Skrækindjagende – Så fik jeg også prøvet det

Tjah, jeg er ikke helt sikker på, hvad der er mest skrækindjagende mig eller den oplevelse, jeg havde idag. Det må I vurdere. Jeg ved ihvertfald, at jeg blev gal, men lad mig nu starte med begyndelsen.

Jeg har, som I ved ligget syg, og gør til dels stadig. I dag var vejret så godt og ikke mindst tørt, at jeg tænkte at en lille gåtur var okay. Ikke mindst fordi, jeg nu havde resultat af blodprøverne, som alle var normale. Ikke at jeg får det bedre af det, men stadig. Virus som nu har stået på i 3 uger. Så langt så godt, planen var at gå over til min veninde og aflevere et Julekort, og det gjorde jeg, og medbragte kameraet. Min veninde, var som ventet ikke hjemme, så jeg afleverede bare kortet og gik hjemover igen. Jeg gik dog en lidt anden rute for variationens skyld.

Det var så her på hjemvejen det her lille optrin skete. Og set i lyset af den historie, jeg postede på Facebook tidligere, var det ironisk. Og jeg skal sige, noget lignende så vid jeg husker aldrig er sket før.

Jeg en middelaldrende dame (omend jeg godt ved, jeg til nøds kan gå for at være yngre, så dog voksen), kommer gående helt fredeligt og krydser gaden. Samtidig med, at jeg gør det stiger en ældre dame ud af sin bil og begynder at gå mod en gangsti, hvor jeg også går over mod. Hun er ældre og slæber på en nogle poser. Da hun ser, jeg stiler mod samme sti som hende, standser hun brat op og kunne hun have løbet, havde hun formentlig gjort det. Nu var hun som sagt ældre og havde poser på slæb.

Grunden til, at jeg ser, at hun rædselslagen stopper op og vender om og går, er at jeg stopper for at tage foto nedenfor. Og nu kunne det jo være, hun havde glemt noget, men nej det havde hun ikke, og derudover så jeg udtrykket i hendes ansigt. Først lader jeg som ingenting og går bare videre. Men netop for at bekræfte, hvad jeg allerede vidste, så stopper jeg op og vender mig, og igen får hun det her skrækslagne udtryk i ansigtet. Så kunne jeg ikke dy mig og råbte af hende

Jeg bider altså ikke!

Jeg ved ikke, hvad hun havde forestillet sig, men eftersom jeg er en, hvad mamn normalt ville kalde en helt almindelig pæn dame, så kan det kun tilskrives min anderledes hudfarve, at hun åbenbart troede, jeg ville springe på hende. Havde jeg været yngre, kunne det have været et spørgsmål om alder alene, men helt ærlig. Uanset, var det da en overreaktion udover, hvad jeg nogensinde har været ude for. Har jeg oplevet ubehageligheder før. Ja det har jeg, men det er heldigvis år siden nu, og det var faktisk på Galopbanen, men fra en person, jeg ikke forventer bedre fra. Men man bliver sgu noget sær ved det. Hvad den her dame ellers har oplevet og hvorfor hun reagerede som hun gjorde, ved jeg ikke. Og jeg burde måske have spurgt hende, men det gjorde jeg så ikke. Hun forsvandt ind i sin opgang, som var ligev ed, hvor foto er taget.

Men jeg synes historien var oplagt til bloggen og derfor kommer den her sammen med fotoet, der udløste det, og et par andre. Foreløbig vil jeg ønske jer god weekend.

Dagen med Snowbird fotos

Som nævnt, så er jeg stadig dårlig. Direkte affødt af det, så ringede jeg i går til lægen, og jeg blev enig med sygeplejersken om, at jeg skulle komme forbi i dag og få taget blodprøver.

Det var klokken 10.10, så jeg havde god tid, omend jeg sov lige til telefonen vækkede mig. Også et tegn på, noget er galt, for normalt vågner jeg før, jeg bliver vækket.

Jeg har noget tid spekuleret på, at jeg ville skrive et brev til min søster i Berlin vedrørende kopi af alt, hvad hun har omkring vores mor. Fotos, papirer og breve. Det kan blive for sent, at spørge, så nu springer jeg ud i det. Og jeg har ikke rigtigt noget at tabe. Det brev, villeg jeg gerne h ave ud af verden, så det var blev planen, at det skulle være i dag, så det kunne komme med Juleposten. Jeg skulle skrive det ud på biblioteket, for det var klar, men det kunne ikke blive inden, det kunne jeg ikke nå. Derudover sneede det ganske meget, da jeg skulle afsted, men så måtte jeg gøre det på vej hjem.

Besøget hos lægen afslørede, som ventet, at jeg har en virus, men det bliver jeg jo ikke mindre dårlig af. Imorgen skal jeg have svar på resten af blodprøverne, og så lægger vi en plan for, hvad så. Suk!!

Da jeg var færdig gik jeg over til biblioteket – og ja det sneede stadig. Heldigvis har jeg jo mine dejlige gummistøvler og regnjakke, så jeg blev ikke våd. Jeg fik udskrevet, hvad jeg skulle, puttet i kuvert og sat porto på. Dejligt og så gik turen over for putte postbakken og så hjemover.

Jeg nåede også lige et par ærinder, Fakta, Apotek og Helsekosten, og så var jeg også færdig. Så har jeg ligget her siden og skrevet mails og set fjernsyn og ja jeg er lige sløj! Jeg håber lægen bevilger de nævnte mirakelpiller.

Jeg har stadig masser af fotos fra min tur til Arizona, I ikke har set. Nu tænkte jeg, at dels for at få dem ordnet, og dels for, at I kan se nogen, så bliver det løsningen, når jeg ikke lige har noget, jeg ellers synes, jeg gider bruge her i vinter. Fotos her er min bror og svigerindes hus og det anddet er fra området, hvor det bor. Og ja, jeg ville ønske, jeg var derovre.
En “Snowbird” er det, folk fra Arizona kalder folk, der overvintre der.

Glade Jul – 2. søndag i advent

Jeg er normalt, langt fra at være lyseslukker. Tværtimod prøver jeg altid at være positiv, og indgyde det samme i andre. Julen er en højtid, jeg førhen elskede. Dette ikke mindst p.g.a. min mor, som elskede Julen også. Jeg tror ikke, det i min fars barndom, var noget sådan særligt af mange årsager.

Da min mor døde, så døde Julen faktisk også lidt for mig. I mange år, kunne jeg intet positivt se ved Julen overhovedet, og jeg sprang den helst over. Og gjorde alt for, at komme så hurtigt igennem den som muligt, uden at tillægge den større vægt eller iøvrigt deltage i noget, hvis jeg kunne blive fri. Vel også fordi, jeg aldrig har fået fornøjelsen at holde Jul for nogen. Det giver det jo en anden indgang. Jeg ved ikke, om andre har det ligesådan, at barndommens Jul, var den bedste, men sådan er det helt sikkert for mig.

Noget andet slog mig i går. Julen er i høj grad også facadernes tid. Julen er idyllens tid. Hyggeligt samvær, glade familier, forelskede kærester og lykkelige ægtepar og søde børn. Og jeg håber da, der er masser af dem. Men det er også tiden, hvor der er rigtig mange, der kører på facade, og hvis folk vidste, hvad der var bag facaden, så ville de i mange tilfælde få et chock. Mange ægteskaber er så ødelagte, at de burde have været opløst for mange år siden, der er sygdom, utroskab, dødsfald, manipulation, kontrol og endda i mange tilfælde sikkert også misbrug og mishandling. Det glemmer mange.

Normalt, er jeg heller ikke en dyt ked af at være alene. Slet ikke, men nogle situationer, bringer savnet efter den eneste ene op, for selvfølgelig ville jeg da gerne have en, at være noget for. Julen er også sådan en tid. Den bringer også savnet af de kære, man har mistet, og dem man gerne ville have kendt. Her tænker jeg på mine forældre, både dem her og de biologiske. Dertil kommer, at det også er traditioneres tid. Men når man ingen har, at lave traditioner med længere, så bliver det også årsag til sorg. Andre har bygget deres traditioner med andre venner, famlie etc., og så sidder man her og kan ærligt talt godt føle sig udenfor.

Lige nu fylder alt det lidt for meget, og jeg prøver at arbejde mig ud af det så godt jeg kan, på trods af, at jeg lige nu er langt fra motiveret og helbredet stadig driller. Lys i adventsstagen, godt fjernesyn, Julekortskrivning og snart en kop kaffe, for det har jeg ikke fået endnu. Til gengæld har jeg fået brasede kartofler og hjemmelavet vegansk pølse og grønlangkål (den var så ikke helt så vellykket som ønsket, men ikke værre end det kan rettes). Der er også flere malebøger der venter.

På mange punkter, har jeg det let og rigtig godt, og det er jeg også bevidst om.Jeg har tonsvis af dejlige venner (her er det en sorg ikke at have mere energi til samvær end tilfældet er og ofte må melde fra til ting, på grund af heldbred), en bolig jeg elsker og har mulighed for at dyrke de ting, jeg har lyst til og en rejse af og til. Det er altsammen noget, jeg er bevidst om, at være meget taknemmelig for og også er. Men trods min ellers altid positive tilgang til tingene, synes jeg ikke det gør noget, at I ved, at der også er ting, der gør mig ked af det og trist. I lige nu er det lidt svært.

Jeg tænker, der er positiver og negativer ved alt, men det kan godt gøre mig ked af det, når jeg nogengange ser, hvordan folk spilder deres liv, selvom det er deres beslutning. Hver eneste af os har ansvar, at være lykkelige og gøre det som er rigtigt for os. Man kan ikke gøre alle tilpas og det skal man heller ikke. Man har pligt til at være så lykkelig som muligt, og få det bedste ud af den tid, man har her. Ingen har ret til at fortælle andre, hvordan de skal leve deres liv. At man undervejs selv bliver såret eller træder nogen over tæerne, er uundgåeligt, men tiden er kort, og det er afgørende, at du sætter dig og finder ud af, hvad der er vigtigt for dig, og hvad du ønsker af livet. Tro mig, det vigtige er ikke penge, position og status….Og så vil jeg iøvrigt prøve at finde mit positive jeg frem, så meget så vel muligt, for det har erfaringen også lært mig, at andet kan ikke betale sig…..Og tak, hvis I læste med så langt.

På falderebet minder jeg lige om, at jer der ikke er på Facebook og også dem der er selvfølgelig, kan synes om indlægget på det lille hjerte under indlægget.

Ugeslut, et smut ud og Troldepost

Så blev det fredag, og hele ugen er brugt herhjemme. Mest i min seng, for jeg har ikke haft det godt. Nu var det så, jeg gerne ville sige, at det går meget bedre, men det kan jeg ikke. Ihvertfald ikke uden at lyve, og det giver jeg mig ikke ud i. Hver gang jeg foretager mig noget, sådan lige udover det mest nødvendige, så bliver jeg dårlig igen.

Således også i dag, hvor jeg prøvede formen af ved at tage i stalden en tur og hilse på. Det gik fint lige indtil, jeg var på vej hjem, så fik jeg det monsterskidt igen, så nu har jeg intet bedrevet herhjemme til gengæld. Og det var egetnlig meningen. Det må så blive i morgen. Det er åbenbart meget begrænset, hvad jeg kan forlange af min krop lige p.t. Desværre ved jeg også, at jeg har bare at lytte, for ellers bliver det endnu værre. Men træt af det, det er jeg helt sikkert. Det ooplivende moment i stalden, var at hilse på Monty, som var på folden, da jeg kom. Han elsker at sludre og leget, og vi fik en længere sludder. Smuk er han, som det ses også. Dejligt også at lige se pigerne, som red lige da jeg kom, og træneren og en anden hesteveninde, der kom næsten samtidig med mig, også bare for at hilse på. Strøm har vi stadig intet af, så det er mindre morsomt.

Endnu et lyspunkt, da jeg kom hjem. Og det var kuglerne ovenfor. Armbåndet kom for nogle dage siden. Lige siden jeg fandt ud af, at man kunne få de her armringe, har jeg ønsket mig et, men det er pænt dyre. Igen kom grupperne på Facebook mig til hjælp. Jeg skulle egentlig ikke have købt lige nu, men nu var den der, og der er ikke så mange til salg af dem. Dels den rigtige størrelse og en glat, som jeg ønskede mig. Så jeg sprang på, og næste måned får jeg stoppere, så jeg kan komme igang med at bruge det. Fantastisk. Næste måned får jeg også en lås, jeg har ønsket mig hele tiden. Nemlig en Perlelås, som potentielt med tiden også kan bruges til min perlehalskæde, hvor låsen er i stykker. Så det skal jeg også have lavet. Kuglen i midten hedder Symboler, og er også en, jeg har ønsket mig længe.

Nu vil jeg have en kop varm te med rom (en mere), for jeg hundefryser og har ondt i halsen. Og så vil jeg tænde Juletræet og min lyskæde på mit pengetræ i stuen. Jeg må jo gøre, hvad jeg kan for at hygge mig, når jeg nu åbnebart skal ligge her. Foreløbig vil jeg ønske jer en god weekend.

Næsten i bedring

Det begynder endelig at gå lidt fremad rent fysisk. Humøret har været bedre, men det kommer nok igen. I dag har jeg dog nydt, at jeg har fået ordnet en masse praktisk.

  • Aflæst måler
  • Fået ulykkesforsikring
  • Bestilt Julemad til Juleaften
  • Derudover har jeg fået betalt en masse ting blandt andet nogle Trolde, som snart kommmer med posten. Og så har jeg set galop fra Malmö. Ikke dødophidsende, men når man er nørd, så tager man det hele med. I morgen vil jeg se, om jeg kan komme af med det sidste dårligdom ved hjælp af lidt Kickerkys. Skade kan det ihvertfald ikke, og bliver jeg dårlig må jeg jo bare gå hjem igen. Vi ser ….

    Hundetur i fantastisk lys

    Torsdag aften fik jeg besøg af mine to små hundevenner; Figo og Toby min venindes hunde. De skulle blive her til lørdag over middag engang. Jeg har jo passet dem før, men på det sidste ret ofte. Ikke at jeg klager – faktisk klager jeg, hvis der går for længe uden jeg passer dem. Og hundene elsker at være her heldigvis.

    De er begge ældre hunde, så de er meget fleksible med gåture og længden af dem, og det passede fint, nu hvor jeg ikke var frisk. Men jeg gik da længere hver gang, end jeg havde troet jeg ville, så det var da positivt. Undtagelsen var godnatture, hvor de bare blev lukket ud og kunne tisse en tår og så ind igen.

    I går morges skulle vi jo ud igen og vejret var som det ses helt fantastisk og afsted kom vi, og med lyset også værende helt fantastisk, var det ned mod vandet og det skuffede ikke. Det var så også vores længste tur, og jeg var ret færdig, da vi nåede hjem, men det gav en tilfredsstillelse at have gjort det. Man må jo kigge efter de positiver, der nu er. Det var heldigt vi gik da vi gjorde, for vi var lige nået hjem, så blev det tåget og var resten af dagen.

    Senere blev de hentet og efter et par kopper te og en sludder kørte de afsted igen. I dag har jeg faktisk også taget mig sammen. Jeg gik en tur til fakta efter lidt fornødenheder. Kartofler og champignon, som jeg skulle bruge til en opskrift, jeg ville prøve. Det smagte helt vildt godt, og det bliver ikke sidste gang, jeg laver det. Mere om det senere.

    Strandvejsvillaen, er en jeg ofte har fotograferet. Mest på grund af træet i baggrunden. Jeg har det faktisk ikke ret godt med den glaskollos, der er bygget på, hvad har været et smukt hus, og som med meget andet, forstår jeg ikke, det er blevet godkendt. Men det er så mig.

    Jeg er stadig sløj og har så mest slappet af udover, at skifte sengetøj og vaske op og hente en kasse Julepynt i kælderen. Den manglende vaskemaskine begynder at blive et problem nu, så der skal ske et eller andet, så det må jeg prøve at få styr på. For nu vil jeg sige godnat og håbe, I har haft en god weekend.

    Det måtte jo blive min tur

    Det har trukket op til det en uges tid nu. Ondt i halsen on/of og sådan bare “en tanke” af noget, uden det rigtig blev til noget. Nu er det så blevet til noget, og jeg føler mig reelt syg og sløj, har ondt i halsen og er ved at blive godt forkølet. Egentlig var planen stald i morgen, men det bliver ihvertfald ikke. Om det så måske gør fredag, ved jeg ikke, men i skrivende stund tvivler jeg meget på det.

    Lige nu, kan jeg ikke andet end ligge i min seng og har sovet det meste af dagen. Det forlyder, der er mange, der er syge, og en af pigerne i stalden har også lige haft en tur, så ikke overraskende , måtte det blive min tur. Fotoet er fra da jeg modtog den smukke lilla kugle for ikke så længe siden.

    Skræmmende tæt på – hvordan ved man det?

    I min stue, har jeg den fine elpejs, og den er jeg meget glad for, og den er skøn, når det er lidt råt, og man lige fryser lidt, og vil man ikke varmen, kan man jo have den tændt bare med flammerne, som jeg jo endelig fandt ud af. De seneste gange, jeg har tændt den, har jeg undret mig for der bredte sig en fæl lugt som af brændt plastik. Det kunne jeg ikke få til at stemme. Jeg tænkte, at det måske var fordi det var længe siden, jeg havde haft den tændt. Den teori røg hurtigt, for det blev ved.

    I går morges var netop sådan en rå morgen og jeg prøvede for sidste gang med samme resultat. Det lugtede så grimt, at jeg havde åbnet altandøren i stuen. Normalt åbner jeg i soveværelset. Men det viste sig at være megaheldigt (nogen har holdt hånden over mig), at jeg gjorde. Da jeg går hen for at lukke altandøren spotter jeg et lysglimt ude til venstre for mig og ser stikdåsen i flammer! Jeg troede først ikke mine egne øjne, men fik selvfølgelig benene på nakken ud og hente en klud til at slå flammerne ud med, og så fik jeg taget strømmen fra, og det gik stærkt. Som det ses, har det hele tiden været den, der lugtede. Men hvorfor? Det er som det ses en stikkontakt til flere ting, men der var selvfølgelig både TV en omformer (lyskæde), udover stereoanlæg. Anyway, jeg skal ud og købe en 2 nye stikdåser. Vores søde jockey i stalden fortalte at godt nok, ser de ud til, at være til flere ting, men de kan oftest ikke klare mosten. Nej det kan jeg så se. Det undrer mig bare, for jeg har brugt den på samme måde hele tiden. Så hvordan hulen sikrer man sig, at den slags ikke sker. Jeg tænker, man hellere må fordele på flere dåser, men det bliver jo en skov af dåser. Det er det i forvejen her, og det er et helvede, for her er næsten ingen stikkontakter. Er der nogen af jer, der har prøvet noget lignende?

    Iøvrigt vil jeg så godt lige advare. Min underbo fortalte om tre tilfælde, hvor der var gået ild i en tørretubmler. Så lad aldrig jeres tørretumbler kører, uden at I er der. Jeg tør slet ikke tænke på, at dette let kunne være sket, når jeg ikke var hjemme, og følgerne af det!

    På vej i en ny stil

    Den nye stil, siger hun. Ja det gør hun. Der er skuet voldsomt op for motionen her de seneste dage. Jeg har gået mellem 6 og 7,5 km om dagen. Bådes fordi jeg gerne vil i bedre form, og så fordi, at jeg gerne skulle skrue voldsomt ned på kilokontoen. Det går ikke. Det slog mig en dag her nyeligen, at i stedet for, at fokusere på det store billede, og blive helt overvældet, så må jeg tage det uge for uge, og så bliver det straks mere – ja, spiseligt! Og så viser det sig, at mit mål faktisk ikke er så langt ude i fremtiden.

    Lige nu har jeg ingen vægt, og det er selvfølgelig vigtigt for det store billede, og for at kunne holde fokus. Om galt skal være, kan jeg gå til min læge og blive vejet en gang om ugen. Det har de tilbudt, og det er også en måde at holde fokus på. Uanset, hvad jeg gør, skal jeg nok holde jer opdateret. Hvor meget og hvor lidt og i hvilken form, er jeg ikke helt selv klar på endnu, men det vil vise sig.

    Så i den gode ånd af at gå så meget som muligt, har jeg gået ned til stalden i forgårs, også lørdag. I går slog jeg så et smut indenom Dyrehaven og Fuglesangssøen og fik taget nogle fotos. Ideen var i princippet rigtig fin, men der var vådt, og der var en, der var så dum, at hun ikke havde taget gummistøvler på, og måtte vaske sneakers, da jeg kom hjem. Jeg begynder at mangle den berømte vaskemaskine nu.

    Inden turen i Dyrehaven, var jeg forbi Jeppe Eisner og se hans årlige novemberudstilling. Han var alene, da jeg kom, så vi havde lige tid til en sludder inden, der kom flere gæster. Det er så også den dag, jeg indtil nu, har gået længst med 10.000 skridt og 7,5 km. Jeg har besluttet, at vejen frem, er at gå i stalden for med, det jeg så går mens jeg er der, så ryger der godt på kontoen også, og så har jeg klaret motionen den dag, for når jeg først kommer hjem er der ikke mere energi. Nu skal jeg så bare have indlagt diverse øvelser i planerne. Men det føles godt, at være målrettet.

    Dagen i går gik med en tur i stalden og der hyggede jeg om hele 3 heste, og ikke mindst Kicker. Det er lidt en udfordring for tiden, for vi har ingen strøm, så der er ingen kaffe, varme, vaskemaskine eller noget som helst der virker, og at få det lavet er åbenbart, en udfordring af de større.

    Lige nu sidder jeg også drikker kaffe og tager hul på dagen. Jeg er vågnet med en irriterende hovedpine, men har nu spist min yoghurt og taget en hovedpinepille, så jeg håber, det hjælper. Nu er det så bare, hvad dagen bringer, men det får vi se, men jeg tænker, at det er ved at være tid til at få Julepynten hentet i kælderen også. Jeg håber jeres dag bliver god.

    Østerbro’s skønheder

    på vej til Sortedam Dossering

    Lige en ejendom efter mit hoved. Kig detaljer! Der er intet nyt byggeri, der står mål med sådan noget som det her

    Ejendommen ovenfor close-up

    En ganske anden stil, men stadig en utroligt smuk ejendom

    Igen en anden stil, men knap så spændende som de to første

    Udsigt til den anden bred. Jeg havde lige set et opslag på Facebook om boliger med tårne og se lige her

    Den her ejendom var rigtig interessant, og vi havde lige gået og sludret om ornamenter på bygningen – de kan ikke ses her på nær to, men der de er på hele fronten af ejendommen – de 12 kvindelige dyder. Vi mødte en flink mand, der kunne se og høre os tale om, og han vidste at ejendommen er Soldenfeldts Stiftelse. Megasmuk ejendom, og en man stadig kan om bolig i, er man enlig og bosiddende i København

    De ligger som perler på en snor, den ene smukke ejendom efter den anden. Ulempen dennegang var de sk.. valgplakater, som ingen steder pynter. Jeg mener tiden langt er løbet fra dem, og de skulle forbydes – er det bare mig?

    Sortedamslund er en Andelsforening har det vist sig ved research efterfølgende. Endnu en meget smuk ejendom

    En helt fantastisk ejendom som ved hjælp af Google blev fundet frem til at være Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louises Stiftelse

    Udsigt over søerne

    Denne gade ligger så godt nok ikke på Østerbro, men i centrum lige ved Nørreport. Men de smukke ejendomme skulle lige med

    For noget tid siden lovede jeg jer, at jeg ville vise de smukke huse, vi mødte på vores tur til Østerbro. Som jeg sagde, så fortjener de deres eget indlæg. Der var flere rigtig flotte og især to som var særligt interessante, men det kan I læse om ovenfor under fotos.

    Jeg har fortalt om vores tur til Østre Anlæg og bagefter gik vi så hen langs søerne og ned ad Sortedam Dossering og der ligger godt nok nogle smukke ejendomme, som det ses ovenfor.

    Ingen hemmelighed, at jeg elsker gamle ejendomme/huse/villaer, og de her herskabelige ejendomme, er lige mig. Skulle jeg bo i København, skulle det være deromkring med udsigt over søerne, men det ved vi så også godt, nok koster derefter. Og så er jeg iøvrigt mere end tilfreds, hvor jeg er. Kan I have en rigtig god weekend.