Forsinket fødselsdag

En fødselsdag kan ikke rigtig være forsinket. Fejringen kan være det, og det var den sådan set heller ikke, men jeg fik en forsinket fødselsdag. Det var dels jeg, der vildfarent troede at mødetiden var fleksibel, men det viste sig så, at det havde jeg misforstået og dels trafikken. Men det værste var turen derop, som tog 1½ time istedet for lige knap en time, og som var hovedårsagen til, at jeg blev temmelig forsinket.

I forvejen er det længere, end jeg bryder mig om at køre, og med en fart af 10 km i timen meget af tiden på vej derop, nåede jeg Roskilde Syd på en time. En tur der normalt ville tage ½. Efter der begyndte man at kunne køre til, og det gjorde jeg så og nåede også frem, men pyh!! Turen føltes 3 gange så lang, som den var – ganske forfærdeligt. Da jeg nåede frem, fortalte Sandie, at var jeg bare kørt 1 time før, havde der intet problem været. Det gør jeg en anden gang, der er sikkert.

Vel fremme var der lagkage og boller og masser af søde mennesker. Senere fik vi lidt mad og sludrede videre. Jeg kørte hjem ved 22-tiden, og det var SÅ flot. Jeg elsker skyer og der var de flotteste formationer. Til gengæld var jeg rystet over folks kørsel. Ikke at der næsten var noget trafik før jeg nærmede mig Taastrup. Men så kom der altså også den ene bil efter den anden susende med fart, så jeg blev helt skræmt over det. En kørte ud i rabatten ved autoværnet i midten og jeg var næsten sikker på, at det ville gå galt, men det gjorde det heldigvis ikke, hvad jeg så. Og i det hele taget kørte folk så stærkt, at havde ordensmagten været til stede, så var der røget nogle kørerkort.

Men helt i tråd med mine observationer – da jeg nåede afkørslen til Jægersborg holdt der netop to ungersvende, kørt ind i autoværnet.

Dagen i dag har været brugt på rengøring, og senere galop på banen, og jeg er træt nu. I tråd med, at jeg var forsinket og helt bombet på den tur, fik jeg ikke stoppet for at tage fotos, som jeg ellers gør og selve fødselsdagen var indenfor og uden heste (bortset da vi var en kort staldrunde og da vi fodrede til aften), så derfor er der ikke flere fotos. Men du kan kigge her og se lidt, fra sidste år på samme dig, hvor jeg også besøgte Sandie.

Fantastisk dag – 2 ud af 3


Karmastrikesback/Per-Anders Gråberg og Stinger/Carlos Lopez i benhård fight til stregen Karma vandt”

Det er ikke længe siden, jeg kom hjem fra banen og dernæst stalden. I dag var der i den grad basis for en lille snak og et glas efter løb. Hele to sejrende heste, og hvilke sejre. Det er altid dejligt, når hestene går godt, men i nogle tifælde, er det altså bare ekstra dejligt og dem havde vi to af. Den eneste, der ikke vandt, var Stinger ovenfor, men som det også ses her, var han meget, meget tæt på og ingen klager på det. Så en dejlig, dejlig dag.

Vejret var næsten for varmt og de skyer de havde truet med eller rettere som jeg ser det lovet, udeblev eller var ihvertfald for langt fra banen. Det var monstervarmt, men heldigvis ikke så slemt som i går, og der var en lille bitte brise, der gjorde det til at holde ud.

Nu er det jo sådan, at jeg var på tur i fredags, og det kan jeg godt mærke i min gamle krop, og at gå banen tynd i dag også, blev åbenbart for meget for min ene hofte, der nu gør så ondt, at jeg simpelthen ikke kan gå næsten. Og underligt nok den modsatte af, hvad der plejer at gøre ondt. Nu får vi se, om en nats søvn kan hjælpe eller hvad.

Det har været en skøn, skøn dag, og jeg vil som alle andre, gerne se alle fotos, men der er henved 1000 fra i dag. Og så lavede jeg lige et nummer, jeg heldigvis kun har lavet en gang før – jeg løb tør for fotos på mit memory card, og det lige før et storløb. Katastrofe. Jeg måtte slette og slette. Jeg må købe et større, hvilket jeg også har haft lagt an til, men aldrig fået gjort. Nu skal det være. Jeg klarede den, men hold nu lige op!!

Nu er der altså basis for en slapper for jeg er mast nu, udover at den hofte bare skaber sig. Den gør heldigvis ikke slemt ondt, sålænge jeg sidder, men jeg tror at ligge er nummer et lige nu. To be continued…….

Hornbæk – da jeg endelig fandt det

Som jeg skrev i går, tog jeg et smut til Hornbæk. Det var alt i alt et sted, en dårlig ide og hvorfor det, skal jeg vende tilbage til.

Lad mig fortælle lidt om turen derop. Jeg kørte uden GPS. Det plejer jeg ellers ikke, men jeg havde begrænset med strøm på min telefon. Det var så en fejl mere, jeg lavede den dag, eller det snød mig rettere sagt. Nå, men eftersom jeg dog har en ide om, hvor Hornbæk ligger, så tænkte jeg, at det ikke kunne gå helt galt.

Det endte heller ikke helt galt, men jeg kom på et tidspunkt til et skilt, hvor der stod “Hornbæk 9 km” og så kørte jeg jo bare. Nu er km-tælleren på bilen ikke den optimale, så jeg kiggede ikke lige, hvor langt, jeg havde kørt og når så et T-kryds. Til højre, står centrum og til venstre mod Gilleleje. Hm, gode dyr var rådne som man siger Centrum af hvad og hvor lå Hornbæk lige i forhold til Gilleleje. Nå, jeg drejede mod Gilleleje. Det var så ikke rigtigt, for på vej i den retning møder jeg et skilt, hvor der står “Hornbæk 3 km” modsat vej af, hvad jeg kørte. Så kunne jeg jo godt regne ud, at jeg skulle have været til højre i krydset, men det er immervæk ikke tydeligt da.

Nå, men på vej retur kørte jeg lige ind på en parkeringsplads, for jeg øjnede sand og smukt vand for enden af vejen. Det var jeg glad for, at jeg gjorde, for de første første 3 fotos er derfra. Det øverste så med kig mod Gilleleje m.m, og det nederste mod Hornbæk by. Altså med andre ord, Centrum er altså Hornbæk centrum, hvor jeg så kørte ned, og tænkte, at Havnen da var til at finde. Den var pænt afskiltet, men så var næste problem at få en parkeringsplads. Ved et sandt mirakel fik jeg en og kunne gå en lille tur i byen.

Det er ikke svært at finde rundt i centrum som bestemt er til at overskue. Til gengæld er der masser af dejlige butikker at udforske og ligeledes cafeer og restauranter. Man kan altid holde sig orienteret via det gamle Hotel Trouville, som det da er lykkedes dem at ødelægge fuldstændig. Der skulle angiveligt på et tidspunkt, have været luksuslejligheder, men det projekt røg i vasken og lejlighederne var så dyre, at de ikke kunne sælges. Hvad planen er nu, kan jeg intet finde om. Synd det ikke er Hotel længere.

Jeg var meget varm til sidst, og ikke mindst træt. Så jeg måtte hellere se at køre hjem igen. Iøvrigt havde jeg en aftale senere også, så om ikke andet derfor, skulle næsen den anden vej. Iøvrigt glemte jeg at fortælle, hvad jeg opdagede på min tur på slottet. Jeg fumlede lidt med indstillingerne, og kom til at sætte kameraet på en indstilling, der slog blitzen til. Som I måske husker, så var den jo gået i udu, og jeg havde så galt været på farten for at få hjælp til at få den lavet. Nu virker den helt mirakuløst af sig selv igen. Dejligt, det er da en udgift, jeg så sparer.

Grunden til, at dette var en dårlig ide er, at jeg ved, at jeg ikke kan køre så længe. Jeg var allerede mast efter turen til Fredensborg og burde være kørt hjem der, men det gjorde jeg så ikke. Det betød, at turen hjem blev et helvede for mig, fordi jeg var så træt. Nu må jeg da for hulen snart kunne lære det. ….Men bortset fra det, så mener jeg, at man skal prøve at gribe den slags skønne dag med begge hænder, og lave noget dejligt.

Fredensborg Slot

Om slottet kort fra Visit Nordsjællands hjemmeside:

Haveanlægget er opført i 1700-tallet, i pompøs barokstil, kendt fra Versailles ved Paris. Senere blev haven delvist omlagt til en mere romantisk have med skov og søer. Haven er i de seneste år blevet ført tilbage til den oprindelige barokstil, med lange lindealléer som udgår fra slottet i stjerneform, der engang symboliserede den enevældige konges magt. De lange alléer munder ud i den idylliske Esrum sø og undervejs møder man en række nyrestaurerede historiske marmorskulpturer

Jeg tog på tur i går. For en gangs skyld, skulle der ske noget andet end heste, nu der ikke var løb. Normalt skyer jeg som pesten at lave den slags udflugter i en weekend, når hele familien “Gyldenkål” også skal, men nu var vejret helt fortryllende, og så greb jeg den med begge hænder. Ikke dælme om jeg ville sidde her bag skærmen en så flot dag. Først havde jeg egentlig tanker om noget helt andet, som faktisk også var heste. Men da jeg ikke hørte retur på det, måtte jeg jo finde på noget andet. En veninde og jeg havde for noget siden talt om Fredensborg Slot, og jeg havde faktisk ikke været der. Vi aftalte, at vi skulle derop sammen, og det skal vi bestemt stadig.

En stor del af haven er kun åben i juli, ligesom der er guidede ture indenfor, så der er masser af mere at se. Nu var det bare lige for at få en fornemmelse af det, og så gå en tur i noget af den del af parken, der er åben hele året. Og det gjorde jeg så. Man kan gå ind to veje, og jeg gik så til venstre ved is-huset. Det er Skipperallé som fører ned til bådhuset som også ses på fotos, ligesom der også er en restaurant.

Da det var set, gik jeg op og så sandstensskulpturerne i “Nordmandsdalen”, der forestiller norske og færøske bønder og fiskere. Så var jeg også ved at være noget træt. Det var meget, meget varmt. Jeg var glad for, at jeg kom så relativt tidligt, for det var tydeligt, at da jeg nåede slotspladsen var det turisttid en masse. Det havde sin forklaring fandt jeg ud af – som det ses var der gardeskifte lige der, og det fik jeg også fotos af. Jeg havde ondt af de stakler i alt det tøj og ikke mindst huerne!! Jeg fik mig en champagnebrus at køre på og så var det jeg tog en dum beslutning. Jeg kørte til Hornbæk.

Ud og spise og dagens motion

Læs resten

Et ekstra eftersyn og lidt underlig information

Så har jeg været på min første ekspedition i dag. Det var en tur til optikeren. I et forsøg på at få noget motion gik jeg derover og hjem igen, og det giver da 4 km. Bedre end ingenting tænker jeg.

Grunden til dette eftersyn var, at jeg da jeg var der sidst for nye linser, synes min optiker, jeg kunne prøve nogle stærkere linser. Ikke meget, men lidt stærkere, fordi jeg også selv synes, jeg ser lidt i underkanten af, hvad jeg burde, uden at kunne sætte fingeren helt på det.

Dem prøvede jeg så, og havde egentlig sagt, at hun godt måtte bestille dem hjem. Så blev jeg i tvivl og ringede til hende. Vi blev enige om, at jeg kiggede forbi i dag til et lille ekstra tjek, så vi kunne få hold på det med linserne. Det viste sig, at der ikke var nok at hente i forhold til de nye linser, så dem droppede vi igen, og fortsætter med gammel styrke. Så langt så godt.

Så spørger hun, om hun lige må kigge i mine øjne med sådan en “dims” (den har sikkert et korrekt navn af en slags), og selvfølgelig må hun det. Det gør hun så, og så fortæller hun mig, at der altså er en grund til, at jeg ikke ser optimalt.

Mit venstre øje har altid været det dårlige øje, der “hang efter” det højre om jeg så må sige. Det gør det stadig, men det føltes som om det hænger ekstra, og det gør det. Det er blevet dårligere og det er fordi, jeg simpelthen har begyndende grå stær på det. Ikke i hele synsfeltet, men i underste kant af øjet. Således er der på det øje nu er 90% syn, vi ikke kan regulere bedre. Det skal være meget værre før man griber til drastiske metoder (operation, som er meget rutine), men det var da en noget underlig melding at få. Jeg troede så også, det var noget, man først fik når man var ældre, men hvornår har jeg nogensinde været normal, hvad helbred angår…..Det er umuligt at sige, hvordan det udvikler sig, men foreløbig skal vi bare holde øje (ha, ha) med det. Og det gør vi så…..

Heldigvis ser jeg ikke dårligere, end jeg kunne se de mange smukke blomster på vej derover. Her syrener som jeg elsker. De varer desværre så kort, så nyd dem, mens de er her.

Dagens gæst og kageeksperiment og frokosten der nær ikke blev….

Dagen i dag, var helliget far og frokost. Jeg startede med at dumme mig. Noget jeg gør ofte, lige på den konto. Jeg glemmer dels at slå lyd på min telefon (den er slået fra om natten), og så i dag glemte jeg også at slå min dørtelefon til. Vanligvis plejer jeg at sætte en husker på min telefon om, at jeg skal huske det. Gæt, hvem der havde glemt det – ikke godt!

Klokken blev halv et, og lidt over, og jeg forstod ikke, hvor far blev af, så jeg tog min telefon for at ringe til ham, men han havde selvfølgelig ringet til mig!! Da jeg fik fat på ham, spurgte han “Skulle jeg ikke til frokost hos dig?” og det skulle han da, og så gik sagens sammenhæng op for mig. Pinligt, men det gik.

Så var vi det mere sultne. Jeg havde brugt hele formiddagen på at lave mad og ikke mindst desserten (jeg håber, at få lov til at bringe jer opskriften), som ses ovenfor. Den var et førstegangsprojekt, som bare blev fantastisk velllykket. Til gengæld er jeg nu så mæt, at jeg ikke engang vil tænkte på mad. Hovedretten var som nævnt en chili, som far også spiste med stort velbehag. Så vi var overmætte og fik en god sludder og så var far også godt træt.

Jeg skulle så smide ham hjem, så jeg kunne beholde bilen. Forleden købte jeg æbler og gulerødder til Kickermusen, så jeg ville lige forbi og give ham en enkelt af hver og putte i hans pose (han har en mulepose med godter på døren). Jeg spurgte far, om jeg skulle smutte ham hjem først, eller om han ville med. Han har hilst på Kicker før, og synes han er supersød, så han ville gerne med. Det var da hyggeligt, og det synes Kicker også, især det islæt der hed æbler.

Uden mad og drikke søvn, duer helten ikke…

At sige, det har været en lang dag forslår ikke. Men lad mig starte med begyndelsen, som faktisk var i går klokken 22. Da besluttede jeg, at jeg skulle tidligt i seng, for jeg ville op idag og fotografere græsgalops Så langt så godt, indtil klokken var 04.00 og jeg havde ikke sovet et sekund!! Spørg om jeg var desperat! Op igen skulle jeg jo, og eftersom de her græsgalops plejer at været tidligt, så måtte jeg jo tidligt derned. Der var bare lige det problem, at jeg ikke anede, hvornår de ville komme. Så det var et sats. Men selvsagt noget større, når man ikke har sovet stort set.

Jeg ankom på banen 6.35, og jeg ventede…. og ventede og ventede. Ingen græsgalops. Hestene jeg havde sat næsen op efter, kom fra Sverige, så jeg gik ud fra, at de ville komme snart. Intet skete. Så mødte jeg en medarbejder på banen, der sagde at der ingen galops var, for ingen var tilmeldt! Nu var jeg godt og grundigt forvirret, for jeg havde talt med banechefen i lørdags, der med egen mund, havde fortalt, at der skam var græsgalops. Nu var gode dyr rådne, som man siger. Jeg tænkte, at jeg ville køre ned i stalden, da jeg nu allerede havde ventet i en halv time uden noget skete.

Da jeg landede i stalden, var beskeden den stik modsatte! Så efter et Kickerkys susede jeg og cyklen afsted igen. Fanden skulle stå i at være oppe så tidligt, og gå glip af det hele. For nu at være sikker, sms’ede jeg en af aktørene og banechefen, og tænkte, at så fik jeg nok besked fra en i det mindste. Det gjorde jeg, og der var græsgalops! Altså var det bare at vente. Det gjorde jeg så, og de kom også, og jeg fik fotograferet. Udover fotos, fik jeg en god sludder med flere mennesker på banen. Jeg er dybt taknemmelig for al den venlighed og varme, jeg bliver mødt med, og der er ikke mange steder, jeg elsker som den bane. Det er ingen hemmelighed.

Inden galops var færdig, var klokken ca. 10 og så var det i stalden. Der nåede jeg at strigle to heste, en kop kaffe med Susie, en tur på banen og se Kicker og retur. Da Kicker kom tilbage fik han et bad, og vi var et smut i skoven med Susie og Sunday Pearl. Vores første tur i skoven sammen i år. Superhyggeligt. Og det var også Sunday’s første tur, som hun nød. Kicker nyder det jo altid og også i dag.

Så kom der heste retur, og endnu et bad blev givet, og en anden blev børstet. Mens vi sad og fik en kop kaffe inden vi gik i krig med vaskeriet, fik jeg en sms fra en veninde, om jeg ville med op til hendes hest. Det ville jeg da gerne og eftersom hun bor på vejen hjem, var de jo en smal sag. Jeg var dog i yderst god tid, så jeg var lige et smut i byen og hente en flaske vin til en anden hesteveninde, som havde været sød og prøve at hjælpe mig med mit TV-helvede i sin tid. Det synes jeg bestemt, hun fortjente. Og eftersom hun har hest samme sted, var det jo oplagt, at aflevere den ved samme lejlighed.

Deroppe på landet står en gammel ven af min som hvis jeg havde haft magt, som agt var blevet min hest. Nu er det ikke sådan, men han har fået en god mor og alt er godt. Men jeg har ikke set Runner længe, og det var bare så skønt. Han er ubetinget den heste, jeg først sagde, at jeg gerne ville have, og jeg har altid været vild med ham, og er stadig. Det var gensynsglæde. Han nød at blive nusset og være centrum for sin ejer og jeg. Indbildsk som jeg er, tror jeg han kunne kende mig, men det er jo svært at bevise. Hyggede sig gjorde han ihvertfald. Det var der ingen tvivl om.

Inden da fik Marianne og jeg lukket heste over på en anden fold og fik givet hendes hund en tur i åen, som hun (en labrador) var helt syg for. Så kørte vi hjem til hende og drak noget koldt og sad på terrassen og fik en god sludder. Under normale omstændigheder ville jeg have sagt nej tak, til hendes gode ide. Men eftersom jeg dårligt kan huske, hvornår vi sidst har set hinanden, så synes jeg, at det ville være en skam. Hun er nemlig meget ophængt. Og det var også superhyggeligt. Men selvsagt, er jeg mere end brugt op nu efter et bad og noget aftensmad.

Faktisk har jeg været så dum at sige, at jeg ville komme forbi stalden i morgen. Men er jeg mere død end levende, bliver jeg sevlfølgelig her. Hvis jeg tager derned bliver det en hurtig omgang ned på banen og hjem igen. Numå jeg hellere prøve om jeg så kan få sover væsentlig mere end sidste nat. Håber også I må sove godt!

Nørrebro tur/retur

I går var jeg et smut på Nørrebro. Så kan du spørge, hvad hulen jeg ville der efter. Tjah, forstår I – mit kamera, er gået i stykker og min kamerapusher ligger altså derinde. Kameraet kan godt bruges som sådan, men blitzen er gået i stykker og det ville jeg gerne have, de lige kiggede på. De havde ved skriftelig henvendelse indikeret, at de muligvis kunne lave det ved at puste noget luft ind.

Det kunne de ikke. Så sendte de mig ned til værkstedet længere nede ad gaden, for at se, om de evt. havde et trick. Med mit sædvanlige held, havde de ikke! Det vil sige, at det kommer til at koste mig minimum 750,- kr. at få det lavet. Det har jeg ikke lige nu med ekstraskat, ekstra varmeregning, en lurende lejeforhøjelse og nyt pas i sigte, så må jeg lige “spise brød til”. Heldigvis er vi nu i den lyse tid, og jeg behøver ikke min blitz som sådan. Det skal laves, men det bliver ikke lige nu.

Samtidig havde jeg planlagt et besøg i den lokale Rema10000, og det fik jeg også gjort. På vejen tilbage, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne se den her famøse Moske på Vibevej, som jeg ikke kunne undgå at se tårnene fra, da jeg var på værkstedet. Fandt den gjorde jeg også. Jeg havde egentlig forestillet mig, den var større og at den lå mere synligt. Den ligger godt gemt et lidt sjovt sted egentlig. Grim er den ikke, men den er ikke til at undgå med sine mosaikker i stærke farver. Det er flot, men det er jo ikke særlig dansk, alt andet lige. Men nu har jeg set den, og det var det, og så tog jeg toget hjem igen.

I morgen skal I få lidt om en anden bygning, jeg mødte på vejen (bygningen ses på fotoet her før moskeen. En fra 30’erne vil jeg tro. Den er meget særpræget, og bliver formentlig revet ned, men er sådan en bygning, der efter min mening skulle bevares. Hvad sker der lige for Danmark!Øv! For tekst til fotos, hold musen over fotos.

Newmarket

Jeg har vist været inde på det før, hvor meget jeg elsker Newmarket. Dem som har læst med her i længere tid, vil vide, at jeg har været der 2 gange. Det kan være svært at forklare, hvad det er, man er så vild med. Men forleden dukkede denne video op, og den illustrere det så godt, ihvertfald det hestemæssige aspekt. Derudover er der selve byen Newmarket, som også bare er hyggelig.

For mig er det ihvertfald som at komme i himlen, at komme derover. Det perfekte sted, at være både anglofil og hestetosset. Jeg gad vide, om de har et Newmarket i himlen, for så skal jeg der, når jeg går bort. Fotos er fra min tur derover i 2011.