En meget blandet dag


Vejet var fantastisk og One Giant Step (IRE) var god for lidt opmuntring og legen fotomodel

I går var godt nok en modsætningernes dag, på det følelsemæssige plan. Lige fra glæde til, hvis ikke sorg så ihvertfald stor eftertænksomhed og sørgmodighed over dem, vi mistede.

Først var jeg et smut på banen og i stalden for at få lidt energi til dagens lidt sværere ting, at skulle til bisættelse. En dejlig dame er gået bort, som endnu et offer til cancer. Heldigvis var hun ikke typen, der så sig selv som et offer og hun gik med fred og uden smerter. Meget at være taknemmelig for. Det ændrer dog ikke på, at vi var mange, der rigtig gerne ville have haft hende her noget længere.

Ovenpå det sørgelige måtte jeg lige afledes lidt, for jeg var ærlig talt noget ked af det. En god venindesnak og en kop te, var lige kuren og så gik det hjemover igen. Det var en for lang dag, og det halsonde, der havde spøgt dagen før genopstod her i dag, og jeg har bestemt ikke været på toppen. Nu har jeg bare, at blive frisk som en havørn til lørdag, og også gerne til i morgen, hvor meningen ellers var stalden. Vi må se, hvordan, for nu vil jeg gå ind og slappe helt af, har siddet her alt, alt for længe, men hovedet holder, så lidt positivt er der da.


Rhododenrontid og denne mødte jeg på vej hjem fra banen

Påskefrokost og det nærmer sig

I dag lykkedes det mig, at holde en mini-Påskefrokost for min far. I går var jeg i køkkenet hele dagen og lave linsedeller og kartoffelsalat (veganske – opskrifter kommer), og fyld til en tærte (løg). Løgene var simret bløde og søde i vegansk smør, og tilsat en smule frisk timian, salt, peber. Til fik vi også lidt salat med rød peber, soltørrede tomater og agurk. Til dessert fik vi vegansk æblekage med soyayogurth til. Far var ovenud begejstret, og hans erklæring var, at han sagtens kunne blive vegetar. At han så nok ikke gør, er noget andet, men det er da stadig en dejlig erklæring at få.

Egentlig var min plan, at jeg skulle have været på banen og i stalden til morgen. Det planlagde jeg inden, jeg kom i tanke om, at jeg havde tænkt mig at have far i dag. Jeg fandt hurtigt ud af at aflyse bane og stald og koncentrere mig om gæstebud og frokost, og tiden var også helt tilpas. Og hestene der skulle gå galop ser jeg jo altså på lørdag, når vi har sæssonstart. Jeg skal huske ikke at ville for meget på en gang, så jeg tog mig selv hårdt i nakken. En anden årsag er, at jeg vågnede med ondt i halsen. Det er sket før, og kan (fingers crossed) være væk i morgen, så det satser jeg hårdt på. Til gengæld går det væsentlig bedre med hovedet, så det er altid noget.

I morgen har jeg et af de kedelige ærrinder. Jeg skal til bisættelse. Det er rigtig trist og endnu et canceroffer.

Et lille “roadtrip”

Der sker ikke meget her p.t., og det skal der tilsyneladende stadig ikke! I dag tog jeg chancen og kørte en tur op til min veninde i Skibby, en lille tur på tre kvarter. Solen var med mig, da jeg startede, men jo længere, jeg kom, jo mørkere blev det. Ikke lige planen, men til gengæld kan jeg nu prale af, at jeg endelig har lært vejen derop uden GPS. Ja, ja, kald mig bare langsom, men køre forkert har jeg aldrig gidet, når der er mange kilometer mellem afkørslerne. Men idag gjorde jeg det helt selv. Man må jo være taknemmelig for lidt, lader det til.

Noget at være taknemmelig for, er gode venner. Og det var en meget spontan ting, at jeg ringede til morgen for at høre, om Sandie ville have besøg. Det ville hun, så jeg drog af med nybagt kage under armen. Resten får pigerne i stalden i morgen.

Der er simpelthen så skønt den vej opad, og vi havde som altid for lidt tid, for sludre, det kan vi. De skulle videre til arrangement her til aften, så vi var nødt til at bryde op. Inden skulle vi da lige se hestene. Hvorfor ikke et eneste hestefoto? Tjah, det skal jeg sige jer, det var i mellemtiden begyndt at øse ned. Altså heste ind (det skulle de alligevel). Jeg hjalp og tog hele 3 forskellige heste ind. Lige fra kæmpe til mindre. Den største, var på størrelse med et mindre hus, men heldigvis flink. Kan altid godt lide at være “hands-on”. Og typisk nok, så snart vi havde fået dem ind, så holdt det op med at regne og solen kom. Så fotos er taget lige inden jeg kørte, og på vejen hjem.

Nu skal jeg ind og hvile det åndssvage hoved, som er lige ved at drive mig til vanvid. I morgen skal jeg ned og give en gulerod og sige hej i stalden, men det bliver helt på besøgsplanet. Suk! God Påskeweekend til jer.

God Påske !

Så blev det Påske, og ferie- og familietid. Her er der ikke så meget, af nogen af delene. Feriestemningen er her dog, og her er meget stille. Det meste af opgangen er på ferie, og rundt omkring mærkes den mindre trafik også meget. Stilheden brokker jeg mig ikke over, og eftersom jeg stadig plejer min hjerne, så passer det meget godt med den manglende familietid også. Meningen var, at jeg måske skulle have lidt gæster her, men nu får vi se, hvad og hvor meget, jeg orker. Min hr. fader, har mere travlt end jeg har, og skal på farten, hvilket betyder at jeg også skal mindre. Måske jeg skal på en lille udflugt i morgen, men det kommer an på vejret og om dem jeg tiltænker besøg har tid og selvfølgelig helbredet, som desværre altid skal tages i ed.

Jeg har en god stak links til jer, men det rækker hovedet ikke til, så I må nøjes med denne lille hilsen. Men lidt er forhåbentlig bedre end intet. Lige nu glæder jeg mig over, at jeg har fået gjort lidt rent, hentet Påskepynt og har varmet mig med Boller i Karry (veganske). Så må vi se, hvad resten af Påske bringer. Mere oprydning/rengøring og forhåbentig tiltagende mindre hovedpine og selvfølgelig skal jeg ned og hilse på mine hestebørn også. God Påske til jer, hvad end I skal – jeg hører gerne om jeres sikkert omfangsrige planer i kommentarfeltet som har åbent 24/7! Foto, er fra en tur til Langelinie for et par år tilbage, hvor jeg var inde og fotografere kirkebærtræer bl.a..

Lidt staldrundgang m.m.


En ny beboer hos Søren Jensen, en rød hingst (Duke of Marmelade-Mystic Mile), som jeg synes, er ret dejlig, men han har intet navn endnu


The Seducer får vasket sokker og her hale. Malin holder og Fie vasker – teamwork – det er vi gode til, synes jeg


Masser af mennesker, det kan vi lide, og der kom flere


Seducer og Malin på vej ud


Imaginenowar og Susan

Så er det weekend, Påske og tid til årets Staldrundgang blandt andet. I går var jeg også til min nevøs fødselsdag og det var den anden aktivitet, jeg skulle være frisk til. Frisk er jeg dog ikke, men jeg kom til fødselsdag. Set i bagklogskabens lys, var det nok ingen fed idé = mange mennesker, megen snak, larm og støj/uro = hovedpine!

Men jeg overlevede, og jeg kom også til staldrundgang i dag, som det ses. Jeg var for en gang skyld næsten kun tilskuer (det eneste aktive jeg lavede, var at pudse “racerpony” Kicker, og det fik jeg så også hovedpine af). Ellers tog jeg bare et par fotos hist og pist og fik sagt hej til en masse mennesker.

Som I ved, så er intet motiv for stort eller for småt, og egentlig så er jeg ikke vild med opstillede fotos, hverken af mennesker eller dyr for den sags skyld, og derfor er de sidste to absolut nogen af favoritterne på dagen. Dejligt at se jer alle, både jer der er der sådan dagligt og alle jer, der “bare” var på besøg! Rigtig god Påske til alle og så kommer der lidt flere fotos, når jeg engang ikke har så meget hovedpine.


Miss Swansea vil rigtig gerne nusse og sludre, her får Fie et “kys”


Der var også små hestglade mennesker. Her er det Stradivarius (Søren Jensen), der bliver nusset

5 år siden og mandags-roterende-pip

Jeg er ved at få (mere – så sagde jeg det) roterende pip af, at have hovedpine, være svimmel og sløj. Under ingen omstændigheder gider jeg det mere – overhovedet. Ingen spørger mig og ingen kan fortælle mig, om jeg bliver klar til festligheder sidst på ugen både det ene og det andet sted! Suk!

Jeg længes efter hestene, mine venner – som ofte er både og, komme ud og fotografere og meget meget mere, helt bortset fra, jeg har en Londontur linet op, en anden rejse og 10.000 ting her. Min tålmodighed er sluppet op nu. Stop så!!!

Imens jeg tæller til 1000, og tager dybe indåndinger, deler jeg lige disse dejlige fotos, jeg kom i tanke om, som er fra en skøn tur ned og besøge min veninde på Falster i 2009 i april, så 5 år siden. Et syn man ikke bliver træt af, og en veninde, der også værdsættes højt. Desværre har hun også andre “kedelige” aktiviterer, der skal prioriteres p.t., så selvom jeg var frisk, har hun ikke mulighed. For en tur sydover til Lolland-Falster var bestemt ikke af vejen heller. De smukke øer og mine søde venner der løber forhåbentlig ingen vegne, men begge arrangementer sidst på ugen gør, så jeg går ind og hviler hovedet. God uge til jer.

En lille weekendhilsen/update

Endelig er jeg ved at være der, hvor jeg kan “tillade” mig en lille update til jer. Det går fremad – helt bestemt. Hovedpinen er næsten væk nu, men ikke helt, og jeg er også stadig en smule svimmel. Oveni har jeg de sidste dage været helt usædvanligt træt. Om det er “de sidste krampetrækninger” eller bare et af mine sædvanlige “anfald” er uvist, men jeg trækker den ihvertfald lidt endnu inden jeg tør melde mig klar til “aktiv tjeneste” igen.

Der kan ske meget på relativt kort tid. Indenfor en uge havde jeg i bekendtskabskredsen to dødsfald og to, der blev indlagt på hospitalet. Lige “festligt” nok synes jeg. Heldigvis er de indlagte hjemme igen og i bedring begge to, men bekymret bliver man da.

For præcis en uge siden i dag, var jeg til fars fødselsdagsfrokost, som var for os børn og lidt familie og en enkelt ven. Der var smørrebrød til alle i rigelige mængder og jeg havde mit eget med, som ses nedenfor. Meningen var, at jeg skulle have været lidt mere kreativ, men det orkede jeg altså ikke, og det smagte også fint. Jeg måtte bryde op relativt tidligt, for hovedet stod helt af. Inden havde far været her på selve dagen, hvor vi spiste frokost sammen. Jeg havde inden lavet denne dejlige gryde, som han var helt vild med, og han savnede slet ikke kødet. Far kan rigtig godt lide grøn mad.

Forleden var jeg en tur i Netto, for de havde lige et par tilbud, jeg gerne ville have i kurven. Blandt andet en film om Marilyn Monroe. Det gik jo hverken værre eller bedre end at jeg også fik en anden film med hjem “Everybody Has A Plan” med Viggo Mortensen. Marilyn har jeg set, og skal skrive om, når jeg får lidt mere energi og selvfølgelig også den anden på et tidspunkt. Jeg har snart, jeg ved ikke, hvor mange indlæg liggende som kladde, men det må gå sin skæve gang. I dag er det hundekoldt, men jeg skulle lige ned efter noget kokosmælk og lidt til morgen og det fik jeg også, men med vanlig omhu, glemte jeg noget, fordi jeg ikke skrev en seddel. Så kan jeg lære det. Det går nok.

Som vanligt irritere det mig, at være imobiliseret her, men der er ikke at gøre ved det. Der er 1000 projekter her, og iøvrigt, men det må altså vente lidt endnu. For nu vil jeg gå ind og se fjernsyn og slappe helt af og glæde mig til en dejlig curry i aften. God weekend til jer.

Onsdagsslettelse


Ordrup Krat – igen i søndags var det tåget

I går blev det efterhånden forhadte TV hentet. Thank God, og jeg håber nu at få mine penge retur snarest. Alt er sendt afsted, så det skulle kunne lade sig gøre. Det er nok mig, men den slags ting, kan bringe mig helt ud af fatning, at have hængende over hovedet, og at det nu er ude af verden er en stor lettelse. Nu kan jeg flytte fokus og få bestilt en tur til den tur til London, jeg har planlagt nu et stykke tid. Dog har alt det bøvl drænet mig noget, ligesom brevet forleden også “slog bunden lidt ud af mig”, så forventningens glæde skal lige indfinde sig igen. Nu vil jeg betale en regning, og så kan jeg begynde på, at lave lige hvad jeg har lyst til, og så må vi se, hvad det ender i.

I søndags gik jeg en lang tur, faktisk var jeg afsted i næsten 4 timer. Blandt andet var jeg afsted for at besigtige og fotografere banen, som gennemgår store forandringer i øjeblikket. Det bliver en helt ny bane, vi skal indtage, år sæssonen starter igen. Men lige så meget for at få noget luft og motion. Det må man så sige, jeg fik, og var godt træt, da jeg landede her.

I går var jeg et smut i stalden og havde ærligt talt travlt, men som altid var det dejligt og hyggeligt at se alle. Det er der og hos de søde venner der og iøvrigt, jeg skal hente mit overskud, når jeg er lidt sådan “rundt på gulvet”. Nu vil jeg gå ud og hente mig en kop te, og finde ud af, hvad jeg vil putte i dagen – udover at slappe lidt af også, for det endte med at blive en lang dag i går, og det kan jeg godt mærke. Mon ikke, jeg sidst på dagen får lyst til at kigge på flybilletter? God dag til jer.

Forårsfornemmelser og begræsningens svære kunst


Foto fra en gåtur i april 2012

Der er bestemt forår i luften og også hos hestene kan vi mærke spirende forårsfornemmelser. Dejligt nok med lune i luften og fugle der synger, og solens varme. Nu mangler vi bare, at min krop fatter det, og mander sig op og følger med. Meget af tiden føles det som om, den er ved at falde fra hinanden.

Det er den nok ikke meget mere, end den hele tiden har været, men den har perioder, hvor den gør mere ondt, og en sådan er vi inde i. Min ryg gik helt i selvsving i lørdags, og det fik jeg taget i opløbet. “Kvikke” her, var så i stalden mandag, og selvfølgelig skulle jeg ordne hove på “mine” heste. Behøver jeg fortælle, at det var en monsterdårlig ide? Især på en åring, der ikke helt har fattet systemet. Det var ingen god ide, og deruover gav jeg også et ben op (noget jeg allerede har fastslået, er en dårlig ting, både for min arm og min ryg). Jeg er skidedårlig til at begrænse mig, for jeg vil jo så gerne og ikke mindst være til hjælp, og jeg synes jo, at når jeg ordner hest, så skal det gøres “ordenligt” med det hele. Suk! Ihvertfald hævnede det sig, og jeg lå brak og var totalt i smertehelvede, da jeg kom hjem. Det forårsagdede, at jeg måtte ty til de stærke smertestillende, som får ryggen til at slappe af, men som jeg så også kan ligge brak af hele dagen efter. Det gjorde jeg så, indtil jeg skulle til lægen og forbi far med lidt gryderet (han lå der med influenza, men er meget bedre nu og hoster bare).

Lægen – hvad skal jeg sige!? Havde man bare sådan en som ham i huset til støtte og opmuntring, så var meget lettere og sjovere – hold nu op, hvor er han sød (og så har jeg begrænset mit ordvalg!). Ikke noget nyt som sådan, andet end at en påtænkt henvisning blev droppet og jeg fik lidt moralsk opbakning – det kan man godt mangle lidt.

Desværre kom jeg til skade med min hånd/finger forleden, da jeg skulle trække en af hestene ud, og det gør, at jeg ikke kan bruge min højre hånd optimalt. Derfor er rideturene også skrinlagt lige indtil det går over, og jeg bliver nødt til at stå over på løften noget som helst. Faktisk sagde lægen at løften med min ryg, er bare ikke godt. Jeg kan normalt godt hesteben, men ikke lige når jeg har en dårlig periode, og sådan må det så være. Selvom det irriterer mig. Imorgen står den på stald igen og så er jeg ved at være nogenlunde så langt, at jeg tror på, jeg snart kan købe billet til London. Glæder mig.

Et sidste forsøg

Jeg har ikke talt om det længe her,og det er såmænd fordi der ikke har været noget, at fortælle. Omkring min søgen efter biologiske rødder/ophav/informationer.

Lidt er der dog sket nu. En kontakt, jeg har fået i Tyskland, har på mine vegne prøvet at opsøge min biologiske søster i Berlin for et sidste forsøg på eventuelt kontakt, og hvis ikke det, så i det mindste for nogen oplysninger.

Hun var ikke hjemme, men min søde ven, der hjælper fik kontakt til en beboer i ejendommen, der gav en del nye oplysninger. Så informationsrige naboer, kan være en god ting, og var i dette tilfælde. Min biologiske søster rejser tilsyneladende en del, og derfor var hun ikke hjemme. Min veninde efterlod både mit brev, og en hilsen fra hende selv (incl. diverse kontaktinfo.), og så må vi se, hvad der sker. Næste weekend skal hun derned igen, og vil tage forbi og se, om hun kan sludre med naboen igen. Så vi måske kan få en ide om hendes reaktion.

Når man er blevet skuffet så ofte, så forventer man intet, men jeg håber på lidt information og måske fotos. Har tydeligt givet udtryk for, at jeg ikke vil påtvinge nogen mit selskab/en kontakt, men hun er den eneste, der kan give visse informationer, og det kan være for sent lige pludselig. Skulle hun have ombestemt sig, er det selvfølgelig glædeligt og jeg vil selvklart meget gerne se hende/have kontakt. Fingers crossed please! Uanset, kan jeg ikke takke den søde kontakt, jeg har fået i Tyskland nok, for hendes hjælp og engagement.