Blå blink og dyre lærepenge

IMG_7663opt2_600_BlåBlink_SH

Blå blink, er ikke noget man sådan forventer susende nedaf vejen her. Langt fra. For det første er vejen meget smal i sig selv, så kørende i bil, giver det helt sig selv, at man ikke kører stærkt. Vi var så uheldige for kort tid siden, at nogen længere henne af vejen havde enten brand eller røgudvikling. Der var blå blink, også op til flere – brandbiler, politi og hvad har vi. Det er sket en gang før, hvor jeg ikke opdagede, omend det var lige overfor, hvor jeg bor. Det er dem jeg sådan lige kan huske, men det er ikke noget, der sker ofte.

Dennegang sad jeg fredeligt her og skrev og hvad man nu laver. Og da jeg kunne høre, de kom denne vej måtte jeg ud og se, hvad der foregik. Det var om at være hurtig, for det gik stærkt. To unge gutter på een knallert – uden hjelm, og så forsøgte de ovenikøbet at stikke af. De fik de så ikke held til og blev stoppet for enden af vejen. Det kunne være gået grueligt galt, for der er dårligt udsyn rundt det hjørne. Men der skete heldigvis ikke noget. Men jeg tænker, de to gutter, har fået en meget dyr lærestreg – forhåbentlig!

Således gik det til, at jeg kom til at leve op til mit kælenavn, som jeg har fået af en af vores jockeyer på banen “paparazzi”!

Anemoner

Som jeg skrev i går, havde jeg beslutttet, at jeg i det mindste kunne gå nogen ture. For selvom jeg bliver svimmel indimellem, så sker der jo ikke noget ved det (udover jeg bliver dårlig) og jeg har det godt med at have gjort noget uanset så, og får motion og frisk luft – og som idag taget fotos. Det højner altid humøret.

Idag havde jeg et helt specifikt mål eller rettere to faktisk. Først og fremmest anemonerne. Jeg har aldrig fotograferet dem før. Hvorfor ved jeg ikke, men det er da klart en fejl, og den måtte der rettes op på. Jeg så dem jo allerede i går, da jeg var ovre og sige farvel til Dr. Jan, men da havde jeg, dum som jeg var ikke taget kameraet med. Altså måtte jeg jo så gå efter dem til morgen og håbe vejret artede sig. Det gjorde det, som det ses. Senere blev det som i går overskyet og temmelig koldt faktisk.

Udover de fine anemoner, så var der et par kogebøger, som jeg ville give min far. Ikke at jeg tror, han får dem brugt, men så har jeg da forsøgt. Jeg rydder ud i gemmerne og der var et par stykker, der var oplagte til ham. Jeg håber, han lyttede til mine ord om, at hvis han først kommer igang, så får han blod på tanden. Vi får se, men ingen kan sige, jeg ikke ikke forsøger.

Hans søde venner, som bor lige overfor ham, som jeg også kender, fik en anden af kogebøgerne. Jeg har flere, som kan fungere som gaver og andre igen bliver solgt her eller hvordan jeg nu kan komme afsted med det. Far og jeg drak en kop kaffe, og jeg fik et lift hjem, for han skulle alligevel ud og køre. En gåtur på en time, er vel også okay alt taget i betragtning.

Udover det, har jeg fået lidt mad, ikke ret meget faktisk. Wraps og en juice er det blevet i dag. Nu er jeg faktisk lidt sulten, så det vist ikke helt nok. Men en kop te skal jeg ihvertfald have, for nu er jeg dødtræt. Som det ses fandt jeg ikke bare hvide anemoner, men i tilgift blå. Fine ikke sandt? Flere fotos samme sted som altid senere.

Lørdagsglæder på trods

IMG_6391opt2_Banen
Babyerne skulle i startboxen. Som det ses begynder det at ligne rigtige heste nu, og når de smider vinterpelsen er det som altid som at få et hold helt nye heste, men med den kulde må de hellere vente lidt – fra venstre: Isabelle Lind på Shrek, som bare kom forbi, Oliver Wilson på The Seducer, Stella Rasmussen på Sazerac og Fie Toubro på Miss Swansea

IMG_6424opt2_Banen
Hjemme igen og på vej gennem lågen. Oliver forest på The Seducer

IMG_6428opt2_Banen
Miss Swansea og Fie

Ingen skal beskylde mig for at være den, der giver op. Det selvom jeg faktisk er temmelig svimmel, når det lige kommer over den (altså svimmelheden) og har forskellige andre ting også på dagsordenen. Underligt som det helbred kan te sig. Igår fik jeg som jeg nogengange gør, ondt i halsen og så var det væk til morgen. Det er gerne, når jeg har haft for travlt. Men til morgen havde jeg det godt nok, så afsted kom jeg.

Egentlig havde jeg ikke kameraet med, men jeg fortrød (hvornår lærer jeg, bare altid at tage det med) og kørte hjem og hentede det. Og jeg tror jeg sagde, det var første gang på banen, men det passer altså ikke helt, for jeg har været der en gang før. Men skidt nu med det. Det var rigtig hyggeligt at se alle, som altid, og vejret lige tidligt imorges var sindsygt flot. Når solen kommer brænder den hurtigt rimfrosten af, så skal man have den med, skal man altså tidligt op. Det var også vindstille lige til en start, men det skal jeg så love for var gået over senere, hvor det stormede bravt.

Det opdagede jeg især, da jeg skulle have kareten vendt mod det bloggerbesøg, jeg også skulle på bagefter. Henriette, havde en masse bøger, hun ville af med, og deriblandt bøger om min elskede Marilyn Monroe og dem måtte jeg få. Det hverken kan eller vil jeg sige nej til, og i bytte fik hun en and. Jeg vandt jo to bæster til Julebanko, og eftersom jeg nu har lagt kødet på hylden, så er det jo lidt spildt på mig. Og ingen fortjener at blive begavet mere end hun gør, så hun fik den. Du kan læse hendes beskrivelse af mit og en anden piges besøg her.

Jeg kan kun sige i lige måde. Vi kunne have talt hele aftenen og mere til, hvis vores fælles gebrækkeligheder ikke ville sætte meget store stoppere for det. Det vi nåede, var rigeligt til at både hun og jeg var meget trætte bagefter. For mit eget vedkommende ikke så underligt overhovedet, jeg havde været tidligt oppe også. Og så trætter samtale mig langt mere, end folk lige tror – eller mange ihvertfald. Det var superhyggeligt, og jeg glæder mig til at besøge Henriette i hendes nye hus.

Nu må jeg hellere komme ind og hvile mig, og så kommer der mere fra banen på horseracing.dk, når jeg lige kan finde energien. God aften til jer.

IMG_6447opt2_BladeogBøger

Kold skønhed

IMG_6200opt2_Charl.Fort

IMG_6201opt2_Charlopt2_Charl.Fort

IMG_6209opt2_Charl.Fort

IMG_6211opt2_Charl.Fort

IMG_6219opt2_Charl.Fort

IMG_6224opt2_Charl.Fort

IMG_6225opt2_Charl.Fort

Det er ikke Vesterhavet, som andre kan prale med, men det er hav og der er smukt også. Dog ville jeg ønske at der ikke var plastret skraldespande, bøjer og alverdens ting op allevegne. Man kunne dårligt få et foto uden skraldespande. Om sommeren er jeg klar på, at der er et behov , men de behøver næppe stå over alt? Nå, det er byen og sådan er det, men det skæmmer.

Til gengæld var lyset på Charlottenlund Fort helt betagende så efter jeg havde smidt far hjem, vendte jeg næsen nordover for en kort bemærkning og stoppede så her for at fange det. Som det ses lykkedes det helt godt. Der var mange andre end jeg, der synes godt om vejret og lyset og jeg mødte en meget sød mand, med den kæreste hund. Først bagefter slog det mig, at jeg skulle have taget et foto af dem. Hvor dum kan man være! Det må jeg gør næste gang, jeg møder sådan et sødt par. Vi fik en hyggelig sludder om hunde og gulerødder. Hvorfor? Fordi lille-hunden var på skrump og spiste gulerødder i stor stil. Dem var hun så glad for, at hun også af mig forlangte noget, jeg altså ikke havde. Gulerodsdamen er jeg åbenbart alle steder ;-)

Da jeg havde fået mine ben rørt og kameraet ligeså vendte jeg næsen mod bilen og kørte mod Jægersborg Alle. Jeg skulle have strammet mine solbriller, og så skulle jeg på posthuset. Min flotte madkasse er kommet. Den er bare helt vildt lækker. Jeg glæder mig allerede til at prøve den. Når vi når så langt, skal jeg nok vise den med indhold. Har du nogen som helst anledning til at skulle pakke noget frokost eller mad i det hele taget, så skynd dig over og få dig en.

Så var jeg også en tur i Irma og sammen med de grønsager, jeg købte hos grønthandleren i morges er jeg godt forsynet. Nu skal jeg ud og lave mig et vegansk eksperiment, jeg er ret så spændt på. Og så købte jeg noget spændende nyt, men det får I høre om senere. Jeg håber, I også har haft mulighed for at nyde lidt af det smukke vejr og dagen iøvrigt har behandlet jer godt. Vil du se alle fotos, ligger de lige her.

Det nærmer sig

At Galopsæssonen starter igen. Vi glæder os alle. Spændende med alle de nye heste, og bare generelt er det jo netop tegn på lysere tider, når sæssonen starter. Det kan dog være djævelsk koldt det første stykke tid, men vi hestefolk er ikke sådan at slå af pinden – eller ukrudt forgår ikke så let – vælg selv ;-)

Om ikke andet, så har Martin Svaneborg lavet denne skønne video med dejlig musik til for at vise lidt forårsstemning på banen. Rigtig fin er den – det håber jeg også, du synes!

Morgentur

IMG_5991opt2_Morgentur
En af klatterne af sne lå på dennne store træstub

IMG_5994opt2-_Morgentur
Fredensvej

IMG_5995opt2_Morgentur
Gudrunsvej – jeg synes som vanligt lidt “rod” og “wear and tear” er dekorativt

IMG_5996opt2_Morgentur
Den her lille mis mødte jeg, og den var SÅ snaksagelig, at det var umuligt at få et bedre foto end dette. Jeg plejer nu ellers godt at kunne få fotos af det meste, men den stod simpelthen på tæerne af mig

IMG_5998opt2_Morgentur
Det vrimler med smukke huse – her et af dem

IMG_6000opt2_Morgentur
Udsigten fra Jerbanebroen ved Hyldegårdsvej

Eftersom automobilet var optaget til morgen, så måtte jeg vælge! Ville jeg over efter min CD, eller ville jeg vente på bilen. Jeg besluttede, at jeg egentlig havde godt af gåturen og på det tidspunkt skinnede solen også. Jeg frekventerede min grønthandler for enden af vejen også, og blev endda betjent af min yndlingsgrøntmand – hvad kan man ønske mere? Og så begav jeg mig afsted. Først langs banen ad Gyldenlundsvej. Det er sådan en lidt trist dag, kun klatter af sne, ingen rimfrost, og intet sådan rigtig til at gøre det interesant, udover solen som kopenserede for meget til morgen. Mit knæ brokker sig lidt, men ikke mere, end det var til at overleve. Dum i nakken som jeg ofte er, så var jeg kommet afsted uden at få taget min smertestillende. Det gør ikke ligefrem turen mere fornøjelig, snarere masochistisk, men det slæbte af. Nu var jeg ligesom kommet afsted. Heldigvis er jeg stædigere end 10 gamle æsler. Det tror jeg ofte redder mig!

Den eftertragtede pakke – siger og skriver 1 CD, som sagtens kunne have været i postkassen, lå nu i døgnposten, som er et stop med toget, og ½ times gang væk. Hvorfor tog jeg så ikke toget? Det ville jeg også have gjort, hvis ikke det var fordi mit togkort er løbet ud. Nå, men skidt pyt. Det min anke går på, er at pakken ikke blev smidt i postkassen. Opgangen er låst og det samme er postkassen. Jeg ringede til PostDanmark, og fik selvfølgelig ikke en dyt ud af det, andet end at sådan er reglerne!! For helvede, hvor er jeg træt af regelrytteri og uflexibilitet. Eller også må jeg skrive til leverandøren, at de skal sende den som et brev i stedet.

Som det nu var, fik jeg en god gåtur og jeg var heldig at jeg var ude, mens solen var der, for den er pist væk nu. Desværre var jeg på vej hjem vidende til, at en cyklist blev kørt ned. Der skete ikke noget alvorligt med ham, men det var da mere held end noget andet. Puha!!

Nu er jeg vel hjemkommet, og glæder mig over, at jeg med meget god samvittighed kan slappe af og gøre lige, hvad jeg har lyst til resten af dagen. Lige nu vil jeg få et bad og noget frokost.

Kommentarproblem løst efter et smut til byen

IMG_4209opt2_Berlin
Rhododendron fotograferet i haven til det børnehjem, hvor jeg var som bette

Sikke en omtumlet og anderledes morgen. Startede med at jeg fik en mail fra en af jer søde læsere, at I ikke kunne kommentere her. Så fulgte endnu en besked på Facebook fra en venlig sjæl også, og det var så tydeligt, der var et problem.

Igår havde jeg problemer med, at mit afstemnings-plugin ikke viste de ting, det skulle i indlæggene, men gerne ville i sidebaren. Så vidt vides, har jeg stadig det problem, medmindre det også har løst sig med det andet. Først skulle jeg dog lige over til byen for nedennævnte.

Til morgen havde jeg lige et ærinde hos Optikeren, hvor vi er ved at pejle os ind på, at løse mine kontaklinseproblemer. Mine øjne er blevet lidt sarte med tiden, dog uden at være røde eller på anden måde synligt mærket af, at de har brugt linser i snart mange år. Men når det er sagt, så skal jeg jo helst kunne bruge i lang tid endnu. Det kan så måske knibe, for jeg føler mig lidt generet. Men kan jeg bare bruge noget af tiden og så tage briller på, når jeg tuller rundt her eller om aftenen, så er det såmænd også godt. Men min meget kompetente og flinke optiker ville gerne, at jeg skiftede til 1-dagslinser i stedet for vædsker og månedslinser og det er så det, vi prøver i øjeblikket i flere varianter. For med som så meget andet, skal jeg jo være “på tværs”, så det er ikke så lige til at finde noget, der duer. Men vi er da tættere end nogensinde og jeg tror på det.

Jeg kan kun anbefale disse kompetente og utroligt søde mennesker, som overtog efter min gamle optiker for et par år siden. Han havde ret, når han sagde, at dem ville jeg blive meget glad for. Så bor du i området og bruger du briller eller kontaktlinser, og er du ikke tilfreds med den optiker du i øjeblikket bruger, så får de min varmeste anbefaling. Jeg har brugt forretningen siden jeg for snart et helt liv siden, startede med at bruge briller, da jeg gik i skole og så lige til nu. Og jeg har ingen planer om at skifte!

Vel hjemme igen satte jeg mig, og ville prøve at finde kilden til det her problem. Efter at have slået samtlige (næsten) plugins fra og til og test-kommenteret – eller rettere prøvet, nåede jeg et, som faktisk gjorde nøjatigt som det fik besked på. Det havde jeg fået sat “til”, men eftersom det lille hak inden I kommenterer er nok, så behøver I ikke også svare spørgsmål. Problemet var også, at spørgsmålet ikke stod der, men den bare konstaterede, at I ikke svarede, og så kunne I ikke kommentere! Jeg undskylder, men nu skulle alt være i den skønneste orden og jeg modtager med tak kommentarer igen.

Udover alt dette, så fik jeg en ny kontakt på LinkedIn til morgen, ligesom jeg fik jeg lang mail fra min søgeengel i det tyske lige inden, jeg startede denne mail. Den vil jeg svare, og så vil jeg se film, som jeg lånte af min søde veninde, da jeg var og besøge hende.

Derudover er jeg gået i “Berlin-mode” også på foto-siden og har sat mig for at komme videre i mine beretninger fra den skønne Berlintur. Jeg ved mange, er trætte af kulden, så derfor det meget sommerlige foto, der hører til i næste kapitel vi når til i den forbindelse. God dag til jer.

Søndagsstatus: Fremgang!

IMG_6884opt2_SkovshovedHavn
Skovshoved Havn 2. marts 2012

Det går heldigvis langsomt fremad, men kun i forhold til svimmelheden. Det er også havde jeg nær sagt den største hurdel, for med den, kan jeg ikke ret meget. Dog ser jeg stadig gerne øresusen (tinitus) gå ad pommern til, for den lever altså i bedste velgående, og så vågner jeg oftere med hovedpine. Det gør jeg i forvejen, men det er ikke blevet bedre. Hm! Nå, men man skal være taknemmelig for fremskridtene, og det er jeg også.

Igår præsterede jeg at være i et smut i stalden, lave Jægerkylling, drikke kaffe med naboer og se de sødeste babyer, og få hele to kasser Julepynt i kælderen. Og selvfølgelig også alle de sædvanlige ting, som at få lavet lidt her, og ikke mindst opdagede jeg igår, at den plade (ja så gammel er jeg), jeg nok i hele mit liv har været gladest for, endelig er kommet på CD, og den blev fluks bestilt igår. Jeg kunne ikke vente, det indrømmer jeg. Men put dit favoritalbum med dine ungdomsidoler istedet, så forstår du mig nok. Jeg er klar på, at det ikke nødvendigvis var The Osmonds. Men de havde mange fans i Danmark, men flere vil ikke indrømme – dem om det.

Søndagssysler….tjah! Jeg vil gerne have det sidste pynt i kælderen, og så skal jeg prøve at komme lidt i bund med fotos og indlæg. Jeg er faktisk ikke færdig med Berlinturen, og det vil jeg prøve at blive. Jeg er stadig fuldstændig i den 7. himmel, når jeg kigger fotos derfra, og jeg vil rigtig gerne dele den tur. Så det har jeg sat mig for, er en 1. prioritet. Derudover har jeg stadig alle de andre hestefotos, jeg er også skal have ordnet, men jeg må jo tage det lidt henad vejen. Nu vil jeg som nævnt før, prøve at skrive lister og se om det giver mig et overblik. Først dog morgenmad – god søndag til jer!

God weekend med lidt af hvert

IMG_9333opt2_OrdrupTorv
Ordrup Torv 2010

Jeg håber, jeg aner rigtigt, at det begynder at gå lidt bedre – ikke gigantisk bedre, men jeg er glad for lidt. Desværre hyler mit hoved stadig, og det må jeg indrømme, jeg gerne var fri for.

Igår lånte jeg bilen og kørte først en tur i stalden og hilste på og lige vise, at jeg dog er i live endnu. Jeg fik også set de to nye “madammer” udi to nye hopper, der er kommet til stalden, mens jeg har været væk. Som forudset af en staldeveninde, var der især en, der fangede min interesse. Vi skal nok blive rigtig gode venner, når jeg engang bliver gangbar igen. Kicker var jeg selvfølgelig også inde og hilse på, og han tilkendegav tydeligt, at han kunne kender mig, og det var rart at se mig. Det er altså så sjovt. Ligeom Vita bestemt ikke har glemt, hvem der plejer at give hende godbider og opmærksomhed. Hun ved lige, hvilke knapper hun skal trykke på i forhold til mig. Alle “babyerne” (læs: åringerne), var vokset helt enormt, og især var The Seducer imponerende, hvilket han dog hele vejen har gjort. Han er godt nok flot og slægte sin søster (Good Girl) på i stor stil. Jeg fik også hilst på Nicolaj (Stott) som var forbi. Det var også hyggeligt, for det er ved at være meget længe siden, jeg har set ham.

Efter at have hilst på og fået en god sludder med især Lene, kørte jeg videre. Jeg skulle over til min optiker, og have styr på kontaktlinserne. Jeg fik nogen nye endagslinser med læsehjælp for noget siden. Linserne som sådan virkede umiddelbart okay, men det viste sig, at øjnene ikke kunne det med læsehjælp ihvertfald. Om de kan det med linserne generelt får vi så se nu, da de nu er uden den. Hvis ikke det virker, så er vi tilbage til “år nul”, med enten briller eller de linser jeg har brugt helt fra starten og som har været det eneste, jeg har kunnet bruge indtil nu. Det skal ikke være let!

Bagefter tog jeg så turen ned til Kirkegården og det var en blandet fornøjelse, idet de nisser jeg kom for at hente var væk, ligesom alt undtagen kransene. Jeg har skrevet om det i indlægget og også skrevet en mail til kirkekontoret med link til det, og med slet skjult opfordring til dels af putte reglerne på nettet og informere bedre.

Man læser meget, når man sådan er rundt på nettet. Nu har jeg lige læst, at Netto sælger Neskaffe, uden låg??? Det siges at have noget med tyveri at gøre. Det er muligt, men jeg vil da ikke have mine varer pakket op! Så må man være over tyvene i langt højere grad. Det kan da aldrig skulle gå ud over ærlige og almindelige kunder. Men så ved jeg da, hvor jeg ikke skal købe min kaffe – det gør jeg så heller ikke, men jeg kunne jo ikke undgå at se overskriften. Hvad med dig, vil du have din kaffe pakket op?

Du husker nok sagen om Carina, der ikke skulle have overlevet, og ikke mindst udsendelsen om hende? Lægen der stod for mange og helt uacceptable udtaleser og pression overfor Carina’s forældre, er stadig sygemeldt….og…? Skal vi have ondt af hende, så falder det ihvertfald her, helt for døve øren. Afdelingen er siden lukket og hele sagen kulegraves stadig. Tænk, det kan være SÅ svært og kræve så mange rescourser at behandle syge mennesker og deres pårørende med anstændighed og hel almindelig omtanke. Nogen gange tænker jeg, at der altså skulle være et fag, der hed patientpleje og det skulle udfærdiges af patienter og pårørende. Se bare, hvordan stakkels Birthe bliver behandlet indimellem. Heldigvis er der da lyspunkter indimellem, men jeg bliver dælme tosset, når jeg læser den slags.

Jeg sov elendigt i nat, eller rettere havde en af de dage, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Således sov jeg længe og var noget rundforvirret da jeg vågnede. Det og så vejret gjorde at jeg besluttede at blive her istedet for at gå ud, som jeg egentlig havde tænkt. Der er også nok at tage fat på – rengøring f.eks. og jeg har stadig kasserne med Julepynten stående. Det er ikke så let at bære kasser ned, når jeg er nødt til at have en hånd på gelænderet. Vaskemaskinen er på arbejde, og nu vil jeg prøve at få støvsuget og tørret lidt støv af, så jeg ikke går til i det i det mindste. Morgendagen bringer fødselsdags-tøse-hygge hos en af de uvurderlige veninder. Glæder mig, omend jeg måske ikke holder længe, men nu ser vi. Afsted vil jeg og den lille dyt transportere fint og GPS’en sørger for retningen. Rigtig god weekend til jer.

Dejlige Jul – farlige Jul

Der har de seneste dage været rapporter om brande i Julen. Det er der hver eneste Jul. Således var der lige i umiddelbar nærhed af mig, også et hus, der på papiret ihvertfald var nedbrændt. Nu skulle jeg alligevel prøve, at gå en tur idag, og eftersom det ikke er langt væk, så ville jeg gerne se, dels hvilket hus, det var. Jeg bad til det ikke var et af de smukke gamle huse, selvom tabet jo for ejer, er lige stort, og så er jeg jo som vides hamrende nysgerrig.

Jeg undrede mig, da jeg gik eller nærmere stavrede nedad vejen. Jeg så kun huse, der så hele og meget lidt nedbrændt ud. Tænkte at så måtte de have skrevet forkert, eller det var på en af sidevejene. Jeg var så så heldig, at der kom to drenge cyklende, og de talte om den her brand kunne jeg høre. Og helt “tilfældigt” ser jeg dem dreje ned af en indkørsel og køre ud igen med det samme. Aha tænker jeg så, det er da dernede og det var det.

Huset, er som det ses, overhovedet ikke nedbrændt, men formentlig udbrændt indeni. Det er ihvertfald langt fra nedbrændt og så rimeligt solidt ud i grundstruktur, men jeg gik ikke længere end jeg kunne se fra indkørslen. Det er da mere end slemt nok, og min anke går ikke på, at det ikke er alvorligt, men på at man lige skal tage, hvad der står med et gran salt.

Huset ligger på, hvad der er formentlig er et stykke grund, der er solgt fra den villa, der ligger ud til vejen – en iøvrigt imponerende sag, der er utroligt smuk. Denne skik var og er desværre stadig meget brugt, for det ser helt åndsvagt ud, med et smukt og meget stort hus på en grund, der nærmest kun lige rummer huset.

Til gengæld vil jeg så gerne slå et slag for sikkerheden, HVIS man absolut skal bruge levende lys på et (knastørt) Juletræ. Levende lys er da flot, intet om det. Vi havde det også på Juletræet i mit barndomshjem. Dog kun i meget kort tid, og ikke mens vi dansede om det, og aldrig aldrig nogensinde gik man fra det – aldrig! Ydermere vil jeg foreslå, at man har en eller to spande vand stående skulle galt gå. Når Juletræerne er nævnt, skal Juledekorationerne ikke udelukkes – dem skal man selvfølgelig være mindst lige så forsigtige med, især hvis de, hvad de jo oftest gør, indeholder gran.

Dog kan jeg slet, slet ingen grund se til at udsætte sig for faren med alle de smukke lyskæder der fås for enhver smag. Dem kan man have tændt hele aftenen uden at få nerver på – det vil jeg ihvertfald hellere. Men som sagt, der er forskel på udbrændt og nedbrændt! Ikke så underligt vores unge mennesker ikke kan stave eller formulere sig, når de i aviserne heller ikke kan. Var der nogen der sagde sensationsjournalistik… ja mig!