Blomster, “rønner” og konebilen – Strandvejen


Jeg elsker, når jeg falder over et hus, der får lov at beholde sin sjæl og ikke er et hvidt helvede – det her hus, er et af de første huse på Strandvejen, når man kommer nordfra, dejligt “uklinisk”


Det her hus, har jeg fotograferet meget ofte, og jeg kan ikke beslutte, hvad jeg egentlig synes om den glasting, de har smækket på, hvad var et flot gammelt hus. Hvad der undrer mig er, at de har fået lov


“Bel Air, er også et dejligt hus, som heller ikke er hvidt, og et hus, jeg også godt kan lide


Op ad den smukke mur omkring huset voksede der denne smukke stokrose….


…. og en enkelt solsikke, som jeg normalt ikke er så vild med, men denne havde “noget”


På den anden side af gade, fandt jeg de smukke lyserøde roser i kaskader – oh hvem der havde have


Ja, der er konebiler og så er der konebiler. Her er det ikke sådan meget indlysende, og jeg kan godt lide, at hvad jeg formoder, er konebilen, er min yndling (stationcar), men jeg er ikke kræsen, jeg tog glædeligt imod begge


Længere fremme på turen op af en sidevej, var det straks mere tydeligt, hvad der var konebilen – jeg ville helt klart helst have Jaguaren (under tag) – som jo også var årsagen til fotoet


Lige ved siden af var det skønne lavendler, som lige kan anes ovenfor

Det er ikke ukendt, at jeg bor i et område, hvor der er mange penge i omløb, sådan set med helt almindelige øjne. Der ligger nogen “kasser” på størrelse med mindre palæer, bortset fra at huse selv i beskeden størrelse koster formuer. Og så kan man på en almindelig gå- eller cykeltur, og selvfølgelig køretur møde op til flere luksusbiler.

I dag var det så en cykeltur, og himlen blev mere og mere sort. Der var kommet et par dryp, og jeg var mere end tilfreds med, at jeg havde vendt næsen hjemover. Jeg drejede ved Hvidørevej (Hvidøre er også en bygning) og her faldt mit øje på stokrosen og længere henne de lyserøde roser og……

Jeg fandt vej op af en gangsti, jeg ikke havde været på før, og dermed endte jeg på en vej, hvor jeg heller ikke havde været. For enden af den, fandt jeg noget af en perle, men mere om det en anden dag. Nu skal jeg ind og slappe af.

Sluseholmen tur/retur


Midt på Kgs. Nytorv sad en maler. Af åbenlyse grunde, ved jeg ikke, hvem han er


Det Kongelige Teater, hvor jeg aldrig har været – gad vide, om jeg kommer det…


DONG er ikke til at komme udenom


Jeg elsker dette smukke pakhus, men hold op, det er vandalisme med den “3″ reklame


En endnu tom grund, og en af de nye beboelseejendomme bagved – køn er den ikke, som meget af det, der er så moderne


Det giver noget særligt med alt det vand rundt omkring alting, det kan man ikke komme udenom


Udsigten fra 5. sal hos min søster – slet ikke dumt


Havnebussen kommer lige forbi, vist hver ½ time – vi ville have været med en tur, men rendte tør for tid – det gør vi en anden gang


Bella Sky gør sig godt som baggrund for hvad som helst næsten


På vej hjem – igen fra bilen

Som altid, har jeg svært ved at begrænse mig – sorry! Synes, der var mange gode fotos, og alle af noget så forskelligt. Fotos er fra fars og min tur ud til min søster på Sluseholmen. Der er masser af ejerboliger, men ved eftersyn d.d. kan jeg konstaterer, at ventetiden på lejeboliger derude ikke er voldsom – endnu! Skynd dig at blive skrevet op, hvis du har den slags lyster, for det bliver nok ikke ved, at være sådan.

Også en gentagelse. Det er for mig stadig mirakuløst at kunne tage fotos, uden at skulle tænke i pris pr. tryk og film, der løber tør og alt det gejl. Tænk jeg kan fotofrafere til jeg segner og så bare slette. Det gør jeg jo som bekendt også, og jeg beklager, I må lide under de år, hvor jeg næsten ikke fik fotograferet, fordi jeg simpelthen ikke synes, jeg havde råd, medmindre, det var særlige lejligheder. Nu er går jeg så lettere amok, og det bider mig (ihvertfald i hestesammenhæng) voldsomt bagi (for nu at bruge et lidt pænere udtryk), og jeg bliver nødt til at slå bremserne voldsomt i, for der skal ryddes op. Jeg tog heller ikke mange sidste løbsdag (hvis ca. 400 kan kaldes lidt, og det kan det desværre i forhold til vanliget dobbelt op).

Anyway, jeg er også forbavset over, hvor gode fotos, man kan tage i farten, det vil for mig sige fra bilen – selvsagt som passager, eller fra toget, hvor samme jo gør sig gældende. En del af fotos ovenfor er således taget fra bilen og er blevet – synes jeg selv, rigtig gode.

Fotograferingen til en side, så var hele formålet med turen jo, at min søster i anledning af mors fødselsdag, havde invitret til frokost. Vi fik den dejligste tomatsuppe med linser, ristede champignon og ditto brødterninger i og gammeldags æblekage (som jeg glemte at fotografere). Det smagte virkelig godt. Nevørne var der også, noget der med deres mange aktiviteter ikke var givet, men det var super at se dem, og vi sludrede og spiste og havde en dejlig eftermiddag. Det må vi gøre snart igen. Vi brød op, og far smed mig hjem og så var det videre til aftenløb på Galopbanen – pyh!! Jeg lider så under al den aktivitet nu, men sådan er det altså, det kunne ligesom ikke være anderledes. To be continued….

Bellevue på en gråvejrsdag

Det var slet ikke meningen, men ofte så giver den slags fototure de bedste billeder. Jeg vågnede med hovedpine – den har jeg så endnu, og havde ikke lyst til meget. Men den opskrift, jeg har sat mig for at lave til middag, krævede, at jeg tog et smut i byen. Så afsted skulle jeg. Greb kameraet i håb om, at blive inspireret på vejen og det blev jeg selvfølgelig. Det er lidt en “erhvervsskade” det med fotograferingen, for man ser motiver allevegne. Ikke altid, men næsten. Lige nu er der alt det udsprungne, og det i sig selv, er jo en smukt motiv.

Inden jeg kom afsted, fik jeg lige kigget mail og der var mail fra min optiker. Jeg har sprunget en gang check over, men det sker der ikke det store ved, for linser havde jeg, og der har aldrig været noget med mine øjne og syn. Men nu var det på tide, og jeg ringede, og ringede, men intet skete…. Meget underligt. Jeg smed dem en mail, efter at have tjekket at jeg kunne ringe til min fastnet, at jeg havde prøvet at ringe, men ikke kunne, men at jeg ville kigge forbi.

Da jeg så kom lidt videre i teksten slog det mig, at jeg længe har haft en vision om at fotografere de nye livreddertårne, der er kommet på Bellevue Strand. Men jeg gad ikke, når der var en mill. mennesker i sommers og fik det aldrig gjort. Den dramatiske himmel i dag var faktisk perfekt, så afsted mod Bellevue gik det på cyklen. Selv på vejen derop, var der motiver og du ser lidt af det hele her. Jeg er blevet helt ferm til ikke at bruge auto-funktionen mere, men at instille mig frem, og i dag legede jeg med lukketider og alting. Synes selv, det er blevet helt godt.

På vejen hjem var jeg forbi min optiker, der bare er verdens bedste, og jeg kan ikke anbefale dem nok. Både på dygtighed og kundeomsorg. Jeg har haft den samme optiker, siden jeg var ca. 15 og da der kom nye ejere, var jeg selvsagt meget spændt på, hvordan det ville være. Det var nøjatig lige så godt, for ligesom min hr. læge i sin tid sørgede for værdig afløsning, så gjorde min optiker det samme. Så servicen og kvaliteten er stadig den samme. Skønt, der stadig findes den slags steder!

Jeg fryser, synes det er hundekoldt og bare slet ikke noget, der minder om sommer, men det kommer forhåbentlig – det må meget gerne regne af her i dag, og så blive godt for resten af ugen og længere. Fredag er galopdag og det er altså alt andet lige sjovere i tørvejr.

Besøg i Exners hus


Kig til Øresund og Bellavista


Endnu et kig til samme Øresund set fra Skodsborgparken


Exners hus set fra forsiden, havesiden og på vej ud af sideindgang

Jeg sov for en eneste gang skyld relativt længe. Helt til ved 9-tiden, men så havde jeg også været vågen, men faldt heldigvis i søvn igen. Da jeg stod op, havde ugen som meget ofte “overhalet mig indenom” og jeg kunne slet ikke forholde mig til, at det var fredag.

At det var fredag betød, at jeg egentlig havde planlagt, at besøge Exners Hus med Realdania. Heldigvis var det først fra klokken 13, så der var masser af tid. Inden skulle jeg dog lige nå i IRMA, for nu havde jeg sagt, jeg kom ned og fik min undskyldning og vin. Det fik jeg begge dele, hvilket jeg er glad for.

Efter at have dumpet vin og indkøb her, gjorde jeg klar til turen til Skodsborg. Det er først et stop med S-toget til Klampenborg og så et stop med Øresundstoget, og så en gåtur, så var jeg der præcis klokken 13. Jeg kan ikke sige, at jeg som sådan var imponeret over det her hus, langt fra endda. Hverken udefra eller indeni, var det noget at skrive om egentlig, men det er da sjovt at se et hus, bygget lige omkring, hvor man selv blev født. Og så skal der altså ske noget andet end heste også bare engang imellem. Ejendomsmæglere er opfindsomme og jeg kan jo godt se, det er oplagt, så også han var klar til det helt store salgsfremstød. Huset lige ved siden af Exners, er til salg, hvis nogen skulle have 5 mill. de ikke lige ved, hvad de skal med. Du undrer dig måske over, der ingen fotos er indefra huset. Det er der to forklaringer på. Dels var det ikke tilladt (fordi huset er beboet), og dels havde det ikke været muligt med den mængde af mennesker, der var der. Til gengæld fik vi et utroligt flot hæfte med historie og masser af fotos i.

Længere nede af samme – iøvrigt skønne vej og i et stille og meget grønt område, lå et hus, der mere lignede et sommerhus (bjælkehus) – det ville jeg hellere have end det “fine” arkitektegnede. Det var små rum, underlig rumfordeling og nej, jeg ville ikke bo der om, jeg så fik det tilbudt/havde mulighed. Til gengæld kunne jeg godt finde på en lejlighed i Skodsborgparken og foto illustrer, hvorfor. Der er sørme dejligt deroppe, det må man sige.

Det var en dejlig tur og jeg fik motion af gåturen frem og tilbage, taget fotos, og ikke mindst frisk fik jeg havluft i lungerne. Regnen hang tung over mit hoved, mens jeg gik derop, men den holdt sig i skyerne. Det var så lige indtil jeg skulle hjemover. Det var heldigvis ikke så slemt, mens jeg gik til stationen, men senere da jeg lige var nået indenfor, regnede det så ret så meget.

Vel hjemme, har jeg fået sat den vask over, jeg glemte i går, og hængt den op, og nu vil jeg så slappe helt af. For en gangs skyld bringer weekenden ikke galop, hvilket forhåbentlig betyder, at jeg kan komme lidt i bund herhjemme. Rigtig god weekend til jer.

Solbeskinnet søndag

Det var det mest fantastiske vejr her til morgen, og eftersom det var evigheder siden, jeg havde været ude og motionere kameraet lidt, så greb jeg det, og kastede mig ned i bilen. Jeg kunne have taget cyklen, for vejret var så fint, men nu blev det altså bilen, nu jeg endelig havde den. Turen gik til Galopbanen. Hvorfor nu det? Tjah, simpelthen fordi, banen har fået ny ejer/investorer, og der er den helt store ombygning igang. Det måtte jo foreviges, og det blev det så. Egentlig ville jeg jo også gerne have fanget lidt heste, nu jeg var der, men lige i første omgang var der ikke en hest i miles omkreds. Så susede jeg i stalden og det viste sig, at 2 af vores var på vej, og så kørte jeg retur, og fik også fotos af dem, men dem må I vente med til i morgen for nu er det sengetid her. Efter turen til banen var jeg lige forbi og give “min” baby (Good One) en gulerod og så gik det hjemad. Kickermusen? Han gik ude på walkeren så han må vente med at få opmærksomhed til i morgen.

Derudover har jeg bagt i dag. Fastelavnsboller for første gang nogensinde – veganske med creme, remonce og chokolade. Hele svineriet. De ser gode ud, men jeg faster i dag (ad 5:2 faste), så jeg smager dem først i morgen. Jeg må sige, at det ikke er helt så let, at holde dem tæt, som troet. Jeg synes ellers jeg var meget omhyggelig, men det kræver mere, end jeg lagde i det, så nogen var utætte, men jeg tror de smager alligevel. Opskrift og update på det kommer.

Nu er jeg træt, og vil hvile hovedet. Det driller stadig gevaldigt og hovedpinerne er ikke langt væk, ligesom øresusen er ret udtalt også. Det trætter og irriterer, men jeg prøver at få det bedste ud af det, andet er der ikke at gøre. Svimmelheden er stort set væk, så nu nærmer vi os noget fornuftigt heldigvis.

Et kort visit i snestorm

Det var koldt, og det sneede måske en smule, da far hentede mig her. Men intet vildt. De ganske få minutter, det tog os og hente en pakke på Hellerup St. og komme om hjørnet til Hellerup Kirkegård havde sandelig forvandlet det til snestorm. Jeg havde medbragt et lys, jeg ville tænde for mor – det måtte jeg opgive helt og aldeles. Men vi prøvede! Og nu har vi lige været forbi og hilse på mor!

På vejen hjem var lige ude og gå en lille tur, for at teste formen, men den er ikke på toppen endnu, så jeg holder mig i ro her. Lige nu vil jeg gå ind og få en lur, for jeg er lige ved at falde i søvn. Vejret ser også ud til at holde en pause. Det blæser knap så meget, og sner gør det ikke lige nu. Pas på hvis du skal ud og køre, det er vildt glat.

Lørdagslinks & søndagssysler


En af mange sejre for Nicolaj Stott i 2013 her på Flyer 4. august

Det skal ingen hemmeligehed være, jeg er træt i dag. Som i dødtræt. Der har været lidt for meget drøn på, omend jeg dog mærker, at mit tiltag omkring mere aktivitet har givet mig mere energi sjovt nok. Så selvfølgelig fortsætter jeg. Men rent mentalt, er jeg nødt til at kunne “følge med” og ikke blive stresset. Det kan lyde for andre helt hen i vejret, hvilket jeg er klar over, men når man har haft alvorlig stress, så skal der ingenting til, og man er meget bevidst om grænsen, så selvom det for andre kan se ud til, at jeg rykker i sneglefart, så rykker jeg dog, omend det er og må og skal være i mit tempo. Jeg prøver så godt jeg kan, mere kan ingen forlange. Også jeg ønsker, alt kunne gå hurtigere på mange fronter, men sådan er det altså ikke.

Søndage er for mig mestens afslapning. “At komme hviledagen i hu”. Det er noget, jeg altid har holdt på, at søndag skulle være hyggeindeslappedag. Lige siden jeg fik min første lejlighed, har det været sådan, og er stadig. Jeg får dog som regel puttet lidt aktivitet ind i den alligevel, men i dag er det vist mest vaskemasinen der kommer til at stå for den meste aktivitet. Jeg har stadig projekter her, så det er ikke umuligt, at der flyver en djævel i mig, og jeg pludselig får lavet mere end planen var. Det er sket før, men kun hvis ånden lige kommer over mig. Så stresser det ikke! Med en håndfuld links vil jeg ønske jer lige den søndag I ønsker jer. Planen er et indlæg mere, hvis jeg orker det, om en bog, men vi får se, hvordan det ender. Som det er, er der vist også nok at kigge nedenfor.

Dagens foto henviser til en side af mig, som er en stor del af mit liv – Galopsporten. I går blev der uddelt awards ved Klampenborg Awards. Også The Kicker, som *host* vist har været nævnt her før, var nomineret, men han fik ingen pris. Men det var der så mange andre der gjorde, blandt andre Nicolaj Stott, som rider ovenfor på en hest, vi alle holder meget af – Flyer. Nicolaj blev årets Championjockey (flest sejre) og rider også for stalden, i året der gik, vandt han blandt andet på Snow Flake, som også i år er i stalden omend på andre hænder. Hun ejes nu af Malin, som ses på fotos i det andet indslag.

Som vanligt har jeg siden sidst samlet lidt links til jer af forskellig art:

Det er blevet meget in med små huse, og især huse, der nærmest er “gør det selv pakker”. Det er Hivehaus også, og yderst spændende. Hvis man kunne få det med nogle andre vinduer, var det da oplagt for mig til enten kolonihave eller sommerhus. Nu har jeg ingen af delene, og det er faktisk også ment som et hus til at bo i som sådan, hvis man har småt med penge og muligheder iøvrigt. Jeg har svært ved at se, hvor folk skulle have deres ting, men kan man undvære dem – genialt. Der hører også en blog med, som du kan se her.

For mange er januar tiden, hvor man skal tabe kilo – jeg kender ihvertfald flere, og her har du lidt om de største myter/løgne i den kategori

Som jeg har været inde på før, så gør hele adoptionsdebatten mig noget nedtrykt. Jeg er ikke den eneste. For hvad skal der ske med børn som ikke har andre muligheder. Jeg har ikke de forkromede svar, og et er sikkert, adoption kan være godt, men der må ske et eller andet, for som det er, er det langt fra godt nok. Kan det blive godt nok? Jeg tvivler på det, og tror altid det vil give nogen børn mén for livet. Det kom op i mig igen, da jeg så, at over halvdelen af plejebørn kæmper med psykisk sygdom, for der er ingen grund til at tro, det står meget bedre til hos adoptivbørn, hvor mange jo har været plejebørn i en familie først, og siden er adopteret af enten samme familie eller en anden.

Så er der mere “godt” nyt omend dette er af materiel art. Mange, deriblandt mange jeg kender, og min far også for den sags skyld, kommer til at tabe mange penge på de små billige mikrobiler. Min far har allerede (tror ikke det bekymrer ham) tabt en ganske anseelig del penge.

Vi har set lidt af det herhjemme i form af realityserier som “De unge mødre” bl.a. Det er også i andre former, og i England f.eks. er der en serie, der hedder “Benefits Street”, som har skabt voldsom debat, for man mener at udsendelserne udstiller og nedgør de dårligst stillede! Jeg kan godt have en tendens til at mene det samme, og især når det handler om “De unge mødre” f.eks. Jeg ved ikke, om deltagerne i både det ene og det andet tilfælde får noget, for deres medvirken, men jeg tænker, at hvis de gør, nok ikke meget. Uanset er det nok ikke alle, der har overskud til at gennemskue, hvad en så stor exponering fører med sig. Ikke at det i det hele taget er let, men det bliver dælme ikke lettere, når man er “liggende” i forvejen. Hvad synes du?

Hvis du læser med her regelmæssigt ved du, at jeg elsker musik. Du ved nok også, at jeg elsker soulmusik. En af de sangerinder jeg har fulgt helt fra starten, er Jenniffer Holliday, som bare er noget helt for sig selv. Prøv bare at lytte til hende her, hvor hun synger “I believe I can fly” – personligt får jeg gåsehud, når hun går i gang. Det er selvfølgelig smag og behag, men jeg synes, hun er fantastisk og lige om lidt, kommer hun med et nyt album, og har i den anledning givet et interview – husk at klikke linket ovenfor teksten med lydinterviewet. Hun fortæller bl.a. om sin kamp med depression, som stadig er et stort tabu for mange, hvilket er synd, for der er så mange, der kæmper med det, ligesom vægt. Jenniffer Holliday har vejet omkring 200 kilo, men har nu tabt sig til en normal og sund vægt. Det taler hun også om. Jeg skal ihvertfald have hendes nye CD, og jeg har også CD’en fra hendes store, store gennembrud som Effie i Dreamgirls, hvor hun bl.a. sang “I’m telling you I’m not going“, som du måske kender, men som netop var hendes gennembrud.

Ingne linksdag uden de dejlige madblogs og her er en stak:

Hell Yah It’s Vegan

The Blooming Platter

Bankrupt Vegan

Food, Fitness & Fresh Air

Savy Vegetarian

Tågede ture – en flittig dag

Jeg kan ikke skyldes for ikke at prøve, at overholde mit Nytårsfortsæt om at skrue op for aktivitetsniveauet her, og bevæge mig mere. I dag har jeg da slået alle rekorder. Først var jeg ude og ride, og en længere tur end sidst, og travede endda også en smule (det tydeliggjorde behovet for bedre form). Så var jeg et smut i stalden og sige hej, på banen og se heste fra stalden lave lidt der, et smut hos min far og så her hjem og tage et bad.

Så var det jeg blev enig med mig selv om, at jeg ville ud og fotografere tåge og jeg vidste, hvor jeg ville hen – Bernstorffsparken! Som tænkt så gjort og her ser du resultatet af min tur, som var en times penge lang eller noget af det, for der er lidt flere, som jeg skal smide linket til senere. Iøvrigt skal jeg hilse og sige, at er andre steder ramt af stormen, så er Bernstorffsparken det i højeste grad. Der lå tonsvis af træer, der er blevet fældet (af nød, for man kan se, de har været flækket) og dem som ikke er fældet, har været delvist væltet. Et kæmpe oprydningsarbejde og jeg vil tro fortsat med at erstatte noget af alt det, der er væltet. Der er kæmpe, kæmpe huller i bevoksningen, så jeg sjældent har set magen til. Det skal siges, det kan ses, at mange af træerne har været dårlige indeni, og så er det jo, de er sårbare. Men hold da op, der er røget meget – jeg vil tro henved halvdelen af parkens træer uden at vide det, og kun have været i noget af den i dag.

Lige nu må jeg indrømme, er jeg godt nok træt, omend det faktisk kunne være værre. Så nu synes jeg, at jeg har fortjent et hvil og lidt suppe. I morgen skal jeg ud og ride igen – det er SÅ skønt. Også her tusind tak for alle de søde, søde hilsener og støtten og opbakningen i den sammenhæng. Det kan slet ikke overvurderes!!!

I seized the day

Engang imellem må man bare gribe dagen og kaste sig ud i den. Det gjorde jeg i dag. Efter en dag i går, hvor jeg intet kunne og var helt død, var det rart at vågne til et hoved, der var samarbejdsvilligt og et vejr som var ganske fantastisk.

Havde lige siddet og tænkt, at jeg ville gå en tur, da en facebookven, skrev at det ville han også. Ovenikøbet ville han et smut ud til Hedeland, hvor jeg aldrig har været, men gerne ville. Han smuttede her forbi og så kørte vi derud. Et dejligt sted, hvor der helt klart er basis for flere ture ud til.

Havde jeg nu vidst på forhånd, at området er oversået med havtorn, så kunne jeg have bevæbnet mig, og taget nogen med hjem. Ligeledes er det et område, hvor også brombær er i stort antal, omend de forlængst er slut, så er det dog værd at skrive sig bag øret til næste år eventuelt. Nu hvor jeg ved, det er muligt at finde, skal det da prøves, men det bliver nok først næste år, for jeg har ligesom rigeligt lige nu.

På vejen hjem var vi et smut forbi først min ven og få en op te og så i stalden og hilse på alle beboerne og fik en sludder, og så var det hjemover efter en god dag.

Nu går jagten på opskrifter med havtorn, og så må jeg se, om jeg kan nå det i år. Hvis ikke, bliver det næste. For nu vil jeg gå ud og få noget mad, og så håber jeg, at I også har nydt det fine vejr.

Opladningsgrønt

Det er ikke det bedste her. Jeg har helt sikkert reddet mig en gang et eller andet. Flere af pigerne istalden har været syge og noget har jeg taget til mig, og måske også noget andet. Så meget står fast her til morgen, hvor jeg ikke har det en dyt bedre – måske snarere tværtom.

I disse mørke tider, er det let at glemme, hvor smuk en forårsdag kan være, når træerne er lige ved at være færdigudsprunget. Så er det godt, man kan kigge i arkiverne og få et “skud” grønt, til at lade op på. Denne dag var himlen så blå, at det skar i øjnene og den grønne farve nærmest fluoriserende på ¨min tur i Søndermarken. Det kan ikke fjerne dårligdommen, men det kan da hjælpe lidt, at det bliver så grønt igen.