En tur på Travbanen

I søndags havde jeg jo stadig hund, og fremfor at gå den evige sædvanlige tur nordover, så måtte der ske noget nyt, så vi gik stik modsat, mod Travbanen. Det var længe til debat, om vi skulle gå ind eller hvad vi skulle. I første omgang forpurrede en dame vores planer, fordi hun gik den vej, vi ville have gået – hun havde sin hund med. Så vi gik videre og nåede Travbanevej, og så gik vi ind den vej istedet. Således fik vi en tur bagom og over mod staldene. Og så var det så vi mødte kaperhestene. Det var perfekt timet, for de var på vej ud, og blev smukeseret efter alle kunstens regler og ovenikøbet mødte vi en af pigerne fra banen, der også arbejder der. Hun ses siddende bag de to flotte Frisere på vej ud med vogn og det hele.

Vi ville også have besøgt den stedlige Dyrelæge, som jeg også kender, men han var ikke “hjemme”. Så vendte vi snuden og næsen hjemover og nåede da at være væk en times penge. Så ikke så ringe endda. Jeg synes jo det er vildt hyggeligt, når Kaperhestene kommer kørende herude, men det lader til at være på en stakket frist, jeg kan opleve det. De får nye stalde. Øv, for det er noget helt særligt at have dem her i nærheden. Men krav til plads og forholdene for hestene (og menneskerne) forbedres, og så må jeg jo leve med det. Det skal siges at boksene på Travbanen er meget små. Det medgiver jeg gerne, men jeg elsker de gamle bygninger, som jeg bestemt ikke håber, de river ned. Men som det går rundt omkring skulle de såmænd ikke overraske mig, om de kune finde på det.

Nu uden sting

Det har været en skøn dag, hvor jeg har lavet lige, hvad jeg har haft lyst til, når jeg har haft det. Værdien af det, kan ikke overdrives i min situation. Jeg kan næsten mærke stenen, der løfter sig fra mine skuldre, så snart jeg ikke har presset ved at skulle noget. Der skal desværre ikke ret meget til, før jeg stresser.

Så hvad har jeg så lavet? Jeg har hygget mig med at få nogle indlæg færdige herovre og så har jeg været til lægen og få taget sting ud af kinden. Det var lægen selv, der gjorde, og jeg har uhørt tillid til ham og hans evner, helt bortset fra han bare er superbehageligt selskab. Hvis ikke det var fordi, jeg render nok til lægen, så skulle jeg vist til at være syg lidt oftere, bare for at møde lægen *host*. Det kunne jeg så aldrig finde på, men når nu man har behov rimeligt ofte, er det jo bare skønt, at man finder behag i lægen også. Det må da siges, at være at få det bedste ud af noget skidt. For at arret skal blive ved at være superfint (det er det), så skal jeg gå med plaster i 3 mdr. og det gør jeg så. Ingen grund til at få et grimt ar midt på kinden.

Sådan er dagen gået så fint, og nu vil jeg gå ud og koge lidt pasta, og så spise den pastasauce, jeg fik til overs i går. Og så vil jeg iøvrigt slappe af.

Som en sidebemærkning vil jeg også her lige sige tak til alle, der har spurgt til far, mens han var indlagt. Han har det godt, men er meget træt ovenpå hele denne omgang, men det er vist naturligt nok. Jeg har bragt alle hilsener og gode ønsker videre, og vi sætter stor pris på. Tusind tak allesammen.

Fantastisk flot, men stadig køligt

Det er så fantastisk smukt derude lige nu. Også derfor har jeg jo svært ved, at lade være, at tage kameraet med mig, når jeg går ud. Lige nu går jeg så også ud, langt, langt mere end jeg plejer, og det er vitterligen at give mig selv (flere) grå hår, for der er altså kun 24 timer i et døgn.

Jeg hænger i en tynd tråd med hund, mit helbred, hospitalsbesøg og alt det, jeg gerne vil nå. Det lader sig ikke gøre, sådan er det, men jeg forsøger, så godt jeg kan. Det gør ikke livet lettere, at der pludselig skal rives tid ud til hundluftning etc. Oveni, at jeg bliver ekseptionelt træt – mere end allerede, og Guderne skal vide, også det er slemt nok. Men det må gå sin gang.

Meningen var, jeg nu skulle stå med det ene ben ude af døren på vej til London. Men sålænge far er på hospitalet, kan jeg ikke planlægge noget som helst, og lige nu har jeg heller ikke kræfterne. De overordnede planer er sådan set på plads, men detaljerne skal også, og ikke mindst, skal jeg jo også have en billet. Lige nu må jeg tage det en dag ad gangen. Heldigvis løber min veninde derover jo ingen steder, så jeg når det nok. Jeg vil bare helst derover inden, det bliver for varmt.

Søndagen er gået med, at ordne fotos fra gårsdagens løb og gå tur med Emil, ikke meget andet og så fik jeg igen en middagslur, men er stadig træt. Så hvorvidt morgendagens planer, bliver til noget ved jeg ikke, for jeg skal også besøge min far og et ærinde for ham. Og som altid er der grænser for, hvor længe jeg kan være fra Emil.

Det er noget bøvlet at finde ud af temperaturen, der svinger ret så kraftigt. På banen var det i går morges bidende koldt, hvorimod det senere på dagen til løb var alt for varmt, med alt det tøj, jeg havde på. Så jeg måtte frekventere det lille hus og afklæde mig et lag. I dag var det samme historie, koldt i morges, men varmt op af dagen, når solen fik magt. Jeg har selvfølgelig flere fotos fra vores gåtur i dag, hvor vi mødte nogen smukke firbenede og en vi kender. Men nu vil jeg ind og slappe af, og så må I have tilgode.

Indtryk fra gåturen i går

Her er indtryk fra min gåtur i går set gennem kameralinsen. Hold musen over fotos for beskrivelse. Enjoy! Nu skal jeg have noget frokost og på banen, omend jeg er så træt, at jeg næsten ikke orker det. God dag til jer.

Endelig fredag ovenpå en mindre god uge

Som jeg var inde på forleden, har jeg det ikke været den bedste uge. Det har sin rod i dels nogle private ting (jeg ikke kan skrive om) og så det, jeg har skrevet om herovre. Blandt andet har vi i stalden mistet en af vores heste.

I går var jeg til bisættelse. Det er aldrig rart, og slet ikke, når det var, hvad føles alt for tidligt, at tage afsked. Men vænner vi os nogensinde til at sige farvel? – jeg tror det ikke. Det kan være mere eller mindre svært, men nej aldrig rart. En dejlig mand måtte tage afsked og en kær veninde mistede sin far og fortrolige, derudover kommer resten af familiens tab. Men når galt skulle være, forløb alt fantastisk fint og var på trods en god oplevelse. Og jeg tror ikke, man kunne have mast flere ind i kirken som var stoppet til sidste bænk.

Alligevel sidder jeg her i slutningen af ugen og føler mig lidt “vingeskudt”. Ugen har også budt på lægebesøg, og en skulder, der stadig gør gevaldige knuder, omend det er blevet bedre. Får jeg ikke snart væsentlig bedring ved de ting, jeg allerede prøver nu, må jeg have de grovere midler i brug, såsom fysioterapi. Lægen mente, at den kan jeg have glæde af længe – hvilket jeg bestemt ikke har lyst til. Det er sgu træls, at man hele tiden skal slås med et eller andet. Man skulle tro, jeg havde vænnet mig, men det har jeg så ikke.

Inden bisættelse i går var jeg i stalden og det kan altid hjælpe lidt på humøret. Som altid hyggede jeg med hestene. Igår var det Kicker, Lariyda og Good One, udover alt det løse. Og sidst men ikke mindst, lykkedes det at få Monte Carlo til frisøren, så han kom til at se “civiliceret” ud.

I dag bliver en stille dag, omend jeg kunne kaste mig over 1000 ting, så må jeg have hvil indimellem. Så jeg tager det helt roligt og prøver at hvile lidt i dag og så tager jeg i stalden i morgen. Hvad jeg ellers får gjort i weekenden ved jeg ikke, men der er stadig rigeligt at tage fat på. Fotos er fra min tur forleden.

De taler om solformørkelse i dag, men her har det været “formørket” hele dagen, så ikke den store forskel for mig. Typisk, når det kun sker en gang Guderne skal vide, hvor sjældent og det så skal være overskyet, når vi har haft sol og blå himmel de seneste dage. Måske vi får igen i weekenden, men uanset, nyd jeres.

En tur mere

Som du måske så, var jeg på lidt af en indkøbstur forleden. Som jeg skrev, så købte jeg ikke noget, da jeg var i Svalernes Butik, men faktisk så jeg et halstørklæde (et rør), som jeg egentlig havde fingre i, og siden fortrød, jeg ikke fik med. Så efter stalden i går, tog jeg turen igen. Det var på chancen, for tørklædet kunne snildt være væk, men så havde jeg forsøgt. Det var det ikke, og jeg fik det. Kan man have for mange halstørklæder eller tørklæder – tjah, men til 30,- kr., synes jeg godt, jeg kunne tillade mig at “frådse”, så det gjorde jeg (tørklædet er fra Pieces), og købte en messinghældeting også, som jeg synes var superdekorativ til samme penge og et par småting til ialt 5,- kr., så det var ikke det vilde. Jeg vil sige, jeg synes udvalget i butikken er blevet dårligere, end jeg husker det til en start, og hvis jeg lige sådan skulle vælge, ville jeg langt hellere tage til loppemarkedet. Men det bliver en anden gang – og så skal jeg stadig minde mig selv om, at jeg faktisk prøver at rydde ud og ikke samle mere til huse!!

Nu jeg var afsted, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være, at skyde lidt fotos fra det smukke Østerbro, dennegang dog “kun” med mobilen. Som det ses var vejret fint til en start, men inden jeg nåede hjem igen, var det blevet overskyet og det blæste en pæn kold vind. Den tur tog lige den sidste energi, og i dag er jeg mere død end levende.

Derfor står på indehyggedag. Jeg havde egentlig projekter, jeg ville igang med her, men det får blive tirsdag. I morgen har jeg lovet at komme i stalden, men så skal jeg ogoså have en pause så jeg kan blive færdig her. Nu gider jeg simpelthen ikke vade rundt i det rod mere, nu skal det væk. Og jeg skal også have hvilet lidt. Som jeg var inde på, så har jeg lavet lidt for meget her senest. Der var ellers en orgelkoncert, jeg også gerne ville til i dag, men det er da helt udelukket. Vejret bakker mig op i den beslutning, det er mørkt, gråt og regnfuldt – lige en dag til indehygge. Jeg har “tygget” mig igennem to afsnit af Sons of Anarchy og har to mere – lykken på sådan en søndag. Og så har jeg planer om lidt kreativt i køkkenet. Ganske som en søndag gerne må være i mit hoved. Håber du har en god en!

Indkøbstur – Østerbro/Centrum

Forleden gjorde en med-vegetar/veganerveninde mig opmærksom på, at den gode ost, som jeg har nævnt herinde før, kan fås hos Urtehuset på Østerbro (måske også Lyngby). Det skulle undersøges, og så kunne jeg iøvrigt tage et smut indad mod byen, efter nogen fornødenheder, jeg alligevel skulle have også. Så afsted med mig her til formiddag. Jeg var dog i tvivl i går, om jeg kunne komme afsted, for der blev jeg pludselig dårlig. Til morgen havde jeg blæsende hovedpine, men jeg tænkte, at frisk luft som regel hjælper på det, så ud af døren kom jeg.

Først toget til Østerport og så tog cyklen og jeg mod nord igen – mod Trianglen, hvor Urtehuset ligger lige efter på venstre hånd, kommende derfra. Ganske rigtig, der på hylden lå den famøse ost, men ikke nok med det, der var også andre spændende ting på bedding – Linda Mcartney Cottage Pies. Dem skulle jeg prøve – troede jeg. De var så nye, at de ikke havde fået dem prissat, og kunne derfor ikke sælge mig dem og faktisk skulle de slet ikke have været op. Øv! Nå, men jeg må en tur derind om ikke så længe og have sådan nogen. Det lyder bare godt. Iøvrigt skulle jeg hilse og sige, de har mange spændende ting på vej. Så er du til den slags, så læg vejen forbi. Jeg var på jagt efter en giftfri fugtighedscreme til mit ansigt, som er tørrere end tørt. Så jeg spurgte pigerne, hvad de anbefalede, og hende jeg talte med, anbefalede en fugtighedscreme fra Elisabeth Løvegal. Jeg skal vende tilbage med, hvordan den er, men en test i butikken lovede godt.

Lige ved siden af ligger Svalernes butik, og nu jeg var der, ville jeg lige forbi og se, om der var noget, der fristede. Det var der ikke rigtig, så jeg luskede af igen og begav mig mod Holmens Kirkegård. Jeg havde et lille besøg der, jeg gerne ville aflægge, og det fik jeg også gjort. Da jeg havde været der lidt, var det fint at cykle videre mod centrum til Perch’s Tehus. Grunden til det besøg var en te, jeg nyelige smagte hos min optiker. deres Hvide Tempelte. Den smagte bare for godt, så den måtte jeg have. De har jo som det ses en onlinebutik, men nu var jeg derinde. Der var godt nok travlt og i det hele taget, var der en trillion mennesker i byen – men det var jo også fredag, lønningsdag og dejligt vejr. Jeg trak et nummer og fik udover min tempelte også 100 g Bailey Cream Tea. Det er ikke billigt, at gå derind, men i forhold til den te, jeg nu har smagt, så betaler det sig, at købe kvalitet, når det gælder te og det er jo ikke noget, jeg gør hver dag. Og så har jeg iøvrigt aldrig været der, så det var på høje tid synes jeg.

Efter teindkøb var det op mod Nørreport Station. Først stoppede jeg i Tiger, hvor jeg fik spirekasser, Läkerol, og den sjove glas med sugerør og låg. Videre og oppe til venstre på Nørrevold ligger Den Kinesiske Købmand. Der var et par ting, jeg ville have der og jeg fik næsten det hele, men ikke Jackfruit på dåse. De havde kun i sirup, og det var ikke den model, jeg skulle bruge. Næstefter Irma og så hjem med overstopfyldte cykeltasker. Iøvrigt synes jeg stadig, at Det Nye Nørreport ligner en rumstation til trods for, at jeg nu prøvede at fotografere den fra en anden vinkel og den formidlende omstændighed, at alt ikke længere er gravet op. Det kan være det samme, for det er resten af byen for en stor dels vedkommende så. Der er kraner, gravemaskiner og håndværkere allevegne.

Vel hjemme igen har jeg desværre stadig hovedpine, men vil suse ud og få lidt aftensmad, og så håbe, den er langt væk i morgen. Planen er et smut ned til de firbenede, og så skal jeg iøvrigt have slappet af her i weekenden – jeg har presset citronen lidt for hårdt her senest og regningen kommer prompte – sådan er det. Til gengæld var det dejligt at få noget frisk luft, ligesom jeg er glad for, at få taget lidt fotos af nogle af de mange smukke bygninger, vi har i københavn og ikke mindst på Østerbro. Rigtig god weekend til jer. Hvis I vil se tekst til fotos, så holdes musen henover foto.

Superovereffektiv fredag

Man må sige, jeg formår, at kunne gå på weekend med fantastisk samvittighed. Jeg har været så effektiv i dag. Jeg ville have sorteret de bøger, der skulle ud, og have dem kørt væk i dag. Det fik jeg gjort. Nogen røg med andre genstande til “Svalerne”, og dem jeg vidste, de ikke ville have, blev kørt til forbrænding. Når jeg ikke engang kan give dem væk, så må det være sådan. Ikke nogen bøger, der som sådan var noget “særligt” – bogklubbøger, som alle drukner i. Jeg vitterligen hader, at smide noget ud, der ikke fejler noget, men i dette tilfælde, var der altså ikke andet at stille op.

Mens jeg var afsted, fik jeg en lys idé. Jeg har siden jeg flyttede ind her, haft en minireol stående i kælderen, og egentlig ikke rigtig haft noget at bruge de til synes jeg. Nu fandt jeg på, at den skulle op, for at give lidt mere plads til de bøger, jeg har beholdt. For efter reolerne kom i kælderen kniber det faktisk. Op kom den omend, jeg er svært bange for, at min ryg ikke takker mig for det (kryds fingre for, jeg kan tage evt. problemer i opløbet).

Jeg fik byttet om på den og mit lille sengebord, som kom over på den anden side af sengen, og en taburet fungerer nu som plantesøjle, eller hvad vi skal kalde det. Puh! Nu skal den så fyldes med bøger. Et par er kommet i, men nu er jeg så smadret, at jeg ikke orker noget som helst andet end lige at lave noget pasta til aften (en fastedag, der røg i vasken, fordi jeg blev dårlig) og så et bad. Udover det tidligt til køjs, for de firbenede venter i morgen. Rigtig god weekend til jer.

Sidste del af turen

Som nævnt i går, så var jeg på en tur til byen. Sidste del af turen var en fernisering med fotos, som jeg egentlig havde set frem til. Desværre levede den ikke op til mine forventninger. Dels var lokalet alt, alt for småt, og så var der ca. 3 fotos pr. kunstner, så det var ikke mange. Lokalerne var også større, men der var malerier, der absolut ikke var min smag. Dertil kom, at der var så mange mennesker, at vi var som sardiner i en dåse på den plads, der var. Så da jeg havde set fotos, gik jeg ret hurtigt igen. Nu var jeg også alene, så havde således ingen anledning til at hænge ud og drikke et glas et eller andet, som mange gjorde.

Anyway, de er fotos tog jeg på vejen tilbage mod Vesterport Station. Det havde hele dagen været noget meget skiftende vejr med snebyger meget af tiden. Og det reflekterede himlen, som var meget dramatisk. Men jeg har aldrig taget fotos derfra før, men så snart der er vand indblandet, bliver det let at få nogle spændede fotos.

På vej til Accord

I går så jeg lidt forskelligt på Facebook, der gav mig inspiration til evt. at tage en tur til byen. Det er ikke så ofte, jeg ligefrem føler mig kaldet til at tage derind, medmindre, jeg skal besøge min veninde, der bor derinde. Men ikke desto mindre, så forlød det, at der var lagersalg hos ACCORD i Skindergade, og jeg har jo stadig en svaghed for både musik og film, så jeg måtte lige forbi og se, om der var noget, der kunne falde i smag. Til de priser, var der ikke meget at betænke sig på. Jeg debatterede dog lidt med mig selv, for jeg prøver jo at downsize her også, så det var faktisk først i dag jeg blev enig med mig selv om, at jeg ville tage forbi. Som sagt så gjort.

Som det ses, kom kameraet også med. Det var faktisk fint vejr da jeg drog afsted, men senere begyndte det at sne, ligesom det blev meget mørkt. Men det svingede lidt frem og tilbage. Jeg kan godt lide at fotografere derinde, men det Nye Nørreport må de godt beholde for mig. Jeg synes, det ligner en rumstation midt i det hele blandt alle de smukke gamle bygninger. Jeg forstår ikke, at de har fået lov at bygge sådan noget.