Flere blomster end nogensinde

IMG_0326opt2_Hortensia240715

IMG_0327opt2_Hortensia244715

IMG_0328opt2_Hortensia240715

Jeg har langt fra fået gjort alt det, jeg egentlig havde planlagt på min altan i år. Som med så meget andet, er jeg håbløst bagud og jeg synes, det kommer lidt bag på mig hvert år. Nu må jeg sætte remindere på min kalender til næste forår, så jeg har en chance. De chili, jeg havde plantet, gik til for mig. Nu har jeg lidt sent plantet lidt tallerkensmækkere, men det er også ekstenten af det. Jeg havde ellers købt alverdens sjove spiselige ting, jeg ville så. Men det bliver altså ikke i år.

Til gengæld er min Hortensia flottere end nogensinde. Jeg har husket at vande den i vinter også med mellemrum, og det gør altså en stor forskel. Den er flere år gammel, men har aldrig været flottere bortset fra, den startede livet som blå. Det ville jeg gerne have den igen, så det må jeg lige have kigget på også.

I går var det som bekendt et herrens vejr og her til morgen var den væltet. Så nu er der altså lidt færre blomster, men ingen knækkede grene eller itu potte. Så nådigt sluppet.

Livet her går lidt i slowmotion, når man har øresusen i slem grad, er svimmel og helt udmattet. I morgen skal jeg dog h i v e mig op, og ned og fotografere Derbygalops, og så et smut ned og have et Kickerkys. Så er der også andre ting, der lige skal ordnes, og så kan jeg hoppe hjem på sofaen igen. Håber I har haft en god weekend. Typisk nu den er ved at være slut, kommer solen – ihvertfald her.

IMG_0329opt2_Hortensia240715

Tæt efterfulgt af og weekend

IMG_9945opt2_BMSommerhandicap

Som jeg nævnte forleden, så er der altid favoritter fra en fotodag. Og det foto, jeg nævnte, er en favorit, men det er bestemt tæt efterfulgt af ovensiddende. Så kan du selv bedømme, hvad du synes.

Desværre kom jeg som frygtet til at aflyse min venindehygge i går. Hovedet er stadig helt tosset, så nu er jeg nødt til at holde mig her, til det bliver bedre. Forhåbentlig er det så gået over, til mandag, hvor der er Derbygalops, og det er jo altid et hit hos mig.

Skulle jeg mod forventning få det bedre, skal jeg en tur i stalden, fortsætte projekt rengøring af bil og selvfølgelig besøge min far. Indlæggene står i kø, fotos i hobetal og i det hele taget. Desværre er det absolut det værste for hovedet, så …..suk! Rigtig god weekend til jer.

Hjertesorg

IMG_6989opt2_Dyrehaven060615

Se dokumentaren, som fint viser, hvor svært et brud kan være, og også set med forskerøjne. Der er gode grunde til, at det er så svært, som det rent faktisk kan være for mange.

Jeg så dokumentaren nedenfor i går, og den bragte selvfølgelig en masse tanker til tider, hvor jeg selv har haft det sådan. Det er heldigvis langt tid siden sidst, og det er noget, jeg vil gøre meget for at undgå igen.

Man kan sige i og med, jeg stort set har opgivet, at finde ham, den helt rigtige, så går det jo meget godt den vej rundt. Selvfølgelig ville jeg blive glad, hvis der kom en, og modbeviste min efterhånden store skepsis omkring mænd. Sjovt nok elsker jeg mænd og har mødt mange rigtig, rigtig dejlig af slagsen ikke noget om det. Men som ofte, så er der dælme også nogen i blandt, der kan ødelægge statestikken og rygtet for resten.

Når jeg ser mig omkring, er jeg bestemt og meget langt fra, at være den eneste der har det sådan, og er som følge deraf selvvalgt single. Når det er sagt, så er det mere derhen, at jeg ikke gør noget aktivt for at finde en kæreste overhovedet. Hvis og når jeg møder en, der giver mig lyst til at prøve at “stikke næsten i den bikube” igen, så må jeg tage det op. Indrømmet, jeg har da mødt nogen, men tingene er ikke gået min vej og sådan er det så. Det skal jo være gengældt. Så foreløbig er jeg alene – langtfra ensom. Det er bestemt ikke det samme.

Jeg har heldigvis prøvet at være elsket, også sådan rigtigt. Dermed har jeg også oplevet stor, stor hjertesorg, fordi det ikke holdt eller blev som ønsket. I et tilfælde (hvor jeg ikke var rigtig elsket, og jeg var den der var mest “ramt”), kan jeg nu kigge tilbage på et forhold, som jeg var meget ulykkelig over gik over styr og se, at vi slet, slet ikke passede eller passer sammen. Så der er helt ro på den, og vi kan sagtens tale sammen i dag, men det er ikke noget, vi gør det i. Og det er fint nok.

I et andet tilfælde, mødtes vi mange år senere, og dels havde personen forandret sig så meget, at jeg dårligt kunne kende ham, og dels var der ting, jeg sikkert havde været alt for naiv til at se dengang. Det gik selvfølgelig heller ikke og der gik noget tid med at skille fortid og nutid ad og erkende de her ting, hvilket i sig selv var meget hårdt. Det brud var ikke særlig “pænt” og det gør selvfølgelig, at det er med noget blandede følelser, jeg kigger tilbage på det, hvilket ikke sker så ofte.

I et sidste tilfælde, kigger jeg heller ikke tilbage ofte, af den simple grund, at jeg stadig bliver rørt til tårer ved tanken. Derfor vil jeg ikke dvæle ved det, men kun sige, at jeg håber, at når jeg tænker på lige ham, så håber jeg, han stadig kan mærke det. Engang imellem forbliver følelserne der, selvom det ender med et knust hjerte.

P.S.: Hvis du har et problem med at forstå det engelske og de tyske undertekster, ligger dokumentaren her på dr.dk i begrænset tid.

Weekend i gode venners lag

IMG_9376opt2_GrillSandie

IMG_9395opt2_GrillSandie

IMG_9397opt2_GrillSandie

IMG_9398opt2_GrillSandie

IMG_9402opt2_GrillSandie

Jeg har haft den bedste weekend! Midt i alt det her sygdomhalløj og ting fortsætter livet jo sideløbende, og jeg havde inden det her med far gik helt skævt, sagt ja til begge arrangementer. Da det så gjorde, var mit ja selvfølgelig med forbehold.

Heldigvis kunne jeg tage afsted i går, først op til min veninde i Skibby til grillparty. Jeg havde lovning på overnatning. Ikke fordi jeg som sådan, skulle drikke noget vildt, men bare fordi, at køreturen slider noget på mig, og den ville jeg så meget gerne være foruden i mørke og sent. No problem, jeg tog min dyne under armen og fik et gæsteværelse, da den tid kom.

Inden var det dejligt selskab, superfantastisk vejr, natfordring af heste, og masser af dejlig mad (jeg havde selv medbragt noget vegetarisk til grillen) og så var der salater i rigelige mængder ligesom flütes og selvfølgelige kød til dem, der skulle det. Drikkevarer havde vi også selv med. Vi sad ude hele aftenen, og ungerne nød det også og legede bl.a. med vandpistoler etc., hvilket man jo med rette kan sige, det var vejr til. Jeg gik i seng noget før de andre, jeg var brugt op. At blive vækket til lyden og lugten og af hest, og en udsigt, som på foto øverst, er bestemt ikke det værste jeg ved. Jeg har truet med, at jeg skal være feriebarn på et tidspunkt.

Vi fik lidt morgenmad, og i går viste det sig, at min veninde skulle i mit nabolag og hente en hestetransport, og så var det jo oplagt, at hun kørte med mig ind. Det gjorde hun og jeg fik hende smidt af, og vi fik en lille sludder med ejeren, indtil jeg måtte afbryde og sige, at nu var jeg altså nødt til at køre, for jeg skulle videre. Susede hjem og fik et bad, skiftede tøj og pakkede gave ind og så drog jeg til fødselsdags(forsinket)brunch for en kær veninde på Schæffergården. Det var superlækker mad, og jeg kendte faktisk alle, eller ihvertfald havde på nær ganske få undtagelser, set dem alle før. Rigtig rigtig hyggeligt omend, vi manglede et par stykker. Men midt i ferietiden, var det sådan set ret godt gået. Alle var stopmætte og havde hygget sig, og fremfor at forberede i dagevis, blev vi enige om, at den løsning bestemt skulle bruges igen.

Personligt kan jeg kun sige, at det har været en skøn weekend, som jeg trængte for. Jeg takker for det sublime selskab og dejlig, dejlig mad. I morgen rammer virkeligheden mig igen med ting, der skal gøres hist og pist, men det kan ikke være anderledes. Nu vil jeg gå ind og slappe af indtil jeg skal sove.

En weekend helt uden heste – eller næsten da!

IMG_8579opt2_SOC15

Om jeg fatter, hvor tiden bliver af. Den løber stærkere end stærkt. Jeg har også nok at se til, så måske derfor. Ugen har bragt en lang køretur, som var skæmmet af myldretidstrafik og vejarbejde, så vi endte med at være 1½ time om turen fremfor 1, som var planen. Heldigvis kørte en god veninde for mig, for jeg kan dårligt køre så langt.

Dertil kommer, at far igen var et smut forbi hospitalet, og var meget sløj. Nu er han retur på centret, men at sige, at han har det godt, ville være at overdrive. Der er desværre grænser for, hvor godt det bliver, men vi (min søster og jeg) prøver at tage en dag ad gangen. Når det er sagt, er der dog nødt til at være en vis planlægning i det, når vi kender fremtidens begrænsninger. Det er ikke let for nogen, og slet ikke for far. Vi gør vores bedste for ham, og mere kan vi ikke.

Jeg får en weekend stort set uden heste. I morgen tager jeg til en veninde i morgen sen eftermiddag til noget grillhygge. Hun har dog heste, så helt uden hest bliver det ikke. Værende mig, kan jeg ikke dy mig og skal nok lige ud og hilse på. Og det plejer jeg også gerne at må, og jeg plejer også at hjælpe med at tage heste ind. Nu får vi se, hvordan og hvorledes.

Også søndag skal jeg ud, og det er ganske typisk, at tingene skal falde i samme weekend og ikke kan fordele sig lidt. Det er en venindes fødselsdagsbrunch sammen med en helt flok tøser, som jeg har været sammen med før. Det plejer at være superhyggeligt, og bliver garanteret også dennegang.

I dag har jeg vitterligen taget mig sammen, og har fået gjort badeværelset grundigt rent, og støvsuget og vasket gulv i køkkenet. Indimellem har jeg taget en pause, og fået ordnet lidt fotos (planen er lidt hver dag). Nu skal jeg ud og lave lidt aftensmad, og vaske op, og så orker jeg heller ikke mere i dag.
Rigtig god weekend til jer og så er kommentarfeltet iøvrigt åbent for jeres hilsener, hvor jeg gerne hører, hvad jeres weekend skal bestå af.

Nul skeer tilbage

IMG_8270opt2_Dyrehaven_250615

Når jeg refferere til “skeer” er der heldigvis rigtig mange nu, der ved, hvad jeg mener. Jeg henviser til et skriv, jeg her på bloggen har oversat til dansk, der forklarer, hvordan det føles, at have en usynlig sygdom, som folk ikke forstår. Det er blevet et meget populært indlæg, og det undrer mig sådan set ikke, for det forklarer det så godt.

Så inden, du tager de fordømmende briller på, og kaster dig ud i, at fortælle dine syge venner eller andre om, at du ikke kan forstå, de ikke kan dette og hint, kan du ihvertfald læse det.
Egentlig er det sådan set fint nok, du ikke kan forstå det, men hav så meget respekt og omsorg for dine medmennesker , at du i det mindste accepterer og respekterer, at det er sådan.

Heldigvis har jeg sådan nogle venner, der hjælper alt, hvad de kan i denne tid, hvor far er meget dårlig, og “cykler” mellem hospital og ældrecenter til evaluering. Så sent som i dag, har de sendt ham retur til centret.

Selv har jeg intet rigtig konstruktivt fået lavet. Jeg sov til for en time siden og så har jeg siddet her, og nu kunne det være jeg skulle få lidt mad og se om jeg kan få lidt ud af aftenen.

En alternativ dag på den ufede måde

Dagen i dag har været lang. Det er en af de store dage på væddeløbsbanen, og som mange ved, min yndlingsløbsdag på hele året. Det er dagen hvor de bedste heste fra Skandinavien mødes, og dyster og det er som regel både spændende og festligt. Selvsagt bliver det en lang dag, når der er 10 løb og hovedløbet som er Scandinavian Open Championship ligger som nummer 8. Det er så også dagen, hvor jeg har lov at gå amok i fotos, og det kan man så roligt sige, jeg har gjort i dag 1078 var der før førstesortering.

Jeg havde jo mine spekulationer, om, hvad jeg skulle gøre, for jeg har jo ligesom en hund i pasning, der bestemt ikke er glad for, at være alene hjemme. Heldigvis har jeg en rigtig sød underbo, der allerede tidligere havde tilbudt sin hjælp. Normalt ville jeg ikke sådan udnytte det, men nu var jeg virkelig i en pine. Og heldigvis havde han mulighed for at gå en tur med Emil midt på eftermiddagen, så jeg kunne tage til løb i ro og mag. Det var guld værd.

Og jeg nød min dag på banen, lige til det famøse styrt. Det vil jeg ikke gå i detaljer med her, men bare henvise til, at der kommer mere herovre som vanligt, når jeg lige får det skrevet og fotos ordnet. Iøvrigt havde min stald også to heste til start. Bay Breeze, som fik en meget flot 2. plads og The Kicker, som blev 3. Vi er meget godt tilfreds.

Dagen var også alternativ derhen, at jeg virkelig ondt i mine hofter i øjeblikket, og det er altså ikke sjovt. Så jeg har kæmpet mig igennem dagen på smertestillende, men jo mere jeg går jo mere ondt gør det. Så da jeg kom hjem og skulle fodre hund og så ud med ham, var det næsten mere, end jeg kunne. Jeg endte med at tage en meget kort tur til en start og så samlede jeg kræfter og har lige været ude med ham igen. Spørg endelig ikke, om jeg er træt, det er ikke ordet. Så nu vil jeg slappe af.

Over stok og sten – helt bogstaveligt!

Jeg er målløs. Den her bil har stået, hvor den står nu i ca. en uges tid. Først troede jeg, at det var en dårlig joke, at nogen havde løftet den derind. Grunden til,at jeg kunne tro det, er at hele vejen rundt er der store kampesten, så man netop ikke kan køre derind. Sidst jeg fotograferede uheld der, var vedkommende dog så relativt heldig at bruge autoværnet – ikke denne gang!

Det var først i dag, da Susie og jeg var ude og gå med Indy og Kicker, det gik op for mig, at den dælme er kørt derind. Hvad så med kampestenene? Tjah, det var så ingen hindring åbenbart, ihvertfald ikke når man kører ind i dem, og flytter den sådan ca. 3 meter og selvsagt totalskader sin bil i processen!!

Vedkommende, der har kørt, har taget turen ind over cykelstien og er så fortsat direkte ind i den her kampesten og er landet, hvor bilen så står nu. Og tro mig, den kommer aldrig ud og køre mere. Hvordan hulen, han har båret sig ad, kan man kun gisne om. Enten har han troet, at han kunne overhale indenom via cykelstien og køre ud igen på kørebanen, eller han har været påvirket og har mistet kontrollen eller er faldet i søvn ved rattet. En mulighed er også, at bilen er stjålet, men det er ren spekulation. Jeg tør slet ikke tænke på den lyd, det har sagt, da han kørte ind i den sten. Der bor jo nogen lige på hjørnet, og vedkommende havde set en mandsperson gå derfra, gå over til bussen, ryge en cigaret, og så iøvrigt tage bussen. Siden har bilen stået der.

Det føles som fredag

Kender I det, at det føles som weekend? Sådan har jeg haft det hele dagen, og det er ikke gået over. Jeg ved altså godt, det kun er tirsdag, men følelsen er den samme. Pyt, det er vel ikke det værste, at være i weekendmode. Måske det er fordi, det er Sankt Hans? Ikke at det har gjort den store forskel for mig. Jeg har bare hygget mig her, med lidt mad og nu sidder jeg så her. Derudover har jeg fået brugt den dyre scrub og creme, jeg købte i England, efter et dejligt bad. Som jeg var inde på på Facebook, der er stort set intet så godt som et bad.

Fotos er også taget i England, i Islington i kvarteret rundt om min veninde, og er en Jasmin, men lige hvilken art ved jeg så ikke, men den duftede himmelsk hver gang jeg gik forbi den på vej til hovedgaden.

Udover gåture som snart har slidt mine ben op, så sker der ikke så meget. Som regel er jeg heldig, hvis jeg orker at få et bad også, og så sover jeg. Hvis ikke det, så prøver jeg at holde skidtet fra dørerne her.

Med hensyn til min far, så er han d.d. blevet flyttet til genoptræning/evaluering på et ældrecenter
her i nærheden. Så som han siger, ukrudt forgår ikke så let. Men det bliver en far med konstant behov for ilt i fremtiden, uanset hvordan vi vender det. Men jeg skal besøge ham dernede tordsdag, så må vi se, hvordan. Håber I har en god aften.

London – 29. maj – Sloane Square etc. og verdens dyreste creme!

Så blev det fredag og dagen, hvor jeg skulle mødes med en gammel, gammel veninde. Vi har kendt hinanden siden 1. klasse og jeg har besøgt hende flere gange i London op gennem årene. I 2. klasse flyttede hun og hele familien til England og har boet der siden. Sidst jeg så hende, var da hun var på et lyn-visit her og hun tilfældigvis var på Galopbanen. Af bar befippelse over at se hende, tog jeg ikke noget foto – det ligner mig ikke ligefrem, men det fortæller, hvor overrasket, jeg blev. I London var jeg heldigvis godt forberedt.

Det var først til aften efter arbejde, at vi skulle mødes, og dermed havde jeg tid til lidt andet inden jeg skulle afsted og mødes med Jeannette. Så jeg tog til Chapel Market, som er et lokalt marked i Islington, og hvor jeg let kunne gå over. Det var den dag, jeg lavede en opdatering, der var mindre positiv på Facebook for det p…… ned for nu at sige det lige ud, hvilket også fremgår af fotoet derfra. Af samme grund var lysten til at se på noget der meget lille. Det nærmede sig frokost så jeg tænkte, at nu kunne jeg da lige så godt prøve den her Veggie Burger, de skulle have på McDonalds. Det skulle jeg aldrig have gjort, og jeg gør det aldrig mere! Jeg vil ikke engang værdige den mere plads, andet end at sige, hold jer fra den.

Godt irriteret over at have spildt penge på den, tog jeg hjem og hvilede mig til jeg skulle afsted for at mødes med Jeannette. Vi skulle mødes ved Sloane Square Station. Jeg var i god tid, så jeg kunne gå rundt og kigge lidt, inden hun kom. Det skulle vise sig at blive farligt og mega-dyrt. Jeg kiggede mig som sagt lidt om, og på vej retur bliver jeg tiltalt af den her unge mand, der står i en butiksdør. Man er fra Danmark jo langt fra vant til den slags aggresive forretningsmetoder, så til at starte med, var jeg usikker på, hvad han ville. Det viste sig så, at han var sælger med stort S. For nu at gøre en lang historie kortere, fik han prakket mig det dyreste creme, jeg nogensinde har køb på ærmet og en scrub tillige med. Det skal siges, at han havde prøvet produkterne på mig, og jeg kunne vitterligen se forskellen og mærke den. Men prisen – prisen min kære Watson, var astronomisk.

Han påstod, at han gav mig rabat, hvilket jeg lige skal tjekke, men han og mit telefoneventyr, skal nok have skylden for det overtræk, jeg havde, da jeg kom hjem. Heldigvis kan finanserne bære det, men det var bestemt ikke hensigten. Nå, men om alt går som han prædikede, så har jeg til et helt år, og så er det trods alt ikke dyrt. Men som for pokker, hvor kunne han sælge sand i Sahara. Da jeg endelig fik vristet mig fri af hans venlige men oversælgende kløer, var jeg adskillige 500 kr. sedler fattigere og noget rundt på gulvet. Nå, men skidt pyt, jeg tog det som en oplevelse, og belært af erfaringen, så skal man altså afvise den slags!! Det råd er hermed givet videre. Jeg kan nu se, at jeg ikke er den eneste, der er faldet i fælden.

Ovenpå den omgang, trængte jeg ærlig talt for en drink. Der var kun meget fine steder, hvor jeg følte mig i den grad underdressed, men de lukkede mig da ind og jeg fik en Gin & Tonic på Colbert. Mens jeg sad der ringede Jeannette, og hun kom der (det var klods op og ned af stationen). Jeg drak ud og vi gik over på Cote, som Jeannette foreslog (jeg lod det være op til hende, for hun er madkender også, og arbejder i faget). Vi fik de lækre gratinerede madpandekager, der ses ovenfor med et dejligt glas Chablis til. Det var lige til at holde ud, og så i det bedste selskab. Så dejligt. Restauranten er selvsagt stor, men virker utroligt hyggelig alligevel og betejningen var tip-top, så det er ihvertfald et sted, jeg gerne kommer igen.

Det var skønt, at se Jeannette, og jeg ville gerne have haft mere tid for det var simpelthen så hyggeligt, men sådan er det jo. Hun er også travl med et krævende job og familie. Men jeg er utroligt glad for, den hyggelig aften vi havde. Heldivis kommer hun jævnligt til Danmark, så jeg håber, vi ses næste gang, hun lægger vejen forbi. Og ellers skal jeg nok tage over til hende, men jeg holder mig fra ham med cremerne – for hulan da!!

(P.S.: Husk musen over fotos for tekst)