Årets første….

I går var det året første løbsdag. Som altid var det skønt at se alle igen og vejret var der egentlig heller ikke meget at klage på, udover blæsten som var noget generende. Især når man får et halvt ton grus indunder kontaktlinserne. Det skyller sig selv ud til sidst, men stadig.

Der var ting på banen, der bestemt ikke fungerede, og det er synd, for der var velbesøgt igår. Rigtig velbesøgt. Men man kan ikke forvente, at folk har lyst til at komme, hvis de skal stå i kø i timevis for de mest basale ting. Ærgerligt!

Løbsmæssigt gik alt efter planen, og der var fine væddeløb og som altid dejlige heste. Staldens heste var en blandet flok og såleds også præstationerne og en første løbsdag, er altid svær. Man er nødt til at få hestene ud for at kunne vurdere, hvor de er. Nogen skuffede og andre gjorde som forventet, og sådan er det. Det var trods alt kun første dag. Vores bedste var en 4. plads.

Jeg tror, jeg har været inde på det før. Sådan en dag slider på mig. Lige så meget, som jeg nyder den, lige så smadret er jeg i dag. Det dels fordi, det er en meget, meget lang dag for mig, og så går jeg jo uafbrudt sådan en dag. Helt nøjatigt bliver det til lige knap 5 km på sådan en dag. Efter løb var jeg så i stalden og vi hyggede os der. Og det elsker jeg da også, men inden jeg var her, var klokken jo henad 19. At sige, jeg har ondt i dag, forslår således ikke og selvom jeg har sovet længe, er jeg også træt.

Det forklarer også, hvorfor jeg konstant er bagud både med fotos og herhjemme, for i dag har jeg ingen energi til at lave noget som helst. Jeg har ellers rigeligt at tage fat på, men jeg er også nødt til at lytte til min krop, når den er helt færdig. Det er en svær ballance, og ikke en, der er nem at finde og som jeg stadig slås med. I dag er det dog ikke svært, for jeg har så ondt, at jeg ikke kan fokusere på meget andet.

Nu hedder den smertestillende og så må vi se. Jeg har dog fået vasket op, og så skal jeg have skiftet sengetøj, og meget mere sker der nok ikke. Måske lidt fotos, men i dag kommer helbredet først. Jeg håber, I har flere kræfter til at lave lige, hvad I har lyst til i dag, hvor vejret igen er flot.

Det første foto, er vinder af dagens første løb, Nicolaj Stott og Tante Tove vinder på smukkeste vis. Her kigger Nicolaj desværre efter konkurrenterne, men stadig et fint foto af “Tanten”.

Fotoet nedenfor, er et rigtigt vinderbillede, men det er faktisk snyd. For hesten incl. jockey vandt til alles overraskelse ikke. Men det var først lige før mål, at der kom en hest susende helt ude ved hegnet, og overaskede alle. Det var Klampenborgs Amatørdronning Lea Olsen som er en sand mester i lige netop det nummer og tog en flot sejr.

Liam Doran på Vejovis

Hygge i sommersolen

Frøken Smilla (Appel Au Maitre-Veil Of Night)

Sjovt nok havde jeg også et ærinde i stalden i dag, og vejret var jo helt fantastisk også i dag. En af pigerne havde som vanligt aftenvagten, og jeg kørte i god tid, så jeg havde tid til at tage det roligt på vejen og køre en omvej gennem Dyrehaven. Jeg kørte op til indgangen ved Bakken og så gennem skoven ned til os. Dejligt lige at se skoven, det er ved at være længe siden. Endnu skønnere bliver det, når det hele springer ud, men der går ikke længe. Der var flere ude i det gode vejr.

Jeg var allerede i stalden ved 15-tiden og ved at aftenstaldenvagten, som var Lene, der ejer Smilla kommer kl. 16. Jeg ringede og spurgte om hun skulle ud, og tog hende så ud på folden. Det er noget, jeg holder meget af, bare at sidde i solen og drikke kaffe og kigge på det bedste jeg ved, nemlig en smuk fuldblodshest. Og smuk er Smilla. Allerede inden Lene fik hende, var jeg ret så vild med hende, uden dog at kende hende tæt på. Vi er faktisk blevet rigtig gode venner og det bød også kun på yderst hyggeligt samvær i dag. Hun fik lidt hø ud på folden og jeg fik kaffen og så var den i vinkel. Rigtig dejligt. Hun fik lov at gå ude næsten en time, og så fik naboen folden. Og det var også så varmt, at jeg tror, det var fint nok, at hun kom ind. Vi stod i skyggen lidt og kiggede og så gik vi ind og stod og nussede lidt der også. Så kom der flere folk blandt andre Lene, og vi sludrede lidt inden jeg kørte hjemover. En hesteejer, som var meget spændt på i morgen kom også forbi, og jeg forstår ham sagtens. Det ér spændende, og jeg elsker hans entusiasme.

Så kørte jeg hjemover gennem skoven og fangede de sidste anemoner og Nu har jeg spist og sidder her og nusser med foto og blog. Jeg glæder mig også til første løbsdag. Vi har 5 heste til start, og det er umuligt at sige, hvad der er mest spændende, for vi vil jo gerne, at de alle gør det godt. Foreløbig greb jeg dagen, fordi vejret var så fint, og det er jeg glad for, at jeg gjorde. I morgen skulle det bliver køligere, men set med væddeløbsøjne, gør det sådan set ikke noget, at det ikke er kvælende varmt. Faktisk var der løb i England i dag, der blev aflyst, fordi det var for varmt for hestene. Og det synes jeg er helt fint. Fotoet af Smillla tog jeg onsdag, da jeg også var i stalden, men det kunne i princippet sagtens have været taget i dag. Alle de andre, er taget i dag.

Uanset, hvad I skal lave, håber jeg, at I får en dejlig weekend. Det får jeg, omend den også bliver trættende.

Gåtur med lidt for spændende indslag

Dagen i går blev langt fra “standard”. Og på nogle punkter vil jeg sige, det var godt det samme, at visse elementer ikke er standard, men heldigvis var der også rigtig fine indslag.

Jeg startede med at sove længe og stå op og få noget et bad og noget at spise, hvorefter, jeg så væddeløb fra Jägersro, hvor vi havde en hest til start. Han fik en meget fin 3. plads. Så langt så godt.

Senere havde jeg lovet min veninde, at vi skulle på et lille projekt, og til det skulle jeg bruge nogle redskaber, jeg har i stalden og dem skulle jeg hente inden hun kom. Vejret var så fint, at jeg tænkte, at jeg ville spadsere. Dels var det totalt sommervejr og dels har jeg godt af motionen. Som sagt så gjort, jeg begav mig afsted. Lige før stalden stødte jeg på en gammel hesteveninde, og fik en sludder. Længe siden, jeg har set hende, så det var rigtig hyggeligt. Dejligt at se hende.

Ad det her vejr, så fik jeg det alt, alt for varmt og måtte have ihvertfald den fleece af, jeg havde på, så jeg stoppede og tog den af og tog min jakke over armen, mens fleecen kom rundt om livet. Jeg nåede stalden og skulle bruge mine nøgler. Væk var de!!! Jeg blev meget bleg om næsten ved usigten til ingen nøgler og så i ånden for mig, hvad hulen jeg skulle stille op, fandt jeg dem ikke. Jeg prøvede at trække vejret dybt og tænke mig om. Og kom frem til, at enten sad de i døren eller også var jeg ret sikker på, at det eneste sted, jeg kunne have tabt dem, var da jeg tog fleecen af. Jeg ville ellers være blevet lidt længere. Vores hest, jockey og trækkeren var lige landet fra Jägersro, men jeg skulle jo også være der når min veninde kom, så hjemover med mig, nøjatigt samme vej jeg var kommet.

Det første lange stykke var der ingen nøgler, men jeg mødte en gammel galopbekendt på banen, og hastede så videre. Og ganske som ventet, var nøglerne nøjatigt hvor jeg troede og nogen havde været sød og hænge dem på hækken. At sige jeg var lettet foreslår slet, slet ikke. Aldrig har jeg været så glad for at se et bundt nøgler, og jeg har lært af det. Jeg havde ikke lukket min lomme som jeg plejer netop for at undgå det. Det var fordi, jeg havde puttet en pose i lommen til de ting, jeg skulle hente i stalden. Anyway, det gør jeg aldrig mere, og hvis så, så kommer de omkring halsen for de er i en snor til det samme. Pyh!!

Projektet var, at min veninde gerne ville have hjælp til at få rykket man på en hest og det ville jeg bestemt gerne gøre for hende. Så vi kørte afsted til Mattssons Rideklub, og tog et før foto. Først håbede min veninde, at han kunne stå udenfor og få det gjort, men det viste sig meget hurtigt, at det ikke gik og så gik vi indenfor, og fik det ordnet. Som det ses, var hans man pæn lang, så det var ikke “bare lige”, men det blev gjort, og vi var godt tilfreds. Ikke mindst var det dejligt at se, at hans ejer også synes om det, og gav et glas vin og en kage ovenpå anstrengelserne. Det er meget tilfredsstillende, at rykke man og man kan virkelig se, et resultat af sine anstrengelser. Og for det ikke skulle være løgn blev jeg så lige kapret til at rykke man på en anden hest i næste uge også. Således endte det hele godt, men en standarddag var det bestemt ikke. Nedenfor ses Basiano før og efter endt gerning.

Dagen i dag har mest været brugt her online, og jeg har fået skrevet og ordnet fotos. I morgen bliver det andre praktiske ting. Egentlig skulle jeg potentielt have været i stalden, men nu er der løb på lørdag for første gang, og jeg ved, hvor mange kræfter, det kommer til at sluge for mig, og jeg havde i forvejen brug al energien og haft lidt for travlt senest. Så jeg bliver nødt til at lade op inden lørdag og passe på mig selv. Der er kun mig til det.

Thea & yndlingshesten

Jeg kan godt lide, at andre får et glimt af, hvordan livet i stalden også er. De har måske deres forestillinger, og der er meget, der er svært at forklare for udenforstående.

Nogen tror måske, at galopheste er der for ren profit og ikke får nogen som helst kærlighed og omsorg. Intet kunne være længere fra sandheden. Jeg tror faktisk, at de får meget mere, end rigtig mange andre heste.

Vores gør ihvertfald. Jeg skal ikke udtale mig om, hvordan det er i andre stalde, men jeg kender jo menneskerne bag rigtig mange af de her heste, og ved, at hvis de er involveret, så får hestene også omsorg og kærlighed.

Fotos ovenfor, er et godt eksempel på det, jeg her taler om, for selvom vi alle elsker hestene sådan over en kam, så har vi næsten allesammen vores yndling. Jeg tror ikke, jeg behøver, at nævne Kicker uden alle godt ved, at jeg er fuldstændig forelsket i den lille hest. Jeg ville helt bogstaveligt gå gennem ild og vand for ham. Ekstra timer i stalden, og bare tage ned og lukke sin yndling på fold og sidde og kigge på den. Så er vi ved at være henne af noget, som I sikkert kan forstå.

Thea er nyeste “mand på skansen”, men hun er blevet et meget skattet medlem og en personlig ven på rekordtid. Hun er hoppet ind i det her med en energi og dygtighed, der har taget os med storm og vi er lykkelige for hende.

Til gengæld faldt Thea også pladask for en hest, da hun kom, og det var så Bijou, som det ses ovenfor. Vi hyggede os efter staldrundgangen i solen og jeg tog de her. Jeg tror ikke, jeg behøver sige mere, end bare lade fotos tale for sig selv – kærlighed!

Påskeupdate

Det første der mødte mig. To favoritvenner, Thea og Stinger

Jeg tror ikke, vi skal tale om, hvor længe, jeg har været syg. Istedet vil jeg fortælle, at jeg fredag var ude for første gang sådan rigtigt. Et smut i stalden. Oh så skønt at se alle både firbenede, og to-benede. Det gik rigtig fint, især i forhold til, at jeg har fået en irriterende vane med, at ligge vågen til klokken 2. Dårlig ide. Nå, men jeg håber snart, jeg får det vendt, men som det ses her på tidspunktet, er det ikke sket endnu.

I morgen skal jeg prøve at være selskabelig for første gang også i lang tid. Min veninde kommer og vi skal gå en lille tur, drikke te, sludre og have lidt at spise. Det er min Påskefejring/frokost. Jeg har bagt cupcakes i dag og maden laver jeg i morgen.

Nu er det på høje tid at hvile hovedet, som hyler helt vildt og prøve om jeg kan falde i søvn. Jeg håber, jeres Påske har været god indtil nu og at I må nyde den sidste Helligdag.

En anden firbenet dejlig ven – Face

Fødselsdagsbarnet til hest

Det har været en travl uge. Dels med stalden x2 og med venindebesøg onsdag, hvor vi var ude og køre spiste pizza og spiste kage og hyggede os rigtig. Dejligt. I dag har jeg bare været her, men jeg skulle op og gøre klar til vinduepudser. Jeg vidste ikke, hvornår han kom, men selvfølglig endte det med, at han kom i den sene ende af spektret.

Som jeg var inde på forleden, så er det koldt ude for tiden og ganske særlig at være i stalden, er en kølig fornøjelse. Vi er pakket ind, så vi ligner Michelin mænd og kvinder, men næsten ligemeget, hvor meget tøj man har på, så bliver man hurtigt kold. Men jeg når da altid noget, når jeg er der.

Jeg er som jeg nævnte begyndt at tage kameraet med hver gang, så jeg kan gribe det, efter lyst og lejlighed. I går var det blandt andre Rafael og Stinger der stod model. Optimalt, havde jeg stillet dem anderledes, men de har jo travlt, når de skal ud. Så her er de to. Grunden til overskriften er, at Rafael har fødselsdag i dag, så jeg tænkte, han passende kunne være i fokus i dag.

Nu står den på så meget projket jeg gider og ellers afslapning. Jeg er noget plaget af smerter for tiden. Om det har noget med kulden at gøre, ved jeg ikke, men så bliver det da ikke lige bedre, og nu er der så sne oveni. Faktisk vælter det ned og har gjort længe nu. Rigtig god weekend til jer.

Frossent mandagshold

At sige, det er koldt p.t., er vist en underdrivelse. Især, hvis man som os hestemennesker, skal opholde sig udenfor i længere tid. I dag var det lige så koldt som nogle af de andre dage, dog senere med den forskel, at det begyndte at blæse. Det gør en megaforskel. For at holde varmen, var jeg pakket ekstra ind og det hjalp. Jeg kom kun til at fryse mine fingre lidt og mine fødder på et tidspunkt.

Ikke mindst for at holde varmen, men selvfølgelig også for at være til gavn, fik jeg lavet en del i dag. Jeg startede med at børste min nye ven Momento, som bare er en sød hest. Efter ham kom Carolus, som også var til frisøren, og senere striglede jeg også Stinger og Magnum, så jeg havde faktisk travlt. Indimellem blev det til en sludder og jeg fik også rendt på walkeren. Så som vanligt, havde jeg mange hatte på og flere roller, og det er helt som det skal være.

Glansnummeret var, da jeg skulle tage Stinger ind fra folden. Det kunne jeg da glemme. Han ville ikke med ind. Og med den attitude, han lagde for dagen, kunne jeg godt styre mig for at gå ind. Vores Jockey hjalp og han kunne fange ham. Men Stinger var i hopla og det var ikke uden opvisning. Det var helt fint for mig, at Rafael tog over. Til gengæld var han en ren engel, da jeg senere tog ham ind fra walkeren, hvilket jeg var glad for. Det plejer nu heller ikke at volde problemer.

Til sidst var det koldt og jeg var der tidligt, og jeg cyklede forbi banen og så dem ride det sidste hold der, og så kørte jeg hjem. Nu har jeg fået et bad og er træt. Jeg synes som altid, det var dejligt at være der, men jeg mangler altså Kickertutten forfærdeligt, og jeg er ikke den eneste, der savner ham….På foto er det Thea og Magnum, da de kom hjem fra tur.

Fredagsgrå i kassen

Jeg tog tidligt i stalden i dag. Hold nu op, hvor var jeg træt, men det gik da alligevel og jeg fik da lavet noget fornuftigt idag og var over mange af vores dejlige heste – Kicker, Stinger, Monte Carlo, Cloud Walker og ikke mindst Momento Carlras. Nogen børtede jeg og ordnede ben på, og andre underholdt jeg for Søs, så hun kunne smøre fødder m.m. og jeg havde også en tur til walkeren og retur. Rigtig hyggeligt. Jeg var også på banen nogle gange, ligesom jeg også var ovre og hilse på venner på den anden side. Så helt som sådan en dag i stalden skal være.

En af gangene, jeg var på banen mødte jeg den smukke grå ovenfor. Efterssom min træner opdrætter selv og har en skimmel hingst, så er der kommet en del skimler, ligesom der er kommet en del helt generelt. Det er ikke hver gang, at skimmel giver skimmel. Hvis de bliver parret med en brun hest, er det vel nok 50/50 vil jeg tro. Er det skimmel til skimmel bliver det selvsagt skimmel. Ham ovenfor er opdrættet i Irland og har brun far og grå mor og har altså fået den grå farve fra mor. Han hedder Krokodille, tro det eller lad være…..! Nu vi er ved skimlerne, er der på facebook, en gruppe for skandinaviske skimler, og ligeledes på Instagram, hvis du har lyst til at være med der.

I morgen skal jeg et smut i stalden og sende Kickertutten på landet og så tager jeg hjem igen og hygger her. Det bliver for meget ellers. Jeg var gerne kørt med ham op, men jeg kan så ikke komme retur, hvilket er lidt træls, men jeg ved jo, hvor han er og kan besøge ham når som helst.

Jeg håber, I får en rigtig god weekend.

Kicker kvalitetstid

Kicker på folden i går, afslappet og glad og tilpas

Både fredag og i går, hvor jeg var i stalden, har jeg brugt meget tid med min bedste buddy Kicker. Han er inde endnu, men skal snart retur på landet, når en af de andre heste kommer retur fra landet. Jeg nyder ham i fulde drag, nu mens jeg kan. Og heldigvis nyder Kicker det også.

Jeg tager fremadrettet kameraet med noget mere. Dels fordi, jeg generelt sådan er kommet fra det, men også fordi, min telefon og batteri lige p.t. er helt tosset, så hvis jeg forsøger at tage fotos med den, så går den ud! Og så har den iøvrigt ikke taget foto, og så kan det jo være det samme. Så nu slæbte jeg kameraet med i går, og selvfølgelig skulle jeg også fotografere Kicker. Nogen mener, jeg da må have nok fotos af ham, men der er visse ting, man ikke kan få for mange fotos af, og han er så en af dem.

I går var jeg som sagt i stalden. Så var det lige hjem og vende og hente den bærbare, som skulle til doktoren. Jeg troede fejlagtigt, at det kunne være på garanti, men det er det så desværre ikke. En ekstraudgift, jeg ikke lige synes, jeg har brug for. Men laves skal det …..

I dag har jeg været megaflittig og ordnet alle mine overvintrende pelargonier, vandet blomster og tørret vindueskarme og så har jeg selvfølgelig ordnet fotos her og lavet suppe – blomkålsskuppe, som er noget nær det bedste, jeg ved. Nu vil jeg gå hen og hvile min ryg, for ærligt talt, så har jeg ondt og få en kop kaffe. Fortsat god uge til jer.

Solen kom og gik igen

Det var egentlig meningen, at jeg ville blive hjemme i går og få ordnet projekter her. Men da jeg stod op, var vejret så dejligt, at jeg tænkte, luften havde godt af mig. Samtidig var det noget nær 100 år siden, jeg havde været nede på banen og fotografere lidt, så det synes jeg også, jeg skulle. Det er også en okay gåtur, og så ville jeg forbi stalden lige og sige hej også, og så ender det på mit mindstmål som er 5 km eller mere.

Jeg nåede banen, og det kan ses på foto ovenfor, hvor flot vejret var, og mosekonen bryggede. Det gør hun ofte, for banen er jo en mose. Den første jeg så i aktion var Nicolaj Stott på Little Lily (GB). De så fine ud, og det er lidt sjovt, for hoppens mor Lady Lily (IRE) var jeg helt vild med. Senere sludrede jeg med flere andre, og så blandt andet noget af min træners opdræt også.

Da jeg havde stået der lidt og tænkt på, om nogen af vores kom, og klokken efterhånden mange, og så jeg trillede ned mod stalden. Det viste sig at være godt, jeg gjorde, for jeg var eftersøgt. Det er er længere forklaring, men kort fortalt, noget med en hest, der skulle “til frisøren” og jeg er frisørmester. Det blev ordnet og inden jeg fik set mig om, var klokken igen mange. Sådan er det i godt selskab og jeg havde jo egentlig ikke noget at stresse over.

Som det også ses på fotos nedenfor, så ændrede vejret sig fra det fine til overskyet og en ret dramatisk himmel over banen, da jeg gik hjemover. Og for at det ikke skulle være løgn mødte jeg to hesteveninder på vej hjem, der var fordybet i sludder og inden jeg fik set mig om, så gik der også lidt tid der.

Men det betød jo så, at da jeg endelig landede herhjemme, var klokken blevet henad 14, og jeg havde ingen energi til projekter her. Det må blive i ugen så, for i dag har jeg heller ikke været meget værd, men har dog ordnet fotos.

Jeg håber, jeres weekend har været god, og så må vi se, hvad den nye uge bringer. For weekendens vedkommende, er jeg glad for, at jeg kom ud i det gode vejr, mens det var der og fik gået 5,5 km.