Glade Jul – 2. søndag i advent

Jeg er normalt, langt fra at være lyseslukker. Tværtimod prøver jeg altid at være positiv, og indgyde det samme i andre. Julen er en højtid, jeg førhen elskede. Dette ikke mindst p.g.a. min mor, som elskede Julen også. Jeg tror ikke, det i min fars barndom, var noget sådan særligt af mange årsager.

Da min mor døde, så døde Julen faktisk også lidt for mig. I mange år, kunne jeg intet positivt se ved Julen overhovedet, og jeg sprang den helst over. Og gjorde alt for, at komme så hurtigt igennem den som muligt, uden at tillægge den større vægt eller iøvrigt deltage i noget, hvis jeg kunne blive fri. Vel også fordi, jeg aldrig har fået fornøjelsen at holde Jul for nogen. Det giver det jo en anden indgang. Jeg ved ikke, om andre har det ligesådan, at barndommens Jul, var den bedste, men sådan er det helt sikkert for mig.

Noget andet slog mig i går. Julen er i høj grad også facadernes tid. Julen er idyllens tid. Hyggeligt samvær, glade familier, forelskede kærester og lykkelige ægtepar og søde børn. Og jeg håber da, der er masser af dem. Men det er også tiden, hvor der er rigtig mange, der kører på facade, og hvis folk vidste, hvad der var bag facaden, så ville de i mange tilfælde få et chock. Mange ægteskaber er så ødelagte, at de burde have været opløst for mange år siden, der er sygdom, utroskab, dødsfald, manipulation, kontrol og endda i mange tilfælde sikkert også misbrug og mishandling. Det glemmer mange.

Normalt, er jeg heller ikke en dyt ked af at være alene. Slet ikke, men nogle situationer, bringer savnet efter den eneste ene op, for selvfølgelig ville jeg da gerne have en, at være noget for. Julen er også sådan en tid. Den bringer også savnet af de kære, man har mistet, og dem man gerne ville have kendt. Her tænker jeg på mine forældre, både dem her og de biologiske. Dertil kommer, at det også er traditioneres tid. Men når man ingen har, at lave traditioner med længere, så bliver det også årsag til sorg. Andre har bygget deres traditioner med andre venner, famlie etc., og så sidder man her og kan ærligt talt godt føle sig udenfor.

Lige nu fylder alt det lidt for meget, og jeg prøver at arbejde mig ud af det så godt jeg kan, på trods af, at jeg lige nu er langt fra motiveret og helbredet stadig driller. Lys i adventsstagen, godt fjernesyn, Julekortskrivning og snart en kop kaffe, for det har jeg ikke fået endnu. Til gengæld har jeg fået brasede kartofler og hjemmelavet vegansk pølse og grønlangkål (den var så ikke helt så vellykket som ønsket, men ikke værre end det kan rettes). Der er også flere malebøger der venter.

På mange punkter, har jeg det let og rigtig godt, og det er jeg også bevidst om.Jeg har tonsvis af dejlige venner (her er det en sorg ikke at have mere energi til samvær end tilfældet er og ofte må melde fra til ting, på grund af heldbred), en bolig jeg elsker og har mulighed for at dyrke de ting, jeg har lyst til og en rejse af og til. Det er altsammen noget, jeg er bevidst om, at være meget taknemmelig for og også er. Men trods min ellers altid positive tilgang til tingene, synes jeg ikke det gør noget, at I ved, at der også er ting, der gør mig ked af det og trist. I lige nu er det lidt svært.

Jeg tænker, der er positiver og negativer ved alt, men det kan godt gøre mig ked af det, når jeg nogengange ser, hvordan folk spilder deres liv, selvom det er deres beslutning. Hver eneste af os har ansvar, at være lykkelige og gøre det som er rigtigt for os. Man kan ikke gøre alle tilpas og det skal man heller ikke. Man har pligt til at være så lykkelig som muligt, og få det bedste ud af den tid, man har her. Ingen har ret til at fortælle andre, hvordan de skal leve deres liv. At man undervejs selv bliver såret eller træder nogen over tæerne, er uundgåeligt, men tiden er kort, og det er afgørende, at du sætter dig og finder ud af, hvad der er vigtigt for dig, og hvad du ønsker af livet. Tro mig, det vigtige er ikke penge, position og status….Og så vil jeg iøvrigt prøve at finde mit positive jeg frem, så meget så vel muligt, for det har erfaringen også lært mig, at andet kan ikke betale sig…..Og tak, hvis I læste med så langt.

På falderebet minder jeg lige om, at jer der ikke er på Facebook og også dem der er selvfølgelig, kan synes om indlægget på det lille hjerte under indlægget.

Ugeslut, et smut ud og Troldepost

Så blev det fredag, og hele ugen er brugt herhjemme. Mest i min seng, for jeg har ikke haft det godt. Nu var det så, jeg gerne ville sige, at det går meget bedre, men det kan jeg ikke. Ihvertfald ikke uden at lyve, og det giver jeg mig ikke ud i. Hver gang jeg foretager mig noget, sådan lige udover det mest nødvendige, så bliver jeg dårlig igen.

Således også i dag, hvor jeg prøvede formen af ved at tage i stalden en tur og hilse på. Det gik fint lige indtil, jeg var på vej hjem, så fik jeg det monsterskidt igen, så nu har jeg intet bedrevet herhjemme til gengæld. Og det var egetnlig meningen. Det må så blive i morgen. Det er åbenbart meget begrænset, hvad jeg kan forlange af min krop lige p.t. Desværre ved jeg også, at jeg har bare at lytte, for ellers bliver det endnu værre. Men træt af det, det er jeg helt sikkert. Det ooplivende moment i stalden, var at hilse på Monty, som var på folden, da jeg kom. Han elsker at sludre og leget, og vi fik en længere sludder. Smuk er han, som det ses også. Dejligt også at lige se pigerne, som red lige da jeg kom, og træneren og en anden hesteveninde, der kom næsten samtidig med mig, også bare for at hilse på. Strøm har vi stadig intet af, så det er mindre morsomt.

Endnu et lyspunkt, da jeg kom hjem. Og det var kuglerne ovenfor. Armbåndet kom for nogle dage siden. Lige siden jeg fandt ud af, at man kunne få de her armringe, har jeg ønsket mig et, men det er pænt dyre. Igen kom grupperne på Facebook mig til hjælp. Jeg skulle egentlig ikke have købt lige nu, men nu var den der, og der er ikke så mange til salg af dem. Dels den rigtige størrelse og en glat, som jeg ønskede mig. Så jeg sprang på, og næste måned får jeg stoppere, så jeg kan komme igang med at bruge det. Fantastisk. Næste måned får jeg også en lås, jeg har ønsket mig hele tiden. Nemlig en Perlelås, som potentielt med tiden også kan bruges til min perlehalskæde, hvor låsen er i stykker. Så det skal jeg også have lavet. Kuglen i midten hedder Symboler, og er også en, jeg har ønsket mig længe.

Nu vil jeg have en kop varm te med rom (en mere), for jeg hundefryser og har ondt i halsen. Og så vil jeg tænde Juletræet og min lyskæde på mit pengetræ i stuen. Jeg må jo gøre, hvad jeg kan for at hygge mig, når jeg nu åbnebart skal ligge her. Foreløbig vil jeg ønske jer en god weekend.

Næsten i bedring

Det begynder endelig at gå lidt fremad rent fysisk. Humøret har været bedre, men det kommer nok igen. I dag har jeg dog nydt, at jeg har fået ordnet en masse praktisk.

  • Aflæst måler
  • Fået ulykkesforsikring
  • Bestilt Julemad til Juleaften
  • Derudover har jeg fået betalt en masse ting blandt andet nogle Trolde, som snart kommmer med posten. Og så har jeg set galop fra Malmö. Ikke dødophidsende, men når man er nørd, så tager man det hele med. I morgen vil jeg se, om jeg kan komme af med det sidste dårligdom ved hjælp af lidt Kickerkys. Skade kan det ihvertfald ikke, og bliver jeg dårlig må jeg jo bare gå hjem igen. Vi ser ….

    Hundetur i fantastisk lys

    Torsdag aften fik jeg besøg af mine to små hundevenner; Figo og Toby min venindes hunde. De skulle blive her til lørdag over middag engang. Jeg har jo passet dem før, men på det sidste ret ofte. Ikke at jeg klager – faktisk klager jeg, hvis der går for længe uden jeg passer dem. Og hundene elsker at være her heldigvis.

    De er begge ældre hunde, så de er meget fleksible med gåture og længden af dem, og det passede fint, nu hvor jeg ikke var frisk. Men jeg gik da længere hver gang, end jeg havde troet jeg ville, så det var da positivt. Undtagelsen var godnatture, hvor de bare blev lukket ud og kunne tisse en tår og så ind igen.

    I går morges skulle vi jo ud igen og vejret var som det ses helt fantastisk og afsted kom vi, og med lyset også værende helt fantastisk, var det ned mod vandet og det skuffede ikke. Det var så også vores længste tur, og jeg var ret færdig, da vi nåede hjem, men det gav en tilfredsstillelse at have gjort det. Man må jo kigge efter de positiver, der nu er. Det var heldigt vi gik da vi gjorde, for vi var lige nået hjem, så blev det tåget og var resten af dagen.

    Senere blev de hentet og efter et par kopper te og en sludder kørte de afsted igen. I dag har jeg faktisk også taget mig sammen. Jeg gik en tur til fakta efter lidt fornødenheder. Kartofler og champignon, som jeg skulle bruge til en opskrift, jeg ville prøve. Det smagte helt vildt godt, og det bliver ikke sidste gang, jeg laver det. Mere om det senere.

    Strandvejsvillaen, er en jeg ofte har fotograferet. Mest på grund af træet i baggrunden. Jeg har det faktisk ikke ret godt med den glaskollos, der er bygget på, hvad har været et smukt hus, og som med meget andet, forstår jeg ikke, det er blevet godkendt. Men det er så mig.

    Jeg er stadig sløj og har så mest slappet af udover, at skifte sengetøj og vaske op og hente en kasse Julepynt i kælderen. Den manglende vaskemaskine begynder at blive et problem nu, så der skal ske et eller andet, så det må jeg prøve at få styr på. For nu vil jeg sige godnat og håbe, I har haft en god weekend.

    På vej i en ny stil

    Den nye stil, siger hun. Ja det gør hun. Der er skuet voldsomt op for motionen her de seneste dage. Jeg har gået mellem 6 og 7,5 km om dagen. Bådes fordi jeg gerne vil i bedre form, og så fordi, at jeg gerne skulle skrue voldsomt ned på kilokontoen. Det går ikke. Det slog mig en dag her nyeligen, at i stedet for, at fokusere på det store billede, og blive helt overvældet, så må jeg tage det uge for uge, og så bliver det straks mere – ja, spiseligt! Og så viser det sig, at mit mål faktisk ikke er så langt ude i fremtiden.

    Lige nu har jeg ingen vægt, og det er selvfølgelig vigtigt for det store billede, og for at kunne holde fokus. Om galt skal være, kan jeg gå til min læge og blive vejet en gang om ugen. Det har de tilbudt, og det er også en måde at holde fokus på. Uanset, hvad jeg gør, skal jeg nok holde jer opdateret. Hvor meget og hvor lidt og i hvilken form, er jeg ikke helt selv klar på endnu, men det vil vise sig.

    Så i den gode ånd af at gå så meget som muligt, har jeg gået ned til stalden i forgårs, også lørdag. I går slog jeg så et smut indenom Dyrehaven og Fuglesangssøen og fik taget nogle fotos. Ideen var i princippet rigtig fin, men der var vådt, og der var en, der var så dum, at hun ikke havde taget gummistøvler på, og måtte vaske sneakers, da jeg kom hjem. Jeg begynder at mangle den berømte vaskemaskine nu.

    Inden turen i Dyrehaven, var jeg forbi Jeppe Eisner og se hans årlige novemberudstilling. Han var alene, da jeg kom, så vi havde lige tid til en sludder inden, der kom flere gæster. Det er så også den dag, jeg indtil nu, har gået længst med 10.000 skridt og 7,5 km. Jeg har besluttet, at vejen frem, er at gå i stalden for med, det jeg så går mens jeg er der, så ryger der godt på kontoen også, og så har jeg klaret motionen den dag, for når jeg først kommer hjem er der ikke mere energi. Nu skal jeg så bare have indlagt diverse øvelser i planerne. Men det føles godt, at være målrettet.

    Dagen i går gik med en tur i stalden og der hyggede jeg om hele 3 heste, og ikke mindst Kicker. Det er lidt en udfordring for tiden, for vi har ingen strøm, så der er ingen kaffe, varme, vaskemaskine eller noget som helst der virker, og at få det lavet er åbenbart, en udfordring af de større.

    Lige nu sidder jeg også drikker kaffe og tager hul på dagen. Jeg er vågnet med en irriterende hovedpine, men har nu spist min yoghurt og taget en hovedpinepille, så jeg håber, det hjælper. Nu er det så bare, hvad dagen bringer, men det får vi se, men jeg tænker, at det er ved at være tid til at få Julepynten hentet i kælderen også. Jeg håber jeres dag bliver god.

    Et smut til Jägersro

    Så er ugen godt i gang. I dag stod den på heste og et smut til Sverige. Vejret var for en gangs skyld rigtig flot. Blå himmel og så galt sol. Vi kørte 4 mennesker derover, og havde en dejlig tur. Den er ikke særlig lang, og slet ikke, når man er så fint kørende, som vi var. Vel ankommet,hilste vi på heste og pigerne, som var kørt i forvejen iransporten.

    Så var det over i vægten, og hilse på en masse mennesker, men jeg kan da konstatere at der var nogen, der smuttede for mig. Vi blev så også kun til vores heste, havde løbet. En 3. plads blev det til og en uplaceret.

    Det passede sådan set helt fint vejrmæssigt, for skyerne var begyndt at trække sammen lige før vores heste skulle løbe (samme løb) og på vejen hjem regnede det. Det var dog heldigvis holdt op, da vi nåede Enghavelyst. Jeg gik ned for at sige farvel til Kicker, og han kvitterede med, at give mig et helt uopfordret kys. Og selvfølgelig fik han både Polo og en gulerod.

    Så kørte jeg på posthuset med et par pakker til familien i USA. Jeg vil hellere være for tidligt på den med Juleposten derover, omend jeg må sige, det er gået ret fint de andre gange. Nu håber jeg så, de kan bruge indholdet.

    Så var det hjem. Jeg trængte for noget varmt både at spise og drikke Jeg tog en kop te med rom i og et stykke kage. Da vi landede derovre fik jeg en snert af ondt i halsen, og følte mig faktisk lidt sløj. Og det er så ikke gået over. Heldigvis ikke værre, men ….Jeg skal til staldkomsammen i morgen, så jeg har ikke tidtil den slags. Men nu må jeg prøve at sove og hvilke mig og bare slappe af indtil i morgen faften, så forhåbentlig går det bedre der. En af staldveninderne, havde hørt, at der er mange syge for tiden. Jeg vil helst ikke være med i statestikken. Jeg håber, I har haft en god dag, Fotos: Øverst Banen på Jägersro og nederst Monte Carlo på vej til start med Jockey Carlos Lope<.

    Ugestart og armbånd

    Så blev det mandag, og jeg har været i stalden. Det var hundehamrende koldt og man skal pakkes godt ind for ikke at fryse. Det synes jeg også jeg var, men hold nu op, det var koldt. Det begyndte også at blæse, og det hjælper selvfølgelig ikke. Jeg fik masser af Kickerkys, hjalp pigerne lidt og var et smut på banen, men ikke noget vildt ellers andet end at hente og bringe Kicker til walkeren, og hente en staldbuddy derude.

    På vej hjem, kørte jeg forbi min veninde, og vi fik en sludder og en kop kaffe. Rigtig hyggeligt. Så susede jeg ned til byen efter nogle småting og inden jeg var hjemme, var klokken efterhånden mange. Men frokost fik jeg og også et varmt bad.

    Fotos er af det armbånd, jeg satte sammen til i går, hvor jeg havde besøg af en fætter og kusine til kaffe. Der er lidt helt nye kugler og nogle af de ældre, men jeg synes, det blev rigtig fint. Det er meget afhængighedsskabende med de kugler, men de er da også fine – ikke?

    Troldepost midt ugen – et lyspunkt

    Jeg var oppe tidligt, skulle i stalden. Det er altid en glæde og hyggeligt. Inden jeg tog afsted, havde jeg igen debatteret med mig selv om, hvorvidt, jeg skulle have de lange strømper på eller hvad. Jeg endte Gudskelov med at tage dem på. Det blev rå-koldt ad hulen til senere og selvom jeg var pakket pænt godt ind, så var jeg kold uden at fryse, fryse til sidst.

    Dagen har bragt hygge med mine to favoritter, Kicker og Stewie, og også Monty fik jeg en længere sludder med idag. Ellers er det gået med at kigge på åringer, der bliver tilredet og så ellers bare nusse om hestene, mens de andre har redet. Helt som det skal være. Det var dog skrækkeligt trist og mørkt i dag. Men det er jo årstiden, det er der ikke at gøre ved. Jeg må indrømme, at jeg ville ønske, jeg kunne hive stikket og tage til Arizona i år også. Det var bare så skønt at komme over i varmen og selvfølgelig vil jeg gerne se min familie også. Jeg savner dem.

    Selvom det har været hyggeligt, at være i stalden, så er det at min krop tilpasser sig indlæggene begyndt at give store problemer, og jeg har nu næsten lige så ondt som før. Det er på en anden måde, men langt fra mindre smertefuldt. Det indvirker selvfølgelig også på humøret som i fovejen hænger lidt i håndbremsen i øjeblikket. Men stor var min glæde da jeg kom hjem til de små juveler her i dag. De kom alle på en gang. Troldekugler. Jeg er godt nok vild med dem. Er de ikke fine? Ellers glæder jeg mig over de projekter, jeg har gang i herhjemme og de skulle meget gerne fortsættes i morgen, hvor jeg iøvrigt også venter en pakke. I dag fik jeg købt et par Julegaver, så nu mangler jeg faktisk kun to.

    En ny oplevelse – Ellemosen

    Jeg havde fint besøg i weekenden som sagt, og vi skulle selvfølgelig ud og gå tur. Vi gik mod centrum af Ordrup og endte ved stien bagved Ordrupdal, hvor jeg i sin tid startede mit liv med galophestene. Og ved siden af ridestien går en gangsti. Den besluttede vi at tage, for at se, hvor den endte.

    Der var meget vådt, og jeg var lidt spændt på, om det gik med mine fine Shechers sko, men det gik lige med lidt springen rundt. Hundene er jo ligeglade. De var dog i snor her, af hensyn til eventuelle heste ved siden af. Dem mødte vi også nogen af, men først lige til sidst på turen ned mod Ordrupdal. Så gik vi videre og det viste sig, at der her ligger noget, der hedder Ellemosen, og er et rigtig fint område.

    P.t. måske ikke det meste spændende og så alligevel. Som sagt før, så elsker jeg jo efterårsfarverne, og vand giver altid spændende fotos. Og vand var der masser af. Der var nærmest ikke andet. Hele vejen rundt næsten er der ophøjede gangstier (helt ligesom i Nymosen), og det er altså også nødvendigt, for ellers ville man synke i. Jeg skal helt sikkert derned igen til forår/sommer. Tænk jeg ikke har vidst det område lå der til trods for, at jeg har boet her det meste af mit liv. Men det er da skønt, at få sådan et område forærende lige pludselig. Og hundene og jeg havde det stort set for os selv. Og det her var weekend endda. Først lige på vej ud så vi tegn på andet liv.

    Jeg kan læse mig til, at området har heddet Ordrup Sø, og så blev omdøbt til Ellemosen! Guderne må vide hvorfor. Ellemosen giver assosiationer til den helt anden ende af kommunen, og slet ikke Ordrup. Det her er hjertet af Ordrup og af den grund burde det hedde noget med Ordrup. Gerne Ordrup Sø. Sjældent har et navn været så misvisende. Men uagtet, havde vi en god tur og var afsted i 1½ time.

    Østre Anlæg incl. venindehygge

    Jeg har en god veninde – heldigvis har jeg flere – og vi har fået en vane med gå en lang tur, og så drikke kaffe bagefter. En superdejlig tradition. Nu besluttede vi, at der skulle ske noget andet end det sædvanlige. Vi tog toget til Østerport og så gik vi. Meningen var en tur ved Søerne. Vi havde begge glemt alt om det hæslige Metrobyggeri, men det vi så gjorde istedet var at gå i Østre Anlæg (Translation possible). Der havde jeg ikke været før, men det havde min veninde. Nu var det ovenikøbet begyndt at regne, men vi var klædt godt på, og nu var vi kommet afsted, og så slemt var det ikke, på det tidspunkt.

    Vi kom op derfra igen og gik så rundt om noget af Sortedams Sø og langs Sortedams Dossering. Vi nød begge de mange smukke ejendeomme, der ligger på Østerbro. Jeg vil faktisk tro, at det er det sted, der ligger flest helt fantastiske ejendomme (her taler jeg lejlighedsejendomme), men det skulle ikke undre, om Frederiksberg følger godt med. Jeg har udover Parken også fotograferet lidt af dem, da vi gik langs søen, og dem får I et andet indlæg, for de fortjener faktisk deres eget indlæg.

    Vi forkastede første mulighed for kaffe, for vi ville ikke sidde og se på Metrobyggeri og gik videre. Vi “faldt over” Café Livingstone, og gik ind der. Det fortrød vi ikke. Speciel indretning og også speciel i den forstand, at kaffen var ekseptionel god og menuen vegenar/vegetarvenlig, omend jeg efter nærlæsning godt kan finde plads til forbedring. Men de var utroligt søde og venlige, og vi kommer gerne igen.

    Vi gik til Nørreport St., og på det tidspunkt kunne jeg dårligt kravle. Så det var en hård tur. Jeg har jo ellers pralet med, at jeg har mindre ondt. Det har jeg også, det meste af tiden, men når jeg går meget, så er det lige slemt, som altid. Jeg håber, det bliver bedre, ellers er jeg ikke ret meget længere, end jeg var før, selvom jeg synes fødderne har det bedre, selvom de ikke endnu er tilbage til normalen. Iøvrigt endte vi med at gå 6,5 km, så ikke så ringe endda.

    Nu er det (igen) weekend, og jeg skal passe hundevenner, og det glæder jeg mig til. Og så har jeg masser af projekter her, der går på rengøring/oprydning og jeg vil gerne male noget i mine fine malebøger, men når mit hoved ter sig som i dag, så er det ikke det, jeg skal kaste mig over. På den måde, tænker jeg, at mine malebøger holder meget længere for mig end for andre. Men det gør så heller ingenting. Ad det, er jeg lige “kommet til” at bestille en mere som en Julegave til mig selv.