Depression

Dagen i dag startede med skrækkelige nyheder! Som I sikkert alle ved nu, blev Robin Williams fundet død efter et formodet selvmord.

Forhåbentlig viser dette folk, hvor alvorlig en sygdom depression er, hvis ikke de ved det i forvejen. Hvis ikke du selv har haft en depression eller er professionel psykolog/psykiater, kan du på ingen måde begynde at forstå, hvor slemt det er. Så hvordan kan du så udtale dig? Det skal jeg sige dig – fordi jeg selv har haft en alvorlig en for flere år siden.

Heldigvis gik min over og er aldrig vendt tilbage, men hvis jeg tænker på, at skulle lide af det jævnligt eller hele tiden, kan jeg forstå, hvordan nogen kunne finde på, at tage deres liv. Du vil så indvende, at der findes behandling og medicin for det. Og ja, det gør der, men det er bare ikke altid effektivt eller nok – desværre var det tilfældet for Robin Williams. Jeg er sikker på, han fik al den hjælp, der var mulig.

Men vær sød ikke at smide om dig med termen “deprimeret”, hvis du har en dårlig dag eller føler dig lidt nedtrykt. De dage har vi alle, men rigtig depression er en helt anden snak og alvorlig sygdom, som i den grad, skal tages seriøst.

Jeg føler i den grad med dem, som lider og jeg håber, de får den nødvendige hjælp, og lettelse for deres lidelse. Selvfølgelig føler jeg også dybt for Mr. Williams familie, som har mistet en mand og far. Lad os mindes alle de gode øjeblikke Robin Williams har efterladt, og håbe, han har fået den fred, han ønskede.

Let me offer this prayer for all those who are coping with depression, “My prayer on this day is that I receive the graces of hope and fortitude during this time in my life. Help me to make it through those moments when I feel like giving up. Hover over me, God, with guidance through my thoughts and through my dreams.” —Caroline Myss

In English:
Læs resten

At skræmme trofaste kunder væk


Udsigten var trist til morgen, men jeg regnede dog ikke med nedenstående

Her til morgen skulle jeg et smut ned og hente noget ret væsentligt, nemlig kaffe, som jeg var løbet tør for. Jeg var i byen i går, men med vanligt omhu, havde Gova (Superbest, Ordrupvej) ikke det mærke, jeg skulle bruge, før i dag. Jeg prøver at undgå den butik, for jeg synes den er rodet og i den grad irriterende og de bliver ved at flytte rundt på tingene og så står det hele helt ulogisk. Anyway, den her kaffe kan ikke fås i IRMA eller FAKTA, så jeg måtte til det. Jeg drog afsted og fik min kaffe og lidt.

Der var en anden ting, jeg heller ikke havde, og det var “smør” i den veganske udgave, og den fås kun i IRMA, så derfor måtte jeg derover. Dårligt var jeg kommet inden for døren, og stod og kiggede på noget plantemælk, der var på tilbud, før en dame griber mig i armen og siger:

“Havde du ikke fået at vide, at du ikke må handle her?”

At sige, jeg blev chokeret, er vist en underdrivelse. Hvad skal man næsten sige?? Jeg måtte pænt (så pænt jeg formåede at stamme frem i min chockerede tilstand) fortælle hende, at jeg i den grad måtte antage, at hun tog fejl, for det var ikke noget, jeg kendte noget til. Mens jeg fremstammede dette, kunne jeg se, hun var i tvivl og spurgte så mig om ikke, jeg var “hende” der havde fået den besked (jeg lignede hende ellers!!)? Nej, det var jeg ikke. Som intet var hændt sagde hun så bare undskyld, og gik videre!! Jeg henvendte mig til en af de medarbejdere, som kender mig rigtig godt, og spurgte ham, om han havde hørt noget om, at jeg ikke måtte handle i butikken? Det gjorde han ikke, og jeg mødte flere af de andre ansatte, som hilste pænt på mig, som de altid gør.

Set i bakspejlet, skulle jeg have bedt om at tale med hendes chef, og det er jeg også sur på mig selv over, jeg ikke gjorde. Jeg kan kun tilskrive min chockerede tilstand, at jeg ikke gjorde. En ting er, hvis de har problemer med en person. Det kan jeg sagtens forstå, og jeg kan også forstå, at det skal tackles på en eller anden måde. Hende her er ikke vanlig i butikken så vidt jeg kunne se, og hvis hun er, er hun af nyere dato. Det må hun nødvendigvis være, for jeg handler i butikken flere gange om ugen og alle “de gamle” kender mig. Uanset, hvad hun gør eller ikke gør, så berettiger det hende ikke til den behandling hun gav mig.

Hun virkede ikke særlig oprigtig i sin undskyldning andet end hun blev ved at sige “jeg har jo sagt undskyld”! Ja det havde hun, men skaden var jo ligesom sket. En undskyldning dækker det ligesom ikke. At sige, det var ubehageligt forslår ikke! Når hun nu tydeligt var i tvivl, kunne hun så ikke have gjort sig den ulejlighed, at spørge en af de andre?? Så havde hun forhåbentlig fået at vide, at jeg ingen fortræd gør, og jeg iøvrigt er var en god og trofast kunde, omend jeg ikke ligger formuer der, så tæller mine indkøb da også, vil jeg håbe.

Jeg kender ikke IRMA’S vejledning til deres personale i den slags sager, men jeg kan da lade være at handle der, hvis det er sådan, de ter sig. Jeg har jo ingen garanti for, at ovennævnte medarbejder ikke laver samme nummer igen, når hun handler så overilet!! Og ja, Irma får en mail med historien også – jeg har stadig spor af røg ud af ørerne!

8. maj – se update her!

Racism: A History [2007] (Racismens historie)

Denne udsendelsesrække blev vist på DR (Racismens Historie), og jeg ville gerne have kunnet linke til den på DR, men som ofte, er den fjernet igen der. Heldigvis for Youtube, hvor jeg fandt den! Jeg vil mene, at den er til at følge selvom, man ikke er superskrap i det engelske. Billederne taler jo sit helt eget forfærdelige sprog langt henad vejen.

Det er fakta, jeg håber, de fleste vil finde fuldstændigt afskyelige, men endnu mere det faktum, at det søges skjult af diverse regeringer og embedspersoner. Jeg troede vitterligen vi var kommet videre, men i nogen tilfælde, er der langt igen. Se selv – jeg så sidste del i går, og havde kvalme bagefter, mere end jeg allerede havde i forvejen!

Sagaen om MEDION og et TV

Mit blodtryk er i fare for at ryge igennem taget her til morgen. Jeg var kun lige vågnet, efter iøvrigt ellers at være vågnet med et hoved, der var uden “tåge”, så det ellers tyede til en bedre dag, end dagen i går og forgårs.

Det varede så kun til min telefon ringede, og jeg så, hvem det var. Det var transportfirmaet, der plejer at komme med mit TV. Som du måske husker, blev det fornyeligen sendt til reparation for 5. gang!!! Jeg troede ikke mine egne øren, da han så meddelte, at han var på vej med det IGEN!!!

Han kan som sådan intet gøre, han kører bare. Jeg spurgte så, om jeg kunne nægte modtagelse, og det kunne jeg selvfølgelig, men så står det bare hos dem (transportfirma). Hvad hulen gør man så, andet end jeg igen måtte i telefonen til MEDION. De har utroligt søde kundemedarbejdere, men det hjælper jo ligesom ikke, hvis ledelsen bag, er helt hen i hampen. Hun kunne sagtens forstå, jeg er mere end rasende, og ville sørge for, en fra ledelesen ringede mig op, og så skulle jeg foreløbig tage imod det her TV. Som jeg sagde til hende, hvis ikke 5 reparationer på ingen tid, er grund nok til at få sine penge retur – hel bortset fra loven, hvad er så??? At sige, jeg er træt af dem, det forslår ikke, og jeg kan på ingen måde anbefale jer, at købe et MEDIONPRODUKT, for fanden er løs, hvis det så går i stykker. Et er sikkert, jeg køber aldrig et igen.

Iøvrigt tror jeg, at jeg i et tidligere indlæg kom til at sige, at jeg har en computer derfra. Det passer ikke, min computer er ACER, og fungere upåklageligt. Jeg håber dælme ikke dagen fortsætter i samme toner, for jeg skal til lægen til aften, og iøvrigt så synes jeg nok, dagen er startet irriterende.

Update: Har haft en dame fra Medion i telefonen d.d. De smyger sig udenom ved en masse bortforklaringer, og nu siger de, at der intet var galt med mit TV dennegang. Jeg prøvede at forklare dem, at der intet billede var på mit TV??? Så hvordan kan det være intet galt!! Jamen det kan jo være noget, jeg gør forkert. Right!! Jeg sender mit TV til reparation for 5. gang, for sjov?? Hun medgav dog, at det var voldsomt, men når de ikke havde skiftet noget, og ikke kunne finde en fejl, kunne de intet gøre. Hun måtte jo følge procedurer. Skulle det dog gå i stykker igen, så ville de refundere mine penge!! Jeg kan kun sige, køb ikke et MEDION TV (eller noget andet produkt, da jeg må gå ud fra, at deres kundepolitik ikke er bedre der).

Ugeslut – igen og lidt weekendvalentinelinks


Foto taget samme tid sidste år

Så blev det fredag – igen! Ja undskyld! Ikke, at jeg har spor imod dem, men jeg synes det er hele tiden. Er jeg den eneste, der har det sådan? Det er også Valentinesdag, hjerternes dag, og kommercielt ses det jo især som en hyldest til par. For mig at se, må det være en hyldest til alle hjerterelationer, også venner. Så hermed glædelig Valentinesdag til alle mine venner, med tak for alle gode stunder og oplevelser.

Hvis man ingen kæreste har, hvordan fejre man det så, og skal man henslæbe dagen/aftenen i depressiv tilstand? Jeg skal ikke bestemme, hvordan andre fejre, hvis de er alene, men jeg vil ihvertfald ikke være deprimeret over ikke at have kæresten endnu, og så fejre jeg bare mig selv istedet og i morgen hygger jeg med en god veninde. I princippet skulle jeg jo så være ked af det hver dag, fordi jeg ingen har til at hygge med og det kan altså ikke betale sig. Jeg hygger indtil den perfekte kæreste til mig dukker op.

Det er også weekendlinkdag, og jeg har også en hel bunke af dem som altid. Spredt over mange emner i dag, så mon ikke, der er noget, lige du kan bruge? Jeg tror det – om ikke andet, så kan du jo kaste dig over dem, hvis ikke du har den der kæreste at kaste dig over :-) Og sidst men ikke mindst – mit helbred? Tjah, på nogen punkter går det langsomt i den rigtige retning, mens på andre ikke helt så godt, men overordnet kunne det være værre håber jeg. Det lyder kryptisk, og det er det også – når jeg ved mere, så gør I måske også. God Valentinesaften til jer.

En af mine kæpheste er uopdragne børn. Det er efter min mening at gøre børn en bjørnetjeneste ikke at opdrage dem, og lade dem gøre og bestemme alting og ligeledes mene, at de skal være beslutningtagere/medbestemmende i ALT. Det har jeg så eksperternes ord for, jeg har ret i. Nu handler det så mindre om, at jeg har ret, end om at det ville være skønt om forældre vågnede lidt op, så vi allesammen kan være her og ikke kun dem, og deres børn, som har en tendens til at fylde det hele. Når man ingen børn har, så må man ikke have en mening om den slags. Beklager det har jeg, og jeg kender heldigvis mange, der også har børn, der er enige.

Klik nedenfor, for at læse mere!
Læs resten

Marius og alle de andre


En vilkårlig giraf i København Zoo juni 2009

Der har været megen snak om Marius (også internationalt), og hans endligt her på jorden. Hvorfor er der mange, der spørger? Jeg vil give mit bud på det, og så kan man være enig eller ej, men det er min holdning til det.

Marius kunne være endt som løvefoder, var han en vild giraf – helt bestemt, det kunne han meget let, og så ville det også være i orden. At han ville ende sine dage som løvefoder, når han havde afsluttet sit liv naturligt af alderdom her i København, tror jeg de fleste også ville være okay med.

Sagens kerne er, at Marius er opdrættet og født i Zoo, han var sund og rask og fejlede intet og var ikke gammel (tværtimod). Han var bare til overs. I min verden (og mange andres) er Zoo et sted, der skal sørge for at dyrene har det godt, medvirke til artsbevarelse og iøvrigt skal de jo så vise dyrene på en så forsvarlig måde som muligt. At det langt fra altid er tilfældet, ved vi alle, men det er en helt anden historie, vi må tage en anden dag.

Zoo’s opgave er ikke, at opdrætte dyr, der bliver totalt i overskud og derfor bare bliver aflivet (ad tigerunger, der røg samme vej). Det er måder at begrænse antallet på, men det ønsker Zoo ikke, for dyreunger giver besøgende. Marius var sådan en dyreunge, og det var tigerungerne også. Besøgene giver penge i kassen, og ….need I say more? Det er sagen i en nøddeskal. Man kan starte en længer debat om Zoo’s som sådans eksistensberettigelse og vores holdning til dyr generelt og det er måske på sin plads.

Det forkerte i det her er, at man ikke stopper med at få unger, hvis og når man ved, man ikke har plads til flere. En giraf eller hvilket som helst dyr i en Zoo skal ikke som formål være opdrætter af slagtedyr. Men hvad så med koen i køledisken – er det ikke forkert – jo, det er det, og det er jo netop derfor, jeg ikke vil spise kød. Og jeg vil så til trods for, at jeg stadig mener det er forkert sige, at Marius har haft det væsentlig bedre end de fleste malke- og kødkvæg.

Derudover tror jeg, at mange ville have det svært med at tage deres børn til et slagtehus som underholdning og se køer m.m. blive aflivet. Men Zoo må gerne lave et mediestunt og underholdningshow ud af, at Marius lader livet, bliver obduceret og bliver serveret til løverne?? Det gives som forklaring, at giraffen som art er indavlet, og derfor kunne han ikke gives til andre Zoo’s som avlsdyr. Så skulle de bare ikke have “lavet” ham til at starte med. Der er noget, der går helt galt her. Et er giraffen Marius, og jeg synes også, det er en forkert indgangsvinkel til det. Under alle omstændigheder, skulle Zoo ikke lave et mediestunt ud af en situation, der er helt forkert fra start af.

Når du nu har tænkt så meget på Marius, og hans endeligt, så spørg dig selv, som jeg så en spørge på Facebook – Er det virkelig værre en koen i køledisken?? Til det kan jeg svare nej, det er faktisk meget bedre, men det gør ingen at situationerne optimale – så måske du på en Meatfree Monday, skulle tænke over, om du ikke har lyst til at støtte industrien omkring koen i køledisken mindre og indføre ihvertfald en kødfri dag om ugen?? God mandag til dig!

Himmel & helvede og alternativer

Debatten har ingen ende ville tage i dag efter DR’s Dokumentar omkring svinehold (se den ved tryk på linket). Jeg så den ikke, skal jeg så lige sige. Hvorfor ikke? Det har jeg slet ikke nerver til, og jeg spiser slet ikke kød længere alligevel, og dette var jo netop en af mange årsager til, at jeg igen stoppede med det og aldrig gør det mere.

Jeg husker, da jeg var lille, og det er et af få minder, jeg kan huske så langt tilbage. Vi var på besøg hos mormor og morfar, som på det tidspunkt havde en gård med både køer og svin. Udefra svinestalden lød på et tidspunkt en infalsk larm og jeg kigger ud og ser bilen, der (hvad jeg ikke vidste dengang), skulle fragte dem til slagteriet. Jeg spørger min mor, hvor de skal hen og hun siger, de skal på ferie. Det kan min barnelogik ikke få til at stemme, og jeg spørger hende så, hvorfor de skriger sådan, hvis de skal på ferie? Et godt spørgsmål, og jeg husker ikke min mors svar, og jeg kan desværre ikke spørge hende. Men tydeligt havde jeg allerede der en sans for, at noget var ganske forkert. Jeg har altid elsket dyr og gør stadig.

Der er mange ting i det her. Grisene ovenfor (fotograferet ved mit besøg på Knuthenlund) har det godt, men de skal stadig igennem helvede, når de skal slagtes, og som du kan læse nedenfor, så er grise ekstremt kloge. Faktisk klogere end en hund. Ville du putte din hund igennem det, man byder både økologiske og da især konventionelle grise? I think not! Men som det også påpeges, gør det nogen forskel, hvor klog grisen er? Det er uagtet et levende følende væsen, med sanser, nerver og følelser! Man kan så diskuterer fra nu til næste Jul, hvor langt de følelser rækker, men at de føler smerte, behøver vi ikke diskutere. Det er en medskabning, og hvorfor skal den og mange andre dyr lide? For du skal huske, nu er det grisene, der “råbes” om lige nu, men hvad med køerne, og mange, mange andre dyr der lider på forskellig vis mange steder i verden? Vi må starte et sted, og jeg synes jo, at som minimum, vores egen “baghave”. Vi kan ikke være dette bekendt på nogen måde.

Det er let at lukke øjnene for alt det her, for det er smerteligt og næsten ikke til at bære. Dertil kommer at det kan virke uoverskueligt at gøre noget. Det ved jeg, for jeg fik selv “nok” på et tidspunkt. Ikke fordi jeg ikke ville, men jeg orkede det ikke. Husk, du behøver ikke gøre det hele på en gang, tag små skridt. Ethvert skridt ud og væk fra det helvede for vores landbrugsdyr er et plus.

Jeg støtter det ikke længere, og tilstræber en så plantebaseret kost som overhovedet muligt. Jeg skal ikke bestemme eller diktere, hvad andre gør. Det skal I gøre op med jeres samvittighed, men selvom man vælger at fortsætte med at spise kødet, noget kød, fisk (fisk føler også smerte og er levende væsener), eller hvad man gør, så er der ingen overhovedet, der tager skade af mindst en vegetarisk dag om ugen (ad Meatfree Monday). Og jeg er sikker på, at når I først kommer igang med det, så får I lyst til mere og mindre af “En tallerken fuld af smerte”!

Nedenfor har jeg samlet lidt links om debatten og inspiration til nogle (gerne mange) grønne dage. At de grønne dage er gode for grisene og de andre dyr er en ting, dit helbred vil også takke dig, men det er en helt anden historie. God weekend!

Debatlinks:

24. januar 2014 – DR: Dr’s debatside omkring hele udsendelsen

16. januar 2010 – Kristeligt dagblad – Om Jonathan Foer’s bog “Om at spise dyr”

24. januar 2014 – Anima – Chokerende billeder fra landets svinefarme

23. januar 2014 – Mad for livet – Dansk svineproduktion – svineri i Svineriget?

23. januar 2014 – DR Viden – Grisen er blandt de mest intelligente dyr

26. maj 2011 – Samvirke – Kødfrie dage er en bæredygtig trend

Vil du gå “all in”, så holder Mia kurser i vegetarisk madlavning 22. & 23. marts 2014, Lyngby (Storkøbenhavn)

På engelsk:

29th. July 2013 – Psychology Today – Are Pigs as Smart as Dogs and Does It Really Matter?

9. november 2009 – N.Y. Times – Pigs Prove to Be Smart, if Not Vain

Peta – The Hidden Lives of Pigs

——————————————————————————————————-

Inspiration til grøn mad:

Mia-Mad.dk

Lue’s hverdags vegetarmad

Kødfri Fredag

Et liv uden kød

Karens Univers

Vegetariske opskrifter/links på deborah.dk

Veganske opskrifter/links på deborah.dk

Se iøvrigt ude i sidebaren for for flere links til vegetariske og veganske blogs

Kontroversielt? – Perfect Mothers

Jeg blev opmærksom på Perfect Mothers (2013) via Emiia van Hauens side på Facebook. Hende og sexolog Joan Ørting, giver filmen stjerner og diskuterer emnet (du kan se klippet her 35:21). Jeg kan så afsløre, at de bestemt ikke er enige.

Filmen handler om to mødre, der bor sammen emd deres voksne sønner og på kryds får et forhold til den andens søn. Må man det? Umiddelbart ville det jo nok under normale omstændigheder, give årsag til noget løftede øejenbryn, men her er den ene jo lige så god som den anden. Iøvrigt er det underligt, at filmen, som er fransk produceret, og originalt hedder Adore (2013), bliver oversat til engelsk pludseligt istedet for til dansk.

Personligt husker jeg, at jeg talte med en veninde om det, og hun ville synes det var mærkeligt. Og skulle jeg vælge min veninde eller det, så var det hende, men skal man tvinges udi at vælge, hvis begge er voksne? Nu var det en hypotetisk snak, men det er bestemt da ikke en helt utænkelig tanke – eller hvad synes du? Ikke problemfrit uanset vil jeg tro, men jeg vil glæde mig til at se den senere på DVD.

Det er selvfølgelig svært at udtale sig om filmen, men jeg finder emnet interessant sådan generelt. Så jeg vil meget gerne høre, hvad I synes.

Anmeldelser:

11. oktober 2013 Politiken

9. oktober 2013 B.T.

Når man må nøjes

Jeg ville hellere så mange andre ting, end tulle rundt her og være ikke frisk. Ikke dødsyg på nogen måde, bare ikke frisk overhovedet. Som så ofte bliver det hverken bedre eller dårligere, det trækker bare i langdrag. Og det eneste jeg kan kan, er at vente på, at det går over. Det gør jeg så.

En af de ting, jeg hellere ville var at have været ud og fange nogen efterårsfarver. Det kom jeg så i tanke om, at det kunne jeg sådan set godt gøre i lille skala fra altanen. Så det gjorde jeg så. Det smagte da lidt af fugl.

Meget værre er det med de fir- og tobenede venner i stalden og de gode gåture, som jeg savner meget. Men de venter da heldigvis som ofte før tålmodigt på mig og mit skøre helbred. Tak for det!

Nu jeg alligevel er her og tuller rundt, så får jeg jo indimellem faldet over noget på nettet. Jeg er igen blevet mere opmærksom på at gemme det, så jeg kan dele det med jer. Så her kommer lidt om det:

Forleden skrev jeg om hele situationen omkring Ordrup St., som jeg intet fatter af. Nu kan vi så føje endnu en historie på listen over ting, jeg bare ikke fatter. Historien om tyvekoster, som beviseligt befinder sig i Sandholmlejren, men som Politiet ikke må hente! Det er altså kun i Danmark den slags kan foregå og lige på det punkt synes jeg bestemt ikke, det er godt at skille sig ud.

Ligeledes er hetsen mod syge og forsvarsløse mennesker også snart ude på et overdrev, hvor vi er mange, der ikke har kunnet følge med længe. Hvad ligner det?

Klik nedenfor for at læse mere:
Læs resten