Fredagsfornøjelser

Jeg er stadig træt som ca. 10 alderdomshjem, og det til trods for, at vi i dag sov til klokken næsten 9.30. Så var det morgenmad (til Emil) og så ud og gå en tur på en halv times penge. De gode takter er ikke blevet hjulpet på vej af vejret, som er mørkt og koldt i dag i modsætning til seneste dages knaldblå himmel og sol.

Jeg fryser faktisk, og det var jo så nu, jeg godt kunne bruge min pejs. Faktisk har en af pejsemændende, som gerne ville hjælpe mig sendt mig et alternativ, der koster en smule mere, og som faktisk kan stå på en anden væg. Jeg skal nu bare beslutte, hvad jeg vil, og det kniber så lidt.

Til gengæld har jeg besluttet at sætte bilkøb på “stand-by” indtil videre. Jeg synes, det er mange penge, selvom jeg selvfølgelig rigtig gerne vil. Som far var inde på, det er ikke til at vide, hvornår han ikke får sit bevis fornyet og så er det dumt at stå med to. Så kan jeg lige så godt overtage hans til den tid.

Patienten (min far) har det heldigvis bedre, så det er også noget, at være taknemmlige for. Dog har de stadig justeringer, de gerne vil foretage, så foreløbig skal han så blive der. Sålænge det går frem må vi ikke klage.

Nu står den igen lige om lidt på hundeaffrodring og bagefter gåtur og selvfølgelig et bad og aftensmad til mig også. Og som det ses, så fik jeg plantet de pelargonier, jeg købte i går. Jeg mener, det er 1. maj lige om lidt, og sålænge det ikke bliver frost, kan de godt klare det. Måske de bliver sat en smule tilbage, fordi det er relativt koldt, men jeg satser altså. Jeg fik også fejet ude på altanen, så nu er der klar til flere vækster, når jeg lige får taget mig sammen. Der kommer ihvertfald chili, for jeg såede jo en ny omgang og de vokser godt under tag endnu, men der kan de snart ikke være. Vi får se, hvordan det går. Ihvertfald vil jeg ønske jer en god weekend, uanset hvad I skal.

Flade batterier

Så blev det torsdag og næsten weekend. Det er ikke meget, der sker her lige p.t. Al min energi bruges på, at rende på hospitalet og passe Emil og så et smut i stalden i ny og næ. I dag var jeg der, men jeg var nærmest kun fysisk til stede. Jeg var så træt, at jeg ikke vidste, hvad der var op og ned næsten. Så jeg var ikke til megen gavn i dag, men jeg fik givet nogle godbidder og var med et smut på banen.

Da jeg nåede hjem, mødte jeg min nabo (næste opgang), der fortalte, hun havde købt pelargonier til 10,- kr. i Netto, så afsted gik det sammen med Emil ned og hente nogen. Så fik han også en lille køretur og kunne få “niflet”. Vi fik fine blomster, jord og lidt andre småting. Synes altid jeg finder noget i Netto, jeg “må” eje. Og det er jo det, de lever godt af. Jeg er ihvertfald glad for blomsterne, som jeg lige straks vil hente nede i bilen, men de bliver plantet senere, for jeg gider altså ikke være mere ude i den storm. Så formentlig i morgen.Det var hundehamrende koldt i dag nede på banen. Træneren og jeg fik en hyggesludder med en de andre venner fra banen og vi var stivfrosne, da vi kom tilbage. Sommer? Nej bestemt ikke endnu.

Så med andre ord, mine batterier er flade, og det er jeg ikke alene om. Min telefon kunne pludselig ikke lade, og sikket til laderen ville ikke i telefonen eller tog ikke fat og dermed ladede telefonen jo ikke, så det var skidt. Nu er den sendt til reparation, som meget gerne skulle være på garantien, for selvsagt, har jeg intet gjort, jeg ikke plejer med en telefon til de penge. Jeg har fået en lånetelefon, hvilket jeg synes, var rigtig flot, men det er altså en ældre model og det mærke, jeg ikke er vant til, så det er noget “bøvlet”, men kan da gå an for en kort bemærkning.

Som nævnt, så er det på lørdag første væddeløbsdag. Jeg synes vinteren er gået voldtsomt stærkt, men det beyder da ikke, at jeg ikke glæder mig til sæssonen starter igen, ganske som altid. Vi i vores stald har ingen startende heste nu her, men det skal nok komme.

Fotos er fra Emil’s og min gårtur forleden.

Bare ikke min dag

Det var ligesom denne her dag bare startede skidt. Jeg vågnede klokken 3 i nat og kunne selvfølgelig ikke bare lige falde i søvn igen. Jeg skulle tidligt op igen idag i et forsøg på at fotografere arbejdende heste. Jeg faldt i søvn, men så sent, at det føltes rigtig skidt, da jeg endelig skulle op. Op kom jeg, og jeg fik slæbt mig ned på banen, kun for at solen bragte lige så meget “ged” i den som i går. Jeg gik over til indgangen for at hilse på og selvfølgelig når alt var overstået, så gik solen bag en sky. Så blev jeg heldigvis børnefornærmet og gad ikke mere og tog ned i stalden.

Indrømmet, jeg var så træt, at jeg intet fornuftigt foretog mig udover at smide et par dækkener på og kysse på Kicker stort set. Jeg var med træneren på banen og det var som altid hyggeligt. Vejret fortsatte sin deroute for nedadgående og med udsigt til regn og en mig, der frøs noget så Gudsjammerligt, så valgte jeg at tage ret tidligt hjem igen.

Efter at have fået bilen var jeg lige ude og handle og så hjem og få lidt at spise og så faldt jeg i søvn på sofaen til klokken 16. Jeg skulle her klokken 19 have været til speciallæge for et mindre indgreb men der var ingen. Jeg sad og ventede tre kvarter, uden der dukkede nogen op. Så skal vi ikke bare sige, det ikke har været min dag i dag…..

Et af lyspunkterne ved dagen var vores staldkat Face, som gav en god krammer i dag og også stillede op som fotomodel. Jeg elsker den lille mis! Og selvfølgelig var selskabet som altid det opløftende element, men jeg var kold og dødtræt, og så er der ikke ret meget sjov ved noget. Vi laver “en ommer” senere på ugen.

Krimier med mere

Som jeg har nævnt før, er jeg lykkelig for muligheden for lydbøgerne, som gør, at jeg igen kan “læse” bøger. Her senest, er det i høj grad Krimierne, jeg har været fanget i, men også lidt andet, det kommer der noget om her

Jussi Adler Olsen – Afd. Q

Jeg er helt klar over, at jeg var bagud, da jeg startede på Jussi Adler Olsen‘s Afd. Q serie, men hold da op. Da jeg først fik begyndt, kunne jeg slet ikke stoppe igen. De var alle meget fængende og gode, men jeg vil dog sige, at jeg var skuffet over den sidste, som manglede noget. Hvad nøjatigt er svært at sige, men den var mere “flad” og slet, slet ikke så god som resten.

Jeg har talt med flere andre, der er af samme mening, så det er altså ikke bare mig. Hvad synes du, hvis du har læst dem? Der er stadig et par stykker, som ikke er Afd. Q, jeg skal have læst, men inden jeg nåede så langt, fandt jeg en anden forfatter i samme genre. Man kan selvfølgelig låne Jussi Adler Olsens bøger på bibilioteket også, hvor flere også er at finde på lyd, hvis ikke man vil købe.

Peter James

På Facebook er jeg med i en gruppe, hvor vi deler lydbøger, og det var her, jeg stiftede bekendtskab med Peter James. Når man som jeg er Anglofil, var det oplagt at stifte bekendtskab med Peter James. Hans bøger foregår i Brighton i det sydlige England – et sted, jeg håber at besøge på min næste tur til London. Bøgerne er centreret om Roy Grace, som er lige så excentrisk som Jussi Adler Olsen’s Carl Mørck, og de er i stil ikke langt fra hinanden faktisk, bortset fra, hvor de foregår.

Jeg var så ikke lige klar over, at jeg startede i den gale ende, og at også James’ bøger var i rækkefølge, så jeg fik startet med nummer 4. Men ingen skade sket, nu starter jeg så fra en kant – og der er heldigvis masser at tage af. Hvis du kan lide Jussi’s bøger, er jeg sikker på, disse også falder i smag.

Michael Palin

Udover krimierne har jeg fået læst noget andet, som bare er rigtig godt, og jeg er sådan set stadig i gang. Michael Palin er kendt for mange ting. For rigtig mange Monty Python, men for endnu flere, tror jeg efterhånden, han er kendt for sine rejseprogrammer på TV, hvor han har været Fra Pol til Pol Jorden Rundt i 80 dage og meget, meget mere. Selv har jeg holdt af at se flere af hans programmer. Dog har den seneste serie i rækken, der foregår i Brasilien ikke fænget mig. Hvorfor skal jeg ikke kunne sige, men det gjorde den altså ikke.

Bortset fra det, så er der også skrevet bøger om alle disse ture – en næsten endeløs række, så jeg anbefaler, su selv kigger omkring, for at finde, lige den, du vil kaste dig over. Udover rejsebeskrivelserne (selv startede jeg med Jorden rundt på 80 dage, som findes på biblioteket også på lyd), har Palin også skrivet dagbøger/selvbiografier, og en af dem, har jeg læst “Traveling to work”. den downloadede jeg på originalsproget, fordi jeg har medlemskab hos Audible.co.uk og således kunne jeg bruge en “credit” på den. Den er ovenikøbet indlæst af Michael Palin, og han har den mest behagelige stemme og er fantastisk til at læse op. Så er du derinde vil jeg varmt anbefale. Ellers kan du købe den her i flere varianter også på lyd, men altså på engelsk. Der er også rigtig meget af Palin’s at få på biblioteket, og noget også på lyd, men desværre ikke størstedelen.

Lige nu er jeg ved at lytte “Hemmingway’s Chair“, som er en roman, og den er af ældre dato, og fås kun som rigtig bog og E-bog medmindre man som jeg er på Nota’s lyttesystem. Men det er indtil videre en dejlig bog, som jeg også kun kan anbefale på det varmeste. Bogen handler om Martin, som arbejder på det lokale postkontor, som er i rivende udvikling og hvad deraf følger. Derudover er han som titlen antyder besat af Hemmingway. Det lyder måske ikke særlig spændende, men det er det faktisk. Giv det en chance. Jeg skal ihvertfald lytte meget mere af Michael Palin, og når man nu synes om, er det jo lykken, der findes så meget at gå om bord i.

Hvad har du læst på det seneste og har du stiftet bekendt skab med nogen af ovensiddende? Giv gerne lyd om dine erfaringer/meninger/anbefalinger.

R.I.P. Smukke Susanna


Susanna så smukt fotograferet af Nils Rosenkjær på Al Rayyan Racecourse tidligere i år
– brugt med tilladelse

Allerbedst, som jeg lige har skrevet om tabet af to dejlige mænd i sporten, er det meddelelsen om Generalsekretäraren i Fegentri Susanna Santesson’s pludselige bortgang, der møder mig her i dag, da jeg endelig får slæbt mig på Facebook. Jeg må sige, jeg er frygtelig ked af det og rystet. Tænk hvor hurtigt, det kan gå. Det ved vi jo godt, men glemmer nok ofte at huske det.

Selv mødte jeg Susanna 2011, hvor der var FEGENTRI på Klampenborg for første gang i 15 år, og jeg blev spurgt om jeg ville tage nogle fotos i den anledning, og selvfølgelig ville jeg det. Desværre var mit store kamera til reparation lige der, men jeg havde heldigvis mit IXUS som back-up, og det var rigtig godt til det meste, selvom det til actionfotos kom til kort.

Selvom det kun var kort tid, jeg tilbragte med Susanna de dage i 2011, så brændte mindet om hendes dejlige væremåde og hvor hyggeligt vi havde det sig fast. Af samme årsag håbede jeg sådan, at jeg fik mulighed for at møde hende igen. Den mulighed får jeg ikke nu, men er samtidig glad for de dejlige timer vi tilbragte sammen i 2011.

Susanna var ikke blot smuk udenpå og indeni, hun var en ildsjæl, der i den grad vil blive savnet rigtig meget i galopsporten. Og selvfølgelig af hendes familie og alle andre, der kendte og holdt af hende. R.I.P. dear friend.

Sikkerhed og sikkerhed

Som mange, der læser med her ved har jeg haft “indbrud” på bloggen et par gange. Noget der bestemt ikke har været sjovt og noget jeg selvfølgelig gør, alt hvad der er mig næsten menneskeligt muligt for at undgå. I mine bestræbelser derpå, er det sket at jeg uhensigtsmæssigt har fået lukket for godt af, for det er jo meningen, jeg gerne hører fra jer derude.

Forleden fik jeg en hilsen i min indbakke, om at en af mine faste læsere ikke kunne kommenterer her. Og så var gode råd dyre. Nu havde jeg heldigvis en formodning om, hvad der kunne være galt og det viste sig så også at holde stik. Jeg havde nemlig installeret det her spamprogram (plugin), som skulle være så smart. Det var det så ikke, for det betød, at så skulle noget andet laves om, som bevirkede at meget andet ikke virkede. Altså tilbage igen med indstillinger og ud med det plugin. Derfor er vi nu gået tilbage til SweetCaptcha, som virker og godt nok kræver en smule af jer læsere, men sådan må det altså være. Det andet fungerede ikke. Til gengæld virker det nu og det må ligesom være det vigtigste.

En medblogger har faktisk på den note skrevet et lille “essay” om det med sikkerhed. Og nu vi er ved det, så har jeg haft installeret IPBlacklistCloud, og det virker altså lidt for godt, for det ender med at lukke mig ude også, og så er vi altså lige vidt. Jeg er klar over, at jeg må gøre noget galt i den sammenhæng, og konsultere ham for et godt råd – derfor har jeg slettet plugin igen, for det duer jo kke.

Teknik er godt og sikkerhed endnu bedre, men det er snart en hel videndskab, der virkelig kan give mig hovedpine og på den note vil jeg gå ind på sofaen! Enkelt synes jeg ihvertfald langt fra det er, men det er nok bare mig…

Men hvorom alting er, I skulle nu kunne skrive hilsener og kontakte mig via kontaktformularen (den virkede så heller ikke, så også den måtte skiftes ud) igen.

Farvel til to dejlige mænd

Jeg sidder og er trist! Indenfor få uger, har jeg og mange andre i Galopsporten sagt farvel til to fantastiske mænd, omend meget forskellige.

De var også fædre, ægtefæller og venner for mange, mange flere, og begge store, store personligheder, som vi kommer til at savne rigtig meget.

Desværre fik de en ting mere til fælles og det var, at de begge blev ramt af cancer og det kostede dem livet alt for tidligt. De har begge fred for smerter og lidelse nu, og tilbage sidder vi andre med det savn og tomhed, som mænd af den kaliber nødvendigvis må efterlade.

Selvom man, som jeg, tror på en mening med alting, så kan den dælme være meget meget svær, for ikke at sige helt umulig, at få øje på, når de bedste bliver revet bort alt alt for tidligt.

R.I.P.

Ingen pejs til mig endnu!

elpejs_600

Jeg er irriteret for at sige det mildt og ked af det. Jeg har været fra Herodes til Pilatus for at få en el-pejs, og troede sådan set, at jeg var i mål nu. Importøren vil eller kan ikke få de her indsatser, og når han ikke leverere videre, så hjælper det fedt, at jeg kan få rammen. Altså ingen pejs endnu, men engang til sommer. Pis osse, havde sådan glædet mig til at få den. Jeg kan sagtens få bio-ethanol pejsen, men det er jo altså ikke det, jeg vil.

Efter min ringe opfattelse, er en pejs udover at være praktisk lige så meget et indretningsmæssigt indslag, hvorfor det da slet, slet ikke nytter, det ikke kan fås hele året. Jeg vil sige, at jeg faktisk har mere brug for den nu her lige om lidt, hvor min varme forsvinder, end om vinteren. Øv!

Det var en meget beklagende mand, jeg havde i den anden ende og han gav mig ret. Men han kan jo ikke trylle, men ville sende mig en mail, så snart, det igen lader sig gøre, og så må vi bare vente. Han var iøvrigt også syg, så det går bare så godt.

At skyde sig selv i foden


Jeremy Clarkson – foto Wikipedia

If you want the article in English – it’s here.

Debatten har bølget i flere uger vedrørende Jeremy Clarksons suspension fra Top Gear. Ifølge seneste nyt, er det nu vedtaget, at han skal fyres, hvilket man i samme åndedrag beklager. Det er fastslået, at TV-værten på Top Gear slog ud efter en producer af showet, efter verbalt at have svinet ham til i 20 minutter.

Som jeg ser dette, er der flere, der nu skyder sig selv i foden – og det rigtig grundigt. Sidste år, fik Clarkson en sidste advarsel, og dermed ment, at man ikke ville tolerere flere udskejelser fra hans side, og fik man nogle, så ville hammeren falde. Det har den så gjort nu.

Først og fremmest, synes jeg at BBC, burde være profesionelle nok til at sørge for, hvad angiveligt er deres største stjerne, kan få lige, hvad han har lyst til at spise, når han har filmet en hel dag. Det kan så bare være mig. Fås det ikke lige der, så må det kunne skaffes andetsteds fra. Clarkson har arbejdet for dem, så mange år, at det ikke kan komme som nogen stor overraskelse, at han gerne vil have sin bøf og pommes fritter efter endt arbejdsdag. Det er første gang nogen skyder sig selv i foden. Anden gang er selvfølgelig, når Clarkson går til yderligheder, og overfuser produceren og ovenikøbet, slår ud efter ham. Et er, at han berretiget (i mine øjne) kan være skidesur over, at han ikke kan få noget at spise, noget andet er, at gribe til yderligheder. Når man har set ham “folde sig ud før”, så er man desværre ikke overrasket. Han skyder da sig selv rigtig meget i foden, for han er formentlig ikke så senil, at han allerede har glemt, den advarsel, han allerede har fået.

Nu har BBC, jo så givet ham den advarsel, og så er de pisket til at handle på den, og jeg kan sagtens se, at sådan en opførsel er uacceptabel. Det synes jeg da også. Problemet bliver så, at man melder ud, at man har tænkt sig at fortsætte showet – her skyder man ihvertfald også sig selv i foden, for uanset, hvad man synes om Clarkson og co., så er der ingen Top Gear uden ham. Glem det! Og hvem har lige lyst til at overtage efter sådant dels kontroversielt og populært show (som eksempel har over 1 mill. skrevet under, for at beholde Clarkson). Tilsyneladende, har man alternativer linet op.

Jeg ved ikke, hvad der bliver af May og Hammonds udmelding om, at de ikke vil fortsætte uden Clarkson, må vi vente at høre. Uanset er showet dødsdømt, og det bedste ville være, at slutte mens legen er god, eller også skal alle 3 fortsætte hos konkurrerende kanal.

Til sidst vil jeg lige sige, at jeg selv tidligere så Top Gear rigtig meget og jeg elskede det, for jeg elsker biler. Jeg fik dog i den grad nok, at alle 3 værters nedladende og til tider både racistiske og ubehagelige bemærkninger, så derfor har jeg ikke set længe. Om dette er en storm i et glas vand, ved jeg ikke helt, det er vel først og fremmest alle, der har bakket sig selv op i det berømte hjørne, og så er der ingen vej tilbage.

Endelig fredag ovenpå en mindre god uge

Som jeg var inde på forleden, har jeg det ikke været den bedste uge. Det har sin rod i dels nogle private ting (jeg ikke kan skrive om) og så det, jeg har skrevet om herovre. Blandt andet har vi i stalden mistet en af vores heste.

I går var jeg til bisættelse. Det er aldrig rart, og slet ikke, når det var, hvad føles alt for tidligt, at tage afsked. Men vænner vi os nogensinde til at sige farvel? – jeg tror det ikke. Det kan være mere eller mindre svært, men nej aldrig rart. En dejlig mand måtte tage afsked og en kær veninde mistede sin far og fortrolige, derudover kommer resten af familiens tab. Men når galt skulle være, forløb alt fantastisk fint og var på trods en god oplevelse. Og jeg tror ikke, man kunne have mast flere ind i kirken som var stoppet til sidste bænk.

Alligevel sidder jeg her i slutningen af ugen og føler mig lidt “vingeskudt”. Ugen har også budt på lægebesøg, og en skulder, der stadig gør gevaldige knuder, omend det er blevet bedre. Får jeg ikke snart væsentlig bedring ved de ting, jeg allerede prøver nu, må jeg have de grovere midler i brug, såsom fysioterapi. Lægen mente, at den kan jeg have glæde af længe – hvilket jeg bestemt ikke har lyst til. Det er sgu træls, at man hele tiden skal slås med et eller andet. Man skulle tro, jeg havde vænnet mig, men det har jeg så ikke.

Inden bisættelse i går var jeg i stalden og det kan altid hjælpe lidt på humøret. Som altid hyggede jeg med hestene. Igår var det Kicker, Lariyda og Good One, udover alt det løse. Og sidst men ikke mindst, lykkedes det at få Monte Carlo til frisøren, så han kom til at se “civiliceret” ud.

I dag bliver en stille dag, omend jeg kunne kaste mig over 1000 ting, så må jeg have hvil indimellem. Så jeg tager det helt roligt og prøver at hvile lidt i dag og så tager jeg i stalden i morgen. Hvad jeg ellers får gjort i weekenden ved jeg ikke, men der er stadig rigeligt at tage fat på. Fotos er fra min tur forleden.

De taler om solformørkelse i dag, men her har det været “formørket” hele dagen, så ikke den store forskel for mig. Typisk, når det kun sker en gang Guderne skal vide, hvor sjældent og det så skal være overskyet, når vi har haft sol og blå himmel de seneste dage. Måske vi får igen i weekenden, men uanset, nyd jeres.