Weekendvibes

Normalt skriver jeg mere, end jeg har gjort på det seneste. Jeg plejer også at være mere motiveret, end jeg har været senest. Og så kan du spørger – bliver det ved, alt det, du (for nu at blive i jargonen) “hænger med mulen” over. Og til det, kan jeg kun sige, at det gør det. Det er desværre ikke noget, der bare lige sådan går over. Desværre. Noget lettere at leve med end andet.

Der sker for meget, og jeg kan ikke rigtig følge med. Og de ting, der var store lyspunkter, forsvinder i stor hast. Heldigvis kommer der nogen nye. En af dem, er som jeg nævnte, at jeg har en hest, jeg har fået lov at skridte en tur i skoven på en gang om ugen. Det er en stor glæde. Det ville det være i det hele taget, men fordi, det er en hest, jeg holder meget af og altid har gjort, er det jo en endnu større glæde. Det skal jeg igen imorgen.

Lørdag var jeg til løb og fotograferede som vanligt. Det er også en ting, der skal laves om på, og også bliver. Men hvordan har jeg ikke helt besluttet endnu. For glæden og motivationen, er også væk der. Jeg samler bare til huse og ingen når at få glæde af fotos, for jeg kan ikke følge med. Så nu må jeg hive stikket og få styr på de fotos, jeg har liggende og så tror jeg simpelthen, at jeg stopper, og så koncentrere mig om andre ting. Det tager alt for meget tid, som går fra alt andet. I princippet kunne jeg ordne fotos døgnet rundt, og det har jeg ikke kræfter til, og jeg ville være bagud alligevel. Slut nu! Nu må vi se, men lige nu er det sådan, jeg har det. Så må vi se, hvor langt jeg er, når vinteren er slut.

Jeg har 2 andre blogs, jeg også gerne vil gøre ordentligt, og det må være der energien skal hen, udover, at jeg gerne vil male også og prøve at komme i form. Og lad os bare være realistiske. det kommer jeg ikke ved at sidde bag computeren. Ligesom det ingen hemmelighed er, at jeg elsker at lave mad. Og med et begrænset antal skeer til min rådighed, så hælder jeg ikke bare mere oveni. Jeg er nødt til at hælde noget af gryden, for ellers flyder den over.

Jeg er nødt til at skrue på noget, og det bliver nødvendigt, at skrue der, for det er en årsag til stress og dårlig samvittighed, at jeg ikke når mere. Og det gider jeg ikke. Så på mange måder bliver 2019 et omvæltningens år for mig. Det lader til på alle andre områder, end lige der, hvor jeg ønsker det, men sådan er der så meget. Nu vil jeg ønske jer en god uge, og så vender jeg frygteligt tilbage.

Inden forsinket fødselsdagsfejring og lidt om alting

Det har været en travl tid på det seneste. Jeg har to muligheder, jeg kan sætte mig i et hjørne og være depressiv og ked af det eller prøve at abstrahere, og få det bedste ud af hver dag på trods. Det sidste kan klart bedre betale sig. Ingen får noget ud af det første, selvom det ligger lige for indimellem.

Altså har jeg holdt mig beskæftiget. Stalden tager jo heldigvis meget tid stadig. Nu er det officielt, og således kan jeg også her afsløre, at “min” træner holder op med sæssonslut. Det oveni andre ting, er med til, at jeg langt fra er jublende. Det er selvsagt langt mindre alvorligt for mig, end mange andre, og ingen katastrofe som sådan. Men stadig underligt, når man har været der i 11 år. Jeg håber, det bliver okay med tingene i nye former. Dem der kender mig, ved at jeg ikke er glad for forandringer, inden de sker og det altid tager mig noget tid at vænne mig til tanken. Men så plejer det også at gå udemærket. Så det gør det formentlig også nu.

Torsdag fik jeg besøg af mine små venner. Det er også lidt siden, de har været her. De skulle så blive til lørdag, og det passede mig fint. Det kunne lige gå op, at jeg havde dem og gik og forbedredte mig på gæster lørdag aften. Jeg havde en forsinket fødselsdagsmiddag, jeg skulle have afholdt med to veninder. Det blev meget vellykket og vi fik Squash/tomattærte med Misostegte kartofler og kikærter og en grøn salat til. Og til dessert fik vi gulerodskage og kaffe. Gæsterne var meget glade for maden og jeg synes også det smagte rigtig dejligt. Især var jeg meget stolt af min egen gulerodskage, som var et projekt, jeg har villet kaste mig over længe. Det blev SÅ vellykket. Opskriften kommer er her. Al maden var vegansk selvfølgelig.

Fotos er fra min og hundenes morgentur fredag morgen/formiddag. Dejligt at have dem på besøg. Det nyder jeg altid meget. Som nogen har set, så har jeg også genoptaget en anden aktivitet – jeg har været ude og ride. Formentlig bliver det et fast indslag ihvertfald en gang om ugen, og jeg er jublende over muligheden og ikke mindst hesten, jeg får lov at ride på. Jeg kender ham, for han er ex-galophest, og dengang var jeg også meget glad for ham. Så det er en stor glæde, at få lov at nyde ham på denne måde nu.

Helbred og hængepartier

Foto ovenfor er fra forleden, hvor jeg var til scanning på Caprio Privathospital i Hellerup Havnefront. Det har jeg været flere gange nu, og føler, jeg har klippekort derned til efterhånden. Men de er vældig flinke, så intet om det, men jeg må sige, at jeg er noget træt af at rende om mit helbred.

For at føje spot til skade, har jeg fået endnu en helt akut ting oveni. Jeg håber, det er som jeg tænker, for ellers er der grund til bekymring. Men det må vise sig i morgen, hvor jeg får resultat af en test.

Grundet alt det her renderi, og at jeg bare ikke har det godt, hænger jeg noget i bremsen og har ikke fået lagt ellers fine fotos fra Havnefronten op, for der er hestefotos også (også der er jeg bagud), men det kan ikke være anderledes lige nu. I morgen er jeg på farten igen – heldigvis ikke helbredsmæssigt dennegang, men det betyder jo så, at det igen bliver begrænset, hvad jeg får lavet her og med fotos. Jeg har også stadig hængepartier her.

Men det gode vejr skal også nydes, mens det er her, så ….Lige nu vil jeg bare gerne have det bedre, og have nogle svar på alt det helbredshalløj, for nu synes jeg, det begynder at slide lidt på mig.

Nu vil jeg sove, og få en god nats søvn, det har ihvertfald aldrig skadet.

G.N. Brandt’s Have, Charlottenlund

Jeg var til løb, og efter løb kom jeg forbi G.N. Grandt’s Have. Det gør jeg ofte, men det er ikke så tit, jeg kigger ind. Det gjorde jeg forleden. Også fordi det er den mest frugtbare årstid, og jeg tænkte, der garanteret var noget at fotografere. Det der første “fangede” mig var syrenerne. Jeg elsker syrenerne, og selvfølgelig ikke mindst duften. Det er om at nyde dem, mens de er her.

Man kan faktisk lave syrensaft. Det var jeg ikke klar over, men det bliver ikke i år. Men det ser dejligt forfriskende ud. Næste år.

Haven er ganske overkommelig størrelse og hurtigt overset, men et dejligt sted at sidde og nyde sin mad eller bare lige et pust på dagen. Det var der tydeligt nogen, der havde gjort og “glemt” at rydde op! Det må da være det mindste.

Så det du ser på fotos er haven stort set, lige bortset fra indgangsstien, som er temmelig tætbevokset og ikke så let at fotografere. Et dejligt sted, med fine vækster. Du kan se alle fotos herovre senere.

Shoppingterapi

Jeg har shoppet som en slags terapi! Det sker af og til – ja også for mig, men det er som regel ting jeg “mangler”. Ikke sådan, at jeg ikke har nogen sko, men vi ved allesammen, at intet er lavet til at holde længe i denne verden længere. Så godt nok har jeg 3 andre par Skechers sko, men det ene (neutrale) par, er ved at gå sig en tur, og så så jeg de her på tilbud. Jeg kan godt lide, noget der er lidt anderledes, og det er de her da.

Og de var på tilbud. Helt nøjagtigt over 200 kr. billigere end normalt. Man kan sagtens købe online hos Ordrup Sko, men jeg er færdig med at købe online. Dels snyder fotos ofte og dels vil jeg gerne prøve skoene. Det gælder især nu, hvor jeg har fået indlæggene. Oveni fik jeg igen gode råd og rådgivning dernede og det får man jo heller ikke online. Som sagt så ofte før, hvis man vil beholde sine lokale butikker, skal man også bruge dem.

Så jeg kørte ned til butikken og prøvede det eneste par, der var tilbage i str. 38. Og de kom med hjem, så nu har jeg fået nye sko. Om det har hjulpet på humøret – nej desværre ikke, men skade gør det bestemt heller ikke.

Et par dage med hundeture

Siden i går, har jeg haft besøg af mine to små firbenede venner. Det er simpelthen så hyggeligt og jeg elsker at have dem. Sålænge det ikke er for længe ad gangen. Men et par dage er fint, og rigtig hyggeligt. Og så ser jeg også deres mor, når hun kommer og henter henter og bringer dem.

En sidegevinst, er de gode gåture jeg kommer på, når jeg har dem. I dag har vi gået 8,1 km. Men det er jo også lidt sjovere, når vejret er sådan her. Sol og blå himmel. Det svinger dog meget, for bedst som man tror, det bliver dejligt vejr, så kommer der skyer og så er det altå ikke varmt. I morges var det 6 grader.

Jeg forlod de små venner et par timer, for jeg havde lovet at hjælpe min staldveninde med at ordne man på “hendes” hest, der skal starte på lørdag, hvor vi har storløbsdag. Så må man jo prøve at se ordentlig ud. Og det lykkedes og han fik også et dejligt bad. Det var hyggeligt. Vi var kun os til sidst og kunne få en dejlig sludder samtidig.

På vejen hjem var jeg forbi Irma og så hjem til hundene og vi var ude og gå vores lange tur. Som det ses har vi været vidt omkring de her dage, og jeg har endelig fået fotograferet noget andet end heste. Dem får jeg til gengæld fotograferet rigeligt på lørdag, hvor der som sagt er storløb. Som I ser, er der masser af motiver ude i det lysegrønne forår.

I morgen skulle jeg have været på tur, men det kommer jeg en anden gang. Logistikken gik i udu, men der bliver masser af muligheder for samme tur. Jeg er blevet inviteret ud af en veninde, har planglagt en udflugt med en anden og på mandag skal jeg også på tur med en 3. veninde. Det er dog at forene det nyttige med det behagelige, for jeg skal til undersøgelse på hospitalet. Vi må se, om de kan finde ud af noget. Jeg ved snart ikke, om jeg skal håbe på det eller ej.

Nu kunne jeg tage i stalden i morgen, men jeg tror, jeg tjener mig selv bedst ved at blive her og få lavet noget her, og samle kræfter. Lørdag bliver en lang dag, og jeg har brugt masser af energi i dag. Oveni hænger jeg lidt i bremsen sådan rent følelsesmæssigt, så jeg skal passe på mig selv også den vej rundt. Jeg håber, I får en dejlig weekend.

Gåtur med lidt for spændende indslag

Dagen i går blev langt fra “standard”. Og på nogle punkter vil jeg sige, det var godt det samme, at visse elementer ikke er standard, men heldigvis var der også rigtig fine indslag.

Jeg startede med at sove længe og stå op og få noget et bad og noget at spise, hvorefter, jeg så væddeløb fra Jägersro, hvor vi havde en hest til start. Han fik en meget fin 3. plads. Så langt så godt.

Senere havde jeg lovet min veninde, at vi skulle på et lille projekt, og til det skulle jeg bruge nogle redskaber, jeg har i stalden og dem skulle jeg hente inden hun kom. Vejret var så fint, at jeg tænkte, at jeg ville spadsere. Dels var det totalt sommervejr og dels har jeg godt af motionen. Som sagt så gjort, jeg begav mig afsted. Lige før stalden stødte jeg på en gammel hesteveninde, og fik en sludder. Længe siden, jeg har set hende, så det var rigtig hyggeligt. Dejligt at se hende.

Ad det her vejr, så fik jeg det alt, alt for varmt og måtte have ihvertfald den fleece af, jeg havde på, så jeg stoppede og tog den af og tog min jakke over armen, mens fleecen kom rundt om livet. Jeg nåede stalden og skulle bruge mine nøgler. Væk var de!!! Jeg blev meget bleg om næsten ved usigten til ingen nøgler og så i ånden for mig, hvad hulen jeg skulle stille op, fandt jeg dem ikke. Jeg prøvede at trække vejret dybt og tænke mig om. Og kom frem til, at enten sad de i døren eller også var jeg ret sikker på, at det eneste sted, jeg kunne have tabt dem, var da jeg tog fleecen af. Jeg ville ellers være blevet lidt længere. Vores hest, jockey og trækkeren var lige landet fra Jägersro, men jeg skulle jo også være der når min veninde kom, så hjemover med mig, nøjatigt samme vej jeg var kommet.

Det første lange stykke var der ingen nøgler, men jeg mødte en gammel galopbekendt på banen, og hastede så videre. Og ganske som ventet, var nøglerne nøjatigt hvor jeg troede og nogen havde været sød og hænge dem på hækken. At sige jeg var lettet foreslår slet, slet ikke. Aldrig har jeg været så glad for at se et bundt nøgler, og jeg har lært af det. Jeg havde ikke lukket min lomme som jeg plejer netop for at undgå det. Det var fordi, jeg havde puttet en pose i lommen til de ting, jeg skulle hente i stalden. Anyway, det gør jeg aldrig mere, og hvis så, så kommer de omkring halsen for de er i en snor til det samme. Pyh!!

Projektet var, at min veninde gerne ville have hjælp til at få rykket man på en hest og det ville jeg bestemt gerne gøre for hende. Så vi kørte afsted til Mattssons Rideklub, og tog et før foto. Først håbede min veninde, at han kunne stå udenfor og få det gjort, men det viste sig meget hurtigt, at det ikke gik og så gik vi indenfor, og fik det ordnet. Som det ses, var hans man pæn lang, så det var ikke “bare lige”, men det blev gjort, og vi var godt tilfreds. Ikke mindst var det dejligt at se, at hans ejer også synes om det, og gav et glas vin og en kage ovenpå anstrengelserne. Det er meget tilfredsstillende, at rykke man og man kan virkelig se, et resultat af sine anstrengelser. Og for det ikke skulle være løgn blev jeg så lige kapret til at rykke man på en anden hest i næste uge også. Således endte det hele godt, men en standarddag var det bestemt ikke. Nedenfor ses Basiano før og efter endt gerning.

Dagen i dag har mest været brugt her online, og jeg har fået skrevet og ordnet fotos. I morgen bliver det andre praktiske ting. Egentlig skulle jeg potentielt have været i stalden, men nu er der løb på lørdag for første gang, og jeg ved, hvor mange kræfter, det kommer til at sluge for mig, og jeg havde i forvejen brug al energien og haft lidt for travlt senest. Så jeg bliver nødt til at lade op inden lørdag og passe på mig selv. Der er kun mig til det.

Thea & yndlingshesten

Jeg kan godt lide, at andre får et glimt af, hvordan livet i stalden også er. De har måske deres forestillinger, og der er meget, der er svært at forklare for udenforstående.

Nogen tror måske, at galopheste er der for ren profit og ikke får nogen som helst kærlighed og omsorg. Intet kunne være længere fra sandheden. Jeg tror faktisk, at de får meget mere, end rigtig mange andre heste.

Vores gør ihvertfald. Jeg skal ikke udtale mig om, hvordan det er i andre stalde, men jeg kender jo menneskerne bag rigtig mange af de her heste, og ved, at hvis de er involveret, så får hestene også omsorg og kærlighed.

Fotos ovenfor, er et godt eksempel på det, jeg her taler om, for selvom vi alle elsker hestene sådan over en kam, så har vi næsten allesammen vores yndling. Jeg tror ikke, jeg behøver, at nævne Kicker uden alle godt ved, at jeg er fuldstændig forelsket i den lille hest. Jeg ville helt bogstaveligt gå gennem ild og vand for ham. Ekstra timer i stalden, og bare tage ned og lukke sin yndling på fold og sidde og kigge på den. Så er vi ved at være henne af noget, som I sikkert kan forstå.

Thea er nyeste “mand på skansen”, men hun er blevet et meget skattet medlem og en personlig ven på rekordtid. Hun er hoppet ind i det her med en energi og dygtighed, der har taget os med storm og vi er lykkelige for hende.

Til gengæld faldt Thea også pladask for en hest, da hun kom, og det var så Bijou, som det ses ovenfor. Vi hyggede os efter staldrundgangen i solen og jeg tog de her. Jeg tror ikke, jeg behøver sige mere, end bare lade fotos tale for sig selv – kærlighed!

2. Påskedag 2018 – aflysning

Fotoet er taget for næsten præcis et år siden. På nær en dag, for det var 3. april. Faktisk er det i dag lige så smukt vejr, men jeg har ikke været ude i det. Det er helligdag og hele kommunen valfarter til de steder, hvor jeg ellers ville tage hen. Selvfølgelig burde jeg gå ud, men jeg skal i stalden i morgen og kan helbredsmæssigt ikke tillade mig at skubbe for hårdt på. Det lyder for “normale” mennesker underligt, men sådan er det.

Meningen var, at jeg skulle have besøg af en veninde i dag. Hun ringede, at nu havde hun fået ondt i halsen. Hun var ikke specielt dårlig, men var bange for, at smitte mig med noget. Det sætter jeg stor pris på, for jeg har ligesom nok med at komme af med det, jeg allerede har været underlagt en måned nu. Så jeg behøver ikke mere.

Superærgerligt. Vi skulle have gået tur med hundene, spist suppe, deller og kartoffelsalat og cupcakes og bare tøsehygget.

Det blev der ikke noget af desværre. Øv, for jeg havde glædet mig og det var ligesom den eneste Påske hygge, jeg skulle have haft. Indrømmet, jeg er stadig ikke helt frisk, så jeg tager det meget stille og roligt og som altid kan jeg sagtens få tiden til at gå.

Men så har jeg hygget mig alene og lavede maden alligevel og prøvede en ny opskrift på dellerne. Det blev altsammen godt og jeg har spiste en cupcake nu her til min kaffe og et af de Påskeæg, jeg også har fået. Og så har jeg drukket en meget speciel øl, som jeg har fået. Ikke den hele, men noget af den, så jeg har virkelig fejret Påske helt alene i dag.

Nu nusser jeg rundt på computeren og får uplodet lidt hist og pist og skal jeg have et bad og bare fortsætte det. Og så skal jeg virkelig prøve at komme til at sove i ordentlig tid i dag. Jeg orker ikke at ligge vågen til klokken 2 igen! Jeg håber, I har haft en dejlig dag i det fine vejr.

Påskeupdate

Det første der mødte mig. To favoritvenner, Thea og Stinger

Jeg tror ikke, vi skal tale om, hvor længe, jeg har været syg. Istedet vil jeg fortælle, at jeg fredag var ude for første gang sådan rigtigt. Et smut i stalden. Oh så skønt at se alle både firbenede, og to-benede. Det gik rigtig fint, især i forhold til, at jeg har fået en irriterende vane med, at ligge vågen til klokken 2. Dårlig ide. Nå, men jeg håber snart, jeg får det vendt, men som det ses her på tidspunktet, er det ikke sket endnu.

I morgen skal jeg prøve at være selskabelig for første gang også i lang tid. Min veninde kommer og vi skal gå en lille tur, drikke te, sludre og have lidt at spise. Det er min Påskefejring/frokost. Jeg har bagt cupcakes i dag og maden laver jeg i morgen.

Nu er det på høje tid at hvile hovedet, som hyler helt vildt og prøve om jeg kan falde i søvn. Jeg håber, jeres Påske har været god indtil nu og at I må nyde den sidste Helligdag.

En anden firbenet dejlig ven – Face