14. august 2016


Vi startede turen med, at køre bag ved denne Ferrari – den kunne om ikke ses, så ihvertfald høres


Skolegade i Valby, hvor Halifax ligger til højre


Den lækre burger, jeg fik. En veggieburger med tilbehør som en “Liverpool” burger (dog uden bacon og drueagurker). Det var superlækkert og noget, jeg sagtens kunne finde på igen


Starten af Smedestræde, som jeg gerne ville se og vise min veninde


Smedestræde nummer 10 – der har min far boet


Vue op mod den anden ende


Hvor Nordisk Film engang lå, ligger denne rædsel af en ejendom. Sjældent har jeg set noget så grimt! For helvede altså, hvorfor kan de ikke bygge noget pænt. Og så hvorfor i det hele taget rive Nordisk Film ned – en kulturskat af de helt store!


Endnu et eksempel på vandalisme i mine øjne. Dette hus står helt sikkert til at blive revet ned. Det kunne blive helt fantastisk flot og havde nogle meget, meget smukke detaljer, ligesom der var et fint sidehus til og i det hele taget en meget særlig bygning. Jeg bliver så vred


Samme hus, set oppe fra Valby Langgade


På vej hjem ad Jagtvej, som også undergår store, store forandringer – ikke altid til det bedre heller

Søndag var det en dato, der som alle andre vender tilbage, men det er også min fødselsdag. Jeg har den holdning, at man ikke kan løbe fra den alligevel, så kan man lige så godt fejre den. Og egentlig er det da bestemt også noget at fejre. Min søde veninde, ringede dagen før, og spurgte hvad jeg skulle. Jeg havde ikke nogen planer, og jeg havde forgæves forsøgt at få fat på min far og søster, og det lykkedes ikke. Da jeg rigtig gerne ville lave noget, så greb jeg da chancen, da hun sagde, at hun synes, vi skulle gå ud og spise frokost og så ville hun give. Jeg skulle så prøve at finde nogle ideer til, hvad. Halvdelen af de ellers udemærkede ideer, jeg kom op med, var enten langpokker i vold og krævede en længere tog- og gåtur. Noget jeg slet, slet ikke orkede, eller også havde de ikke åben til frokost. Men jeg ville gerne prøve noget, jeg ikke havde prøvet. Det er ligesom blevet tradition på min fødselsdag, hvis jeg skal ud. Jeg har længe haft et godt øje til Halifax Burger – ikke mindst fordi de har vegetariske muligheder. Det er jo langt fra alle burgersteder, der har det. Så sådan blev det. Min veninde har bil, så vi drog udover stepperne.

Langt henad vejen anede hun ikke, hvor hun var. Godt at jeg så gjorde og GPS’en også gjorde. Jeg har endda boet på Valby Langgade engang for mange, mange år siden, men det er en helt anden historie. Deruover kørte vi vejen som jeg i sin tid kørte ud til en gammel ven, før han flyttede udenlands, så jeg er kendt den vej rundt. I følge oplysningerne på nettet skulle det være til at holde i Skolegade. Men nu er der jo en del butikker og restauranter deromkring, så der var godt fyldt op. Men lige som vi kom, var der en, der kørte – perfekt.

Ind kom vi og satte os i en bås med vores menukort. Man sammensætter selv sin burger – et supersmart koncept. Vi valgte en Liverpool tilbehør eller hvad vi skal kalde det (min uden bacon og drueagurk), og så var der selve bøffen, hvor min selvsagt var vegetarisk og så var der fritter eller i det hele taget en kartoffel/chips etc. der skulle vælges, og så dybbelse. Hold nu op! Og noget at drikke skulle vi j o også have. Vi nåede i land og ventede faktisk ikke ret længe, så kom vores burgere. Og du kan jo selv se, hvordan min så ud. Det var super, superlækkert. Det gør jeg rigtig gerne igen og min veninde synes også det var en supergod ide. Hun havde også villet prøve længe, så det var perfekt.

Efter maden kunne vi trille helt hjem faktisk. Og jeg havde intet spist inden. Jeg ville gerne vise hende Smedestræde, hvor min far har boet sammen med sin bror, da han var ung. Så der trillede vi ned. Og der er superhyggeligt, men meget skæmmende for hele området er den rædsel de har smækket op, hvor Nordisk Film har ligget. Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor grim den er, men I kan selv se den på foto. Jeg gad godt sparke nogle byplanlæggere- og arkitekter m.m. meget, meget hårdt bagi. Nu er jeg generelt meget lidt glad for nybyggeri, men det der slår da det meste i grimhed.

Så gik vi lidt længere hen ad Valby Langgade, og havde også der et lille ærinde idet, bygningen jeg har boet i ligger der. Den er godt nok også en af de mindre pæne. Og i det hele taget, er de godt igang med at ødelægge Valby som de har ødelagt så meget andet. Hyggen skal med fandens vold og magt nedlægges, mases til ukendelighed i sterilt nybyggeri. Nej, jeg bryder mig ikke om det. Hvor der før var en hyggelig plads, hvor der om lørdagen var marked er der nu også en plads, men jeg tvivler på marked og så en megabygning, der iøvrigt går nedad Skolegade, og hvori også Halifax ligger.

Da vi havde set det, gik vi tilbage, så kørte vi hjemover. Vi kørte ad Jagtvej hjem, for den anden vej var spærret i den retning, vi skulle på Valby Langgade, som de også er ved at ødelægge med trafikforanstaltninger. Så fik vi også set det. Så kørte vi hjem til min veninde og fik en kop te og sludrede. Men vi var dælme trætte til sidst, og så kørte hun mig hjem. AFtensmad behøvede jeg ikke tænke på. Til gengæld havde jeg gaver, der skulle pakkes ud fra en af pigerne i stalden. Rigtig skønne små ting, der lige var mig.

Resten af aftenen brugte jeg på at chatte og sludre med min bror, søster og kusine i USA. De var altså den bedste gave, jeg nogensinde har fået, eller nogensinde vil få. Skal nok skrive mere om det, men lige nu er jeg så bombet i mit hoved, at jeg dårligt ved, hvad jeg selv hedder. Lidt ad gangen, men jeg er glad! En dejlig, dejlig fødselsdag.

Turbulente tider og total træthed

Jeg hænger i nødbremsen i øjeblikket. Mellem fundet af en biologisk familie og kommunikation med min biologiske bror, både på skriv og tale, en fantastisk flot, og en hård, men dejlig Derbyweekend, er jeg fuldstændig smadret. Som i fuldstændig brugt op.

Nyheden om, at jeg nu har familie i USA og endda har fantastisk kontakt til min bror derovre er overvældende i sig selv, omend på den gode måde, så tager det altså energi. Derbyweekenden som jeg selvsagt også elsker, var også hård ved mig og ville være uanset. Der er ca. 1 tons fotos, der skal ordnes, men det får altså være lige nu – jeg kan ikke! Dertil kommer, at der generelt er ting, der lige slider rigeligt på systemet, så dermed bliver det altså ikke til så meget med noget som helst.

I går fik jeg gjort lidt rent og ryddet op her. I dag har jeg været i stalden, og har nydt det, men til sidst var jeg så træt, at jeg ikke kunne hænge sammen, og jeg har også sovet i eftermiddag. Da jeg vågnede var det allerede aftensmadstid, men så var der lige kommunikation på chat med dels min veninde, som også har fået sit DNA-resultat samtidig med mig og lidt andet og så skulle der laves noget mad. Det blev der også. Nu har jeg sludret færdig, spist og vasket op og sidder her. Godt brugt op igen.

Nogen ville måske sige, at jeg kunne undlade, at tage i stalden! Og ja det kunne jeg, men det er noget af det, der giver mig størst glæde her i dagligdagen og jeg elsker at komme derned. Men i de her dage, burde jeg ret beset nok være blevet hjemme. Til gengæld har jeg nydt hestetutterne i dag og på trods af træthed været til god nytte. Og det er ikke at foragte.

Foto er fra min tur til Inderhavnsbroen, hvor jeg jo kom forbi nogle gader i centrum på vejen. Her er det Herluf Trollesgade. Der er noget helt særligt over sådanne nogle gamle ejendomme. Jeg og nye ejendomme bliver aldrig rigtig gode venner – sådan er det. Gammeldags er jeg!

Nu vil jeg gå i seng, og så må vi se, hvornår jeg får noget energi. Meningen var, at jeg skulle have haft lidt gæster her i weekenden, men det kommer nok til at vente også. Som en medblogger og god veninde, var inde på – det er ikke alt, der skinner, der er guld og ikke alt der bliver fortalt på bloggen her. Omend mine reaktioner ikke er helt så voldsomme som hendes, så kan I roligt regne med, at hver eneste aktivitet koster! Bare lige til orientering, uden iøvrigt at gå i detaljer. Jeg prøver ikke at lade mit helbred deffinere mig, men jeg har det, eller mangel på samme og det mærker jeg hver eneste time, hver dag.

Endelig – Inderhavnsbroen

Det var endelig tørvejr og man anede endda blå himmel og sol indimellem. Der måtte ske noget. Nu var den her bro jo endelig åbnet, og jeg tænkte, at den ville jeg så ind og se. Hvor meget jeg end elsker at fotografere/og samvær med hestene, så nyder jeg altså også, at lave noget andet engang imellem.

Først havde jeg lige lidt gaveindkøb, jeg skulle have ordnet. Det blev gjort i Waterfront Shopping Center (men iøvrigt nok det mindst vellykkede shoppingcenter i mands minde). Der kan man holde i flere timer, og der lå butikken, jeg skulle bruge. Jeg fik klaret, hvad jeg skulle og kørte hjem og smed bilen.

Afsted med toget og Metroen, og så var jeg på Kongens Nytorv, hvorfra jeg så gik resten. Hvad med mit knæ? Jamen gå kan jeg sådan set sagtens, sålænge jeg ikke skal bøje det for meget. Det var mere min ene hofte, der var slidt op på vejen hjem, men det er jo en anden historie, som jeg desværre er vant til.

Skal vi ikke bare sige, at jeg ikke var den eneste, der havde fået den ide…. Og det var ikke så underligt, for vejret artede sig i den grad til det flotte Turen over broen blev mest brugt til, at tage nogle fotos af udsigten som bestemt er rigtig flot. Og så undrede man sig jo over, at den var delvist spærret og at man ikke måtte cykle på den. Det har sin forklaring i, at belægningen simpelthen skal laves om, fordi den er for glat. Der havde været nogen, der virkelig havde taget en r*vtur på den konto, fortalte en af de flinke vagter mig.

Nu jeg var der, var det jo oplagt, at tage turen videre over på Papirøen, når nu man var der og især fordi jeg intet havde spist indtil da. Jeg snusede rundt og fandt noget, jeg gerne ville spise. Jeg fandt min pung frem for at finde mit Visakort og væk var det!! Første reaktion var panik og ringen til den seneste butik jeg var i. Senere kunne jeg så godt se, at det var dumt, hvilket jeg kom i tanke om allerede, da jeg talte med dem. Jeg var jo kørt ud af P-kælderen med kortet, så det måtte være i bilen. Ved eftertanke kunne jeg også huske, noget var faldet ned, og at det sikkert var kortet.

Det efterlod mig med det problem, at finde et sted, hvor de tog mobilepay. Og det gjorde de hos Madenitaly, og jeg havde allerede haft kig på deres lækre pizzaer på vejen ind. Jeg elsker pizza, og jeg fik to forskellige slags, en med frisk tomat/ rucoola/ mozarella og en med kartoffel/rosemary/Pesto. Det er helt sikkert de bedste stykker pizza, jeg har fået nogensinde, så hermed varmt anbefalet! Og jeg skal helst sikkert prøve igen.

Nu manglede jeg noget at drikke! Ingen der tog mobilepay (underligt synes jeg, men okay…). Jeg opgav og begav mig mod byen. Lige før den famøse bro, stod der en pige og solgte flasker med vand til en 10’er og jeg havde l ige 10 kr. i min pung. Således blev jeg også reddet fra, at tørste ihjel.

Som det ses, var Nyhavn fluepapir og mange nød det endelig var blevet godt vejr, ligesom der på vandet var livlig aktivitet af tourbåde og både i alle afskygninger. Det er også med at gribe det gode vejr, når det endelig viser sig….. Vel hjemme fandt jeg selvfølgelig mit kort nøjagtigt, hvor jeg troede det var. Jeg skal huske at lægge det på plads med det samme!

Det havde været hyggeligt med lidt selskab på turen, men det må jeg have næste gang, jeg skal derud. Nu hvor det er så let at komme til Papirøen må jeg derud lidt oftere. Jeg har nemlig en, jeg skal besøge derude, men hun var der ikke i går ihvertfald. Så nu må jeg lige have styr på nøjatige tider.

Hornbæk – da jeg endelig fandt det

Som jeg skrev i går, tog jeg et smut til Hornbæk. Det var alt i alt et sted, en dårlig ide og hvorfor det, skal jeg vende tilbage til.

Lad mig fortælle lidt om turen derop. Jeg kørte uden GPS. Det plejer jeg ellers ikke, men jeg havde begrænset med strøm på min telefon. Det var så en fejl mere, jeg lavede den dag, eller det snød mig rettere sagt. Nå, men eftersom jeg dog har en ide om, hvor Hornbæk ligger, så tænkte jeg, at det ikke kunne gå helt galt.

Det endte heller ikke helt galt, men jeg kom på et tidspunkt til et skilt, hvor der stod “Hornbæk 9 km” og så kørte jeg jo bare. Nu er km-tælleren på bilen ikke den optimale, så jeg kiggede ikke lige, hvor langt, jeg havde kørt og når så et T-kryds. Til højre, står centrum og til venstre mod Gilleleje. Hm, gode dyr var rådne som man siger Centrum af hvad og hvor lå Hornbæk lige i forhold til Gilleleje. Nå, jeg drejede mod Gilleleje. Det var så ikke rigtigt, for på vej i den retning møder jeg et skilt, hvor der står “Hornbæk 3 km” modsat vej af, hvad jeg kørte. Så kunne jeg jo godt regne ud, at jeg skulle have været til højre i krydset, men det er immervæk ikke tydeligt da.

Nå, men på vej retur kørte jeg lige ind på en parkeringsplads, for jeg øjnede sand og smukt vand for enden af vejen. Det var jeg glad for, at jeg gjorde, for de første første 3 fotos er derfra. Det øverste så med kig mod Gilleleje m.m, og det nederste mod Hornbæk by. Altså med andre ord, Centrum er altså Hornbæk centrum, hvor jeg så kørte ned, og tænkte, at Havnen da var til at finde. Den var pænt afskiltet, men så var næste problem at få en parkeringsplads. Ved et sandt mirakel fik jeg en og kunne gå en lille tur i byen.

Det er ikke svært at finde rundt i centrum som bestemt er til at overskue. Til gengæld er der masser af dejlige butikker at udforske og ligeledes cafeer og restauranter. Man kan altid holde sig orienteret via det gamle Hotel Trouville, som det da er lykkedes dem at ødelægge fuldstændig. Der skulle angiveligt på et tidspunkt, have været luksuslejligheder, men det projekt røg i vasken og lejlighederne var så dyre, at de ikke kunne sælges. Hvad planen er nu, kan jeg intet finde om. Synd det ikke er Hotel længere.

Jeg var meget varm til sidst, og ikke mindst træt. Så jeg måtte hellere se at køre hjem igen. Iøvrigt havde jeg en aftale senere også, så om ikke andet derfor, skulle næsen den anden vej. Iøvrigt glemte jeg at fortælle, hvad jeg opdagede på min tur på slottet. Jeg fumlede lidt med indstillingerne, og kom til at sætte kameraet på en indstilling, der slog blitzen til. Som I måske husker, så var den jo gået i udu, og jeg havde så galt været på farten for at få hjælp til at få den lavet. Nu virker den helt mirakuløst af sig selv igen. Dejligt, det er da en udgift, jeg så sparer.

Grunden til, at dette var en dårlig ide er, at jeg ved, at jeg ikke kan køre så længe. Jeg var allerede mast efter turen til Fredensborg og burde være kørt hjem der, men det gjorde jeg så ikke. Det betød, at turen hjem blev et helvede for mig, fordi jeg var så træt. Nu må jeg da for hulen snart kunne lære det. ….Men bortset fra det, så mener jeg, at man skal prøve at gribe den slags skønne dag med begge hænder, og lave noget dejligt.

Fredensborg Slot

Om slottet kort fra Visit Nordsjællands hjemmeside:

Haveanlægget er opført i 1700-tallet, i pompøs barokstil, kendt fra Versailles ved Paris. Senere blev haven delvist omlagt til en mere romantisk have med skov og søer. Haven er i de seneste år blevet ført tilbage til den oprindelige barokstil, med lange lindealléer som udgår fra slottet i stjerneform, der engang symboliserede den enevældige konges magt. De lange alléer munder ud i den idylliske Esrum sø og undervejs møder man en række nyrestaurerede historiske marmorskulpturer

Jeg tog på tur i går. For en gangs skyld, skulle der ske noget andet end heste, nu der ikke var løb. Normalt skyer jeg som pesten at lave den slags udflugter i en weekend, når hele familien “Gyldenkål” også skal, men nu var vejret helt fortryllende, og så greb jeg den med begge hænder. Ikke dælme om jeg ville sidde her bag skærmen en så flot dag. Først havde jeg egentlig tanker om noget helt andet, som faktisk også var heste. Men da jeg ikke hørte retur på det, måtte jeg jo finde på noget andet. En veninde og jeg havde for noget siden talt om Fredensborg Slot, og jeg havde faktisk ikke været der. Vi aftalte, at vi skulle derop sammen, og det skal vi bestemt stadig.

En stor del af haven er kun åben i juli, ligesom der er guidede ture indenfor, så der er masser af mere at se. Nu var det bare lige for at få en fornemmelse af det, og så gå en tur i noget af den del af parken, der er åben hele året. Og det gjorde jeg så. Man kan gå ind to veje, og jeg gik så til venstre ved is-huset. Det er Skipperallé som fører ned til bådhuset som også ses på fotos, ligesom der også er en restaurant.

Da det var set, gik jeg op og så sandstensskulpturerne i “Nordmandsdalen”, der forestiller norske og færøske bønder og fiskere. Så var jeg også ved at være noget træt. Det var meget, meget varmt. Jeg var glad for, at jeg kom så relativt tidligt, for det var tydeligt, at da jeg nåede slotspladsen var det turisttid en masse. Det havde sin forklaring fandt jeg ud af – som det ses var der gardeskifte lige der, og det fik jeg også fotos af. Jeg havde ondt af de stakler i alt det tøj og ikke mindst huerne!! Jeg fik mig en champagnebrus at køre på og så var det jeg tog en dum beslutning. Jeg kørte til Hornbæk.

Ud og spise og dagens motion

Læs resten

En fin ejendom

min tur til Nørrebro, faldt jeg over denne ejendom, som ligger Vibevej 23. Det var svært for mig, at få den i sin helhed, men i artiklen, jeg linker til i går, er der et godt billede, der viser ejendommen mere i helhed. Det viser sig nu, at jeg havde ret, da jeg sagde, den nok var fra 30’erne, omend sidst i dem nemlig 1939. Det er ikke, som jeg først troede en beboelsesejendom, men en kontor- og lager bygning. Uanset, hvad det er, er den meget særpræget, og burde bevares.

Når man slår adressen op, kommer Moskeen op, selvom den ligger længere nede ad vejen. Om denne ejendom også skal indlemmes under Moskeen ved jeg ikke, men det er godt nok synd, for godt nok forfalden bygning, men en der har stor arkitektonisk værdi. Men det er der ingen der tager hensyn til. Og så synes de, det nye, de bygger er pænere – not so! Jeg synes, det er en trist udvikling. Jeg har ikke kunnet finde noget specifikt om planerne for den, men den er i dårlig stand, så det bliver nok revet ned.

Nørrebro tur/retur

I går var jeg et smut på Nørrebro. Så kan du spørge, hvad hulen jeg ville der efter. Tjah, forstår I – mit kamera, er gået i stykker og min kamerapusher ligger altså derinde. Kameraet kan godt bruges som sådan, men blitzen er gået i stykker og det ville jeg gerne have, de lige kiggede på. De havde ved skriftelig henvendelse indikeret, at de muligvis kunne lave det ved at puste noget luft ind.

Det kunne de ikke. Så sendte de mig ned til værkstedet længere nede ad gaden, for at se, om de evt. havde et trick. Med mit sædvanlige held, havde de ikke! Det vil sige, at det kommer til at koste mig minimum 750,- kr. at få det lavet. Det har jeg ikke lige nu med ekstraskat, ekstra varmeregning, en lurende lejeforhøjelse og nyt pas i sigte, så må jeg lige “spise brød til”. Heldigvis er vi nu i den lyse tid, og jeg behøver ikke min blitz som sådan. Det skal laves, men det bliver ikke lige nu.

Samtidig havde jeg planlagt et besøg i den lokale Rema10000, og det fik jeg også gjort. På vejen tilbage, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne se den her famøse Moske på Vibevej, som jeg ikke kunne undgå at se tårnene fra, da jeg var på værkstedet. Fandt den gjorde jeg også. Jeg havde egentlig forestillet mig, den var større og at den lå mere synligt. Den ligger godt gemt et lidt sjovt sted egentlig. Grim er den ikke, men den er ikke til at undgå med sine mosaikker i stærke farver. Det er flot, men det er jo ikke særlig dansk, alt andet lige. Men nu har jeg set den, og det var det, og så tog jeg toget hjem igen.

I morgen skal I få lidt om en anden bygning, jeg mødte på vejen (bygningen ses på fotoet her før moskeen. En fra 30’erne vil jeg tro. Den er meget særpræget, og bliver formentlig revet ned, men er sådan en bygning, der efter min mening skulle bevares. Hvad sker der lige for Danmark!Øv! For tekst til fotos, hold musen over fotos.

Endelig forår og ønsker og håb

Så blev det endelig forår. Temperaturen sneg sig over lange strømper-, termoundertøj- og 5 lag tøj-nødvendighed. Dejligt! Alt springer ud nu. Bøgen og ikke mindst vores smukke, smukke tulipantræ her udenfor mit vindue.

Jeg er en sær en (I know!), men jeg kan få helt stress ved tanken om nye vinduer, stilladser og larm og ballade. Og ikke mindst kan jeg bliver rædselsslagen ved tanken om, at de måske ikke vil passe på vores træer og grønt her udenfor. Det er snart det eneste grønne lige her omkring, fordi folk fælder og gør ved, så man bliver ganske, ganske dårlig over det. Jeg kan kun sende et link til dette indlæg og håbe, at udlejer tænker over dette, når der skal stilladser m.m. op. Ligeledes håber jeg, at man har tænkt over, at udformningen og funktionen på vinduerne, bliver som den er nu, med trækkanaler i gaden, køkken og altandørene. Det er en dejlig funktion at bibeholde og meget brugt af undertegnede og af mine medbeboere, er jeg ret sikker på. Men bortset fra det, så skal det nu nok blive godt at få de nye vinduer, ikke mindst for varmeregningen. Det nye tag mærker vi nok ikke så meget til andet end udefra.

Min telefon vækkede mig klokken 6.45, og at sige jeg var frisk er nok en overdrivelse. Men lidt vand i hovedet og tanken om det gode selskab, gjorde så at jeg dog kom ud af døren. Jeg var ret flittig i dag og fik striglet og ordnet heste til den store medalje. Både Stinger, Sunday og Kicker havde jeg fornøjelsen af i dag. Der var flere, der gik tidligt, så til slut var der “kun” 3 af os tilbage. Men det blev det nu ikke mindre hyggeligt af.

På vej hjem stoppede jeg og nød foråret og fik taget lidt fotos (se Instagram @deborah_dk) af det nu udsprungne forår. Solen var der hele formiddagen, men her senere, er det blevet noget mere overskyet. Efter staldturen har jeg bare været her og hygget mig, og nu vil jeg gå ud og finde noget aftensmad.

Som lovet Grundtvigskirken

Som lovet i går, så kommer her fotos fra Grundtvigskirken, som vi besøgte efter vi havde været på Bispebjerg Kirkegaard. Det er lige på den anden side af gaden (selvfølgelig afhængig af hvilken indgang, man vælger). Som det kan læses på Kirkens hjemmeside, skal man, hvis man kun kommer for kirken, sikre sig, at der er åbent. Den er selvsagt lukket ved kirkelige hændelser, som bisættelser/begravelser og bryllup.

Jeg hørte mange mumle noget om, at kirken er den største i Skandinavien, men det kan jeg intet belæg finde for nogen steder. til gengæld står der om Vestorglet, som også ses herover:

Vestorgelet, er fra 1965. Det er tegnet af Esben Klint og bygget af Marcussen og Søn. Det har 55 stemmer, fire manualer og pedal. Baspiben til venstre er Skandinaviens største facadepibe. Den er over 11 m lang (32 fod) og vejer 425 kg.

Så det er muligvis det, der er blevet misforstået. Ikke at det er en lille kirke, som det også fremgår meget tydeligt. Meget flot, men personligt foretrækker jeg noget langt mere gammeldags og traditionelt. F.eks. Berlinerdom, som godt nok er en katedral, men bare for at illustere stilen. Ikke at der er meget så overdådigt i Danmark (så vidt jeg ved).

Jeg kan så nu ved gennemgang af mine fotos se, at jeg aldrig har fået vist en mængde gode fotos fra en tidligere tur derud til Kirkegården. Et af mange hængepartier. Jeg tror, jeg må leve med, at være kronisk bagud. Men mon ikke, jeg bliver nødt til at gå systematisk til værks. Jeg tror det, og jeg har også været igang før. Jeg bliver bare afbrudt så ofte…..vejen til helvede og alt det her, men jeg prøver. Foreløbig håber jeg, at I nyder disse og dem fra i går. Og det er ikke kirkegårdsfotos, der mangler – se selv.