Efter ABBA

For et par dage siden, så jeg ovensiddende dokumentar på TV om Agneta. Den udkom i anledning af, at hun har udgivet “et nyt” album (2013), hvor hun blandt andet synger duetten nedenfor med Gary Barlow.

Agneta har en dejlig stemme og hun fortæller i interviewet/dokumentaren meget om tiden i ABBA, ligesom der er kommentarer fra Bjørn og Benny. Underligt nok ingen fra Anni-Frid.

Det gav anledning til en stor lyst til at høre ABBA, så på mit lille road-trip hørte jeg ABBA hele vejen, jeg har nemlig et boxset med hele 3 CD’er med alle deres bedste, så jeg nød det i fulde drag. Hold nu op, hvor var de gode.

Et lille “roadtrip”

Der sker ikke meget her p.t., og det skal der tilsyneladende stadig ikke! I dag tog jeg chancen og kørte en tur op til min veninde i Skibby, en lille tur på tre kvarter. Solen var med mig, da jeg startede, men jo længere, jeg kom, jo mørkere blev det. Ikke lige planen, men til gengæld kan jeg nu prale af, at jeg endelig har lært vejen derop uden GPS. Ja, ja, kald mig bare langsom, men køre forkert har jeg aldrig gidet, når der er mange kilometer mellem afkørslerne. Men idag gjorde jeg det helt selv. Man må jo være taknemmelig for lidt, lader det til.

Noget at være taknemmelig for, er gode venner. Og det var en meget spontan ting, at jeg ringede til morgen for at høre, om Sandie ville have besøg. Det ville hun, så jeg drog af med nybagt kage under armen. Resten får pigerne i stalden i morgen.

Der er simpelthen så skønt den vej opad, og vi havde som altid for lidt tid, for sludre, det kan vi. De skulle videre til arrangement her til aften, så vi var nødt til at bryde op. Inden skulle vi da lige se hestene. Hvorfor ikke et eneste hestefoto? Tjah, det skal jeg sige jer, det var i mellemtiden begyndt at øse ned. Altså heste ind (det skulle de alligevel). Jeg hjalp og tog hele 3 forskellige heste ind. Lige fra kæmpe til mindre. Den største, var på størrelse med et mindre hus, men heldigvis flink. Kan altid godt lide at være “hands-on”. Og typisk nok, så snart vi havde fået dem ind, så holdt det op med at regne og solen kom. Så fotos er taget lige inden jeg kørte, og på vejen hjem.

Nu skal jeg ind og hvile det åndssvage hoved, som er lige ved at drive mig til vanvid. I morgen skal jeg ned og give en gulerod og sige hej i stalden, men det bliver helt på besøgsplanet. Suk! God Påskeweekend til jer.

God Påske !

Så blev det Påske, og ferie- og familietid. Her er der ikke så meget, af nogen af delene. Feriestemningen er her dog, og her er meget stille. Det meste af opgangen er på ferie, og rundt omkring mærkes den mindre trafik også meget. Stilheden brokker jeg mig ikke over, og eftersom jeg stadig plejer min hjerne, så passer det meget godt med den manglende familietid også. Meningen var, at jeg måske skulle have lidt gæster her, men nu får vi se, hvad og hvor meget, jeg orker. Min hr. fader, har mere travlt end jeg har, og skal på farten, hvilket betyder at jeg også skal mindre. Måske jeg skal på en lille udflugt i morgen, men det kommer an på vejret og om dem jeg tiltænker besøg har tid og selvfølgelig helbredet, som desværre altid skal tages i ed.

Jeg har en god stak links til jer, men det rækker hovedet ikke til, så I må nøjes med denne lille hilsen. Men lidt er forhåbentlig bedre end intet. Lige nu glæder jeg mig over, at jeg har fået gjort lidt rent, hentet Påskepynt og har varmet mig med Boller i Karry (veganske). Så må vi se, hvad resten af Påske bringer. Mere oprydning/rengøring og forhåbentig tiltagende mindre hovedpine og selvfølgelig skal jeg ned og hilse på mine hestebørn også. God Påske til jer, hvad end I skal – jeg hører gerne om jeres sikkert omfangsrige planer i kommentarfeltet som har åbent 24/7! Foto, er fra en tur til Langelinie for et par år tilbage, hvor jeg var inde og fotografere kirkebærtræer bl.a..

Lidt staldrundgang m.m.


En ny beboer hos Søren Jensen, en rød hingst (Duke of Marmelade-Mystic Mile), som jeg synes, er ret dejlig, men han har intet navn endnu


The Seducer får vasket sokker og her hale. Malin holder og Fie vasker – teamwork – det er vi gode til, synes jeg


Masser af mennesker, det kan vi lide, og der kom flere


Seducer og Malin på vej ud


Imaginenowar og Susan

Så er det weekend, Påske og tid til årets Staldrundgang blandt andet. I går var jeg også til min nevøs fødselsdag og det var den anden aktivitet, jeg skulle være frisk til. Frisk er jeg dog ikke, men jeg kom til fødselsdag. Set i bagklogskabens lys, var det nok ingen fed idé = mange mennesker, megen snak, larm og støj/uro = hovedpine!

Men jeg overlevede, og jeg kom også til staldrundgang i dag, som det ses. Jeg var for en gang skyld næsten kun tilskuer (det eneste aktive jeg lavede, var at pudse “racerpony” Kicker, og det fik jeg så også hovedpine af). Ellers tog jeg bare et par fotos hist og pist og fik sagt hej til en masse mennesker.

Som I ved, så er intet motiv for stort eller for småt, og egentlig så er jeg ikke vild med opstillede fotos, hverken af mennesker eller dyr for den sags skyld, og derfor er de sidste to absolut nogen af favoritterne på dagen. Dejligt at se jer alle, både jer der er der sådan dagligt og alle jer, der “bare” var på besøg! Rigtig god Påske til alle og så kommer der lidt flere fotos, når jeg engang ikke har så meget hovedpine.


Miss Swansea vil rigtig gerne nusse og sludre, her får Fie et “kys”


Der var også små hestglade mennesker. Her er det Stradivarius (Søren Jensen), der bliver nusset

5 år siden og mandags-roterende-pip

Jeg er ved at få (mere – så sagde jeg det) roterende pip af, at have hovedpine, være svimmel og sløj. Under ingen omstændigheder gider jeg det mere – overhovedet. Ingen spørger mig og ingen kan fortælle mig, om jeg bliver klar til festligheder sidst på ugen både det ene og det andet sted! Suk!

Jeg længes efter hestene, mine venner – som ofte er både og, komme ud og fotografere og meget meget mere, helt bortset fra, jeg har en Londontur linet op, en anden rejse og 10.000 ting her. Min tålmodighed er sluppet op nu. Stop så!!!

Imens jeg tæller til 1000, og tager dybe indåndinger, deler jeg lige disse dejlige fotos, jeg kom i tanke om, som er fra en skøn tur ned og besøge min veninde på Falster i 2009 i april, så 5 år siden. Et syn man ikke bliver træt af, og en veninde, der også værdsættes højt. Desværre har hun også andre “kedelige” aktiviterer, der skal prioriteres p.t., så selvom jeg var frisk, har hun ikke mulighed. For en tur sydover til Lolland-Falster var bestemt ikke af vejen heller. De smukke øer og mine søde venner der løber forhåbentlig ingen vegne, men begge arrangementer sidst på ugen gør, så jeg går ind og hviler hovedet. God uge til jer.

En lille weekendhilsen/update

Endelig er jeg ved at være der, hvor jeg kan “tillade” mig en lille update til jer. Det går fremad – helt bestemt. Hovedpinen er næsten væk nu, men ikke helt, og jeg er også stadig en smule svimmel. Oveni har jeg de sidste dage været helt usædvanligt træt. Om det er “de sidste krampetrækninger” eller bare et af mine sædvanlige “anfald” er uvist, men jeg trækker den ihvertfald lidt endnu inden jeg tør melde mig klar til “aktiv tjeneste” igen.

Der kan ske meget på relativt kort tid. Indenfor en uge havde jeg i bekendtskabskredsen to dødsfald og to, der blev indlagt på hospitalet. Lige “festligt” nok synes jeg. Heldigvis er de indlagte hjemme igen og i bedring begge to, men bekymret bliver man da.

For præcis en uge siden i dag, var jeg til fars fødselsdagsfrokost, som var for os børn og lidt familie og en enkelt ven. Der var smørrebrød til alle i rigelige mængder og jeg havde mit eget med, som ses nedenfor. Meningen var, at jeg skulle have været lidt mere kreativ, men det orkede jeg altså ikke, og det smagte også fint. Jeg måtte bryde op relativt tidligt, for hovedet stod helt af. Inden havde far været her på selve dagen, hvor vi spiste frokost sammen. Jeg havde inden lavet denne dejlige gryde, som han var helt vild med, og han savnede slet ikke kødet. Far kan rigtig godt lide grøn mad.

Forleden var jeg en tur i Netto, for de havde lige et par tilbud, jeg gerne ville have i kurven. Blandt andet en film om Marilyn Monroe. Det gik jo hverken værre eller bedre end at jeg også fik en anden film med hjem “Everybody Has A Plan” med Viggo Mortensen. Marilyn har jeg set, og skal skrive om, når jeg får lidt mere energi og selvfølgelig også den anden på et tidspunkt. Jeg har snart, jeg ved ikke, hvor mange indlæg liggende som kladde, men det må gå sin skæve gang. I dag er det hundekoldt, men jeg skulle lige ned efter noget kokosmælk og lidt til morgen og det fik jeg også, men med vanlig omhu, glemte jeg noget, fordi jeg ikke skrev en seddel. Så kan jeg lære det. Det går nok.

Som vanligt irritere det mig, at være imobiliseret her, men der er ikke at gøre ved det. Der er 1000 projekter her, og iøvrigt, men det må altså vente lidt endnu. For nu vil jeg gå ind og se fjernsyn og slappe helt af og glæde mig til en dejlig curry i aften. God weekend til jer.

Ikke kun i Sverige


Klik på screenshot for at se dokumentaren

I går så jeg denne dokumentar på svensk TV. Den er lavet i år og ikke, som man måske kunne tro, for flere år siden. Også jeg kan fortælle om folks ubetænksomhed og direkte ondskabsfulde og nedsættende bemærkninger, og hvad de synes er sjovt, på bekostning af os andre.

Ligeledes sidder oplevelser om ikke at kunne komme ind på Diskoteker og lignende da også i en. Blandt andet engang, hvor en veninde (også mørk) og jeg, var med to (dejlige) mænd ude, hvor vi fik beskeden om, at fyrene (hvide) kunne komme ind, men vi kunne ikke. Selvfølgelig gik vi allesammen.

Men egentlig beskriver dokumentaren det udemærket, så se den, og måske du kan føle ydmygelsen, ubehaget og …..ja, det er svært at finde ord for. Og måske og forhåbentlig får det nogen til at tænke sig lidt om fremover!

Sygdomsramt igen – af en lige højre

Jeg gør dette kort, for jeg skulle slet ikke sidde her, og jeg får mere hovedpine, når jeg gør. Med “vanlig omhu” er jeg blevet “slået hjem” igen! Dennegang ikke af vanlig sygdom, men af en lige højre.

Torsdag var jeg et smut i stalden og skulle have en hest ud, og inden jeg ser mig om, ser jeg sol, måne og mange stjerner og røg for fuldt drøn ind i væggen. Hesten ramte mig med sit hoved på højre kindben for fuld skrue, så der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor ondt det gjorde.

Desværre har den lille “seance” betydet, at jeg har pådraget mig en hjernerystelse, udover at jeg har fået et vred i nakken, som også gør ondt. Det sidste kan dog heldigvis holdes nede med hjælp af de piller den gode doktor udskrev, og måske fysbesøg. Til gengæld var han “ikke spor sød” i sin formulering – ABSOLUT RO! Until later dear friends……suk!