Ugestart og efterårsfarver

Nu er det mandag – igen! Jeg fatter ikke, hvor tiden bliver af, men det er langt fra en ny ting. Desværre en “trend”, der kun bliver værre. Det er om at få det bedste ud af tiden, og gribe hvert øjeblik af glæde. Det prøver jeg nu altid på, men det er ikke altid, jeg har kræfterne til at gribe så meget andet end min seng eller ihvertfald blive hjemme.

Vejret har været rigtig fint i dag, og havde meget været anderledes, så havde den stået på fotoudflugt. Som det var, så trængte jeg til at hvile. Det har været en hård uge, ikke mindst fordi der var heste både fredag og lørdag. Så jeg havde egentlig planlagt, at blive hjemme uanset. Det viste sig, at det var held i uheld, for da jeg rejste mig op, kunne jeg godt mærke, at jeg ikke var frisk. Den der følelse af, at man er lige ved at blive syg. Hm! Ret beset, er det noget af et mirakel, at jeg ikke er blevet syg før. Rundt om mig, har flere været syge, og selvom folk er så syge, at de burde ligge i deres seng eller ihvertfald blive hjemme, så kommer de ud i verden. Og var det ikke fordi baciller springer fra en til en anden, kunne jeg være ligeglad. Men når man som jeg, bare skal høre ordet, så bliver man syg, så kan man godt blive lidt “bitter” når folk kommer med snot om ørerne, rødeøjede og febrile. For mig er det så let, for er jeg i den tilstand, kan jeg slet ikke stå på benene, og så dårlig, at jeg ikke overhovedet ville tænke på, at tage nogen steder. Men sådan er vi altså forskellige.

I forsøg på at få det bedre, har jeg ligget her og drukket kaffe og bourbon. Kun i formiddags og her for lidt siden. Og iøvrigt bare slappet af. Meningen var også noget andet, men det får være. Jeg prioritere mit helbred. Det skal jeg også i morgen, men jeg skal også gøre det ud af huset, for jeg skal til speciallæge i morgen. Heldigvis ikke langt herfra, og hurtigt overstået, forestiller jeg mig. Og så hjem i seng igen, hvis jeg stadig er dårlig. Lige nu virker det sådan. Jeg håber, jeg vågner og er friskere, men …..jeg vil jo gerne i stalden på torsdag. En dag ad gangen, og så skal jeg iøvrigt sove nu.

Som en slutbemærkning, har jeg fundet efterårsfaverne frem her på bloggen. Og ja Troldekuglerne, er mine. Dels dem jeg har samlet det sidste år og så var jeg så heldig at få nogle forærende af en hesteveninde. Udenfor, er vi ikke helt der, men til gengæld, er temperaturen faldet drastisk, og vi har været ved at drukne i regn. Der er ingen vej tilbage. Efteråret er her, som det næsten har været hele sommeren, bare koldere…..”Great”!

Dagen efter – flere heste…..

Rafael Oliviera og Bijou på vej mod en 2. plads her i dag

Det er langt over sovetid og jeg har som altid sorteret fotos for længe. Ikke at jeg ikke synes om det, for det gør jeg jo netop.

Jeg har været til løb i dag. I går var der auktion på York, som jeg fortalte og i dag var der så Auktionsløb. Lige i det løb, havde vi ingen hest med, men det havde vi ellers og en af dem var Bijou, som ses her. Han fik en fin 2. plads, og dem fik vi hele 3 af. Trænere har det med at hade 2. pladser, men sådan synes jeg nu ikke, man skal se det. Men det er måske fordi, jeg ikke er træner. Jeg ved det ikke,men jeg synes vores heste, gjorde det godt i dag.

Det var behersket med mennesker på banen i dag. Til gengæld var en stor ting, at vi ingen uheld havde, på trods af en temmelig udfordrende bane. Vejret artede sig og vi så både sol og blå himmel. Det er ikke ligefrem noget, vi har været forvænt med på det seneste. Så det var rigtig dejligt.

Så det har været en lang weekend, så nu glæde rjeg mig til at slappe af i morgen. Jeg vil med den smukke solnedgang, som er fra her til aften ønske jer en dejlig weekend.

Åringsauktion 2017

Lot 134 – hoppe – Pistachio-Loquita (Bechmann Stud) – kr. 185.000

Ham her faldt jeg pladask for allerede sidst, jeg var på York. Og kærligheden var ikke blevet mindre i dag, og kunne jeg “kun” have valgt en, havde jeg nok valgt ham Juniper Tree- Mara Chapparal (York Stutteri), gik for 200.000 kr.

Så blev det igen den tid på året, hvor vi skulle til auktion. I år, hvor der ingen bil er til rådighed, gik det mest på, hvem jeg skulle og kunne få et lift med. Der er rigeligt med muligheder, men det skal heller ikke være sådan, at jeg går deroppe en hel dag og aften, for det bliver alt, alt for meget. At jeg så sagtens kunne, hvis kræfterne rakte til, er en anden snak. Jeg løber som sådan ikke sur i smukke heste og alle de dejlige mennesker, der følger med.

Som det artede sig, fik jeg lift med en veninde fra stalden og vi kørte og skulle lige et ærinde på vejen, og så var vi på York ved 14-tiden ca. Der var mange mennesker, og der kom selvfølgelig løbende nogen til.

Som også helt efter bogen, kunne jeg sagtens have købt mig fattig, og havde jeg haft mønten til noget, der bare ligner, så var jeg blevet fattig, for alle dem, jeg havde udset mig, gik alle for en anseelig sum. Ham jeg faldt helt pladask for sidst, og som jeg var endnu mere vild med i dag, da jeg så ham udenfor gik for 200.000 kr.! Og det var bare en af dem. Anyway, som I ved, har jeg ingen penge, og godt det samme, for hold nu op, jeg ville købe heste. Hvis du er interesseret, kan du her se, hvad alle åringer blev solgt for. Der følger flere fotos, når jeg engang når så langt.

Heldigvis koster det ikke at kigge og det gjorde vi så og tog hjem ved 17-tiden. Det passede mit energiniveau helt fint. Fik taget en smule fotos deroppe, men her bare lige et par glimt, inden jeg skal sove. I morgen er det galop, så der må soves igennem nu her. Jeg håber, I har en god weekend.

Nu ér det efterår

Lad det være sagt, ethvert håb om mere sensommer, er da forsvundet. De seneste dag har mest været blæst og regn omend der var et lille ophold i det med sol i forgårs, så er det vist helt slut med sommerassosiationerne. Det ville også være okay, havde vi bare haft noget, der kunne minde om sommer. Men i den store sammenhæng, er det trods alt småting. Se bare, alle de stakler i orkanens løbebane, og. mange andre ting.

Selv har jeg brugt de seneste dag på, at være flittig her, og få lavet huslige ting og sager, onlineting, og målt op til de persienner, jeg endelig har fundet, jeg kan betale mig fra. Nu er problemet så bare at få det til at passe med de nye vinduer, men for de fleste vinduers vedkommende, er det nu lykkedes. Jeg manger stadig at få styr på de to sidste. Og så har jeg overgået mig selv og tørret støv af og støvsuget. Så kan man vist heller ikke forlange meget mere. Nu håber jeg bare, at åringsauktionen og løb på lørdag ikke drukner i regn, for det orker jeg næsten ikke.

Solnedgangen er et par dage gammel. Nu hvor træet er fældet, kan jeg få den på en helt anden måde. Så nej den er ikke fra i dag, som har været gråt i gråt og så har det “for en gangs skyld” øset ned hele dagen.

For min del, nyder jeg det inden det igen går løs med flere undersøgelser og renden på hospitalet. Og bortset fra, at jeg gerne havde set mere sommer, så kan jeg jo godt lide indehygge og ild i el-pejsen. Det er vist på tide, jeg finder vinterdynen frem.

Motorsavsmasakre og Kirkegårdsgåtur

I dag var planen at sove længe, hvilket jeg også gjorde. Men vejret var godt, og jeg skulle i byen efter noget, jeg havde glemt i går, så jeg ville gå en tur. Jeg skal jo have skruet op for det motion, så meget som muligt. Efter at have hentet det jeg skulle gik jeg en tur på Ordrup Kirkegård, som desværre som mange andre kirkegårde, er ved at blive ødelagt af det faktum at mange gamle gravsteder bliver sløjftet og store dele af kirkegården ikke bliver holdt og flere grave er groet helt til. Det er skammeligt. Specifikt, ledte jeg efter en venindes far, men jeg tror ikke gravstedet er der mere, for jeg ledte grundigt. Kirkegården er et dejligt sted at fotografere blomster, planter etc. Men i dag blev det også tydeligt, hvis ikke man iøvrigt har bemærket det. Efteråret er på vej.

Inden jeg gik kunne jeg “glæde mig” over lyden af en motorsav, og jeg spang ud på altanen for at se, hvad der var i gære. Det var fældning af 2 træer ud mod banen hos naboen. Hvad jeg ikke vidste var, at det blev min tur herinde senere. Det træ, der længe har blokeret min udsigt over tagene, blev fældet i dag. Jeg hader, når folk fælder træer, men jeg kan godt forstå, at stuelejligheden gerne vil have mere lys ind, for der er meget mørkt. Det medgiver jeg. Men på minussiden kan der nu fra stationen kigges lige ind alle steder. Så meget mere pres på mig for at få mine persienner eller hvad det nu bliver.

Ellers har jeg fået ordnet en masse planter i dag og forsøgt mig med at hænge noget op i loftet, hvilket ikke lod sige gøre. Tror det er ren mursten hvis ikke det er en stålbjælke. Og nu husker jeg godt, at det vist ikke lader sig gøre, så jeg skrotter bare det projekt igen. Men har dog fået lavet en del i dag. Nu skal jeg sove, for det er galopbanen i morgen.

Tur med forhindringer

Det var en spændende dag i dag. Jeg skulle besøge en gammel veninde, jeg ikke har set i årtier. Vi var rigtig meget sammen, da vi var helt unge, og havde det altid rigtig hyggeligt. Vi havde aftalt, at vi skulle spise frokost og drikke et glas vin.

Jeg havde en flaske i køleskabet, jeg ville have taget med, men hvad var det første, der skete – den glemte jeg. Men eftersom jeg skulle af på Hellerup og skifte tog, kunne jeg smutte i Netto og hente en anden, og det gjorde jeg og jeg fandt toget til Hillerød, jeg skulle med. Midt i turen fandt jeg ud af, at toget stoppede i Lyngby, og så skulle vi med bussen til Holte grundet en personpåkørsel. Ikke fedt. Nå, men af i Lyngby, hvor der så måtte ventes ½ tme på bussen.

Kender i typen, der bare leder efter det negative, ligemeget, hvad man siger og hvad der sker. Sådan en dame stod der ved bussen. Hun var rasende over at der ikke var ekstra busser, og at det hele ikke gik hurtigere, og når den her bus så endelig kom, så var der garanteret ikke plads til os o.s.v. Jeg var tæt på, at bede hende holde kaje, for hun var en pest. Og selvfølgelig gik det fint og også hun kom med bussen. Men det har hun garanteret også kunnet finde noget negativt i – nej jeg spurgte ikke, jeg holdt mig langt fra hende. Til gengæld mødte jeg en meget sød norsk dame, og vi sludrede rigtig hyggeligt.

Vi nåede Holte og jeg kunne tage toget til Allerød derfra. Påkørsel var på Sorgenfri. Min veninde bor ganske tæt på stationen, så når jeg var der var resten let. Vi bestilte en pizza og drak noget vin og skvadrede og udvekslede liv hele dagen og vi kom også ud og gå en tur med hendes lille hund. Og vejret var rigtig fint, så vi endte også med at kunne side på altanen. En dejlig, dejlig dag i det bedste selskab. Det gør vi snart igen, for det var rigtig hyggeligt. Og hjemturen gik helt som den skulle, uden forhindringer.

Tour de horse…..

NN – (Showcasing – Music In Exile)

Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen – der er så smukt på York

Black Angel (Imperial Dancer – Lake Pleasant) nyder livet som kommende mor på York – hun går med 2 andre madammer

At der også var kommet regn på York ses tydeligt her, og jeg var ved at stå på n….. længere oppe, fordi der var fedtet og glat

Marianne med åringen, jeg var lige ved at tage med mig -hold nu op, den var dejlig

Jeg behøver ikke fortælle, hvem der er far til denne åring, eller hvem det kunne være, vidste man ikke bedre…..behøver jeg at sige, at den også var ved at komme med under armen?

Picture perfect

Dylan nyder også livet på Nippon

Dagen blev en af dem, som udviklede sig helt andereledes end planen var og som blev en “grib dagen dag”. Nu var det igen det helt fantastisk dag, og netop derfor greb jeg den i luften, selvom det på min energikonto egentlig er alt for meget. Også fordi resten af ugen nu er afsat. Jeg må hvile alt, hvad jeg kan indimellem.

Jeg havde en aftale med min veninde Marianne om, at jeg skulle over og fotografere hendes hest. Han er helt ny og er importeret fra Frankring. Han har et udseende, der passer til prisen og er megaflink. Han nød at komme ud og stå i solen, og kunne sagtens have stået der længere.

Efter at have fotograferet ham, og fået et glas vin i stalden kørte vi hjem. På vejen talte vi om, at Marianne skulle op og besøge sin følhoppe på York. Jeg spurgte hende, om hun ville have selskab,for jeg ville gerne med op på York, hvor det er alt for længe siden, jeg har været. Jeg elsker at komme derop. Og det ville hun gerne og senere på eftermiddagen hentede hun mig, og vi kørte derop.

Ikke nok med, at vi hilste på Angie, som hoppen hedder eller helt nøjagtigt Black Angel, så var vi forbi stalden og hilse på hopper, føl og ikke mindst åringer, der er til salg lige om straks, på den årlige auktion. Hold nu op, jeg kunne have købt og købt, var det ikke lige fordi, jeg er fattig som en kirkerotte. Ovenfor ses bare 3 af de fantastiske åringer, som vi kom forbi. Der var endda så galt en næsten Kicker-klon, og den behøver jeg formentlig ikke udpege for jer. Han havde så galt også hvid på fusserne som Kicker og var ganske som Kicker kastreret. Det er sjældent de bliver det så tidligt, men ham her var allerede for spændende, og også Kicker blev det ret hurtigt, da han var kommet ind til os. Den jeg dog også faldt fuldstændig for var åringen Marianne står sammen med Juniper Tree – Mara Chapparel. Hold nu op hvor var den dejlig. Den sidste er bare endnu et eksempel på, hvor smukke aftegn Juniper Tree giver videre. Her en hoppeåring.

Efter at have været der, kørte vi så forbi Dylan, som har været pensioneret i mange år efterhånden. Han står på landet og hygger sig, men bliver også redet indimellem. Det var sjovt at se ham, for det er længe siden sidst, men han ligner sig selv. På foto er Marianne ved at putte myggemiddel på hænderne til at smøre ham med.

På vejen hjem var vi forbi Rema 1000 i Hørsholm og så hjemover. Det har været en dejlig dag omgivet af alle de smukke heste, men jeg er godt nok også træt nu, så jeg må hellere sove, for i morgen står den på flere af slagsen. Jeg håber, I har nydt det gode vejr.

Kay Fisker’s landsted i Snekkersten

I går var jeg på tur, og jeg havde inden spurgt min veninde, om hun ville med. Det ville hun gerne, og det var længe siden, jeg havde set hende, så det passede fint. Vi mødtes på Klampenborg St. og så tog vi toget til Snekkersten. Derefter skulle vi så gå en god bid, men på det tidspunkt var vejret meget fint, så intet problem i det.

Målet for vores tur var Kay Fisker’s landsted. Jeg havde glædet mig til at se huset, og det skuffede nu heller ikke, sådan rent visuelt. Det er et meget smukt hus fra 1917 med fantastisk mange fine detaljer, både ude og inde, og meget nænsomt restaureret og bragt tilbage til originalen næsten alle steder. Dog vil jeg sige, at det er et meget upraktisk hus, skulle man bo i det. Selvfølgelig kan det lade sig gøre, men det er grundet indretningen meget svært møblerbart, og de små vinduer gør, at mange nok vil finde det for mørkt.

Det ligger på en bakketop og har før haft en beliggenhed, der kan sammenlignes lidt med Eremitageslottets. Selvfølgelig ikke med så stor en “grund” omkring, men meget, meget større end nu, hvor grunden er reduceret til næsten mindre end mange store villaers. Det er rigtig synd, og det er en grim udstykning af grunden. Dette fik vi forklaret, blev på begyndt af nød og det gør måske også, at en mere hensigtsmæssig plan, ikke har været praktisk mulig. Derudover er det et dejligt område, hvor der fra huset er udsigt til vandet og meget stille og fredeligt. Vi var enige om, at der kunne vi godt bo. Efter rundvisningen var der en dejlig kaffevogn, hvor vi fik en dejlig kop latte og capuccino, så gik vi mod stationen.

Vi var inde og kigge på et hus, der var til salg på nettet og det var billigere, end man lige skulle tro. Så står du i den heldige situation, at du skal købe, er det bestemt et område, der er værd at kigge på. Vi nåede at se huset og retur til stationen uden at blive våde, men så snart vi nåede stationen stod det ned, og som det vides gjorde det, for meget af resten af dagen.

Dagen i dag er i formiddags blevet tilbragt i stalden, hvor jeg nåede en hel masse. Også hygge med Kicker, selvom han nu ikke var sit mest charmerende selv i dag. En hest kom “til frisøren”, to blev børstet, kom på walker, ind fra walker, på fold, og et par ture på banen blev det også til, sammen med træneren. Ganske som det skulle være. Vel her har jeg også fået lavet lidt. Vandet blomster, vasket op og tørret støv af, ligesom jeg har gang i et planteprojekt, som fortsætter i morgen. Lige så meget, jeg elsker at være i stalden, lige så meget elsker jeg, at være her og nusse rundt. Så det glæder jeg mig til at gøre de næste dage.

Iøvrigt var det også dagen, hvor jeg fandt ud af, hvad der er blevet af min gave fra min bror og svigerinde. Den ligger i Tolden og nu fandt jeg ud af hvorfor. Det kræver kun en email at frigive den, så det var rart. Min stakkels bror har været ved at gå ud af sit gode skind, fordi jeg ikke har fået den. Nu vil jeg se Barnaby og hygge mig med det. Jeg håber, I har haft en god dag.

Dagen og æblet der ikke falder langt fra stammen

Jeg og Good Too

Ja jeg har været til løb, ganske som nævnt. Jeg har også nævnt, at der ville komme en ganske speciel hest, som jeg glædede mig til at se. Og boy fik jeg syn for sagen. Good Too, er søn af en gammel veninde af mig – Good Girl, og derfor var det meget spændende, at hilse på og se hendes søn i dag. Som det ses, fik jeg one-on-one kontakt og han var bare SÅ dejlig. Marc Stott som træner ham, var heldig, at jeg ikke tog ham med under armen, for hold nu magle en dejlig og smuk hest.

Han ligner sin mor som snydt ud af næsen af udseende, men af sind, er han langt mere social og kælen. Jeg faldt pladask, det skal ingen hemmelighed være. Og dejligt, at jeg kunne få lov at komme helt tæt på og fornemme ham. Tak til Marc og pigerne for velvilje og til Jane som tog fotos.

Derudover var der nogle sejre på dagen, der trak tårer af glæde hos de vindende og næsten også hos mig, for det var dejlige venner, der vandt, og så skønt, at tingene lykkedes for dem. Det kommer der mere om, men for nu ville jeg bare lige vise jer min nye ven, som desværre står helt ovre i Århus. Men jeg må glæde mig til næste gang han kommer her.

Good Too

Sommerminder og weekend

Der er flere sommerminder, jeg ikke har nået at poste, for som vanligt, hænger jeg efter. Det kniber at følge med, på alle fronter og energien er lig nul. Og når det er sådan, så får jeg ikke engang ordnet fotos. Og har jeg ikke ordnet, er der selvsagt heller ikke noget at poste.

Nu blev det til en lille sjat blomster som er taget, da jeg passede hus for min veninde. Der var så mange dejlige blomster, og jeg har altid godt kunnet lide stokroser, og dem var der mængder af. Dejligt med nogle blomster. Ville gerne se flere herude, jeg synes folk er for dårlige til at plante nogle farver, og gøre noget ud af deres have her.

Nå, men bortset fra det, så er der ikke sket det vilde. Jeg har været i stalden og når jeg er kommet hjem, er jeg gået ud som et lys, har spist og er gået i seng igen. Det er grænser for, hvor spændende det er.

Dagen i dag har været lige sådan. I morgen skal jeg på banen, så jeg prøver at samle kræfter til det. Søndag var det planen, at jeg ville op og Kay Fisker’s landsted, men nu får vi se, om energien rækker.

Ugen har budt på fødselsdagsfejringer, og det har været superhyggeligt, men det har intet gjort for mit energiniveau, som allerede der var en udfordring. Jeg går og venter på en fødselsdagsgave fra min bror og svigerinde. Den sidder fast i tolden kan de se, men jeg har intet hørt. Jeg må se, om jeg kan finde et sted, jeg kan prøve at ringe til.

Jeg håber, I har en dejlig weekend. Jeg giver nok et pip, men vi får se, hvordan og hvorledes.