Bullshit – en bog om forgangne tider eller?

Privatfoto fra bogen – Længst til venstre ses Makrellen med sin kone Pia bagpå

Jeg har altid været facineret af dem – rockere. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, for det er jo ikke ligefrem fordi, jeg kommer fra sådant et miljø. Jeg fik måske noget af en forklaring nyeligen, da jeg fandt min biologiske familie, for også der, var der en fancination af nogle af de her ting. F.eks. delte min søster og jeg en afhængighed af virkelighedens krimeshows og i det hele taget lignede vi hinanden ekstremt meget. Desværre var der ikke megen kontakt til hende det sidste år, hun levede, men jeg nåede nok til, at vide, hvor det kommer fra – også via vores fælles far. Man kan ikke sige, at min bror er facineret den vej rundt, for han har meget af sit voksne liv været på den helt anden side af loven, der bekæmper dem.

Hvorom alting er, har den altid været der for mig. Altid på afstand selvfølgelig. Da den her bog kom frem, var jeg ikke i tvivl om, at den skulle lyttes, så hurtigt som den kom på lydbog. Nu er det jo ikke alt, der kommer på lyd, men eftersom denne bog modtog 2017 Cavlingprisen, skrevet af Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen, var jeg ret skråsikker på, at det ville ske. Det gjorde det også relativt hurtigt, og godt for mig. Den har så lige været gemt lidt, men nu har jeg lyttet den. Og jeg forstår, hvorfor den har fået prisen. Den er ualmindeligt grundigt gennemarbejdet og fanstisk fortalt og gør et stykke Danmarkshistorie meget levende.

Ekstra sjovt er den selvfølgelig at læse eller lytte (her skal også lyde en stor ros til oplæser Maria Garde, som gør et fantastisk arbejde også), når man har levet i den tid. F.eks. kan jeg jo huske mange af de steder der bliver nævnt. Ikke fordi jeg som sådan kom der, men om ikke andet ved man hvor nogle ting er, ligesom jeg som ung faktisk huske, at jeg var konfronteret med Bullshit på vores lokale diskotek Ryttergården, hvor der nu er børnehave. Det var ikke ligefrem en flok man sådan overså.

Bogen fortæller selvfølgelig Markrellens (Præsident for Bullshit) historie og flere af de mandlige medlemmer, men bogen fortæller i høj grad også kærester/koner og familiens historie, og vi hører fra flere der har været i kontakt med de her nøglepersoner, da de var unge og det hele startede.

Netop fordi det er så grundigt, og der er så meget historie med, er det ikke så vanskeligt at forstå længere, hvordan tingene havner, hvor de gør og hvorfor både de her mænd vælger det liv og hvorfor pigerne også bliver tiltrukket af miljøet. Mange gange, er det de kommer fra faktisk værre eller også har de simpelthen ingenting, og som det også nævnes i bogen – ingen, som i overhovedet ingen, viser dem en anden mulighed. Jeg tror flere af dem, måske kunne være “reddet” (hvis man ser sådan på det), men jeg tror bestemt også, at hovedparten aldrig ville ønske at blive reddet og måske aldrig ville se det meningsløse i volden, drabene og alle de efterdønninger det giver for de efterladte. Det gør det nemlig selv nu, så lang tid efter. For folk glemmer nok om en hals, at Makrellen, Jønke, Gnid m.fl. har familie og efterladte og det hele påvirker jo også dem.

Om Rocker/bandekrige er et fortidslevn, tror jeg vist roligt, vi kan konstatere, at det er det ikke. Der har været skyderier for ikke så længe siden. Og jeg tror ikke, det er et problem, der forsvinder. Måden man levede på i 70’erne og 80’erne var selvfølgelig anderledes, men de grundlæggende problemer vil nok altid være der i større eller mindre omfang og dermed også give grobund for, at folk søger de her fælleskaber.

Jeg kan kun sige, at interessere historie dig, og emnet som sådan, så skal du bestemt læse bogen. Den er vanvittig gribende og velskrevet. Vil du læse flere bøger om emnet, kan jeg nævne følgende:

2018 – Fra broderskab til mønsterbrud- En ex-rockers kamp for at overvinde fortiden af Rolf Hermansen

2018 – Oliver Louai – søn af Sandberg

2017 – Bad Company- fire år i Bandidos af Peter Graae

2017 – Når helvede fryser til is af Lars Toxværd

2016 – Exit Hells Angels af Søren Baastrup

2016 – Exit Sandbergaf Søren Baastrup

20½4 – Jeg lever stadig af Jørn Jønke Nielsen

2013 – Expect no mercy- en rockers erindringer af Søren Baastrup & Lennart Elkjær

2001 – Hell’s Angel – The Life and Times of Sonny Barger and the Hell’s Angels Motorcycle Clubaf Keith Zimmerman & Kent Zimmerman

Artikler:

5. februar 2018 – Vice – Rockerne i Bullshit ejede deres kærester. Nu fortæller kvinderne deres egen historie

25. okt. 2017 – B.T. – 30 år efter den første rockerkrig: Nu fortæller Bullshit-datter om mordet på sin berygtede far

15. marts 2017 – B.T. – Toprocker er død: Han skød rocker-krigen i gang

10. august 2013 – Ekstrabladet – Historisk rockermords-hus til salg

1. maj 2007 – Samvirke – Enken efter Makrellen

22. maj 2002 – Ekstrabladet – Sådan skød vi Høvding

Bog, Burgere og Adoption

Det her er et rigtig god eksempel på, hvad Facebook kan. Så dette er så en lille hilsen til skeptikerne. For snart længe siden, begyndte Annette og jeg en dialog på Facebook, og hun var også i nogle adoptionsgrupper, jeg også er i. Det viste sig, at hun også er adopteret fra Tyskland og har en meget spændende historie at fortælle. Jeg vil tro, de fleste, der læser med her, er bevidst om min historie, men nu smider jeg linket til dem, som måske ikke har læst den.

Vi udvekslede lidt om adoption, og senere viste det sig, at hun har skrevet har skrevet en bog om sine oplevelser, med over lige så lang tid som jeg, at prøve at grave sandheden frem om sin fortid og ophav. Det er meget, meget anstrengende, og en process som man nok ikke overhoedet kan forstå, har man ikke selv prøvet det. Og derfor er det utroligt skønt, at kunne dele det med nogen, der vitterligen forstår.

Vi havde også snart for noget siden aftalt, at når vejen lå forbi hovedstaden, så skulle vi spise veganske burgere sammen. Egentlig havde vi et andet sted i tankerne, men varmen og en rabatkupon blev bestemmende for, at det blev Halifax Burger i Lyngby, nu her i går.

Først skulle vi dog mødes på Stationen og det gjorde vi, og gik ned på Hovedgaden og satte os udenfor Espresso House, og fik iskaffe. Også i går var det som bekendte ulideligt lummert..

Man er altid sådan lidt nervøs, når man skal møde nogen, man aldrig har set før, og dette var ikke anderledes. Dog havde jeg på fornemmelsen, at vi kunne tale helt vildt godt sammen og det fik jeg ret i. Vi havde det som om, vi havde kendt hinanden i flere år og snaken gik lystigt. Vi ville da slet ikke have haft tid til den bådtur, jeg havde oppe og vende på et tidspunkt.

Da kaffen var drukket gik vi lidt op ad hovedgade og sad på en bænk i skyggen og sludrede videre. Og så var vi ærligt talt blevet sultne og det var godt, vi gik ned til Halifax, da vi gjorde, for senere var der ikke et sæde at få. Så godt for os.

Jeg har jo været der nogle gange før, og jeg havde ikke prøvet med kartoffelpattie, så det gjorde vi i går. Jeg vil nok sige, at omend den selfølgelig kan spises, så er det den mindst vellykkede af dem. Den bedste synes jeg så er den jeg fik gangen før. ærtepattien. Men vi var sultne og spiste med god appetit og snakken gik stadig.

Men varmen sled på os og vi tog hjem til mig. Jeg havde tilbudt Annette, at hun kunne overnatte, og det havde hun sagt ja til.Vi fik en drink, kaffe og snakcs og snakkede til sent, hvor vi var megatræte. I morges kørte jeg til bageren og vi spiste dejlig morgenmad. Så tog Annette hjem igen med toget og vi har begge lovet at mødes igen på Fyn, og det glæder jeg mig meget til. Det var et fantastisk givende besøg og jeg er så glad for, at jeg har mødt Anette. Vi er begge sikre på, at det var startskuddet til et langvarigt venskab. Det håber jeg, det er.

Ja selvfølgelig……

…er jeg blevet nedlagt nu, med hvad jeg formoder, er influenza. Det startede lidt i går, med kriller i halsen og det er kun blevet værre, med feber og hovedpine og generel sløjhed i dag. Ikke decideret forkølet endnu, og jeg kan da håbe, at det ikke kommer, for jeg hader at være forkølet. Det gør alle vel tænker jeg.

Så mine planer er endnu engang blevet skudt i sænk. Jeg har intet foretaget mig udover at få et bad og så kan man sige, det gode ved det, hvis vi skal prøve at finde det, er at jeg får sorteret og ordnet nogle fotos, når jeg ligger her. Det er jeg svært glad for.

Og så får jeg lyttet noget lydbog også. Jeg har fundet en ny forfatter, jeg lige har lyttet 2 bøger i rap med – Lucinda Riley. Hende vil jeg varmt anbefale. Nu skal jeg så finde på det næste. Ikke fordi jeg ikke kunne tage en mere Lucinda, for det kunne jeg sagtens, men der må lidt variation til. Så nu har jeg tænkt at gå “i den anden grøft” og kaste mig udi en Stephen King, som jeg aldrig har læst noget af. Det må da være på tide tænker jeg.

Fotos er taget for en måned siden, hvor der også var kommet lidt sne, og jeg synes, jeg skulle fange det. Det kom der en dejlig gåtur og flere udmærkede fotos ud af. Som vides elsker jeg gamle huse, og mødte flere smukke på min vej, som det ses. Alle fotos fra den dag ligger her.

Jeg håber, I får en god og sygdomsfri uge, nu hvor min formentlig er ødelagt oveni en weekend der i forvejen var en udfordring (private årsager), med sygdom oveni – igen!

Brev til Mor – en stærk bog

Jeg blev færdig med en bog i går, som jeg fik lyst til at dele med jer. En barsk affære, som jeg dog på trods synes, at I skal høre om. Det hele kom sig af,at jeg så dokumentaren, som stadig ligger tilgængelig (men se den nu, hvis ikke du så den forleden, og inden du læser bogen). Og så fik jeg lyst til at vide mere om denne fantastiske kvinde. Og der er altså så også en bog.

Inden du læser den, skal du bare være klar over, at Malene ikke ligger fingre imellem i sin beskrivelse af, hvad hun har været igennem, og de værste episoder gav mig fysisk kvalme. Men hold ud, for de stærke beskrivelser af det værste får en ende, og resten af bogen er mindst lige så vigtig.

Jeg har Gudskelov ikke selv oplevet noget i den her stil, men jeg kender flere, der har oplevet grimme ting, og ikke mindst har forældre, der er ALDRIG skulle have haft børn og som reagere noget lignende som moderen i det her, selvom der måske ikke ligefrem har været tale om Incest og den slags overgreb. Det er så ødelæggende.

Fantastisk, som Malene er lykkedes at komme ud på den anden side efter en barndom med års misbrug fra faderens side. En helt vildt stærk kvinde, som man kun kan få den dybeste medfølelse og respekt for. Jeg synes Malene skal have stor tak for at skrive en bog, som jeg er sikker på, kan give andre håb og inspiration og forhåbentlig lære systemet noget om, hvad man ihvertfald ikke skal gøre!

Brev til mor af Carsten Graff & Malene Lauritsen

Jeg har lyttet bogen på Nota, men har kun fundet den på lyd iøvrig på Politikens Plusbog. På Mofibo er den ikke og den er ikke til låns på lyd på biblioteket iøvrigt, men findes der som bog og e-bog.

Du kan kontakte/følge Malene her:

Website 

Facebook

Et par ture ud for at teste formen

Jeg har været småsløj her på det seneste. Så irriterende. Ikke rigtig syg, men bestemt heller ikke rigtig frisk. Sløj nok til, kun at ville ligge i min seng. Det er begyndt at gå lidt bedre, men jeg er stadig ikke 100%.

I går tog jeg en tur ud i verden, for jeg skulle bruge en bobbelkonvolut til en gave, jeg skulle sende. Det betød en tur med toget et stop og så fik jeg den og en ekstra. Derudover rundede jeg lige bogafdelingen, og faldt over en skøn kogebog. Har jeg ikke nok, og var der ikke noget med, at jeg ikke skulle købe flere? Jo! Det var der i høj grad, men til en flad 50,- kr. kunne jeg altså ikke modstå fristelsen. Kommer du forbi en Bog & Ide, og har lyst til at prøve noget grøn mad, så skal du helt sikkert kaste dig over den. Det er en fantastisk bog i det hele taget, men da især til den pris. Den hedder Grønt 24/7 af Jessica Nadel. Originalen er på engelsk, og der kan du få den til samme penge, men skal selvfølgelig betale fragt.

I dag ville jeg så prøve at tage i stalden et smut. Om ikke andet, skulle jeg ned med de gulerødder og æbler, jeg allerede i sidste uge købte til dem dernede. Det var skønt at se dem alle, men selvfølgelig især Kickermusen. Ham savner jeg altid meget. Der var flere, der skulle arbejde i dag, og det fik jeg lige med, så det var god timing. Kicker og jeg var også lige oppe i skoven og få lidt græs. Han ville gerne have gået mere tur, men det var jeg ikke til, fordi jeg ikke er frisk, så for en gangs skyld sagde jeg nej og stod fast. Det er ikke ofte, det sker. Og man kan jo godt mærke, at han er vant til at få sin vilje, men da han fandt ud af, at jeg mente det, var det selvfølgelig også okay. Vi var ikke ude så længe, men lidt har også ret.

Togene var gået i “koks” og der var nogen ledninger, der var faldet ned, så der var ikke noget tog, da jeg skulle hjem fra byen, hvor jeg havde været ovre og sende et brev. Det var jeg noget træt af, men sådan var det, og jeg havde jo cyklen. Så jeg måtte bare cykle hjem. Siden har jeg ligget her og sent på aftenen kom min veninde med de to små venner, som jeg indimellem har fornøjelse af. Det er megahyggeligt.

Lige nu ser vi Nærkontakt, som jeg ser hver uge. Enormt facinerende synes jeg. Hvis ikke du har set dem, så er det på Kanal 4. I dag er det Pernille Højmark, Dennis Knudsen og Silas Holst. Når det er færdigt, skal hundene have en aftentur.

Dejligt var det i dag, at opdage at mine finanser har det godt, således jeg kunne klare to akutte ting, fordi jeg har overskud på budgettet. Det er jeg ret stolt af. For samtidig betaler jeg også af på det lån jeg tog i forbindelse med min USA-tur.

På torsdag har vi heste, der skal til Malmö, og måske jeg kan tage med. Vi får se. Først og fremmest skal jeg jo være frisk. Men der er en af de sidste chancer i år, også sammen med min veninde Susie, som jo tager videre her sidst på sæssonen. Foreløbig er prioriteten at blive helt frisk. I morgen kommer min veninde efter hundene, og så skal vi måske gøre et eller andet, men det kommer an på, hvordan jeg har det.

Som det ses, fik jeg taget lidt fotos af nogle af de mange spændende ejendomme, der ligger herude i går. Villaen med skiltet er til leje. Spørg mig ikke, hvad det koster, men jeg tror roligt, vi kan fastslå, at billigt er det ikke. Jeg håber, I får en god uge.

Peter Lundin – En morders bekendelser

Jeg ved ikke, hvordan andre har det med Peter Lundin. Men personligt, har han altid facineret mig, og jeg tænker andre har det ligedan. Ikke sådan, at jeg på nogen måde (som mange) kunne finde på at kontakte ham, men selve tanken, at nogen kan være som ham, er i sig selv en gåde, man gerne vil løse eller ihvertfald høre baggrunden for.

Jeg læste en anmeldelse af bogen, hvor en mente, at bogen mangler et forord, der forklarer, at det er en lærebog. Nej, det er det ikke. Det er en selvbiografi, og at den så samtidig giver et usædvanligt indblik ind i psykopatiskmorders sind, er en helt anden snak, og at den så også kan bruges som lærebog. Men skal være mere end almindelig udenfor rækkevidde, hvis man ikke gennemskuer, at Peter Lundin i den grad er helt uden for netop normal rækkevidde på alle måder, og har været det siden sin tidlige ungdom som minimum.

Er han født psykopat, er moderens totale dyrkelse af sin søn, og fuldstændige mangel på respekt for autoriteter med til at forme den del? Jeg er ikke psykolog, men det har ikke hjulpet ihvertfald. Faderen er der stort set ikke, og når han er, gør han intet væsen af at være et forbillede eller en autoritet på nogen måde. Hvis nogen endelig prøver at lære Peter en smule ansvar og hensyn til andre, så skal moderen nok ødelægge det med sin overbeskyttelse og retfærdiggørelse af hans opførsel, stort set ligemeget, hvad han gør. Peter siger det selv: “Hjemme kunne jeg ikke gøre noget galt”!

Vi følger Peter helt fra begyndelsen og op ennem hans barndom og ungdom bliver det tydeligere og tydeligere, at han bare ikke fungerer normalt. Han er med i flere sportsklubber f.eks. og han bliver også smidt ud af den ene efter den anden. Han har store problemer med sit temperament og til sidst opgiver han, og konkludere ikke, som han burde, at han bør ændre sin opførsel/holdning, men derimod bare, at han ikke har brug for dem og begynder derimod at dyrke bodybuilding, som bare fodrer hans narcicisme endnu mere, og skaber et endnu større monster.

Der bliver ikke lagt fingre imellem. Han er meget ærlig i sin beskrivelse af tingene, hans første endefuld og meget mere bliver nøje beskrevet. Og senere hører vi om, hvordan hans mor og senere Marianne Petersen og hendes børn kommer af dage.

Ganske typisk, for folk med hans personlighed, mener han jo ikke, at han er psykopat, og at alle andre har fejlen i at kalde ham det. Han mener så heller ikke, at han er massermorder. Og det vil jeg så lade jer overveje, hvad I synes. En massemorder, er en der har slået ihjel gentagne gange, og det har han altså. Ifølge ham selv, var 2 af gangene uheld, men så står der tilbage, at han med fuldt overlæg har myrdet 2 andre. Jeg vil sige, at han kvalificere sig fuldt ud. Dertil kommer et slagsmål på ord om, hvad en psykopat er. Jeg kan fortælle jer så meget, at når bogen er læst, er I ikke i tvivl om, at også her kvalificerer han sig.

Bogen er interssant, hvis du intereserer dig for avigende personligheder, og psykopater. Peter Lundin’s selvbiografi er et skoleeksempel på en sådan og man kan næsten ikke holde smilet tilbage engang imellem, når man hører, hvor indbildsk man kan blive. Jeg troede ikke, det var muligt, samtidig med, at jeg var klar over, at det måtte være noget i den stil, hvis man skal retfærdiggøre mange af de ting, han har foretaget sig, overfor sig selv. Facinerende i al sin afstumpethed. Læs den!

Finding Family by Richard Hill

I’ve just finished with this book a week ago or so. I’m writing this in English, as you’ll have to understand that anyway, to read/listen Finding Family by Richard Hill (I have listened to it on Audible.co.uk. In general I’m crazy about stories like that, and finding my own family has not lessend that.

What makes this story even more attractive to me, is that Richard Hill, has been searching as long as I have. As I read the book, it came appearant, that another thing was the same His birthmother had also died young. Even younger than mine actually. And like me, he started a quest to find his birthfather who was about as elusive as mine has been for about as many years. What he started to do was to record every phonecall and what each person had said and he kept every letter (this was before emails). I was not as wise and I regret that now, but I have most of the letters that came back, just not the ones going out. But still not as efficient as Richard’s Cataloguing everything.

Anyway, as me, he found his mother and we follow his search for friends of her’s from the past, his visits to places she’d been etc. To me ottterly facinating and I wish I had the same oppertunity. Because my mother was and old mother (41), and died so many years back, finding anyone who knew her is otterly impossible now, and the one person who did know her a little bit, don’t want to talk (my halfsister in Berlin). So not an option to me, but one I truly wish I had.

After finding his mother Richards wants to find out who his father is. And as was the case for me, that was not a plain sailing by any means. I won’t give a way the circumstances, but let you read for yourselves. If you have any interest in Genealogy and finding your roots for whatever reason, you’ll find Richard’s story facinating and captivating. Apart from telling a very exciting story, he comes across as really nice man, one I’d love to meet and talk adoption with.

The book gave me a bit of inspiration to things I might be able to do, in search of a bit more answers on my birthmother. If I’ll do it, I don’t know, but if so, you can be sure I’ll tell you about it. I’m sure it’ll give you plenty of inspiration, if you’re searching too.

I thank him for writing this important book. As always please get in touch, if you’ve read it as well.

Links:

Dna Testing Adviser.com – A free information resource for adoptees, genealogists and
others exploring genetic roots

2. maj 2009 – The Wall Stree Journal – Family Secrets: An Adopted Man’s 26-Year Quest for His Father

4. maj 2009 – Adopted Man Identifies Birth Father thru Family Tree DNA Test …

Burt og den helt nye Trans Am

Alle der læser med her, ved jeg elsker biler. En af de første biler, jeg virkelig kastede min kærlighed på var den Pontiac Trans Am, der var med i filmene “Smokey and The Bandit” med Burt Reynolds i hovedrollen. Som du kan se ude i min sidebar, så læser jeg p.t. en selvbiografi af og læst af Burt selv. Selvfølgelig er der også en masse om filmen han gjorde til et kæmpe hit. Og ikke nok med filmen blev et kæmpe hit – forespørgslen på Trans Am steg med 700%, hvilket må siges at være en sjat.

Siden har man flere gange forsøgt at lave en ny version af den elskede bil, men det er aldrig rigtigt lykkedes. Det er det så nu med Burt’s velsignelse og han har endda sat sin autograf på en limited Bandit version i 77 eksemplarer.

Bilen er udstyret med 230 nye dele og har højydende motorer, der generere 840 hestekræfter, ifølge Tod Warmack fra Trans Am, Worldwide. Skulle du have lyst til en sådan, så starter prisen på $70,0000 for en basismodel og $115,000 for Bandit modellen.

Men vær ikke i tvivl, havde jeg pengene, købte jeg den.

Tjah, hvorfor ikke…..

Jeg har ret beset kørt på “nåde” længe, uden at blive syg, men nu gik den ikke længere. Hele ugen har jeg “hængt i bremsen” og været ikke rigtig syg, men bestemt heller ikke frisk. Nu blev jeg så så tilpas dårlig, at jeg syntes et besøg hos lægen var påkrævet. Ikke at jeg var hos lægen (til min store utilfredshed), men sådan er det altså i moderne tider (en af de tiltag, jeg bestemt ikke synes om). Der var heldigvis intet på lungerne, men mit infektionstal var lettere i den høje ende, uden det dog var alarmerende.

Så umiddelbart må vi tro, at det er en virusting, og det kan det jo let være. Ikke ukendt, at den slags florere på denne tid af året. Skidt er jeg ihvertfald, så ingen Kickerkys til mig lige foreløbig. Jeg var forbi med æbler og Polo til ham i går inden jeg tog til lægen. Så er jeg sikker på pigerne nok skal sørge for, at han får og også selv supplere hvis han slipper tør, inden jeg er frisk igen.

Det var godt, jeg fik fotograferet nogle efterårsfarver forleden, for nu er det godt nok ved at være sidsten, og inden jeg kommer ud igen, så er de nok mere eller mindre væk. Som altid ville jeg gerne have fotograferet flere, men det bliver jo efterår igen.

For nu hedder den te og dyne og masser af TV af forskellig slags. Når jeg ikke gider det, så min lydbog (Stormvarsel af Ann Cleeves), som bare er god. Foreløbig rigtig god weekend til jer.

Weekendstatus

IMG_4246opt2_DanskOaks2015

Alt i alt, går det sådan set okay, bortset fra, at jeg er monstertræt. Det er nok ikke udsædvanligt med alt, der er foregået på det seneste med far og det hele. Han er heldigvis stabil og har det godt. Her halter jeg håbløst bagefter, men jeg prøver at indhente, så meget jeg kan. I dag har jeg fået ordnet rigtig mange fotos, men måtte opgive at blive færdig. Det er ikke altid helbredet vil som jeg vil. Så jeg har set Den Store Bagedyst og ligget på min sofa også. Jeg skulle gerne blive “færdig” en af dagene om ikke andet så jeg kan smide noget op fra seneste løbsdag. I morgen måske, hvis alt går som jeg ønsker, men det er ikke altid.

Jeg er begyndt på endnu en Peter James Krimi (Roy Grace). Dem kan jeg rigtig godt lide, og ligeledes er jeg også startet på endnu et maleri i min malebog. Det er rigtig sjovt synes jeg.

Nu vil jeg slappe af igen, og så håber jeg, at I får en dejlig uge. Fotoet er netop fra seneste løbsdag. Selvom der ikke har været løb, så har den ikke været helt hesteløs. Der er intet som at se en professionel jockey ride en galop. Carlos red en på Stinger i går endda på græsset og det kunne jeg jo ikke lade gå min næse forbi. I dag har jeg set lidt løb fra Göteborg, mens jeg ordnede fotos. I morgen bliver hestefri bortset på fotofronten.

Jeg håber, I har haft en dejlig weekend. Og så lige en reminder: Husk, at dele indlæg du synes om, og at du kan “like” udenom facebook på det lille hjerte under alle indlæg. Og så modtager jeg altid gerne din kommentar. Selvom den ikke vises med det samme, så har jeg fået den, og den skal nok blive udgivet og besvaret. På forhånd tak!