En fin ejendom

min tur til Nørrebro, faldt jeg over denne ejendom, som ligger Vibevej 23. Det var svært for mig, at få den i sin helhed, men i artiklen, jeg linker til i går, er der et godt billede, der viser ejendommen mere i helhed. Det viser sig nu, at jeg havde ret, da jeg sagde, den nok var fra 30’erne, omend sidst i dem nemlig 1939. Det er ikke, som jeg først troede en beboelsesejendom, men en kontor- og lager bygning. Uanset, hvad det er, er den meget særpræget, og burde bevares.

Når man slår adressen op, kommer Moskeen op, selvom den ligger længere nede ad vejen. Om denne ejendom også skal indlemmes under Moskeen ved jeg ikke, men det er godt nok synd, for godt nok forfalden bygning, men en der har stor arkitektonisk værdi. Men det er der ingen der tager hensyn til. Og så synes de, det nye, de bygger er pænere – not so! Jeg synes, det er en trist udvikling. Jeg har ikke kunnet finde noget specifikt om planerne for den, men den er i dårlig stand, så det bliver nok revet ned.

Nørrebro tur/retur

I går var jeg et smut på Nørrebro. Så kan du spørge, hvad hulen jeg ville der efter. Tjah, forstår I – mit kamera, er gået i stykker og min kamerapusher ligger altså derinde. Kameraet kan godt bruges som sådan, men blitzen er gået i stykker og det ville jeg gerne have, de lige kiggede på. De havde ved skriftelig henvendelse indikeret, at de muligvis kunne lave det ved at puste noget luft ind.

Det kunne de ikke. Så sendte de mig ned til værkstedet længere nede ad gaden, for at se, om de evt. havde et trick. Med mit sædvanlige held, havde de ikke! Det vil sige, at det kommer til at koste mig minimum 750,- kr. at få det lavet. Det har jeg ikke lige nu med ekstraskat, ekstra varmeregning, en lurende lejeforhøjelse og nyt pas i sigte, så må jeg lige “spise brød til”. Heldigvis er vi nu i den lyse tid, og jeg behøver ikke min blitz som sådan. Det skal laves, men det bliver ikke lige nu.

Samtidig havde jeg planlagt et besøg i den lokale Rema10000, og det fik jeg også gjort. På vejen tilbage, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne se den her famøse Moske på Vibevej, som jeg ikke kunne undgå at se tårnene fra, da jeg var på værkstedet. Fandt den gjorde jeg også. Jeg havde egentlig forestillet mig, den var større og at den lå mere synligt. Den ligger godt gemt et lidt sjovt sted egentlig. Grim er den ikke, men den er ikke til at undgå med sine mosaikker i stærke farver. Det er flot, men det er jo ikke særlig dansk, alt andet lige. Men nu har jeg set den, og det var det, og så tog jeg toget hjem igen.

I morgen skal I få lidt om en anden bygning, jeg mødte på vejen (bygningen ses på fotoet her før moskeen. En fra 30’erne vil jeg tro. Den er meget særpræget, og bliver formentlig revet ned, men er sådan en bygning, der efter min mening skulle bevares. Hvad sker der lige for Danmark!Øv! For tekst til fotos, hold musen over fotos.

Endelig forår og ønsker og håb

Så blev det endelig forår. Temperaturen sneg sig over lange strømper-, termoundertøj- og 5 lag tøj-nødvendighed. Dejligt! Alt springer ud nu. Bøgen og ikke mindst vores smukke, smukke tulipantræ her udenfor mit vindue.

Jeg er en sær en (I know!), men jeg kan få helt stress ved tanken om nye vinduer, stilladser og larm og ballade. Og ikke mindst kan jeg bliver rædselsslagen ved tanken om, at de måske ikke vil passe på vores træer og grønt her udenfor. Det er snart det eneste grønne lige her omkring, fordi folk fælder og gør ved, så man bliver ganske, ganske dårlig over det. Jeg kan kun sende et link til dette indlæg og håbe, at udlejer tænker over dette, når der skal stilladser m.m. op. Ligeledes håber jeg, at man har tænkt over, at udformningen og funktionen på vinduerne, bliver som den er nu, med trækkanaler i gaden, køkken og altandørene. Det er en dejlig funktion at bibeholde og meget brugt af undertegnede og af mine medbeboere, er jeg ret sikker på. Men bortset fra det, så skal det nu nok blive godt at få de nye vinduer, ikke mindst for varmeregningen. Det nye tag mærker vi nok ikke så meget til andet end udefra.

Min telefon vækkede mig klokken 6.45, og at sige jeg var frisk er nok en overdrivelse. Men lidt vand i hovedet og tanken om det gode selskab, gjorde så at jeg dog kom ud af døren. Jeg var ret flittig i dag og fik striglet og ordnet heste til den store medalje. Både Stinger, Sunday og Kicker havde jeg fornøjelsen af i dag. Der var flere, der gik tidligt, så til slut var der “kun” 3 af os tilbage. Men det blev det nu ikke mindre hyggeligt af.

På vej hjem stoppede jeg og nød foråret og fik taget lidt fotos (se Instagram @deborah_dk) af det nu udsprungne forår. Solen var der hele formiddagen, men her senere, er det blevet noget mere overskyet. Efter staldturen har jeg bare været her og hygget mig, og nu vil jeg gå ud og finde noget aftensmad.

Som lovet Grundtvigskirken

Som lovet i går, så kommer her fotos fra Grundtvigskirken, som vi besøgte efter vi havde været på Bispebjerg Kirkegaard. Det er lige på den anden side af gaden (selvfølgelig afhængig af hvilken indgang, man vælger). Som det kan læses på Kirkens hjemmeside, skal man, hvis man kun kommer for kirken, sikre sig, at der er åbent. Den er selvsagt lukket ved kirkelige hændelser, som bisættelser/begravelser og bryllup.

Jeg hørte mange mumle noget om, at kirken er den største i Skandinavien, men det kan jeg intet belæg finde for nogen steder. til gengæld står der om Vestorglet, som også ses herover:

Vestorgelet, er fra 1965. Det er tegnet af Esben Klint og bygget af Marcussen og Søn. Det har 55 stemmer, fire manualer og pedal. Baspiben til venstre er Skandinaviens største facadepibe. Den er over 11 m lang (32 fod) og vejer 425 kg.

Så det er muligvis det, der er blevet misforstået. Ikke at det er en lille kirke, som det også fremgår meget tydeligt. Meget flot, men personligt foretrækker jeg noget langt mere gammeldags og traditionelt. F.eks. Berlinerdom, som godt nok er en katedral, men bare for at illustere stilen. Ikke at der er meget så overdådigt i Danmark (så vidt jeg ved).

Jeg kan så nu ved gennemgang af mine fotos se, at jeg aldrig har fået vist en mængde gode fotos fra en tidligere tur derud til Kirkegården. Et af mange hængepartier. Jeg tror, jeg må leve med, at være kronisk bagud. Men mon ikke, jeg bliver nødt til at gå systematisk til værks. Jeg tror det, og jeg har også været igang før. Jeg bliver bare afbrudt så ofte…..vejen til helvede og alt det her, men jeg prøver. Foreløbig håber jeg, at I nyder disse og dem fra i går. Og det er ikke kirkegårdsfotos, der mangler – se selv.

Så blev det også min tur – Kirsebærtræerne på Bispebjerg

Efter at have ligget noget brak i går, meget af dagen, var det jeg bemærkelsesværdigt frisk, da jeg vågnede klokken 9! Jeg havde allerede puslet med tanken om en udflugt i går. Det var tydeligt, at hvis vejret holdt de kolde, blæsende og ikke mindst hagl- og regnfulde takter, så var det ved at være sidste udkald, hvis jeg skulle se de her famøse kirsebærtræer. Og det havde jeg ligesom sat mig i hovedet, jeg ville. Så uanset ville jeg derud i dag.

Som det desværre ofte sker, så havde jeg en gammel, gammel aftale om en gåtur med en veninde, så jeg gav sendte en sms og håbede, at hun var frisk. Det var hun heldigvis. Så afsted kom vi, og som det ses, så var vi ikke de eneste, der havde fået den idé. Der var turister, veninder på fototur (som os), selfie-folket og mange andre. Til gengæld, har jeg set fotos, hvor der har været helt stoppet af mennesker, og så slemt var det heldigvis ikke. Bagefter gik vi en runde og fik kigget på mange fine gravsteder og vendt livet og døden også.

Det var en en dejlig tur, som jeg klart kan anbefale. Dog vil jeg sige så meget, at skal du se kirsebærtræerne, skal det nok være i dag, da de har lovet nedbør og ret dårligt vejr. De er på sidsten, så……Der gik heller ikke mange nano-sekunder efter jeg kom hjem før det sneede her. Lige nu er solen her heldigvis.

Bagefter gik vi en tur over i Bispebjerg Kirke Grundtvigskirken, nu var vi der ligesom, men de fotos har du så tilgode.

Små rum

Det er blevet meget moderne at downsize. Det er inspirerende at se, hvad andre kan på meget lidt plads. Man kan ikke sige, jeg har meget lidt plads, selvom jeg nogengange ikke føler, jeg har nok plads. Men jeg kan jo se, at dem med meget, meget mindre plads kan finde ud af det, og så kan jeg også. Det handler bare om at arrangere sig.

Jeg nævnte nyeligen min tidligere lejlighed, og at den var for lille. Jeg er sikker på, at jeg nu om stunder ville have været meget, meget bedre til at udnytte pladsen, end jeg var dengang og langt mere kreativ. Men det overblik havde jeg altså ikke dengang. Nu vil jeg til gengæld finde inspirationer til at få det bedste ud af den plads jeg har og til at downsize mængderne af ting og sager, jeg ikke behøver. Inspiration er altid godt. Wow ville gerne have besøg af Nate Berkus (se video nedenfor)!!

Der er mere inspiration her:

SpaceTV på Youtube

Decorating Small Spaces on Youtube

Nate Berkus’ Small-Space Miracle | The Oprah Winfrey -Youtube

The 25 Best Small Space Living Tips and Inspiration

29 Sneaky Tips For Small Space Living

Get charmed by this woman’s self-built 150 sq. ft. home (Video)

Østerbro tur/retur i strid storm

Øster Farimagsgade

Classensgade

Forårsbebudere hos blomsterhandlen på Østerbrogade

Willemoesgade

Man skal huske at kigge op, flotte detaljer på en bygning på Rosenvængets Allé

Rosenvængets Allé

Ryesgade

Trianglen

Østerbrogade

Nordre Frihavnsgade

A.L. Drewsens Vej

Jeg havde et lidt kedeligt ærinde i dag på Østerbro. Det var en scanning, og det kan man altså også om søndagen nu. Jeg tænker sgu, det er i overkanten, men nu tilbuddet var der, ville jeg da ikke sige nej. Når man går og er lidt urolig for, hvad det mon kan være, så er det jo rart at få det overstået. Så den vej fint nok.

Inden havde jeg debatteret lidt med mig selv, hvorvidt jeg skulle tage bilen eller toget. Efter at have konstateret, at mit togkort duer endnu, så besluttede jeg, at eftersom shopping er den nye søndagsfornøjelse, måtte jeg hellere tage toget, og uanset, er der jo flere beboere hjemme, så….Og det viste sig hurtigt, at være en yderst klog beslutning.

Jeg greb min cykel og mit kamera, og drog afsted i god tid. Jeg elsker de mange smukke ejendomme på Østerbro, og det gør det altid lidt sjovere, når jeg kan fotografere lidt. Egentlig havde jeg håbet, at fotografere Sortedamssøen, men den er helt ødelagt af, hvad jeg formoder er noget Metrobyggeri. Tænk de vil være det bekendt. Nå, men sådan er det. Altså måtte jeg “nøjes” med de fine gader og bygninger.

Meget forandre sig i disse år, og meget langt fra altid for det bedre (ad Metrobyggerier bl.a.). Der hvor Halifax nu ligger, lå en meget, meget smuk Handelsbanken i sin tid. Det var i noget der ligner 30-40 år min fars bank. Far havde også engang forretning på Østerbro, og derfor, han havde bank der så længe. Han var jo ikke typen, der sådan skiftede, hverken det ene eller det andet. Det kunne han så med fordel have gjort i flere tilfælde. Da de i den grad behandlede ham dårligt til trods for hans lange troskab, fik selv han nok og skiftede. Det siger ikke så lidt. Far havde forretning i Willemoesgade, hvorfor jeg også var der forbi. Dermed tilbragte jeg også meget tid der, da jeg var barn. Jeg har faktisk en overgang boet på en sidegade til Nordre Frihavnsgade. Og selvom jeg synes, det er et dejligt område, var det alt for meget by til mig, og jeg følte mig aldrig hjemme der. Men jeg holder af at komme på besøg derinde.

Doktoren var kvinde og helt uhyrligt smuk, og meget sød og venlig. Intet at klage på, og da hun samtidig kunne fortælle, at hun intet kunne finde af unormaler på mig, kunne jeg jo kun være godt tilfreds. De smerter jeg har oplevet, må så skyldes noget andet og kan faktisk have sin rod i de to store antibiotikakure, jeg har fået. Det stemmer så overens med, at det startede der. Nu må jeg så tale med lægen, hvad jeg skal gøre. Først og fremmeste skulle jeg drikke meget mere, sagde hun og prøve at få skyllet ud. Så nu må jeg bestille tid til den søde læge og få en snak – og det er jo altid godt, at have en undskyldning for!

Efterfølgende tog jeg så en anden rute hjem og gik ad Nordre Frihavnsgade. Også en dejlig gade, med masser af små butikker, cafeer og flere dejlige ejendomme. Jeg var en tur i Brugsen (en kæmpe en) og hos Lagkagehuset for rugbrød, og så til Nordhavn station. Så må jeg indrømme, jeg var godt og vel brugt efter den tur. Ikke mindst mit hoved har det svært med sådan en blæst (læs: storm). Da jeg kom hjem prøvede jeg nogle nye burgere, jeg købte på vejen hos Urtehuset, hvor jeg faktisk var lige inden, jeg vendte næsten mod Ndr. Frihavnsgade. De er gode, rigtig gode og jeg tror ikke heller vanlige kyllingeburgerspisere ville savne noget. Jeg køber dem helt sikkert igen.

Nu har jeg så siddet her og skal nu ud og lave en salat fra en kogebog, jeg købte på min tur til London fra Food For Thought. Det fortæller jeg mere om en anden dag. God aften til jer.

En uventet gåtur og de sidste farver

>

Jeg sov længe i dag. Rigtig længe! At vågne klokken 11 her, er noget, der hører til absolut sjældenhederne, men jeg er altså heller ikke helt frisk i øjeblikket. Jeg satte mig med noget kaffe og morgenmad ved computeren og så lidt fjernsyn også, og glemte alt om min telefon. Den er på lydløs om natten. Først sent så jeg en besked fra min søster om, at min far formentlig ville blive indlagt. Dog kun til opfyldning af blod. Den bliver desværre tilbagevendende, men sålænge det ikke er mere, må vi være glade. Men nu er han er der, tænker jeg, de lige tjekker op på diverse.

Af samme grund smed jeg, hvad jeg havde i hænderne og drog afsted for at hente bilen. Jeg ville helst ikke have min cykel stående nede hos far, så jeg gik derned. Der er faktisk meget længere end jeg troede. hele 3,58 km! Så handlede jeg ind og kørte hjem.

Selv skal jeg også i Sundhedsvæsenets kløer i morgen. Dog ganske frivilligt og rutinemæssigt. Den regelmæssige mamografi skal overstås. Og så håber jeg den fornemmelse af ikke at være helt på toppen fortager sig til i morgen.

Farverig søndag

Siden jeg var der sidst og se slottet indeni, var planen, at jeg skulle op og se parken (eller noget af den). Det havde jeg så bestemt, skulle være, når efterårsfarverne kom frem. Det må man jo så sige, de er nu. Ved lidt debatteren med mig selv, nåede jeg frem til, at hvis jeg skulle nå det inden alle farver og blade var væk, og mens vejret var godt, var det vist i dag. Så jeg tog afsted.

Dog blev jeg noget betænkelig, da jeg nåede Hellerup St., hvor det begyndte at dryppe, blæse op og i det hele taget tegnede det ikke godt. Men når jeg kiggede nordover, så det lysere ud og jeg tænkte, at jeg var nødt til at prøve og håbe det bedste, og som det ses – det betalte sig.

Vel hjemme har jeg lyttet en lydbog, jeg begyndte på i går som faktisk er god. Den var også i ørerne i toget og så har jeg ordnet fotos. Jeg har jo både fra i går og i dag. Nu hedder det stald i morgen og så er de næste dage helliget projekterne og andre gøremål. Og selvfølgelig også afslapning, ellers hænger det ikke sammen, sådan er det.

Hængepartier, helbred & weekend

Det slæber af som man siger, her hos mig. Ikke at jeg er under dynen som sådan grundet helbredet, men jeg har været på antibiotika nu i 10 dage ca. og skal stadig været nogle dage endnu. Som vides har jeg ikke for mange kræfter i forvejen, så at tilsætte trætheden fra indtagelse af antibiotikaen, er altså lige lovlig meget.

Hængepartier har jeg, så jeg kan sælge ud af dem, og jeg har har oveni også haft rigeligt at se til på det seneste. Noget min egen skyld og noget påført mig af udefrakommende ting. På den gode side, har bilen været til syn og gled lige igennem, dog efter den havde fået nye bremseskiver- og klodser, men det er ikke andet end, hvad man skal forvente. Derudover var der intet at bemærke.

Ellers har jeg slæbt mig i stalden og prøvet at være lidt til gavn, hvilket så er lykkedes i større eller mindre grad – i går slet ikke stort set, og jeg måtte gå hjem til sidst, så træt var jeg. Når jeg så har været dernede, er der ikke et gram energi tilbage, og jeg går oftest ud på sofaen. Talte jeg noget om nogle hængepartier? Ja, det gjorde jeg, og som det går, så er der lige nøjatigt intet sket. Hverken her på computeren, hvor jeg også gerne vil en masse eller herhjemme, hvor jeg har ting, som har skullet laves siden før jeg tog til London. Men som I nok husker, kom jeg ligesom hjem til en far, der har været syg hele sommeren. Heldigvis er han glad og stabil nu.

Nu er det endelig lykkedes mig at få skrevet lidt her og også herovre. Det er da første gang i længere tid, at jeg har formået begge.

Vejret er blevet til efterår, og det er koldt nu. Jeg har frosset med anstand i dag, og varmen kom på også herinde i “kontoret”. Fotoet er ikke fra i år, for så langt er vi ikke helt endnu. Det er fra Dyrehaven og fra slutningen af oktober sidste år.

For nu vil jeg ønske jer rigtig god weekend. Min kommer til at foregå på banen i morgen, hvor verdens bedste Kicker skal løbe, og det vil jeg jo ihvertfald ikke gå glip af. Måske ses vi?