Pinsebekymring

´

Søndagen er mest gået med at ordne fotos. Min store bekymring er, at jeg simpelthen af helbredsmæssige årsager kommer til at skære ned på det. Jeg kan simpelthen ikke holde til det, og mit hoved står helt af, når jeg skal ordne fotos så længe, som det kræves for bare at være nogenlunde “med”.

Men realiteten er, at jeg er så helt og aldeles lysår fra at være med. Jeg har hundrevis, hvis ikke værre antal fotos liggende, der skal ordnes – ikke bare heste, men helt generelt fra min tur til Berlin og den fra Cambridge også bare for lige at nævne lidt. Jeg tror simpelthen, jeg er nødt til at slå bremserne i med hestefotograferingen, for at prøve at komme lidt med og ikke gå til af stress over alt det, jeg har liggende. Det skal nemlig ikke være stress, men en fornøjelse.

Nu vil jeg glæde mig til min tur til London og til at fotografere også, og så må jeg tage det op igen, men hovedet er bare ikke godt, og der er intet, jeg kan gøre ved det – desværre!

I morgen står den på pakning og så kommer min veninde til middag – så nu vil jeg ikke tænke mere i fotos. Rigtig god Pinse til jer!

The Kingdom Tenors

Jeg ser ikke de her talentshows, men igen og også der er facebook god, for den skal nok få gjort opmærksom på de her numre, der er værd at høre. I forvejen elsker jeg dette nummer og jeg må sige, at denne version gav mig en klump i halsen – ja jeg ved det, jeg er et gammelt fjols, men sådan er det så – absolut værd at lytte, så gør det lige. Selv Simon Cowell er mundlam, og der skal noget til!

London here I come!

Dagen i dag blev så den, hvor jeg endelig fik taget mig sammen til at få bestilt billet til London. Min søde veninde derovre, er klar til at modtage mig og alt er klappet og klart – eller sådan da, jeg skal jo lige pakke også, men det er der også råd for.

Elsker hele processen med at planlægge og klargøre, men jeg får også rejsefeber, hvilket er helt åndssvagt, for jeg klarer mig jo fint, når det først er. Når jeg kan klare mig i byer som New York og Berlin, så kan jeg helt bestemt i London, hvor jeg har været en million gange før. Det er godt nok ca. 15 år siden sidst, hvis ikke mere, men sproget er da det samme og det kan jeg altså godt. Så pjat med mig.

Glæder mig til at se og ikke mindst også fotografere i London, for det bliver med helt nye øjne, jeg gør det, og det bliver en kæmpe fornøjelse også. Og selvfølgelig at se min søde veninde, jeg ikke har set længe. Derudover har jeg allerede lavet aftaler med to andre venner om at mødes derovre. Det bliver bare godt.

Der skrives lister i lange baner om steder, der skal besøges, mad der skal spises og uha, det bliver dejligt!! Fotos, er lånt hos Wikipedia, nu når jeg ingen har selv endnu!

Glædelig Mors Dag

Jeg har ikke min mor og fejre i dag. Det er noget, der er svært hvert år. Det skal dog ikke forhindre mig i, at ønske alle mine dejlige veninder og læsere, der er mødre en glædelig Mors Dag.

Til dem og alle andre, ønsker jeg jer også en dejlig dag med jeres mor, hvis I har muligheden for at fejre hende.

Hvad kan være mere naturligt end at vise alletiders dejligste Kicker og hans mor Munay.

Lavprofillørdag

Det har været en lørdag med helt lav profil. Det ligner ikke mig, og da slet ikke på en løbsdag. Det var af tvingende nødvendighed desværre. Helbredet driller lige p.t., og uden at gå i detaljer, så var der ikke andet for, end at blive hjemme. At vejret stod på blæst og ovenikøbet regn, gjorde den beslutning noget lettere at håndtere. Det er ingen hemmelighed. Jeg fulgte dagens stjerner på computeren.

Mens jeg nu sad her alligevel fik jeg bedrevet lidt alligevel, selvom hovedet bestemt ikke var glad for det. Det falder mig svært bare at siddde og lave ingenting, når jeg nu har så meget, der skal ordnes.

Nu er det stået af, og nu skal jeg bestemt ikke lave mere. Men nu har jeg også været lidt flittig i dag faktisk, og især når jeg tager i betragtning, hvordan jeg egentlig har haft det. I morgen står den således på afslapning.

Dagen har udover galop bragt lidt ærinder for min hr. fader og lidt indkøb. I morgen håber jeg vejret bliver til lidt altanhygge. Vi må se. Jeg ønsker jer ihvertfald en dejlig weekend.

Fotoet er af min øjesten Neppe, som jeg ikke kan forstå, har været væk så længe. Han er ofte tænkt på og lige elsket i sin himmel. Han ville være blevet 14 i dag.

Nu uden sting

Det har været en skøn dag, hvor jeg har lavet lige, hvad jeg har haft lyst til, når jeg har haft det. Værdien af det, kan ikke overdrives i min situation. Jeg kan næsten mærke stenen, der løfter sig fra mine skuldre, så snart jeg ikke har presset ved at skulle noget. Der skal desværre ikke ret meget til, før jeg stresser.

Så hvad har jeg så lavet? Jeg har hygget mig med at få nogle indlæg færdige herovre og så har jeg været til lægen og få taget sting ud af kinden. Det var lægen selv, der gjorde, og jeg har uhørt tillid til ham og hans evner, helt bortset fra han bare er superbehageligt selskab. Hvis ikke det var fordi, jeg render nok til lægen, så skulle jeg vist til at være syg lidt oftere, bare for at møde lægen *host*. Det kunne jeg så aldrig finde på, men når nu man har behov rimeligt ofte, er det jo bare skønt, at man finder behag i lægen også. Det må da siges, at være at få det bedste ud af noget skidt. For at arret skal blive ved at være superfint (det er det), så skal jeg gå med plaster i 3 mdr. og det gør jeg så. Ingen grund til at få et grimt ar midt på kinden.

Sådan er dagen gået så fint, og nu vil jeg gå ud og koge lidt pasta, og så spise den pastasauce, jeg fik til overs i går. Og så vil jeg iøvrigt slappe af.

Som en sidebemærkning vil jeg også her lige sige tak til alle, der har spurgt til far, mens han var indlagt. Han har det godt, men er meget træt ovenpå hele denne omgang, men det er vist naturligt nok. Jeg har bragt alle hilsener og gode ønsker videre, og vi sætter stor pris på. Tusind tak allesammen.

Fantastisk flot, men stadig køligt

Det er så fantastisk smukt derude lige nu. Også derfor har jeg jo svært ved, at lade være, at tage kameraet med mig, når jeg går ud. Lige nu går jeg så også ud, langt, langt mere end jeg plejer, og det er vitterligen at give mig selv (flere) grå hår, for der er altså kun 24 timer i et døgn.

Jeg hænger i en tynd tråd med hund, mit helbred, hospitalsbesøg og alt det, jeg gerne vil nå. Det lader sig ikke gøre, sådan er det, men jeg forsøger, så godt jeg kan. Det gør ikke livet lettere, at der pludselig skal rives tid ud til hundluftning etc. Oveni, at jeg bliver ekseptionelt træt – mere end allerede, og Guderne skal vide, også det er slemt nok. Men det må gå sin gang.

Meningen var, jeg nu skulle stå med det ene ben ude af døren på vej til London. Men sålænge far er på hospitalet, kan jeg ikke planlægge noget som helst, og lige nu har jeg heller ikke kræfterne. De overordnede planer er sådan set på plads, men detaljerne skal også, og ikke mindst, skal jeg jo også have en billet. Lige nu må jeg tage det en dag ad gangen. Heldigvis løber min veninde derover jo ingen steder, så jeg når det nok. Jeg vil bare helst derover inden, det bliver for varmt.

Søndagen er gået med, at ordne fotos fra gårsdagens løb og gå tur med Emil, ikke meget andet og så fik jeg igen en middagslur, men er stadig træt. Så hvorvidt morgendagens planer, bliver til noget ved jeg ikke, for jeg skal også besøge min far og et ærinde for ham. Og som altid er der grænser for, hvor længe jeg kan være fra Emil.

Det er noget bøvlet at finde ud af temperaturen, der svinger ret så kraftigt. På banen var det i går morges bidende koldt, hvorimod det senere på dagen til løb var alt for varmt, med alt det tøj, jeg havde på. Så jeg måtte frekventere det lille hus og afklæde mig et lag. I dag var det samme historie, koldt i morges, men varmt op af dagen, når solen fik magt. Jeg har selvfølgelig flere fotos fra vores gåtur i dag, hvor vi mødte nogen smukke firbenede og en vi kender. Men nu vil jeg ind og slappe af, og så må I have tilgode.

En dejlig slutning på dagen

Dagen startede ikke på de bedste noter, men til gengæld sluttede den rigtig godt. Emil og jeg var lige forbi stalden til morgen og på banen også selvfølgelig. Det kunne vi jo lige så godt, ud skulle han jo. Så kørte vi hjem og jeg gjorde klar til at tage på banen. Løbene starter så tidligt, at man faktisk er nødt til at slå morgenmad og frokost sammen stort set til en brunch. Som sagt så gjort.

Som det ses vandt verdens dejligste Kicker i dag. Ikke bare han vandt, han vandt med ihvertfald 3 længder, måske endda 4, altså en meget overbevisende sejr. Alle var glade, og det er lige før jeg tror selv konkurrenterne var. Han er bare fantastisk, og reddede ihvertfald min dag, som så ofte før med sin blotte tilstedeværelse. Nu varer det aldrig før, jeg skal ud og gå i den grønne skov med ham. Jeg skal lige have fjernet stingene i ansigtet, og så er vi klar.

Nu er det ovenikøbet lykkedes mig at få støvsuget og jeg vil slet ikke gå i detaljer med, hvor meget det trængte, men superskønt at få gjort. Så nu skal jeg bare give Emil mad, gå med ham, og så kan vi hygge for resten. God aften til jer!

Når man IKKE sætter farten ned

For et par dage siden, landede jeg ved stalden og ved første øjekast (jeg var i bil selv), så det ud som om, den bare holdt der, den fine BMW. Ved nærmere eftersyn, kunne jeg så se, at det ikke var et tilfælde af motorstop, men tværtimod et uheld.

Det er for os, der kommer der ofte, ret så velkendt, at de 40 km i timen, som er anbefalet rundt svinget på Klampenborgvej lige ved Enghavelyst og Røde Port, IKKE er for sjov. Svinget er langt skarpere end de fleste tror og rigtig, rigtig mange kører alt, alt for stærkt lige der. Så sent som igen i går, så jeg en kæmpe lastvogn med anhænger, der for sent opdagede, hvor skarpt svinget egentlig er, men som nåede at bremse ned. Forestil dig han ikke havde nået det!!

BMW’en her nåede det ikke og er skredet ud og har smadret sin højre forskærm og kølerhjelm til ukendelighed. Hvad der ellers er smadret, og om den nogensinde kommer ud at køre igen, ved jeg ikke, men det er en bil der fra ny som minimum koster omkring de 600.000,- kr.!! Synd og skam og rigtig farligt. Man kan tydeligt se, hvor stærkt autoværnet er, for sådan en bil vejer altså 1600 kg, så der er pænt med vægt bag, når den er drønet i autoværnet.

Dem som kender mig ved, at jeg efterhånden er ved at kaste op over trafikreguleringer, hvor det slet, slet ikke er nødvendigt, men lige her, der er det altså. Så fra mig til alle jer bilister derude – sæt nu farten ned i det sving – fra mig, der nu har en ny karriere som kriminalteknisk fotograf eller noget….

Megatalenter

Det er nu ikke fordi, jeg vil have, det skal regne, langt fra, men dette er endnu en af de fantastiske stemmer fra talentshowet The Voice. Her er det den amerikanske udgave, men showet kører også i England og Australien. Helt utroligt så mange dygtige sangere, de kan grave op. Her to helt forskellige ting – soul vs. rock. Musik får altid alting til at føles lidt bedre, når det er lidt tungt så at sige. Hvis du også vil have indsprøjtninger med fantastisk talent, så kan du følge The Voice på YouTube og der er masser af fine derinde.


Koryn Hawthorne synger Make It Rain


Joshua Davis, Koryn Hawthorne, Hannah Kirby, Kimberly Nichole, Sawyer Fredericks, Rob Taylor, Meghan Linsey, Deanna Johnson, Corey Kent White and India Carney synger et par af Elton’s classics: “Rocket Man” and “Saturday Night’s Alright (for Fighting)

Og så lige sangen, der fik mig til at lytte en ekstra gang og så tabe underkæben!Helt utrolig er hun Kimberly.


Kimberly Nichole synger The House of The Rising Sun