Fredagsfornøjelser

Jeg er stadig træt som ca. 10 alderdomshjem, og det til trods for, at vi i dag sov til klokken næsten 9.30. Så var det morgenmad (til Emil) og så ud og gå en tur på en halv times penge. De gode takter er ikke blevet hjulpet på vej af vejret, som er mørkt og koldt i dag i modsætning til seneste dages knaldblå himmel og sol.

Jeg fryser faktisk, og det var jo så nu, jeg godt kunne bruge min pejs. Faktisk har en af pejsemændende, som gerne ville hjælpe mig sendt mig et alternativ, der koster en smule mere, og som faktisk kan stå på en anden væg. Jeg skal nu bare beslutte, hvad jeg vil, og det kniber så lidt.

Til gengæld har jeg besluttet at sætte bilkøb på “stand-by” indtil videre. Jeg synes, det er mange penge, selvom jeg selvfølgelig rigtig gerne vil. Som far var inde på, det er ikke til at vide, hvornår han ikke får sit bevis fornyet og så er det dumt at stå med to. Så kan jeg lige så godt overtage hans til den tid.

Patienten (min far) har det heldigvis bedre, så det er også noget, at være taknemmlige for. Dog har de stadig justeringer, de gerne vil foretage, så foreløbig skal han så blive der. Sålænge det går frem må vi ikke klage.

Nu står den igen lige om lidt på hundeaffrodring og bagefter gåtur og selvfølgelig et bad og aftensmad til mig også. Og som det ses, så fik jeg plantet de pelargonier, jeg købte i går. Jeg mener, det er 1. maj lige om lidt, og sålænge det ikke bliver frost, kan de godt klare det. Måske de bliver sat en smule tilbage, fordi det er relativt koldt, men jeg satser altså. Jeg fik også fejet ude på altanen, så nu er der klar til flere vækster, når jeg lige får taget mig sammen. Der kommer ihvertfald chili, for jeg såede jo en ny omgang og de vokser godt under tag endnu, men der kan de snart ikke være. Vi får se, hvordan det går. Ihvertfald vil jeg ønske jer en god weekend, uanset hvad I skal.

Flade batterier

Så blev det torsdag og næsten weekend. Det er ikke meget, der sker her lige p.t. Al min energi bruges på, at rende på hospitalet og passe Emil og så et smut i stalden i ny og næ. I dag var jeg der, men jeg var nærmest kun fysisk til stede. Jeg var så træt, at jeg ikke vidste, hvad der var op og ned næsten. Så jeg var ikke til megen gavn i dag, men jeg fik givet nogle godbidder og var med et smut på banen.

Da jeg nåede hjem, mødte jeg min nabo (næste opgang), der fortalte, hun havde købt pelargonier til 10,- kr. i Netto, så afsted gik det sammen med Emil ned og hente nogen. Så fik han også en lille køretur og kunne få “niflet”. Vi fik fine blomster, jord og lidt andre småting. Synes altid jeg finder noget i Netto, jeg “må” eje. Og det er jo det, de lever godt af. Jeg er ihvertfald glad for blomsterne, som jeg lige straks vil hente nede i bilen, men de bliver plantet senere, for jeg gider altså ikke være mere ude i den storm. Så formentlig i morgen.Det var hundehamrende koldt i dag nede på banen. Træneren og jeg fik en hyggesludder med en de andre venner fra banen og vi var stivfrosne, da vi kom tilbage. Sommer? Nej bestemt ikke endnu.

Så med andre ord, mine batterier er flade, og det er jeg ikke alene om. Min telefon kunne pludselig ikke lade, og sikket til laderen ville ikke i telefonen eller tog ikke fat og dermed ladede telefonen jo ikke, så det var skidt. Nu er den sendt til reparation, som meget gerne skulle være på garantien, for selvsagt, har jeg intet gjort, jeg ikke plejer med en telefon til de penge. Jeg har fået en lånetelefon, hvilket jeg synes, var rigtig flot, men det er altså en ældre model og det mærke, jeg ikke er vant til, så det er noget “bøvlet”, men kan da gå an for en kort bemærkning.

Som nævnt, så er det på lørdag første væddeløbsdag. Jeg synes vinteren er gået voldtsomt stærkt, men det beyder da ikke, at jeg ikke glæder mig til sæssonen starter igen, ganske som altid. Vi i vores stald har ingen startende heste nu her, men det skal nok komme.

Fotos er fra Emil’s og min gårtur forleden.

Bare ikke min dag

Det var ligesom denne her dag bare startede skidt. Jeg vågnede klokken 3 i nat og kunne selvfølgelig ikke bare lige falde i søvn igen. Jeg skulle tidligt op igen idag i et forsøg på at fotografere arbejdende heste. Jeg faldt i søvn, men så sent, at det føltes rigtig skidt, da jeg endelig skulle op. Op kom jeg, og jeg fik slæbt mig ned på banen, kun for at solen bragte lige så meget “ged” i den som i går. Jeg gik over til indgangen for at hilse på og selvfølgelig når alt var overstået, så gik solen bag en sky. Så blev jeg heldigvis børnefornærmet og gad ikke mere og tog ned i stalden.

Indrømmet, jeg var så træt, at jeg intet fornuftigt foretog mig udover at smide et par dækkener på og kysse på Kicker stort set. Jeg var med træneren på banen og det var som altid hyggeligt. Vejret fortsatte sin deroute for nedadgående og med udsigt til regn og en mig, der frøs noget så Gudsjammerligt, så valgte jeg at tage ret tidligt hjem igen.

Efter at have fået bilen var jeg lige ude og handle og så hjem og få lidt at spise og så faldt jeg i søvn på sofaen til klokken 16. Jeg skulle her klokken 19 have været til speciallæge for et mindre indgreb men der var ingen. Jeg sad og ventede tre kvarter, uden der dukkede nogen op. Så skal vi ikke bare sige, det ikke har været min dag i dag…..

Et af lyspunkterne ved dagen var vores staldkat Face, som gav en god krammer i dag og også stillede op som fotomodel. Jeg elsker den lille mis! Og selvfølgelig var selskabet som altid det opløftende element, men jeg var kold og dødtræt, og så er der ikke ret meget sjov ved noget. Vi laver “en ommer” senere på ugen.

Kold og meget blæsende mandag

Jeg var oppe før en vis person fik sko på i morges, og en tur på banen. Det var dejligt bortset fra et batteriproblem, jeg ikke helt forstå, og så ikke mindst den bidende kulde. Hold så lige op, det var koldt. Jeg var meget, meget glad for, at jeg ikke havde pakket termostrømperne ret langt væk og iøvrigt havde jeg vinteroutfit på. Det var slet ikke for varmt. Det stormede så meget, at jeg var lige ved at blæse omkuld dernede. Jeg var slet ikke misundelig på pigerne i dag – hold op en kold omgang.

Weekenden gik med Staldrundgangen i lørdags, hvorefter jeg var godt brugt og om søndagen var jeg til fødselsdag hos min nevø. Det var en rigtig fødselsdag med 2 slags kager, lagkage og fødselsdagskringle. Tillige var der kaffe og te ad libitum og tilvalg af varm kakao og hjemmebagte boller. Så det var lige før, der kunne trilles hjem uden bil. Det var meget lækkert og helt som det skulle være.

Nu sidder jeg her og er noget træt, for som sagt, jeg har været tidligt oppe. Det stormer stadig helt vildt derude og tidligt i seng skal jeg, for jeg skal lige så tidligt op igen i morgen.

I morgen aften skal jeg et smut forbi en speciallæge for et ultra-lille indgreb og så regner jeg med, at jeg skal slappe af på onsdag. Imorgen får vi Susie hjem fra det store udland, så det bliver dejligt at se hende igen.

Lige nu vil jeg have noget aftensmad og det bliver meget let i dag, jeg er træt.

En test af formen

Jeg havde besluttet, at hvis jeg kunne stå på banene, så var det tid til at teste formen og tage en tur i stalden. Det kunne jeg, omend jeg var noget slingrende og død i sværen til at starte med. Det gik okay og med Kickerkys og det iøvrigt gode selskab kommer man rigtig langt. Jeg formåede så galt at gøre mig lidt nyttig, omend jeg faktisk i min meget trætte tilstand til sidst, kom til at glemme noget, jeg havde sagt, jeg ville. Det gik alligevel.

På vejen hjem skulle jeg lige handle fornødenheder, og opdagede så til min rædsel, at vi har mistet vores Mr. Irma. Det er gået fuldstændig henover hovedet på mig, og skal helt sikkert tilskrives, at jeg har ligget syg.

Som for at råde lidt bod på det, traf jeg en af mine yndlingspersoner også på vejen og fik en god snak, så sådan blev der en slags ballance i det.

Nu føler jeg mig overbevist om, at jeg ihvertfald kan komme til Staldrundgang på lørdag, men om jeg skal tage ned og tage fotos i morgen, må lige overvejes. Jeg skal nok ikke overdrive, for jeg er godt nok træt og mine arme er geleklatter efter at have striglet en af vores dejlige heste grundigt. Hestene fælder lige nu, så det kræver lidt knofedt. Nu har jeg dælme også ondt i den anden skulder. Jeg falder vist snart fra hinanden…..Fotoet er fra banen sidste år en kende længere fremme på måneden. Der ser ligedan ud, bortset fra, at vognen og det store træ er væk.

Dagens vejr var fantastisk langt henad vejen – blå himmel og sol. Dog gik solen og der kom skyer senere, men det viste dog takter i den bestemt rigtige retning. Lørdag skulle det blive rigtig flot og op til 17 grader, og det klager vi ikke over.

Påske-sove-mode

Det går heldigvis bedre her med hensyn til helbredet. Jeg kan dårligt påstås, at have været mega-syg på noget tidspunkt, men mindre kan jo bestemt også gøre det og være slemt nok. Lige nu er det værste, at jeg er så træt, at jeg formeligt falder i søvn, bare jeg sætter mig ned og så en tinitus, der i den grad er gået amok. Dem der selv lider af det, ved hvor belastende det kan være og det er måske også det, der trætter. Hvad ved jeg?

Det er en sidste Påskedag, og som sådan er det vel okay bare at slappe af og nyde det (sove og sove og se TV), men egentlig var der jo 100 ting, som I ved. Blandt andet rengøring, der desværre ikke gør sig selv (hvor er den hushjælp, jeg så gerne ville have). Nå, men indtil der dukker sådan en op (not likely), så må jeg jo selv, men i dag bliver det vist ikke, kan jeg lige så godt indse. Jeg er lige vågnet efter at have sovet i, hvad vist er et par timer eller tæt på. Påskeæggene – jo de er kommet frem lige akkurat og er hyggelige at kigge på. Fotoet er genbrug, og hvorfor tage et nyt, når det jeg har virker.

Dog har jeg begået lidt på bloggen(e), og fandt lige noget ny musik i dag, der slet ikke er tosset. Det er altid godt. Og så vil jeg anbefale jer, at I ser videoen om Espen’s vej tilbage. Rigtig god sidste Påske til jer alle.

Når det går galt


Espen Ski på en favorithest – Vuvuzela (USA) ejet af Chess Racing og trænet af Jessica Long

Jeg har fortalt om det før – at galopsporten er en farlig sport, hvor det kan gå galt, og også gør det. Det siger sig selv, at når vi taler om dyr på over 400 kg der løber med en fart af omkring 60-65 km i timen, så er det noget, der kan gå meget galt, når det gør det. Således gik det for Espen, hvilket han fortæller om her. At han er mere end almindelig heldig at være her, er der ingen tvivl om. Heller ikke at vejen tilbage er barsk og ikke bare lige. Held og lykke fremover til Espen.

Påskestatus

Så blev det også påske. Her i huset inklusiv dårligdom og minus varmt vand. Det sidste er dog en sandhed med modifikationer. Vi har varmt vandt, hvis ellers vi lader det løbe i ca. ½ time først. Når vi så får det, skal vi påregne, at det er væsentlig mindre varmt og med mindre tryk end vanligt. Hvorfor så det? Tjah, underboen har fået lavet nyt badeværelse, og i den forbindelser er der selvfølgelig pillet ved mangt og meget, og vandet har været lukket. Det er et gammelt hus, og et sted, er noget ihvertfald gået galt. Hvad værre er, at sådan noget sker op til en Påske, hvor man da om ikke ellers skal have et rensende bad, for slet ikke at tale om, at vaske op. Dårlig timing siger jeg.

Som om det ikke er nok, så er jeg stadig syg og slatten. Som en ringe trøst, kan jeg se rundtomkring, at jeg langt fra er den eneste der er syg. Jeg var forbi den sødeste læge forleden, og hvis bare synet af ham, gjorde lige så meget ved mit helbred, som jeg altid er glad for at se ham, så var meget vundet. Indtil nu går det ihvertfald ikke værre, så jeg håber på, at synet af ham, gør, at jeg kommer i bedring!! Der var intet på lungerne, men jeg fik recept og hentede antibiotika, for hvis ikke jeg er bedre i morgen, så skulle jeg begynde på det. Men lad os nu se – jeg (og lægen) vil helst undgå.

Jeg behøver vel dårligt at fortælle om alle de projekter, jeg ikke får lavet og alle de hyggelige frokoster etc. jeg går glip af, fordi jeg ligger her. Det giver sig selv. At brokke sig, hjælper ikke, så jeg prøver at være positiv og hygge mig på trods – jeg er jo ligesom i skarp træning eller noget! Dagen i dag er gået med at sove. Fortsat god Påske til jer derude.

Sikkerhed og sikkerhed

Som mange, der læser med her ved har jeg haft “indbrud” på bloggen et par gange. Noget der bestemt ikke har været sjovt og noget jeg selvfølgelig gør, alt hvad der er mig næsten menneskeligt muligt for at undgå. I mine bestræbelser derpå, er det sket at jeg uhensigtsmæssigt har fået lukket for godt af, for det er jo meningen, jeg gerne hører fra jer derude.

Forleden fik jeg en hilsen i min indbakke, om at en af mine faste læsere ikke kunne kommenterer her. Og så var gode råd dyre. Nu havde jeg heldigvis en formodning om, hvad der kunne være galt og det viste sig så også at holde stik. Jeg havde nemlig installeret det her spamprogram (plugin), som skulle være så smart. Det var det så ikke, for det betød, at så skulle noget andet laves om, som bevirkede at meget andet ikke virkede. Altså tilbage igen med indstillinger og ud med det plugin. Derfor er vi nu gået tilbage til SweetCaptcha, som virker og godt nok kræver en smule af jer læsere, men sådan må det altså være. Det andet fungerede ikke. Til gengæld virker det nu og det må ligesom være det vigtigste.

En medblogger har faktisk på den note skrevet et lille “essay” om det med sikkerhed. Og nu vi er ved det, så har jeg haft installeret IPBlacklistCloud, og det virker altså lidt for godt, for det ender med at lukke mig ude også, og så er vi altså lige vidt. Jeg er klar over, at jeg må gøre noget galt i den sammenhæng, og konsultere ham for et godt råd – derfor har jeg slettet plugin igen, for det duer jo kke.

Teknik er godt og sikkerhed endnu bedre, men det er snart en hel videndskab, der virkelig kan give mig hovedpine og på den note vil jeg gå ind på sofaen! Enkelt synes jeg ihvertfald langt fra det er, men det er nok bare mig…

Men hvorom alting er, I skulle nu kunne skrive hilsener og kontakte mig via kontaktformularen (den virkede så heller ikke, så også den måtte skiftes ud) igen.

Farvel til to dejlige mænd

Jeg sidder og er trist! Indenfor få uger, har jeg og mange andre i Galopsporten sagt farvel til to fantastiske mænd, omend meget forskellige.

De var også fædre, ægtefæller og venner for mange, mange flere, og begge store, store personligheder, som vi kommer til at savne rigtig meget.

Desværre fik de en ting mere til fælles og det var, at de begge blev ramt af cancer og det kostede dem livet alt for tidligt. De har begge fred for smerter og lidelse nu, og tilbage sidder vi andre med det savn og tomhed, som mænd af den kaliber nødvendigvis må efterlade.

Selvom man, som jeg, tror på en mening med alting, så kan den dælme være meget meget svær, for ikke at sige helt umulig, at få øje på, når de bedste bliver revet bort alt alt for tidligt.

R.I.P.