Weekendhilsen

Så ramte vi weekend – igen var jeg lige ved at sige! Tiden går alt for stærkt,og jeg halter bagefter, så godt jeg kan.

I ugen der er gået, er min far kommet på et genoptræningscenter, og så må vi se, hvordan og hvorledes. Selv er jeg ved, at være over grænsen for, hvad jeg kan magte, men det kommer der en løsning på snarest.

I morges kunne jeg dårligt gå. Heldigvis er det sjældent, jeg har de der voldsomme smerter i hoften, men i dag var det helt, helt galt. Så galt, at jeg måtte have de stærke, stærke piller i sving, og så kan jeg så blive smådårlig af dem også. Så det er sådan lidt pest eller kolera, at tage dem. Men i dag gjorde jeg så. Det betød så også, at jeg sov det meste af eftermiddagen.

Foto er af to smukke murstenshuse, Emil og jeg kom forbi i dag, og en forhave, der rent faktisk er det, en forhave bør være – en have og ikke en parkeringsplads eller en gold fliseørken. Det vinder desværre fremmarch, ligesom folk helt har glemt en tradition for smukke murstenshuse i Danmark. De skal med fandens vold og magt enten vandskures eller pudses til ukendelighed og meget, meget ofte er det gyseligt. Disse to uspolerede perler mødte jeg dog i dag, men tro mig, de skal nok blive ødelagt henad tid.

Efter jeg havde gået aftenturen med Emil, fik mens det endnu var godt vejr ryddet op på mine altaner, vandet blomsterne der, og plantet lidt om og fejet. Det var skønt at få gjort og så lavede jeg en gang, “hvad køleskabet bragte” med nudler til. Nu sidder jeg så her, godt og vel brugt op, men jeg ville ikke undlade at ønske jer en god weekend.

Årets Kongelige foto

Dagen i dag startede tidligt. Op og give Emil mad og så læssede jeg ham i bilen og kørte mod stalden. Vi defilerede lidt rundt og så gik vi en pæn tur i Dyrehaven. Så var vi i stalden til henad 9.30-tiden og så drog vi hjemover. Jeg skulle have pakket en gave ind til dagens fødselar, og ned og aflevere den – var meningen, og så ville jeg lige kigge til far også. Første mission var umulig, for der var ingen i stalden, da jeg kom derover klokken 10.15, men jeg så jo Gert senere, og kunne give ham der så. Altså gik turen til far. Han var noget træt og sov faktisk da jeg kom, så det blev et kort visit.

Så drønede jeg hjem og fik lidt mad og så var det alligevel ved at være tid til, at jeg skulle på banen, selvom jeg egentlig synes, jeg havde god tid.

I dag var det så Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte’s Ærespræmie, der skulle rides af kvindelige amatørryttere, og som vanligt var Prinsessen til stede for at overrække prisen.

Hesten der vandt hedder Finn Ind Again, og han har været en meget stabil hest gennem årerne, og det var ham velundt at vinde. Som det ses, er han også en meget smuk hest desforuden.

Da jeg endelig landede her (jeg sprang sidste løb over, af hensyn til Emil), var jeg dælme noget træt, men jeg gav ham mad, og så drog vi ud på en times gåtur. Om ikke andet, har jeg godt af det.

Det var skønt at komme ned og hilse på alle dernede og jeg nød at tage fotos som altid. Nu forestår det store sorteringsarbejde, men jeg har dog ikke taget mere end 500 fotos i dag, og der ryger en del i 1. sortering.

Der kom et par dryp på banen, og alle holdt vejret, men det blev ikke til mere. Da Emil og jeg var ude, begyndte det igen at dryppe og vi nåede lige hjem så begyndte det at regne rigtigt og det gør det så stadig. Jeg ser frem til at hygge mig her i morgen med Emil, fotos og hvad der nu falder for. Lige nu skal jeg have mad – en spændende opskrift fra en ny kogebog, men mere om det senere. Rigtig god weekend til jer.

Som at have små børn

Jeg begynder langsomt at forstå, hvorfor folk med små børn har så svært ved, at få noget gjort. At have en hund, er lidt det samme. Den skal ud x-antal gange om dagen og have mad også. Al planlægning skal være rundt den og at den ikke skal være alene for længe.

I dag har jeg så ladet Emil alene en del af dagen. Det er jeg jo pisket til, hvis jeg ikke skal blive helt sær. Så jeg var nede og gå en tur med Kicker i dag, sammen med Susie og Indigo. Dejligt, dejligt bortset fra, at vi var ved at blive ædt af myg, eller hestene var. Det synes de så knap så godt om. Kicker skubbede til mig og gned hovedet op ad mig, som om han ville sige “så gør dog noget”! Vi må have gang i noget insektbalsam af en slags.

Da jeg havde været i stalden susede jeg op til min far, som heldigvis havde det bedre end i forgårs, men godt, godt er det stadig ikke, og han får da også stadig ilt og maske, ligesom han har ganske meget vædske i kroppen. Men humøret var klart bedre og han fik flere besøg. Så da jeg havde været der lidt, lidstede jeg af igen, netop af hensyn til Emil. Han virkede ikke ked af det, da jeg kom hjem, heldigvis. Nu har vi lige været i Meny og hente et par småting og stå udenfor butikken, kan han altså sagtens. Det er ellers ikke noget, jeg er meget for, men lige nu var jeg nødt til at kombinere tingene.

At sige jeg er træt, gør det ikke. For mig bliver det her jo mere end en arbejdsdag, hvilket jeg slet ikke kan holde til. Men det er jeg jo nødt til lige p.t. og det er uagtet alting for meget. Så nu vil jeg have et bad, for det har jeg i skrivende stund 18.44 stadig heller ikke fået, og så vil jeg have en købepizza. Overskuddet til at lave mad er der ikke og hvornår skulle jeg lige have haft tid til det? Og sådan går mine dage lidt p.t. I morgen skal jeg intet andet end netop lave mad, rydde op og gøre rent – og selvfølgelig gå med Emil!

Blomstervanding, hospital/klinik x2 og endelig den der ovn

Det har været en travl dag. Jeg så pludselig i går aftes, at min ovnleverandør havde skrevet, at de ville komme i dag, om jeg var hjemme. Det var jeg da, men det kom lidt an på, hvornår eftermiddag var, for jeg havde lavet en aftale med Dyrlægen også. Det havde jeg fordi Emil (fars hund) havde nogle ulveklør så lange, at det på ingen måde længere kunne udsættes at få dem klippet. Altså skulle vi det 13.30. Det endte med, at de ville komme efter 15.

Inden det, skulle jeg nå at stryge et par bukser til min far, vande hans blomster og besøge ham på hospitalet. Jeg nåede det hele, og fandt far havde noget lettere ved at få luft i dag og uden ilt, og det i sig selv, var da positivt.

Så var det næsen hjemover og så hente Emil og suse op til Dyrlægen. Han var meget lidt begejstret for at være der, men klør blev klippet, men de måtte være to kvinder høj for at holde og klippe og alligevel var det svært. Men gjort blev det og vi kunne køre hjem – mission acomplished.

Så skulle vi bare vente på ovnen og jeg var lige ved at blive nervøs for, om de kom, men lige som jeg havde skrevet til dem, kom den. Nu skal jeg bare have sat den op, og dermed skal jeg også have flyttet rundt og taget nogen ting ned af væggen, hvor den skal stå og flyttet fjernsynet. Så jeg behøver ikke kede mig, ganske som altid. Men det er da et hyggeligt projekt at komme på plads, men jeg skal bruge hjælp til at flytte rundt på møbler etc. Men det løser sig også.

I morgen er der foreløbig kun en ting på programmet og det er et visit til den søde læge for lidt opfølgning. Og så håber jeg, at få skrevet videre på fortællingen fra London.

London – onsdag den 27. maj

Jeg havde sørget for at booke billetter, så jeg ikke skulle for tidligt af sted. Det er sådan en “note to self”, som man laver henad vejen, hvor man konstatere, at det bare ikke virker for en. Det stresser mig totalt ud, og så er det bedre at vente til senere på dagen. Ulempen er så, at man et sted mister en dag, men jeg havde så bare booket en dag ekstra, og så går det jo lige op.

Da jeg ankom tog jeg “Tuben” til King’s Cross, og der hentede Theresa mig. Man kan gå derfra, til hvor hun bor. Man kan også tage et stop mere med “Northern line” og stå af på “Angel” som stationen hedder. Men lige der gik vi så. Først var vi hjemme med min baggage, og så daffede vi afsted for at få mad.

Det viste sig, at Theresa havde set, at der i nabolaget lå en vegetarisk restaurant, som skulle være rigtig god. Kigger man på websiden, får man også det indtryk, at det er en rigtig god restaurant. Her er ordet “har været”. For stedet har vist nok skiftet ejer, og prisen passer heller ikke mere, ligesom adressen på visitkortet (til hjemmesiden) også er forkert. Desværre passer lovprisningerne heller ikke længere. Det var ganske enkelt næsten uspiseligt. Maden var kold for stor dels vedkommende. De sprøde løgringe etc. var ikke sprøde, men seje og kedelige og i det hele taget var det et sjusket og trist indtryk buffetten gjorde, ligesom man altså ikke kommer gammelt brød i retterne for at fylde op, og så serverer (hvis jeg husker ret), mindst to andre slags brød ved siden af. Det var bare meget langt fra, at være godt nok. Så vi anbefaler bestemt ikke, og skal restauranten leve op til de lovprisninger, den før har fået, så skal der strammes gevaldigt op.

Efter maden gik vi hjem, jeg var træt og vi sludrede og drak en kop te, da vi kom hjem og så drønede jeg i seng.

Pinsebekymring

´

Søndagen er mest gået med at ordne fotos. Min store bekymring er, at jeg simpelthen af helbredsmæssige årsager kommer til at skære ned på det. Jeg kan simpelthen ikke holde til det, og mit hoved står helt af, når jeg skal ordne fotos så længe, som det kræves for bare at være nogenlunde “med”.

Men realiteten er, at jeg er så helt og aldeles lysår fra at være med. Jeg har hundrevis, hvis ikke værre antal fotos liggende, der skal ordnes – ikke bare heste, men helt generelt fra min tur til Berlin og den fra Cambridge også bare for lige at nævne lidt. Jeg tror simpelthen, jeg er nødt til at slå bremserne i med hestefotograferingen, for at prøve at komme lidt med og ikke gå til af stress over alt det, jeg har liggende. Det skal nemlig ikke være stress, men en fornøjelse.

Nu vil jeg glæde mig til min tur til London og til at fotografere også, og så må jeg tage det op igen, men hovedet er bare ikke godt, og der er intet, jeg kan gøre ved det – desværre!

I morgen står den på pakning og så kommer min veninde til middag – så nu vil jeg ikke tænke mere i fotos. Rigtig god Pinse til jer!

The Kingdom Tenors

Jeg ser ikke de her talentshows, men igen og også der er facebook god, for den skal nok få gjort opmærksom på de her numre, der er værd at høre. I forvejen elsker jeg dette nummer og jeg må sige, at denne version gav mig en klump i halsen – ja jeg ved det, jeg er et gammelt fjols, men sådan er det så – absolut værd at lytte, så gør det lige. Selv Simon Cowell er mundlam, og der skal noget til!

London here I come!

Dagen i dag blev så den, hvor jeg endelig fik taget mig sammen til at få bestilt billet til London. Min søde veninde derovre, er klar til at modtage mig og alt er klappet og klart – eller sådan da, jeg skal jo lige pakke også, men det er der også råd for.

Elsker hele processen med at planlægge og klargøre, men jeg får også rejsefeber, hvilket er helt åndssvagt, for jeg klarer mig jo fint, når det først er. Når jeg kan klare mig i byer som New York og Berlin, så kan jeg helt bestemt i London, hvor jeg har været en million gange før. Det er godt nok ca. 15 år siden sidst, hvis ikke mere, men sproget er da det samme og det kan jeg altså godt. Så pjat med mig.

Glæder mig til at se og ikke mindst også fotografere i London, for det bliver med helt nye øjne, jeg gør det, og det bliver en kæmpe fornøjelse også. Og selvfølgelig at se min søde veninde, jeg ikke har set længe. Derudover har jeg allerede lavet aftaler med to andre venner om at mødes derovre. Det bliver bare godt.

Der skrives lister i lange baner om steder, der skal besøges, mad der skal spises og uha, det bliver dejligt!! Fotos, er lånt hos Wikipedia, nu når jeg ingen har selv endnu!

Glædelig Mors Dag

Jeg har ikke min mor og fejre i dag. Det er noget, der er svært hvert år. Det skal dog ikke forhindre mig i, at ønske alle mine dejlige veninder og læsere, der er mødre en glædelig Mors Dag.

Til dem og alle andre, ønsker jeg jer også en dejlig dag med jeres mor, hvis I har muligheden for at fejre hende.

Hvad kan være mere naturligt end at vise alletiders dejligste Kicker og hans mor Munay.

Lavprofillørdag

Det har været en lørdag med helt lav profil. Det ligner ikke mig, og da slet ikke på en løbsdag. Det var af tvingende nødvendighed desværre. Helbredet driller lige p.t., og uden at gå i detaljer, så var der ikke andet for, end at blive hjemme. At vejret stod på blæst og ovenikøbet regn, gjorde den beslutning noget lettere at håndtere. Det er ingen hemmelighed. Jeg fulgte dagens stjerner på computeren.

Mens jeg nu sad her alligevel fik jeg bedrevet lidt alligevel, selvom hovedet bestemt ikke var glad for det. Det falder mig svært bare at siddde og lave ingenting, når jeg nu har så meget, der skal ordnes.

Nu er det stået af, og nu skal jeg bestemt ikke lave mere. Men nu har jeg også været lidt flittig i dag faktisk, og især når jeg tager i betragtning, hvordan jeg egentlig har haft det. I morgen står den således på afslapning.

Dagen har udover galop bragt lidt ærinder for min hr. fader og lidt indkøb. I morgen håber jeg vejret bliver til lidt altanhygge. Vi må se. Jeg ønsker jer ihvertfald en dejlig weekend.

Fotoet er af min øjesten Neppe, som jeg ikke kan forstå, har været væk så længe. Han er ofte tænkt på og lige elsket i sin himmel. Han ville være blevet 14 i dag.