Et ekstra eftersyn og lidt underlig information

Så har jeg været på min første ekspedition i dag. Det var en tur til optikeren. I et forsøg på at få noget motion gik jeg derover og hjem igen, og det giver da 4 km. Bedre end ingenting tænker jeg.

Grunden til dette eftersyn var, at jeg da jeg var der sidst for nye linser, synes min optiker, jeg kunne prøve nogle stærkere linser. Ikke meget, men lidt stærkere, fordi jeg også selv synes, jeg ser lidt i underkanten af, hvad jeg burde, uden at kunne sætte fingeren helt på det.

Dem prøvede jeg så, og havde egentlig sagt, at hun godt måtte bestille dem hjem. Så blev jeg i tvivl og ringede til hende. Vi blev enige om, at jeg kiggede forbi i dag til et lille ekstra tjek, så vi kunne få hold på det med linserne. Det viste sig, at der ikke var nok at hente i forhold til de nye linser, så dem droppede vi igen, og fortsætter med gammel styrke. Så langt så godt.

Så spørger hun, om hun lige må kigge i mine øjne med sådan en “dims” (den har sikkert et korrekt navn af en slags), og selvfølgelig må hun det. Det gør hun så, og så fortæller hun mig, at der altså er en grund til, at jeg ikke ser optimalt.

Mit venstre øje har altid været det dårlige øje, der “hang efter” det højre om jeg så må sige. Det gør det stadig, men det føltes som om det hænger ekstra, og det gør det. Det er blevet dårligere og det er fordi, jeg simpelthen har begyndende grå stær på det. Ikke i hele synsfeltet, men i underste kant af øjet. Således er der på det øje nu er 90% syn, vi ikke kan regulere bedre. Det skal være meget værre før man griber til drastiske metoder (operation, som er meget rutine), men det var da en noget underlig melding at få. Jeg troede så også, det var noget, man først fik når man var ældre, men hvornår har jeg nogensinde været normal, hvad helbred angår…..Det er umuligt at sige, hvordan det udvikler sig, men foreløbig skal vi bare holde øje (ha, ha) med det. Og det gør vi så…..

Heldigvis ser jeg ikke dårligere, end jeg kunne se de mange smukke blomster på vej derover. Her syrener som jeg elsker. De varer desværre så kort, så nyd dem, mens de er her.

Dagens gæst og kageeksperiment og frokosten der nær ikke blev….

Dagen i dag, var helliget far og frokost. Jeg startede med at dumme mig. Noget jeg gør ofte, lige på den konto. Jeg glemmer dels at slå lyd på min telefon (den er slået fra om natten), og så i dag glemte jeg også at slå min dørtelefon til. Vanligvis plejer jeg at sætte en husker på min telefon om, at jeg skal huske det. Gæt, hvem der havde glemt det – ikke godt!

Klokken blev halv et, og lidt over, og jeg forstod ikke, hvor far blev af, så jeg tog min telefon for at ringe til ham, men han havde selvfølgelig ringet til mig!! Da jeg fik fat på ham, spurgte han “Skulle jeg ikke til frokost hos dig?” og det skulle han da, og så gik sagens sammenhæng op for mig. Pinligt, men det gik.

Så var vi det mere sultne. Jeg havde brugt hele formiddagen på at lave mad og ikke mindst desserten (jeg håber, at få lov til at bringe jer opskriften), som ses ovenfor. Den var et førstegangsprojekt, som bare blev fantastisk velllykket. Til gengæld er jeg nu så mæt, at jeg ikke engang vil tænkte på mad. Hovedretten var som nævnt en chili, som far også spiste med stort velbehag. Så vi var overmætte og fik en god sludder og så var far også godt træt.

Jeg skulle så smide ham hjem, så jeg kunne beholde bilen. Forleden købte jeg æbler og gulerødder til Kickermusen, så jeg ville lige forbi og give ham en enkelt af hver og putte i hans pose (han har en mulepose med godter på døren). Jeg spurgte far, om jeg skulle smutte ham hjem først, eller om han ville med. Han har hilst på Kicker før, og synes han er supersød, så han ville gerne med. Det var da hyggeligt, og det synes Kicker også, især det islæt der hed æbler.

Uden mad og drikke søvn, duer helten ikke…

At sige, det har været en lang dag forslår ikke. Men lad mig starte med begyndelsen, som faktisk var i går klokken 22. Da besluttede jeg, at jeg skulle tidligt i seng, for jeg ville op idag og fotografere græsgalops Så langt så godt, indtil klokken var 04.00 og jeg havde ikke sovet et sekund!! Spørg om jeg var desperat! Op igen skulle jeg jo, og eftersom de her græsgalops plejer at været tidligt, så måtte jeg jo tidligt derned. Der var bare lige det problem, at jeg ikke anede, hvornår de ville komme. Så det var et sats. Men selvsagt noget større, når man ikke har sovet stort set.

Jeg ankom på banen 6.35, og jeg ventede…. og ventede og ventede. Ingen græsgalops. Hestene jeg havde sat næsen op efter, kom fra Sverige, så jeg gik ud fra, at de ville komme snart. Intet skete. Så mødte jeg en medarbejder på banen, der sagde at der ingen galops var, for ingen var tilmeldt! Nu var jeg godt og grundigt forvirret, for jeg havde talt med banechefen i lørdags, der med egen mund, havde fortalt, at der skam var græsgalops. Nu var gode dyr rådne, som man siger. Jeg tænkte, at jeg ville køre ned i stalden, da jeg nu allerede havde ventet i en halv time uden noget skete.

Da jeg landede i stalden, var beskeden den stik modsatte! Så efter et Kickerkys susede jeg og cyklen afsted igen. Fanden skulle stå i at være oppe så tidligt, og gå glip af det hele. For nu at være sikker, sms’ede jeg en af aktørene og banechefen, og tænkte, at så fik jeg nok besked fra en i det mindste. Det gjorde jeg, og der var græsgalops! Altså var det bare at vente. Det gjorde jeg så, og de kom også, og jeg fik fotograferet. Udover fotos, fik jeg en god sludder med flere mennesker på banen. Jeg er dybt taknemmelig for al den venlighed og varme, jeg bliver mødt med, og der er ikke mange steder, jeg elsker som den bane. Det er ingen hemmelighed.

Inden galops var færdig, var klokken ca. 10 og så var det i stalden. Der nåede jeg at strigle to heste, en kop kaffe med Susie, en tur på banen og se Kicker og retur. Da Kicker kom tilbage fik han et bad, og vi var et smut i skoven med Susie og Sunday Pearl. Vores første tur i skoven sammen i år. Superhyggeligt. Og det var også Sunday’s første tur, som hun nød. Kicker nyder det jo altid og også i dag.

Så kom der heste retur, og endnu et bad blev givet, og en anden blev børstet. Mens vi sad og fik en kop kaffe inden vi gik i krig med vaskeriet, fik jeg en sms fra en veninde, om jeg ville med op til hendes hest. Det ville jeg da gerne og eftersom hun bor på vejen hjem, var de jo en smal sag. Jeg var dog i yderst god tid, så jeg var lige et smut i byen og hente en flaske vin til en anden hesteveninde, som havde været sød og prøve at hjælpe mig med mit TV-helvede i sin tid. Det synes jeg bestemt, hun fortjente. Og eftersom hun har hest samme sted, var det jo oplagt, at aflevere den ved samme lejlighed.

Deroppe på landet står en gammel ven af min som hvis jeg havde haft magt, som agt var blevet min hest. Nu er det ikke sådan, men han har fået en god mor og alt er godt. Men jeg har ikke set Runner længe, og det var bare så skønt. Han er ubetinget den heste, jeg først sagde, at jeg gerne ville have, og jeg har altid været vild med ham, og er stadig. Det var gensynsglæde. Han nød at blive nusset og være centrum for sin ejer og jeg. Indbildsk som jeg er, tror jeg han kunne kende mig, men det er jo svært at bevise. Hyggede sig gjorde han ihvertfald. Det var der ingen tvivl om.

Inden da fik Marianne og jeg lukket heste over på en anden fold og fik givet hendes hund en tur i åen, som hun (en labrador) var helt syg for. Så kørte vi hjem til hende og drak noget koldt og sad på terrassen og fik en god sludder. Under normale omstændigheder ville jeg have sagt nej tak, til hendes gode ide. Men eftersom jeg dårligt kan huske, hvornår vi sidst har set hinanden, så synes jeg, at det ville være en skam. Hun er nemlig meget ophængt. Og det var også superhyggeligt. Men selvsagt, er jeg mere end brugt op nu efter et bad og noget aftensmad.

Faktisk har jeg været så dum at sige, at jeg ville komme forbi stalden i morgen. Men er jeg mere død end levende, bliver jeg sevlfølgelig her. Hvis jeg tager derned bliver det en hurtig omgang ned på banen og hjem igen. Numå jeg hellere prøve om jeg så kan få sover væsentlig mere end sidste nat. Håber også I må sove godt!

Nørrebro tur/retur

I går var jeg et smut på Nørrebro. Så kan du spørge, hvad hulen jeg ville der efter. Tjah, forstår I – mit kamera, er gået i stykker og min kamerapusher ligger altså derinde. Kameraet kan godt bruges som sådan, men blitzen er gået i stykker og det ville jeg gerne have, de lige kiggede på. De havde ved skriftelig henvendelse indikeret, at de muligvis kunne lave det ved at puste noget luft ind.

Det kunne de ikke. Så sendte de mig ned til værkstedet længere nede ad gaden, for at se, om de evt. havde et trick. Med mit sædvanlige held, havde de ikke! Det vil sige, at det kommer til at koste mig minimum 750,- kr. at få det lavet. Det har jeg ikke lige nu med ekstraskat, ekstra varmeregning, en lurende lejeforhøjelse og nyt pas i sigte, så må jeg lige “spise brød til”. Heldigvis er vi nu i den lyse tid, og jeg behøver ikke min blitz som sådan. Det skal laves, men det bliver ikke lige nu.

Samtidig havde jeg planlagt et besøg i den lokale Rema10000, og det fik jeg også gjort. På vejen tilbage, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne se den her famøse Moske på Vibevej, som jeg ikke kunne undgå at se tårnene fra, da jeg var på værkstedet. Fandt den gjorde jeg også. Jeg havde egentlig forestillet mig, den var større og at den lå mere synligt. Den ligger godt gemt et lidt sjovt sted egentlig. Grim er den ikke, men den er ikke til at undgå med sine mosaikker i stærke farver. Det er flot, men det er jo ikke særlig dansk, alt andet lige. Men nu har jeg set den, og det var det, og så tog jeg toget hjem igen.

I morgen skal I få lidt om en anden bygning, jeg mødte på vejen (bygningen ses på fotoet her før moskeen. En fra 30’erne vil jeg tro. Den er meget særpræget, og bliver formentlig revet ned, men er sådan en bygning, der efter min mening skulle bevares. Hvad sker der lige for Danmark!Øv! For tekst til fotos, hold musen over fotos.

Newmarket

Jeg har vist været inde på det før, hvor meget jeg elsker Newmarket. Dem som har læst med her i længere tid, vil vide, at jeg har været der 2 gange. Det kan være svært at forklare, hvad det er, man er så vild med. Men forleden dukkede denne video op, og den illustrere det så godt, ihvertfald det hestemæssige aspekt. Derudover er der selve byen Newmarket, som også bare er hyggelig.

For mig er det ihvertfald som at komme i himlen, at komme derover. Det perfekte sted, at være både anglofil og hestetosset. Jeg gad vide, om de har et Newmarket i himlen, for så skal jeg der, når jeg går bort. Fotos er fra min tur derover i 2011.

Mandagsflittig

Det har været en god weekend (bortset fra ekstraregninger og den slags *host*). Lørdag var der selvsagt galop, og eftersom Kicker skulle starte, var der ingen vej udenom, at jeg skulle til løb. Det var jeg nu nok komme uanset, men jeg var træt, da jeg vågnede og der gik længe, før jeg blev, noget der bare mindede om menneske. Som altid en million mennesker, jeg skal hilse på, og sludre med, så meget jeg nu kan nå, indimellem fotograferingen. Og det er bare hyggeligt. Kicker gik godt og fik en 4. plads og var dermed i pengene, som han altid er det.

Efter løb, var jeg nede med æbler til ham og han var et smut ude på folden og få lidt luft og nysgerrig som han er, så elsker han at stå der og suge indtryk til sig. Pigerne og jeg fik et glas og en sludder og det er bare hyggeligt. Så puttede jeg kicker og tog hjem, godt træt. Træt var også hovedordet i går, hvor jeg stort set intet fornuftigt foretog mig og blev enig med mig selv om, at det var okay. Til gengæld skulle der ske noget i dag.

Og det gjorde der, jeg fik gjort rent til den stor medalje, vasket en skind, jeg har liggende i min sofa, støvsuget sofaen grundtigt. Oveni har jeg ordnet lidt fotos fra i lørdags og smidt op, så det kan vist ikke siges andet, end jeg har været flittig i dag.

I morgen står den på Kickertur, så jeg skal ikke sove for sent. God aften til jer.

Panang Curry med mini auberginer

Jeg lovede jer opskriften på Panang Curry for nogle dage siden. Som ofte spænder helbred, tid og kræfter ben for mig.

Men lad mig starte med begyndelsen. Jeg mener, alle der har fulgt med her, har formentlig en ide om, at jeg elsker karry i alle afskygninger. Dog ikke for stærkt, men ellers er konceptet lige mig. Når det er sagt, har min grænse for det stærke rykket sig, men jeg er ikke til noget så stærkt, at jeg får blæst hovedet af, slet ikke. Men man kan jo selv regulere.

Grunden til, at jeg faldt over Panang Curry, var min gode veninde, der var blevet helt besat af det. Hun spiste det næsten dagligt lige en overgang. Og eftersom jeg jo deler hendes kærlighed til karry i alle afskygninger (og meget andet), så måtte jeg jo undersøge dette nærmere. Hun lavede en variant med kød, men det jo ikke afgørende for en god Panang. Det der giver den autentiske smag, er Panang Curry Paste. Jeg skulle så finde en, der ikke indeholdt fiskesauce og andre ubehageligheder. Det findes så også, og jeg fandt den her, men den fås formentlig hos diverse invandrebutikker etc. Den kan sendes, men koster “en krig” i porto, så det er lettere et finde den i en butik nær dig eller bestille 50 g istedet, bare for at prøve først.

Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville elske den, men jeg tog toget ind og hentede en bøttefuld, som er nok til længe! Da jeg nu var derinde, fandt jeg også de miniauberginer, jeg også kom i, ligesom Sugar Snap Peas. Når det er sagt, så kan man sagtens bruge almindelig aubergine, ligesom man kan komme næsten alt i, og det vil smage dejligt. En af de opskrifter, jeg fandt kaldte på broccoli, og det ville være super at komme i, men nu lavede jeg, med hvad der var i huset. De sprouted brocoli er købt efter jeg lavede den oprindelige portion og sereveredes ved siden af til portion 2.

Panang Curry
(2 personer)

1 spsk rapsolie
1 hakket løg
1 spsk presset hvidløg
1 spsk presset frisk ingefær (på glas)
1 spsk Panang Curry Paste
1 spsk rørsukker
½ spsk soyasauce
2 spsk limesaft
½ dl ristede usaltede cashewnødder
½-1 rød peber afhængig af str.
1 dl svampe i tern – her Portobello
1 hakket løb
4 spsk frisk basilikum
100 g fast tofu i tern
10 sugar snap peas
1 dåse kokosmælk

  • I en seperat pande brunes tofu i tern, miniauberginer og svampene i lidt olie og sættes til side til senere
  • Varm Olien
  • Tilsæt ingefær, løg og hvidløg
  • Steg til let brunet
  • Rør currypaste
  • Rør kokosmælk , sukker, limejuice, cashewnødder og soyasauce i, og skru op til medium varme og tilsæt evt. mere limejuice efter smag
  • Tilsæt grønsager, tofu, aubergine og basililkumblade og kog indtil tofu er varm
  • Pynt med knuste cashewnødder og basilikiumblade
  • PanagCurryMobilfotoopt2

    Jackfruit-no-pork-pulled sandwich

    Jackfruit-no-pork-pulled sandwich

    1 dåse grøn Jackfruit i vand
    1 rødløg halveret skåret i skiver
    2 tsk ketchup
    ½ tsk hvidløgspulver
    1 fed hvidløg, presset
    ½ tsk revet ingefær
    ½ tsk spidskommen
    1 tsk paprika
    1½ tsk liquid smoke
    2½ dl grønsagsbouillon
    1½ dl sherry
    1 pære uden kerner
    1 spsk sesamolie

    Put alle ingredienserne i en gryde og bland det godt, og lad det koge i ca. 45 minutter til Jackfruit er mør og al væden er kogt fra.

    Serveres med en burgerbolle efter valg, men eventult disse.

    Og Coleslaw med hjemmegjort vegansk mayo.

    Coleslaw med hjemmelavet vegansk mayonaise

    Jeg elsker kål faktisk, og derfor er coleslaw en favorit hos mig. Derfor er Coleslaw også bare et hit her i huset. Når jeg endelig får det lavet, spørger jeg altid mig selv, hvorfor jeg ikke gør det lidt oftere, for det smager dejligt, til rigtig mange ting. Frikadeller i ehver form, karbonader, vegetarbøffer etc. Så uden yderligere svinkærinder, så kommer her en opskrift på netop Coleslaw, og det er den, jeg altid bruger og som jeg synes, smager bedst:

    Coleslaw med grøn peber og dild

    1 lille hvidkålshoved
    1 dl kogende vand
    Salt
    1 stor skrællet og fintrevet gulerod
    1 lille grøn peber, meget fintsnittet
    1 bundt frisk dild eller evt. 2 spsk tørret
    en smule citronsaft
    2½-4 dl mayonaise (se nedenfor)

    Hæld det kogende vand over den snittede kål. Kom salt ved, og ælt godt for at blødgøre kålen. Tilsæt gulerødder grøn peber, dild og mayonaisen og bland det hele grundigt. Sæt det i køleskabet. Denne coleslaw kan holde sig i køleskabet i flere dage.

    Jeg har tidligere lavet en anden bloggers mayonaise, når jeg skulle det, men selvom den var god, var den alligevel ikke helt rigtig i min bog. Så derfor gik jeg på jagt efter, hvad der ville være helt rigtigt for mig og jeg har fundet det nu.

    Deborah’s Mayonaise a la Hellmann

    3/4 dl soyamælk
    2 1/4 tsk vineddike
    3/4 tsk salt
    3/4 sukker
    1/4 tsk citronsaft
    1,5 dl olie raspolie

    Hæld Soyamælk og alt undtagen olien i en blenderbeholder eller og hæld olien i. Du kan med fordel her bruge en stavblender (jeg har kun prøvet denne metode), og så blender du og holder den, så den ene side er lige over din beholder’s (helst en lidt høj slank blenderbeholder) bund. Når den så tykner, hvilket den gør ret hurtigt kan du blende normalt. Mayo-magic!

    Det er SÅ let at lave sin egen mayonaise og tager ikke engang 2 minutter, så at rende ud og købe den i dyre domme, er håbløst åndssvagt. Denne smager også rigtig godt og kan selvfølgelig bruges alle steder, du ville bruge mayonaise. Dette er ikke en stor portion, men eftersom det er så let at lave en ny, er det bedre at lave en frisk. Den kan holde sig 3-4 dage i køleskabet.

    Sådan kommer babyer til verden *S*

    ??? ?????????? ???? )#7eventika #??????????? Seventika

    Posted by Seventika on Thursday, 18 February 2016

    Vil lige ønske jer en dejlig mandag med denne lille film som jeg fandt på Facebook!