En underlig uge

Det har godt nok været en uge med en blandet landhandel af begivenheder. Jeg personligt har været hele skalaen rundt i følelser.

Dels har jeg sloges gevaldigt med mange smerter i min egen ryg. De er aldrig basis for det vildt gode humør, når man har ondt. Til gengæld har jeg som jeg nævnte verdens bedste Wayne til at hjælpe mig. Det er meget at være taknemmelig for, og det er jeg! Tak Wayne!

I fredags fik vi i stalden og alle andre der kendte denne dejlige dame en forfærdelig nyhed, at hun var gået bort alt, alt for tidligt. Vi vidste godt, hun var syg, men havde dårligt fordøjet nyheden om, at det var alvorligt, før hun gik bort. Med tanker på de smerter, hun har haft, var det nok godt for hende, men helt forfærdeligt for hendes efterladte.

Dårligt når vi at “synke” denne nyhed før, vi mandag skal forholde os til, at en af vores jockeys er kommet rigtig slemt til skade i et trafikuheld. Heldigvis gik det bedre end først frygtet.

De planer, jeg ellers havde for weekenden blev skudt i sænk, og jeg fik så til gengæld lavet en masse her. Ellers er tiden gået med – tjah, hvad kunne I forestille jer. Heste, heste og mere heste. Hvis ikke, som når forleden, hvor jeg gik tur med Kicker for første gang i lidt tid, og ellers i stalden og sidste men bestemt ikke mindst, når jeg har ordnet fotos her. Det går der rigtig meget tid med.

Jeg elsker min tid i stalden med alle de mennesker, jeg holder af og ikke mindst hestene selvfølgelig, og så gør det ikke så meget, at jeg ikke skal på sommerferie. Sålænge vejret her er hæderligt, er her jo også dejligt. Jeg satser stadig på lidt uflugter indimellem, men indtil nu er det ikke blevet til det vilde. Vi ser, hvordan det går. Fotoet er fra min tur til York Stutteri. De fotos sidder jeg netop nu og “nørkler med”. Så mere om det senere.

En sandhed med modifikationer

Man plejer at sige, at intet nyt er godt nyt. Ikke helt rigtigt. I flere tilfælde, jeg er stødt på, at intet nyt er langtfra, at være godt nyt. Min relative “tavshed” her, er heller ikke nødvendigvis udtryk, for godt nyt, eller nyt i det hele taget. Men der er masser af nyt, det er bare ikke alt, jeg skriver om her, og så er der også lidt dårligt nyt. Dog er det rimeligt sikkert, at er jeg stille, er det sjældent godt nyt.

Jeg har en ryg, der er gået “i smadder” som jeg også var inde på i mit seneste indlæg. Det gør ikke for den mest interessante læsning og slet ikke tilværelse, når man dårligt kan gå. Jeg havde besøg af min “helt egen” (desværre ikke helt) afrikanske massør forleden, og jeg skal da love for, at han er effektiv. Det vidste jeg nu godt, for jeg kender ham så udemærket fra hans arbejde med hestene. At han så også kan mennesker, er jeg kun glad for.

Han er den eneste, jeg betror min efterhånden noget hærgede krop. Jeg har været til mange fysioterapeuter, og det er de færreste, der har vidst, hvad de gjorde i forhold til mig og min skæve ryg, og de problemer det giver – helt udover, at jeg også er hypermobil – Wayne stoler jeg 300% på, og det har da også allerede hjulpet. Det har vist sig, at jeg har betændelse i en muskel der ligger ret dybt lige ovenpå min iskiasnerve, og hele min ryg og hele min muskulatur var som en flitsbue. Jer der har prøvet noget lignende ved, hvor ubehageligt og smertfuldt den slags kan være.

Jeg laver øvelser, jeg har fået, og så skal jeg se ham igen, formentlig i næste uge. Men lige nu er jeg så byldeøm, hvor han har haft fat, at det lige må vente lidt. For når han tager fat, gør han det grundigt. Jeg var helt udmattet ovenpå den omgang og sov det meste af dagen, efter han gik, men hvis det bare hjælper, så er det okay.

Ellers sker der ikke det vilde. Eftersom jeg næsten ikke har kunnet gå, har jeg koncentreret mig om at ordne ting her på computeren – ikke mindst fotos, som jeg har så mange og nye af, at jeg næsten er ved at brække mig. Det lyder ikke pænt, men jeg fik taget alt, alt for mange senest, så jeg betaler prisen. Jeg elsker resultatet, men det kræver ufattelige mængder arbejde at sortere, og uploade til diverse. Men det må komme, som det nu kan, jeg kan ikke mere end jeg kan, og døgnet har stadig kun 24 timer, selvom jeg godt kunne bruge meget mere. Jeg har jo så også det problem, at mit hoved indimellem står helt af, og så er det, ikke computeren, jeg skal sidde og rode med.

Ellers har dagene været fyldt med terror, bomber, dødsfald m.m. i medierne. Man bliver da noget træt og ked af det hele. I dag var det historien om et 2-årigt barn, der ulykkeligt var blevet dræbt på Vestre Kirkegård, der gjorde mig helt vildt ked af det. Hvordan hulen det kunne ske, forstår jeg ikke, men det har kun kunnet lade sig gøre ihvertfald, hvis forældrene har ladt barnet ude af syne. I mit hoved slipper man ikke et barn på 2 år løs, sådan et sted – ikke så meget som et minut. Skrækkeligt er det. Det lader til, at forældre nu om stunder falder i to grøfter, enten passer de slet ikke på dem, eller også forkrøbler de dem fuldstændig og overpylrer. Men at holde nøje øje med en 2-årig falder ikke ind under “overpylren”!

Der er ikke galop i weekenden, så der bliver plads til lidt andet og blandet andet skal jeg se min far og min søster til lidt hyggeligt samvær. Det er ved at være noget siden, så det glæder jeg mig til. Lige nu er vi ved at drukne i regn, men det er godt for banen – ja man er vel galoptosset!

Forsinket fødselsdag

En fødselsdag kan ikke rigtig være forsinket. Fejringen kan være det, og det var den sådan set heller ikke, men jeg fik en forsinket fødselsdag. Det var dels jeg, der vildfarent troede at mødetiden var fleksibel, men det viste sig så, at det havde jeg misforstået og dels trafikken. Men det værste var turen derop, som tog 1½ time istedet for lige knap en time, og som var hovedårsagen til, at jeg blev temmelig forsinket.

I forvejen er det længere, end jeg bryder mig om at køre, og med en fart af 10 km i timen meget af tiden på vej derop, nåede jeg Roskilde Syd på en time. En tur der normalt ville tage ½. Efter der begyndte man at kunne køre til, og det gjorde jeg så og nåede også frem, men pyh!! Turen føltes 3 gange så lang, som den var – ganske forfærdeligt. Da jeg nåede frem, fortalte Sandie, at var jeg bare kørt 1 time før, havde der intet problem været. Det gør jeg en anden gang, der er sikkert.

Vel fremme var der lagkage og boller og masser af søde mennesker. Senere fik vi lidt mad og sludrede videre. Jeg kørte hjem ved 22-tiden, og det var SÅ flot. Jeg elsker skyer og der var de flotteste formationer. Til gengæld var jeg rystet over folks kørsel. Ikke at der næsten var noget trafik før jeg nærmede mig Taastrup. Men så kom der altså også den ene bil efter den anden susende med fart, så jeg blev helt skræmt over det. En kørte ud i rabatten ved autoværnet i midten og jeg var næsten sikker på, at det ville gå galt, men det gjorde det heldigvis ikke, hvad jeg så. Og i det hele taget kørte folk så stærkt, at havde ordensmagten været til stede, så var der røget nogle kørerkort.

Men helt i tråd med mine observationer – da jeg nåede afkørslen til Jægersborg holdt der netop to ungersvende, kørt ind i autoværnet.

Dagen i dag har været brugt på rengøring, og senere galop på banen, og jeg er træt nu. I tråd med, at jeg var forsinket og helt bombet på den tur, fik jeg ikke stoppet for at tage fotos, som jeg ellers gør og selve fødselsdagen var indenfor og uden heste (bortset da vi var en kort staldrunde og da vi fodrede til aften), så derfor er der ikke flere fotos. Men du kan kigge her og se lidt, fra sidste år på samme dig, hvor jeg også besøgte Sandie.

En lorteryg – direkte citeret!

Nå, hvis ikke der er det ene, er der det andet. Det er lidt min egen skyld. Jeg ved godt, min ryg er svag og at jeg ikke skal løfte på noget. Til information, så løfter man og står i en meget, meget uheldig stilling, når man renser hove på hestene. Rykker de så i benet samtidig, så kan man godt regne ud, at ryggen kan (hvis man er uheldig, som jeg selvfølgelig skal være) få et knæk.

Et sådant knæk fik min for nogle uger siden. Og jeg troede egentlig, vi var ovre det “pjat”! Oh was I wrong! Fredag var jeg jo som det vides (ja fotos kommer) på følbesøg og gik rundt oppe på York i 4 timer. Så var der et hvil lørdag, hvorefter jeg tog til løb, hvor jeg jo også pisker rundt og står hele dagen. ¨

Lige pludselig gik ryggen og især min venstre hofte helt amok, og gjorde så ondt, at jeg dårligt kunne gå. Det var ikke lige tidspunktet – ikke at det nogensinde er, men …Nå jeg overlevede og var da også i stand til, at få en drink på banen og senere en i stalden, men godt havde jeg det ikke.

Til sådan helt almindelig oplysning, så er det lige tosset og den søde læge måtte spørges! Han sagde simpelthen, at jeg har en lorteryg! Det ved jeg så godt, for jeg har jo ondt i den hele tiden mere eller mindre, og nu er det så MERE kan jeg sige.

Han trykkede og undersøgte og jeg sad næsten oppe under loftet så ondt gjorde det. Og jeg er normalt ikke pivet. Han mener at en ryghvirvel måske har været hoppet ad led. Hele ryggen er en stor knude af spændinger. Så nu hedder den massive mængder af smertestillende og muskelafslappende, og så skal jeg til fys for at få løsnet op. Suk! Jeg har nu konkluderet: Ikke mere hovrenseri til mig! Det er simpelthen ikke det værd.

Foto er fra søndag, hvor jeg jo som bekendt var flittig. Det er en ny meget up-coming jockey Fredrik Janetzky, som er rigtig dygtig. Her på en favorithest – Einsteins Folly (IRE), der sluttede 3.

Fantastisk dag – 2 ud af 3


Karmastrikesback/Per-Anders Gråberg og Stinger/Carlos Lopez i benhård fight til stregen Karma vandt”

Det er ikke længe siden, jeg kom hjem fra banen og dernæst stalden. I dag var der i den grad basis for en lille snak og et glas efter løb. Hele to sejrende heste, og hvilke sejre. Det er altid dejligt, når hestene går godt, men i nogle tifælde, er det altså bare ekstra dejligt og dem havde vi to af. Den eneste, der ikke vandt, var Stinger ovenfor, men som det også ses her, var han meget, meget tæt på og ingen klager på det. Så en dejlig, dejlig dag.

Vejret var næsten for varmt og de skyer de havde truet med eller rettere som jeg ser det lovet, udeblev eller var ihvertfald for langt fra banen. Det var monstervarmt, men heldigvis ikke så slemt som i går, og der var en lille bitte brise, der gjorde det til at holde ud.

Nu er det jo sådan, at jeg var på tur i fredags, og det kan jeg godt mærke i min gamle krop, og at gå banen tynd i dag også, blev åbenbart for meget for min ene hofte, der nu gør så ondt, at jeg simpelthen ikke kan gå næsten. Og underligt nok den modsatte af, hvad der plejer at gøre ondt. Nu får vi se, om en nats søvn kan hjælpe eller hvad.

Det har været en skøn, skøn dag, og jeg vil som alle andre, gerne se alle fotos, men der er henved 1000 fra i dag. Og så lavede jeg lige et nummer, jeg heldigvis kun har lavet en gang før – jeg løb tør for fotos på mit memory card, og det lige før et storløb. Katastrofe. Jeg måtte slette og slette. Jeg må købe et større, hvilket jeg også har haft lagt an til, men aldrig fået gjort. Nu skal det være. Jeg klarede den, men hold nu lige op!!

Nu er der altså basis for en slapper for jeg er mast nu, udover at den hofte bare skaber sig. Den gør heldigvis ikke slemt ondt, sålænge jeg sidder, men jeg tror at ligge er nummer et lige nu. To be continued…….

Hingste, hopper og hedebølge

Jeg tror godt, vi kan blive enige om, at man næsten ikke tænker på andet end kolde bade og ditto drikkelse i disse dage. Jeg er ikke bleg for at kalde det hedebølge. Jeg havde lagt an til denne tur en uges penge, og jeg var glad for, at det var muligt, at jeg kunne starte dagen tidligt, således at jeg allerede var på York ved 8-tiden i morges. For op ad dagen bliver det jo ikke mindre varmt.

Min ankomst var ventet, og jeg fik anvisninger og en ide om, hvem der var hvor, og jeg kunne begynde dagens fotoshoot. Det kommer der meget mere om senere, men for nu, vil jeg bare give jer en lille forsmag på med et af dagens skud, som er Binary File (Nureyev – Binary), der får sit fredagsbad, og det nød han meget. Dem der synes, der er en lighed med noget andet, har helt ret, han er nemlig far til ingen andre end Kicker, og de er som snydt ud af næsen på hinanden. Når jeg skriver hingste, er det fordi Binary har to andre kollegaer udi avlshingsteforretningen.

At sige, jeg er godt brugt nu, er ikke løgn, og jeg vil hen og slappe helt af for resten af dagen. Og når jeg engang får overskud, så kommer der mere om dagen. Der skal lyde en stor tak til især Alexander og Karina, for at jeg måtte komme, og for fantastisk god behandling, og synet af alle de skønne heste. Jeg blev langt fra mæt af det, så de ser mig nok igen, hvis jeg kan snige mig til det. Også tak til resten af forsamlingen for en dejlig formiddag og for hjælp og gode snakke.

Efterfølgende kørte jeg min far til lægen og så hjem. Mens han var til lægen fik jeg en ide, og det var, at jeg synes, jeg skulle smage en Lydolph-is, for sådan en, har jeg aldrig fået. Hold nu op, den var god. Det var ikke isen, der hedder en Lydolpher,men “bare” en vaffel med 3 kugler. Jeg gav min far halvdelen og måtte smide noget ud – ingen kunne mere. Men den var rigtig god! Kuglerne var jordbær (superlækker med jordbærstykker i), lakrids og pistache. Nu står den på kolde bade og drikke til en kogende fotograf.

Sommerenergier

Dejligt opladet efter turen forleden ikke mindst til Hornbæk, har jeg haft et godt overskud de seneste dage. Dog kan jeg godt mærke, at jeg skal passer morderligt på ikke at “tikke over”, for så går det galt, det ved jeg godt. Dagen i dag har været brugt konstruktivt på oprydning, rengøring og meget mere og ikke mindst har jeg igen “hængt” i telefonen både til speciallægen for en tid (nej intet alvorligt, men noget der dog skal fixes), og så sidst og bestemt ikke mindst til TDC og Yousee. At sige jeg har et anstrengt forhold til begge etater efterhånden vil vist være en underdrivelse.

Det blev dog klaret, og så vidt vides er alt i orden den vej rundt nu. Så mangler jeg bare de sidste projekter her. Jeg arbejder mig stille igennem det, men der jo hele tiden udenoms, såsom fotoprojekter, der hober sig op. Jeg prøver ikke at stresse.

Der er løb på søndag med mange dejlige løb, og vi har også heste til start, så det bliver meget spændende. Så jeg må lige prøve at fordele energien så godt, jeg formår det. Kan godt mærke, jeg prøver at presse så meget ud af dagene her i det dejlige vejr som muligt, men det går ikke, at presse for hårdt. I mit system, avler tryk altså modtryk (som oftest).

I morgen skal jeg ned og have en dosis Kickerkys og dejligt samvær i stalden. Det er altså så dejligt og så må jeg se, hvor meget mere det bliver til. Indtil nu, har jeg ingen planer for sommeren, men jeg har en plan til vinter, og netop derfor ingen store planer her i sommer.

Men tiden løber fra mig, så skal jeg nå lidt af det, jeg havde tænkt indenfor landets grænser, så skal jeg da vist til at kigge nærmere på det. Foreløbig vil jeg ligge rent på min seng. Det er den sidste af dagens opgaver, jeg mangler før jeg kan smide mig og slappe af.

Hornbæk – da jeg endelig fandt det

Som jeg skrev i går, tog jeg et smut til Hornbæk. Det var alt i alt et sted, en dårlig ide og hvorfor det, skal jeg vende tilbage til.

Lad mig fortælle lidt om turen derop. Jeg kørte uden GPS. Det plejer jeg ellers ikke, men jeg havde begrænset med strøm på min telefon. Det var så en fejl mere, jeg lavede den dag, eller det snød mig rettere sagt. Nå, men eftersom jeg dog har en ide om, hvor Hornbæk ligger, så tænkte jeg, at det ikke kunne gå helt galt.

Det endte heller ikke helt galt, men jeg kom på et tidspunkt til et skilt, hvor der stod “Hornbæk 9 km” og så kørte jeg jo bare. Nu er km-tælleren på bilen ikke den optimale, så jeg kiggede ikke lige, hvor langt, jeg havde kørt og når så et T-kryds. Til højre, står centrum og til venstre mod Gilleleje. Hm, gode dyr var rådne som man siger Centrum af hvad og hvor lå Hornbæk lige i forhold til Gilleleje. Nå, jeg drejede mod Gilleleje. Det var så ikke rigtigt, for på vej i den retning møder jeg et skilt, hvor der står “Hornbæk 3 km” modsat vej af, hvad jeg kørte. Så kunne jeg jo godt regne ud, at jeg skulle have været til højre i krydset, men det er immervæk ikke tydeligt da.

Nå, men på vej retur kørte jeg lige ind på en parkeringsplads, for jeg øjnede sand og smukt vand for enden af vejen. Det var jeg glad for, at jeg gjorde, for de første første 3 fotos er derfra. Det øverste så med kig mod Gilleleje m.m, og det nederste mod Hornbæk by. Altså med andre ord, Centrum er altså Hornbæk centrum, hvor jeg så kørte ned, og tænkte, at Havnen da var til at finde. Den var pænt afskiltet, men så var næste problem at få en parkeringsplads. Ved et sandt mirakel fik jeg en og kunne gå en lille tur i byen.

Det er ikke svært at finde rundt i centrum som bestemt er til at overskue. Til gengæld er der masser af dejlige butikker at udforske og ligeledes cafeer og restauranter. Man kan altid holde sig orienteret via det gamle Hotel Trouville, som det da er lykkedes dem at ødelægge fuldstændig. Der skulle angiveligt på et tidspunkt, have været luksuslejligheder, men det projekt røg i vasken og lejlighederne var så dyre, at de ikke kunne sælges. Hvad planen er nu, kan jeg intet finde om. Synd det ikke er Hotel længere.

Jeg var meget varm til sidst, og ikke mindst træt. Så jeg måtte hellere se at køre hjem igen. Iøvrigt havde jeg en aftale senere også, så om ikke andet derfor, skulle næsen den anden vej. Iøvrigt glemte jeg at fortælle, hvad jeg opdagede på min tur på slottet. Jeg fumlede lidt med indstillingerne, og kom til at sætte kameraet på en indstilling, der slog blitzen til. Som I måske husker, så var den jo gået i udu, og jeg havde så galt været på farten for at få hjælp til at få den lavet. Nu virker den helt mirakuløst af sig selv igen. Dejligt, det er da en udgift, jeg så sparer.

Grunden til, at dette var en dårlig ide er, at jeg ved, at jeg ikke kan køre så længe. Jeg var allerede mast efter turen til Fredensborg og burde være kørt hjem der, men det gjorde jeg så ikke. Det betød, at turen hjem blev et helvede for mig, fordi jeg var så træt. Nu må jeg da for hulen snart kunne lære det. ….Men bortset fra det, så mener jeg, at man skal prøve at gribe den slags skønne dag med begge hænder, og lave noget dejligt.

Fredensborg Slot

Om slottet kort fra Visit Nordsjællands hjemmeside:

Haveanlægget er opført i 1700-tallet, i pompøs barokstil, kendt fra Versailles ved Paris. Senere blev haven delvist omlagt til en mere romantisk have med skov og søer. Haven er i de seneste år blevet ført tilbage til den oprindelige barokstil, med lange lindealléer som udgår fra slottet i stjerneform, der engang symboliserede den enevældige konges magt. De lange alléer munder ud i den idylliske Esrum sø og undervejs møder man en række nyrestaurerede historiske marmorskulpturer

Jeg tog på tur i går. For en gangs skyld, skulle der ske noget andet end heste, nu der ikke var løb. Normalt skyer jeg som pesten at lave den slags udflugter i en weekend, når hele familien “Gyldenkål” også skal, men nu var vejret helt fortryllende, og så greb jeg den med begge hænder. Ikke dælme om jeg ville sidde her bag skærmen en så flot dag. Først havde jeg egentlig tanker om noget helt andet, som faktisk også var heste. Men da jeg ikke hørte retur på det, måtte jeg jo finde på noget andet. En veninde og jeg havde for noget siden talt om Fredensborg Slot, og jeg havde faktisk ikke været der. Vi aftalte, at vi skulle derop sammen, og det skal vi bestemt stadig.

En stor del af haven er kun åben i juli, ligesom der er guidede ture indenfor, så der er masser af mere at se. Nu var det bare lige for at få en fornemmelse af det, og så gå en tur i noget af den del af parken, der er åben hele året. Og det gjorde jeg så. Man kan gå ind to veje, og jeg gik så til venstre ved is-huset. Det er Skipperallé som fører ned til bådhuset som også ses på fotos, ligesom der også er en restaurant.

Da det var set, gik jeg op og så sandstensskulpturerne i “Nordmandsdalen”, der forestiller norske og færøske bønder og fiskere. Så var jeg også ved at være noget træt. Det var meget, meget varmt. Jeg var glad for, at jeg kom så relativt tidligt, for det var tydeligt, at da jeg nåede slotspladsen var det turisttid en masse. Det havde sin forklaring fandt jeg ud af – som det ses var der gardeskifte lige der, og det fik jeg også fotos af. Jeg havde ondt af de stakler i alt det tøj og ikke mindst huerne!! Jeg fik mig en champagnebrus at køre på og så var det jeg tog en dum beslutning. Jeg kørte til Hornbæk.

Ud og spise og dagens motion

Læs resten