Black Friday, weekend og snart Jul

Det er Jul, det er cool – siges der. Her føles det ikke så coolt igen. Jeg er igen i år langt, langt fra i Julehumør. Men jeg skal nok prøve at lade være, at ødelægge det for andre. Jeg forsøger, og TV’et gør da sit til, at prøve at hjælpe til med endeløse rækker af Julefilm af varierende kvalitet. I går så jeg denne, som er basseret på en bog, som jeg også vil prøve at tjekke ud på et tidspunkt, eller ihvertfald forfatteren. Lige nu står den på denne. Julemusik og Julepynt har jeg også i bunkevis af, så jeg skulle kunne blive inspireret i stor stil. I dag har jeg dog beskæftiget mig udelukkende med online hygge og pumpkin spice latte m.m. Jeg er træt, selvom jeg egentlig har sovet, det jeg skal.

I går var det tid til at sige farvel til træneren ved en reception i staldenn. Det gik fint, og der var mange mennesker, men det var og er da meget underligt. Vi ser hende selvfølgelig igen, for om ikke andet har vi heste, vi skal hilse på, men det bliver da noget andet. Det bliver forhåbentlig okay for alle parter, når vi lige vænner os til de nye tider. Lige nu står den på ferie, som jeg var inde på. Både for heste og flere af os, som holder vinterpause. Jeg holder dog ikke pause fra mine mandagsture, så jeg får mit hestebehov dækket uanset.

Når man siger Jul, så siger de fleste også Julegaver. Jeg har nærmest afskaffet dem i år. Jeg “gik amok” med en gave til min bror, og det og nu med store udgifter til tænder m.m., så er der ikke til Julegaver i stor stil. Jeg vil hellere give dem noget, når jeg så har overskud til det, men lige nu er der lavvande i kassen og det inden, jeg har fået det fulde overblik over det med tænder etc. Noget jeg også skal have og jeg får styr på noget, der mangler hertil hjemmet. Nogle persienner, jeg har taget tilløb til meget længe. Jeg skal bare have fundet ud af, hvordan jeg får dem hentet. Det bliver ikke dem, jeg gerne ville have, for de er simplethen for dyre. Men mindre kan også sagtens gøre det.

Men til jer, der skal købe Julegaver, har jeg et lille tip. Om det så er til jer selv eller andre, så er den her Bluetoothdims altså en mega smart ting, og lyden er god. Det var min veninde, der gjorde mig opmærksom på den, fordi hun selv har en. Og jeg købte så en og den er altså god og til 200,- kr. kan alle være med, skulle jeg mene (klik på foto). Ellers tror jeg ikke, jeg lige har nogle tips, men kommer jeg på noget, skal jeg selvfølgelig sige det.

Black Friday, købte jeg så noget? Ja, det gjorde jeg, men det var kun ting jeg som sådan manglede og skulle ud og købe alligevel. Og hvorfor så ikke benytte sig af det? Det ville da være åndssvagt, at lade være. Så jeg fik en Body Mist fra Bodyshop (Pink Grape – 30% på alt), som kun fås under udsalg, og så var jeg i Galopshop på banen og købe lidt fornødenheder til mine mandagsture. En jakke, en fleece, handsker og en pung. Altsammen til mere end beskedne priser, så selv min slukne pengepung kunne være med.

Nu vil jeg hvile hovedet, og slappe af. Og så vil jeg igen lige opfordre de af mine venner, der ikke er i galopsporten til at se de fantastiske dokumentarudsendelser fra Stutteri Hjortebo. Seneste er et interview med den nye generation Iben HjortBuskop. Meget interessant. Jeg håber, I har haft en dejlig weekend og har fået lige det, I ønskede på Black Friday, til den rigtige pris!!

Flere hak på listen, og et smut på landet

Stinger og My Nephew på landet i går

Lidt af det, jeg har fået lavet her siden sidst: 

  • Lavet Græskartærte
  • Ryddet op og ud i køkkenskab og gjort det rent – krydderihylder
  • Hentet vasketøj i kælderen
  • Aflæst måler
  • Skrevet nogle Julehilsener
  • Tjekket postkassen for Guderne må vide, hvilken gang forgæves
  • Sendt Thanksgivinghilsener til familien i USA
  • Installeret mere antivirus på computeren – samme gælder mobil, men kan ikke få mit
  • login til at virke. Mere at skrive om
  • Har selvfølgelig også fået et bad, og smidt en maske i hovedet – længe siden sidst
  • Om lidt udfylde tilfredshedsundersøgelse fra lægen – gad vide, om de vil lytte (nåede jeg ikke i dag, det bliver i morgen)

  • I går var jeg tidligt oppe. Jeg skulle ned klokken lidt i 7, og så hentede en af pigerne fra stalden mig. Vi skulle med et par af hestene på landet. Jeg havde ikke været i stalden dagen før, hvilket jeg ellers skulle have været. Det er ikke så meget ved for tiden. Dels ryger hestene nu på landet, og de andre er ude og ride, og jeg tuller bare rundt der. Ofte er hestene så på walker og så kan jeg ikke engang børste på dem og holde varmen sådan. Så det er helt passende, med den der pause, jeg nævnte. Ingen siger, at jeg ikke kan trille forbi lige og sige hej, og det vil jeg da også gøre, for frisk luft skal jeg da have. Det hører I om, og kameraet kommer jo også med, ihvertfald engang imellem.

    Vi kørte afsted og Gudskelov, vi skulle nordover og ikke modsat, for på motorvejen, indtil vi drejede ved Hørsholm, holdt de i kø i modsat kørebane. Vi landede og fik læsset hestene af og ind i hver sin boks. De skulle lige have dækkener på inden, vi lukkede dem ud igen. Vi startede med, at lukke Stinger ud på en lille fold. De havde sin begrundelse i, at han ikke havde været der før, og vi ved, hvordan han kan være på fold, så fint, at han lige så tingene lidt an alene og brændte det værste energi af. Det gik rigtig fint, og han lavede en lille opvisning for os, som ventet. Vi lod ham blive lidt for en sikkerheds skyld og hentede vi Nephew, og de kom ud på den store fold sammen. Det gik godt, og selvfølgelig tog de en spurt eller 2 ned i den anden ende af folden og tilbage igen. Vi nød og se dem nyde det, men det skal ingen hemmelighed være, at det var p….koldt! Det varmede dog mit hjerte at se min dejligste Kickermus som går på folden overfor, og som fik æble (som den eneste) og gulerødder. De andre fik også. Dejligt at se ham, men de kunne jo også godt mærke at der skete noget usædvanligt, så ikke engang Kicker var helt afslappet. Jeg tror, han kunne kende både Stinger og Nephew, som han har kendt i flere år.

    Da de havde løbet det værste af sig, tog vi dem ind igen og gav dem varmere dækkener på, og så smed vi dem ud igen. Igen observerede vi lidt på dem, men det gik rigtig fint og til sidst synes vi godt, vi kunne køre. På vejen var vi forbi stalden og hente diverse ting, bl.a. min striglekasse som skulle med hjem.

    Jeg havde noget tid ikke været helt frisk, og fik det så tjekket. Det viste sig, at jeg rendte rundt med en infektion, så jeg kom på antibiotika, og det er jeg så stadig. Måske også derfor, jeg har været så smadret. Således også i går, hvor jeg gik fuldstændig “kold” da jeg kom hjem og sov hele eftermiddagen. Det kunne jeg nu godt have risikeret at gøre alligevel, men en infektion gør da ikke noget for sagen.

    I dag har jeg udover ovensiddende, fået ny måler og fik en hyggelig sludder med den flinke mand, der kom og satte op. Jeg spekulerede på, hvad der så skete med de gamle målere. Jo, vi skal jo spare på rescourserne! Så man kører dem til Sverige og destruere dem. Istedet for at sende dem til et 3. verdens land, der kunne bruge dem eller sælge dem for bare 100 kr. Det ville være en indtægt. Det er en million målere, der skal skiftes. Jo, vi skal spare og passe på rescourserne!! Jeg siger ikke mere! Verden er sgu af lave..

    I morgen står den på lidt Black Friday og så skal jeg finde ud af at redigere video, så jeg kan få den uploadet. Nu er jeg godt træt og vil slappe af indtil jeg skal sove.

    Mandagstur og dårligt hoved

    Som de fleste ved nu, så rider jeg nu hver mandag. Også i dag…. Dog var det med hiv og sving, for hele weekendenden har mit hoved været helt tosset og det fortsætter i dag. Det gik okay på rideturen, men så snart jeg kom hjem gik mit hoved i koma igen.

    Så træls, når jeg får den slags ture, for man kan ingenting. Nu må vi se, om det bliver stalden i morgen eller om jeg må springe over. Så bliver det torsdag i stedet. Her er et par stemningsfotos fra turen. Du kan se lidt flere her.

    Så af samme årsag bliver dagens indlæg kort og præcist. Men bortset fra ovenstående, havde vi en dejlig tur og var ude i 2½ time og mødtes med en galopveninde.

    Årets sidste

    Så blev det tid. Det syntes en overgang som om, vi kunne og skulle leve i det dejlige sommerland, for evigt, men intet varer evigt. Og da slet ikke sommer. Jeg skal love for, at det blev efterår lige på en studs. I går kom der noget, der lignede slud og det er der helt sikkert også kommet her. Ovni dette, faldt temperaturen helt vildt.

    At sige vi frøs på årets sidste galopdag, rækker næsten ikke. Det var simpelthen isnende koldt. Den bidende vind, gjorde helt sikkert sit. Og regnede gjorde det også. Udover alt det, var det mørkt som graven, så det med at fotografere, var heller ikke særlig sjovt, men jeg fik da et par stykker der duede fint, men jeg tog næsten ingen. Jeg havde ikke lyst. Jeg ville heller stå inde i varmen og sludre med alle de venner, der også gerne ville have lidt varme.

    Nederst er det Momento og Thea, da de ankom til banen. Han og Rafael fik en flot 2. plads. Andet er der ikke sket. Ellers fik Monte Carlo en flot 2. plads i dagens hovedløb tæt fulgt af Stinger.

    Vi var nogle stykker der fik en drink efterfølgende i stalden. Det var meget underligt, at det nu var sidste gang, vi kunne gøre det, ihvertfald efter løb i den sammenhæng.

    Og så var det hjem og få et varmt bad. Varme bade er altid godt, men i går exceptionelt dejligt. I dag har jeg ryddet op og gjort lidt rent og vandet blomster. Og nu er det snart sengetid. I morgen skal jeg ud og ride og håber i det mindste bare på tørvejr. Nu har jeg fået købt mig et par Thermoridestøvler og de kan passende blive indviet.

    Jeg håber, I har haft en god weekend.

    Min mandagslykke

    I dag var lykkedag. Enhver der læser med, ved at hestene, er min store glæde. Og jeg elsker at komme i stalden og nusse hestene dernede. Intet om det og det bliver jeg selvfølgelig ved med. Men den nye mandagslykke, er mine rideture på Dustin. Han er jordens sødeste hest. Det kan jeg selvfølgelig ikke være 100% sikker på, at han er, men jeg har svært ved at se, hvordan det skulle være meget bedre, ihvertfald ridemæssigt.

    Dagen startede med en af de lidt “kedeligere” aftaler. Og når jeg skriver “kedeligere”, så er det fordi, er der noget min Ortopædkirurg ikke er, så er det kedelig, og superflink er han også. Så var det ikke fordi, at jeg ikke unødigt vil eller skal tage lægens tid, så kom jeg såmænd gerne bare for at sludre med ham. Nå, men eftersom mine hofter stadig bare driller og driller, så måtte vi udi lidt stikkeri igen, igen. Og så havde han forslag til et andet tiltag, som jeg skal prøve.

    Efter lægen og et smut i Fakta efter gulerødder gik turen ned til min helt særlige mandagsven Dustin. I dag havde jeg mulighed for at komme ekstraordinært tidligt ud, hvilket jeg var glad for på grund af efterårsferien. Ikke at Dustin bekymre sig meget om store menneskemængder, kapervogne m.m., men jeg er ærligt talt helst fri og vil gerne være i fred, så vidt muligt. Det er selvfølgelig otopi på sådan en smuk dag og så i efterårsferien. Vi havde en dejlig, dejlig tur. Det føles det udover formen som om, jeg aldrig har været fra det. Og jeg kan dårligt finde ord for, hvor fantastisk det er og hvor lykkelig jeg er for det. Især når der er meget andet, der er knap så fedt for tiden, så luner det ekstra, at komme ned til det her smukke fjæs og så er efterårsfarverne og Dyrehaven balsam for sjælen.

    Det bliver en travl uge, men det hører I mere om. Jeg havde oprindelig en aftale i morgen, men den omdirigerede vi. Og det passer faktisk os begge meget bedre. Så det er helt fint. Det løber ingen steder. I morgen skal jeg i stalden og så lade op til resten af ugens aktiviteter.

    En af de der rigtig gode overraskelser og krævementalitet

    Jeg har nævnt, at jeg er begyndt at ride igen, her ser I så vidunderet set fra “min plads” på ryggen af ham. Vi var ude i dag i 1½ time, og det var uhørt dejligt. Han er nok jordens sødeste hest, og hvis ikke det, så ihvertfald fuldblod. Ingen hest, og slet ikke en fuldblod er bombesikker, men ham her er godt nok så tæt på som det overhovedet er muligt. Bare det dejligste væsen.

    Inden vi tog afsted, havde jeg en lang snak med en af pigerne på Mattssons, og også der, kan jeg kun sige, at jeg er blevet taget rigtig godt taget imod. Nu skal formalia (medlemskab) lige ordnes, og det bliver det også. Jeg var nødt til at se, hvordan min krop ville tage det her, og om det var noget, jeg kunne fortsætte med, men det går rigtig fint. Egentlig havde jeg jo opgivet hele det med at ride. Men nu var der flere ting, der ligesom satte gang i mit ønske om, at gøre det igen. Og hvis noget på nogen måde kan lade sig gøre, som jeg gerne vil. Jamen så skal jeg da gøre det. Chancen her var oprindeligt på et trist grundlag, men som man sige, der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Her var det ihvertfald held i stort uheld for mig, for Dustin, som han hedder har jeg kendt “altid” og lige så længe, har jeg været vild med ham. Lige min type hest. Så gik det hverken værre eller bedre, end jeg jeg kender hans nye ejer, og fik lov at ride ham en gang i ugen. Det kan jeg kun være fuld af taknemmelighed og glæde over.

    Turen i dag var præget af kronhjortene og hjortene i øvrigt. De er stadig i brunst og vi så mange. En af de første vi mødte, var et kid der stod på stien. Vi gik stille og roligt den vej, og jeg var overbevist om, at den ville flytte sig. Det gjorde den ikke. Det medførte, at havde jeg kunnet nå, og havde jeg været i højde med, havde jeg kunne række ud og have rørt ved den. SÅ tæt på, har jeg aldrig været før. På vejen hjem ville vi, efter jeg igen havde klokket i ruten, ride ned af en sti, jeg dog kender. Midt på den stod en af de store hanner og den havde åbenbart ikke til sinds at flytte sig. De er ikke at spøge med, så vi vendte bare om. Næste gang, tager vi en helt ny rute, for nu er jeg lidt træt af, at ride i ring.

    Lige inden, jeg skulle til at skrive her, læste jeg, at en borger, var rasende, fordi han ingen “god” forklaring har fået på, at han måtte hold i kø i flere timer, da riget var lukket ned forleden. Jamen for helvede!!! Politiet, skal da gøre deres arbejde, ligesom de ikke altid i detaljer, kan forklare forkælede borgere alting. Snup en tudekiks, og klap i! Helt ærlig. Det er nok ikke for sjov, at man lukker alting ned. Politiet skal have lov at gøre deres arbejde. Selvfølgelig er det irriterende, at holde i kø så lang tid, og ubelejligt for rigtig mange, men sådan er det altså. Og så ikke noget jeg lige kan huske, er sket før i den skala. Jeg har dog været her et stykke tid. Hvad hulen sker der for folk….???

    Jeg håber, I har haft en god mandag og ønsker jer en fortsat god uge..

    Weekendvibes

    Normalt skriver jeg mere, end jeg har gjort på det seneste. Jeg plejer også at være mere motiveret, end jeg har været senest. Og så kan du spørger – bliver det ved, alt det, du (for nu at blive i jargonen) “hænger med mulen” over. Og til det, kan jeg kun sige, at det gør det. Det er desværre ikke noget, der bare lige sådan går over. Desværre. Noget lettere at leve med end andet.

    Der sker for meget, og jeg kan ikke rigtig følge med. Og de ting, der var store lyspunkter, forsvinder i stor hast. Heldigvis kommer der nogen nye. En af dem, er som jeg nævnte, at jeg har en hest, jeg har fået lov at skridte en tur i skoven på en gang om ugen. Det er en stor glæde. Det ville det være i det hele taget, men fordi, det er en hest, jeg holder meget af og altid har gjort, er det jo en endnu større glæde. Det skal jeg igen imorgen.

    Lørdag var jeg til løb og fotograferede som vanligt. Det er også en ting, der skal laves om på, og også bliver. Men hvordan har jeg ikke helt besluttet endnu. For glæden og motivationen, er også væk der. Jeg samler bare til huse og ingen når at få glæde af fotos, for jeg kan ikke følge med. Så nu må jeg hive stikket og få styr på de fotos, jeg har liggende og så tror jeg simpelthen, at jeg stopper, og så koncentrere mig om andre ting. Det tager alt for meget tid, som går fra alt andet. I princippet kunne jeg ordne fotos døgnet rundt, og det har jeg ikke kræfter til, og jeg ville være bagud alligevel. Slut nu! Nu må vi se, men lige nu er det sådan, jeg har det. Så må vi se, hvor langt jeg er, når vinteren er slut.

    Jeg har 2 andre blogs, jeg også gerne vil gøre ordentligt, og det må være der energien skal hen, udover, at jeg gerne vil male også og prøve at komme i form. Og lad os bare være realistiske. det kommer jeg ikke ved at sidde bag computeren. Ligesom det ingen hemmelighed er, at jeg elsker at lave mad. Og med et begrænset antal skeer til min rådighed, så hælder jeg ikke bare mere oveni. Jeg er nødt til at hælde noget af gryden, for ellers flyder den over.

    Jeg er nødt til at skrue på noget, og det bliver nødvendigt, at skrue der, for det er en årsag til stress og dårlig samvittighed, at jeg ikke når mere. Og det gider jeg ikke. Så på mange måder bliver 2019 et omvæltningens år for mig. Det lader til på alle andre områder, end lige der, hvor jeg ønsker det, men sådan er der så meget. Nu vil jeg ønske jer en god uge, og så vender jeg frygteligt tilbage.

    Nedlagt på mere end en måde

    Det er søndag, og jeg ligger i min seng. Alt hvad der på nogen måde kan gå galt for tiden, går galt. Så et eller andet sted, har jeg det sådan, at sålænge jeg ligger her, så sker der forhåbentlig ikke mere dårligt. Der er grænser for, hvor meget man kan tage. Jeg må sige, jeg har nået min grænse. Det sætter sig også i min krop. Ikke noget nyt der heller, så først gav min ryg op, uden jeg helt ved hvorfor. Jeg har mistanke til en ting, men uanset, så har jeg “kravlet” siden med en ryg, der er langt fra til pænt brug. Den er lidt bedre nu, men godt er det ikke. Oveni fik jeg så fredag et forkølelsessår og feber, og presto, her ligger jeg! Det betød, den planlagte tur til Fyn og Starck Fynsløbsdag, ikke blev til noget for mit vedkommende. Vores to heste i løbet gjorde det godt især Monte Carlo, der fik en 2. plads, kun slået med mindst muligt, nærmest på stregen.

    Fotos er fra de seneste dage. Øverst Ermelundskkoven, da vi kom hjem fra besøg hos Kicker & Co., Daurehøj Carlras, som er blevet lidt en Instagramstjerne for mig og som er en af de få ting, der kan få smilet frem i øjeblikket. Når han sætter sit tiggefjæs op, kan jeg kun smile og i det hele taget, er han bare skøn og giver mig faktisk lidt den samme fornemmelse som Kicker gjorde – det er et STORT kompliment.

    Jeg håber snart, der sker et eller andet positivt eller bare at ulykkerne ville stoppe med at hagle ned over hovedet på mig. Men det ser sort ud, må jeg sige….På positivsiden er stadig masser af søde venner og forleden fik jeg en flaske champagne – bare fordi nogen synes, jeg altid er sød. Som jeg skrev, så må jeg jo gøre noget rigtigt. Jeg håber, I har en dejlig weekend.

    Lidt stille og på tur

    Jeg startede dagen i stalden og der var meget stille på Enghavelyst i går. En meget stor portion af Særen Jensen’s stald var taget til løb i Stockholm, så det giver jo lidt anderledes stemning når halvdelen af stalden mangler. Men vi var der da, og jeg havde taget kage og brød med. Blåbærmuffins, for jeg havde nogle blåbær, der skulle bruges. Det blev de så og muffins blev gode, men opskriften kan forbedres, så det vil jeg gøre på et tidspunkt.

    Vi var 3 fra stalden der havde aftalt en tur på landet, og det glædede jeg mig meget til, samtidig med, at det af mange årsager, blev en lidt underlig dag. En tur på landet betød jo, at jeg fik min elskede Kicker at se. Han har det godt og elsker stadig sine Polo og gav også kys, ganske som sidst. Så dejligt at se ham. Jeg mangler ham, hver eneste dag, og jeg har så sent som i forgårs tænkt over, hvor lidt for at sige slet ikke, jeg har været i Dyrehaven i år, fordi jeg ikke har ham, at gå tur med. Selvfølgelig kan jeg gå derud alene, men det bliver bare ikke. Det har i det hele taget været et år, jeg godt kunne rive ud af kalenderen, også den vej rundt.

    Når det er sagt ved jeg jo også godt, at sålænge jeg ikke er meget syg, sådan alvorligt, skal jeg ikke klage. Men vi ved allesammen, at alt er relativt. Og jeg har jo stadig mine ting at rende om. Og skal så iøvrigt igen i morgen.

    Det var dejligt, at hilse på Kicker som sagt, men han går der jo ikke alene, der er føl og følhopper også, og dem hilste vi også på ligesom hingsten Pistachio – eller vi så ham, for han gad godt nok ikke snakke med os. Til gengæld var resten helt vildt snaksagelige, og det skyldtes også, at vi havde gulerødder med. Men også ellers. Kicker fik både gulerødder og Polo, og det klagede han ikke over, men der var nogle af vennerne, der gerne ville spise dem også – altså Poloerne, som det langt fra er alle, der vil spise.

    I morgen står den som sagt på en tur til speciallæge, og måske et smut i stalden. Og så har jeg stadig bunker at lave her. Der er stadig rigtig meget, der er op ad bakke (for nu at sige det mildt) og jeg har det faktisk ikke godt med mange ting lige nu. Men det er privat, og jeg kan ikke gå yderligere ind i det. Når jeg så har sagt det, vil jeg også gerne sige tak til dem, som er der og støtter op i en for mig svær tid. Der er heldigvis mange.

    Besøg hos endnu en gammel ven

    Det har været en fin dag i dag. Sålænge jeg er beskæftiget og ude med gode venner, så tænker jeg ikke på ting, jeg ikke skal. Og så går det. Som dem der følger med ved, og som jeg skrev om her, er det ikke længe siden, jeg var oppe og besøge en gammel ven. Han var en meget speciel og nær ven, men derfor er der jo andre også.

    I dag var tid til at besøge netop en sådan. Han har været galophest og jeg har kendt ham siden starten, og altid været vild med ham. Havde jeg magt, som jeg gerne ville, så var han min hest nu, hvor han har indstillet galoppen. Dejligere hest, skal man lede længe efter. Nu er han blevet en god vens hest og heldigvis kan jeg nu faktisk se ham oftere, end jeg overhovedet har haft mulighed for før. Så jeg klager sådan set ikke.

    Idag tog jeg så ned for at se ham, det nye sted, som jo er det sted, jeg som regel kommer hvis det handler om heste og det ikke er galopbanen og heste i den sammenhæng. Min veninde, som skulle ride ham i dag kom, og hentede mig og så skulle vi faktisk mødes med en anden fælles veninde også og hendes svigerdatter. De skulle have undervisning for første gang, efter ikke at have redet i rigtig mange år. Imens vaskede vi Dustin, og jeg fik æren af at gå rundt med ham på gårdspladsen, så han kunne tørre. Min veninde gik ind og så de andre ride, og jeg fik Dustin helt for mig selv. Vi gik ind og så fik han en børste og guf og masser af kys og vi øvede lidt selfies, som I kan se på Instagram, skulle I have lyst til det. Det bekræftede mig kun i, hvad jeg godt vidste, at skønnere hest får man ikke. Faktisk skal jeg på tirsdag også besøge en gammel meget, meget speciel ven, men det hører I selvfølgelig om.

    På fotos ses lidt indtryk fra dagen, og holder du musen henover fotos, kan du få en beskrivelse.
    Tak til alle venlige mennesker, jeg også i dag mødte på min vej, og selvfølgelig de dejlige heste. I morgen står der sjovt nok mere hest på programmet
    – Damernes Dag på Klampenborg – ses vi?