Inden forsinket fødselsdagsfejring og lidt om alting

Det har været en travl tid på det seneste. Jeg har to muligheder, jeg kan sætte mig i et hjørne og være depressiv og ked af det eller prøve at abstrahere, og få det bedste ud af hver dag på trods. Det sidste kan klart bedre betale sig. Ingen får noget ud af det første, selvom det ligger lige for indimellem.

Altså har jeg holdt mig beskæftiget. Stalden tager jo heldigvis meget tid stadig. Nu er det officielt, og således kan jeg også her afsløre, at “min” træner holder op med sæssonslut. Det oveni andre ting, er med til, at jeg langt fra er jublende. Det er selvsagt langt mindre alvorligt for mig, end mange andre, og ingen katastrofe som sådan. Men stadig underligt, når man har været der i 11 år. Jeg håber, det bliver okay med tingene i nye former. Dem der kender mig, ved at jeg ikke er glad for forandringer, inden de sker og det altid tager mig noget tid at vænne mig til tanken. Men så plejer det også at gå udemærket. Så det gør det formentlig også nu.

Torsdag fik jeg besøg af mine små venner. Det er også lidt siden, de har været her. De skulle så blive til lørdag, og det passede mig fint. Det kunne lige gå op, at jeg havde dem og gik og forbedredte mig på gæster lørdag aften. Jeg havde en forsinket fødselsdagsmiddag, jeg skulle have afholdt med to veninder. Det blev meget vellykket og vi fik Squash/tomattærte med Misostegte kartofler og kikærter og en grøn salat til. Og til dessert fik vi gulerodskage og kaffe. Gæsterne var meget glade for maden og jeg synes også det smagte rigtig dejligt. Især var jeg meget stolt af min egen gulerodskage, som var et projekt, jeg har villet kaste mig over længe. Det blev SÅ vellykket. Opskriften kommer. Al maden var vegansk selvfølgelig.

Fotos er fra min og hundenes morgentur fredag morgen/formiddag. Dejligt at have dem på besøg. Det nyder jeg altid meget. Som nogen har set, så har jeg også genoptaget en anden aktivitet – jeg har været ude og ride. Formentlig bliver det et fast indslag ihvertfald en gang om ugen, og jeg er jublende over muligheden og ikke mindst hesten, jeg får lov at ride på. Jeg kender ham, for han er ex-galophest, og dengang var jeg også meget glad for ham. Så det er en stor glæde, at få lov at nyde ham på denne måde nu.

En tur til Lyngby

Efter at have ligget brak siden sidste fredag, lysner det endelig noget. Ryggen gik fuldstændig i selvsving, og oveni var jeg bare sløj, fik forkølelsessår og var fuldstændig flad. Jeg tror selv, det er udtryk for stress, og det tåler jeg bare slet ikke. Så kan man spørge, hvad jeg har at være stresset over, når jeg ikke arbejder…Det kan man, men får ikke noget entydigt svar, men jeg kan sige så meget, at der er mange beslastninger/omvæltninger, der kan give symptomer, udover noget arbejdsrelateret. Og dem har jeg rigeligt af i øjeblikket. Det har jeg været inde på før, men som sagt før, det meste er privat og andet kan jeg måske komme ind på senere. Uanset, føler jeg mig meget presset i øjeblikket på alle fronter. Så jeg har prøvet at passe på mig selv her, fordi jeg kan mærke, at det er det, jeg skal lige nu.

I dag bevægede jeg mig udenfor, for første gang. Jeg “kom til” at købe noget tøj på udsalg på Magasin’s hjemmeside og kunne så hente i butikken. Derudover købte jeg en ny læbestift. Egentlig ville jeg have en magen til den, jeg i sin tid købte i USA, men den er dels ved at være tom, og dels kan jeg ikke finde den. Hvad værre er, så er den åbenbart i restordre, for den er ikke til at få på deres hjemmeside. Så nu købte jeg en IsaDora istedet. Tøjindkøb var et par cowboybukser til 149,- kr. og en meget smuk jakke til 239,- kr., så det var da rørende.

I modsætning til de foregående dage, var det som det ses fantastisk vejr i dag. Det var dejligt at komme ud og få lidt luft og se noget andet. Den smukke Mercedes, stod faktisk henslængt midt på Hovedgaden. Hvorfor ved jeg ikke, men nu var kameraet jo med, og fin var den.

Nu skal jeg i samme ånd have noget søvn, så der er energi til lidt mere oplevese forhåbentlig, men det hører I om. Men jeg kan godt mærke, det skal være i afmålte doser. Foreløbig vil jeg ønske jer en god fredag.

Nedlagt på mere end en måde

Det er søndag, og jeg ligger i min seng. Alt hvad der på nogen måde kan gå galt for tiden, går galt. Så et eller andet sted, har jeg det sådan, at sålænge jeg ligger her, så sker der forhåbentlig ikke mere dårligt. Der er grænser for, hvor meget man kan tage. Jeg må sige, jeg har nået min grænse. Det sætter sig også i min krop. Ikke noget nyt der heller, så først gav min ryg op, uden jeg helt ved hvorfor. Jeg har mistanke til en ting, men uanset, så har jeg “kravlet” siden med en ryg, der er langt fra til pænt brug. Den er lidt bedre nu, men godt er det ikke. Oveni fik jeg så fredag et forkølelsessår og feber, og presto, her ligger jeg! Det betød, den planlagte tur til Fyn og Starck Fynsløbsdag, ikke blev til noget for mit vedkommende. Vores to heste i løbet gjorde det godt især Monte Carlo, der fik en 2. plads, kun slået med mindst muligt, nærmest på stregen.

Fotos er fra de seneste dage. Øverst Ermelundskkoven, da vi kom hjem fra besøg hos Kicker & Co., Daurehøj Carlras, som er blevet lidt en Instagramstjerne for mig og som er en af de få ting, der kan få smilet frem i øjeblikket. Når han sætter sit tiggefjæs op, kan jeg kun smile og i det hele taget, er han bare skøn og giver mig faktisk lidt den samme fornemmelse som Kicker gjorde – det er et STOR kompliment.

Jeg håber snart, der sker et eller andet positivt eller bare at ulykkerne ville stoppe med at hagle ned over hovedet på mig. Men det ser sort ud, må jeg sige….På positivsiden er stadig masser af søde venner og forleden fik jeg en flaske champagne – bare fordi nogen synes, jeg altid er sød. Som jeg skrev, så må jeg jo gøre noget rigtigt. Jeg håber, I har en dejlig weekend.

Lidt stille og på tur

Jeg startede dagen i stalden og der var meget stille på Enghavelyst i går. En meget stor portion af Særen Jensen’s stald var taget til løb i Stockholm, så det giver jo lidt anderledes stemning når halvdelen af stalden mangler. Men vi var der da, og jeg havde taget kage og brød med. Blåbærmuffins, for jeg havde nogle blåbær, der skulle bruges. Det blev de så og muffins blev gode, men opskriften kan forbedres, så det vil jeg gøre på et tidspunkt.

Vi var 3 fra stalden der havde aftalt en tur på landet, og det glædede jeg mig meget til, samtidig med, at det af mange årsager, blev en lidt underlig dag. En tur på landet betød jo, at jeg fik min elskede Kicker at se. Han har det godt og elsker stadig sine Polo og gav også kys, ganske som sidst. Så dejligt at se ham. Jeg mangler ham, hver eneste dag, og jeg har så sent som i forgårs tænkt over, hvor lidt for at sige slet ikke, jeg har været i Dyrehaven i år, fordi jeg ikke har ham, at gå tur med. Selvfølgelig kan jeg gå derud alene, men det bliver bare ikke. Det har i det hele taget været et år, jeg godt kunne rive ud af kalenderen, også den vej rundt.

Når det er sagt ved jeg jo også godt, at sålænge jeg ikke er meget syg, sådan alvorligt, skal jeg ikke klage. Men vi ved allesammen, at alt er relativt. Og jeg har jo stadig mine ting at rende om. Og skal så iøvrigt igen i morgen.

Det var dejligt, at hilse på Kicker som sagt, men han går der jo ikke alene, der er føl og følhopper også, og dem hilste vi også på ligesom hingsten Pistachio – eller vi så ham, for han gad godt nok ikke snakke med os. Til gengæld var resten helt vildt snaksagelige, og det skyldtes også, at vi havde gulerødder med. Men også ellers. Kicker fik både gulerødder og Polo, og det klagede han ikke over, men der var nogle af vennerne, der gerne ville spise dem også – altså Poloerne, som det langt fra er alle, der vil spise.

I morgen står den som sagt på en tur til speciallæge, og måske et smut i stalden. Og så har jeg stadig bunker at lave her. Der er stadig rigtig meget, der er op ad bakke (for nu at sige det mildt) og jeg har det faktisk ikke godt med mange ting lige nu. Men det er privat, og jeg kan ikke gå yderligere ind i det. Når jeg så har sagt det, vil jeg også gerne sige tak til dem, som er der og støtter op i en for mig svær tid. Der er heldigvis mange.

Besøg hos endnu en gammel ven

Det har været en fin dag i dag. Sålænge jeg er beskæftiget og ude med gode venner, så tænker jeg ikke på ting, jeg ikke skal. Og så går det. Som dem der følger med ved, og som jeg skrev om her, er det ikke længe siden, jeg var oppe og besøge en gammel ven. Han var en meget speciel og nær ven, men derfor er der jo andre også.

I dag var tid til at besøge netop en sådan. Han har været galophest og jeg har kendt ham siden starten, og altid været vild med ham. Havde jeg magt, som jeg gerne ville, så var han min hest nu, hvor han har indstillet galoppen. Dejligere hest, skal man lede længe efter. Nu er han blevet en god vens hest og heldigvis kan jeg nu faktisk se ham oftere, end jeg overhovedet har haft mulighed for før. Så jeg klager sådan set ikke.

Idag tog jeg så ned for at se ham, det nye sted, som jo er det sted, jeg som regel kommer hvis det handler om heste og det ikke er galopbanen og heste i den sammenhæng. Min veninde, som skulle ride ham i dag kom, og hentede mig og så skulle vi faktisk mødes med en anden fælles veninde også og hendes svigerdatter. De skulle have undervisning for første gang, efter ikke at have redet i rigtig mange år. Imens vaskede vi Dustin, og jeg fik æren af at gå rundt med ham på gårdspladsen, så han kunne tørre. Min veninde gik ind og så de andre ride, og jeg fik Dustin helt for mig selv. Vi gik ind og så fik han en børste og guf og masser af kys og vi øvede lidt selfies, som I kan se på Instagram, skulle I have lyst til det. Det bekræftede mig kun i, hvad jeg godt vidste, at skønnere hest får man ikke. Faktisk skal jeg på tirsdag også besøge en gammel meget, meget speciel ven, men det hører I selvfølgelig om.

På fotos ses lidt indtryk fra dagen, og holder du musen henover fotos, kan du få en beskrivelse.
Tak til alle venlige mennesker, jeg også i dag mødte på min vej, og selvfølgelig de dejlige heste. I morgen står der sjovt nok mere hest på programmet
– Damernes Dag på Klampenborg – ses vi?

En god slutning

Monte Carlo i vindercirklen i går

I går aftes var det meget atypisk galopdag. Jeg kan ikke mindes, det har været en torsdag før, men det var det så nu. Dette har sin baggrund i at det skal passes ind i Datoto med flere andre aktiviteter/baner, og så prøver man at tage hensyn til storløbsdage rundt omkring. F.eks. er det Norsk Derby i weekenden.

Vi havde flere heste til start, men deriblandt hele 3 i Frantz Nuts memorial, så der burde jo så man kan sige, vi skulle have en chance. Og vi havde bestemt mere end en. Det var faktisk Monte Carlo, der reddede dagen og gik hen og vandt, og rigtig flot var det som altid.

En sejr luner altid, men nogen lidt mere end andre, og de her var bestemt en af dem. Dejlige venner på banen er også altid godt, men igen nogle dage er det ekstra værdsat, og dagen i går var også en sådan.

Der var heste, der skulle fotograferes i hvert løb indtil 5. løb, som netop var Monte Carlo’s løb, så der sluttede jeg, da jeg synes, det var nok, men der var 2 løb mere. Så stod den på stalden og lidt til halsen efter en igen lang dag (stalden om morgenen).

Der er flere udfordringer helt privat p.t., og jeg har svært ved lige at overskue det lige nu, og det er også derfor, der er relativt stille her, men jeg er er altså. Jeg håber, jeg snart er ude på den anden side, ihvertfald med noget af det.

Årets bedste udflugt og det bedste selskab

Vi (Finish’ ejer og jeg) lavede en aftale her fornyeligt, og aftalen blev d.d. medmindre det regnede. Hele morgenen regnede det, og det gav mig visse udfordringer, da jeg var nede og fotografere græsgalops fra morgenen af. Men så klokken lidt over 11 lysnede det, og blev rigtig flot vejr. Jeg greb knoglen og ringede Finish’ ejer op igen og vi blev enige om at gribe det gode vejr, mens det var der. Det var godt vi gjorde, for det var helt perfekt, som det ses på fotos.

Selv var jeg bare så spændt på at se mit hjertebarn igen, og se, hvordan han ville reagere, når han så mig, og om han kunne kende mig. Og selvfølgelig kunne han det. Men det var sjovt at se, hvordan han reagerede. Han kom hen til mig, og man kunne næsten se, hvordan de små grå kørte på højtryk og så snusede han til mig, lidt ligesom en hund ville gøre. Og det tog ham lidt tid og få brikkerne på plads, men så kunne man næsten mærke, at han fandt ud af, hvordan det hang sammen. Jeg havde gulerødder med, for at komme op til ham uden, det gik ikke, så de to røde banditter delte pænt. De går kun Finish og Solo sammen og jeg fik da en ny ven der. Solo var bare så kælen og sød. Jeg kunne næsten ikke løsrive mig. Finish derimod fik nok på et tidspunkt og gik ned og spiste græs. Men da jeg gik ned til ham igen, var han fin og kom hen og sagde hej og gned sit hoved op ad mig og nulrede mig med mulen ligesom han plejede at gøre. Helt fantastisk og se ham, og at han har det så godt. Han er meget, meget fin, og fylder 20 år ved årsskiftet officielt, men hans fødselsdag er 21. april.

Efter vi havde hygget med hestene, og sludret med ejeren af stedet og have plukket blommer, som vi blev opfordret til, kørte vi så over forbi Farasi. Alle ejerene derovre, har vi begge haft kontakt med og kendt mere eller mindre i mange år. Så søde mennesker, som vi begge holder meget af. De gav kaffe og vi sad ude i haven. Så det endte med, at blive en lang, men rigtig god dag. Det var rigtig hyggeligt hele vejen rundt, og vi blev enige om, at det kan vi sagtens gøre igen. Og det vil jeg virkelig se frem til. Tak til alle for det gode selskab og gæstfrihed i dag. Det er højt værdsat, især for tiden, hvor jeg stadig “hænger med mulen”.

Et foto af Finish’ “buddy” – Solo, som bare er helt vildt dejlig også. Jeg var nær aldrig sluppet fra ham, og han kunne sagtens have stået der endnu og hygget. Så sød

Læs resten

Bog, Burgere og Adoption

Det her er et rigtig god eksempel på, hvad Facebook kan. Så dette er så en lille hilsen til skeptikerne. For snart længe siden, begyndte Annette og jeg en dialog på Facebook, og hun var også i nogle adoptionsgrupper, jeg også er i. Det viste sig, at hun også er adopteret fra Tyskland og har en meget spændende historie at fortælle. Jeg vil tro, de fleste, der læser med her, er bevidst om min historie, men nu smider jeg linket til dem, som måske ikke har læst den.

Vi udvekslede lidt om adoption, og senere viste det sig, at hun har skrevet har skrevet en bog om sine oplevelser, med over lige så lang tid som jeg, at prøve at grave sandheden frem om sin fortid og ophav. Det er meget, meget anstrengende, og en process som man nok ikke overhoedet kan forstå, har man ikke selv prøvet det. Og derfor er det utroligt skønt, at kunne dele det med nogen, der vitterligen forstår.

Vi havde også snart for noget siden aftalt, at når vejen lå forbi hovedstaden, så skulle vi spise veganske burgere sammen. Egentlig havde vi et andet sted i tankerne, men varmen og en rabatkupon blev bestemmende for, at det blev Halifax Burger i Lyngby, nu her i går.

Først skulle vi dog mødes på Stationen og det gjorde vi, og gik ned på Hovedgaden og satte os udenfor Espresso House, og fik iskaffe. Også i går var det som bekendte ulideligt lummert..

Man er altid sådan lidt nervøs, når man skal møde nogen, man aldrig har set før, og dette var ikke anderledes. Dog havde jeg på fornemmelsen, at vi kunne tale helt vildt godt sammen og det fik jeg ret i. Vi havde det som om, vi havde kendt hinanden i flere år og snaken gik lystigt. Vi ville da slet ikke have haft tid til den bådtur, jeg havde oppe og vende på et tidspunkt.

Da kaffen var drukket gik vi lidt op ad hovedgade og sad på en bænk i skyggen og sludrede videre. Og så var vi ærligt talt blevet sultne og det var godt, vi gik ned til Halifax, da vi gjorde, for senere var der ikke et sæde at få. Så godt for os.

Jeg har jo været der nogle gange før, og jeg havde ikke prøvet med kartoffelpattie, så det gjorde vi i går. Jeg vil nok sige, at omend den selfølgelig kan spises, så er det den mindst vellykkede af dem. Den bedste synes jeg så er den jeg fik gangen før. ærtepattien. Men vi var sultne og spiste med god appetit og snakken gik stadig.

Men varmen sled på os og vi tog hjem til mig. Jeg havde tilbudt Annette, at hun kunne overnatte, og det havde hun sagt ja til.Vi fik en drink, kaffe og snakcs og snakkede til sent, hvor vi var megatræte. I morges kørte jeg til bageren og vi spiste dejlig morgenmad. Så tog Annette hjem igen med toget og vi har begge lovet at mødes igen på Fyn, og det glæder jeg mig meget til. Det var et fantastisk givende besøg og jeg er så glad for, at jeg har mødt Anette. Vi er begge sikre på, at det var startskuddet til et langvarigt venskab. Det håber jeg, det er.

Weekendtanker

Så blev det weekend. Jeg hænger nogeti håndbremsen, og ikke mindst siden mit dejlige besøg hos Sandie, hvor fotoet også er fra. Jeg var noget flad i forvejen og så tager sådan en tur noget ud af mig. Det er svært for mange at forstå, men det behøver de sådan set heller ikke. Bare kan jeg konstatere, at nu har jeg ondt i halsen. Det startede i går, og er så fortsat i dag. Nu håber jeg, det ikke bliver meget værre end det er lige nu. Jeg tror, den med te med Strohrom skal prøves her til aften, men det er ikke lige noget skoldhedt, man har lyst til p.t., men det må vist til.

Jeg håber, jeg kan sove mig fra det, men det prøvede jeg jo så også i går. Så det føles og ser lidt sort ud. Om ikke andet, har jeg fundet nogle persienner nu, så dem skal jeg have fundet ud af, om jeg kan få til at passe her på en eller anden måde. Jeg havde en fyr ude og måle op, og det ville koste spidsen af en jetjager og kunne fragte mig 2x til USA, så nej, det kommer ikke til at ske. Så nu håber jeg, at jeg kan få det til at hænge sammen i morgen. Noget skal der ske, for p.t. lever jeg for nedrullede gardiner, og det er lige voldsomt nok. Jeg skal holde jer opdaterede. Noget skal jeg nok få lavet, for som altid er der fotos nok at gå igang med at sortere og redigere.

På altanen gror mine squash helt vild og mine pelargonier har det også godt. Blomster der er af anden beskaffenhed har svært ved at tage varmen. Det nye Oliventræ trives heldigvis.

Planer har jeg som altid nok af, blandt andet vll jeg gerne have sat system i mine yogaøvelser, som jeg skal igang med at lave hver dag og ligeledes fodøvelser. Jeg vil også gerne have malet meget mere i mine malebøger, men der stjæler fotos al tiden, så der skal igen ompriorieteres meget hårdt, eller ihvertfald er jeg nødt til at planlægge tiden til at male, for ellers bliver det ikke.

Der er heldigvis ikke galop, nu hvor jeg ikke er frisk, så planen er først og fremmest at få målt op til de persienner og hvad der så bliver gjort udover det er bonus som jeg har det lige nu. Men vi må se. Jeg håber, I har en god weekend og ikke skal slås med dårligdom.

En tur til Paradis

Eller det er ihvertfald så tæt på som jeg synes man næsten kan komme det i Danmark. En skøn veninde, fantastiske omgivelser og masser af heste og oveni en dejlig baby. Så kan man da ikke forlange meget mere? Jeg gør ihvertfald ikke, og jeg nyder det altid så enormt meget, at komme op til Sandie. Faktisk slog jeg mig sådan en sommer gerne mere permanent ned der i en campingvogn/tinyhouseting på hendes jord. Det gad jeg altså godt.

Men det til en side, så var der nok, der skulle kigges på og der blev spist kage og drukket kaffe til den store guldmedalje og det var bare skønt. Selv baby besluttede sig for at samarbejde mere end normalt og sov så der blev tid til at sludre. Senere blev det til snacks og vin også. Vi skulle jo have en vinderdrink, for sidst Sandies heste vandt (begge to), var jeg “selvfølgelig” ikke på banen.

Så gik turen ud for at se hesteditto’er – altså babyer. Og for Sandie og jeg, er det stort set lige så godt. Og dejlige var de alle, men der var især en, jeg havde set særlig frem til at se og det var min hjerteveninde Lumineuse’s føl. Og også at se hende, for hende har jeg altid været vild med, som jeg vist også har nævnt her før.

Det var et skønt føl, men jeg fik dårligt tid til at studere det sådan meget nærmere, for Lumi lagde hårdt beslag på mig og var tydeligt tilfreds med, at se mig og blive kælet for. Jeg kunne dårligt slippe fra hende, og det var mig og ikke hende der afbrød vores kæleseance. Ellers havde jeg nærmest stået der endnu. Men så skønt, og et smukt stort hoppeføl har hun fået efter Al Shemali (GB), og så er hun nu i fol ved Binary File (USA), hvilket bliver megaspændende også. Føllet er blevet døbt, men før det er helt sikkert, lader vi det være en hemmelighed.

Sandie havde lidt arbejde indimellem, og det var fint, så tullede jeg bare rundt og kiggede (og fotograferede) lidt hist og pist og blandt andet fik jeg også hilst på en anden favorit nemlig Einsteins Folly (IRE), som jeg ganske som Lumineuse var vild med inden Sandie fik ham. Vi deler fuldstændig smag i heste. At sige at Einstein var i hopla forslår ikke helt, men smuk det er han som det ses.

Tiden går alt for stærkt i godt selskab, og vi kunne sagtens have brugt mere tid, men der var også turen hjem og den blev lang. Med det offentlige, er det noget nær helvede. Ikke så meget p.g.a. tiden det tog, men fordi det i tider, hvor man kan utrolige ting, ikke kan noget så lavpraktisk som at sørge for, at der er luft, endsige bare vinduer i toge og busser, der kan åbnes. Det betød, at jeg til sidst var ganske dårlig af varmen, som var ulidelig som alle vist er bevidst om. Jeg forsår ikke, hvorfor det ikke er muligt at tænke sig om. Men hjem kom jeg og det var dejligt alene af den grund.

Jeg håber, Sandie har tid og lyst til at få besøg snart igen, for jeg elsker at komme derop og se hende og de skønne omgivelser. Foreløbig siger jeg tusind tak for i går. Du kan holde musen over fotos for tekst.

Klik nedenfor for at se flere fotos:
Læs resten