Lidt staldrundgang m.m.


En ny beboer hos Søren Jensen, en rød hingst (Duke of Marmelade-Mystic Mile), som jeg synes, er ret dejlig, men han har intet navn endnu


The Seducer får vasket sokker og her hale. Malin holder og Fie vasker – teamwork – det er vi gode til, synes jeg


Masser af mennesker, det kan vi lide, og der kom flere


Seducer og Malin på vej ud


Imaginenowar og Susan

Så er det weekend, Påske og tid til årets Staldrundgang blandt andet. I går var jeg også til min nevøs fødselsdag og det var den anden aktivitet, jeg skulle være frisk til. Frisk er jeg dog ikke, men jeg kom til fødselsdag. Set i bagklogskabens lys, var det nok ingen fed idé = mange mennesker, megen snak, larm og støj/uro = hovedpine!

Men jeg overlevede, og jeg kom også til staldrundgang i dag, som det ses. Jeg var for en gang skyld næsten kun tilskuer (det eneste aktive jeg lavede, var at pudse “racerpony” Kicker, og det fik jeg så også hovedpine af). Ellers tog jeg bare et par fotos hist og pist og fik sagt hej til en masse mennesker.

Som I ved, så er intet motiv for stort eller for småt, og egentlig så er jeg ikke vild med opstillede fotos, hverken af mennesker eller dyr for den sags skyld, og derfor er de sidste to absolut nogen af favoritterne på dagen. Dejligt at se jer alle, både jer der er der sådan dagligt og alle jer, der “bare” var på besøg! Rigtig god Påske til alle og så kommer der lidt flere fotos, når jeg engang ikke har så meget hovedpine.


Miss Swansea vil rigtig gerne nusse og sludre, her får Fie et “kys”


Der var også små hestglade mennesker. Her er det Stradivarius (Søren Jensen), der bliver nusset

Lidt stolt er man vel altid


Good Girl og Søren Hjorth med hingsteføl (Appel Au Maitre)

Godt nok er hun ikke min sådan i kroner og øre, men hun er det sådan på det følelsesmæssige plan. Hun var “min grå dame”, og vi har haft mange dejlige timer sammen. Ikke mindst, når vi gik tur i Dyrehaven. Det var noget af en oplevelse, for nogen nipsting, kan man ikke kalde Good Girl, og folk glor altså noget, når man kommer vadende med sådan en stor hest og ovenikøbet grå. Flot var og er hun, selvom hun nu er “falmet”.

Forleden – 1. marts – blev hun mor igen. Hun har fået et føl før, Good One, som er hos os nu, og som jeg også tager mig af. Her er hun så afbilledet sammen med sin nye søn (Appel Au Maitre), og han er også en ordentlig krabat, ganske som Good One også var det. Han er sort nu, men formentlig bliver han grå som Good Girl var det. Hun gik igen over tiden, så det er åbenbart en tendens hun har, det med at “lege elefant”, men sålænge der kommer et sundt og rask føl til verden er det såmænd også okay. Så uagtet, hun ikke er helt rigtig min, så tillader jeg mig lidt stolthed over hendes afkom – både Good One og ikke mindst den lille nye fyr her.

Jeg har ikke fejret såan rigtigt, men meget mod sædvane fik jeg lyst til et glas rødvin her til aften, så det er så en lille skål for det nye føl. Ellers har jeg været i Lyngby i dag, hjem og gøre rent og rydde op. Besøg af en hesteveninde med snak te og Fastelavnsboller, og nu sidder jeg her. Den står på tidligt i seng, for i morgen skal jeg til de firbenede.

Flotte fyre


Good One (2012) – brun vallak (Academy Award- Good Girl), opdrættet og ejet af Havemanns Mag. ApS og Iben og Morten Buskop

Som du måske husker, var der engang en stor grå hoppe, jeg brugte meget tid på – Good Girl. Som det ses i dette indlæg, så fik hun en søn. Han er nu blevet en stor dreng og er kommet ind til os. Og når jeg siger stor, så mener jeg stor. Morten som står med ham, er en høj fyr på 1 nogen og 80 centimeter, så det viser lidt om, hvor stor han er.

Endnu højere er hans buddy Stinger, som kom samtidig og er mindst lige så dejlig. Begge åringer er pragteksemplarer og opfører sig så pænt, at der ikke kan siges nok godt om det. Jeg vild med dem begge to, det skal ingen hemmelighed være og i modsætning til ofte, tager jeg mig for en gangs skyld gerne af åringer. Noget jeg ellers gerne har ventet med, til de har været der lidt. De her to er “a piece of cake”. Helt enestående både af udseende og sind. Der er et par åringer mere, men dem får I en anden dag. Og de her to skal I nok også få mere om, for jeg kan formentlig slet ikke styre mig!

Som det ses var vejret mørkt, trist og regnfuldt. Vi er noget desperate efterhånden for alt er smurt ind i mudder i øjeblikket og det er bare træls. Men det bliver ikke bedre af, hvis vi får frost, så har vi bare andre problemer – det er ikke let. Men det går i det mindste den rigtige vej, og ingen kan tage glæden ved dejlige åringer og udsigten til en yderst spændende sæsson fra os.


Stinger (2012) – brun vallak – (Academy Award-Embattle), opdrættet af Stutteri Hjortebo og ejet af Stald Shaker

En slags forklaring

Meget ofte er det meget, meget svært at forklare folk, der ikke kender til galopsporten, hvad det er, der gør, at man er så bidt af det. For heste kan man jo få i mange andre sammenhænge. Yep det kan man, og som hovedregel elsker jeg og mange andre jo “bare” heste sådan generelt, men galophestene, er noget ganske særligt – hvordan fremgår meget tydeligt af denne video. Deres fart og elegance overgår alle andre hesteracer, udover deres sind ofte også er noget anderledes end de fleste andre hestes. Så her er altså en slags forklaring.

“Crazy Horses” og en noget alternativ dag


Sazerac (Pistachio-Phoenix Phantom) på folden i dag

Fotos af søde Saz her, var før “helvede” brød løs, så at sige. Inden det gjorde, nåede jeg at hygge med Kicker, som iøvrigt også var hyberfræk i dag, sludre med Rikke og Ely og en hel del med træneren. For der var kun os, meget af tiden. Så kom Søs, og hun red ud på Lariyda, og så var vi selv igen.

Saz gik ude på walkeren og havde gjort et stykke tid (efter han iøvrigt havde gået på folden og leget gyngehest et godt stykke tid også) og skulle ind. Normalt er han dyden i egen person, men pludselig tog fanden ved ham i dag. Skal vi ikke bare sige det sådan, at jeg foretrækker hestene med 4 ben på jorden. Han mente pludselig, han skulle gå på 2. Dårlig ide. Det viste sig vi fik gæster, og jeg formoder de var årsagen.

For nu at gøre en meget lang historie kort, så havde vi pludselig en hest ekstra (den kom på folden), og en forpint rytter, der havde store smerter og fluks skulle på hospitalet. Det faldt i min turban (helt frivilligt selvfølgelig) og heldigvis kom hun hurtigt til. Ikke at de gjorde noget ved det udover at give smertestillende og konstatere brud (kraveben i 3 dele!!). Nu må vi se, om det så skal opereres.

Vel tilbage igen fik vi lige taget et par fotos, vi havde talt om, og så skulle jeg et smut til Lyngby og købe en gave. Godt jeg på forhånd ikke vidste, hvor slemt der var i Lyngby Centret. Jeg kørte rundt i 15 min. for at få en plads, og der var sort af mennesker allevegne. Men jeg fik, hvad jeg ville have og uden at stå længe i kø, og så susede jeg ud derfra, så hurtigt den lille bil næsten kunne. Pyh! Så lidt indkøb og så hjem. Så klokken var pænt mange inden jeg var her, og jeg er mast flad som en pandekage nu. Skal lige have lidt at spise og så skal jeg ind på min gode sofa, for imorgen skal jeg også relativt tidligt op. Fodfidusen først og så besøg hos et vennepar bagefter.

Årsag til megen glæde


The Kicker – aka Racerponyen vinder Breeders Cup 2013, under Carlos Lopez

Morgen og formiddag blev i dag tilbragt i stalden. Jeg ved det jo godt, hvor glad jeg bliver af at komme derned, men når jeg har holdt en lille pause, så glemmer jeg det, indtil jeg kommer derned. I dag var jeg den første, der mødte ind og fik begyndt fodringen inden træneren kom. Vi hjalp hinanden med de sidste og fik sludret lidt og jeg fik givet hende et foto, som hun skulle have haft på hendes fødselsdag for noget siden. Hun blev heldigvis rigtig glad for det, og ikke overraskende involverede det også Kicker og et billede fra da han netop vandt Breeders Cup. Det var en dejlig, dejlig dag og en, hvor jeg tog en million, milliard fotos – suk!

Det hele flaskede sig sådan, at jeg fik lejlighed til at gå en tur med Kicker i dag. Det lyder lidt underligt, men jeg føler vitterligen jeg har fået “Neppe” tilbage i skikkelse af Kicker. De minder altså om hinanden, ihvertfald i måden de får mig til at føle på, og det er langt fra at være nogen dårlig ting. Alle i stalden ved hvor ulykkelig jeg var over at miste Neppe, som jeg elskede overalt på jorden. Det var lige ved at få mig til at miste lysten, og tage pippet helt fra mig. Og så lige så stille (ikke engang med vilje sådan set) sneg Kicker sig ind på mig og “stjal” en plads i mit hjerte. Det bedste er, at han får mig til at grine, og sådan havde jeg det også med Neppe. De er og var sjove helt uden at ville det. Men anyway, så havde vi en dejlig gåtur, omend Kicker havde noget travlt (så fik jeg noget motion) på vej ud, hvorimod jeg som vanligt næsten skulle bære ham hjem. Hjem kom vi, og jeg havde lovet at sørge for, at han kom til at se civiliseret ud igen i form af en rykket man. Det fik vi ordnet, ligesom han blev børstet og fik ordnet fødder. Derudover fik jeg pudset to andre af staldens heste også. Så det var faktisk en rimelig travl dag alt tage i betragtning.

Bagefter kørte jeg ud og handlede forskelligt. Med vanlig omhu, viser det sig selvfølgelig at jeg har glemt noget, men så må jeg jo afsted igen. Det skal jeg også alligevel, så pyt med det, men flere af Julens indkøb blev gjort. Vel hjemme har jeg talt med en dejlig veninde, jeg har i Holland over Skype – Jubiii for den slags løsninger. Også i dag talte vi om, hvor dejligt det ville være, hvis vi boede nær hinanden. Det gør vi desværre ikke. Det kan være jeg er heldig, at overtale hende til at flytte herop, omend jeg tvivler. Nu har jeg lidt her på computeren, jeg skal have ordnet, og så står den på et bad og afslapning. Dejligt, at der er de firbenede og tobenede venner til at lyse op i en mørk tid, og give ny energi, når man bliver lidt modløs.

Uanset hvad man ellers kan sige…..


Træner Line Juhl Nielsen, Speed og Espen Ski på Klampenborg efter sejr

Der er mange, mange meninger om Facebook. Det er overflade, det er tidsspilde og så videre og så videre. Ligeledes er der garanteret mange, mange meninger om galopsporten.

Hvor vil jeg så hen med det her? Det skal jeg sige jer. Facebook kan sikkert og har garanteret også dårlige sider og den værste er nok, at det er en tidsrøver af rang – det kan jeg personligt godt skrive under på. Men hvorfor hænger jeg der så? Tjah, det er heller ingen hemmelighed. Facebook giver en unik mulighed for at være i kontakt med mennesker, jeg ellers ikke ville være i kontakt med i samme grad og især mine galopvenner her om vinteren. Selv om sommeren er Facebook rar at have, for man lærer sider at kende, man ikke ellers har tænkt over, fordi når det er heste, så er det heste 200% og vi når sjældent andet end det på banen. I stalden er det lidt anderledes, men stadig en god måde at se flere sider af folk. Dertil kommer at det også kan være en fantastisk mulighed at holde kontakt med venner i udlandet på. Desværre er der en nær veninde af mig, der ikke er på, og dermed har jeg ikke den mulighed. Jeg lever i håbet.

Men dette indlæg skulle så handle om en af de store positiver – nemlig den side af både Facebook og galopsporten, jeg holder særligt meget af. Som jeg før har været inde på, så er det en sport, hvor folk risikerer at komme til skade – også slemt til skade. Desværre har vi lige haft endnu et sådant tilfælde, hvor (i dag udnævnte for i år) Jockeychampionen i Norge Espen Ski, havde et grimt styrt og nu ligger på hospitalet. Han er heldigvis i bedring, men der er stadig langt, før han er fit for fight igen. Og så kommer vi til der, hvor Facebook også viser sit store værd – det giver en fantastisk mulighed for at sende hilsener og god bedring ønsker den vej – såfremt vedkommende (det er han så) er derinde. Og jeg synes galopfolket er rigtig, rigtig søde og fantastiske til at sende opmuntringer og hilsener, når vi har en kær ven og kollaga, der kæmper for sit helbred og for at komme på benene igen.

For mig personligt er det en selvfølge, men det er og kan være en rigtig barsk verden vi ofte lever i, og det varmer mig, at kunne sige, at det synes jeg dælme (vi) sporten er gode til.

Mystikken breder sig


Ajstrup Strand

Pyh, så fik jeg ordnet en masse i dag, og er ikke engang overenormt træt – underligt! Først gik turen til, hvad jeg troede, skulle have været Fakta. Jeg havde lige glemt, at de på grund af ombygning har lukket nogle dage. Irriterende! Nå, men så videre til Irma, hvor jeg kunne få størstedelen af mine indkøb. Bagefter var jeg et smut hos optikeren (verdens bedste og sødeste), hvor jeg fik kaffe og en sludder og selvfølgelig en stak kontaktlinser.

Derefter gik turen så til lægen, hvor jeg gik fra sygeplejerske til venteværelse og så tilbage igen og derefter til lægen til slut. Det hele var på grund af en lungefunktionstest, som jeg skulle have udført. Jeg har fået lavet en for mange år siden, og da var min lungefunktion kun 80%! Oveni har jeg jo fået konstateret astma, men bygget på dagens undersøgelser, har jeg en over 100% lungefunktion og ingen astma?? Ingen fatter noget som helst. Når man har haft astmaanfald, er man ikke i tvivl – slet ikke. Jeg skal ikke kunne sige, om man kan have astma i en periode fremprovokeret af omstændigherne (her tænkes på skimmelsvamp i et fugtigt hus, og en utæt brændeovn). Hvad så ikke hænger sammen er min kortåndethed og pusten og stønnen. Det kunne lægen så heller ikke forstå, så nu skal jeg så have røntgenfotograferet lungerne, og viser det ikke noget, skal jeg have undersøgt mit hjerte. Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal sige til den melding. Nedsat lungefunktion og astma er ikke godt, men set i forhold til alternativerne lige nu, så ville jeg sådan set gerne have “beholdt” dem! Suk, hvad skal jeg snart mene om det *bib* helbred?

Nå, jeg gider ikke tage sorgerne på forskud, og prøver at være positiv. Efter alt det lægehalløj, skulle jeg lige på apoteket og hente nogen piller og så gik turen videre til Lyngby, hvor jeg havde set en ting, der var på bud, jeg ville have til min far i Julegave. Jeg var ovenud heldig, for jeg fik den sidste, de havde. Prøv og spørg om jeg var glad. Udover det fik jeg lys til min altan og så en vinduesvasker, som også var på tilbud. Jeg har mistet min vinduespudser og i mangel af bedre, må jeg prøve selv, ihvertfald til jeg har fundet en erstatning evt. Nu ser vi, hvordan det spænder af.

Helsekosten blev også lige besøgt for nogen småting og Superbest, hvor jeg fik nogen ikke særligt pæne, men dog brugbare muffinforme. Imorgen står den nemlig på bagning her. Nu vil jeg slappe af for resten af dagen og så må vi se, hvad dagen i morgen bringer. Fotos er lidt sommerminder, fra min dejlige tur til Århus i juni måned, hvor jeg besøgte min søde veninde. Dejlige dage at tænke på i det her mørke og triste vejr.


Følekstase – min venindes hoppes lille føl Nice Delight og mor What An Angel

Et smut i stalden og mere oprydning


“Jørgensen” med “fars pige” (far værende ham) – Contiki, som løb på Jägersro i går (ses lige foran Saz i rød/grøn farve). I dag fik hun lov at komme på vinterferie sammen med en staldkammerat. Begge holder dog til hos naboen Søren Jensen

Jeg har været et smut i stalden i dag. Dejligt er det altid, men det er dælme koldt nu. Som vi også talte om, så er det jo bare fordi, man har været så forvænt længe. Faktisk er vi i november måned, og kunne snildt have sne og is og væsentlig koldere. Så jeg skal ikke brokke mig, men det er nu så koldt, at er man først blevet kold, er det næsten umuligt, at få varmen igen. Det kunne jeg så heller ikke og da der ikke var mere sådan rigtig at lave, så tog jeg hjem eller det vil sige, jeg skulle lige hente far, så han kunne få sin bil, men derudover.

Nu er alle hylderne til reolerne smidt i kælderen og jeg har også fået ryddet op i lidt mere heroppe. Det er ikke meget, der mangler nu, men jeg skal lige tage stilling til, hvor visse ting, skal hen. Jeg havde håbet, at jeg kunne få hængt et sæt gardiner op idag, for det er sådan en meget, drastisk ting, der vitterligen kunne motivere til resten og gøre en stor forskel. Dog viste det sig, at en gardinstang skal byttes, og jeg iøvrigt mangler beslag til at sætte stængerne op med. Da jeg var derude, var det ikke til at opdrive et menneske at spørge selvfølgelig og selvsagt kom jeg hjem uden dette vigtige beslag. Med andre ord, jeg er pisket til at skulle i IKEA igen – noget jeg bestemt ikke er glad for, men det må jo til. Det kan heldigvis godt vente lidt. Jeg løber ikke tør for gøremål lige med det samme. Nu vil jeg ud og have et bad, og finde noget aftensmad af en art.