Weekendglæder

Jeg har fint besøg her i går og i dag. Mine to små favorithundevenner, er på besøg. Vi har været på en lang gåtur her til formiddag (vi sov meget længe) og vejret her opfordrer ikke ligefrem til at vågne op. Det er gråt i gråt og meget mørkt. Men vi gik en hel time. Vi gik dog ikke ind på græsset på foto. Der var ALT for vådt, og jeg havde dumt nok ikke taget mine fine relativt nye gummistøvler på. Ret dumt, nu jeg har købt dem.

Nu ser vi Champions Day fra Ascot Racecourse, hvilket man nok skal være noget af en nørd for at gøre, men det er jeg så også! Indrømmer det glad og gerne. Der er kaffe i koppen og jeg har spist en rigtig engelsk morgenmad i dag – vegansk selvfølgelig. Det var skønt ovenpå den lange gåtur. Nu drikker jeg kaffe og har to hunde i sofaen. De bliver hentet i aften, og jeg nyder dem sålænge,jeg har dem.

Vejret opmuntre ikke ligefrem til højt humør, og det har jeg så heller ikke af mange grunde, men det skal og vil jeg ikke besvære jer med. Men det går nok alligevel. På den gode side, har min arm det meget bedre og allerede dagen efter gjorde den ikke ondt, men nu passer jeg lige på den i en periode alligevel og laver øvelser, så den ikke går helt amok igen. God søndag til jer.

Foto er et mobilfoto for jeg gad simplethen ikke tage det rigtige kamera med, fordi det regnede. Det var så heldigvis ikke så slemt, så det kunne jeg godt have gjort…..

En dejlig gåtur og weekenden nærmer sig

Så er det weekend – igen! Er det mig, eller er det hele tiden? Synes tiden flyver afsted, hurtigere end jeg ved ikke hvad. I går var jeg en tur i stalden og det var som altid dejligt. Mens jeg var der spurgte min staldveninde Susie om jeg ville med ud og gå med hund senere (hun passer p.t.). Og det sagde jeg, at det ville jeg da gerne. En tur i Bernstorffsparken er altid godt, og jeg kommer der altså ikke, hvis ikke lige det er fordi, at jeg går der sammen med nogen, og som regel nogen med hund. Så det gjorde vi, og det var en lang tur, jeg endte på 6 km.

Nu har jeg pralet med, at jeg ikke har taget smertestillende for ryg og hofter siden de her indlæg kom til huse, men turen i går gjorde nu altså kål på mig. Jeg fik monsterondt – ikke i hofterne, men i ryggen. Men jeg tænker hele systemet skal vænne sig til ændringerne. Så jeg har taget i går og i dag. Men i forhold til, at jeg ellers tog hver dag, så er engang i mellem okay. Og der er jo stadig slidgigten i ryggen.

I dag har jeg været flittig og fået gjort rent Det trængte efter jeg har ligget syg, og det var skønt at få gjort, og så kan jeg slappe af med god samvittighed. Morgendagen står på løb – årets næstsidste løbsdag. Det er der både godt og skidt ved, men det skal jeg spare jer for. Uanset, så håber jeg, at det holder tørvejr, for de der løbsdage i øsregnvejr, er vi godt nok mere end trætte af. Så meget kan jeg ihvertfald sige.
¨
Fotos er fra den dejlige tur til Bernstorffsparken, og så vil jeg ønske jer alle en dejlig weekend.

Fødselsdagsgave med forsinkelser

Som jeg allerede har været inde på, så har denne fødselsdagsgave været en med forsinkelser.

Som jeg også var inde på, så ville jeg bytte kuglen. For jeg vidste med mig selv, at jeg ikke ville gå med den. Og så røg ideen jo ligesom. Det var en meget fin gave fra min bror og svigerinde og med alt det bøvl der var for overhovedet at få den, skulle det sørme også være en, som jeg ville blive glad for.

Det var heller ikke noget problem overhovedet. Og de ville kontakte mig, når den kom – erstatningskuglen. Jeg ventede, og ventede! Ingen kugle og ingen mail – troede jeg. Idag efterhånden helt desperat, spurgte jeg mig for i en af mine grupper. Og vi blev enige om, at jeg skulle skrive til butikken igen – og der lå mailen! Kuglen var da kommet for længst. Jeg har før mistet mails p.g.a. måden mails vises på. Det må jeg altså få lavet om på.

Så jeg skyndte mig ud og hente den. Den hedder “Tanker” og er den smukke sølv i midten. Tusind tak til min bror og svigerinde for den fine gave, der endelig nåede frem med mange forhindringer.

Brev til Mor – en stærk bog

Jeg blev færdig med en bog i går, som jeg fik lyst til at dele med jer. En barsk affære, som jeg dog på trods synes, at I skal høre om. Det hele kom sig af,at jeg så dokumentaren, som stadig ligger tilgængelig (men se den nu, hvis ikke du så den forleden, og inden du læser bogen). Og så fik jeg lyst til at vide mere om denne fantastiske kvinde. Og der er altså så også en bog.

Inden du læser den, skal du bare være klar over, at Malene ikke ligger fingre imellem i sin beskrivelse af, hvad hun har været igennem, og de værste episoder gav mig fysisk kvalme. Men hold ud, for de stærke beskrivelser af det værste får en ende, og resten af bogen er mindst lige så vigtig.

Jeg har Gudskelov ikke selv oplevet noget i den her stil, men jeg kender flere, der har oplevet grimme ting, og ikke mindst har forældre, der er ALDRIG skulle have haft børn og som reagere noget lignende som moderen i det her, selvom der måske ikke ligefrem har været tale om Incest og den slags overgreb. Det er så ødelæggende.

Fantastisk, som Malene er lykkedes at komme ud på den anden side efter en barndom med års misbrug fra faderens side. En helt vildt stærk kvinde, som man kun kan få den dybeste medfølelse og respekt for. Jeg synes Malene skal have stor tak for at skrive en bog, som jeg er sikker på, kan give andre håb og inspiration og forhåbentlig lære systemet noget om, hvad man ihvertfald ikke skal gøre!

Brev til mor af Carsten Graff & Malene Lauritsen

Jeg har lyttet bogen på Nota, men har kun fundet den på lyd iøvrig på Politikens Plusbog. På Mofibo er den ikke og den er ikke til låns på lyd på biblioteket iøvrigt, men findes der som bog og e-bog.

Du kan kontakte/følge Malene her:

Website 

Facebook

Weekend og updates

Nicolaj på Tante Tove med trækker Matilde efter de vandt dagens første løb

Jeg kom til løb i går, og det var så skønt at se alle vennerne på banen. Det er det altid, men endnu mere i går, fordi jeg ikke var der sidst. Jeg havde det sådan set fint nok, men måtte meget hurtigt opgive alt hvad der hed fotografering, for det pisseregnede fra start til slut, og jeg orkede ikke engang at forsøge. Det eneste jeg fik forsøgt, var dagens første løb, men det blev som ventet noget makværk, undtagen nogle få.

Og da jeg i forvejen har mængder af fotos, der skal ordnes og publiceres, så holdt jeg med sindsro fri, og fik sludret med en masse mennesker, og set løbene ordentligt for en gangs skyld. Jeg tror, der kommer mange flere af de dage. Efter løb var jeg nede med guf til racerponyen, som også startede igår. Stalden fik to 3. pladser, som var helt godkendt og 2 uplacerede. Den ene af dem Kicker.

Helbredet har drillet, men nu er der kommet lys for enden af tunnellen. Helt modsat af, hvad jeg selv troede, viste det sig, at mine fodproblemer var af ortopædisk art, og jeg har nu fået indlæg. Det har allerede hjulpet på fødderne, men det tager lige noget tid. Hvad det også har haft kæmpe indvirkning på, er min ryg og hofter.

Det viste sig, at jeg modsat hvad jeg troede ikke var ½ cm skæv, men hele 1½ cm, og det giver altså effekt hele vejen. Smerterne i mine hofter, er stort set forsvundet! Det er en lettelse, så stor, at jeg næsten ikke kan udtrykke det, for jeg har nærmest kravlet nogen gange.

Fantastisk og den søde, søde fyr (Jørgen) hos Snow, Ski & Fun, der forklarede det hele så godt. Det med fødderne er meget, meget almindelig også som hos mig, hvor de har rendt til undersøgelse, så er du i tvivl, så få en henvisning til en ortopæd, og se om du har problemer med din forfod, for så kan du meget, meget let få de symptomer. Rigtig mange har de der føleforstyrrelser i fødderne. Min Ortopæd Michael Lohmann, anbefalede det her sted, og ikke uden grund. Jeg anbefaler i stor stil videre, for det var så positivt og jo selvfølgelig ekstra, fordi det allerede har hjulpet.

Og så skal min søde læge jo også have sin ros, for det var ham, der foreslog, at vi startede med Ortopæd, og jeg var lige ved at tænke, vi skulle aflyse, men på opfordring fra ham, lod jeg være, og godt det samme, for det var der “hunden lå begravet”. Så for en gangs skyld gode nyheder den vej rundt.

Til gengæld bliver man megatræt, når man pludselig går anderledes, og jeg har da også sovet en masse i dag. Men det er jo i en periode. Nu hygger jeg mig og nyder, at jeg har fået tømt begge altaner for planter og sat dem ind, der skal det og jeg har fået aftensmad. Nyd jeres søndag aften.

En snert af Thycho Brahe og Troldepost

Jeg var vågen i god tid, jeg havde nøje planlagt min tur til Herlev Hospital for den 2. årlige mamografi, som alle kvinder over en vis alder får tilbudt. Således også undertegnede. Der er megen snak om, hvorvidt det her overhovedet gør nogen gavn og at der også er en fejlmargen ved det. Men i denne omgang valgte jeg så, at takke ja, altså bare at møde op.

For at undgå at gå fra Herlev St., ville jeg tage en bus, og var således i rigtig god tid og fandt også bussen og landede en halv time før tid ved Hospitalet! Tager min telefon frem for at se, hvor jeg skal hen, og opdager til min store skræk, at undersøgelsen slet ikke er på Herlev, men Gentofte Hospital! Tro I jeg blev bleg?? Nå, men ihvertfald greb jeg den første og den bedste Taxa, jeg kunne finde, kun for at blive gennet videre i køen og skulle tage dem der holdt foran hospitalet. Hvorfor hulen må man ikke selv bestemme, hvilken Taxa man vil tage? Nå, men ihvertfald, jeg fik en Taxa, for dem er der da Gudskelov masser af, og så gik turen retur mod Gentofte Hospital.

Chaufføren havde spurgt, hvilken opgang, og det stod ikke i brevet, men da det var røntgen, gik jeg ud fra, at det var den opgang, altså 4. Det var det så ikke, det var i den gamle skadestue, og således kunne jeg gå tilbage igen og fandt også klinikken, som er helt ny og var der 5 min. før min tid. Meget godt klaret, med alle de forhindringer. Jeg havde inden jeg forlod Røntgenreceoptionen spurgt, om det var mig, der var idiot, eller om jeg huskede forkert, at jeg havde været på Herlev sidst. Og nej, det her systemt var kun ½ år gammelt, så ikke underligt, jeg var løbet sur i det. Men så har jeg lært det the hard way, at læse ordentligt på tingene.

Da jeg kom hjem, ville jeg lige smutte på Apoteket, efter medicin, jeg skulle have haft i går. Men deres robot var i udu, så jeg gik igen, da det ikke hastede. Idag fik jeg så gået der ned i gen, kun for at glemme en ting. Til trods for at jeg, allerede inden jeg overhovedet gik i formiddag, vidste jeg, der skulle være en ting mere, og i forsøg på at huske, prøvede at skrev en seddel, men komme på det kunne jeg ikke, og det kom jeg så først i tanke om, da jeg var hjemme igen!! Typisk! Altså må jeg afsted igen.

En ganske formidlende omstændighed ved dagen, som også i går, er at jeg har fået leveret Trolde i dag. Du kan se dem ovenfor. Nu sidder jeg her, stadig svimmel (det er sådan set det, der plager mig p.t.), med dejlig pasta i maven og te med rom.

Nu vil jeg så bare slappe af og i morgen med, og håbe, jeg er frisk til lørdag.

Lidt fotos i mangel af andet

Et af mine yndlingshuse

De her 4 ejendomme, er næsten ens, og dog meget forskellige. Faktisk kiggede jeg engang på lejlighed i en af dem. Lejligheden var på 1. eller 2. sal og så havde den et stykke have. Det ville jeg da aldrig få brugt, og det var en væsentlig årsag til, at det ikke blev den, udover prisen som selvfølgelig heller ikke dengang var billig

Hvor mange kollegier kan prale med havudsigt og sådan en bygning? Ikke mange, hvis overhovedet andre. Dette er også et privat-ejet af slagsen, det ejes af en fond

De sentblomstrende roser bringer stadig sommerfornemmelser og duft på en flot efterårsdag – det kan blive ved til frosten kommer

Den her ejendom er næsten noget af det grimmeste, jeg har set. Der ligger dog en anden tæt på, hvor jeg bor, der er næsten lige så grim. Det er slut 60’er eller engang i 70’erne byggeri (jeg ved ikke nøjagtig), men det skulle være nogle fantastisk fede lejligheder indeni, og ikke mindst har de jo havudsigt, så billige er de ikke

Lavendler – de dufter fantastisk, og var lige et pust af sommer på vejen

Det her hus, er smukt, efter min ringe mening, og det har endda også de gamle fine vinduer. At nogen så smider SÅ grimt et stakit op, der bare slet ikke passer, ligesom at flisebelægge hele forhaven, er vandalisme – køb en lejlighed eller noget andet grimt, hvis du gør sådan ved et smukt gammelt hus

Det var egentlig bare meningen, at jeg skulle finde nogle efterårsfaver, og de sidste fotos, er såmænd bare nogle sådan med diverse huse som statister

Alle der læser med her ved, at jeg har mine kæpheste, især hvad angår huse, arkitektur, vinduer, istandsættelse (meget ofte vandalisme), moderne arkitektur og øjenbæer sådan i al almindelighed. Jeg møder nogen hver dag, og nu blev der lige tid til at dvæle lidt ved nogle dejlige huse, og nogen der bliver ødelagt. Der er mange, mange flere, og jeg har masser i gemmerne, men der er en grænse for, hvor mange indlæg, I gider af den slags. Her har jeg for størstedelens vedkommende fokuseret på det positive.

God weekend til jer. Jeg ligger syg her og må undvære (kan jeg allerede fornemme) galop i morgen, og må følge herfra.

Tanker – et kuglebyt

Jeg har været i Lyngby i dag. Var jeg ikke dårlig? Jo, og det er jeg stadig, men jeg skulle et ærinde. Forleden dag fik jeg en pakke, og selve tanken var jeg selvfølgelig utroligt taknemmelig for. Når det er sagt, følte jeg ikke, at den var “lige mig”. Den følelse, kender I sikkert godt. Og så vidste jeg, at kuglen ville ligge i den fine kasse, jeg har fået mig.

Det ville være helt forkert, for det var jo ikke meningen med at give gaven. Det var for, at jeg skulle have noget, jeg blev glad for. Så jeg tog en beslutning om at bytte kuglen. Jeg skrev til den nærmeste kuglebutik – Kvindens Juvel, og de ville meget gerne bytte min kugle. Og så ville jeg gerne have det overstået. Det fik jeg så ikke, for kuglen, jeg gerne ville have istedet var ikke på lager. Hun får den hjem til mig, og så tager jeg en tur mere til Lyngby. Hun ville gerne sende den, så det var ikke nær det. Men det er meget hyggeligt, at komme til Lyngby faktisk.

Nu var jeg dårlig, så jeg nød det ikke så meget, som jeg ellers ville have gjort, men efter at have fået kuglehistorien ordnet, var jeg forbi Urtehuset, som er langt fra så godt som før det blev Helsam. Ikke noget at løbe efter der. Slet ikke. Synd og skam, i sin tid var det sådan en spændende butik.

Jeg var sulten, for jeg havde ikke fået noget at spise. Jeg gik ned forbi Magasin og, hvd fandt jeg der – en Halifax Burger midt i det hele. At jeg ikke har set den, er jeg så undskyldt for, for den er først kommet 1. september. De havde ovenikøbet tilbud på vegansk burger – den hedder BERLIN, og er med vegansk ost og helt pivtøjet. Den fås med tre forskellige burgere, og jeg nappede den anbefalede rødbede. Og salsa og pommes frites til. De fås også i flere varianter. Det smagte skønt, og selvom jeg var sulten, så blev jeg så mæt, at jeg måtte levne noget bolle og en smule pommes frites. Dem der kender mig, ved at det bestemt ikke ligner mig. Det kan også have baggrund i, at jeg jo faktisk er dårlig. Oveni den velsmagende burger fik jeg simpelthen sådan en hyggelig sludder med den unge mand, der serverede for mig. Så sød og flink. Dejligt! Bagefter vendte jeg næsen hjemover.

Inden den her tur, var jeg lige nede i en lokal butik og hente den Stroh Rom, jeg også skulle have bjerget. Nu har jeg den og har fået te med rom her, da jeg kom hjem. Hundedårlig er jeg, så den står stadig på sengeleje kan jeg mærke. Øv!

Et svar, gave med forsinkelse og hvad man IKKE skal gøre

Det er sjældent, at jeg poster om det samme, sådan lige efter hinanden, men det faldt sig altså sådan. Jeg skulle til Ortopædkirurg og det kom jeg også. Det er lidt sjovt, at det sidste sted, man næsten prøver og forventer et svar, er der man får det. Det viser sig, at de problemer, jeg har med mine fødder let kan løses med et indlæg. Det mener han ihvertfald og han har set flere tusind tilfælde ganske som mit.

Jeg er ekstremt lettet, og vil på den konto aflyse den rygmarvsprøve, som er booket til næste uge. For selvom det nok er nogenlunde rutine, så er der ingen grund til at udsætte sig for det, hvis det er helt unødvendigt, og det var, hvad han også ville gøre – ortopæden altså. Så det var dejligt, bortset fra at de nævnte indlæg koster 1.500 kr., og man får ikke tilskud. Det er mine fødder ikke dårlige nok til. Ikke retfærdigt, det synes han heller ikke, men sådan er det altså.

Så handlede jeg en smule og gik som planlagt over for at få min Stroh rom til teen. For nej, jeg har det ikke bedre i dag. De havde ikke nogen! Krise! Hvad gør en klog, jeg gik over til den næste vinhandel, de foreslog og prøvede der. Heller ingen! Han havde også et forslag. De havde heller ingen, men deres søsterbutik på Østerbro havde og leverer en på torsdag, så jeg må altså vente til der. Normalt skulle de have den i den her butik, så det må så være der jeg henter fremover. Hvordan kan det være sådan en mangelvare. I mit hoved et must i enhver husholdning.

Så kom jeg hjem og tog lidt at spise, og så lå jeg her og så Sporløs. Det viste sig, at der var et par episoder, jeg var gået glip af. Det går jo virkelig ikke. Så ringede det på døren. Pakkeposten! Iøvrigt en flot fyr, men det er sagen uvedkommende, men dog et positivt indslag, der var værd at notere.

Pakken han kom med, har været ventet siden min fødselsdag. Pakken var fra min bror og svigerinde i USA, og det har voldt store problemer, for gæt selv, hvor den her famøse pakke har været? Den har været tilbageholdt i Tolden. Og nu skal jeg fortælle hvorfor. Da min bror og svigerinde købte den, handlede de direkte med Trollbeads i USA på nettet og fik dem til at sende mig kuglen. I og for sig smart nok, og hvad man logisk ville gøre. MEN, det skal man så lade være med.

For når kuglen bliver sendt fra en forhandler til en selv, anses det som import, så jeg har betalt 200,- kr. for at få en gave! Hvis de derimod havde sendt den til sig selv og så pakket den ind og sendt den, så havde der ikke været problemer. ALTSÅ, det er sådan man skal gøre, medmindre man vil betale Told (og gebyrer) for sine gaver fra udenfor Europa. Var det indenfor EU, så var der intet problem. Men vær opmærksom på det andet, for det er dælme surt.

Derudover var jeg så udsat for en medarbejder, der ikke vidste, hvad hun havde med at gøre, og blev ved med at sende mig en yderst villedende e-mail, der sagde, at jeg skulle betale, men ikke hvor eller hvordan og ikke mindst hvor meget. I mellemtiden, havde jeg fået fat på en sød herre, der lod til at vide, hvad han gjorde så jeg troede alt var okay indtil jeg IGEN fik samme e-mail fra den her medarbejder i torsdags. For h……!! Suk! Så fik jeg fat på den søde herre igen og han fik endelig fortalt mig, hvor jeg skulle betale (online), og hvor meget og så er det gået som det skulle siden. Men så er min gave jo så også mere end en måned forsinket. Det er den fine sølvkugle i midten, der hedder Water Lily Family Bead, og den fås ikke i Danmark (Åkandefamilie), så vidt jeg kan se. Hvilket jeg ikke helt forstår, men anyway. Dagens lektie i Importtold og den slags “sjove” ting.

Nu er jeg tilpas sløj og vil slappe af med mere TV, for selvcomputeren er for meget i dag. Kryds lige fingre for, at jeg får det bedre til i morgen…..

Ugestart og efterårsfarver

Nu er det mandag – igen! Jeg fatter ikke, hvor tiden bliver af, men det er langt fra en ny ting. Desværre en “trend”, der kun bliver værre. Det er om at få det bedste ud af tiden, og gribe hvert øjeblik af glæde. Det prøver jeg nu altid på, men det er ikke altid, jeg har kræfterne til at gribe så meget andet end min seng eller ihvertfald blive hjemme.

Vejret har været rigtig fint i dag, og havde meget været anderledes, så havde den stået på fotoudflugt. Som det var, så trængte jeg til at hvile. Det har været en hård uge, ikke mindst fordi der var heste både fredag og lørdag. Så jeg havde egentlig planlagt, at blive hjemme uanset. Det viste sig, at det var held i uheld, for da jeg rejste mig op, kunne jeg godt mærke, at jeg ikke var frisk. Den der følelse af, at man er lige ved at blive syg. Hm! Ret beset, er det noget af et mirakel, at jeg ikke er blevet syg før. Rundt om mig, har flere været syge, og selvom folk er så syge, at de burde ligge i deres seng eller ihvertfald blive hjemme, så kommer de ud i verden. Og var det ikke fordi baciller springer fra en til en anden, kunne jeg være ligeglad. Men når man som jeg, bare skal høre ordet, så bliver man syg, så kan man godt blive lidt “bitter” når folk kommer med snot om ørerne, rødeøjede og febrile. For mig er det så let, for er jeg i den tilstand, kan jeg slet ikke stå på benene, og så dårlig, at jeg ikke overhovedet ville tænke på, at tage nogen steder. Men sådan er vi altså forskellige.

I forsøg på at få det bedre, har jeg ligget her og drukket kaffe og bourbon. Kun i formiddags og her for lidt siden. Og iøvrigt bare slappet af. Meningen var også noget andet, men det får være. Jeg prioritere mit helbred. Det skal jeg også i morgen, men jeg skal også gøre det ud af huset, for jeg skal til speciallæge i morgen. Heldigvis ikke langt herfra, og hurtigt overstået, forestiller jeg mig. Og så hjem i seng igen, hvis jeg stadig er dårlig. Lige nu virker det sådan. Jeg håber, jeg vågner og er friskere, men …..jeg vil jo gerne i stalden på torsdag. En dag ad gangen, og så skal jeg iøvrigt sove nu.

Som en slutbemærkning, har jeg fundet efterårsfaverne frem her på bloggen. Og ja Troldekuglerne, er mine. Dels dem jeg har samlet det sidste år og så var jeg så heldig at få nogle forærende af en hesteveninde. Udenfor, er vi ikke helt der, men til gengæld, er temperaturen faldet drastisk, og vi har været ved at drukne i regn. Der er ingen vej tilbage. Efteråret er her, som det næsten har været hele sommeren, bare koldere…..”Great”!