Jägersro – første og sidste tur i år

Det var egentlig slet ikke planen, at jeg skulle til Jägersro, og det var en af de her i-sidste-øjeblik beslutninger. Det hele afhang af, om der var plads i bilen til mig, der hvor jeg havde tænkt. Med Nicolaj Stott, som også er vores jockey, der skulle derover, og en anden pige fra stalden skulle også med, ligesom hans kæreste. Heldigvis kunne jeg så få lov at optage det sidste sæde i bilen og således var den godt proppet den lille bil.

Der var ingen særlig trafik på vej over, og det gik dælme hurtigt at komme til Jägersro. Nicolaj kørte bestemt heller for langsomt, så meget skal være sagt. Og så har jeg ikke sagt for meget. Men vi kom frem og det var fint. Jeg startede med at se mig lidt omkring, og så gik dagen ellers med at fotografere lidt og sludre med alle dem, jeg mødte på min vej. Jeg kender jo en del, så kede mig gør jeg aldrig.

Det var en dejlig tur, og jeg var glad for at se alle. Ikke mindst var det også super at hilse på Frederik Johansson (tidligere topjockey), som jeg ikke har set længe. Når det er sagt, så var det pissekoldt (parden my french), gråt og blæsende og møghamrende trist. Det var godt nok storløb og alting, men jeg må give en anden hesteven, jeg mødte ret – det giver altså ingen mening, at holde løb på den tid af året. Det var kun os de allermest dedikerede, der var der og ellers var der gabende tomt. Ikke underligt, for jeg tror også, at havde det været Klampenborg og havde jeg ikke haft brug for et lift, så var jeg taget hjem før. Men nu har jeg været der, for første og sidste gang i år.

Fotos tog jeg heller ikke voldsomt mange af, for til sidst var mine fingre ved at fryse af og det var simpelthen så mørkt, hvilket nogle fotos også bar præg af.

Dagens pletskud er Red Robin og Josefin Landgren, der vinder Advent Silver (nedenfor) for træner Jessica Long. Ovenfor, er det samme, der springer ud af startboksen.

Feriebørn og weekenden

I går var jeg i stalden og sige hej for første gang meget længe. Det var hyggeligt. Mens jeg var der fandt jeg så ud af, at Kicker og Monte Carlo allerede samme dag ville køre på landet. Det havde hele tiden været min mening, at jeg ville med op og se, hvordan det spændte af. Så jeg susede hjemover efter kameraet og retur. Det viste sig at Susie også gerne ville med, og vi kastede os ind i bilen. Det var lidt heldigt, for vi var der ligesom de var landet. Så det var godt. De tog det rigtig fint, og selvfølgelig tog de et par æresrunder, men for det meste stod de nu bare og kiggede, og for Kicker’s vedkommende lyttede. Det er noget, han gør rigtig meget, også når han er i skoven under rytter og når vi går tur. Vi manglede næsten bare blomsten og egetræet, så kunne han været Tyren Ferdinand, så det var ganske som ventet.

Egentlig havde jeg ikke energien til det, men jeg gjorde det, fordi jeg ville. Det betyder jo så også, at jeg er ekstra træt i dag. Som vanligt har jeg ikke sovet nok, og til formiddag havde jeg forpligtelser. I forbindelse med min fars bortgang, er der stadig pratikaliteter, der skal ordnes. Det sidste var besøg hos advokat i dag. Det blev gjort, men mit hoved brød sig ikke om, så jeg vil gå hen og slappe af, og så iøvrigt ønske jer alle en rigtig god weekend.

Min står på den sidste galopdag i år, hvilket er på søndag, hvis nogen skulle have lyst til det. Efter weekenden skal jeg fuld speed igang med at planlægge tur til USA og så iøvrigt have ryddet op og gjort hovedrent her. Kede mig behøver jeg ikke gøre, hverken her eller i stalden selvom Kicker er taget på ferie. men savne ham, det kommer jeg helt sikkert til. Fotoet er fra i går, hvor Monty og Kicker ikke veg langt fra hinanden.

Mageløse Monty

Dagen i dag var galopdag. Som jeg har nævnt, er humøret ikke det bedste for tiden, men det er nok ikke så underligt alt taget i betragtning. Normalt, er det det helt store boost at komme på banen, og det var da også som altid rigtig dejligt, ikke mindst på grund af alle de søde mennesker dernede. Derudover havde vi 5 heste til start fra stalden, og så var der ingen vej udenom regn og blæst og bidende kulde. Så det varme tøj kom på, og alligvel frøs vi med anstand. Engang imellem, kan jeg spørge mig selv, hvad hulen vi tænker på. Men det er jo lidenskaben for det hele, der gør det.

Jeg havde på forhånd besluttet at begrænse fotograferingen ganske voldsomt, og under dagen gik jeg ikke mindst “død” på projektet da det begyndte at regne pænt meget. Det er ikke yndling for kameraer. Dertil kommer at lyset også var et problem. Men jeg har da fået lidt, men godt.

Dagens “jeg-taber-lige-underkæben-oplevelse” var Monte Carlos sejr i Skandinavisk Grand Prix. Helt, helt fantastisk og igen var vi rørt i uhørt grad. I dag havde Monty som vi kalder ham, jockey Jan-Erik Neuroth i sadlen. Udover sejren her, havde vi to 2. pladser og en 4. plads. Så alt i alt, en god dag “på kontoret”. Det var Monte Carlo’s 4. sejr i år.

Bagefter fik vi en drink i stalden og så hjem og slappe af her. Mad skulle jeg også have og fik Boller i Karry, men skal huske mig selv på, at en ny skarp kniv ikke er sagen når man er træt. Så nu incl. forbinding på venstre pege.

I morgen står den på indehygge og formentlig fotos – hvis jeg orker – nu må vi se. God weekend til jer.

Den bedste medicin – en update!

Indrømmet, jeg har været tavs. Det har sgu været lidt tungt her på det seneste. Det skal jeg godt indrømme. Ikke at jeg har været dybt ulykkelig, men jeg har været udmattet i en grad, så jeg dårligt kunne fungere. Og jeg tænker, det også er en slags reaktion. Der har også været meget på en gang, så jeg tænker, det er naturligt nok, at det lige tager lidt, at finde sine ben, ovenpå sådan en omgang.

I dag stod jeg op, og kunne fungere og så skulle jeg da til løb. Ingen tvivl der. Jeg må igen konstatere, at en tur på banen og i stalden er den bedste medicin og alle de søde mennesker begge steder skal have stor tak for deres opbakning og støtte. Uvurderligt.

Selvfølgelig fik jeg også taget “lidt” fotos og det var faktisk dejligt. Et par favoritter fra dagen får I her. Det øverste er vores vinder fra i dag, Sunday Pearl (sort/hvid m/rød hue) midt i foto på vej i mål og det nederste er den første af tre vindere for Nicolaj Stott i dag og den første på dagen i det hele taget Daurehøj Carlras, trænet af Søren Jensen. For stalden blev det en god dag. En vinder, en 2. og to 3. pladser og en 5. pladser.

Det har været en dejlig dag, men hold nu magle, det er koldt nu. Jeg ved godt, hvad jeg skal have på næste løbsdag. Den hedder den store uldne sweater. Det har været en meget kold vind hele dagen og solen gik, og så mærkes det rigtigt, at det bestemt ikke er sommer længere.

I morgen tidlig skal jeg have en dosis hest mere, og det har jeg vist kun godt af, og når jeg kommer hjem skal jeg ordne lidt mere fotos. Jeg har også planer om en hyldest til min far – for selvfølgelig savner jeg ham! Rigtig god weekend til jer.

Against the odds

Jeg kom til løb i dag. Guderne må vide, hvordan det egentlig gik til, for i går var jeg da så dårlig som nogen. Her til morgen var hovedpine væk, og jeg havde det sådan set rimeligt omend jeg var træt. Og dagen gik langt bedre, end jeg havde foreventet. Jeg skruede voldsomt ned på mængden af fotos eller rettere løb. For på trods fik jeg da taget lidt over 600 fotos.

Det der ikke gik godt i dag, var vejret. Hold nu op, det regnede. Men det var intet imod, hvad det begyndte på lige da løbene var overstået. Der stod det klart, at vi skulle være mere end glade for, at vi ikke havde fået de mængder på løbsdagen. Men synd var det, for det lægger uvilkårligt en dæmper på alting, når det bliver sølet ind i regn. Fine arrangementer var stillet på benene, for Oaks er trods alt hoppernes Derby, så alle sejl var sat til. Men når det sådan regner er det altså kun os garvede tosser, der bliver tilbage.

Efter løb var jeg en tur i stalden og hilse på, og ikke mindst lige tjekke med min bedste ven Kicker. Han virkede noget fornærmet over, at jeg har haft svigtet ham, eller også var han bare ikke i humør. Jeg håber sørme han er mere imødekommende, når jeg ser ham næste gang.

Egentlig havde jeg en aftale i morgen, men den droppede jeg, da jeg følte mig på tilbagetog her efter jeg kom hjem. Så blev vi enige om, at jeg nok havde bedst af at blive her, så det gør jeg så. Og jeg har nok at tage fat på. Nu hvor jeg har været syg, er der mange hængepartier, og som altid er der fotos, hvis intet andet. Men vi må se, hvordan status er i morgen. Fotoet er fra i dag fra dagens hovedløb Dansk Oaks, og viser feltet på ind i svinget.

En lille update

Som nogen måske har bemærket, har jeg været lidt stille. Eller ihvertfald mere end jeg plejer. Det er ikke fordi, jeg overhovedet behøver kede mig udi fotos og slige ting, men helbredet satte en grundig stopper for al aktivitet i nævneværdig grad for en uges penge siden. Og så har jeg ligget her og blomstret lige siden.

Ondt i halsen og feber og så en tur udi den udmattende træthed, der rammer mig med mellemrum, og den er næsten det værste. Ingenting kan jeg, andet en at ligge og så sove indimellem. Så derfor er her stille. Derudover har jeg været så “heldig” at redde mig en irritation af tandkødet ved en bestemt tand, og det gør ondt ad pommeren til. Så det skal jeg også forholde mig til. Ikke at jeg gider, men jeg får ikke meget valg. Nu har jeg købt klorhexidin til at skylle med, og så må vi se, hvordan.

Jeg smuttede forbi den gode læge – nu var det så sygeplejerske i dette tilfælde, for at få taget infektionstal, så jeg vidste, hvad jeg var oppe imod. Og det var normalt, så jeg må bare væbne mig med tålmodighed, hvilket som altid begynder at knibe nu.

Weekendens aktiviteter stod på storløb på søndag i form af Dansk Oaks, men nu må jeg se, hvordan jeg har det. Jeg har lyst til at sige grimme ting, for det irriterer mig, men sålænge intet værre overgår mig, må jeg faktisk ikke klage.

Men jeg håber stadig at blive frisk nok til fotos (det herover er sidste års vinder Mai Pen Rai og jockey Elione Chaves på vej i mål) og en masse dejlige venner på banen. Fingers crossed – please! Og så håber jeg, at I får en god weekend, både hvis I skal på banen og ellers selvfølgelig også. Indtil videre har jeg da et par dage endnu at løbe på, og lad os håbe, det gør udslaget.

En tur på landet og til barndommens land

I starten af denne måned, lavede jeg en aftale med en gammel ven i det Nordsjællandske. Det sjove ved dette var ikke så meget, at vi er venner, og sådan set var, da vi var børn. Det sjove er, at vi ikke har set hinanden siden.Vi fik kontakt på Facebook, men havde endnu ikke mødtes, og så blev vi enige om, meget impulsivt, at nu skulle det være.

Jeg tog toget, og så var min veninde, så sød og hente mig på Hillerød St. Vi talte som om, vi aldrig havde bestilt andet og det blev vi sådan set ved med resten af dagen. Og det kunne vi snildt have gjort endnu. Det var så hyggeligt. Vi startede med at se på heste. Min veninde’s heste. Hun har faktisk to, men den ene er lejet ud, men vi kørte forbi den alligevel. En stor smuk hoppe, som er datter af hendes anden hoppe, som vi også var ude og sige hej til. Vejret havde ellers været rigtig fint, men da vi nåede så langt, stod det pludselig ned i stænger. Ikke sjovt.

Et vigtigt punkt på hele den her sightseeingtur var et smut forbi hendes forældres gamle gård, hvor hendes bror nu bor. Og hvordan hænger det så sammen. Tjah! Det hænger sådan sammen at for Guderne må vide, hvor mange år siden, da vi alle var børn, havde jeg en hest. Den stod opstaldet hos min venindes forældre i en lang periode. Det var i parantes bemærket en fuldblodshoppe, der grundlagde min kærlighed til netop dem.

Hendes søde svigerinde var hjemme ligesom en nevø var det, og de var meget søde og imødekommende. Der er også heste der, for min venindes svigerinde gør det i Islændere. Ellers er der ikke meget hest der, men Herefordkøer, som det ses ovenfor. Der så noget anderledes ud, end dengang, men det er jo også snart et helt liv siden. Men det var dog genkendeligt trods alt. Der er skønt deroppe og jeg nød en tur på landet. Efter al den friske luft, kørte vi ind til Helsinge og købte lidt ind og hentede noget kage og så kørte vi hjem til hende og fik jordbærkage og kaffe sammen med hendes kæreste og ikke mindst deres hund. Det var et dejligt sommerminde at have på en sommer, der ikke har budt på meget sådan udi udflugter, men til gengæld så meget andet, men mere om det i næste indlæg.

Fotomarathon og et par favoritter

Chess Racing’s Berling (IRE) med Valmir De Azeredo i sadlen på vej til start i SOC

Som nævnt har det været en god weekend! Men nu forestår der et fotomarathon uden lige. Det er altid godt at hygge med fotos, men der er ovenpå sådan en omgang her, alt alt for mange af dem. Men man bliver glad, når man får nogle gode skud og især af sine favoritter. Indrømmet, jeg elsker alle hestene, men der er altid nogen favoritter. Sådan har vi det allesammen.

De her to, er et par af mine og jeg er ikke alene på den “galaj” overhovedet ikke. I år var sponsor på Scandinavian Open Championship (GR.3) Chess Racing. Jeg tror, jeg har nævnt det før, men Chess Racing er Benny Andersson fra hedengangne ABBA. Og selvfølgelig er hans farver skaktern, hvilket vil sige, at disse to heste er hans. Han har haft mange, mange skønne heste og har stadig og det her er bare to af dem. Ingen af disse vandt, men Inaya (GB) nederst blev 2. i Skandinavian Open, som de begge var med i. Berling (IRE) vandt sidste år, men det var ikke lige med ham i går. Til gengæld var der andre af Chess Racing’s heste, der vandt i weekenden, men det kommer der mere om herovre senere, når jeg når så langt.

Dertil kom at præsentationen af hestene i SOC, blev gjort til musik fra netop Chess. Jeg ved ikke, om jeg har nævnt det før, men jeg var så heldig, at jeg så originalen i London i sin tid. Bare musikken nu giver mig gåsehud. Det var en fantastisk oplevelse.
Her var det “One Night In Bangkok” – meget fint!

Jeg var iøvrigt så smadret, at jeg sov til klokken 10, og jeg føler mig stadig ikke vågen. Egentlig var meningen, at jeg ville have været i stalden i dag, men det stod hurtigt klart, at det blev droppet, som i helt droppet. Jeg vendte mig om, og sov videre. Det er jo sådan, at jeg p.t. har de har stilladsgutter rendende, og det startede med et bor til at fastgøre diverse klokken 7.30, men jeg faldt da i søvn igen. Nu sidder jeg så her (igen) og nørkler fotos og hyggeligt er det, men det tager bare tid og kræfter.

Og nej, jeg er stadig ikke kommet mig over hele DNA-historien!! I den forbindelse skylder jeg at sige en stor, stor tak til alle jer søde, søde venner, der har skrevet og været glade på mine vegne. Det er SÅ stort, at det er svært, at tage ind næsten. Og at I deler min glæde, gør den endnu større, så tusind, tusind tak for jer. Som jeg siger venner, er den familie man selv vælger.

Chess Racing’s Inaya (GB) med Nelson De Souza i sadlen også på vej til start i SOC. Begge heste trænes af Jessica Long

En lang Derbyweekend

Feltet på vej rundt svinget første gang i Dansk Derby 2016< - vinderen Suspicous Mind ses stort set i midten med grøn/hvide farver

Det har været en vild weekend. Det har det, for der var både storløb i går og i dag. I går var det Scandinavian Open Championship og i dag var det Dansk Derby. Det har betydet lange dage på banen og en masse fotografering. Og selvfølgelig nyder jeg det, men det er også en hård omgang især 2 dage i træk. Det bedste ved det, er alle de søde mennesker, man også får set og talt med. Det er det altid, men der er jo altid en speciel stemning på sådan nogle storløbsdage.

At sige, det har været en god weekend forslår næsten ikke. Ingen uheld og helt fantastisk væddeløb med nogle opløbskampe, så man næsten tabte vejret. Væddeløb helt som det skal være. Der var populære sejre, ventede sejre og overraskende sejre også helt som det skal være. Nej det kunne ikke have været meget bedre. Joh, der var måske lige en detalje med vejret, men det gik selvom der kom et par byger. Og så tror jeg, at banen har sat publikumsrekord, uden jeg ved det. Men jeg kan ikke mindes at have set så mange mennesker i rigtig lang tid. Jo, det var en velllykket weekend. Nåede du ikke derud – jamen så bliver det formentlig samme set-up næste år og uanset kommer der jo både et SOC og et Derby næste år.

Jeg håber, I har haft en dejlig weekend!

Sabina Karlsson med Derbyvinderen 2016 Suspicous Mind

Så nåede vi så langt

Så nåede vi et skridt nærmere i nedtællingen til Dansk Derby 2016! Der var Derby galops i går. Ovenfor ses en favorithest (af min ikke til Derbyet) – Stradivarius med jockey Nicolaj Stott. Det betød, at jeg skulle op klokken kvart i kvalme for at være nede på banen 6.30 senest, for der startede de. Normalt plejer vi at starte klokken 7, men grundet stor aktivitet (så stor synes jeg nu ikke, den var men….) ville de starte tidligere. Til Derbygalops er det ikke kun heste, der starter i Derbyet, der kan gå galop, men i princippet alle heste, der starter på dagen. Jeg havde forventet flere og blandt publikum var der også mange, jeg manglede. Men sådan var det.

Efterfølgende var jeg i stalden og der var travlt. Jeg lå nærmest vandret, men det var nu helt rart. Til gengæld var jeg dødtræt, da jeg kom hjem. Det er jeg stadig, for jeg har jo kæmpet for at få mine fotos fra i går færdig. Og nu er det lykkedes, og der er lidt om dagen herovre (på engelsk) og fotos selvfølgelig.

Til morgen var jeg også i stalden, men jeg skulle vist være blevet hjemme. Jeg synes ikke, jeg var til megen gavn, men heldigvis var i dag en relativt stille dag, så det gjorde ikke så meget, men jeg fik da hygget med Kickertutten. Nu har jeg så fået skrevet og begået mit indlæg og nu skal jeg have en lur.