Motorsavsmasakren

Som jeg skrev på Facebook i går, er der ingen lyd, jeg hader så meget som lyden af en motorsav. Det kan drive mig helt ud på overdrevet. Dels selve lyden, men også tanken om, at enten må et træ lade livet, eller også bliver det som det ses ovenfor her, masakreret til ukendelighed. Man kan dårligt se, det er træer mere. De kunne i det mindst have ventet, til de havde smidt bladene. Det var flotte træer med en fin krone, som jeg nyder at se på hver morgen, når jeg står op. Det må jeg sørme da ikke, og de må endelig ikke få lov at være noget, der kunne minde om naturlige træer. For helvede, jeg hader det. Jeg er klar på, at man er nødt til at beskære i et vist omfang, men det der, er sgu ikke okay. Det er et mirakel, hvis de overlever det, stakkels træer.

Nu skal de så skære alt det, de har taget af i stykker, så lige nu, har jeg nerverne udenpå tøjet igen, for de larmer HELT vildt. Igen spørger jeg mig selv, hvorfor danskerne er så beskærings- og fældeliderlige (parden my french). Igen kan jeg fremhæve Berlin, hvor det modsatte er tilfældet. Gade vide, hvorfor folk elsker Berlin så meget – træerne er en del af det, er jeg sikker på. Bare Danmark ville lære lidt!

Ellers går det sin skæve gang. I går havde jeg pludselig hverken telefon, TV eller internet, hvilket gjorde, at jeg fik lavet lidt andre ting. Det er også fint nok, og her til morgen da jeg vågnede, kunne jeg afmelde tekniker. Underligt, hvad der har været galt, men også ligemeget, sålænge, det kommer igen.

Nu må jeg vist hellere prøve at komme lidt i sving med praktiske ting herhjemme. I morgen står den på et smut i stalden og samvær med en veninde senere.

Update: Som frygtet, er træerne blevet fældet!

Nu ser her sådan ud

Du husker måske, at jeg var på Hellerup Kirkegård, da Hr. Møller gik bort? Anyway, nu var jeg der så igen forleden, og tænkte, jeg lige ville give en update på, hvordan det fantastiske gravsted, ser ud nu, her 2 år efter.

Hunde på Galopbanen?


Grand Danios på banen i søndags, og den led i varmen

Engang imellem undrer man (jeg) sig over, hvad folk har søgt på! En af de ting, jeg i går faldt over, var “hunde på Galopbanen”. Som i om man nu må det. Og ja det må man gerne! Selvklart, skal de være i snor og iøvrigt kunne forholde sig nogenlunde i ro.

Et er, hvad der er tilladt, noget andet er, hvad der er klogt og godt for hunden. I det varme vejr vi har i øjeblikket tjener du ikke din hund med, dels at skulle køre i bil – hvor der også er varmt og ubehageligt for en hund, og dels skulle enten gå eller sidde i potentiel sol meget af dagen.

Denne hund led i varmen og dens ejer havde meget af dagen (sikkert for sin egen skyld) placeret sig midt i solen!! Rigtig dårlig ide. Det fandt han også ud af, og gik i skyggen. Jeg håber, han også gav hunden noget vand. Istedet for at slæbe din hund med, så lad den blive hjemme, hvor den kan holde sig i ro og finde skygge og har adgang til rigeligt vand.

Men jo, når vejret tillader det, må du gerne have din hund med på Galopbanen – i snor!

Blomster, “rønner” og konebilen – Strandvejen


Jeg elsker, når jeg falder over et hus, der får lov at beholde sin sjæl og ikke er et hvidt helvede – det her hus, er et af de første huse på Strandvejen, når man kommer nordfra, dejligt “uklinisk”


Det her hus, har jeg fotograferet meget ofte, og jeg kan ikke beslutte, hvad jeg egentlig synes om den glasting, de har smækket på, hvad var et flot gammelt hus. Hvad der undrer mig er, at de har fået lov


“Bel Air, er også et dejligt hus, som heller ikke er hvidt, og et hus, jeg også godt kan lide


Op ad den smukke mur omkring huset voksede der denne smukke stokrose….


…. og en enkelt solsikke, som jeg normalt ikke er så vild med, men denne havde “noget”


På den anden side af gade, fandt jeg de smukke lyserøde roser i kaskader – oh hvem der havde have


Ja, der er konebiler og så er der konebiler. Her er det ikke sådan meget indlysende, og jeg kan godt lide, at hvad jeg formoder, er konebilen, er min yndling (stationcar), men jeg er ikke kræsen, jeg tog glædeligt imod begge


Længere fremme på turen op af en sidevej, var det straks mere tydeligt, hvad der var konebilen – jeg ville helt klart helst have Jaguaren (under tag) – som jo også var årsagen til fotoet


Lige ved siden af var det skønne lavendler, som lige kan anes ovenfor

Det er ikke ukendt, at jeg bor i et område, hvor der er mange penge i omløb, sådan set med helt almindelige øjne. Der ligger nogen “kasser” på størrelse med mindre palæer, bortset fra at huse selv i beskeden størrelse koster formuer. Og så kan man på en almindelig gå- eller cykeltur, og selvfølgelig køretur møde op til flere luksusbiler.

I dag var det så en cykeltur, og himlen blev mere og mere sort. Der var kommet et par dryp, og jeg var mere end tilfreds med, at jeg havde vendt næsen hjemover. Jeg drejede ved Hvidørevej (Hvidøre er også en bygning) og her faldt mit øje på stokrosen og længere henne de lyserøde roser og……

Jeg fandt vej op af en gangsti, jeg ikke havde været på før, og dermed endte jeg på en vej, hvor jeg heller ikke havde været. For enden af den, fandt jeg noget af en perle, men mere om det en anden dag. Nu skal jeg ind og slappe af.

Buick Riviera – Et rigtigt dollargrin

Jeg nåede ned på Strandvejen, som retteligen jo hedder Kystvejen helt ude ved vandet, men som man har en tendends til at kalde Strandvejen hele tiden, men det er altså ikke rigtigt. Anyway, da jeg nåede hen, hvor man kører op på Strandvejen, så holdt den her der sammen med en gammel Rover 3500 V8 – jo den fotograferede jeg også, men den her var attraktionen lige sådan.

Et rigtigt Dollargrin en Buick Riviera, og så vidt jeg kan se en model 1966. Det er ikke mange af den slags biler, man ser mere. De koster “en krig” i benzin og sikkert også vægtafgift, omend der var en regel om, at biler over 25 år fik nedsat som veteranbilstatus, men om det er sådan mere, ved jeg ikke. Men fin var den, og det var da et lille kuriosum på min tur.

Weekendfølger

Så blev det mandag, og det i en grad, det sjældent er set. Førhen (for længere siden, end er morsomt at tænke på), kunne man have enten moralske tømmermænd, eller dem fremkaldt af for mange alkoholiske drikke. Jeg kan desværre, var jeg lige ved at sige, ikke prale med nogen af dem. Hvad jeg kan “prale med” er fotos fra endnu en dejlig løbsdag, og en krop der i den grad betaler prisen. Det gør den altid i større eller mindre grad. Dennegang har den så taget det til ekstremniveauer, så jeg er imobiliseret lige sådan. Det var jeg også i går, og hvor længe, det så lige skal vare, kan jeg jo ikke svare på.

Anyway, fotos er fra Galopbanen, og for en gangs skyld, er det ikke heste, der er på billederne, men blomster. De har plantet fantastiske krukker med rhododenron og de blomstre faktisk på en gang lige nu, og er helt utrolige. Her ses øverst Maler Jeppe Eisner i fuld sving, nøje overvåget af små svende, og nederst en af rigtig mange flotte rhododeron.

Men som altid, er der ingen fare for, at jeg hensygner i glemsel og kedsomhed her. Der er resten fa fotos fra løbsdagen og sidste løbsdag, der skal ordnes (og en mill. andre stadig) og så er der mit lille hjem, som også skal have lidt omsorg. Jeg har fået vandet blomster udendørs her til morgen og så skal dem indenfor også have en tur, ligesom her sagtens kan tåle synet af en støvsuger og gulvskrubbe. Men det kræver, at jeg bevæger mig og det er altså ikke lige sagen. Så al fremskridt er store ting lige p.t. Her kan jeg sidde, og det er godt. God mandag til jer – foreløbig tror, jeg, jeg skal have en stor kop kaffe og slappe lidt af.

Bellevue på en gråvejrsdag

Det var slet ikke meningen, men ofte så giver den slags fototure de bedste billeder. Jeg vågnede med hovedpine – den har jeg så endnu, og havde ikke lyst til meget. Men den opskrift, jeg har sat mig for at lave til middag, krævede, at jeg tog et smut i byen. Så afsted skulle jeg. Greb kameraet i håb om, at blive inspireret på vejen og det blev jeg selvfølgelig. Det er lidt en “erhvervsskade” det med fotograferingen, for man ser motiver allevegne. Ikke altid, men næsten. Lige nu er der alt det udsprungne, og det i sig selv, er jo en smukt motiv.

Inden jeg kom afsted, fik jeg lige kigget mail og der var mail fra min optiker. Jeg har sprunget en gang check over, men det sker der ikke det store ved, for linser havde jeg, og der har aldrig været noget med mine øjne og syn. Men nu var det på tide, og jeg ringede, og ringede, men intet skete…. Meget underligt. Jeg smed dem en mail, efter at have tjekket at jeg kunne ringe til min fastnet, at jeg havde prøvet at ringe, men ikke kunne, men at jeg ville kigge forbi.

Da jeg så kom lidt videre i teksten slog det mig, at jeg længe har haft en vision om at fotografere de nye livreddertårne, der er kommet på Bellevue Strand. Men jeg gad ikke, når der var en mill. mennesker i sommers og fik det aldrig gjort. Den dramatiske himmel i dag var faktisk perfekt, så afsted mod Bellevue gik det på cyklen. Selv på vejen derop, var der motiver og du ser lidt af det hele her. Jeg er blevet helt ferm til ikke at bruge auto-funktionen mere, men at instille mig frem, og i dag legede jeg med lukketider og alting. Synes selv, det er blevet helt godt.

På vejen hjem var jeg forbi min optiker, der bare er verdens bedste, og jeg kan ikke anbefale dem nok. Både på dygtighed og kundeomsorg. Jeg har haft den samme optiker, siden jeg var ca. 15 og da der kom nye ejere, var jeg selvsagt meget spændt på, hvordan det ville være. Det var nøjatig lige så godt, for ligesom min hr. læge i sin tid sørgede for værdig afløsning, så gjorde min optiker det samme. Så servicen og kvaliteten er stadig den samme. Skønt, der stadig findes den slags steder!

Jeg fryser, synes det er hundekoldt og bare slet ikke noget, der minder om sommer, men det kommer forhåbentlig – det må meget gerne regne af her i dag, og så blive godt for resten af ugen og længere. Fredag er galopdag og det er altså alt andet lige sjovere i tørvejr.

Hverdagens glæder

En fantastisk solnedgang her til aften. En stor glæde, at den lige stod rigtigt for, at jeg kunne fange med kameraet. Som jeg har været inde på før, så er det ikke så ofte mere, det lykkes.

I morgen endnu en gratis glæde – stalden, så jeg skal nu benytte mig af en anden gratis glæde – min seng og at sove. Som jeg lige har talt med en god ven om, vi skal finde de gode ting hver dag. Solnedgangen her var en af dem. Sov godt!

Onsdagsslettelse


Ordrup Krat – igen i søndags var det tåget

I går blev det efterhånden forhadte TV hentet. Thank God, og jeg håber nu at få mine penge retur snarest. Alt er sendt afsted, så det skulle kunne lade sig gøre. Det er nok mig, men den slags ting, kan bringe mig helt ud af fatning, at have hængende over hovedet, og at det nu er ude af verden er en stor lettelse. Nu kan jeg flytte fokus og få bestilt en tur til den tur til London, jeg har planlagt nu et stykke tid. Dog har alt det bøvl drænet mig noget, ligesom brevet forleden også “slog bunden lidt ud af mig”, så forventningens glæde skal lige indfinde sig igen. Nu vil jeg betale en regning, og så kan jeg begynde på, at lave lige hvad jeg har lyst til, og så må vi se, hvad det ender i.

I søndags gik jeg en lang tur, faktisk var jeg afsted i næsten 4 timer. Blandt andet var jeg afsted for at besigtige og fotografere banen, som gennemgår store forandringer i øjeblikket. Det bliver en helt ny bane, vi skal indtage, år sæssonen starter igen. Men lige så meget for at få noget luft og motion. Det må man så sige, jeg fik, og var godt træt, da jeg landede her.

I går var jeg et smut i stalden og havde ærligt talt travlt, men som altid var det dejligt og hyggeligt at se alle. Det er der og hos de søde venner der og iøvrigt, jeg skal hente mit overskud, når jeg er lidt sådan “rundt på gulvet”. Nu vil jeg gå ud og hente mig en kop te, og finde ud af, hvad jeg vil putte i dagen – udover at slappe lidt af også, for det endte med at blive en lang dag i går, og det kan jeg godt mærke. Mon ikke, jeg sidst på dagen får lyst til at kigge på flybilletter? God dag til jer.

Stadig flad og den lille tur i går

Jeg er ikke syg, syg mere, men jeg er godt nok flad som en pandekage stadig. A pros pos pandekager, så bliver dem og jeg vist aldrig gode venner. Forleden så jeg en opskrift på pandekager (veganske), som jeg ville teste. Jeg mistænker at problemet til dels skyldes mine pander, som er helt håbløse. Det endte med, at jeg hældte den sidste rest dej vaffeljernet og på den måde fik noget, der dog lignede et eller andet end en bunke stegt “ruskumsnusk”! Opskriften fejler ikke noget, men det tydeliggør, at jeg skal have udskiftet mine pander. Når det sker, skal der prøves igen, øvelse gør mester, siges det!

Egentlig var planen, at jeg skulle skrive et vigtigt brev i dag, og have sendt. Det bliver ikke, for planen omkring det hele (mere om det senere, når alt er afklaret) blev lavet om. Istedet har jeg siddet her lidt og ordnet fotos fra den lille tur, jeg gik igår, på vej tilbage, efter at have sat min far af. Som du måske kan se, gik turen til Forstbontakisk Have. Man kan godt se stormskaderne der også, ganske tydeligt, men Gudskelov er der mange flotte træer stadig. Tak for den hyggelige sludder til de to søde damer jeg mødte.

Nu fryser jeg, som en lille hund, for er der noget, der mangler her i soveværelset/kontoret så er det varme – eller rettere isolering. Så jeg vil skynde mig ind i stuen og lukke døren herind. Og så vil jeg iøvrig have et bad og noget varm hjemmegjort tomatsuppe. God dag til jer. Resten af fotos ligger her.