Peter Lundin – En morders bekendelser

Jeg ved ikke, hvordan andre har det med Peter Lundin. Men personligt, har han altid facineret mig, og jeg tænker andre har det ligedan. Ikke sådan, at jeg på nogen måde (som mange) kunne finde på at kontakte ham, men selve tanken, at nogen kan være som ham, er i sig selv en gåde, man gerne vil løse eller ihvertfald høre baggrunden for.

Jeg læste en anmeldelse af bogen, hvor en mente, at bogen mangler et forord, der forklarer, at det er en lærebog. Nej, det er det ikke. Det er en selvbiografi, og at den så samtidig giver et usædvanligt indblik ind i psykopatiskmorders sind, er en helt anden snak, og at den så også kan bruges som lærebog. Men skal være mere end almindelig udenfor rækkevidde, hvis man ikke gennemskuer, at Peter Lundin i den grad er helt uden for netop normal rækkevidde på alle måder, og har været det siden sin tidlige ungdom som minimum.

Er han født psykopat, er moderens totale dyrkelse af sin søn, og fuldstændige mangel på respekt for autoriteter med til at forme den del? Jeg er ikke psykolog, men det har ikke hjulpet ihvertfald. Faderen er der stort set ikke, og når han er, gør han intet væsen af at være et forbillede eller en autoritet på nogen måde. Hvis nogen endelig prøver at lære Peter en smule ansvar og hensyn til andre, så skal moderen nok ødelægge det med sin overbeskyttelse og retfærdiggørelse af hans opførsel, stort set ligemeget, hvad han gør. Peter siger det selv: “Hjemme kunne jeg ikke gøre noget galt”!

Vi følger Peter helt fra begyndelsen og op ennem hans barndom og ungdom bliver det tydeligere og tydeligere, at han bare ikke fungerer normalt. Han er med i flere sportsklubber f.eks. og han bliver også smidt ud af den ene efter den anden. Han har store problemer med sit temperament og til sidst opgiver han, og konkludere ikke, som han burde, at han bør ændre sin opførsel/holdning, men derimod bare, at han ikke har brug for dem og begynder derimod at dyrke bodybuilding, som bare fodrer hans narcicisme endnu mere, og skaber et endnu større monster.

Der bliver ikke lagt fingre imellem. Han er meget ærlig i sin beskrivelse af tingene, hans første endefuld og meget mere bliver nøje beskrevet. Og senere hører vi om, hvordan hans mor og senere Marianne Petersen og hendes børn kommer af dage.

Ganske typisk, for folk med hans personlighed, mener han jo ikke, at han er psykopat, og at alle andre har fejlen i at kalde ham det. Han mener så heller ikke, at han er massermorder. Og det vil jeg så lade jer overveje, hvad I synes. En massemorder, er en der har slået ihjel gentagne gange, og det har han altså. Ifølge ham selv, var 2 af gangene uheld, men så står der tilbage, at han med fuldt overlæg har myrdet 2 andre. Jeg vil sige, at han kvalificere sig fuldt ud. Dertil kommer et slagsmål på ord om, hvad en psykopat er. Jeg kan fortælle jer så meget, at når bogen er læst, er I ikke i tvivl om, at også her kvalificerer han sig.

Bogen er interssant, hvis du intereserer dig for avigende personligheder, og psykopater. Peter Lundin’s selvbiografi er et skoleeksempel på en sådan og man kan næsten ikke holde smilet tilbage engang imellem, når man hører, hvor indbildsk man kan blive. Jeg troede ikke, det var muligt, samtidig med, at jeg var klar over, at det måtte være noget i den stil, hvis man skal retfærdiggøre mange af de ting, han har foretaget sig, overfor sig selv. Facinerende i al sin afstumpethed. Læs den!

Finding Family by Richard Hill

I’ve just finished with this book a week ago or so. I’m writing this in English, as you’ll have to understand that anyway, to read/listen Finding Family by Richard Hill (I have listened to it on Audible.co.uk. In general I’m crazy about stories like that, and finding my own family has not lessend that.

What makes this story even more attractive to me, is that Richard Hill, has been searching as long as I have. As I read the book, it came appearant, that another thing was the same His birthmother had also died young. Even younger than mine actually. And like me, he started a quest to find his birthfather who was about as elusive as mine has been for about as many years. What he started to do was to record every phonecall and what each person had said and he kept every letter (this was before emails). I was not as wise and I regret that now, but I have most of the letters that came back, just not the ones going out. But still not as efficient as Richard’s Cataloguing everything.

Anyway, as me, he found his mother and we follow his search for friends of her’s from the past, his visits to places she’d been etc. To me ottterly facinating and I wish I had the same oppertunity. Because my mother was and old mother (41), and died so many years back, finding anyone who knew her is otterly impossible now, and the one person who did know her a little bit, don’t want to talk (my halfsister in Berlin). So not an option to me, but one I truly wish I had.

After finding his mother Richards wants to find out who his father is. And as was the case for me, that was not a plain sailing by any means. I won’t give a way the circumstances, but let you read for yourselves. If you have any interest in Genealogy and finding your roots for whatever reason, you’ll find Richard’s story facinating and captivating. Apart from telling a very exciting story, he comes across as really nice man, one I’d love to meet and talk adoption with.

The book gave me a bit of inspiration to things I might be able to do, in search of a bit more answers on my birthmother. If I’ll do it, I don’t know, but if so, you can be sure I’ll tell you about it. I’m sure it’ll give you plenty of inspiration, if you’re searching too.

I thank him for writing this important book. As always please get in touch, if you’ve read it as well.

Links:

Dna Testing Adviser.com – A free information resource for adoptees, genealogists and
others exploring genetic roots

2. maj 2009 – The Wall Stree Journal – Family Secrets: An Adopted Man’s 26-Year Quest for His Father

4. maj 2009 – Adopted Man Identifies Birth Father thru Family Tree DNA Test …

Burt og den helt nye Trans Am

Alle der læser med her, ved jeg elsker biler. En af de første biler, jeg virkelig kastede min kærlighed på var den Pontiac Trans Am, der var med i filmene “Smokey and The Bandit” med Burt Reynolds i hovedrollen. Som du kan se ude i min sidebar, så læser jeg p.t. en selvbiografi af og læst af Burt selv. Selvfølgelig er der også en masse om filmen han gjorde til et kæmpe hit. Og ikke nok med filmen blev et kæmpe hit – forespørgslen på Trans Am steg med 700%, hvilket må siges at være en sjat.

Siden har man flere gange forsøgt at lave en ny version af den elskede bil, men det er aldrig rigtigt lykkedes. Det er det så nu med Burt’s velsignelse og han har endda sat sin autograf på en limited Bandit version i 77 eksemplarer.

Bilen er udstyret med 230 nye dele og har højydende motorer, der generere 840 hestekræfter, ifølge Tod Warmack fra Trans Am, Worldwide. Skulle du have lyst til en sådan, så starter prisen på $70,0000 for en basismodel og $115,000 for Bandit modellen.

Men vær ikke i tvivl, havde jeg pengene, købte jeg den.

Tjah, hvorfor ikke…..

Jeg har ret beset kørt på “nåde” længe, uden at blive syg, men nu gik den ikke længere. Hele ugen har jeg “hængt i bremsen” og været ikke rigtig syg, men bestemt heller ikke frisk. Nu blev jeg så så tilpas dårlig, at jeg syntes et besøg hos lægen var påkrævet. Ikke at jeg var hos lægen (til min store utilfredshed), men sådan er det altså i moderne tider (en af de tiltag, jeg bestemt ikke synes om). Der var heldigvis intet på lungerne, men mit infektionstal var lettere i den høje ende, uden det dog var alarmerende.

Så umiddelbart må vi tro, at det er en virusting, og det kan det jo let være. Ikke ukendt, at den slags florere på denne tid af året. Skidt er jeg ihvertfald, så ingen Kickerkys til mig lige foreløbig. Jeg var forbi med æbler og Polo til ham i går inden jeg tog til lægen. Så er jeg sikker på pigerne nok skal sørge for, at han får og også selv supplere hvis han slipper tør, inden jeg er frisk igen.

Det var godt, jeg fik fotograferet nogle efterårsfarver forleden, for nu er det godt nok ved at være sidsten, og inden jeg kommer ud igen, så er de nok mere eller mindre væk. Som altid ville jeg gerne have fotograferet flere, men det bliver jo efterår igen.

For nu hedder den te og dyne og masser af TV af forskellig slags. Når jeg ikke gider det, så min lydbog (Stormvarsel af Ann Cleeves), som bare er god. Foreløbig rigtig god weekend til jer.

Weekendstatus

IMG_4246opt2_DanskOaks2015

Alt i alt, går det sådan set okay, bortset fra, at jeg er monstertræt. Det er nok ikke udsædvanligt med alt, der er foregået på det seneste med far og det hele. Han er heldigvis stabil og har det godt. Her halter jeg håbløst bagefter, men jeg prøver at indhente, så meget jeg kan. I dag har jeg fået ordnet rigtig mange fotos, men måtte opgive at blive færdig. Det er ikke altid helbredet vil som jeg vil. Så jeg har set Den Store Bagedyst og ligget på min sofa også. Jeg skulle gerne blive “færdig” en af dagene om ikke andet så jeg kan smide noget op fra seneste løbsdag. I morgen måske, hvis alt går som jeg ønsker, men det er ikke altid.

Jeg er begyndt på endnu en Peter James Krimi (Roy Grace). Dem kan jeg rigtig godt lide, og ligeledes er jeg også startet på endnu et maleri i min malebog. Det er rigtig sjovt synes jeg.

Nu vil jeg slappe af igen, og så håber jeg, at I får en dejlig uge. Fotoet er netop fra seneste løbsdag. Selvom der ikke har været løb, så har den ikke været helt hesteløs. Der er intet som at se en professionel jockey ride en galop. Carlos red en på Stinger i går endda på græsset og det kunne jeg jo ikke lade gå min næse forbi. I dag har jeg set lidt løb fra Göteborg, mens jeg ordnede fotos. I morgen bliver hestefri bortset på fotofronten.

Jeg håber, I har haft en dejlig weekend. Og så lige en reminder: Husk, at dele indlæg du synes om, og at du kan “like” udenom facebook på det lille hjerte under alle indlæg. Og så modtager jeg altid gerne din kommentar. Selvom den ikke vises med det samme, så har jeg fået den, og den skal nok blive udgivet og besvaret. På forhånd tak!

Krimier med mere

Som jeg har nævnt før, er jeg lykkelig for muligheden for lydbøgerne, som gør, at jeg igen kan “læse” bøger. Her senest, er det i høj grad Krimierne, jeg har været fanget i, men også lidt andet, det kommer der noget om her

Jussi Adler Olsen – Afd. Q

Jeg er helt klar over, at jeg var bagud, da jeg startede på Jussi Adler Olsen’s Afd. Q serie, men hold da op. Da jeg først fik begyndt, kunne jeg slet ikke stoppe igen. De var alle meget fængende og gode, men jeg vil dog sige, at jeg var skuffet over den sidste, som manglede noget. Hvad nøjatigt er svært at sige, men den var mere “flad” og slet, slet ikke så god som resten.

Jeg har talt med flere andre, der er af samme mening, så det er altså ikke bare mig. Hvad synes du, hvis du har læst dem? Der er stadig et par stykker, som ikke er Afd. Q, jeg skal have læst, men inden jeg nåede så langt, fandt jeg en anden forfatter i samme genre. Man kan selvfølgelig låne Jussi Adler Olsens bøger på bibilioteket også, hvor flere også er at finde på lyd, hvis ikke man vil købe.

Peter James

På Facebook er jeg med i en gruppe, hvor vi deler lydbøger, og det var her, jeg stiftede bekendtskab med Peter James. Når man som jeg er Anglofil, var det oplagt at stifte bekendtskab med Peter James. Hans bøger foregår i Brighton i det sydlige England – et sted, jeg håber at besøge på min næste tur til London. Bøgerne er centreret om Roy Grace, som er lige så excentrisk som Jussi Adler Olsen’s Carl Mørck, og de er i stil ikke langt fra hinanden faktisk, bortset fra, hvor de foregår.

Jeg var så ikke lige klar over, at jeg startede i den gale ende, og at også James’ bøger var i rækkefølge, så jeg fik startet med nummer 4. Men ingen skade sket, nu starter jeg så fra en kant – og der er heldigvis masser at tage af. Hvis du kan lide Jussi’s bøger, er jeg sikker på, disse også falder i smag.

Michael Palin

Udover krimierne har jeg fået læst noget andet, som bare er rigtig godt, og jeg er sådan set stadig i gang. Michael Palin er kendt for mange ting. For rigtig mange Monty Python, men for endnu flere, tror jeg efterhånden, han er kendt for sine rejseprogrammer på TV, hvor han har været Fra Pol til Pol Jorden Rundt i 80 dage og meget, meget mere. Selv har jeg holdt af at se flere af hans programmer. Dog har den seneste serie i rækken, der foregår i Brasilien ikke fænget mig. Hvorfor skal jeg ikke kunne sige, men det gjorde den altså ikke.

Bortset fra det, så er der også skrevet bøger om alle disse ture – en næsten endeløs række, så jeg anbefaler, su selv kigger omkring, for at finde, lige den, du vil kaste dig over. Udover rejsebeskrivelserne (selv startede jeg med Jorden rundt på 80 dage, som findes på biblioteket også på lyd), har Palin også skrivet dagbøger/selvbiografier, og en af dem, har jeg læst “Traveling to work”. den downloadede jeg på originalsproget, fordi jeg har medlemskab hos Audible.co.uk og således kunne jeg bruge en “credit” på den. Den er ovenikøbet indlæst af Michael Palin, og han har den mest behagelige stemme og er fantastisk til at læse op. Så er du derinde vil jeg varmt anbefale. Ellers kan du købe den her i flere varianter også på lyd, men altså på engelsk. Der er også rigtig meget af Palin’s at få på biblioteket, og noget også på lyd, men desværre ikke størstedelen.

Lige nu er jeg ved at lytte “Hemmingway’s Chair“, som er en roman, og den er af ældre dato, og fås kun som rigtig bog og E-bog medmindre man som jeg er på Nota’s lyttesystem. Men det er indtil videre en dejlig bog, som jeg også kun kan anbefale på det varmeste. Bogen handler om Martin, som arbejder på det lokale postkontor, som er i rivende udvikling og hvad deraf følger. Derudover er han som titlen antyder besat af Hemmingway. Det lyder måske ikke særlig spændende, men det er det faktisk. Giv det en chance. Jeg skal ihvertfald lytte meget mere af Michael Palin, og når man nu synes om, er det jo lykken, der findes så meget at gå om bord i.

Hvad har du læst på det seneste og har du stiftet bekendt skab med nogen af ovensiddende? Giv gerne lyd om dine erfaringer/meninger/anbefalinger.

Jamaica Inn

Forleden faldt jeg tilfældigt over denne miniserie. Det er lidt underligt, for på nettet står der, den er i 3 dele, men på TV ser det ud som om, der “kun” er 2. Anyway, har jeg lige set del 1 for lidt siden og glæder mig til at se den næste.

Serien bygger på Daphne de Maurier’s bestsellerbog af samme navn. Nu var jeg så lidt rundt på nettet og kigge mig omkring, og det viser sig, at Jamaica Inn, er et helt virkeligt sted, som faktisk inspirerede forfatterinden til bogen. Det ligger i Cornwall og det var også på grund af location, jeg egentlig gerne ville se den til en start, for det er et af de steder, der er på min rejse “Bucket List” så at sige. Nu da jeg ved kroen eksisterer rigtigt, er et ophold der bestemt på listen også (desværre temmelig dyrt). Hvad skal man dog gøre med alle de skønne steder, der gerne skulle besøges?

Det viser sig, at der tidligere er lavet en film over bogen, men får du mulighed for at se denne, skal du bestemt gøre det.

One More Slice – en dejlig bagebog

Som jeg skrev, var jeg et smut til Lyngby i går. Desværre kom jeg til at gå forbi Bog & Ide, som havde lidt spændende i kasserne udenfor butikken. Der var flere der fristede, og jeg var lige ved at holde mit løfte, om at gå uden noget. Men besluttede mig for denne, for jeg vidste, jeg ville ærge mig, hvis ikke den kom med hjem. Shit happens *S*! Den kostede en flad 50,- kr. og den har kostet langt langt mere som det ses (er på engelsk hos Amazon, fås også hos Saxo, men meget dyrere) Det var så i Lyngby, om de har den i alle Bog & Ide ved jeg ikke, og på hjemmesiden (iøvrigt elendig), er den ikke.

Men til en 50,- kr. er jeg sikker på, du vil være mindst lige så glad for den som jeg er, alene de dejlige fotos, der er i den, er pengene værd. Hermed er tippet givet videre.

Ændrede planer og godt kørende andre steder

Dagen i går var en blandet fornøjelse! Mest på den gode side heldigvis. Jeg skal ikke klage, og prøver at lade være. Først var jeg i stalden og det var som altid dejligt. Jeg tog det relativt stille, for dels havde jeg ondt i ryggen og dels var det, som I jo ved, kogende varmt. Deraf afledt en irriterende hovedine (note to self – drik mere vand). Kickertutten og jeg var på en lille tur op i skoven for græs, men hold nu op, nogen monstre, der flyver rundt. Vi endte med at flygte for livet næsten og for en gangs skyld protesterede han ikke over at skulle hjem. Det var ikke hestebremser, men hvad det så har været ved jeg ikke, meget store bæster med gule og sorte striber – gys!!

I løbet af morgenen fik jeg (hvad jeg godt ved, jeg IKKE skal), løftet en til hest. Dårlig, dårlig ide, når man i forvejen har en dårlig ryg! Prisen betaler jeg så i dag, og også i går, hvor jeg bare har så ondt i ryggen! Så det bliver heller ikke det vilde i dag. Måske jeg får kørt de sidste ting til Svalerne – det ville være rart, at få gjort. Men lige nu hedder det morgenmad, iskaffe, og smertestillende før noget andet.

Dagens iøvrigt postitive var en snak med min veninde i Holland. Som jeg vist har nævnt, kender vi “kun” hinanden online, men over mange år nu, og er meget tæt. Jo vi skal mødes, det er noget af det, der står højt på listen over “to-do-rejser”. De sidste mange “samtaler” har været lidt bøvlede, for vi kunne ikke få min mikrofonlyd igennem til hende. Hun har svage og smertende hænder og kan derfor ikke skrive ret meget, så hun talte og jeg skrev. Det bliver altså ikke lige det samme, som at sludre rigtigt. I går satte vi os for at finde problemet, og så var det en enkelt lille indstilling, der gjorde det, og så var vi kørende og fik en laaaang snak. Vi kan blive ved, så godt at have Skype, der er gratis. Det var vi begge meget glade for, at have løst.

Jeg nævnte i går, at mit komfur havde fået et lille hedeslag. Jeg kan så melde, at alt er okay efter det fik lov at hvile sig. Så sige, jeg er glad, forslår vist ikke.

Iøvrigt, har jeg allerede nævnt bogen jeg læser p.t. Stillidsen af Donna Tartt. Den er helt genial, og jeg har bestemt ikke lyst til at den slutter. Hvert ledigt øjeblik, bliver brugt på at lytte den og skønt (når ryggen ikke skaber sig), at sidde her og lytte og ordne ting. I går fik jeg fikset et af de indlæg, der var ødelagt af mit hackerangreb i sin tid og fik lagt foto på. Det var en tur rundt i barndomsgader, hvor jeg også stadig kommer meget, da det jo er lige ved, hvor jeg også bor nu.

På hestefronten nærmer vi os årets Derby med hastige skridt. Tidspunktet for det, er ændret, og rykket længere frem end ellers, men festligt er det altid. På lørdag er det så Derby Trail og aftenløb, så en løbsdag 20. juli og så Derby den 3. august. Så nu har du god tid til at forberede lidt, hvis du har planer om at komme til Dansk Derby 2014. Her kan du se lidt højdepunkter fra sidste år.

Nu må jeg hellere få den kaffe og nogen piller indenbords!

Weekendlinks

Det var meningen, at de her links, skulle være et fast indslag med de her fredagslinks. De er så desværre ikke blevet så faste, som meningen var, for det kræver igen tid og ofte så prioriterer jeg, at skrive om, hvad der sker i mit liv istedet for. Nu har jeg fået samlet alt for mange og nu får i dem, men hvor ofte, jeg får lavet den slags indlæg fremover, tør jeg ikke love, for det er noget tidskrævende noget og overskud og tid, er desværre noget jeg ikke får mere af.

Anbefaling af gode bøger, kan man ikke få for mange af. Den jeg læser lige nu, er faktisk også på listen af 5 prisvindende bøger, man skal læse (på engelsk). Det var nu ikke listen, der fik mig til at læse den, men en anbefaling på Instagram. Ofte, når jeg har sluttet en bog, har jeg svært ved at bestemme, hvad jeg så skal læse og så så jeg denne anbefaling, og det er jeg glad for, for den er rigtig god.

Nu vi er ved bøgerne, læste jeg også for ikke så længe siden “En amerikaners lidelser af Siri Husvedt“! Den var også rigtig god og en bog, jeg godt kan anbefale. Den er meget filosoferende, og det kan godt trække lidt ud indimellem, men overordnet synes jeg om den. Jeg har ihvertfald tænkt mig, at læser mere af Siri Husvedt senere.

Jeg er glad for mine altaner, og søger hele tiden måder, at forbedre dem på. Det er som med meget andet, end løbende process. En meget nyttig ting, jeg fandt fornyelig er en beholder til Altankompost. Det er iøvrigt en genial side – Altan-Inspiration.dk

Som for at sætte weekenden i gang, skal I have en lille sang. Du husker måske filmene “Sister Act” med bl.a. Whoopie Goldberg? Her får du en vaskeægte nonne, og hun kan altså synge!

Af det sjove, er også denne, som viser en hund der går tur – i den anden ende? En kat!

Her en lille dansemus, som blev delt på Facebook. Hun er det sødeste og sjoveste, jeg længe har set. Alle jeg har sendt den til, har været begrejstrede – måske du også er.

At skønhedsidealer er relative, ved vi vist alle, men den her billedserie, hvor en smuk kvinde har bedt fotoeditorer fra forskellige lande, om at redigerer hendes foto, så hun er så smuk som mulig, viser det da med al ønskelig tydelighed. Du bliver overasket, så meget lover jeg!

Når man tænker over, hvad man spiser, så tænker man også automatisk over, hvad man ellers gør i form af tøj, make-up og den slags. Her er et fint site, hvor man kan købe økologisk og etisk korrekte ting –
By Nature (engelsk)

I lidt samme boldgade – Vegetarian Resource Group

Noget vi alle har, er forhåbentlig venskaber nogen flere end andre, men denne artikel (engelsk) omhandler disse og især, hvordan de bliver, når man har rundet de 50.

Læs resten