I regn og mere regn

Falconet/Jacob Johansen vinder Pokalløb (L) for for 3. gang. En historisk bedrift. En fantastisk hest. Han vinder foran Karmastrikesback/P.-A. Gråberg og Jubilance/Jan-Erik Neuroth

Jeg ved ikke, hvordan vejret har været i andre dele af landet, men her har det regnet hele dagen. Fra i morges hvor jeg kørte nordpå til selvfølgelig lige lidt før, jeg landede hjemme her for ca. en time siden. Typisk!

Vejret lagde sin dæmper på dagen, som ellers bragte fine væddeløb og som altid snak med mange dejlige venner på banen. Fra min stald havde vi 3 heste til start. Jeg havde lovet at hjælpe med sadler og det gjorde jeg, så jeg var der meget, meget tidligt i dag og så retur med sadlerne.

Som sagt øsede det ned, så fotograferingen blev begrænset til et løb i dag, dagens hovedløb Pokalløb (L), hvor vi også havde hest med – Stinger. Han sluttede på en 6.plads. Som set ovenfor, så vandt Falconet en historisk sejr for sin ejer Lone Kaj-Nielsen og træner Bent Olsen. Nedenfor er det Falconet, jockey Jacob Johansen og trækker Susanne Springer.

Bedre end forventet

Dagen startede skidt. Jeg vågnede og var langt fra frisk. Ikke syg som i syg, men bare udmattet og drænet. Dertil kommer at jeg har følt, at jeg pressede mig selv lidt rigeligt senest og var på vej til at blive stresset. Det sidder lidt i mig endnu, kan jeg mærke, men jeg kan forhåbentlig nå at tage det i opløbet til en vis grad. På et punkt kan jeg ikke – jeg vågnede nemlig også med noget, jeg ikke har haft i evigheder – et forkølelsessår. Et sikkert tegn på, at det er på høje tid og skrue ned for aktiviteten. Så det gør jeg så. Sådan er det nødt til at være.

Det er meget godt, at andre på mine vegne synes, det er åh så godt, at jeg presser mig selv. Var jeg som alle andre, så ville jeg sige, at det er det. Og til en vis grad, skal jeg selvfølgelig også prøve at rykke grænserne. Jeg ved dog også, at jeg skal passe på, for lige pludselig så siger mit system fra, og jeg bliver syg. Det har folk stadig svært ved at forstå og respektere og vil gerne give mig fornemmelsen af, at jeg ikke gør det godt nok. Jeg har været inde på det før, og jeg bliver træt og ked af det!

Bare som eksempel, var jeg i stalden lørdag. Det er rigeligt med aktivitet til mig på en dag og især så travlt, som der er i øjeblikket. Jeg føler virkelig, jeg burde være 12-armet blæksprutte. Det er jeg jo så ikke, men det gør at jeg styrter rundt p.t., når jeg er der. Anyway, så havde jeg læst om det her arrangement på Facebook, jeg gerne ville til (indlæg her), så til trods for, at jeg næsten ikke kunne stå på benene, så tog jeg afsted. Jeg var der ikke så længe og det var super at se det. Men jeg betaler så også prisen nu i forhold til at være helt drænet, forkølelsessår og hovedpine konstant. Jeg synes, jeg har bevist, at jeg prøver mit bedste, og jeg ved godt, jeg ikke skal stå til regnskab, men visse personers holdning og manglende forståelse, går mig altså på engang imellem og især lige p.t, hvor jeg virkelig føler jeg anstrenger mig til det yderste. Det er værd at huske, at der er en grund til, at jeg er på pension. Det er langt fra at være for sjov.

Jeg synes således også, jeg har været god i dag, for jeg har fået lavet lidt online, vasket sengetøj, dyne og puder og puttet sommerdynen på sengen og støvsuget. Det lyder måske ikke af meget, men jeg er godt tilfreds, selvom jeg som altid gerne ville have nået mere. Nu skal jeg sove, for den står på stald i morgen. Dagen sluttede med hyggelige beskeder og galop fra Bro Park, hvor vi havde 4 heste til start. Skal vi ikke bare sige, at det mest hyggelige element var de beskeder jeg udvekslede!!

Fotos er fra netop i lørdags, og hesten hedder Magnum. Han er den dejligste hest, som vi alle holder meget af. Han synes da lige, han kunne lægge sig og få en lur på folden. På den note: Sov godt!

Smuk mandag

Det var mandag. Mandag er græsgalops og som regel arbejdende heste og travlhed. Der var ikke mange græsgalops og de første var i stridt modlys og så var der nogen, der havde sagt, de ikke skulle på græsset som kom alligevel, og der var jeg over alle bjerge. Senere kom der nogen, jeg gerne ville have fotograferet, og så havde jeg ikke kameraet. Typisk.

Travlheden i stalden holdt til gengæld stik. Jeg har haft travlt, men heldigvis ikke mere travlt end, at jeg nåede at gå tur med verdens sødeste Kicker, efter han var på banen. Vi hyggede som altid og noget af tiden fulgtes vi med staldkammerat Nephew.

På fotos ses øverst Søs og Monte Carlo, inden de drog på skovtur. Det er da ikke sært, at jeg nyder så smukt et selskab. Monty er iøvrigt en rigtig fotolus også, som det ses. Meget smuk hest.

Nedenfor en minisyrenting, der står på Ordrup Kirkegård, som jeg har for vane at køre igennem. Den er rigtig fin synes jeg.

Nu skal der gå et par dage uden heste, hvor jeg lige prøver at få styr på nogen ting her. Det kniber gevaldigt, og nu må der altså strammes op. Onsdag skulle jeg have haft en kaffegæst, men hun ringede i dag, at hun havde taget fejl af nogen aftaler, så det er udskudt. Det passer mig sådan set fint, for så kan jeg få lavet det mere, inden hun kommer og ser mit sted for første gang.

Nu er det tid til noget aftensmad og så mere fotos og indlæg, kommer jeg så langt. Iøvrigt går jeg 4,3 km på sådan en stalddag, og derudover cykler jeg frem og tilbage. God aften til jer.

Lang og usædvanlig varm dag

Nicolaj Stott på Yes Sir og Carlos Lopez på Estelle rider en græsgalop efter væddeløbsdagen er slut

Så fik jeg tilendebragt årets 3. væddeløbsdag og den blev varm. Langt varmere end nogen af de første 2 – så meget er helt sikkert. Selvføglelig har jeg oplevet lige så varme dage før, men i forhold til,hvordan vejret har opført sig senest, så var det usædvanligt – og dejligt.

I modsætning til netop tidligere, var jeg ikke iklædt tøj, som skulle jeg til Nordpolen, men havde faktisk klædt mig til vejret,men til trods for det, blev jeg varm og måtte smide vindjakken, og så var det stadig rigeligt. Så da dagen endelig var ved at slutte og der var 2 løb tilbage, så holdt jeg altså.

Det var også lige før, jeg ikke havde fotograferet græsgaloppen, men jeg tog mig sammen, for jeg ved, jeg vil ærge mig, hvis jeg ikke gør det. For mig er der intet bedre end at se to topjockeyer ride en græsgalop. Der kommer meget mere fra dagen, men først skal der lidt fra sidste uge, og det er klar, men der er en fejl et sted, der gør at hele siden står i kursiv lige nu. Jeg plejer at kunne finde fejlen,men lige nu er jeg altså for træt, så det bliver i morgen. Efter løb var jeg en tur i stalden, hvor vi fik en tår at drikke og Kickermusen var på fold. Kan I have en fortsat god weekend.

Lørdagens aktivitet

Elione Chaves vinder på Efesos

Ikke overraskende bestod lørdagen af galop. Det var dog fra morgenen af, en tvivlsom ting, om jeg overhovedet kom afsted, for det var rædselsfuldt vejr. Det stod ned i stænger helt bogsteveligt. Og er der noget, der er træls, så er det at trave rundt på banen i øspjaskregnvejr. Der er vel ret beset ikke meget, der er sjovt i den situation,hvis det foregår udenfor tænker jeg.

Altså var jeg i tvivl om, jeg overhovedet skulle afsted. Men det endte da med, at metrologernes forudsigelser om opklaring holdt stik, og jeg kunne køre til banen i tørvejr. Det var stadig meget overskyet, men det holdt tørt og senere kom solen også ovenikøbet. Noget man jo absolut ikke klager over.

Der var masser af dejlige væddeløb, som dog var meget præget af den meget våde og tunge bane. De længere løb 2200 m løbene måtte afvikles med flgstart, fordi banen er for blød til startvognen der simpelthen ikke kan flyttes over i det påkrævede område. Det kan til tider godt give lidt problemer, men i går gik det så fint med flagstarterne og genenrelt kan man kun være glad for en dag uden uheld.

Efter løb, var jeg med ovre og hente en skærm, som venner alligevel ville smide ud, og den fik jeg. Så kørte jeg i stalden og vi fik et glas og Kickertutten var på folden. Men nu tog vejret en drejning til det dårligere igen så det endte med, at Staldeveninde Susie og jeg måtte tage afsted i øsregn. Så klarede det op igen senere og det genererede denne fantastiske solnedgang.

Dagen i dag skal bruges på hjemlige sysler, online fotoredigering, oprydning og så er der dejligt væddeløb fra Sverige, så en søndag helt som jeg godt kan lide det. Helst skulle jeg også ud og gå, men vi får se. Til gengæld gik jeg næsten 6000 skridt i går. Vejret er ihvertfald på min side, skulle jeg tage mig sammen. Solen skinner fra en skyfri.

Solnedgangen var fabelatig

Sæssonstart i klart, men koldt vejr

Charmetrolden Apollo med jockey Jan-Erik Neuroth på vej til start

Det var sæssonstart i dag på banen. En dag vi altid ser rigtig meget frem til, og i år var ikke anderledes. Det springende punkt er altid vejret her i starten. Vejret i dag var rigtig, rigtig flot. Blå himmel og vatpudeskyer, men det blæste 7 pelikaner, og således var det pænt koldt. Det skal her siges, at blæser det, så blæser det altid endnu mere på banen. Så jeg var rigtig glad for, at jeg havde pakket mig ind, som skulle jeg til Nordpolen. Jeg frøs overhovedet ikke. Dejligt. Til gengæld hader jeg blæsevejr og mig hoved hader det endnu mere, og jeg er bogstaveligt helt blæst nu, hvor jeg er hjemme igen og ligger her på min seng og skriver fra den bærbare (har vist glemt at fortælle, hvor glad jeg er for at have den).

Stalden havde 2 heste til start i dag. Apollo, som debuterede og My Nephew, som har startet en enkelt gang sidste år. Apollo fik en 5. plads, og Nephew kæmpede som en lille løve med sine medkonkurrenter til stregen og fik en superflot 2. plads. Vi kan kun være mere end tilfredse.

Efterfølgende mødtes vi i stalden og fik en tår og drikke og så hjem her og få lidt mad. Jeg er træt som i fuldstændig mast. Jeg var til at begynde med ikke helt på toppen, men har haft en udemærket dag. Til gengæld glemmer jeg meget bekvemt over vinteren, hvor meget sådan en løbsdag tager på mig. Hovedpine har jeg, og forblæst er jeg nu. Vi får se, om jeg ikke en nats søvn hjælper på det. Til gengæld synes jeg, det er lykkedes at få en del dejlige fotos. Engang imellem skal jeg lige igang, men i dag gik det faktisk fint. Vejret var også meget inspirerende.

My Nephew (i midten med jockey Carlos Lopez) kæmpede for sin 2. plads med French Warrior/E. Chaves og My Legend/O. Wilson

Fødselsdagslørdag

I dag skulle jeg tidligt op. Jeg havde selvfølgelig sat min telefon til at vække mig, hvilket uvist at hvilken grund, ikke skete. Det vil sige, jeg vågnede af mig selv en halv time efter jeg havde planlagt at skulle op. Ingen stor katastrofe.

Jeg samlede mig sammen og kom op og gjorde mig klar til at køre. Kage og æbler kom på cyklen, ligesom flagene og jeg drog af. Vejret var ikke spændende fra morgenen af og jeg var træt. Meget træt. Men nu var det altså Kickertuttens fødselsdag, så der var ingen vej udenom det.

Der var travlt i dag også, men ikke så travlt som forleden, hvor jeg for rundt som flue i en flaske. Det havde jeg ligesom besluttet, at jeg ikke orkede. Dels var jeg for træt og dels havde jeg mega-ondt i mit ene knæ.

Til trods for begge ovennævnte, lykkedes det dog, at få ordnet en del og få gjort mig til lidt gavn. Kicker fik flere fødselsdagsgæster og nød al opmærksomheden. Han elsker at “holde hof” og det gjorde han i dag. En helt igennem dejlig fødselsdag for den skønneste hest. På foto ses han, efter skovtur sammen med Victoria.

Da jeg kom hjem stod den på bad og lidt mad og så har jeg bare slappet og hygget her på computeren. Træt er jeg stadig, så jeg må vist sove lige straks.

Regn, slud og varme muler

Dagen startede vådt. Det blev ved at stå ned i stænger helt bogstaveligt. Jeg indrømmer gladeligt, at under de forhold, så synes jeg ikke, jeg skulle ud og cykle eller gå med et operationssår i munden. Så jeg håbede på et lift efter at have kontaktet flere veninder i stalden, der er bilkørende. Ingen kunne. Så jeg belavede mig så på, at blive hjemme. Havde ellers set frem til at hilse på, men det måtte jo så vente.

Men så klarede det op, og jeg begav mig alligevel afsted. Det viste sig så at være en meget kort opklaring, og det begyndte at regne. Senere blæste det op og slud kom der også. “Jubii, det glædede jeg mig da rigtig meget” til at cykle hjem i – not! Men selvom jeg kom sent, var jeg ikke arbejdsløs, og fik ordnet både Monte Carlo og dejlige Stewie. Sjældent har jeg mødt så sød en hest som sidstnævnte (ikke et ondt ord om Monty), men det er sjældent at møde en hest, der hellere vil hoppe ned i lommen på dig, end spise sin mad. Det vil han. Han er den rareste hest. Og selvfølgelig var der også masser af Kickerkys. Varme hestemuler er den bedste kur imod stort set alt. For mig ihvertfald. Udover de bløde muler – de var alle gavmilde med kys i dag også Monty, så var der dejlige venner, jeg ikke har set længe. Også det var dejligt. Iøvrigt ad min bror startede jeg dagen med en sød hilsen fra ham. Og det er bare skønt.

Huset er et, vi gik forbi forleden på vores gåtur. Jeg har fotograferet det før, og det er bestemt et favorithus. Der er lidt Borte Med Blæsten over det. Som vi blev enige om, så mangler det bare verandaen, men fint er det.

Træt blev jeg af min tur i stalden. Jeg tænker kroppen jo heler og bruger en del energi på det. Så jeg fik da lige en lur, efter lidt at spise og et bad og nu har jeg internet igen, efter det har været væk hele dagen. Jeg ved ikke lige, hvad der sker for YouSee, for jeg synes efterhånden, det er ofte.

Nu er det tid til at hvile og sove lige straks. Jeg håber, I alle får en dejlig søndag.

Endelig sol, tandpine og vinterferie

Oh idag kom solen. Jeg fik så senere at vide, at den også var der igår, men det husker jeg dårligt, fordi jeg sov og var helt ved siden af mig selv. Det var jeg ikke idag, da jeg vågnede. Og med solen og blå himmel og sol, så skulle jeg bare ud.

Jeg havde sagt, at jeg ville komme i stalden og hilse på. Og selvfølgelig gik det hverken værre eller bedre, end at min ryg i går gik helt i selvsving. Jeg ved vitterligen ikke hvorfor. Jeg kan kun tilskrive det en masse gåture og eventuelt en forkert bevægelse. Jeg ved aldrig helt hvorfor, men det var nogenlunde sådan det var også sidst, dette skete. Som sagt før, min ryg er bare fucked, og jeg har bare slet ikke tid til det. Så lige nu er jeg rimeligt dopet at smertestillende og muskelafslappende igen.

For det så ikke skal være løgn, så spiste jeg en karamel i stalden og så snart jeg tyggede den gjorde en tand helt vildt ondt. Ret underligt, for jeg har lige fået dem tjekket, så der burde de da have fanget problemer medmindre, det ikke sådan lige kan ses. Selvfølgelig skal den slags så ske nu, hvor de er på vinterferie. Så nu skal jeg holde rygsmerter og tandpine fra døren, og det kan vist godt knibe i hvert fald med sidste. Selvfølgelig kan jeg tage til tandlægevagten, men hvis jeg på nogen måde kan holde det ud, vil jeg helst vente på min egen tandlæge. Suk, jeg synes bestemt ikke, der står flere tandproblemer på min økonomi lige nu!

Til trods for, at jeg dårligt kunne gå forsøgte jeg mig udi en tur til stalden. Det gik, men det gik dælme langsomt og jeg var klar over, at den helt sikkert stod på bussen, når jeg skulle hjem. Jeg fik da taget lidt fotos i det gode vejr og givet et par gulerødder. Blandt andet til min gode ven Stradevarius, som også er kommet ind igen. Han kunne tydeligt kende mig igen, og var glad for at se mig og jeg for t se ham. Ganske som Stinger, er heller ikke han vokset nedad, mens han har været på landet. Jeg blev ikke længe, for dels havde jeg ondt og dels var jeg bare ikke til nogen gavn af samme grund, og de andre havde travlt.

Nu vil jeg bare slappe af og snart sove. Og så håber jeg, at ryggen i det mindste har det væsentlig bedre i morgen, for der er grænser for, hvor sjovt det er at “kravle” rundt. Fotos er øverst taget på vej til stalden fra Enghavevej, og nederst er det Carolus (Pistachio- All For Love).

Jägersro – første og sidste tur i år

Det var egentlig slet ikke planen, at jeg skulle til Jägersro, og det var en af de her i-sidste-øjeblik beslutninger. Det hele afhang af, om der var plads i bilen til mig, der hvor jeg havde tænkt. Med Nicolaj Stott, som også er vores jockey, der skulle derover, og en anden pige fra stalden skulle også med, ligesom hans kæreste. Heldigvis kunne jeg så få lov at optage det sidste sæde i bilen og således var den godt proppet den lille bil.

Der var ingen særlig trafik på vej over, og det gik dælme hurtigt at komme til Jägersro. Nicolaj kørte bestemt heller ikke for langsomt, så meget skal være sagt. Og så har jeg ikke sagt for meget. Men vi kom frem og det var fint. Jeg startede med at se mig lidt omkring, og så gik dagen ellers med at fotografere lidt og sludre med alle dem, jeg mødte på min vej. Jeg kender jo en del, så kede mig gør jeg aldrig.

Det var en dejlig tur, og jeg var glad for at se alle. Ikke mindst var det også super at hilse på Frederik Johansson (tidligere topjockey), som jeg ikke har set længe. Når det er sagt, så var det pissekoldt (parden my french), gråt og blæsende og møghamrende trist. Det var godt nok storløb og alting, men jeg må give en anden hesteven, jeg mødte ret – det giver altså ingen mening, at holde løb på den tid af året. Det var kun os de allermest dedikerede, der var der og ellers var der gabende tomt. Ikke underligt, for jeg tror også, at havde det været Klampenborg og havde jeg ikke haft brug for et lift, så var jeg taget hjem før. Men nu har jeg været der, for første og sidste gang i år.

Fotos tog jeg heller ikke voldsomt mange af, for til sidst var mine fingre ved at fryse af og det var simpelthen så mørkt, hvilket nogle fotos også bar præg af.

Dagens pletskud er Red Robin og Josefin Landgren, der vinder Advent Silver (nedenfor) for træner Jessica Long. Ovenfor, er det samme, der springer ud af startboksen.