Why is that so interesting. Well that’s because a very good friend of mine has participated in making it, and is co-owning the production company. Here is a trailer of the film, that I’m hoping to see at some point.
Links:
St. Tropez International Filmfestival
Ingen relaterede poster/No similar posts
I dag har jeg adopteret! En lille pige! Og nej det er ikke et barn, vi taler om, men en orangutang, der hedder Julie! Jeg har hørt om Lone Dröscher’s arbejde før, og fulgt det på afstand i årene. Måske så du dokumentaren om hende og hendes arbejde forleden? Hvis ikke, så kommer den igen på lørdag klokken 13.25, eller du kan se den her.
Lone har udover hjemmesiden også en gruppe på Facebook og det var sådan set den, der fik mig ind på sitet Red Orangutangen, og der læste jeg om Adoption af en orangutang. Da jeg så Julie, var jeg ikke i tvivl – hun skulle være “min baby” – og det er gjort, og jeg har fået bekræftelse på, at alt er gået igennem. Snart vil jeg i posten få foto og adoptionspapirerne. Det er da lidt hyggeligt synes jeg, og jeg er glad for at kunne hjælpe så vigtigt et projekt.
Vil du også hjælpe, så følg linkene ovenfor, du kan gøre det på forskellig vis, og du behøver ikke adoptere en Orangutang som jeg har gjort. Ethvert bidrag vil blive modtaget med tak, er jeg sikker på.
Ingen relaterede poster/No similar posts
.
Passion skinner igennem og slår aldrig fejl. Det er den, der gør, at tingene bliver vedkommende interessante og nærværende og levende, så man føler man selv er der. Gør at man sluger hvert ord og glæder sig til næste skriv.
At evne det i en alder af 19 år, er usædvanligt og især når vi taler om have. Men Mathias Emil har den – passionen og ikke mindst fantastisk viden og indsigt i planterne. Er du haveinteresseret, så er der ingen vej udenom hans blog.
Han er desværre ikke på Facebook (hermed en slet skjult opfordring), men gør sig på Google+, som jeg altså er stået af på. Men bloggen kan alle være med på, og som sagt, har du intersse for blomster/have, så er den et must. Klik på screenshot ovenfor, så kommer du til bloggen.
Her er som Mathias selv beskriver sig selv:
En haveamatør på 19 år.
I snart en halv snes år har haven været min store interesse. Det startede i de små, med radiser i mors staudebed. I dag har jeg mine egne bede og lever og ånder for, hver dag, at lære nyt og blive bedre – jeg suger hele tiden til mig og føler at for hvert spadestik jeg tager, bliver jeg klogere.
Følg mig her på bloggen og læg gerne en kommentar. Så kan vi være fælles om den pragtfulde fornøjelse det er, at have jord under neglene og så småt begynde at blive grønne i fingerspidserne!
Ingen relaterede poster/No similar posts
Nu er der snart gået en måned med den nye livsstil. Og hvordan har det så været? Tjah, jeg kan jo kun sige, at jeg har ikke tænkt, at det skulle falde mig så let eller at jeg ville blive SÅ glad for det. Et eller andet sted, kunne jeg jo nok have sagt mig selv det, men nej ikke i den grad, som tilfældet er. Jeg ville have troet, at det ville blive kæmpe afsavn (af osten), men kødet var jeg aldrig i tvivl om, at jeg sagtens kan undvære. Som nævnt førhen, så har jeg været vegetar før, og hele hestekødsskandalen, der kun bliver værre og værre, gjorde udslaget, til et skift (dog var tanken vegetar igen, men endte som det ses på veganer), jeg har tænkt over at tage længe.
At der var alle de muligheder og opskrifter derude i blogland var jeg jo heller ikke klar over. Det er et overflødighedshorn af tips, tricks og fantastiske opskrifter. Om du vil gå dydens smalle vej eller du vil prøve at leve lidt som du plejer, med de erstatninger, der nu findes….du kommer ikke til at sulte og der er tonsvis af hjælp og inspiration derude.
Er der noget, der er svært? Ja det er der, men det handler sådan set ikke om mig og min mad, men i højre grad om andres opfattelse af det her og ikke mindst de vanskeligheder, der opstår, når man vil være social. Man føler sig voldsomt besværlig, når man skal undersøge om, der vil være noget at spise til en, når man kommer ud steder. Og ellers er det jo også knap så sjovt selv at skulle tage mad med, men det får være sådan. Men langt Hellere det, end at sidde uden mad. I takt med, at det bliver mere almindeligt, vil der forhåbentlig også være flere steder, hvor man kan få de ting, man gerne vil have, bare i en vegansk udgave. Jeg fik som eksempel prøve at lave de fyldte squash i vegansk udgave i går. Det blev super, men det skal jeg vise på et andet tidspunkt.
I forhold til venner og familie, har det ikke været noget stort problem endnu, for jeg foretager mig ikke ret meget i øjeblikket. Det er ikke værre end jeg i mange tilfælde kan tage noget med selv, hvilket jeg også kommer til i næste måned til et familiearrangement. Dertil den fine indkøbte madkasse. Så det er kun på det sociale område, det måske skaber lidt dønninger, og det må jeg jo bare finde ud af henad vejen. Da jeg var vegetar, var det aldrig et problem, og mine venner, var mere end søde til at lave noget lækkert til mig og meget glade for den mad, jeg lavede til dem, og som oftest overraskede over, hvor lækker vegetarisk mad kan være. Jeg er klar over, at udfordringerne er lidt større her, men det lader sig altså gøre. Om ikke andet, kan det være, at når de har smagt lækkert mad her, at de bliver inspireret. Det håber jeg.
Så nej der er kun fordele ved det her for mig. For hver dag der går føler jeg mig sundere, lettere (helt bogstaveligt, har tabt 4,5 kg nu) og glæder mig dagligt over, at jeg kan spise med god samvittighed. Ikke bare vægtmæssigt, en i høj grad overfor de dyr, jeg ser som venner snarere end mad og slipper for at støtte en efterhånden rådden industri. Er du iøvrigt klar over, at grise har intelligens, der ligger over mange hundes og snarere på højde med chimpansers?
Læs mere nedenfor og se endelig de inspirerende links til slut i indlægget:
Læs resten
Ovenfor fra min tur til Charlottenlund Fort forleden, men det er jo langt fra det hele
Erika har lyst til at fokusere på udeliv. Det er ikke lige det, der falder først for i dag, men det har det da været ofte og det bliver det i høj grad, så snart vejret vender. Det er mange ting, det er have, det er galopbane, og utallige ture til diverse spændende steder. Her et par links til “lidt” mere sommerligt udeliv:
I woke up to a very distrubing information this morning, when I logged on my Google Reader this morning. It will be removed by July this year. Although fair warning and that there are other readers out there, this is a huge disruption for me, and I’m guessing millions of other people. To have all your stuff one place is a huge advantage, and the numbers of pages I have in my reader is huge.
They do offer an archive solution, so that you can save all your stuff. I would bloody well thinks so! But why are they doing it? I don’t get it, as they offer so many things. I have searched and searched for an adress to write them my self and express my huge dissapointment with this! Of course one is not available – I’m guessing they’d be drowning in complaints about this and mails in general. So this is my shout out to you Google: Please don’t do this!
På dansk:
Jeg vågnede til en meget foruroligende besked her til morgen, da jeg loggede ind på min Google Reader. Den bliver fjernet til juli i år. Selvom de er i god til med at advare og der er andre læsere derude, så er dette en stor ulempe for mig og gætter jeg på, millioner af andre mennesker. At have alle sine ting et sted er en stor fordel og numrene af sider jeg har i min læser er enorme.
De tilbyder en arkivløsning, så man kan gemme alle siderne. Det skulle jeg mene! Men hvorfor gør de det? Jeg forstår slet ikke grunden til dette, når de alligevel tilbyder så meget. Jeg har ledt og ledt efter en adresse, hvor jeg kan skrive til dem og fortælle dem, hvor stor min skuffelse er over dette. Selvfølgelig er en sådan ikke tilgængelig – jeg gætter på de ville drukne i klager over dette og mails iøvrigt. Så dette er min bøn til jer Google: Vær sød ikke at gøre dette!
Ingen relaterede poster/No similar posts
Dette indlæg bringes på vegne af Foreningen Mad med Medfølelse:
Foreningen Mad med Medfølelse vil gerne opfordre alle til at udfordre sig selv! Udfordringen går ud på at spise vegansk i hele marts måned. Vi kalder derfor projektet ‘Marts med Medfølelse’.
I løbet af måneden vil Mad med Medfølelse poste masser af inspiration i form af billeder af lækker vegansk mad, veganske madopskrifter og personlige historier om livet som veganer på vores Facebook-side. F.eks. kan vi allerede nu afsløre, at Thomas (Kærlighed & Kikærter) vil blogge om to af sine altspisende veninder, der har besluttet at spise vegansk i marts måned. Vi opfordrer også dig til også at invitere dine venner med i projektet!
Hele MmM-holdet er samtidig klar til at svare på spørgsmål og give gode råd og grønne tips!
Hvordan deltager jeg?
Gå ind på Mad med Medfølelses Facebook-side og ”Synes godt om.” Så modtager du automatisk nye indlæg fra os i dit news feed og får på den måde daglig inspiration og veganske madopskrifter i hele marts måned.
Vi opfordrer dig samtidig til at spørge os om alt, hvad du måtte være i tvivl om i forbindelse med at spise vegansk, så vi kan hjælpe dig godt på vej.Hvorfor skal jeg deltage?
At spise vegansk i en måned giver dig en enestående mulighed for at lære mere om plantebaseret kost og udforske den grønne madkultur, samtidig med at du har mulighed for at trække på erfaringer fra garvede plantespisere og modtage masser af inspiration, støtte og opbakning undervejs.
Ved at spise vegansk i en måned vil du på egen krop mærke alle de gavnlige effekter af den vitaminrige plantemad, og hvem ved – måske lærer du noget nyt om dig selv og dine spisevaner undervejs. Forhåbentlig får du også en masse nye veganske livretter.
Vi håber meget, du vil deltage i vores projekt og sprede udfordringen i dit netværk, og vi glæder os til at dele vores passion for lækker vegansk mad med dig!
På en personlig note, har jeg allerede spist vegansk hele marts, for det var der, jeg startede, faktisk også med inspiration fra gruppen her. Jeg kan kun sige, du har intet at tabe ved at prøve, og det er langt lettere og garanteret mere velsmagende, end man skulle tro. Og du behøver intet at undvære – det er bare sundere og mere medfølende. Jeg bringer nedenfor nogle inspirerende links, som forhåbentlig kan give dig endnu mere lyst til at prøve – og selvom der er gået lidt af måneden, er det ikke for sent – der er ingen der sige April ikke også går an! Der kommer også mere organiseret information her på bloggen – som vanligt, tid og kræfter! Se iøvrigt afstemning i sidebaren.
Danske links:
Månebarnet – Luna er hovedkvinden bag Marts med Medfølelse og har en skøn blog, som indtil nu altid har haft svaret på det jeg søgte.
Kødfri Fredag – Kirsten Skaarup’s dejlige blog (Kirsten er forfatter til mange vegetariske kogebøger, senest den helt veganske “Det kærlige køkken“)
Kærlighed & Kikærter – Thomas er usædvanlig, derhen at han er en mand i madbloguniverset og dertil veganer – han imponererer mig helt utroligt med sin holdning, opskrifter og fotos. Alt er bare helt super – kig ind til ham!
Saxtoff.com – Vegansk madblog for hele familien
Disse gratis kogebøger kan du downlode og gemme til senere:
VegetariskStarterKit incl. opskrifter
Dyrevenlige Opskrifter – 65 vegetariske opskrifter
Som nævnt i tidligere indlæg, så lå der endnu en video og ventede. Da den er vigtig for den store sammenhæng, vil jeg poste den som dagens indlæg, for så forstår I måske mere. Den er godt nok på engelsk og fuld længde, så tag jer god tid.
Rhododendron fotograferet i haven til det børnehjem, hvor jeg var som bette
Sikke en omtumlet og anderledes morgen. Startede med at jeg fik en mail fra en af jer søde læsere, at I ikke kunne kommentere her. Så fulgte endnu en besked på Facebook fra en venlig sjæl også, og det var så tydeligt, der var et problem.
Igår havde jeg problemer med, at mit afstemnings-plugin ikke viste de ting, det skulle i indlæggene, men gerne ville i sidebaren. Så vidt vides, har jeg stadig det problem, medmindre det også har løst sig med det andet. Først skulle jeg dog lige over til byen for nedennævnte.
Til morgen havde jeg lige et ærinde hos Optikeren, hvor vi er ved at pejle os ind på, at løse mine kontaklinseproblemer. Mine øjne er blevet lidt sarte med tiden, dog uden at være røde eller på anden måde synligt mærket af, at de har brugt linser i snart mange år. Men når det er sagt, så skal jeg jo helst kunne bruge i lang tid endnu. Det kan så måske knibe, for jeg føler mig lidt generet. Men kan jeg bare bruge noget af tiden og så tage briller på, når jeg tuller rundt her eller om aftenen, så er det såmænd også godt. Men min meget kompetente og flinke optiker ville gerne, at jeg skiftede til 1-dagslinser i stedet for vædsker og månedslinser og det er så det, vi prøver i øjeblikket i flere varianter. For med som så meget andet, skal jeg jo være “på tværs”, så det er ikke så lige til at finde noget, der duer. Men vi er da tættere end nogensinde og jeg tror på det.
Jeg kan kun anbefale disse kompetente og utroligt søde mennesker, som overtog efter min gamle optiker for et par år siden. Han havde ret, når han sagde, at dem ville jeg blive meget glad for. Så bor du i området og bruger du briller eller kontaktlinser, og er du ikke tilfreds med den optiker du i øjeblikket bruger, så får de min varmeste anbefaling. Jeg har brugt forretningen siden jeg for snart et helt liv siden, startede med at bruge briller, da jeg gik i skole og så lige til nu. Og jeg har ingen planer om at skifte!
Vel hjemme igen satte jeg mig, og ville prøve at finde kilden til det her problem. Efter at have slået samtlige (næsten) plugins fra og til og test-kommenteret – eller rettere prøvet, nåede jeg et, som faktisk gjorde nøjatigt som det fik besked på. Det havde jeg fået sat “til”, men eftersom det lille hak inden I kommenterer er nok, så behøver I ikke også svare spørgsmål. Problemet var også, at spørgsmålet ikke stod der, men den bare konstaterede, at I ikke svarede, og så kunne I ikke kommentere! Jeg undskylder, men nu skulle alt være i den skønneste orden og jeg modtager med tak kommentarer igen.
Udover alt dette, så fik jeg en ny kontakt på LinkedIn til morgen, ligesom jeg fik jeg lang mail fra min søgeengel i det tyske lige inden, jeg startede denne mail. Den vil jeg svare, og så vil jeg se film, som jeg lånte af min søde veninde, da jeg var og besøge hende.
Derudover er jeg gået i “Berlin-mode” også på foto-siden og har sat mig for at komme videre i mine beretninger fra den skønne Berlintur. Jeg ved mange, er trætte af kulden, så derfor det meget sommerlige foto, der hører til i næste kapitel vi når til i den forbindelse. God dag til jer.
Kødkvæg på Læsø 21. juli 2012
Der er megen snak om det her hestekød – og jeg vil gerne slå nogen ting helt fast! Folk tror, at fordi det er heste, så slagtes de formentlig nok under ordnede forhold! Det behøver sandelig ikke være tilfældet – i mange tilfælde køres hestene i 8 timer, uden vand, mad eller pauser kun for at blive slagtet.
“Jamen de her dårlige forhold gælder da ikke dansk slagtede heste” – ad denne artikel
Det er underlagt streng dyrlægekontrol og heste med chip må ikke slagtes til menneskeføde
Nej det må de ikke, men:
Det må de heller ikke i England/Irland eller resten af EU
Altså er det eneste, du kan være sikker på i den her sammenhæng, at du ikke kan være sikker på noget. Nu skal man ikke være “Einstein” for at regne ud, at jeg ikke spiser hestekød. Og inden du protesterer, så er jeg helt enig i, at det kan smage godt nok, og dem der har prøvet siger det kan det gøre. Nu forholder det sig sådan, at jeg i en årrække faktisk var vegetar, og slet ikke spiste kød – nada, njet – nothing! Mit valg – et personligt valg, som jeg så ændrede på senere. Det skal så siges, jeg går i den retning med stormskridt igen – også før den her palaver.
Når det er sagt, så handler det ikke kun om det faktum, at det er en hest, det handler om Dyrevelfærd, og om, at forbrugeren uanset, hvad de vælger at proppe i hovedet, skal vide nøjagtigt, hvad de har valgt! Jeg skal ikke bestemme, hvad andre gør, og kan i sagens natur slet ikke, men det er sgu ikke i orden at sælge kød, der går for at være en ting, og så er det noget andet.
Jeg husker på et tidspunkt, hvor der også var ballade om, at der var svinekød også i oksekødet. Det var der vel heller ingen, der synes var ok? Det var så generelt en befolkningsgruppe, det gik hårdt udover, fordi deres relgion forbyder den slags spiser. Men det er sagen uvedkommende. Det er falsk varebetegnelse, og det går jeg ikke ind for. Så er jeg helt ligeglad, om vi taler får, ko, gris – eller hest.
Slutteligen vil jeg sige, at jeg nu, når jeg spiser kød, kun spiser økologisk kød, og det gør jeg fordi, ellers kan jeg simpelthen slet ikke se mig selv i øjenene. Som jeg nævnte, det er et personligt valg, men når jeg gør det, vil jeg dælme også være sikker på, at jeg spiser oksekød eller hvad jeg nu har valgt at putte i kurven og ikke noget helt 5.
Nu kan jeg så forhåbentlig ånde lettet op i forhold til økologisk kød, da det forhåbentlig ikke er inficeret, men jeg føler mig sgu snart ikke sikker på noget som helst – og det er i sig selv helt, helt forkert….. og det er det, min anke går på først og fremmest. Men man skal ikke sige med den ene hånd, at man elsker økologi og så gå ind for hestekød – de to ting hænger slet, slet ikke sammen. Nedenstående links, er kun “smagsprøver” (sorry, den var for oplagt) i forhold til denne historie. Hvis du går ind på disse links, ligger der masser af andre artikler, der formentlig gør dig lidt klogere!
Links:
15. februar 2013 – Artikel Jyllandsposten: Slagteri solgte hestekød til pizzariaer
14. februar 2013 – Artikel i Politiken – Skandale afslører hestekødet’s absurd lange rejse
In English:
15. februar 2013 – The Guardian – Horsemeat Scandal – The Essential Guide
Ingen relaterede poster/No similar posts