Tirsdagstræls

Det har været fantastisk flot vejr i dag. Egentlig var planen, at tage en tur nordpå, men sådan blev det ikke. Jeg vågnede ved 7.30 tiden og var ganske smadret. Hovedpine og ekstremt meget larm i mit hoved (Tinitus). Jeg var også bare sådan generelt bombet i hovedet, så efter et par timer, lagde jeg mig for at sove lidt mere og sov til klokken var 13.

Så var den dag ligesom gået. Jeg var ikke mere frisk faktisk, så selvom jeg kunne have nået en tur ud, så blev det ikke, og jeg har bare ligger her. Til gengæld har jeg fået ryddet op på computeren og på telefonen. Derudover fik jeg lavet mig en sund frokost og middagsmad og vasket op. Det er ekstenden af min aktivitet i dag. Og så en god sludder med en veninde.

Udover de helt fysisk ting, har jeg bare været i dårligt humør i dag, og det er sådan set fortsat. Det er der flere grunde til, jeg ikke har lyst til at komme ind på, men det er heldigvis sjældent, at jeg har det sådan. Og det plejer også at gå over relativt hurtigt. Vi får se. Men vejret var fantastisk flot, som det også ses på fotos, som er taget her i dag.

Vi får se, hvordan dagen i morgen bliver. Stalden er ikke før torsdag og som jeg har det p.t. er det godt det samme. Der er rigeligt at tage fat på her, så jeg keder mig bestemt ikke, skulle jeg mod forventning få det store inspirationelle boost af energi.

Engang imellem spekulerer man på……

Hvad hulen, man egentlig laver, når man står nede på banen i kulde, regn og blæst klokken, Guderne må vide, hvad tid, om morgenen. For som vi talte om i dag, så kunne man da finde på noget hyggeligere end at tage ud og ride (ikke undertegnede) eller ordne heste og blive våd, kold og klam for ikke at tale om lettere kold sådan en morgen. Det havde ihvertfald været sjovere at blive indenfor, så meget kan jeg roligt afsløre. Ikke desto mindre, så gør man det jo, fordi vi er vant til ikke at lade os kue af vejret, og så elsker vi jo hestene. De var klart også det bærende element sådan en morgen, og så fik vi dejlig morgenmad, og det hjalp jo også på det. Og for undertegnede selvfølgelig ikke at forglemme Kickerkys, som kan redde hvad som helst.

Jeg fik set græsgalops, og jeg har også forsøgt at fotografere, men der var simpelthen næsten intet lys oveni det regnede. Så resultatet er begrænset, lad mig sige det sådan. Men så har jeg forsøgt og jeg får forhåbentlig point for indsatsen om ikke andet. Der kommer andre græsgalops i bedre vejr, og om ikke andet, er der allerede løb igen på lørdag, så jeg skal nok få mine lyster styret. Men der kom da, et par stykker ud af det.

Ligesåvel som jeg har spekuleret på, hvad jeg egentlig lavede på banen i det vejr, ligeledes, har jeg spekuleret på, hvad jeg dog har lavet med min ene hånd. Jeg har slået min kno ved langemand på venstre hånd. Der er et mærke på den og et blåt mærke nu, og den var hævet og er ret øm. Nå, men sker der ikke noget værre så går det da, men jeg undrer mig.

Det regnede, og regnede og holdt lige en pause mens jeg kørte hjem, hvor ovenstående er taget på vej hjem. Så har det ellers fortsat med at regne og er lige klaret op, og solen er kommet. Det er så lige en postgang for sent til sådan rigtig at få glæde af.

Nu har jeg fået et bad og om lidt står den på lidt aftensmad og så hygger jeg med fotos og computeren og fjernsyn. Til gengæld kan jeg ikke få varmen, og må vist have termostrømperne på igen.

Torsdagstræt og Troldetryllerier

Idag var det torsdag og som sådan min sidste dag i stalden i ugen, inden store åbningsdag på lørdag på banen. Som altid havde jeg nok at se til, og fik striglet en del heste, men en mindre, end jeg planlagde. Det var så fordi jeg valgte, at stryge den sidste for at hjælpe en af pigerne med at strigle hendes private hest, da hun p.t. er nedlagt af en dårlig ryg. Og det blev hun rigtig glad for. Også win win, for jeg kan rigtig godt lide hendes hest.

Ellers gik tiden med blandt andet Kickerkys og ture til banen. Rider de forskudt kan det godt blive lidt stresset for så kan jeg ikke nå at ordne den næste i rækken til de kommer tilbage. Men i dag lod jeg mig ikke stresse, og nåede det, jeg kunne så jeg også kunne komme på banen. Jeg var træt til sidst, men blev og så det sidste lot og så kørte jeg hjem.

Vel hjemme fik jeg postet lidt fotos i et par Troldekuglegrupper. De to øverste var med posten i dag. Som det ses behøver man ikke mange kugler for at have et pænt armånd.

Nederst ses kuglen, der startede det her samleri. Kuglen hedder Dybt Ocean, og jeg har fået den i gave. Jeg er rigtig glad for den, men har haft manglet noget at sætte til den. Det gør jeg ikke længere og her ses den sammen med nogle andre kugler.

Nu stopper samleriet for en rum tid, for jeg har ligesom andre ting, jeg skal have ordnet. Men jeg anbefaler på det varmeste, at starte, hvis du kan lide kuglerne. Til gengæld må jeg så også advare om, at det er stærkt vanedannende. Grupperne på Facebook kan jeg også kun anbefale. Det er nogen utroligt søde mennesker derinde.

Som sagt gik jeg omkuld, da jeg kom hjem, og sov lige til 17.30! Så jeg har intet produktivt fået lavet i dag udover det, jeg selvfølgelig fik lavet i stalden. I morgen står den på afslapning, og lige hvad jeg har lyst til. For lørdag bliver travl med Sæssonstart på banen.

God Påske!

Så blev det også Påske. Det er en højtid, som altid har været printet i min bevidsthed som en rigtig familiehøjtid. Ikke at Julen f.eks. ikke også er, men i mange, mange år, var Påsken en, hvor vi ikke rigtig havde mulighed for at hygge, men var på arbejde. Min far havde en stor kunde, som fik gjort hovedrent (min far havde et rengøringselskab) hvert år til Påske. Når jeg siger stor, var det en hel delegation, der drog afsted. I starten hadede vi det, men jeg kom nu til at sætte pris på den Påskerengøring. Og så tjente man også lidt på det.

Senere prøvede jeg at arrangere noget med mor og far, hvis de kunne og til sidst prøvede jeg altid at invitere far. Det kunne faktisk være helt svært, for mens han kunne, havde han næsten mere travlt end jeg ofte.

Som jeg nævnte forleden, da jeg var til min nevøs fødselsdag, så er det underligt, at far ikke er med længere. Men det er jo den vej, det går og det var tid. Men det betyder jo ikke, at man ikke mangler ham.

Nu har jeg så lige set min søster, som også får travlt her i Påsken. Min bror er jo som bekendt i USA, så det er lidt svært, lige at suse derover. Men de skal også have noget hygge, for min yngste niece har fødselsdag. Jeg ville rigtig gerne være med.

Men som det er, så ligger jeg her og er smådårlig. Hver gang, jeg tror, at nu må det da være bedre, så starter det lidt forfra. Og helt frisk, er jeg stadig ikke blevet. Så det er kun et at gøre, det er at afvente bedring. Jeg skulle ellers have været i stalden i dag, men i det vejr, var det da snart ligemeget. Det har regnet her, indtil for kort tid siden.

Nu står den på at slappe helt af og krimi på TV, og hvis jeg ikke kan finde noget der, har jeg film at kaste mig over. Kede mig gør jeg heldigvis aldrig.

Så hermed God Påske fra mig. Forhåbentlig får jeg lidt at fortælle senere på helligdagene, men som det går p.t., bliver jeg bare her.

Fotos er taget på vej hjem i lørdags. Huset er et yndlingshus, som de fleste andre ville male hvidt og ødelægge til udkendelighed. Det er mystisk og garanteret superhyggeligt og det fede ved det er netop, at der er masser af træer, buske og krat rundtom, og finurlige vinduer. Jeg er vild med det hus, men får aldrig mulighed for at købe, selvom det så var til salg. Jeg håber bare, det forbliver sådan i min tid, for jeg ville hade at køre forbi det, hvis det blev “ødelagt”.

De årligt tilbagevendende

Så må det være på tide med en update herfra. Jeg halter bagud også her! Det er svært at få det online liv og det ude i verden til at hænge sammen. En ballance, jeg har svært ved at finde og sikkert heller ikke gør. Jeg har ikke tid nok til noget af det. Så det bliver efter bedste formåen.

I tordags var det stalden og efterfølgende, ville jeg lige forbi tandlægen og have en tid, så jeg kunne få kigget på min “tand”. Jeg synes, den gjorde lidt for ondt. Så fredag morgen havde jeg en date med den søde tandlæge. Heldigvis synes han, at det så fint ud, og de smerter jeg havde var ikke mere, end hvad man kan forvente efter så relativ kort tid (det er kun 3 uger siden). Så jeg kunne gå Påsken i møde med sindsro så, og det var dejligt.

Fredag gik med at lave ting her, og hjælpe med at lave liste til lørdagens staldrundgang, udover jeg også havde en gæst. Det blev ikke sent, og jeg lagde mig til at sove, så jeg kunne være frisk.

Næste morgen vågnede jeg op og var dejligt frisk heldigvis. Og så stod den på staldrundgang. Det kan du læse mere om herovre, når jeg når så langt. Det er den dag, hvor vi hvert år viser alle hestene frem, inden sæssonen starter.

En anden begivenhed, der også er hvert år, er min nevø’s fødselsdag. Den var ganske særlig i år, hvor han fylder 18 år – faktisk først i morgen. Men det blev så holdt lørdag. Det betød, at jeg tog fra staldrundgang hjem og gjorde mig i stand og forberedte gaver. Jeg havde købt gaver til begge nevøer og min søster i USA og dem havde de endnu ikke fået. Så de skulle lige pakkes ind og så skulle jeg forberede lidt mad, jeg skulle have med, bare til mig, for jeg spiser jo ikke menuen, der ellers blev serveret (eller ihvertfald dele af den).

Som aftenen skred frem, blev det tydeligt, at jeg havde været meget tidligt oppe og derudover fik jeg ondt i maven. Det får jeg faktisk næsten aldrig, men jeg havde det altså underligt, uden sådan det var andet, end bare ondt i maven. Det kan også være nok, og jeg var udmattet og kunne bare ikke mere. Så jeg tog bussen 22.43. Helt smadret. Jeg havde det hyggeligt, og der var mange søde mennesker, men mit hoved står altså af, når der er så mange, der taler og gør ved, udover at jeg så var dårlig og helt færdig. Vel hjemme fik jeg intet gjort udover gå på hovedet i seng.

Her til morgen vågnede jeg, og var mere dårlig end i går. Så jeg har bare ligget her i min seng. En staldveninde, har samme tur og måtte undvære staldrundgangen i går. Ganske på samme vis, må jeg undvære Kickerkys i morgen. Men jeg er glad for, at jeg lige nåede staldrundgangen, hvor jeg viste Kicker og min nye ven “Stewie frem.

Nu ligger jeg så her, og må undvære det bedste selskab ihvertfald et par dage eller hvor længe det her virus, jeg har reddet mig, har tænkt at hænge ved. Ingen stress, det er Påske og forår, men jeg skal gerne indrømme, at jeg har nok at tage fat på her. Men at stresse over det, hjælper ikke, så jeg vil tage det roligt og prøve at tage en ting ad gangen. Jeg håber, I har haft en god weekend. På vejen hjem fotograferede jeg anemonerne i Ordrup Krat. det varer aldrig før, de forsvinder igen.

Trolde og tænder

Nå, så blev det tid til en lille update her på min side. Jeg er ved at vænne mig til at være hjemme, omend det dejlige vejr i Arizona stadig “spøger”. Men med vejret i går, fik jeg jo en bid af det danske vejr, når det er smukkest. Ikke så varmt som Arizona ganske vist, men smukt på sin måde. Og Arizona og min familie løber jo ingen vegne.

Jeg har fået set mine venner i stalden en del og været travl de dage, jeg har været dernede. Og det hjælper at føle sig nyttig, når jeg er der. Og jeg ved jo, at min hjælp er værdsat. Så det er dejligt. Og så er der jo Kickerkys ikke at forglemme. Den lille Tut, kan altid få smilet frem uanset, hvor sort det kan se ud.

Alt er relativt, men jeg får vist brug for ekstra kys i morgen. Jeg har netop i dag fået bekræftet, hvad jeg sådan set har frygtet og forventet i et par uger nu. Den tand, vi forsøgte at redde lige da jeg kom hjem fra ferie, står ikke til at redde. Jo, men så skal den rodbehandles og så skal der en krone på. Hvis der stod “Rockefeller” i nakken på mig, så forsøgte jeg det nok. Men som I alle ved, er det langt fra at være tilfældet. Tværtimod. Jeg har fået en anden tand rodbehandlet i den side for år tilbage, kun for senere at måtte hive den ud alligevel. Og det ville formentlig blive det samme her, oveni at den jo så også har en revne. Så på onsdag tager jeg en tur mere. Prøv og spørg om jeg er negativ lige nu? Så nu bliver det en mere, der skal laves implantat til, udover resten. Vi taler 2-cifrede tusinde af kroner her.

Fotos er lidt mere af det positive, men noget, jeg så bestemt ikke undtagen i meget sjældne tilfælde fremover skal bruge penge på – Troldekugler. Jeg er blevet bidt af en særdeles vedholdende Troldeforelskelse, og uagtet de fleste er købt brugt, så løber det jo alligevel op. Nu må der stoppes for det, for der står tænder på mit budget lang tid fremover. Derudover er der også nye rullegardiner eller lignende til lejligheden, så ….. Men det viste kugler, er dem jeg har samlet til mit “Amerika” eller “Ancestry-armbånd” indtil nu. De røde og blå kan varieres efter lyst, og jeg har også hvide kugler. Men sølvkuglerne, er hovedsageligt dem, der “gør” temaet, og så min Pokemon-ball kugle.

Men lad mig forklare. Fra venstre sølvkugler og særlige glas – tro, håb & kærlighed, venskab, Glas: Stars & Stripes, Old West, Bogstavet D, og til sidst en nyindkøbt Pokemon Ball. Den sidste er fordi min bror og nevø spiller Pokemon, mere end fordi jeg er voldsomt interesseret i dem, men det minder mig om turen til USA og besøge min familie.

Udover disse er der de to sidste, der hører til World Tour-kuglerne under temaet “Amerika” – The White House og The Pursuit of Happiness Bead. Derudover tænker jeg, det tyske også skal med, Volkswagen og Brandenburg Gate fra Tysklandstema i samme collection. Der er nok at gå igang med. Men som sagt, for nu står der altså andre ting på programmet – desværre. Så nu er I advaret, hvis man først får begyndt, kan man nemt få en ny lidenskab her, der kan gribe om sig.

Blå, mere blå og mest blå

Det kræver stadig tilvænning at være hjemme. Jeg forstår det ikke helt selv, men sådan er det altså. Savner min bror og var ovenud lykkelig forleden, da jeg fik talt med ham på Skype. Han ville prøve om han kunne logge på igen her i weekenden. Vi får se.

Det er også de barske realiteter at komme hjem til, såsom kedelige tandlægeregninger (Læs: Megamonsterdyre), og mange andre ting, man skal forholde sig til. Det er alt andet lige sjovere intet at skulle eller forholde sig til, og slappe af og hygge sig og gå ture i solen. Det kan vi vist ikke blive uenige om. Nu vender vejret forhåbentlig snart, og dermed humøret også. Det gør en kæmpe forskel, når solen kommer frem og himlen er blå.

Vi havde også det her vejr istalden i går. Der for jeg godt nok rundt som en flue i en flaske og fik overhovedet ikke tænkt på kapffe før klokken var 10! Det er usædvaneligt. Men så smagte den så meget bedre. Jeg følte mig nyttig og godt tilpas da dagen var slut der.

Også i dag har vejret spillet på alle de rigtige strenge med knaldblå himmel, og masser af sol. Det kan vi lide. Jeg passer hunde, og dså er der jo sjovre at komme ud og gå, når vejret eer sådan. Så vi var ude en hel time her i dag. Ellers har jeg bare siddet her og set TV og ordnet fotos – blandt andet til dette indlæg. Disse fotos er taget i dag, på vores gåtur. Nu er jeg mere død end levende og vil smutte i seng. Jeg har en hund her på hver side af mig i sofaen, også helt bevidstløse. De rykker nok med ind i seng, og det er bare hyggeligt.

I morgen kommer deres mor og vi går en lang tur med dem og jeg bedriver en vegansk pizza har jeg lovet. Opskriften skal jeg også have skrevet. Der er nok at lave, men jeg ønsker jer en fortsat god weekend.

Fotos:

1. Hundene lige ved en model, jeg aldrig havde set før – En BMW i3. Det er en el-bil.

2. Da vi var nået til Sølystvej

3 + 4 Søen samme sted. Den var underrenovering, men der var belæg for flotte refleksioner.

5. Udsigten fra Emiliekildevej mod Øresund i dag. Som det ses, var det intet problem at kigge til Sverige.

6. Nogen synes det fine vejr skulle bruges til at fiske i, og gjorde det.

7. Toby og Figo.

En god uge

Stort set har det været en god uge synes jeg. Jeg har fået min motion ind i en gænge, og jeg går en tur på en time hver dag. Det skal selvfølgelig udvides, og det kan være, jeg skal skrue det op til 1½ i næste uge. Samtidig skruer jeg selvfølgelig på kosten også og det kan ses i forhold til vægten.
Næsten allerbedst er, at jeg har fundet nogle øvelser, som vitterligen hjælper på min ryg, så dem skal jeg så bare blive ved med.

Jeg skulle jo være startet først i de nye år egentlig, men jeg ville altså ikke være på “kur” som sådan, når jeg var på ferie. Jeg gik nogle lange ture i det omgang jeg kunne synes jeg, men slappede mest af. Men jeg passede på ikke at overdrive spisningen.

Da jeg var vel hjemme igen, var jeg mere død end levende af jetlag. Men så snart jeg oveni overkom en grim tur med ryggen gik jeg igang. Så det er altså forsinket i forhold til planen, men nu går det også godt frem og det skal det blive ved med.

Jeg har også skruet op for min deltagelse i stalden og har været ret flittig i ugen også, og det er jo også motion. Jeg kan hilse og sige, det er hårdt arbejde, at strigle heste, der fælder og er kommet fra landet. I dag blev det også til et par ture på banen og det er også hyggeligt.

På vej hjem handlede jeg lidt og nu har jeg så bare ligget og siddet i min seng og hygget med TV og computer efter et bad selvfølgelig. Jeg er ærligt talt træt. Weekenden står på oprydning, rengøring og selvfølgelig fotos. Jeg skal jo igang med den USA-tur 🙂 Ellers er der ingen planer, men det kan der eventuelt komme. Når programmet står relativt åben, er der plads til improvisationer og de er ofte de bedste. Ihvertfald må I have en dejlig weekend.

Og nu vi var ved husene, synes jeg, I skulle se en anden meget smuk villa, her en Patriciavilla på Wernersvej 1, Charlottenlund, som er vurderet til 9,2 mill.

Den klassiske villa

Mange der læser med her, ved at jeg elsker den klassiske villa, og især elsker jeg, at der ikke er blevet smækket nyt alt muligt i det, og originale detaljer bevaret. det er sjældent at finde efterhånden – desværre. Folk putter rask væk strømlinede grimme køkkener i en patriciavilla f.eks. – noget der sle tikke passer efte rmin mening.

Anyway, forlden faldt jeg over et hus, som passer til dem, som har samme drømme om den klassiske villa, som jeg har. Her er mulighedne for både at sætte sit eget præg på det og bevare. Nu harj eg ikke set huset indeni, men ved syn bare udefra, kan jeg sige, at det trænger til den beræmte kærlige hånd. Udover huset, som er dejligt, er der en skøn have bag huset. Foran huset er der fliser over det hele. Huset har hørt til hospitalet, og der var kontorer, deraf parkeringspladser. Men alt i alt, kunne det blive en dejlig bollig.

Ulempen ved det her hus er beliggendheden. Først og fremmest ligger det på et hjørne,og dernæst ligger det lige ved siden af en indkørsel til Gentofte hospital. Udover hospitalet, ligger der et dejligt villakvarter bagved huset, så det er stille den vej. Du kan se mere om villaen her.

Pris: 6.750.000

Bygget: 1919

Kvm: 211 kvm

Grund: 1107 kvm

Der er åbent hus på søndag 5. marts 14.15-14.35, Niels Andersens Vej 75, 2900 Hellerup

Fra ren gru til ekstrem lettelse og glæde

En lille hilsen herfra. Ikke fordi, der er sket så meget igen. Heldigvis holdt min fornemmelse af, at det her jetlagcirkus var ovre stik, og jeg er helt tilbage på dansk tid. Det i sig selv er dejligt, og oveni er ryggen også tilbage til normalen nu. Jeg har godt nok smerter i hofterne sådan lejlighedsvis, men det er ikke noget nyt. Sådan er det helt standard.

Eftersom jeg rent sovemæssigt, nu ikke er helt zoombie, så har jeg straks begyndt mit nytårsfortsæt, som går på en gåtur på ca. 1 time dagligt. Gerne mere efterhånden, men til en start, og så har jeg også andre øvelser, der skal på bordet.

Lige nu er alt den motion jeg tror jeg vil kaste mig over, en krigs-glædes-dans! Og hvorfor så det? Tjah, fordi i går, skulle jeg finde et foto til en ven. Jeg går hen og tænder min computer (her taler vi min stationære), hvor der ligger rigtig mange ting. Mange har jeg flyttet over på ekstern harddisk og til online album, men meget har jeg godt nok ikke. Jeg tænder “dyret” og ingenting sker!!! Gæt hvem der bliver helt bleg? Ja, det gjorde jeg. Til gengæld var jeg også noget uforstående. Normalt har man lidt på fornemmelsen, hvis den er helt galt, omend jeg godt er klar over, at et totalt stop selvfølgelig kan ske pludseligt. Jeg kunne dog ikke helt få det til at passe. Men faktum var, at computeren var død. Gæt hvem der gik i depressionsmode? Ja også mig! Er der noget, der betyder rigtig meget for mig, så er det mine fotos, så jeg var sgu ked af det og håbede bare, at det kunne reddes.

Her i dag, sætter jeg så et stik i en stikdåse, som er løs og “bing” så tænder computeren. Total optur! Og hvordan hulen går det så for sig? Jamen det gør det fordi, jeg bor i en gammel lejlighed, og al strøm er i stor stil forlængerledninger og stikdåser. Den stikdåse, jeg rettede et stik i, er i den anden ende af rummet end computeren, og jeg forbandt ikke de to ting. Men for helvede, jeg er lettet. Jeg tager det som vink med en vognstang om, at nu må jeg se og få styr på de fotos – tro mig, jeg lytter og danser videre!!

Før denne skønne hændelse, var jeg i stalden. Jeg stod op klokken 7, tog tøj på og drog afsted. Sne og is er afløst af mudder og vand. Ingen af delene er særlig sjovt. Man kan sige, mudderet forhindrer ikke, at vi rider, så den vej selvfølgelig bedre, men til gengæld er alt klamt, vådt og møgbeskidt og smurt ind i mudder. Jeg var faktisk flittig i dag og fik ordnet hele 3 heste meget grundigt og pudset en grime som jeg også fik lavet et ekstra hul i.

Efter alt den aktivitet fulgtes jeg med med sød hesteveninde (vi bor stort set ved siden af hinanden). Jeg var godt nok på cykel og hun på gåben, men jeg har jo godt af at gå. Således fik jeg da også gået 5090 skridt (3,8 km) i dag. Husk at gemme dine fotos på drev – enten i cloud, eksterne drev etc. Dagens lektie!!

Foto er Ordrup Krat i lørdags!