Mandagsflittig

Det har været en god weekend (bortset fra ekstraregninger og den slags *host*). Lørdag var der selvsagt galop, og eftersom Kicker skulle starte, var der ingen vej udenom, at jeg skulle til løb. Det var jeg nu nok komme uanset, men jeg var træt, da jeg vågnede og der gik længe, før jeg blev, noget der bare mindede om menneske. Som altid en million mennesker, jeg skal hilse på, og sludre med, så meget jeg nu kan nå, indimellem fotograferingen. Og det er bare hyggeligt. Kicker gik godt og fik en 4. plads og var dermed i pengene, som han altid er det.

Efter løb, var jeg nede med æbler til ham og han var et smut ude på folden og få lidt luft og nysgerrig som han er, så elsker han at stå der og suge indtryk til sig. Pigerne og jeg fik et glas og en sludder og det er bare hyggeligt. Så puttede jeg kicker og tog hjem, godt træt. Træt var også hovedordet i går, hvor jeg stort set intet fornuftigt foretog mig og blev enig med mig selv om, at det var okay. Til gengæld skulle der ske noget i dag.

Og det gjorde der, jeg fik gjort rent til den stor medalje, vasket en skind, jeg har liggende i min sofa, støvsuget sofaen grundtigt. Oveni har jeg ordnet lidt fotos fra i lørdags og smidt op, så det kan vist ikke siges andet, end jeg har været flittig i dag.

I morgen står den på Kickertur, så jeg skal ikke sove for sent. God aften til jer.

Panang Curry med mini auberginer

Jeg lovede jer opskriften på Panang Curry for nogle dage siden. Som ofte spænder helbred, tid og kræfter ben for mig.

Men lad mig starte med begyndelsen. Jeg mener, alle der har fulgt med her, har formentlig en ide om, at jeg elsker karry i alle afskygninger. Dog ikke for stærkt, men ellers er konceptet lige mig. Når det er sagt, har min grænse for det stærke rykket sig, men jeg er ikke til noget så stærkt, at jeg får blæst hovedet af, slet ikke. Men man kan jo selv regulere.

Grunden til, at jeg faldt over Panang Curry, var min gode veninde, der var blevet helt besat af det. Hun spiste det næsten dagligt lige en overgang. Og eftersom jeg jo deler hendes kærlighed til karry i alle afskygninger (og meget andet), så måtte jeg jo undersøge dette nærmere. Hun lavede en variant med kød, men det jo ikke afgørende for en god Panang. Det der giver den autentiske smag, er Panang Curry Paste. Jeg skulle så finde en, der ikke indeholdt fiskesauce og andre ubehageligheder. Det findes så også, og jeg fandt den her, men den fås formentlig hos diverse invandrebutikker etc. Den kan sendes, men koster “en krig” i porto, så det er lettere et finde den i en butik nær dig eller bestille 50 g istedet, bare for at prøve først.

Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville elske den, men jeg tog toget ind og hentede en bøttefuld, som er nok til længe! Da jeg nu var derinde, fandt jeg også de miniauberginer, jeg også kom i, ligesom Sugar Snap Peas. Når det er sagt, så kan man sagtens bruge almindelig aubergine, ligesom man kan komme næsten alt i, og det vil smage dejligt. En af de opskrifter, jeg fandt kaldte på broccoli, og det ville være super at komme i, men nu lavede jeg, med hvad der var i huset. De sprouted brocoli er købt efter jeg lavede den oprindelige portion og sereveredes ved siden af til portion 2.

Panang Curry
(2 personer)

1 spsk rapsolie
1 hakket løg
1 spsk presset hvidløg
1 spsk presset frisk ingefær (på glas)
1 spsk Panang Curry Paste
1 spsk rørsukker
½ spsk soyasauce
2 spsk limesaft
½ dl ristede usaltede cashewnødder
½-1 rød peber afhængig af str.
1 dl svampe i tern – her Portobello
1 hakket løb
4 spsk frisk basilikum
100 g fast tofu i tern
10 sugar snap peas
1 dåse kokosmælk

  • I en seperat pande brunes tofu i tern, miniauberginer og svampene i lidt olie og sættes til side til senere
  • Varm Olien
  • Tilsæt ingefær, løg og hvidløg
  • Steg til let brunet
  • Rør currypaste
  • Rør kokosmælk , sukker, limejuice, cashewnødder og soyasauce i, og skru op til medium varme og tilsæt evt. mere limejuice efter smag
  • Tilsæt grønsager, tofu, aubergine og basililkumblade og kog indtil tofu er varm
  • Pynt med knuste cashewnødder og basilikiumblade
  • PanagCurryMobilfotoopt2

    Jackfruit-no-pork-pulled sandwich

    Jackfruit-no-pork-pulled sandwich

    1 dåse grøn Jackfruit i vand
    1 rødløg halveret skåret i skiver
    2 tsk ketchup
    ½ tsk hvidløgspulver
    1 fed hvidløg, presset
    ½ tsk revet ingefær
    ½ tsk spidskommen
    1 tsk paprika
    1½ tsk liquid smoke
    2½ dl grønsagsbouillon
    1½ dl sherry
    1 pære uden kerner
    1 spsk sesamolie

    Put alle ingredienserne i en gryde og bland det godt, og lad det koge i ca. 45 minutter til Jackfruit er mør og al væden er kogt fra.

    Serveres med en burgerbolle efter valg, men eventult disse.

    Og Coleslaw med hjemmegjort vegansk mayo.

    Coleslaw med hjemmelavet vegansk mayonaise

    Jeg elsker kål faktisk, og derfor er coleslaw en favorit hos mig. Derfor er Coleslaw også bare et hit her i huset. Når jeg endelig får det lavet, spørger jeg altid mig selv, hvorfor jeg ikke gør det lidt oftere, for det smager dejligt, til rigtig mange ting. Frikadeller i ehver form, karbonader, vegetarbøffer etc. Så uden yderligere svinkærinder, så kommer her en opskrift på netop Coleslaw, og det er den, jeg altid bruger og som jeg synes, smager bedst:

    Coleslaw med grøn peber og dild

    1 lille hvidkålshoved
    1 dl kogende vand
    Salt
    1 stor skrællet og fintrevet gulerod
    1 lille grøn peber, meget fintsnittet
    1 bundt frisk dild eller evt. 2 spsk tørret
    en smule citronsaft
    2½-4 dl mayonaise (se nedenfor)

    Hæld det kogende vand over den snittede kål. Kom salt ved, og ælt godt for at blødgøre kålen. Tilsæt gulerødder grøn peber, dild og mayonaisen og bland det hele grundigt. Sæt det i køleskabet. Denne coleslaw kan holde sig i køleskabet i flere dage.

    Jeg har tidligere lavet en anden bloggers mayonaise, når jeg skulle det, men selvom den var god, var den alligevel ikke helt rigtig i min bog. Så derfor gik jeg på jagt efter, hvad der ville være helt rigtigt for mig og jeg har fundet det nu.

    Deborah’s Mayonaise a la Hellmann

    3/4 dl soyamælk
    1½ dl raspolie
    2 1/4 tsk vineddike
    3/4 tsk salt
    3/4 sukker
    1/4 tsk citronsaft
    1,5 dl olie

    Hæld Soyamælk og alt undtagen olien i en blenderbeholder eller og hæld olien i. Du kan med fordel her bruge en stavblender (jeg har kun prøvet denne metode), og så blender du og holder den, så den ene side er lige over din beholder’s (helst en lidt høj slank blenderbeholder) bund. Når den så tykner, hvilket den gør ret hurtigt kan du blende normalt. Mayo-magic!

    Det er SÅ let at lave sin egen mayonaise og tager ikke engang 2 minutter, så at rende ud og købe den i dyre domme, er håbløst åndssvagt. Denne smager også rigtig godt og kan selvfølgelig bruges alle steder, du ville bruge mayonaise. Dette er ikke en stor portion, men eftersom det er så let at lave en ny, er det bedre at lave en frisk. Den kan holde sig 3-4 dage i køleskabet.

    Sådan kommer babyer til verden *S*

    ??? ?????????? ???? )#7eventika #??????????? Seventika

    Posted by Seventika on Thursday, 18 February 2016

    Vil lige ønske jer en dejlig mandag med denne lille film som jeg fandt på Facebook!

    Fredag var hundepasningsdag

    Disse rækkehuse, ligger lige ved, hvor jeg bor, og lyset den vej er altid smukt

    Et af snart meget få uspolerede (ad nye vinduer især) huse i kommunen, jeg græmmer mig over, vi ikke bevarer mere i Danmark

    Både dukkehuset og den fantastiske eg, er et fotos værd. Den grimme låge til venstre tilhører skolen, som desværre har grund der

    På 2. gåtur, tænkte jeg, at jeg ville ned og se, hvordan der så ud på Skovshoved Havn. I gamle dage, gik jeg jo ofte tur der, da jeg boede lige ved siden af. Senere har jeg da også gjort lidt i det, om ikke andet for fotos. Som det ses, var dagen i dag perfekt til dette

    De omtalte hunde Figo og Toby på havnen

    Man kan ane bunkerne i baggrunden. Der er meget langt fra, noget der minder om færdig, og den gode tur, man før kunne gå ud på molen og kigge på vandet, er helt ødelagt. Om den kommer igen i ny udgave ved jeg ikke, men jeg kan slet ikke se, hvad det byggen om skal gøre godt for. Derudover lægger de ledninger ned på Kystvejen startende ved den fine tankstation, og i det hele taget noget rod

    Og det passede mig ganske udemærket. Jeg kom på den konto ud og fik noget frisk luft i det rigtig fine vejr. Her er lidt af de fotos, jeg fik taget i dag med tilhørende kommentarer. Nu vil jeg se min dyne, for det var planen, at den står på Kickerkys i morgen – jeg har ingen fået hele ugen, og det er noget nær katastrofe *S*. God weekend til jer.

    Elgiganten tur/retur med pitstop

    Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, gik min lånetelefon død i lørdags. Vejret klarede op efter, at det havde regnet, og solen kom endda frem. Så var det bare med at komme afsted, og få det overstået. Jeg tog toget til Gentofte, og cyklede ad Brogårdsvej mod Elgiganten.

    På vejen kommer jeg lige forbi min far, og det ville da være dumt at køre lige forbi, og ikke kigge op til ham, så det gjorde jeg selvfølgelig. Her kan I se, hvor han bor, og at han selv ser glad og tilfreds ud. Det er han heldigvis og meget glad for, at være i sin nye bolig. Så det kan ikke være bedre. Det er fars vinduer de to længst til højre på nærbilledet, og han har fin udsigt til Gentofte sø og masser af sol.

    Efter at have drukket en sodavand og sludret lidt, fulgtes vi ned (far skulle til frokost), og jeg fortsatte min tur til Elgiganten. Her blev jeg ekspederet af endnu en sød ung mand, som godt nok også synes, jeg var uheldig. Han udtrykte håb om, at alt ville gå godt fra nu og byttede min lånetelefon til en magen til, men denne virker så. Og så drog jeg hjem igen. Nu har jeg set nok til Elgiganten lige foreløbig, men selvfølgelig vil jeg gerne have min telefon og TV retur i virkende stand snart.

    Resten af ugen er besat. Jeg skal rydde op her de næste to dage og onsdag kommer der elektriker og skal installere vores dørtelefon (vi her fået nyt anlæg), og torsdag skal jeg til lægen og videre her, hvis jeg orker. Fredag skal jeg passe hunde for min veninde, så det bliver tidligst lørdag, jeg får Kickerkys igen, men jeg ved, han bliver forkælet også selvom jeg ikke er der. Og så bliver det så meget bedre at se ham der.

    Fader- og moderskab: Tag jer lige sammen!

    Der er megen snak om ufrivilligt faderskab i disse dage, på grund af en dokumentarserie på DR, som bliver vist i øjeblikket om fædre, der bliver det mod deres vilje.

    I første omgang, vil man nok være tilbøjelig til at sige, at det er synd for dem. Men hvis de vil undgå det, er der som nævnt i en artikel nedenfor en meget, meget simpel løsning. Brug beskyttelse. Sværere er det ikke. Det beskytter også mod andre ting, så det er ligefrem, at slå flere fluer med et smæk.

    Hvorfor nævner jeg overhovedet det her, og blander mig i en diskussion, som jeg slet ikke har nogen “aktie” i, sådan lige umiddelbart. Jo, det har jeg så alligevel, for jeg har selv været der. Der hvor jeg kunne have “taget r…n på” nogen, hvis det var det, jeg ville. Det er aldrig faldet mig ind. Og det af flere årsager. Hvis jeg er gået i seng med nogen, har jeg som minimum syntes vældig godt om dem, på mindst en måde. Og hvis det kun var en måde, jamen så berrettiger det mig under ingen omstændigher mig til at tage den beslutning helt alene.

    På et tidspunkt var det ved at være “sidste udkald” den vej rundt, og der gjorde jeg tydeligt opmærksom på, at gik det “galt”, så ville jeg have barnet. Så var det ihvertfald oplyst. Nu var det så begrænset til en helt nøje udvalgt, men alligevel.

    At tvinge nogen til den slags, er bare ikke i orden. Et er mandens dilemma og hans kvaler den vej rundt, noget andet er barnet. Den eneste, der bliver totalt gidsel i det her er barnet, som vil føle sig afvist og såret og stå helt uforstående overfor det her.

    Jeg kan godt i første omgang forstå, at mændene føler sig sårede og “voldtagne”, men jeg kan ikke forstå, at de lader en egoistisk mors beslutning gå ud over et barn, som trods alt er deres og i første omgang “glemmer” deres eget ansvar i det.

    Som adoptivbarn ved jeg, hvor vigtigt det er, at have muligheden for at i det mindste at vide, hvad ens ophav er. Senere når de her børn vokser op, skal de afvises igen, hvis de søger at finde oplysning om deres far og hans familie. Det er dælme synd. Og til jer kvinder, der vil byde jeres børn det her – skam jer! Det er ingen menneskeret, at få børn og slet ikke på den måde. Det er til gengæld en menneskeret at vide, hvad man kommer fra.

    Links:

    31. marts 2015 Information – Jeg blev far mod min vilje

    6. februar 2016 – Information – Et godt råd til de stakkels fædre, der bliver fædre mod deres vilje

    Østerbro tur/retur i strid storm

    Øster Farimagsgade

    Classensgade

    Forårsbebudere hos blomsterhandlen på Østerbrogade

    Willemoesgade

    Man skal huske at kigge op, flotte detaljer på en bygning på Rosenvængets Allé

    Rosenvængets Allé

    Ryesgade

    Trianglen

    Østerbrogade

    Nordre Frihavnsgade

    A.L. Drewsens Vej

    Jeg havde et lidt kedeligt ærinde i dag på Østerbro. Det var en scanning, og det kan man altså også om søndagen nu. Jeg tænker sgu, det er i overkanten, men nu tilbuddet var der, ville jeg da ikke sige nej. Når man går og er lidt urolig for, hvad det mon kan være, så er det jo rart at få det overstået. Så den vej fint nok.

    Inden havde jeg debatteret lidt med mig selv, hvorvidt jeg skulle tage bilen eller toget. Efter at have konstateret, at mit togkort duer endnu, så besluttede jeg, at eftersom shopping er den nye søndagsfornøjelse, måtte jeg hellere tage toget, og uanset, er der jo flere beboere hjemme, så….Og det viste sig hurtigt, at være en yderst klog beslutning.

    Jeg greb min cykel og mit kamera, og drog afsted i god tid. Jeg elsker de mange smukke ejendomme på Østerbro, og det gør det altid lidt sjovere, når jeg kan fotografere lidt. Egentlig havde jeg håbet, at fotografere Sortedamssøen, men den er helt ødelagt af, hvad jeg formoder er noget Metrobyggeri. Tænk de vil være det bekendt. Nå, men sådan er det. Altså måtte jeg “nøjes” med de fine gader og bygninger.

    Meget forandre sig i disse år, og meget langt fra altid for det bedre (ad Metrobyggerier bl.a.). Der hvor Halifax nu ligger, lå en meget, meget smuk Handelsbanken i sin tid. Det var i noget der ligner 30-40 år min fars bank. Far havde også engang forretning på Østerbro, og derfor, han havde bank der så længe. Han var jo ikke typen, der sådan skiftede, hverken det ene eller det andet. Det kunne han så med fordel have gjort i flere tilfælde. Da de i den grad behandlede ham dårligt til trods for hans lange troskab, fik selv han nok og skiftede. Det siger ikke så lidt. Far havde forretning i Willemoesgade, hvorfor jeg også var der forbi. Dermed tilbragte jeg også meget tid der, da jeg var barn. Jeg har faktisk en overgang boet på en sidegade til Nordre Frihavnsgade. Og selvom jeg synes, det er et dejligt område, var det alt for meget by til mig, og jeg følte mig aldrig hjemme der. Men jeg holder af at komme på besøg derinde.

    Doktoren var kvinde og helt uhyrligt smuk, og meget sød og venlig. Intet at klage på, og da hun samtidig kunne fortælle, at hun intet kunne finde af unormaler på mig, kunne jeg jo kun være godt tilfreds. De smerter jeg har oplevet, må så skyldes noget andet og kan faktisk have sin rod i de to store antibiotikakure, jeg har fået. Det stemmer så overens med, at det startede der. Nu må jeg så tale med lægen, hvad jeg skal gøre. Først og fremmeste skulle jeg drikke meget mere, sagde hun og prøve at få skyllet ud. Så nu må jeg bestille tid til den søde læge og få en snak – og det er jo altid godt, at have en undskyldning for!

    Efterfølgende tog jeg så en anden rute hjem og gik ad Nordre Frihavnsgade. Også en dejlig gade, med masser af små butikker, cafeer og flere dejlige ejendomme. Jeg var en tur i Brugsen (en kæmpe en) og hos Lagkagehuset for rugbrød, og så til Nordhavn station. Så må jeg indrømme, jeg var godt og vel brugt efter den tur. Ikke mindst mit hoved har det svært med sådan en blæst (læs: storm). Da jeg kom hjem prøvede jeg nogle nye burgere, jeg købte på vejen hos Urtehuset, hvor jeg faktisk var lige inden, jeg vendte næsten mod Ndr. Frihavnsgade. De er gode, rigtig gode og jeg tror ikke heller vanlige kyllingeburgerspisere ville savne noget. Jeg køber dem helt sikkert igen.

    Nu har jeg så siddet her og skal nu ud og lave en salat fra en kogebog, jeg købte på min tur til London fra Food For Thought. Det fortæller jeg mere om en anden dag. God aften til jer.

    Rørende fantastisk – Joey Alexander

    Jeg er bagud – jeg indrømmer det gerne. Det viser sig, at denne unge mand allerede i 2014 var på den danske Jazzfestival. Det er en af de ting, jeg gerne har villet de senere år, men som jeg ikke har fået gjort. Lidt sjovt er det, at det er Nils Lan Doky, der præsenterer ham (ovenfor)! Jeg har været heldig at se Niels flere gange, og han var det første, jeg tænkte på, da jeg hørte Joey Alexander. Selvsagt skal man kunne lide moderne Jazz for at kunne høre, at han er fantastisk eller bare Jazz som sådan. Ikke bare er han god for sin alder, hvor han er fantastisk, han er bare god i ordets forstand uanset.

    Indrømmet da jeg i sin tid blev introduceret til det, kunne jeg ikke lide moderne Jazz, men nu sætter jeg stor pris på det. Og det skyldes ikke mindst Niels og hans musik. Det helt utrolige er at Joey Alexander kun er 12 år, og faktisk begyndte at spille som lidt af en tilfældighed. Han var hyberaktiv, og hans forældre købte ham et keyboard, og så gik det stærkt. For at gøre en lang historie kort, er han nu verdensberømt. Jeg så 60 minutes, som havde et indslag om ham. Han har også lavet et album, der hedder “My Favorite Things“. Nummeret nedenfor er derfra, og er “Over The Rainbow”.