Græs under hovene

Egentlig ville jeg ikke have været helt så tidligt på banen, men så var der lige den og den hest, jeg gerne ville se, og så blev det løbet før hovedløbet, som i dag var Pimms Mowerina 2015. Mowerina er populært sagt hoppernes Derby. Det var ikke meningen, jeg skulle tage mange fotos i dag, men det endte da med, jeg kom hjem med en slat alligevel. Grunden til jeg i første omgang ikke “bare” blev hjemme var, at to af vores heste, efter selve løbsdagen skulle gå en græsgalop.

Og de ses så her. Det er Carlos Lopez på The Seducer (grå hest) og Nicolaj Stott på Amagnac. De tog sig rigtig godt ud der på græsset og solen var lige kommet lidt frem. Jeg tror nok *host*, at jeg har nævnt det før – jeg elsker græsgalops. Selvfølgelig havde jeg lige fået “græsgalops” i 5 løb, men det er noget helt andet, når det kun er 2 heste, der går der. Man kan meget bedre nyde dem, hvis det giver mening, men sådan er det. Jeg nød vores to, og senere kom der flere, men for nu vil jeg ind og slappe af, og så må flere fotos altså vente.

Et par af dagens helte

I går var der løb. Der var selvfølgelig flere end dem, der ses her, men det var dem, der var “vores” så at sige. Simbad tæller ikke helt med, for han trænes faktisk et andet sted nu, men hans ejer har stadig hest i stalden, og vi kender ham jo rigtig godt, og vil gerne, det går ham godt. Derfor er han med – ikke mindst fordi jeg også personligt har taget mig meget af ham. Og så gør han sig jo rigtig godt på fotos.

Det var vejrmæssigt en kedelig omgang, men det holdt da stort set tørt, kun for at begynde at regne rigtigt, da løbene var slut. Mange var taget til Norge (Løb på Øvrevoll i dag og iøvrigt Norges Nationaldag), så de manglede jo på banen, og så er der bare mennesker, der ved deres hele fremtoning og negative “vibes” kan ødelægge en ellers god dag. Nå, men op i r…. med det, vores heste gjorde det bare så godt, og det er da noget at glæde sig over.

Lariyda, har holdt en meget lang pause og har ikke vundet sidste år – hun gik ud og vandt overlegent i går, Queen var ude for første gang og fik en meget flot 4. plads så tæt på vinderen, at det ikke kunne være tættere. Simbad fik en 3. plads, og gik bedre en meget, meget længe, så alt i alt, meget positivt.

Jeg havde sat næsen op efter en drink og en sludder i stalden, men jeg fik da en meget lang næse. Nå, men det er da godt, jeg forstår at hygge mig her, og så tog jeg en drink, da jeg kom hjem. Det endte med at blive en relativt lang dag og min aften var intet at skrive om. Jeg faldt i søvn i den store stol, og vågnede der henad klokken 23, og kunne så vakle i seng.

Nu er det søndag og dagen står på fotos, hygge og løb fra Norge, og måske en lur, for træt er jeg stadig. Der ligger mere her.

Glædelig Mors Dag

Jeg har ikke min mor og fejre i dag. Det er noget, der er svært hvert år. Det skal dog ikke forhindre mig i, at ønske alle mine dejlige veninder og læsere, der er mødre en glædelig Mors Dag.

Til dem og alle andre, ønsker jeg jer også en dejlig dag med jeres mor, hvis I har muligheden for at fejre hende.

Hvad kan være mere naturligt end at vise alletiders dejligste Kicker og hans mor Munay.

Lavprofillørdag

Det har været en lørdag med helt lav profil. Det ligner ikke mig, og da slet ikke på en løbsdag. Det var af tvingende nødvendighed desværre. Helbredet driller lige p.t., og uden at gå i detaljer, så var der ikke andet for, end at blive hjemme. At vejret stod på blæst og ovenikøbet regn, gjorde den beslutning noget lettere at håndtere. Det er ingen hemmelighed. Jeg fulgte dagens stjerner på computeren.

Mens jeg nu sad her alligevel fik jeg bedrevet lidt alligevel, selvom hovedet bestemt ikke var glad for det. Det falder mig svært bare at siddde og lave ingenting, når jeg nu har så meget, der skal ordnes.

Nu er det stået af, og nu skal jeg bestemt ikke lave mere. Men nu har jeg også været lidt flittig i dag faktisk, og især når jeg tager i betragtning, hvordan jeg egentlig har haft det. I morgen står den således på afslapning.

Dagen har udover galop bragt lidt ærinder for min hr. fader og lidt indkøb. I morgen håber jeg vejret bliver til lidt altanhygge. Vi må se. Jeg ønsker jer ihvertfald en dejlig weekend.

Fotoet er af min øjesten Neppe, som jeg ikke kan forstå, har været væk så længe. Han er ofte tænkt på og lige elsket i sin himmel. Han ville være blevet 14 i dag.

En tur på Travbanen

I søndags havde jeg jo stadig hund, og fremfor at gå den evige sædvanlige tur nordover, så måtte der ske noget nyt, så vi gik stik modsat, mod Travbanen. Det var længe til debat, om vi skulle gå ind eller hvad vi skulle. I første omgang forpurrede en dame vores planer, fordi hun gik den vej, vi ville have gået – hun havde sin hund med. Så vi gik videre og nåede Travbanevej, og så gik vi ind den vej istedet. Således fik vi en tur bagom og over mod staldene. Og så var det så vi mødte kaperhestene. Det var perfekt timet, for de var på vej ud, og blev smukeseret efter alle kunstens regler og ovenikøbet mødte vi en af pigerne fra banen, der også arbejder der. Hun ses siddende bag de to flotte Frisere på vej ud med vogn og det hele.

Vi ville også have besøgt den stedlige Dyrelæge, som jeg også kender, men han var ikke “hjemme”. Så vendte vi snuden og næsen hjemover og nåede da at være væk en times penge. Så ikke så ringe endda. Jeg synes jo det er vildt hyggeligt, når Kaperhestene kommer kørende herude, men det lader til at være på en stakket frist, jeg kan opleve det. De får nye stalde. Øv, for det er noget helt særligt at have dem her i nærheden. Men krav til plads og forholdene for hestene (og menneskerne) forbedres, og så må jeg jo leve med det. Det skal siges at boksene på Travbanen er meget små. Det medgiver jeg gerne, men jeg elsker de gamle bygninger, som jeg bestemt ikke håber, de river ned. Men som det går rundt omkring skulle de såmænd ikke overraske mig, om de kune finde på det.

En lang, lang dag

Egentlig var planen, at jeg skulle have været tidligt, tidligt nede og fotografere græsgalops. som så ofte, så kunne jeg pludselig ikke falde i søvn. Så jeg opgav at sætte telefonen til at vække mig. Alligevel vågnede jeg klokken 6.30. Så kunne jeg lige så godt pakke Emil i bilen og køre ned og se galops. Jeg havde ikke taget kameraet med, men da jeg hørte at Lariyda og Queen skulle på græsset kørte jeg hjem og hentede det og fik således ikke bare dem, men også “et par” andre i linsen.

Efter det, så kørte vi tilbage og gik en lille tur i Dyrehaven, hvor vi mødte flere af vennerne også. Det slog mig, at Oliver og Dorte formentlig skulle på græsset så jeg skyndte mig at køre ned på banen og fik lige dem med også, og en sludder med drengene, der skridtede af i Paddocken.

Så blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere måtte køre hjem. Jeg skulle op og besøge far, og et ærinde for ham, og SÅ skulle jeg hjem og have noget at spise og et bad. For nu at gøre en lang historie kort, så skulle han med hjem, men det tog 2 timer, at udskrive ham. Så skulle vi handle ind og hente Emil, og derfor er jeg lige landet her for en times tid siden (16.45), og har fået et par stykker rugbrød. Nu vil jeg finde min bruser, og så lave mig noget mere mad, og så kolapse på min sofa, for ingen hemmelighed, jeg er totalt kvæstet. Og så skal jeg selvfølgelig have lys i vinduerne senere – hele 70 år siden, Danmark blev frit igen.

I morgen skal jeg have fjernet sting i ansigtet, og så begynder det da at ligne noget, der snerper henad normalen. God aften til jer.

En dejlig slutning på dagen

Dagen startede ikke på de bedste noter, men til gengæld sluttede den rigtig godt. Emil og jeg var lige forbi stalden til morgen og på banen også selvfølgelig. Det kunne vi jo lige så godt, ud skulle han jo. Så kørte vi hjem og jeg gjorde klar til at tage på banen. Løbene starter så tidligt, at man faktisk er nødt til at slå morgenmad og frokost sammen stort set til en brunch. Som sagt så gjort.

Som det ses vandt verdens dejligste Kicker i dag. Ikke bare han vandt, han vandt med ihvertfald 3 længder, måske endda 4, altså en meget overbevisende sejr. Alle var glade, og det er lige før jeg tror selv konkurrenterne var. Han er bare fantastisk, og reddede ihvertfald min dag, som så ofte før med sin blotte tilstedeværelse. Nu varer det aldrig før, jeg skal ud og gå i den grønne skov med ham. Jeg skal lige have fjernet stingene i ansigtet, og så er vi klar.

Nu er det ovenikøbet lykkedes mig at få støvsuget og jeg vil slet ikke gå i detaljer med, hvor meget det trængte, men superskønt at få gjort. Så nu skal jeg bare give Emil mad, gå med ham, og så kan vi hygge for resten. God aften til jer!

Dagens gerning

Det var op tidligt i dag og afsted til stalden. Der var Staldrundgang, hvilket betynder, at alle heste på banen vises frem. Man starter i den ene ende og slutter i den anden og i den ende man starter, er der så morgenmad. I vores stald er der selvfølgelig også morgenmad til os, der møder op og ordner heste, deriblandt undertegnede.

Der var nok at se til lige, fra jeg fik smidt cyklen stort set. Hjælpen med vask af haler og striglen heste og sådan gik det fuld fart lige til, det væltede ind med mennesker. Der var dog ikke så mange, som der nogengange har været, og der var da helt specifikt personer, jeg manglede. Synd de ikke kom, for både vores og Søren Jensen’s heste synes jeg personligt så blændende godt ud. Alle var (næsten) dyden i egen høje person undtagen ovensiddende, som lige synes, der skulle en smule opvisning til. Dog ikke så slemt, som for nogle år siden, hvor han formåede at bringe sig selv på forsiden af diverse publikationer. Det gik fint og jeg tror, vi alle var godt tilfreds.

Foto er et mobilfoto for jeg kan ikke rigtig både hjælpe med heste og tage foto (for slet at tale om, at passe på kameraet), og så bliver det altså hjælpe med heste, der vinder. Men lidt har også ret og dette foto illustrerer meget fint en staldrundgang. The Seducer (Pistachio-Working Girl) og trækker Sølvi bliver beundret og ikke mindst fotograferet. Fotografen er banens officielle fotograf Burt Seeger.

Som det ses, var vejret ganske fantastisk og det var dejligt, for det har nogengange været en mere end kold fornøjelse. Nu vil jeg slappe helt og aldeles af og så står den på fødselsdag i morgen.

En test af formen

Jeg havde besluttet, at hvis jeg kunne stå på banene, så var det tid til at teste formen og tage en tur i stalden. Det kunne jeg, omend jeg var noget slingrende og død i sværen til at starte med. Det gik okay og med Kickerkys og det iøvrigt gode selskab kommer man rigtig langt. Jeg formåede så galt at gøre mig lidt nyttig, omend jeg faktisk i min meget trætte tilstand til sidst, kom til at glemme noget, jeg havde sagt, jeg ville. Det gik alligevel.

På vejen hjem skulle jeg lige handle fornødenheder, og opdagede så til min rædsel, at vi har mistet vores Mr. Irma. Det er gået fuldstændig henover hovedet på mig, og skal helt sikkert tilskrives, at jeg har ligget syg.

Som for at råde lidt bod på det, traf jeg en af mine yndlingspersoner også på vejen og fik en god snak, så sådan blev der en slags ballance i det.

Nu føler jeg mig overbevist om, at jeg ihvertfald kan komme til Staldrundgang på lørdag, men om jeg skal tage ned og tage fotos i morgen, må lige overvejes. Jeg skal nok ikke overdrive, for jeg er godt nok træt og mine arme er geleklatter efter at have striglet en af vores dejlige heste grundigt. Hestene fælder lige nu, så det kræver lidt knofedt. Nu har jeg dælme også ondt i den anden skulder. Jeg falder vist snart fra hinanden…..Fotoet er fra banen sidste år en kende længere fremme på måneden. Der ser ligedan ud, bortset fra, at vognen og det store træ er væk.

Dagens vejr var fantastisk langt henad vejen – blå himmel og sol. Dog gik solen og der kom skyer senere, men det viste dog takter i den bestemt rigtige retning. Lørdag skulle det blive rigtig flot og op til 17 grader, og det klager vi ikke over.

Når det går galt


Espen Ski på en favorithest – Vuvuzela (USA) ejet af Chess Racing og trænet af Jessica Long

Jeg har fortalt om det før – at galopsporten er en farlig sport, hvor det kan gå galt, og også gør det. Det siger sig selv, at når vi taler om dyr på over 400 kg der løber med en fart af omkring 60-65 km i timen, så er det noget, der kan gå meget galt, når det gør det. Således gik det for Espen, hvilket han fortæller om her. At han er mere end almindelig heldig at være her, er der ingen tvivl om. Heller ikke at vejen tilbage er barsk og ikke bare lige. Held og lykke fremover til Espen.