Lørdagens aktivitet

Elione Chaves vinder på Efesos

Ikke overraskende bestod lørdagen af galop. Det var dog fra morgenen af, en tvivlsom ting, om jeg overhovedet kom afsted, for det var rædselsfuldt vejr. Det stod ned i stænger helt bogsteveligt. Og er der noget, der er træls, så er det at trave rundt på banen i øspjaskregnvejr. Der er vel ret beset ikke meget, der er sjovt i den situation,hvis det foregår udenfor tænker jeg.

Altså var jeg i tvivl om, jeg overhovedet skulle afsted. Men det endte da med, at metrologernes forudsigelser om opklaring holdt stik, og jeg kunne køre til banen i tørvejr. Det var stadig meget overskyet, men det holdt tørt og senere kom solen også ovenikøbet. Noget man jo absolut ikke klager over.

Der var masser af dejlige væddeløb, som dog var meget præget af den meget våde og tunge bane. De længere løb 2200 m løbene måtte afvikles med flgstart, fordi banen er for blød til startvognen der simpelthen ikke kan flyttes over i det påkrævede område. Det kan til tider godt give lidt problemer, men i går gik det så fint med flagstarterne og genenrelt kan man kun være glad for en dag uden uheld.

Efter løb, var jeg med ovre og hente en skærm, som venner alligevel ville smide ud, og den fik jeg. Så kørte jeg i stalden og vi fik et glas og Kickertutten var på folden. Men nu tog vejret en drejning til det dårligere igen så det endte med, at Staldeveninde Susie og jeg måtte tage afsted i øsregn. Så klarede det op igen senere og det genererede denne fantastiske solnedgang.

Dagen i dag skal bruges på hjemlige sysler, online fotoredigering, oprydning og så er der dejligt væddeløb fra Sverige, så en søndag helt som jeg godt kan lide det. Helst skulle jeg også ud og gå, men vi får se. Til gengæld gik jeg næsten 6000 skridt i går. Vejret er ihvertfald på min side, skulle jeg tage mig sammen. Solen skinner fra en skyfri.

Solnedgangen var fabelatig

Sæssonstart i klart, men koldt vejr

Charmetrolden Apollo med jockey Jan-Erik Neuroth på vej til start

Det var sæssonstart i dag på banen. En dag vi altid ser rigtig meget frem til, og i år var ikke anderledes. Det springende punkt er altid vejret her i starten. Vejret i dag var rigtig, rigtig flot. Blå himmel og vatpudeskyer, men det blæste 7 pelikaner, og således var det pænt koldt. Det skal her siges, at blæser det, så blæser det altid endnu mere på banen. Så jeg var rigtig glad for, at jeg havde pakket mig ind, som skulle jeg til Nordpolen. Jeg frøs overhovedet ikke. Dejligt. Til gengæld hader jeg blæsevejr og mig hoved hader det endnu mere, og jeg er bogstaveligt helt blæst nu, hvor jeg er hjemme igen og ligger her på min seng og skriver fra den bærbare (har vist glemt at fortælle, hvor glad jeg er for at have den).

Stalden havde 2 heste til start i dag. Apollo, som debuterede og My Nephew, som har startet en enkelt gang sidste år. Apollo fik en 5. plads, og Nephew kæmpede som en lille løve med sine medkonkurrenter til stregen og fik en superflot 2. plads. Vi kan kun være mere end tilfredse.

Efterfølgende mødtes vi i stalden og fik en tår og drikke og så hjem her og få lidt mad. Jeg er træt som i fuldstændig mast. Jeg var til at begynde med ikke helt på toppen, men har haft en udemærket dag. Til gengæld glemmer jeg meget bekvemt over vinteren, hvor meget sådan en løbsdag tager på mig. Hovedpine har jeg, og forblæst er jeg nu. Vi får se, om jeg ikke en nats søvn hjælper på det. Til gengæld synes jeg, det er lykkedes at få en del dejlige fotos. Engang imellem skal jeg lige igang, men i dag gik det faktisk fint. Vejret var også meget inspirerende.

My Nephew (i midten med jockey Carlos Lopez) kæmpede for sin 2. plads med French Warrior/E. Chaves og My Legend/O. Wilson

Torsdagstræt og Troldetryllerier

Idag var det torsdag og som sådan min sidste dag i stalden i ugen, inden store åbningsdag på lørdag på banen. Som altid havde jeg nok at se til, og fik striglet en del heste, men en mindre, end jeg planlagde. Det var så fordi jeg valgte, at stryge den sidste for at hjælpe en af pigerne med at strigle hendes private hest, da hun p.t. er nedlagt af en dårlig ryg. Og det blev hun rigtig glad for. Også win win, for jeg kan rigtig godt lide hendes hest.

Ellers gik tiden med blandt andet Kickerkys og ture til banen. Rider de forskudt kan det godt blive lidt stresset for så kan jeg ikke nå at ordne den næste i rækken til de kommer tilbage. Men i dag lod jeg mig ikke stresse, og nåede det, jeg kunne så jeg også kunne komme på banen. Jeg var træt til sidst, men blev og så det sidste lot og så kørte jeg hjem.

Vel hjemme fik jeg postet lidt fotos i et par Troldekuglegrupper. De to øverste var med posten i dag. Som det ses behøver man ikke mange kugler for at have et pænt armånd.

Nederst ses kuglen, der startede det her samleri. Kuglen hedder Dybt Ocean, og jeg har fået den i gave. Jeg er rigtig glad for den, men har haft manglet noget at sætte til den. Det gør jeg ikke længere og her ses den sammen med nogle andre kugler.

Nu stopper samleriet for en rum tid, for jeg har ligesom andre ting, jeg skal have ordnet. Men jeg anbefaler på det varmeste, at starte, hvis du kan lide kuglerne. Til gengæld må jeg så også advare om, at det er stærkt vanedannende. Grupperne på Facebook kan jeg også kun anbefale. Det er nogen utroligt søde mennesker derinde.

Som sagt gik jeg omkuld, da jeg kom hjem, og sov lige til 17.30! Så jeg har intet produktivt fået lavet i dag udover det, jeg selvfølgelig fik lavet i stalden. I morgen står den på afslapning, og lige hvad jeg har lyst til. For lørdag bliver travl med Sæssonstart på banen.

10.303 skridt i fra høj sol til sne

Som jeg har været inde på, så prøver jeg at få gået så meget som overhovedet muligt. Helst hver dag. Kan det ikke lige stemmes overens med min krop og hvad den fortæller mig, så må det være sådan. Og det er ikke altid, at jeg lytter, men jeg er blevet meget god til at vide, hvornår jeg skal lytte, og hvornår jeg kan overhøre. Meningen var hver dag, at jeg skulle ud og gå, men jeg var ude til te og kage i går, og jeg var dødsenstræt. Så jeg var godt klar over, at jeg skulle hvile i dag, og lave så lidt som muligt. Så selvom vejret var til det, så blev jeg her og hyggede på computeren og lavede mig noget mad.

Weekenden bliver også krævende ihvertfald lørdag, hvor jeg skal til løb, så jeg er nødt til lige at spare lidt på kræfterne. Og i morgen stalden.

Som det ses, kom jeg forbi disse smukke træer og det gør sig jo på en knaldblå himmel. Men tage ikke fejl, det var koldt. Jeg havde både ulden undetrøjse og termostrømer på, uden at have det, det mindste for varmt. Og det bliver samme cirkus i morgen.

På vejen hjem var jeg forbi Brandts Have, og mens jeg var der begyndte det at sne. Ikke længe, men det sneede helt tydeligt. Da jeg så kom hjem kom der “en skylle” mere, som det ses nedenfor. Varede også kun ca. 10 minutter, men alligevel.

St. Andreas Kirke – romersk katolsk

Hvad kunne være mere passende, end en kirke på Påskesøndag. Nej vel? Jeg lovede jer jo, at jeg havde mere fra min lange gåtur den dag vejret var så fantastisk smukt. Det har iøvrigt også været smukt i dag, og jeg kunne have været ude omkring og fotograferet. Men tingenes tilstand gør, at jeg gør bedre i at holde mig i ro. Jeg har det bedre, men jeg kan ikke rigtigt komme helt op i omdrejninger. Nu får vi se, hvordan det går i morgen. Om det bliver stald eller ikke. Nu har jeg ventet så længe, så jeg tager ikke afsted, før jeg er helt på toppen igen.

Kirken her, har jeg set meget, meget ofte Dels for mange år siden, da vi red ture på vejene. og senere, har jeg bare kørt forbi. Og så alligevel ikke. Jeg har faktisk været forbi på et tidspunkt, for måske et års tid siden, hvor jeg ville ind og se den indeni. For det har jeg aldrig været. Men der var den lukket p.g.a. renovering.

Da jeg så passerede den forleden, ville jeg se, om der var åbent, og jeg tænkte, at nu måtte de da være færdig. Egentlig forventede jeg også, at døren ville være låst. Det var den ikke, og jeg kunne liste mig ind og resultatet ser I ovenfor. Kirken er katolsk, og jeg har aldrig været til Gudstjeneste der, men det er da råd for, skulle jeg få lyst til det.

Glædelig Påske til jer alle!

Sankt Andreas Kirke
Kollegievej 2
2920 Charlottenlund

Tur tilbage til fortiden

Det var en af de allerførste rigtig forårsdage, og vejret var mere end smukt. Så smukt, at det var umuligt, at blive indenfor. Jeg havde egentlig ikke lyst til at gå min tur, men da jeg først kom ud, kunne jeg nærmest ikke stoppe igen. Det er ofte ikke så godt, for så er jeg helt smadret, når jeg skal hjem. Jeg var træt, men det kunne have været meget værre. Så alle de gåture betaler sig heldigvis.

Jeg havde ingen decideret plan for, hvor jeg ville gå hen. Jeg tænkte, jeg ville prøve at gå nogen steder, jeg ikke havde været før. Der er ikke mange steder lige herude, hvor jeg ikke har været, men jeg fik da bevis for, at de findes. Og jeg fik også taget mange fotos.

Det var ikke tilsigtet, men jeg endte med, at gå til Ordrupdal Rideskole, hvor jeg ikke har været, siden der holdt op med at være galopstald for mange, mange år siden. Der var også almindelig rideskole dengang, sammen med galophestene, og jeg var sådan set en del af begge i forskelllige perioder. Havde part på en tidligere galophest, der stod der. Og senere begyndte jeg at ride galopheste for Gert Jensen, der havde træningsstald der dengang. Det var en dejlig tid, jeg aldrig glemmer.

Nu er der kun Islændere og intet andet, og de er allevegne. Der ser anderledes ud nogen steder, men det var ikke uigenkendeligt. Talte med en sød dame, der fortalte, at Galopstalden fra dengang stadig hedder sådan. Den synes jeg iøvrigt så meget mindre ud, end jeg huskede den. Men det er vist meget normalt. Der kommer mere fra den ret lange gåtur, men dette var højdepunktet på turen og derfra gik det retur ad snoede omveje, hvor jeg ikke havde været før. To be continued.

Fotos fra oven:
1. Det første syn, der møder en, når man kommer ind.
2. Mellem, hvad der før var ridehestestald og galopstald og udebokse for ridehestene.
3. Ridehuset ligner sig selv, og det var det, jeg engang tog i tre bukspring på tværs medmine rideveninder kiggende måbende på. En af mange gange, jeg var glad for mine lange ben.
4. Den sorte stald på det her foto, tror jeg ikke var der dengang, ligesom flere af foldende.
5. Galopstalden, som virkede meget mindre.
6. Villaen, der hører til Ordrupdal. Lige min stil. Det ville passe mig strålende at bo der.
7. Samme stald som ovenfor (den hvide til højre i fotoet)
8. Postkassen som var det sidste jeg så, inden jeg gik.

Små og større glæder

Det virker til, at jeg endelig er ved at få det bedre. Det var den ene glæde. Og som for at fejre det, har jeg gjort rent og ryddet op, så her nu igen ser civiiceret ud. Noget der bestemt ikke gjorde før. Så skønt at få gjort.

Mens jeg gjorde rent, opdagede jeg denne skønhed, som glæder mig hvert år. Min kaktus blomstrer igen. Og der kommer flere, for der er mindst 2 knopper, der springer ud efter denne. Den er snart gammel den her kaktus, og den har stået i samme potte hele tiden. Kaktus bryder sig faktisk ikke om for meget plads eller for god jord. De skal være på vej ud af potten før man planter dem om helst. Endnu en glæde på sådan en noget trist Skærtorsdag.

Efter al den rengøring var det lykken at komme i bad og nu sidder jeg i min seng igen og glæder mig over, at her er ret rent og ryddeligt nu. Jeg mangler lige at vande blomster og tørre lidt af, men det gør jeg så i morgen. Dejligt.

Endnu en glæde er hjemmelavet (undtagen bunden og tomatsauce) pizza til aften, og måske endda et glas rødvin takket være en dejlig Julegave. Hvis ikke til Påske og på Skærtorsdag, hvornår så. Håber I hygger jer.

God Påske!

Så blev det også Påske. Det er en højtid, som altid har været printet i min bevidsthed som en rigtig familiehøjtid. Ikke at Julen f.eks. ikke også er, men i mange, mange år, var Påsken en, hvor vi ikke rigtig havde mulighed for at hygge, men var på arbejde. Min far havde en stor kunde, som fik gjort hovedrent (min far havde et rengøringselskab) hvert år til Påske. Når jeg siger stor, var det en hel delegation, der drog afsted. I starten hadede vi det, men jeg kom nu til at sætte pris på den Påskerengøring. Og så tjente man også lidt på det.

Senere prøvede jeg at arrangere noget med mor og far, hvis de kunne og til sidst prøvede jeg altid at invitere far. Det kunne faktisk være helt svært, for mens han kunne, havde han næsten mere travlt end jeg ofte.

Som jeg nævnte forleden, da jeg var til min nevøs fødselsdag, så er det underligt, at far ikke er med længere. Men det er jo den vej, det går og det var tid. Men det betyder jo ikke, at man ikke mangler ham.

Nu har jeg så lige set min søster, som også får travlt her i Påsken. Min bror er jo som bekendt i USA, så det er lidt svært, lige at suse derover. Men de skal også have noget hygge, for min yngste niece har fødselsdag. Jeg ville rigtig gerne være med.

Men som det er, så ligger jeg her og er smådårlig. Hver gang, jeg tror, at nu må det da være bedre, så starter det lidt forfra. Og helt frisk, er jeg stadig ikke blevet. Så det er kun et at gøre, det er at afvente bedring. Jeg skulle ellers have været i stalden i dag, men i det vejr, var det da snart ligemeget. Det har regnet her, indtil for kort tid siden.

Nu står den på at slappe helt af og krimi på TV, og hvis jeg ikke kan finde noget der, har jeg film at kaste mig over. Kede mig gør jeg heldigvis aldrig.

Så hermed God Påske fra mig. Forhåbentlig får jeg lidt at fortælle senere på helligdagene, men som det går p.t., bliver jeg bare her.

Fotos er taget på vej hjem i lørdags. Huset er et yndlingshus, som de fleste andre ville male hvidt og ødelægge til udkendelighed. Det er mystisk og garanteret superhyggeligt og det fede ved det er netop, at der er masser af træer, buske og krat rundtom, og finurlige vinduer. Jeg er vild med det hus, men får aldrig mulighed for at købe, selvom det så var til salg. Jeg håber bare, det forbliver sådan i min tid, for jeg ville hade at køre forbi det, hvis det blev “ødelagt”.

De årligt tilbagevendende

Så må det være på tide med en update herfra. Jeg halter bagud også her! Det er svært at få det online liv og det ude i verden til at hænge sammen. En ballance, jeg har svært ved at finde og sikkert heller ikke gør. Jeg har ikke tid nok til noget af det. Så det bliver efter bedste formåen.

I tordags var det stalden og efterfølgende, ville jeg lige forbi tandlægen og have en tid, så jeg kunne få kigget på min “tand”. Jeg synes, den gjorde lidt for ondt. Så fredag morgen havde jeg en date med den søde tandlæge. Heldigvis synes han, at det så fint ud, og de smerter jeg havde var ikke mere, end hvad man kan forvente efter så relativ kort tid (det er kun 3 uger siden). Så jeg kunne gå Påsken i møde med sindsro så, og det var dejligt.

Fredag gik med at lave ting her, og hjælpe med at lave liste til lørdagens staldrundgang, udover jeg også havde en gæst. Det blev ikke sent, og jeg lagde mig til at sove, så jeg kunne være frisk.

Næste morgen vågnede jeg op og var dejligt frisk heldigvis. Og så stod den på staldrundgang. Det kan du læse mere om herovre, når jeg når så langt. Det er den dag, hvor vi hvert år viser alle hestene frem, inden sæssonen starter.

En anden begivenhed, der også er hvert år, er min nevø’s fødselsdag. Den var ganske særlig i år, hvor han fylder 18 år – faktisk først i morgen. Men det blev så holdt lørdag. Det betød, at jeg tog fra staldrundgang hjem og gjorde mig i stand og forberedte gaver. Jeg havde købt gaver til begge nevøer og min søster i USA og dem havde de endnu ikke fået. Så de skulle lige pakkes ind og så skulle jeg forberede lidt mad, jeg skulle have med, bare til mig, for jeg spiser jo ikke menuen, der ellers blev serveret (eller ihvertfald dele af den).

Som aftenen skred frem, blev det tydeligt, at jeg havde været meget tidligt oppe og derudover fik jeg ondt i maven. Det får jeg faktisk næsten aldrig, men jeg havde det altså underligt, uden sådan det var andet, end bare ondt i maven. Det kan også være nok, og jeg var udmattet og kunne bare ikke mere. Så jeg tog bussen 22.43. Helt smadret. Jeg havde det hyggeligt, og der var mange søde mennesker, men mit hoved står altså af, når der er så mange, der taler og gør ved, udover at jeg så var dårlig og helt færdig. Vel hjemme fik jeg intet gjort udover gå på hovedet i seng.

Her til morgen vågnede jeg, og var mere dårlig end i går. Så jeg har bare ligget her i min seng. En staldveninde, har samme tur og måtte undvære staldrundgangen i går. Ganske på samme vis, må jeg undvære Kickerkys i morgen. Men jeg er glad for, at jeg lige nåede staldrundgangen, hvor jeg viste Kicker og min nye ven “Stewie frem.

Nu ligger jeg så her, og må undvære det bedste selskab ihvertfald et par dage eller hvor længe det her virus, jeg har reddet mig, har tænkt at hænge ved. Ingen stress, det er Påske og forår, men jeg skal gerne indrømme, at jeg har nok at tage fat på her. Men at stresse over det, hjælper ikke, så jeg vil tage det roligt og prøve at tage en ting ad gangen. Jeg håber, I har haft en god weekend. På vejen hjem fotograferede jeg anemonerne i Ordrup Krat. det varer aldrig før, de forsvinder igen.

Så blev det forår

Dagen i dag blev helt fantastisk. Noget man ikke skulle have troet, da man kiggede ud tidligt i morges. Hold nu op, den der knaldblå himmel, der er ikke noget, der er meget bedre for sjælen.

Jeg var træt. Lørdag var jeg til fødselsdag og selvom det var monsterhyggeligt, så trætter det voldsomt. Har ikke sovet nok de seneste dage, og humøret har været sådan lidt svingende. Men med en lille helbredsadvarsel i lørdags, da jeg kom hjem fra fest, var der ingen vej udenom, at holde ved min plan om en god gåtur hver dag. Og jeg kom jo så ikke ud i weekenden, så der måtte strammes op. Altså tog jeg mig sammen og fik noget at spise, og så begav jeg mig afsted. Første stop var Meny, hvor jeg afleverede en anseelig mængde flasker. Noget jeg har svært ved at tage mig sammen til, efter jeg ikke har adgang til bilen længere.

Dernæst gik jeg videre. Var i tvivl om, hvor jeg ville gå hen. Jeg har dog boet her længe, så der er ikke mange kroge, jeg ikke har været i snart, men det lykkedes mig faktisk at finde nogle i dag. Når jeg først kommer igang, er det fint at gå, og i det her vejr, var det helt fantastisk. Det blev også lidt af et nostalgitrip, men det kommer der mere om senere. Jeg kigger ikke sådan på uret når jeg går. I dag lod jeg mig bare inspirere af, hvor jeg ville gå hen og endte helt ovre ved Vilvordevej af mange snørklede omveje og så skulle jeg jo retur igen også, og endte med at gå lige knap 6,5 km og jeg var væk i 2½ time. Det var langt og i skridt, var det næsten målet som er de 10.000 skridt, 9.100 skridt ca. Jeg var da helt stolt af mig selv.

Så var det et bad og så har jeg ligget brak her lige siden, bortset fra noget aftensmad, som var en snitzel og grønsager (også maden bliver der strammet op på). Og nu skal jeg sove, for det er planen, jeg skal i stalden i morgen, så jeg forlader jeg nu. Og så må I have resten tilgode.