2 skridt frem og….

Jeg har nævnt de her nye indlæg, og hvordan det virker på systemet. Nu er det blevet sådan, at min ryg er gået amok, ihvertfald i dag. Jeg er sikker på, det skyldes de nye indlæg, for jeg har skruet op for, hvor meget jeg går efter, jeg fik dem. Men det kan ryggen ikke lide og idag, har jeg behørligt ondt, kan jeg fortælle. Så hele glæden over ingen smertestillende, holder ihvertfald ikke idag, og gør åbenbart ikke, når jeg går langt. Det kan være et midlertidigt problem, og som jeg har nævnt er det jo hele vejen op det skal indrette sig.

Nu hedder det sovetid, for jeg skal i stalden imorgen, og have Kickerkys. Så det må jeg hellere prøve at være frisk til. Der var ellers masser af planer for dagen, men de har mest været online, og det er såmænd også okay, for der er også nok at lave. Ryggen satte ligesom en stopper for resten. Nu må vi se i morgen.

Det var også dagen, hvor en gave, jeg havde sendt, endelig nåede frem. Der var selvfølgelig forhindringer (nej ikke Post Nord), men heldigvis var service i top, og de sendte en ny pakke.

En meget lang lørdag

Det endte med at blive en lang, lang løbsdag i går, og det kan du læse mere om her.

Fotografering blev det heller ikke til ret meget af, af flere årsager. Blandt andet al den ballade og regnvejr som ikke var fremmende for den del af dagen.

Hvis du læser indlægget, vil du også kunne se, at Monte Carlo igen sejrede på fantastisk vis, og vores lykke ingen ende ville tage. Så selvfølgelig skulle vi have et glas og lidt snacks, og jeg havde også snacks til Kickertutten i form af æbler. Dejligt og vi kunne endda sidde ude. Stort set alle vores heste gjorde det rigtig fint så der var god grund til at fejre. Man må gribe alle chancer for det.

I dag har jeg til dels set galop fra Sverige og iøvrigt bare hygget mig med computer og diverse TV og malebog. Jeg håber, I har en dejlig og afslappende søndag. Foto er Ordrup Krat i går.

En dejlig gåtur og weekenden nærmer sig

Så er det weekend – igen! Er det mig, eller er det hele tiden? Synes tiden flyver afsted, hurtigere end jeg ved ikke hvad. I går var jeg en tur i stalden og det var som altid dejligt. Mens jeg var der spurgte min staldveninde Susie om jeg ville med ud og gå med hund senere (hun passer p.t.). Og det sagde jeg, at det ville jeg da gerne. En tur i Bernstorffsparken er altid godt, og jeg kommer der altså ikke, hvis ikke lige det er fordi, at jeg går der sammen med nogen, og som regel nogen med hund. Så det gjorde vi, og det var en lang tur, jeg endte på 6 km.

Nu har jeg pralet med, at jeg ikke har taget smertestillende for ryg og hofter siden de her indlæg kom til huse, men turen i går gjorde nu altså kål på mig. Jeg fik monsterondt – ikke i hofterne, men i ryggen. Men jeg tænker hele systemet skal vænne sig til ændringerne. Så jeg har taget i går og i dag. Men i forhold til, at jeg ellers tog hver dag, så er engang i mellem okay. Og der er jo stadig slidgigten i ryggen.

I dag har jeg været flittig og fået gjort rent Det trængte efter jeg har ligget syg, og det var skønt at få gjort, og så kan jeg slappe af med god samvittighed. Morgendagen står på løb – årets næstsidste løbsdag. Det er der både godt og skidt ved, men det skal jeg spare jer for. Uanset, så håber jeg, at det holder tørvejr, for de der løbsdage i øsregnvejr, er vi godt nok mere end trætte af. Så meget kan jeg ihvertfald sige.
¨
Fotos er fra den dejlige tur til Bernstorffsparken, og så vil jeg ønske jer alle en dejlig weekend.

Fødselsdagsgave med forsinkelser

Som jeg allerede har været inde på, så har denne fødselsdagsgave været en med forsinkelser.

Som jeg også var inde på, så ville jeg bytte kuglen. For jeg vidste med mig selv, at jeg ikke ville gå med den. Og så røg ideen jo ligesom. Det var en meget fin gave fra min bror og svigerinde og med alt det bøvl der var for overhovedet at få den, skulle det sørme også være en, som jeg ville blive glad for.

Det var heller ikke noget problem overhovedet. Og de ville kontakte mig, når den kom – erstatningskuglen. Jeg ventede, og ventede! Ingen kugle og ingen mail – troede jeg. Idag efterhånden helt desperat, spurgte jeg mig for i en af mine grupper. Og vi blev enige om, at jeg skulle skrive til butikken igen – og der lå mailen! Kuglen var da kommet for længst. Jeg har før mistet mails p.g.a. måden mails vises på. Det må jeg altså få lavet om på.

Så jeg skyndte mig ud og hente den. Den hedder “Tanker” og er den smukke sølv i midten. Tusind tak til min bror og svigerinde for den fine gave, der endelig nåede frem med mange forhindringer.

Weekend og updates

Nicolaj på Tante Tove med trækker Matilde efter de vandt dagens første løb

Jeg kom til løb i går, og det var så skønt at se alle vennerne på banen. Det er det altid, men endnu mere i går, fordi jeg ikke var der sidst. Jeg havde det sådan set fint nok, men måtte meget hurtigt opgive alt hvad der hed fotografering, for det pisseregnede fra start til slut, og jeg orkede ikke engang at forsøge. Det eneste jeg fik forsøgt, var dagens første løb, men det blev som ventet noget makværk, undtagen nogle få.

Og da jeg i forvejen har mængder af fotos, der skal ordnes og publiceres, så holdt jeg med sindsro fri, og fik sludret med en masse mennesker, og set løbene ordentligt for en gangs skyld. Jeg tror, der kommer mange flere af de dage. Efter løb var jeg nede med guf til racerponyen, som også startede igår. Stalden fik to 3. pladser, som var helt godkendt og 2 uplacerede. Den ene af dem Kicker.

Helbredet har drillet, men nu er der kommet lys for enden af tunnellen. Helt modsat af, hvad jeg selv troede, viste det sig, at mine fodproblemer var af ortopædisk art, og jeg har nu fået indlæg. Det har allerede hjulpet på fødderne, men det tager lige noget tid. Hvad det også har haft kæmpe indvirkning på, er min ryg og hofter.

Det viste sig, at jeg modsat hvad jeg troede ikke var ½ cm skæv, men hele 1½ cm, og det giver altså effekt hele vejen. Smerterne i mine hofter, er stort set forsvundet! Det er en lettelse, så stor, at jeg næsten ikke kan udtrykke det, for jeg har nærmest kravlet nogen gange.

Fantastisk og den søde, søde fyr (Jørgen) hos Snow, Ski & Fun, der forklarede det hele så godt. Det med fødderne er meget, meget almindelig også som hos mig, hvor de har rendt til undersøgelse, så er du i tvivl, så få en henvisning til en ortopæd, og se om du har problemer med din forfod, for så kan du meget, meget let få de symptomer. Rigtig mange har de der føleforstyrrelser i fødderne. Min Ortopæd Michael Lohmann, anbefalede det her sted, og ikke uden grund. Jeg anbefaler i stor stil videre, for det var så positivt og jo selvfølgelig ekstra, fordi det allerede har hjulpet.

Og så skal min søde læge jo også have sin ros, for det var ham, der foreslog, at vi startede med Ortopæd, og jeg var lige ved at tænke, vi skulle aflyse, men på opfordring fra ham, lod jeg være, og godt det samme, for det var der “hunden lå begravet”. Så for en gangs skyld gode nyheder den vej rundt.

Til gengæld bliver man megatræt, når man pludselig går anderledes, og jeg har da også sovet en masse i dag. Men det er jo i en periode. Nu hygger jeg mig og nyder, at jeg har fået tømt begge altaner for planter og sat dem ind, der skal det og jeg har fået aftensmad. Nyd jeres søndag aften.

En snert af Thycho Brahe og Troldepost

Jeg var vågen i god tid, jeg havde nøje planlagt min tur til Herlev Hospital for den 2. årlige mamografi, som alle kvinder over en vis alder får tilbudt. Således også undertegnede. Der er megen snak om, hvorvidt det her overhovedet gør nogen gavn og at der også er en fejlmargen ved det. Men i denne omgang valgte jeg så, at takke ja, altså bare at møde op.

For at undgå at gå fra Herlev St., ville jeg tage en bus, og var således i rigtig god tid og fandt også bussen og landede en halv time før tid ved Hospitalet! Tager min telefon frem for at se, hvor jeg skal hen, og opdager til min store skræk, at undersøgelsen slet ikke er på Herlev, men Gentofte Hospital! Tro I jeg blev bleg?? Nå, men ihvertfald greb jeg den første og den bedste Taxa, jeg kunne finde, kun for at blive gennet videre i køen og skulle tage dem der holdt foran hospitalet. Hvorfor hulen må man ikke selv bestemme, hvilken Taxa man vil tage? Nå, men ihvertfald, jeg fik en Taxa, for dem er der da Gudskelov masser af, og så gik turen retur mod Gentofte Hospital.

Chaufføren havde spurgt, hvilken opgang, og det stod ikke i brevet, men da det var røntgen, gik jeg ud fra, at det var den opgang, altså 4. Det var det så ikke, det var i den gamle skadestue, og således kunne jeg gå tilbage igen og fandt også klinikken, som er helt ny og var der 5 min. før min tid. Meget godt klaret, med alle de forhindringer. Jeg havde inden jeg forlod Røntgenreceoptionen spurgt, om det var mig, der var idiot, eller om jeg huskede forkert, at jeg havde været på Herlev sidst. Og nej, det her systemt var kun ½ år gammelt, så ikke underligt, jeg var løbet sur i det. Men så har jeg lært det the hard way, at læse ordentligt på tingene.

Da jeg kom hjem, ville jeg lige smutte på Apoteket, efter medicin, jeg skulle have haft i går. Men deres robot var i udu, så jeg gik igen, da det ikke hastede. Idag fik jeg så gået der ned i gen, kun for at glemme en ting. Til trods for at jeg, allerede inden jeg overhovedet gik i formiddag, vidste jeg, der skulle være en ting mere, og i forsøg på at huske, prøvede at skrev en seddel, men komme på det kunne jeg ikke, og det kom jeg så først i tanke om, da jeg var hjemme igen!! Typisk! Altså må jeg afsted igen.

En ganske formidlende omstændighed ved dagen, som også i går, er at jeg har fået leveret Trolde i dag. Du kan se dem ovenfor. Nu sidder jeg her, stadig svimmel (det er sådan set det, der plager mig p.t.), med dejlig pasta i maven og te med rom.

Nu vil jeg så bare slappe af og i morgen med, og håbe, jeg er frisk til lørdag.

Lidt fotos i mangel af andet

Et af mine yndlingshuse

De her 4 ejendomme, er næsten ens, og dog meget forskellige. Faktisk kiggede jeg engang på lejlighed i en af dem. Lejligheden var på 1. eller 2. sal og så havde den et stykke have. Det ville jeg da aldrig få brugt, og det var en væsentlig årsag til, at det ikke blev den, udover prisen som selvfølgelig heller ikke dengang var billig

Hvor mange kollegier kan prale med havudsigt og sådan en bygning? Ikke mange, hvis overhovedet andre. Dette er også et privat-ejet af slagsen, det ejes af en fond

De sentblomstrende roser bringer stadig sommerfornemmelser og duft på en flot efterårsdag – det kan blive ved til frosten kommer

Den her ejendom er næsten noget af det grimmeste, jeg har set. Der ligger dog en anden tæt på, hvor jeg bor, der er næsten lige så grim. Det er slut 60’er eller engang i 70’erne byggeri (jeg ved ikke nøjagtig), men det skulle være nogle fantastisk fede lejligheder indeni, og ikke mindst har de jo havudsigt, så billige er de ikke

Lavendler – de dufter fantastisk, og var lige et pust af sommer på vejen

Det her hus, er smukt, efter min ringe mening, og det har endda også de gamle fine vinduer. At nogen så smider SÅ grimt et stakit op, der bare slet ikke passer, ligesom at flisebelægge hele forhaven, er vandalisme – køb en lejlighed eller noget andet grimt, hvis du gør sådan ved et smukt gammelt hus

Det var egentlig bare meningen, at jeg skulle finde nogle efterårsfaver, og de sidste fotos, er såmænd bare nogle sådan med diverse huse som statister

Alle der læser med her ved, at jeg har mine kæpheste, især hvad angår huse, arkitektur, vinduer, istandsættelse (meget ofte vandalisme), moderne arkitektur og øjenbæer sådan i al almindelighed. Jeg møder nogen hver dag, og nu blev der lige tid til at dvæle lidt ved nogle dejlige huse, og nogen der bliver ødelagt. Der er mange, mange flere, og jeg har masser i gemmerne, men der er en grænse for, hvor mange indlæg, I gider af den slags. Her har jeg for størstedelens vedkommende fokuseret på det positive.

God weekend til jer. Jeg ligger syg her og må undvære (kan jeg allerede fornemme) galop i morgen, og må følge herfra.

3 skridt baglæns

Så gik der en dag mere. Jeg fik hundebørn på besøg i går aftes og det er bare superhyggeligt. Vi slappede bare af, bortset fra at gå aftenluftetur. I morges, startede vi også der, efter de havde spist morgenmad og jeg havde fået et bad. En times gåtur i det mest underlige lys, men langt fra koldt. Jeg havde en langærmet T-shirt på, og have jeg haft en kortærmet, havde jeg stadig ikke frosset. På det tidspunkt havde jeg det sådan set godt nok, men da vi kom hjem blev jeg rigtig skidt igen, og det har jeg så været siden. Nu troede jeg ellers lige, det gik fremad, men det kunne jeg så glemme.

Min veninde kom og vi kørte hjem med hunde, og så var hun sød og give mig et lift over og hente et gardin til mit køkken. Det fik vi, og så smed hun mig hjem igen. Normalt plejer vi gerne at hygge lidt også, men i dag var jeg dårlig og hun var træt, og vi havde drukket lidt te hos mig. Det må blive senere, og vi har en aftale på søndag. For nu, ligger jeg her.

Et par ture ud for at teste formen

Jeg har været småsløj her på det seneste. Så irriterende. Ikke rigtig syg, men bestemt heller ikke rigtig frisk. Sløj nok til, kun at ville ligge i min seng. Det er begyndt at gå lidt bedre, men jeg er stadig ikke 100%.

I går tog jeg en tur ud i verden, for jeg skulle bruge en bobbelkonvolut til en gave, jeg skulle sende. Det betød en tur med toget et stop og så fik jeg den og en ekstra. Derudover rundede jeg lige bogafdelingen, og faldt over en skønkogebog. Har jeg ikke nok, og var der ikke noget med, at jeg ikke skulle købe flere? Jo! Det var der i høj grad, men til en flad 50,- kr. kunne jeg altså ikke modstå fristelsen. Kommer du forbi en Bog & Ide, og har lyst til at prøve noget grøn mad, så skal du helt sikkert kaste dig over den. Det er en fantastisk bog i det hele taget, men da især til den pris. Den hedder Grønt 24/7 af Jessica Nadel. Originalen er på engelsk, og der kan du få den til samme penge, men skal selvfølgelig betale fragt.

I dag ville jeg så prøve at tage i stalden et smut. Om ikke andet, skulle jeg ned med de gulerødder og æbler, jeg allerede i sidste uge købte til dem dernede. Det var skønt at se dem alle, men selvfølgelig især Kickermusen. Ham savner jeg altid meget. Der var flere, der skulle arbejde i dag, og det fik jeg lige med, så det var god timing. Kicker og jeg var også lige oppe i skoven og få lidt græs. Han ville gerne have gået mere tur, men det var jeg ikke til, fordi jeg ikke er frisk, så for en gangs skyld sagde jeg nej og stod fast. Det er ikke ofte, det sker. Og man kan jo godt mærke, at han er vant til at få sin vilje, men da han fandt ud af, at jeg mente det, var det selvfølgelig også okay. Vi var ikke ude så længe, men lidt har også ret.

Togene var gået i “koks” og der var nogen ledninger, der var faldet ned, så der var ikke noget tog, da jeg skulle hjem fra byen, hvor jeg havde været ovre og sende et brev. Det var jeg noget træt af, men sådan var det, og jeg havde jo cyklen. Så jeg måtte bare cykle hjem. Siden har jeg ligget her og sent på aftenen kom min veninde med de to små venner, som jeg indimellem har fornøjelse af. Det er megahyggeligt.

Lige nu ser vi Nærkontakt, som jeg ser hver uge. Enormt facinerende synes jeg. Hvis ikke du har set dem, så er det på Kanal 4. I dag er det Pernille Højmark, Dennis Knudsen og Silas Holst. Når det er færdigt, skal hundene have en aftentur.

Dejligt var det i dag, at opdage at mine finanser har det godt, således jeg kunne klare to akutte ting, fordi jeg har overskud på budgettet. Det er jeg ret stolt af. For samtidig betaler jeg også af på det lån jeg tog i forbindelse med min USA-tur.

På torsdag har vi heste, der skal til Malmö, og måske jeg kan tage med. Vi får se. Først og fremmest skal jeg jo være frisk. Men der er en af de sidste chancer i år, også sammen med min veninde Susie, som jo tager videre her sidst på sæssonen. Foreløbig er prioriteten at blive helt frisk. I morgen kommer min veninde efter hundene, og så skal vi måske gøre et eller andet, men det kommer an på, hvordan jeg har det.

Som det ses, fik jeg taget lidt fotos af nogle af de mange spændende ejendomme, der ligger herude i går. Villaen med skiltet er til leje. Spørg mig ikke, hvad det koster, men jeg tror roligt, vi kan fastslå, at billigt er det ikke. Jeg håber, I får en god uge.

Et år siden i dagI

I dag er det et år siden, jeg sagde farvel til min far på Gentofte Hospital. Det var underligt,men samtidig, var det også afslutning på flere års bekymring og evig ængstelse for, hvad der skete næste gang. For var der noget, der var sikkert, så var det, at der blev en næste gang. Det var kun et spørgsmål om, hvornår.

Til sidst nåede vi enden,hvor der ikke kom nogen næste gang. I starten var det svært at forholde sig til, for jeg ihvertfald troede langt henad vejen, at det “bare” var endnu en krise og så kom far sig igen, igen. Det gjorde han ikke. Og så var det om ikke et chock, så ihvertfald trist. For samtidig med, at vi var helt realtistiske, så bliver man jo aldrig parat til sådan at sige farvel. Men der var ikke noget at gøre, det skulle vi.

Det har været en stor trøst, at jeg var der og sad hos far, da han gik bort. Det nåede jeg ikke med min mor, fordi jeg på det tidspunkt boede langt væk. Men da var min søster og far hos hende. Da far døde, var der kun mig. Og det var så fredeligt som det kan være. Og det er jeg glad for. Han sov stille ind.

På denne dag, vil jeg sige, at jeg selvfølgelig tænker meget på min far, men jeg er ikke som sådan ked af det. Det kunne ikke være anderledes, og vi havde allerede haft ham “til låns” længe. Han skal have tak for alt, han gjorde, og jeg håber, han er glad for, hvordan hans døtre er kommet i vej, når han sidder deroppe og kigger ned.