En tur på landet og til barndommens land

I starten af denne måned, lavede jeg en aftale med en gammel ven i det Nordsjællandske. Det sjove ved dette var ikke så meget, at vi er venner, og sådan set var, da vi var børn. Det sjove er, at vi ikke har set hinanden siden.Vi fik kontakt på Facebook, men havde endnu ikke mødtes, og så blev vi enige om, meget impulsivt, at nu skulle det være.

Jeg tog toget, og så var min veninde, så sød og hente mig på Hillerød St. Vi talte som om, vi aldrig havde bestilt andet og det blev vi sådan set ved med resten af dagen. Og det kunne vi snildt have gjort endnu. Det var så hyggeligt. Vi startede med at se på heste. Min veninde’s heste. Hun har faktisk to, men den ene er lejet ud, men vi kørte forbi den alligevel. En stor smuk hoppe, som er datter af hendes anden hoppe, som vi også var ude og sige hej til. Vejret havde ellers været rigtig fint, men da vi nåede så langt, stod det pludselig ned i stænger. Ikke sjovt.

Et vigtigt punkt på hele den her sightseeingtur var et smut forbi hendes forældres gamle gård, hvor hendes bror nu bor. Og hvordan hænger det så sammen. Tjah! Det hænger sådan sammen at for Guderne må vide, hvor mange år siden, da vi alle var børn, havde jeg en hest. Den stod opstaldet hos min venindes forældre i en lang periode. Det var i parantes bemærket en fuldblodshoppe, der grundlagde min kærlighed til netop dem.

Hendes søde svigerinde var hjemme ligesom en nevø var det, og de var meget søde og imødekommende. Der er også heste der, for min venindes svigerinde gør det i Islændere. Ellers er der ikke meget hest der, men Herefordkøer, som det ses ovenfor. Der så noget anderledes ud, end dengang, men det er jo også snart et helt liv siden. Men det var dog genkendeligt trods alt. Der er skønt deroppe og jeg nød en tur på landet. Efter al den friske luft, kørte vi ind til Helsinge og købte lidt ind og hentede noget kage og så kørte vi hjem til hende og fik jordbærkage og kaffe sammen med hendes kæreste og ikke mindst deres hund. Det var et dejligt sommerminde at have på en sommer, der ikke har budt på meget sådan udi udflugter, men til gengæld så meget andet, men mere om det i næste indlæg.

14. august 2016


Vi startede turen med, at køre bag ved denne Ferrari – den kunne om ikke ses, så ihvertfald høres


Skolegade i Valby, hvor Halifax ligger til højre


Den lækre burger, jeg fik. En veggieburger med tilbehør som en “Liverpool” burger (dog uden bacon og drueagurker). Det var superlækkert og noget, jeg sagtens kunne finde på igen


Starten af Smedestræde, som jeg gerne ville se og vise min veninde


Smedestræde nummer 10 – der har min far boet


Vue op mod den anden ende


Hvor Nordisk Film engang lå, ligger denne rædsel af en ejendom. Sjældent har jeg set noget så grimt! For helvede altså, hvorfor kan de ikke bygge noget pænt. Og så hvorfor i det hele taget rive Nordisk Film ned – en kulturskat af de helt store!


Endnu et eksempel på vandalisme i mine øjne. Dette hus står helt sikkert til at blive revet ned. Det kunne blive helt fantastisk flot og havde nogle meget, meget smukke detaljer, ligesom der var et fint sidehus til og i det hele taget en meget særlig bygning. Jeg bliver så vred


Samme hus, set oppe fra Valby Langgade


På vej hjem ad Jagtvej, som også undergår store, store forandringer – ikke altid til det bedre heller

Søndag var det en dato, der som alle andre vender tilbage, men det er også min fødselsdag. Jeg har den holdning, at man ikke kan løbe fra den alligevel, så kan man lige så godt fejre den. Og egentlig er det da bestemt også noget at fejre. Min søde veninde, ringede dagen før, og spurgte hvad jeg skulle. Jeg havde ikke nogen planer, og jeg havde forgæves forsøgt at få fat på min far og søster, og det lykkedes ikke. Da jeg rigtig gerne ville lave noget, så greb jeg da chancen, da hun sagde, at hun synes, vi skulle gå ud og spise frokost og så ville hun give. Jeg skulle så prøve at finde nogle ideer til, hvad. Halvdelen af de ellers udemærkede ideer, jeg kom op med, var enten langpokker i vold og krævede en længere tog- og gåtur. Noget jeg slet, slet ikke orkede, eller også havde de ikke åben til frokost. Men jeg ville gerne prøve noget, jeg ikke havde prøvet. Det er ligesom blevet tradition på min fødselsdag, hvis jeg skal ud. Jeg har længe haft et godt øje til Halifax Burger – ikke mindst fordi de har vegetariske muligheder. Det er jo langt fra alle burgersteder, der har det. Så sådan blev det. Min veninde har bil, så vi drog udover stepperne.

Langt henad vejen anede hun ikke, hvor hun var. Godt at jeg så gjorde og GPS’en også gjorde. Jeg har endda boet på Valby Langgade engang for mange, mange år siden, men det er en helt anden historie. Deruover kørte vi vejen som jeg i sin tid kørte ud til en gammel ven, før han flyttede udenlands, så jeg er kendt den vej rundt. I følge oplysningerne på nettet skulle det være til at holde i Skolegade. Men nu er der jo en del butikker og restauranter deromkring, så der var godt fyldt op. Men lige som vi kom, var der en, der kørte – perfekt.

Ind kom vi og satte os i en bås med vores menukort. Man sammensætter selv sin burger – et supersmart koncept. Vi valgte en Liverpool tilbehør eller hvad vi skal kalde det (min uden bacon og drueagurk), og så var der selve bøffen, hvor min selvsagt var vegetarisk og så var der fritter eller i det hele taget en kartoffel/chips etc. der skulle vælges, og så dybbelse. Hold nu op! Og noget at drikke skulle vi j o også have. Vi nåede i land og ventede faktisk ikke ret længe, så kom vores burgere. Og du kan jo selv se, hvordan min så ud. Det var super, superlækkert. Det gør jeg rigtig gerne igen og min veninde synes også det var en supergod ide. Hun havde også villet prøve længe, så det var perfekt.

Efter maden kunne vi trille helt hjem faktisk. Og jeg havde intet spist inden. Jeg ville gerne vise hende Smedestræde, hvor min far har boet sammen med sin bror, da han var ung. Så der trillede vi ned. Og der er superhyggeligt, men meget skæmmende for hele området er den rædsel de har smækket op, hvor Nordisk Film har ligget. Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor grim den er, men I kan selv se den på foto. Jeg gad godt sparke nogle byplanlæggere- og arkitekter m.m. meget, meget hårdt bagi. Nu er jeg generelt meget lidt glad for nybyggeri, men det der slår da det meste i grimhed.

Så gik vi lidt længere hen ad Valby Langgade, og havde også der et lille ærinde idet, bygningen jeg har boet i ligger der. Den er godt nok også en af de mindre pæne. Og i det hele taget, er de godt igang med at ødelægge Valby som de har ødelagt så meget andet. Hyggen skal med fandens vold og magt nedlægges, mases til ukendelighed i sterilt nybyggeri. Nej, jeg bryder mig ikke om det. Hvor der før var en hyggelig plads, hvor der om lørdagen var marked er der nu også en plads, men jeg tvivler på marked og så en megabygning, der iøvrigt går nedad Skolegade, og hvori også Halifax ligger.

Da vi havde set det, gik vi tilbage, så kørte vi hjemover. Vi kørte ad Jagtvej hjem, for den anden vej var spærret i den retning, vi skulle på Valby Langgade, som de også er ved at ødelægge med trafikforanstaltninger. Så fik vi også set det. Så kørte vi hjem til min veninde og fik en kop te og sludrede. Men vi var dælme trætte til sidst, og så kørte hun mig hjem. AFtensmad behøvede jeg ikke tænke på. Til gengæld havde jeg gaver, der skulle pakkes ud fra en af pigerne i stalden. Rigtig skønne små ting, der lige var mig.

Resten af aftenen brugte jeg på at chatte og sludre med min bror, søster og kusine i USA. De var altså den bedste gave, jeg nogensinde har fået, eller nogensinde vil få. Skal nok skrive mere om det, men lige nu er jeg så bombet i mit hoved, at jeg dårligt ved, hvad jeg selv hedder. Lidt ad gangen, men jeg er glad! En dejlig, dejlig fødselsdag.

Turbulente tider og total træthed

Jeg hænger i nødbremsen i øjeblikket. Mellem fundet af en biologisk familie og kommunikation med min biologiske bror, både på skriv og tale, en fantastisk flot, og en hård, men dejlig Derbyweekend, er jeg fuldstændig smadret. Som i fuldstændig brugt op.

Nyheden om, at jeg nu har familie i USA og endda har fantastisk kontakt til min bror derovre er overvældende i sig selv, omend på den gode måde, så tager det altså energi. Derbyweekenden som jeg selvsagt også elsker, var også hård ved mig og ville være uanset. Der er ca. 1 tons fotos, der skal ordnes, men det får altså være lige nu – jeg kan ikke! Dertil kommer, at der generelt er ting, der lige slider rigeligt på systemet, så dermed bliver det altså ikke til så meget med noget som helst.

I går fik jeg gjort lidt rent og ryddet op her. I dag har jeg været i stalden, og har nydt det, men til sidst var jeg så træt, at jeg ikke kunne hænge sammen, og jeg har også sovet i eftermiddag. Da jeg vågnede var det allerede aftensmadstid, men så var der lige kommunikation på chat med dels min veninde, som også har fået sit DNA-resultat samtidig med mig og lidt andet og så skulle der laves noget mad. Det blev der også. Nu har jeg sludret færdig, spist og vasket op og sidder her. Godt brugt op igen.

Nogen ville måske sige, at jeg kunne undlade, at tage i stalden! Og ja det kunne jeg, men det er noget af det, der giver mig størst glæde her i dagligdagen og jeg elsker at komme derned. Men i de her dage, burde jeg ret beset nok være blevet hjemme. Til gengæld har jeg nydt hestetutterne i dag og på trods af træthed været til god nytte. Og det er ikke at foragte.

Foto er fra min tur til Inderhavnsbroen, hvor jeg jo kom forbi nogle gader i centrum på vejen. Her er det Herluf Trollesgade. Der er noget helt særligt over sådanne nogle gamle ejendomme. Jeg og nye ejendomme bliver aldrig rigtig gode venner – sådan er det. Gammeldags er jeg!

Nu vil jeg gå i seng, og så må vi se, hvornår jeg får noget energi. Meningen var, at jeg skulle have haft lidt gæster her i weekenden, men det kommer nok til at vente også. Som en medblogger og god veninde, var inde på – det er ikke alt, der skinner, der er guld og ikke alt der bliver fortalt på bloggen her. Omend mine reaktioner ikke er helt så voldsomme som hendes, så kan I roligt regne med, at hver eneste aktivitet koster! Bare lige til orientering, uden iøvrigt at gå i detaljer. Jeg prøver ikke at lade mit helbred deffinere mig, men jeg har det, eller mangel på samme og det mærker jeg hver eneste time, hver dag.

Fotomarathon og et par favoritter

Chess Racing’s Berling (IRE) med Valmir De Azeredo i sadlen på vej til start i SOC

Som nævnt har det været en god weekend! Men nu forestår der et fotomarathon uden lige. Det er altid godt at hygge med fotos, men der er ovenpå sådan en omgang her, alt alt for mange af dem. Men man bliver glad, når man får nogle gode skud og især af sine favoritter. Indrømmet, jeg elsker alle hestene, men der er altid nogen favoritter. Sådan har vi det allesammen.

De her to, er et par af mine og jeg er ikke alene på den “galaj” overhovedet ikke. I år var sponsor på Scandinavian Open Championship (GR.3) Chess Racing. Jeg tror, jeg har nævnt det før, men Chess Racing er Benny Andersson fra hedengangne ABBA. Og selvfølgelig er hans farver skaktern, hvilket vil sige, at disse to heste er hans. Han har haft mange, mange skønne heste og har stadig og det her er bare to af dem. Ingen af disse vandt, men Inaya (GB) nederst blev 2. i Skandinavian Open, som de begge var med i. Berling (IRE) vandt sidste år, men det var ikke lige med ham i går. Til gengæld var der andre af Chess Racing’s heste, der vandt i weekenden, men det kommer der mere om herovre senere, når jeg når så langt.

Dertil kom at præsentationen af hestene i SOC, blev gjort til musik fra netop Chess. Jeg ved ikke, om jeg har nævnt det før, men jeg var så heldig, at jeg så originalen i London i sin tid. Bare musikken nu giver mig gåsehud. Det var en fantastisk oplevelse.
Her var det “One Night In Bangkok” – meget fint!

Jeg var iøvrigt så smadret, at jeg sov til klokken 10, og jeg føler mig stadig ikke vågen. Egentlig var meningen, at jeg ville have været i stalden i dag, men det stod hurtigt klart, at det blev droppet, som i helt droppet. Jeg vendte mig om, og sov videre. Det er jo sådan, at jeg p.t. har de har stilladsgutter rendende, og det startede med et bor til at fastgøre diverse klokken 7.30, men jeg faldt da i søvn igen. Nu sidder jeg så her (igen) og nørkler fotos og hyggeligt er det, men det tager bare tid og kræfter.

Og nej, jeg er stadig ikke kommet mig over hele DNA-historien!! I den forbindelse skylder jeg at sige en stor, stor tak til alle jer søde, søde venner, der har skrevet og været glade på mine vegne. Det er SÅ stort, at det er svært, at tage ind næsten. Og at I deler min glæde, gør den endnu større, så tusind, tusind tak for jer. Som jeg siger venner, er den familie man selv vælger.

Chess Racing’s Inaya (GB) med Nelson De Souza i sadlen også på vej til start i SOC. Begge heste trænes af Jessica Long

En lang Derbyweekend

Feltet på vej rundt svinget første gang i Dansk Derby 2016< - vinderen Suspicous Mind ses stort set i midten med grøn/hvide farver

Det har været en vild weekend. Det har det, for der var både storløb i går og i dag. I går var det Scandinavian Open Championship og i dag var det Dansk Derby. Det har betydet lange dage på banen og en masse fotografering. Og selvfølgelig nyder jeg det, men det er også en hård omgang især 2 dage i træk. Det bedste ved det, er alle de søde mennesker, man også får set og talt med. Det er det altid, men der er jo altid en speciel stemning på sådan nogle storløbsdage.

At sige, det har været en god weekend forslår næsten ikke. Ingen uheld og helt fantastisk væddeløb med nogle opløbskampe, så man næsten tabte vejret. Væddeløb helt som det skal være. Der var populære sejre, ventede sejre og overraskende sejre også helt som det skal være. Nej det kunne ikke have været meget bedre. Joh, der var måske lige en detalje med vejret, men det gik selvom der kom et par byger. Og så tror jeg, at banen har sat publikumsrekord, uden jeg ved det. Men jeg kan ikke mindes at have set så mange mennesker i rigtig lang tid. Jo, det var en velllykket weekend. Nåede du ikke derud – jamen så bliver det formentlig samme set-up næste år og uanset kommer der jo både et SOC og et Derby næste år.

Jeg håber, I har haft en dejlig weekend!

Sabina Karlsson med Derbyvinderen 2016 Suspicous Mind

Så nåede vi så langt

Så nåede vi et skridt nærmere i nedtællingen til Dansk Derby 2016! Der var Derby galops i går. Ovenfor ses en favorithest (af min ikke til Derbyet) – Stradivarius med jockey Nicolaj Stott. Det betød, at jeg skulle op klokken kvart i kvalme for at være nede på banen 6.30 senest, for der startede de. Normalt plejer vi at starte klokken 7, men grundet stor aktivitet (så stor synes jeg nu ikke, den var men….) ville de starte tidligere. Til Derbygalops er det ikke kun heste, der starter i Derbyet, der kan gå galop, men i princippet alle heste, der starter på dagen. Jeg havde forventet flere og blandt publikum var der også mange, jeg manglede. Men sådan var det.

Efterfølgende var jeg i stalden og der var travlt. Jeg lå nærmest vandret, men det var nu helt rart. Til gengæld var jeg dødtræt, da jeg kom hjem. Det er jeg stadig, for jeg har jo kæmpet for at få mine fotos fra i går færdig. Og nu er det lykkedes, og der er lidt om dagen herovre (på engelsk) og fotos selvfølgelig.

Til morgen var jeg også i stalden, men jeg skulle vist være blevet hjemme. Jeg synes ikke, jeg var til megen gavn, men heldigvis var i dag en relativt stille dag, så det gjorde ikke så meget, men jeg fik da hygget med Kickertutten. Nu har jeg så fået skrevet og begået mit indlæg og nu skal jeg have en lur.

Den store nedtælling

Carlos Lopez på Stinger, som også rider ham i SOC 2016

Som jeg har været inde på tidligere, så er det jo nu højsæsson for væddeløbssporten og det hele bygger faktisk op til næste weekend den 6.-7. august. Der er Scandinavian Open Championship og en masse andre løb lørdag og det hele går så på dagen efter igen med Derby’et. Det bliver en hård weekend.

Jeg tror også, jeg før har været inde på, at SOC, er mit favoritløb og har været det siden det startede for Guderne må snart vide hvor længe siden. Det er rigtig gode heste, der er med i det løb og det er over 2400 meter ganske som Derbyet også er det. Dog er Derbyet forbeholdt de yngre heste.

I år er det så specielt, fordi vi fra stalden har en hest i det løb. Det er Stinger, som ses ovenfor og det er også første gang, han skal ud på den distance. Men dog en, der burde passe ham, så alt i alt meget spændende. Nu har jeg lige siddet og smidt lidt fotos op af nogle af Derbyhestene, og skrevet lidt om det hele herovre. Ikke så meget, men lidt har også ret, og nu er det ved at være sengetid. Skulle du undre dig over, hvorfor Stinger hedder netop det, så har det sin forklaring i, at Stinger har en ejer med forkærlighed for cocktails og Stinger er også en sådan, ganske som The Kicker også er. Smagstest udføres helt på eget ansvar. Jeg kan dog afsløre, at vi har prøvet en The Kicker og den smager efter stor enighed ikke godt. Stinger kan jeg ikke svare for.

Jeg synes ikke rigtig, jeg når så meget, men der er mange ting, der trækker tænder ud i øjeblikket og jeg er monstertræt. Stalden får som regel den lille energi jeg har, og så er der jo alt det her blogskriveri og fotos, som også tager meget tid og ikke mindst mange kræfter.

Men nu har jeg da fået bedrevet en del i dag, så jeg kan gå til ro med god samvittighed. I morgen skal jeg gerne have tømt mit spisekammer og gjort det rent og i det hele taget har jeg rigeligt – også online at tage mig til. Foreløbig god weekend!

En tur til Nykøbing F.

Nu havde jeg jo lånt den her fine bil, og så skulle der ligesom ske noget i fredags. Jeg havde jo allerede været på tur en gang. Men den her bil, var jo oplagt til de lidt længere ture, så derfor ville jeg gerne finde på noget mere. Efter noget andet “faldt til jorden” slog det mig, hvad jeg kunne og absolut skulle, hvis jeg på nogen måde kunne! Det var et besøg hos min veninde på Falster. Dels havde jeg ikke set hendes hus og dels var det sådan ca. 100 år siden, vi havde set hinanden. Godt nok taler vi meget ofte sammen, men det er jo ikke det samme. Så hun fik et opkald, og så gik turen derned. Det gik fint bortset fra, at alle de andre kører som idioter!!! Helt seriøst folk er livsfarlige.

Eftersom min veninde jo er flyttet, så vidste jeg ikke nøjagtigt, hvor det var, men eftersom jeg selv har boet dernede, og hun jo havde fortalt noget om, hvor det var, så kørte jeg lige dertil, uden hjælp fra GPS.

Bortset fra, at jeg ikke havde set min veninde i lang tid, har hun også fået sig en kæreste, som jeg ikke har hilst på, og sidst og absolut mindst i den sammenhæng en hundehvalp. Så der var rigeligt, der skulle inspiceres. Vi startede med en husrundtur og så drak vi noget kaffe og sludrede lidt. Så blev vi enige om, at gå en tur op i byen. Da vi så tullede rundt deroppe blev vi enige om, at vi skulle have noget at spise på et dejligt pizzasted på torvet. Der blev ringet til kærsten, så han også kunne deltage, og så mødtes vi der lidt senere. Der var jazz på torvet og gang i revy’en så der var mange mennesker, så vi måtte vente noget på vores bord, og det gjorde vi så. Så kom kærsten og vi havde svært ved at vælge, hvad vi skulle spise. De andre fik pizza, og jeg fik en pastaret, der ikke helt levede op til forventningen, men så fik vi afslag i prisen. Min veninde kender dem (og iøvrigt Gud og hver mand dernede – hun er født og opvokset på Lolland). Så gik kæresten igen og lod os tøfle rundt i byen og sludre. Vi gik som det ses ned til havnen, som er blevet til en pendant til Tuborg Havn (sådan lokalt for mig). Jeg ved sgu ikke helt, hvad jeg skal synes om det. Charmerende – nej ikke rigtigt og ikke engang specielt pænt efter min mening. Det passer ligesom ikke ind synes jeg, men nu er der da nogen der bor i lejlighederne, hvilket var mere end der gjorde sidst, jeg var der.

I det hele taget var det sjovt, at gå rundt og se, hvor meget, der har ændret sig siden sidst, jeg var der og siden jeg selv boede dernede. Det skal så siges, at jeg ikke boede i Nykøbing, men i Horbelev, som ligger imellem Stubbekøbing og Nykøbing, sådan lidt firkantet sagt. Og ofte tog jeg således til Nykøbing og handlede. Jeg skulle i bilen uanset, hvad jeg gjorde.

Efter vi havde gået en god tur var vi godt trætte, så der gik ikke længe inden, vi fandt vores seng. Næste morgen gik vi alle op til Kvickly og købte noget morgenbrød og så hyggede vi med det og ikke mindst lille hunden, som var meget underholdende, inden jeg kørte videre.

Læs om, hvor jeg gjorde stop på vejen hjem nedenfor:

Læs resten

Ud under åben himmel

Jeg trængte! For godt selskab og åben himmel og så er det jo godt, jeg ved, lige, hvor jeg kan få det henne. Sandie har været nævnt her på siden mange gange før, men det bliver jo ikke mindre rigtigt, at hun og hendes dejlige sted, er balsam for sjælen. Jeg greb telefonen i morges, og forhørte mig, om hun ville have besøg, og det ville hun heldigvis. Vejret spillede med på de fineste strenge, og jeg satte mig i nyindlånt bil og drog afsted. Også den var en sand fornøjelse, så alt var godt.

Vel deroppe blev jeg sat i arbejde, og det ved Sandie, at jeg gerne vil, så jeg fik lov at strigle 3 af de smukke logerende heste der var deroppe på Spa-ophold. Det var dejligt, at være med. Så var vi på køretur med en hest og retur og lukkede hestene ind, som var ved at være desperate over alle de bidende væsener (hestebremser), så de var ikke helt rundt på gulvet. Det gik i rask trav med at komme ind. Så var det ved at være tid til at køre hjem og det gik lige så nemt som udturen.

På vejen hjem var jeg lige forbi stalden fordi, jeg lige ville tjekke æblebeholdningen hos Kickertutten og så hilse på vores aftenvagt, som jeg ikke har fået en god sludder med længe. Det var dejligt at få en sludder og Kicker kom ud på folden. Så nu er jeg hjemme og har fået et bad og skal bare slappe af. God aften til jer. Fotos er taget udover Roskilde Fjord på vejen hjem, men det er utroligt smukt på hele strækningen med bølgende kornmarker, idyliske landsbyer, skov og fjorden ikke mindst.

Der er heste, og så er der heste!

Som med så meget andet, er der forskel på heste! Det være sig udseende, sind og kapacitet! Denne hest, som vi så på Klampenborg for første gang i dag, er ikke hvilken som helst hest. Han hører til en helt speciel kategori af heste. Han er en Gallileo søn – Giuseppe Piazzi (Gallileo – Belesta) og er født i Irland, hvor Gallileo også står. Sidstnævnte er verdens dyreste og bedste avlshingst og således er Guiseppe Piazzi i en liga for sig selv alene af den grund (sammen med Frankel iøvrigt), men også rent prismæssigt kræver det udsædvanlige midler, at købe en sådan hest. Og lad os bare sige, det er de færeste forundt. Så har jeg ikke sagt for meget.

At han udover prisen og afstamningen er noget ganske særligt, kan næsten ses på foto (taget efter han vandt i dag). Han er ganske enkelt gudesmuk! Jeg tror ikke, der var en eneste, der ved lidt om heste, der ikke bare tabte underkæben og skulle have den samlet op fra grus, græs eller hvad de nu lige stod på. Wow!

Iøvrigt blev dagen, som jeg frygtede ville blive forfærdelig, ikke mindst fordi jeg var så udmattet inden jeg tog afsted, faktisk ganske fin. Det skyldtes ikke mindst det gode selskab på banen og alle de søde mennesker, jeg hilste på og fik en sludder med. Den bedste medicin. Men træt – det er jeg dælme stadig. Nu står den på afslapning, og så må vi se, hvor langt jeg når i morgen, når jeg alligevel skal sidde og se Svensk Derby.