Demokrati og nyerhvervelser

Så blev det dagen derpå – altså valget – hvilket valg, er der forhåbentlig ingen der spørger om. Det har nu hængt mig langt ud af halsen længe. Og lige nu, tror jeg vitterligen jeg kaster op, hvis jeg ser en post mere om det. Det være sig folk der protesterer over en Præsident, der allerede er valgt – øh! Eller folk der poster om (på Facebook), hvor meget de kommer til at savne Obama for slet, slet ikke at nævne dem, som allerede har travlt med at få Michelle Obama som kandidat næste gang. For helvede da!! Give it a rest already. Demokratiet har talt i USA nu! Så kan man synes lige, hvad man iøvrigt har lyst til. Om jeg er tilfreds? Det ved jeg ærligt talt ikke. For mig har det hele tiden været et valg mellem 2 onder, og det mener jeg sådan set stadig. Men jeg ved, at jeg ikke kommer til at savne Obama – så er det sagt. Nok om det!

Fotos er nogle nyerhvervelser jeg har gjort nyeligen. Jeg “kom til” at melde mig på nogle grupper på Facebook for køb, salg og bytte af Troldekugler. Jeg er kommet til den realisation, at skal jeg have et vist antal kugler og i nå at få hele armbånd, skal jeg da til at samle sådan mere seriøst. Så det begynder jeg så på nu. Altså har jeg forkøbt mig lidt på kugler nu her, for ligesom at komme igang. Og så har det vel også været lidt trøsteshopping ovenpå alting her nyeligen. Man kunne også vælge, det er tidlige Julegaver. Og man skal jo være god ved sig eller noget… Når de andre kugler kommer skal jeg præsentere dem også. På fotos er det de to yderste glaskugler, der er nye. Julehjertet og den hvide kugle med sølvtråde, fik jeg af min far et år til Jul og disse blev købt for at passe til den hvide kugle.

Udover kuglerne har jeg købt et (brugt, men det kan overhovedet ikke ses) supplementkamera. Et Canon EOS 600D, som er mindre end det jeg har og udover dette også kan optage video. Så det er oplagt, når jeg ikke gider slæbe så meget eller hvis jeg har brug for at bruge to objektiver, hvilket jeg har i galopsammenhænge. Det er så iøvrigt noget, hvor jeg skal skære ned, for det løber mig af hænde, men uanset, er jeg glad for det ekstra kamera, som nu bare mangler et hukommelseskort.

Nu her har jeg en rejse, jeg skal have stykket sammen, så jeg løber igen, men vender selvfølgelig retur. Iøvrigt det med sne…. Vi fik masser i går, men eftersom det er plusgrader, er her bare vådt og ingen sne.

Måske ikke forståelse, men så i det mindste respekt

Så tro mig, jeg gør mit bedste og alt hvad jeg kan for at opleve så meget som muligt, når jeg kan, i den grad, jeg formår. Hvis du holder af mig og er min ven, er det mindste, du kan gøre, at vide og respektere, at det er sådan

Det var egentlig Anne’s indlæg, der fik mig til at gribe “pennen”, for hun rammer igen hovedet på sømmet i det hun skriver. Og grunden til, at jeg farer i blækhuset nu er, at jeg i går oplevede en af den slags bemærkninger, der kan gøre, at jeg bliver endnu mere træt (Læs: Udmattet) end jeg allerede er i forvejen. De fleste, der følger med her, ved, at jeg har en del udfordringer med mit helbred. Det har jeg hver dag og har altid haft. Det er ikke for sjov, at jeg har fået en pension, eller at jeg i lange perioder, bare ligger i min seng.

Som Anne skriver, forsøger man som kronisk syg, at leve det bedste liv, man kan hver dag. Det er langt fra det aktive og spændende liv, man måske drømte om, men man putter så meget indhold i dagene, som man overhovedet kan, med de betingelser, der nu er. Nu her har de seneste tiders begivenheder ikke ligefrem hjulpet på min træthed (jeg havde flere uger, hvor jeg ikke sov ordentligt oveni), og jeg er totalt udmattet. Det bliver jeg engang imellem, og må bare ligge indtil det går over. Tro mig, jeg kan intet andet end bare blive her! Hvis man kender mig, så ved man også, at kunne jeg, så gjorde jeg.

Dertil kommer, at jeg til dagligt iøvrigt bare hurtigere bliver træt end alle andre gør, og har mindre energi på kontoen eller færre skeer, om du vil (Læs den endelig, for den forklarer det perfekt). Og så kan jeg selvfølgelig som alle andre få influenza etc. ganske som alle andre også kan det. Der er bare lige den hage ved det, at når jeg gør, så bliver det altid værre end for alle andre.

At jeg er kronisk syg og ikke kan, hvad jeg drømte om, er noget jeg ikke tænker så meget over mere. Nogengange gør jeg da, men som hovedregel – nej! Og jeg synes ikke, jeg lader det deffinere mig overhovedet! Men jeg tænker over, det når folk igen prøver at give mig gode råd, og ikke mindst, hvis de skal være nedladende overfor, at jeg er træt! De skulle prøve min træthed bare en uge, så tror jeg piben fik en hel anden lyd og de ville være klar over, at jeg gør meget, meget mere, end man med rette kan forvente af mig ofte. Jeg ønsker ikke for nogen, at de bliver syge, men engang imellem er der nogen, der kunne trænge til at mærke på egen krop, hvordan det er.

Til alle dem, med de gode råd! Tro mig, jeg har prøvet stort set alt, når jeg er syg og op gennem årene, og jeg har også lært, hvad der potentielt kan hjælpe mig en smule og hvad der ikke kan. Det er i bedste mening råd bliver givet (vælger jeg da at tro), men mit helbred er altså væsentlig anderledes skruet sammen end meningmands, og derfor er kuren ofte nødt til at være det også. F.eks. kan jeg også give min læge masser af grå hår i hovedet, fordi hans kur enten ikke hjælper eller jeg ikke kan tåle, det han skriver ud til mig.

Der er SÅ mange ting, jeg gerne vil. Listen er kilometerlang. Noget får jeg gjort og andre ting hober sig op (blandt andet middagsaftaler og sammenkomster med venner). Jeg er helt alene, og har ingen der kan hjælpe mig med ting, der skal gøres her f.eks. Som alle andre skal jeg have mad, rydde op og gøre rent (jeg vil ikke fortælle, hvordan her ser ud lige nu, og så med håndværkere oveni), og til det skal lægges, at jeg bruger rigtig mange kræfter på stalden og banen, når jeg er der. Som oftest falder jeg i søvn, når jeg kommer hjem og så sker der ikke mere den dag, udover aftensmad som oftest.

Dagen i dag, skulle egentlig bruges til at gøre rent og rydde op her, men jeg er igen bare dødhamrende kvæstet, så hvor meget, det ender med, ved jeg igen ikke. Jeg prøver, at se det sådan, at alt jeg får lavet, er en bonus. Så tro mig, jeg gør mit bedste og alt hvad jeg kan, for at opleve så meget som muligt, når jeg kan, i den grad, jeg formår. Hvis du holder af mig og er min ven, er det mindste, du kan gøre, at vide og respektere, at det er sådan.

Jeg skriver ikke dette for medlidenhed, for den ønsker jeg ikke, men jeg vil som minimum gerne have respekt for, at jeg gør mit bedste, og meget ofte endda mere! Vær sød og læse indlægget om skeerne, for så forstår du måske bare lidt mere (der er link til historien om skeerne på engelsk i indlægget). Og så iøvrigt tak for, at du læste med så langt, som hertil.

P.S.: Blandt meget, jeg elsker, er min blog her og også at lære nyt. Selvom jeg har blogget i mange år nu, så har jeg aldrig udforsket muligheden for farveskift i teksten før i dag. Så blev jeg også klogere, noget jeg ofte heller ikke har overskud til.

Fader- og moderskab: Tag jer lige sammen!

Der er megen snak om ufrivilligt faderskab i disse dage, på grund af en dokumentarserie på DR, som bliver vist i øjeblikket om fædre, der bliver det mod deres vilje.

I første omgang, vil man nok være tilbøjelig til at sige, at det er synd for dem. Men hvis de vil undgå det, er der som nævnt i en artikel nedenfor en meget, meget simpel løsning. Brug beskyttelse. Sværere er det ikke. Det beskytter også mod andre ting, så det er ligefrem, at slå flere fluer med et smæk.

Hvorfor nævner jeg overhovedet det her, og blander mig i en diskussion, som jeg slet ikke har nogen “aktie” i, sådan lige umiddelbart. Jo, det har jeg så alligevel, for jeg har selv været der. Der hvor jeg kunne have “taget r…n på” nogen, hvis det var det, jeg ville. Det er aldrig faldet mig ind. Og det af flere årsager. Hvis jeg er gået i seng med nogen, har jeg som minimum syntes vældig godt om dem, på mindst en måde. Og hvis det kun var en måde, jamen så berrettiger det mig under ingen omstændigher mig til at tage den beslutning helt alene.

På et tidspunkt var det ved at være “sidste udkald” den vej rundt, og der gjorde jeg tydeligt opmærksom på, at gik det “galt”, så ville jeg have barnet. Så var det ihvertfald oplyst. Nu var det så begrænset til en helt nøje udvalgt, men alligevel.

At tvinge nogen til den slags, er bare ikke i orden. Et er mandens dilemma og hans kvaler den vej rundt, noget andet er barnet. Den eneste, der bliver totalt gidsel i det her er barnet, som vil føle sig afvist og såret og stå helt uforstående overfor det her.

Jeg kan godt i første omgang forstå, at mændene føler sig sårede og “voldtagne”, men jeg kan ikke forstå, at de lader en egoistisk mors beslutning gå ud over et barn, som trods alt er deres og i første omgang “glemmer” deres eget ansvar i det.

Som adoptivbarn ved jeg, hvor vigtigt det er, at have muligheden for at i det mindste at vide, hvad ens ophav er. Senere når de her børn vokser op, skal de afvises igen, hvis de søger at finde oplysning om deres far og hans familie. Det er dælme synd. Og til jer kvinder, der vil byde jeres børn det her – skam jer! Det er ingen menneskeret, at få børn og slet ikke på den måde. Det er til gengæld en menneskeret at vide, hvad man kommer fra.

Links:

31. marts 2015 Information – Jeg blev far mod min vilje

6. februar 2016 – Information – Et godt råd til de stakkels fædre, der bliver fædre mod deres vilje

At skyde sig selv i foden


Jeremy Clarkson – foto Wikipedia

If you want the article in English – it’s here.

Debatten har bølget i flere uger vedrørende Jeremy Clarksons suspension fra Top Gear. Ifølge seneste nyt, er det nu vedtaget, at han skal fyres, hvilket man i samme åndedrag beklager. Det er fastslået, at TV-værten på Top Gear slog ud efter en producer af showet, efter verbalt at have svinet ham til i 20 minutter.

Som jeg ser dette, er der flere, der nu skyder sig selv i foden – og det rigtig grundigt. Sidste år, fik Clarkson en sidste advarsel, og dermed ment, at man ikke ville tolerere flere udskejelser fra hans side, og fik man nogle, så ville hammeren falde. Det har den så gjort nu.

Først og fremmest, synes jeg at BBC, burde være profesionelle nok til at sørge for, hvad angiveligt er deres største stjerne, kan få lige, hvad han har lyst til at spise, når han har filmet en hel dag. Det kan så bare være mig. Fås det ikke lige der, så må det kunne skaffes andetsteds fra. Clarkson har arbejdet for dem, så mange år, at det ikke kan komme som nogen stor overraskelse, at han gerne vil have sin bøf og pommes fritter efter endt arbejdsdag. Det er første gang nogen skyder sig selv i foden. Anden gang er selvfølgelig, når Clarkson går til yderligheder, og overfuser produceren og ovenikøbet, slår ud efter ham. Et er, at han berretiget (i mine øjne) kan være skidesur over, at han ikke kan få noget at spise, noget andet er, at gribe til yderligheder. Når man har set ham “folde sig ud før”, så er man desværre ikke overrasket. Han skyder da sig selv rigtig meget i foden, for han er formentlig ikke så senil, at han allerede har glemt, den advarsel, han allerede har fået.

Nu har BBC, jo så givet ham den advarsel, og så er de pisket til at handle på den, og jeg kan sagtens se, at sådan en opførsel er uacceptabel. Det synes jeg da også. Problemet bliver så, at man melder ud, at man har tænkt sig at fortsætte showet – her skyder man ihvertfald også sig selv i foden, for uanset, hvad man synes om Clarkson og co., så er der ingen Top Gear uden ham. Glem det! Og hvem har lige lyst til at overtage efter sådant dels kontroversielt og populært show (som eksempel har over 1 mill. skrevet under, for at beholde Clarkson). Tilsyneladende, har man alternativer linet op.

Jeg ved ikke, hvad der bliver af May og Hammonds udmelding om, at de ikke vil fortsætte uden Clarkson, må vi vente at høre. Uanset er showet dødsdømt, og det bedste ville være, at slutte mens legen er god, eller også skal alle 3 fortsætte hos konkurrerende kanal.

Til sidst vil jeg lige sige, at jeg selv tidligere så Top Gear rigtig meget og jeg elskede det, for jeg elsker biler. Jeg fik dog i den grad nok, at alle 3 værters nedladende og til tider både racistiske og ubehagelige bemærkninger, så derfor har jeg ikke set længe. Om dette er en storm i et glas vand, ved jeg ikke helt, det er vel først og fremmest alle, der har bakket sig selv op i det berømte hjørne, og så er der ingen vej tilbage.