Glædelig Jul fra Arizona, USA

Så er det Jul lige om lidt, og jeg sidder her i Arizona, USA! Det i sig selv, er så vildt, at jeg stadig ikke helt fatter det. Som nævnt på Facebook og iøvrigt, så går alt fantastisk, og jeg elsker min nye familie. De virker også til at stortrives med mig, Jeg har nu hilst på min anden niece også, og hun er mindst lige så skøn og smuk som sin søster, så jeg er så heldig. Jeg har 2 fantastiske nevøer i Danmark, en her og 2 niecer. Det er da helt vildt.

Der er masser af tid, så vi har tid til at tage det helt stille og roligt, hvilket jeg er glad for. Og jeg får også tid til at hvile ud indimellem, hvilket er dejligt nok. På mit hotel har jeg skiftet værelse, da jeg var endt på rygeettagen, og var ved at dø mildt sagt. Så jeg kunne heldigvis flytte ned i stuen, og har et dejligt værelse der nu.

Jeg vil prøve at skrive noget ned hver dag i kulisserne, men hvor meget jeg får postet ved jeg ikke, for jeg vil ikke stresse over bloggen/fotos. Det jeg får skrevet er lige så meget for at huske, hvad der skete hvad dag, og få nedfældet tanker omkring det. Så kan det blive til indlæg, når jeg kommer hjem, eller hvornår jeg nu synes. Jeg skal jo være væk et stykke tid.

Om lidt kommer min dejlige bror hjem, og vi skal allesammen – min svigerinde også ud og handle ind, så vi kan få spaghetti til aften. I øvrigt er min svigerinde mindst lige så dejlig som min bror, og vi svinger også super sammen, så det kan ikke være bedre. Så jeg må beklage, jeg savner jer altså ikke, men jeg glæder mig meget til at dele det hele, når jeg kommer hjem. Og er glad for alt det, jeg har at komme hjem til.

Nu bliver livet fejret og samvær med dejlig familie og venner, og så er det også tid at huske dem vi mistede. Alle de kendte selvfølgelig, men her hos mig, dem, der stod mig nær i større eller mindre grad. Alle gik de bort indenfor mindre et halvt år og det samme halvår som jeg finder min familie her. Lige voldsomt nok!

Far 1932-2016
John 1960-2016
Sue 1947-2016
Hanne 1956-´2016
Karl 1921-2016

Æret være deres minde, og her er de i hvert fald ikke glemt, selv midt i glæden. For nu vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår, hvor jeg vil se rigtig mange af jer. Kollagen er udtryk for meget af det året har budt på, og som vides, har det været en rutchebanetur, af de større. Men for at have glæden, må vi også have sorgen og savnet.

Arizona 18. december

h

Søndag var dagen, hvor jeg skulle mødes med min søter. Dagen før hvor det skulle have været, havde hun det ikke så godt, så vi udsatte. Trods alt er jeg her jo længe endnu, så ingen hastværk. De kom og hentede mig sidst på dagen, og vi kørte ud til O.H.S.O Brewery Arcadia. Der var sådan en lidt huleagtig indretning, som nok skal reflektere, at det er et sted, der baserer sig på øl, og den mad, der er god til den. Jeg fik en veggieburger, som var rigtig god, men som desværre, godt kunne have været varmere. Min søsters mand og datter fik også sådan en og min søster fiske-tacos, som hun dog ikke spiste. Hun har desværre ikke megen appetit for tiden. Det betød, at min svoger fik rigeligt at spise.

Det var første gang overhovedet, at jeg var sammen med min søster og hendes familie, og jeg synes, det gik rigtig godt. Det var meget naturligt og hyggeligt. Sjovt var det, at min søter og jeg er så ens, som tilfældet er. På et tidspunkt, var min svoger lige ved at flippe helt ud, fordi, vi vendte vores Menuer helt synkront. Og iøvrigt er vores mimik, bevægelser etc. helt vildt ens, ligesom vi rent fysisk ligner hinanden. Den største forskel ligenu, er i vægt. Jeg har for mange kilo, og min søster har for lidt. Det ideelle ville være, om jeg kunne give hende, dem jeg har for meget, men sådan virker det jo desværre ikke.

Vi spiste og hyggede os og så kørte vi ned og så på Julelys i byen. De er meget kreative i deres Juleudsmykning. Det er lidt underligt, at skulle fejre Jul i sådan et varmt klima. Men det kunne jeg nu sagtens vænne mig til.

Til sidst var jeg og min søster godt trætte og vi vendte næseen retur. De satte mig af, og jeg gik i seng efter en vellykket aften.

Inspirerende vejr til pakning


Det har som det ses været hørt flot vejr i dag. Jeg tror personligt, det skyldes, at en sød sød dame jeg kender og hendes mand, har kobberbryllup i dag. Det kan næsten ikke være andet. Jeg sov længe, og selvom man så kunne tro, at jeg var godt og vel udhvilet, så kan man tro om igen. Jeg er helt og aldeles udmattet for tiden og alting er en megaopgave. Men der var ingen vej udenom, jeg skulle op og pakke. Det havde jeg bestemt.

Jeg vaklede op, og fik sat noget mad over, og fik begyndt på pakningen, og modsat, hvad man skulle tro, så gik det faktisk okay. Havde andre gjort det, var det nok blevet mere systematisk og havde gået hurtigere. Men jeg var glad så længe det gik fremad, og jeg er stort set færdig med at pakke nu, på nær de ting, jeg virkelig har gang i stadigvæk. Så jeg er godt tilfreds.

Ligeledes er jeg stadig vildt godt tilfreds med det nye kamera, som tjener mig godt, og som kommer med på ferie – ikke mindst fordi det er lettere og så kan det video også. Det har jeg godt nok ikke prøvet, men jeg tænker, jeg har god tid til at studere manualen i flyet over Atlanten. Det er lige om lidt og jeg er spændt, nervøs og glad og lidt sørgmodig på en gang. Ved ikke om det giver mening, men der har været sket mange ting de seneste måneder.

Ikke mindst tænker jeg jo også på dem, jeg ikke kan dele oplevelsen med. Ikke mindst min far og mor, som ville være så glade og spændte på mine vegne. Far nåede da heldigvis, at få at vide, at jeg skulle af sted, men ikke hvornår. Han synes jo det var superspændende og fortalte om hele forløbet til alle, der gad lytte.

Jeg er sikker på, at han sidder og hygger sig ved tanken, sammen med mor og ligeledes min gamle nabo, som jeg jo også fik bekræftet var afgået ved døden. Der er flere andre, jeg savner at dele dette med, men som jeg ikke har kontakt til af mange årsager (i nogen tilfælde ved man det jo ikke), og i andre gør man. Men det hindrer ikke, at personer, der har været eller stadig er vigtige i et eller andet omfang, dukker op, i sådan en sammenhæng.

Alt dette gør, at jeg som sagt er helt udmattet, og jeg kan sådan set sove uafbrudt. Men nu har jeg pakket, så jeg skal ikke andet end at hvile mig og hygge mig, til jeg skal afsted. Lige bortset fra, at jeg skal sende den gamle Yousee box retur. Det kan jeg nok lige klare. Den nye skulle gerne komme op og køre i morgen. Det viste sig, det hele tiden var planen. Dejligt! Jeg satser på, at jeg får hvilet ud inden, jeg skal afsted. Som det ser ud nu, bliver dette formentlig det sidste blogindlæg, inden jeg rejser. Så jeg vil her igen takke for alle gode ønsker for turen. Som jeg lige sagde i dag. Med alle de gode ønsker, kan det kun gå supergodt. To be continued……

En møgdag med migræne

Dagen i dag har været en møgdag uden lige. Jeg har næsten ikke sovet. Det er generelt et problem, men udefra kommende ting, oveni en massiv migræne, gør ikke sit til at hjælpe på sagen. I mange timer, lå jeg bare for nedrullede gardiner og prøvede at sove, og endte da også med, at kunne sove lidt, og migrænen lettede lidt ved hjælp af piller.

Det er godt nok sjældent, at jeg har hovedpine på den måde, men jeg tror, systemet begynder at brænde lidt sammen med alt der sker omkring mig, og vi nærmer os også, at jeg skal rejse. Misforstå mig ret, jeg glæder mig helt vildt, men jeg er samtidig også nervøs og spændt på en gang, hvis det giver mening. Helt bortset fra, at jeg da aldrig har været væk hjemmefra, så længe. Så det er flere ting, der er i spil. Og som I sikkert ved, så har der ligesom været sket “lidt” her de seneste måneder.

Så af alle ovennævnte grunde, har jeg ikke været til pænt brug. Egentlig ville jeg have været på visit hos en hesteveninde, der ligger på hospitalet (ja hun faldt desværre af hesten), men det blev altså ikke i dag. Hun ved, jeg tænker på hende. Hvis jeg får lavet nok her, må det så blive i næste uge.

Humøret har bestemt heller ikke været noget at skrive om idag, for nu at sige det mildt, så alt i alt, er det en af de dage, jeg gerne springer let og elegant over. Jeg skal ikke kunne sige, hvornår jeg lige får det bedre. Hovedet er bedre og på trods, har jeg faktisk fået ryddet op i mit køkken og lidt andet, så helt og aldeles skidt, er det ikke endt.

Og så fik jeg lavet noget sund aftensmad også. Til frokost stod den på en lasagne, jeg mangler at skrive om (det får komme, som det kan), og til aften, var det den dejlige indiske aubergineret med dal (fra fryseren) og så ris til. Det smagte himmelsk, og så besluttede jeg, at dagen var den, hvor jeg fortjente et glas hvidvin, så det får jeg så. Rigtig god weekend til jer.

Foto er fra min tur til Mølleådalen med det nye kamera.

Trekkingboots – check – og de passer!!

Nu har jeg også fået trekking boots og så ovenikøbet på tilbud. de koster normalt 499,59 kr., men på udsalg fik jeg dem hele 130,64 kr. (incl. levering blev det: 378,90 kr.) billigere. Nu var det spændende så, hvordan de var at have på, når jeg fik dem til huse. De kom i dag. En dag senere, end angivet som seneste leveringsdag (det var endda GLS og ikke Post Nord). Men bare de kom og passede, så var jeg glad.

De kom i dag og de hedder: Merrell Capra Mid Waterproof grey/blue, og de passer bare perfekt. Vi skal jo i Grand Canyon, når jeg kommer til USA, så det er om at have fodtøj til det og det har jeg nu, og hvad ellers, de kan smide efter mig. For det ikke skal være løgn, så er disse vandrestøvler også veganske, så dem der leder efter nogle sådan, kan roligt købe disse. Det var sådan jeg fandt dem, ved at søge på nogle der var netop det, for det ville jeg gerne have.

De sidder som støbt til min fod og er dejlige at have på. I’m happy! I det mindste en ting, der er gået som det skulle i dag. Jeg tænker, det er klogt at gå dem til, inden jeg skal vandre i dem, så de bliver gået til indtil jeg skal afsted. Senere mere med sammenkomst med dejlige venner.

Frøken Flittig

Det er så mig, hvis nogen er i tvivl! Dagen i dag, er blevet godt brugt. Jeg har i den grad hevet mig selv op med hårrødderne og da jeg først kom igang, var jeg heldigvis ikke til at stoppe igen.

Min ene altan, lignede et bombenedslag efter de her håndværkere. Dels fordi alt stod hulter til bulter og dels fordi, der var beskidt også. Så jeg startede der. Alt blev flyttet på plads og rykket rundt og gulvet blev skruppet med sæbe og hele svineriet. Bord og ting blev tørret af og der blev ryddet op. Så nu er der ikke et øje tørt.

Gulvet i soveværelset og stuen blev vasket og det i køkkenet lige tørret over. Det er skal en større rengøring også der. Og så har jeg fået sat næsten alt på plads i mit spisekammer, hvilket altså siger ikke så lidt. Som jeg skrev på Facebook, så skal der dælme skrues ned for mine hoardingtendenser i den retning. Jeg kunn brødføde en mindre landsby med alt det mad, jeg render og gemmer. Så nu køber jeg altså intet i et godt stykke tid, for der skal ryddes ud i de her ting. Ikke mindst fordi jeg også mister overblikket og jo så også er stødt på nogle ting, der måtte smides ud. Ikke at de var megagamle, men økologiske frø, tørret frugt etc. er altså noget der går dyr i rigtig hurtigt. Og selv hele rå bønner, har jeg oplevet angreb på, hvilket jeg slet ikke forestillede mig. Meget er røget i køleskab og fryser, for at undgå fremad, for jeg er megatræt af de her flyvende objekter. Inden alt blev sat på plads, så blev der skuret og skrubbet og sprøjtet for dyr derinde og luftet ud en hel dag, inden, jeg satte på plads igen. Så nu håber jeg det går.

Det er dagens dont i store træk, men jeg er godt tilfreds. Arbejdet med de nye altaner (grimme som helvede), men sikrere end de gamle, skrider frem og jeg regner med, at når jeg kommer hjem i morgen efter min tur ud i verden, så har jeg også en ny. Iøvrigt fik jeg også i går en hyggelig sludder med ham, der sætter dem op, og hans hjælper. Jeg er skrækkelig. Den vej rundt hader jeg forandring, men ikke mindst synes jeg det er synd, for det ændre bygningens udtryk fuldstændig. Hvorfor ikke sætte nogen nye magen til de gamle op! Jeg forstår det ikke, men det er vel som altid et spørgsmål om kr. og ører. Men uanset skal de jo være speciallavet, for den slags altaner er jo ikke standard som så meget er det. Anyway, nu er jeg mere end spændt (læs: Frygter helt vildt), hvad de vil gøre med vores smukke murede altaner mod banen. Jeg håber inderligt, de bliver lavet magen til. Jeg vil blive megaked af at skulle have sådan et galvaniseret helvede den vej.

Dagen har også budt på en Skypesamtale med min bror. Det er ved at være noget siden, vi har talt sammen, så det var skønt, at høre hans stemme igen.

I morgen var egentlig stalddag, men jeg synes, jeg trængte for en kaffedate, og min veninde trængte også, så sådan en tager vi lige i morgen. Og da jeg nu har været så flittig i dag, så kan jeg gøre det med god samvittighed. Lige nu får jeg en kop te, og hører guitarsolo i et forsøg på, at hive mig selv lidt op igen…. for jeg er træt nu, både mentalt og ellers. Jeg ønsker jer en dejlig aften.

Fra et stilladsperspektiv

img_1078opt2_091116_stilladsperspektiv

Ja lidt tosset er man vel. Forleden dag slog det mig, at nu ryger de her stilladser jo ned, og så har jeg ikke længere muligheden for at fotografere verden set fra et stilladssynspunkt. Skulle det nu også være nødvendigt? Tjah, det kan diskuteres, men jeg vil jo gerne udfordre mig selv og prøve noget nyt. Og det her var ihvertfald nyt. Nu er det så kun den øverste del af stilladset, de har fjernet endnu.

Som jeg nævnte forleden skal vi til det her cirkus en gang mere, og jeg gruer allerede. Det skulle så, som det forlyder blive til foråret. Jeg håber dælme ikke, de har tænkt sig, at lade stilladserne stå så længe. Men det giver vist sig selv, for det bliver da nok for dyrt. På den anden side, der er vel også dyrt at skulle have skidtet op igen. Tjah, jeg ved det ikke. Det gør mig ikke så meget at have dem oppe nu. De larmer jo ikke bare ved at stå der, kan man sige. Men jeg er stadig ked af at skulle af med de gamle altaner, som passer så smukt til huset.

Hvorom alting er, så er her lidt fotos fra et stilladssynspunkt, og det var egentlig sjovt nok også at prøve det. Om det er vellykket eller ej, vil jeg lade jer vurderer, men jeg er fint nok tilfreds. Nu vil jeg så gå seng og ønske jer en god søndag, og så håbe at min ryg har det bedre i morgen. For uvist af hvilken grund, har den besluttet at gøre knuder.

Demokrati og nyerhvervelser

Så blev det dagen derpå – altså valget – hvilket valg, er der forhåbentlig ingen der spørger om. Det har nu hængt mig langt ud af halsen længe. Og lige nu, tror jeg vitterligen jeg kaster op, hvis jeg ser en post mere om det. Det være sig folk der protesterer over en Præsident, der allerede er valgt – øh! Eller folk der poster om (på Facebook), hvor meget de kommer til at savne Obama for slet, slet ikke at nævne dem, som allerede har travlt med at få Michelle Obama som kandidat næste gang. For helvede da!! Give it a rest already. Demokratiet har talt i USA nu! Så kan man synes lige, hvad man iøvrigt har lyst til. Om jeg er tilfreds? Det ved jeg ærligt talt ikke. For mig har det hele tiden været et valg mellem 2 onder, og det mener jeg sådan set stadig. Men jeg ved, at jeg ikke kommer til at savne Obama – så er det sagt. Nok om det!

Fotos er nogle nyerhvervelser jeg har gjort nyeligen. Jeg “kom til” at melde mig på nogle grupper på Facebook for køb, salg og bytte af Troldekugler. Jeg er kommet til den realisation, at skal jeg have et vist antal kugler og i nå at få hele armbånd, skal jeg da til at samle sådan mere seriøst. Så det begynder jeg så på nu. Altså har jeg forkøbt mig lidt på kugler nu her, for ligesom at komme igang. Og så har det vel også været lidt trøsteshopping ovenpå alting her nyeligen. Man kunne også vælge, det er tidlige Julegaver. Og man skal jo være god ved sig eller noget… Når de andre kugler kommer skal jeg præsentere dem også. På fotos er det de to yderste glaskugler, der er nye. Julehjertet og den hvide kugle med sølvtråde, fik jeg af min far et år til Jul og disse blev købt for at passe til den hvide kugle.

Udover kuglerne har jeg købt et (brugt, men det kan overhovedet ikke ses) supplementkamera. Et Canon EOS 600D, som er mindre end det jeg har og udover dette også kan optage video. Så det er oplagt, når jeg ikke gider slæbe så meget eller hvis jeg har brug for at bruge to objektiver, hvilket jeg har i galopsammenhænge. Det er så iøvrigt noget, hvor jeg skal skære ned, for det løber mig af hænde, men uanset, er jeg glad for det ekstra kamera, som nu bare mangler et hukommelseskort.

Nu her har jeg en rejse, jeg skal have stykket sammen, så jeg løber igen, men vender selvfølgelig retur. Iøvrigt det med sne…. Vi fik masser i går, men eftersom det er plusgrader, er her bare vådt og ingen sne.

Oprydning, rengøring, maler, rene vinduer og rejserier

I dag har været en god blanding af lidt af det hele. Jeg havde sat mig for, at jeg skulle nå en del i dag, og ihvertfald have taget hul på det kapitel der hedder USA-tur. Oprindeligt, skulle jeg jo have været derover i januar, og det skal jeg sådan set stadig, men min bror har nu besluttet, at han synes, jeg skal komme til Jul. Så nu fik jeg jo lidt travlt, eller travlt og travlt, processen skulle da sættes igang ihvertfald. Og det blev den. Finanserne er på plads, og når det hele er flyttet rundt og sat ind, så skal jeg bare bestille flybillet og hotel. Oveni fik jeg arrangeret afbestilingsforsikring og sygerejseforsikring. Så det er også på plads.

Som alle snart ved nu, så har vi fået nye vinduer og nyt tag her i ejendommen. Det har skabt et kaos af støv og hængepartier (ihverfald hos mig). Det betød, at jeg har haft både ejendomsadministrationen og entreprenøren på speed-dial her de seneste uger. For håndværkere holder langt fra, hvad de lover kan jeg godt afsløre. Det var ved at blive en belastning til sidst, men det nærmer sig noget fornuftigt.

Nu jeg havde fat i den her flinke entreprenør, som sagtens kunne forstå mine kvaler, fandt jeg ud af, at vi på et tidspunkt næste år, skal forfra og om igen. Eller næsten. Det har ved gennemgang af altanerne i forbindelse med alt dette og nye regler, vist sig, at de desværre skal skiftes. Jeg er ked af det af to årsager. Først og fremmest er jeg ked af det, fordi jeg synes, de altaner, der er her i forvejen er så pæne og passer til ejendommen. Meningen var også, at de skulle renoveres, men det kunne simpelthen ikke lade sig gøre. De var for nedslidte. Suk! Ihvertfald dem til den ene side. De andre ved jeg ikke helt, hvordan bliver. Alle der kender mig ved, at jeg hader nybyggeri og denne ejendom har meget sjæl, og jeg er så ked af at se, meget af den forsvinde. Jeg er stor fortaler for at bevare. Men det er desværre ikke min beslutning Altså tager vi en tur til. Heldigvis kunne jeg få ro på med hensyn til huslejen, som altanerne ikke får indflydelse på.

Så jeg har fået ryddet den nederste hylde i mit spisekammer, som skal renses og ryddes op også, og hvis jeg kan skrabe mig sammen til det, males også. Vi får se, som en start bare ryddes op og gøres rent. Allerhelst ville jeg have nye hylder op derinde – smallere og med mindre afstand, men det bliver vist ikke lige nu. Der er meget andet først. Men der skal sorteres i mængden jeg har derinde, for jeg mister overblikket over, hvormeget jeg har der.

Derudover har jeg fået sat på plads efter vinduespudseren var her. Og det var en stor hjælp at de blev pudset. Til gengæld mente han, at det igen blev beskidt, når de piller stilladset ned. Men det får så være. Det bliver ikke lige så beskidt igen. Så må de klare sig til næste gang. Maleren kom og spartlede mit vindue, og skulle så komme igen og male. Han kom ikke, hvorfor jeg igen måtte have fat i entreprenøren. Jeg er snart godt kendt!! Nå, men maleren skulle så komme i morgen tidlig.

Nu er klokken mange og den står på stald, angiveligt i snevejr i morgen. Så endnu en dag som Michellinwoman. Søndagen på årets sidste galopdag var det bestemt også. Iøvrigt en dag, der ikke er værd at huske særligt meget på. Ganske kaotisk på mange måder og alt, alt for kold.

Fotos viser noget af det kaos, der herskede her. Nu lysner det, og det bliver det forhåbentlig ved med. Så fotobevis på det senere.

Endnu en tur på trods – Aldershvile, Bagsværd

Her til morgen var jeg selvfølgelig vågen klokken Guderne må vide, hvor tidligt. Det blev jo kun endnu tidligere af, at urerne skal stilles baglæns idag. Er du blevet rask vil nogen nok spørge?`Nej, det er jeg bestemt ikke. I går aftes havde jeg over 38 i feber, så rask kvalificerer jeg mig bestemt ikke til.

Som jeg før har været inde på, er humøret ikke for godt i øjeblikket. Det er ikke blevet bedre og at være syg, hjælper bestemt ikke på noget som helst. Alt i alt, er det noget møg! Til gengæld var vejret superflot, og ingen skal skylde mig for, ikke at prøve, at få det bedste ud af situationen. Altså tog jeg tøj på, og smed mig i bilen og kørte til Bagsværd. Det var egentlig inspireret af en post i en gruppe, jeg er med i på Facebook for fotonørder. Jeg plejer at købe planter på Aldershvile Planteskole, som ligger lige ved Bagsværd Sø, som jeg ofte har tænkt burde udforskes. Lidt længere henne kører man ned til Slotsruin og parken. Det viste sig, at det bestemt var et besøg værd – ikke mindst fotomæssigt, som det ses. Og samtidig får man så søen selvfølgelig.

Til gengæld var det megaskidt for helbredet, og jeg har det mere end elendigt nu, men skidt nu med det, jeg kan jo smide mig under dynen. Jeg fik gået 2300 skridt og 1,7 km. Ikke så ringe i forhold til, hvor dårlig jeg egentlig er. Og fotos synes jeg også blev okay faktisk, så ikke så skidt igen. Nu vil jeg have en pille og smide mig under dynen. Ikke engang galop gider jeg se, og så kan I regne ud, det er skidt.

Håber I har en bedre søndag end jeg har!