biblioteket, og noget også på lyd, men desværre ikke størstedelen.

Lige nu er jeg ved at lytte “Hemmingway’s Chair“, som er en roman, og den er af ældre dato, og fås kun som rigtig bog og E-bog medmindre man som jeg er på Nota’s lyttesystem. Men det er indtil videre en dejlig bog, som jeg også kun kan anbefale på det varmeste. Bogen handler om Martin, som arbejder på det lokale postkontor, som er i rivende udvikling og hvad deraf følger. Derudover er han som titlen antyder besat af Hemmingway. Det lyder måske ikke særlig spændende, men det er det faktisk. Giv det en chance. Jeg skal ihvertfald lytte meget mere af Michael Palin, og når man nu synes om, er det jo lykken, der findes så meget at gå om bord i.

Hvad har du læst på det seneste og har du stiftet bekendt skab med nogen af ovensiddende? Giv gerne lyd om dine erfaringer/meninger/anbefalinger.

Påske-sove-mode

Det går heldigvis bedre her med hensyn til helbredet. Jeg kan dårligt påstås, at have været mega-syg på noget tidspunkt, men mindre kan jo bestemt også gøre det og være slemt nok. Lige nu er det værste, at jeg er så træt, at jeg formeligt falder i søvn, bare jeg sætter mig ned og så en tinitus, der i den grad er gået amok. Dem der selv lider af det, ved hvor belastende det kan være og det er måske også det, der trætter. Hvad ved jeg?

Det er en sidste Påskedag, og som sådan er det vel okay bare at slappe af og nyde det (sove og sove og se TV), men egentlig var der jo 100 ting, som I ved. Blandt andet rengøring, der desværre ikke gør sig selv (hvor er den hushjælp, jeg så gerne ville have). Nå, men indtil der dukker sådan en op (not likely), så må jeg jo selv, men i dag bliver det vist ikke, kan jeg lige så godt indse. Jeg er lige vågnet efter at have sovet i, hvad vist er et par timer eller tæt på. Påskeæggene – jo de er kommet frem lige akkurat og er hyggelige at kigge på. Fotoet er genbrug, og hvorfor tage et nyt, når det jeg har virker.

Dog har jeg begået lidt på bloggen(e), og fandt lige noget ny musik i dag, der slet ikke er tosset. Det er altid godt. Og så vil jeg anbefale jer, at I ser videoen om Espen’s vej tilbage. Rigtig god sidste Påske til jer alle.

Like it used to be

Helt “tilfældigt” så jeg at en FB-ven havde liket dette digitale magasin og et feature nummer på siden derinde var dette nummer. Jeg har aldrig hørt om hende før, men skal helt sikkert høre mere – hun er sgu god!

Når det går galt


Espen Ski på en favorithest – Vuvuzela (USA) ejet af Chess Racing og trænet af Jessica Long

Jeg har fortalt om det før – at galopsporten er en farlig sport, hvor det kan gå galt, og også gør det. Det siger sig selv, at når vi taler om dyr på over 400 kg der løber med en fart af omkring 60-65 km i timen, så er det noget, der kan gå meget galt, når det gør det. Således gik det for Espen, hvilket han fortæller om her. At han er mere end almindelig heldig at være her, er der ingen tvivl om. Heller ikke at vejen tilbage er barsk og ikke bare lige. Held og lykke fremover til Espen.

R.I.P. Smukke Susanna


Susanna så smukt fotograferet af Nils Rosenkjær på Al Rayyan Racecourse tidligere i år
– brugt med tilladelse

Allerbedst, som jeg lige har skrevet om tabet af to dejlige mænd i sporten, er det meddelelsen om Generalsekretäraren i Fegentri Susanna Santesson’s pludselige bortgang, der møder mig her i dag, da jeg endelig får slæbt mig på Facebook. Jeg må sige, jeg er frygtelig ked af det og rystet. Tænk hvor hurtigt, det kan gå. Det ved vi jo godt, men glemmer nok ofte at huske det.

Selv mødte jeg Susanna 2011, hvor der var FEGENTRI på Klampenborg for første gang i 15 år, og jeg blev spurgt om jeg ville tage nogle fotos i den anledning, og selvfølgelig ville jeg det. Desværre var mit store kamera til reparation lige der, men jeg havde heldigvis mit IXUS som back-up, og det var rigtig godt til det meste, selvom det til actionfotos kom til kort.

Selvom det kun var kort tid, jeg tilbragte med Susanna de dage i 2011, så brændte mindet om hendes dejlige væremåde og hvor hyggeligt vi havde det sig fast. Af samme årsag håbede jeg sådan, at jeg fik mulighed for at møde hende igen. Den mulighed får jeg ikke nu, men er samtidig glad for de dejlige timer vi tilbragte sammen i 2011.

Susanna var ikke blot smuk udenpå og indeni, hun var en ildsjæl, der i den grad vil blive savnet rigtig meget i galopsporten. Og selvfølgelig af hendes familie og alle andre, der kendte og holdt af hende. R.I.P. dear friend.