Bedre end forventet

Dagen startede skidt. Jeg vågnede og var langt fra frisk. Ikke syg som i syg, men bare udmattet og drænet. Dertil kommer at jeg har følt, at jeg pressede mig selv lidt rigeligt senest og var på vej til at blive stresset. Det sidder lidt i mig endnu, kan jeg mærke, men jeg kan forhåbentlig nå at tage det i opløbet til en vis grad. På et punkt kan jeg ikke – jeg vågnede nemlig også med noget, jeg ikke har haft i evigheder – et forkølelsessår. Et sikkert tegn på, at det er på høje tid og skrue ned for aktiviteten. Så det gør jeg så. Sådan er det nødt til at være.

Det er meget godt, at andre på mine vegne synes, det er åh så godt, at jeg presser mig selv. Var jeg som alle andre, så ville jeg sige, at det er det. Og til en vis grad, skal jeg selvfølgelig også prøve at rykke grænserne. Jeg ved dog også, at jeg skal passe på, for lige pludselig så siger mit system fra, og jeg bliver syg. Det har folk stadig svært ved at forstå og respektere og vil gerne give mig fornemmelsen af, at jeg ikke gør det godt nok. Jeg har været inde på det før, og jeg bliver træt og ked af det!

Bare som eksempel, var jeg i stalden lørdag. Det er rigeligt med aktivitet til mig på en dag og især så travlt, som der er i øjeblikket. Jeg føler virkelig, jeg burde være 12-armet blæksprutte. Det er jeg jo så ikke, men det gør at jeg styrter rundt p.t., når jeg er der. Anyway, så havde jeg læst om det her arrangement på Facebook, jeg gerne ville til (indlæg her), så til trods for, at jeg næsten ikke kunne stå på benene, så tog jeg afsted. Jeg var der ikke så længe og det var super at se det. Men jeg betaler så også prisen nu i forhold til at være helt drænet, forkølelsessår og hovedpine konstant. Jeg synes, jeg har bevist, at jeg prøver mit bedste, og jeg ved godt, jeg ikke skal stå til regnskab, men visse personers holdning og manglende forståelse, går mig altså på engang imellem og især lige p.t, hvor jeg virkelig føler jeg anstrenger mig til det yderste. Det er værd at huske, at der er en grund til, at jeg er på pension. Det er langt fra at være for sjov.

Jeg synes således også, jeg har været god i dag, for jeg har fået lavet lidt online, vasket sengetøj, dyne og puder og puttet sommerdynen på sengen og støvsuget. Det lyder måske ikke af meget, men jeg er godt tilfreds, selvom jeg som altid gerne ville have nået mere. Nu skal jeg sove, for den står på stald i morgen. Dagen sluttede med hyggelige beskeder og galop fra Bro Park, hvor vi havde 4 heste til start. Skal vi ikke bare sige, at det mest hyggelige element var de beskeder jeg udvekslede!!

Fotos er fra netop i lørdags, og hesten hedder Magnum. Han er den dejligste hest, som vi alle holder meget af. Han synes da lige, han kunne lægge sig og få en lur på folden. På den note: Sov godt!

Hyldest til en fætter

Som alle vist efterhånden ved, så fandt jeg jo min biologiske familie. Nogen siger, jeg ikke siger så meget om det mere. Er det forkert? Jeg kan jo ikke blive ved med at svælge i, hvor meget jeg elsker min nye familie, og selvfølgelig ikke mindst min bror. Det ville I sgu nok blive trætte af. Men bare rolig, jeg er mindst lige så glad for min nye familie og min bror som jeg hele tiden har været, hvis ikke mere.

Som i andre familier er alt ikke kun fryd og gammen og det er ikke noget glansbillede, man træder ind i. Det er det heller ikke her. Der er flere “issues”, men det er jo virkeligheden og hører med. I den her virkelighed, havde jeg også en fætter og en kusine i USA. En fætter, som var lige gammel med mig – født 8. maj og en kusine. Da jeg fik kontakt til min bror og familien som sådan skrev jeg også til dem selvfølgelig.

Min kusine har jeg haft kontakt til siden i større eller mindre grad, hvorimod min fætter aldrig svarede eller godkendte mit venskab på Facebook. Hvorfor ved jeg ikke, men nu er det så ihvertfald for sent. Desværre var han allerede der, ret syg, og det skulle blive værre. Den 15. maj døde han, efter at have ligget i koma en uge, og i går blev han stedt til hvile.

Min bror har taget den tunge tur til Ohio, hvor den del af familien bor (og hvor også vores fælles far boede til sin død i 1989). Det må være tungt for min kusine, som således mister sin bror og eneste søskende. Jeg er ked af det for hende og min brors skyld, og for min egen del ked af, at jeg aldrig nåede at lære min eneste biologiske fætter at kende. R.I.P.

Fotos er fra Ordrup Kirkegård, taget 17/5

Favorithuse og yndlingsaversioner

Et godt eksempel på, hvad jeg mener. Tænk at molestere sådan et smukt gammelt hus på den måde med sådan en grim stensætning- stensætning ja, men sgu ikke sådan. Før så det ud ligesom det ved siden af – smukt, naturligt og passende til huset og langt, langt kønnere

Et smukt gulstenshus, der (endnu) ikke er blevet pudset til ukendelighed – selvfølgelig hvidt – for der findes jo ikke andre “farver”, skal det endelig være – vel?

Et absolut yndlingshus, der heller ikke er moderniseret til ukendelighed og med gamle smukke vinduer. Glashuset, er bygget til for nogle år siden. Ikke at jeg havde valgt ligesådan (jeg havde valgt klassisk med sprosser), men det kan sagtens gå an og er i husets ånd, trods alt

Også et yndlingshus, men det ligger dumt. Egentlig er dette taget til min Instagramside, der helligerer sig biler, og gerne foran smukke huse. Bilen er en sjældenhed – Maserati

Dette hus er helt fantastisk, og ligger på modsatte hjørne af det ovenfor. På et tidspunkt havde nogen fået den “geniale” ide, at male det blåt! Gudskelov kom der nogen og reddede fra den grumme skæbne. Rædslen af et udhæng, har de dog desværre ikke fjernet (glasdims over hoveddøren)

Lidt længere henne ligger dette hus – også ultradum beliggenhed, men jeg er vild med altanen og stilen og ikke mindst de smukke gamle vinduer

Hele to rødstenshuse ved siden af hinanden – et særsyn efterhånden. Det første er iøvrigt til salg, 7,7 mill. og åbent hus på søndag til salg hos Danbolig, hvis nogen har lyst

Et absolut favorithus med en favoritbil foran – Mercedes Stationcar. Dog fik I mig aldrig til at betale, hvad det ville koste at købe det, for så stor er attraktionen vandudsigt ikke for mig, og slet ikke med en larmende vej foran. Taler vi direkte vandudsigt, er det noget helt andet, men jeg vil lige så gerne skov og marker – eller faktisk hellere. Dette er også et foto, du finder på 4thepassionofcars

Her er vi i udkanten af Skovshoved. Et af meget få huse, der har fået lov at beholde sin farve og ikke er blevet hvidt

Som mange ved, har jeg mine meninger i forhold til huse, arkitektur og ikke mindst, hvor meget og hvor lidt, man skal og hvordan man skal gøre det på gamle huse. Jeg elsker gamle huse, og ja det måtte meget gerne være en Patriciavilla, men andet kan bestemt også godt være flot. Jeg ser så også rigtig ofte Hammerslag, men efter de skiftede vært, så er jeg stået af. Men til sagens kerne. Hold nu op, hvor bor folk dog ens og efter min mening kedeligt – ihvertfald dem de vælger at vise frem meget ofte. Det lige med få undtagelser, men så har det også kostet spidsen af en jetjager.

Et andet program der omhandler huse og boliger er “Kender du typen?” Det har de så også ødelagt med skift af deltager. Intet ondt om Flemming Møldrup, men TV egner han sig altså ikke til. Til gengæld, er der dog der heldigvis mange, der tør skille sig ud fra mængden. Ligesåvel er Hammerslag og Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed uden Peter Ingemann, bare ikke det samme. Jeg er SÅ træt af, at danske TV-stationer ikke tager i betragtning, hvor stor værdi der er i værten. Jeg ser de gamle udsendelser, jeg ikke har set, men orker ikke de nyt. Jeg har vitterligen forsøgt. Istedet ser jeg hellere de engelske versioner af sidste, hvor de har haft de samme to fantastiske værter i mange år, og som bare er fantastiske. Ja, jeg er gammeldags og hader forandring på mange punkter.

Når vi så taler gamle huse, bliver jeg helt på tværs. Jeg kan slet ikke have, at folk smækker rædsler af nye køkkener i de her gamle huse, der slet ikke passer til dem. En anden yndlingsaversion sker her i kommunen og i det hele taget. Danmark er kendt for sine rødstenshuse især, men også gulstensejendeomme. Som det går p.t., er der snart ingen tilbage. Jeg kan ikke fortælle hvor mange huse og ejendomme herude, der er blevet pudset til ukendelighed. Murstenshuse er smukke og iøvrigt meget lettere at holde. Jeg synes, det er SÅ synd. Folk må selvfølgelig gøre, hvad de vil – men lad mig bare afsløre, at mange penge bestemt ikke er lig med god smag. Så er det sagt! Her ser du nogen af mine yndlingshuse, og jeg fortæller lidt om dem og som jeg opfatter dem.

Et helt fantastisk hus. Dog mistænker jeg, at de skiftede vinduer er plastik, uden jeg dog ved det. En dødssynd, og var der enevælde med mig som regent, blev de forbudt

Forårskulisser

Jeg prøver desperat at få styr på projekterne her i øjeblikket. Det hober sig op synes jeg. Det har haltet siden før, jeg tog til USA, og jo længere der går, jo mere er jeg bagud. Det begynder at ligne lidt, men der er stadig ting der hænger, og nogen har gjort så længe, at jeg slet ikke vil ind på, hvor længe.

Det er sgu ikke altid “bedre sent end aldrig” holder. Nå, men jeg kan ikke mere, end jeg kan. Der er bunker, der skal smides ud/sorteres, der er andre ting, der skal hænges op, der skal måles op til nye gardiner/persienner etc. og sådan kunne jeg godt blive ved og jeg har et skrivebord, der næsten skal graves fri for papir også.

Problemet er kræfter. For jeg kan ikke det hele, og jeg prøver desperat også at prioritere motion og frisk luft for tiden. Jeg vil jo gerne ud og gå hver dag, men når jeg så kommer hjem og har gået i en time overni indkøb, så er jeg altså helt smadret. Det blev til 4,4 km i dag og 1½ time på benene, og som det ses fejlede kulisserne ikke noget.

Men jeg har dog fået lavet lidt, efter jeg kom hjem, men som vanligt langt fra nok. Jeg fik prøvet denne opskrift, dog ikke med “Soy Curls”, men nogen andre soyadimser, og det blev rigtig godt i en sandwich til frokost. De kan bruges på mange måder, og imorgen bliver de på alternativ vis. Hvis jeg får overskud, kan det være, I er så heldige at få lidt om det.

Nu skal jeg finde ud af, om jeg skal i stalden i morgen eller fredag. Egentlig var planen fredag. Lige nu tror jeg, det falder og står med, hvor træt jeg er i morgen tidlig. Sover ikke vildt godt lige for tiden, så selvom jeg sover, så føler jeg mig ikke top udhvilet. Må hellere prøve at lægge mig om ikke andet og hvile uanset, jeg ikke kan sove endnu. To be continued…..

Lørdagens aktivitet

Elione Chaves vinder på Efesos

Ikke overraskende bestod lørdagen af galop. Det var dog fra morgenen af, en tvivlsom ting, om jeg overhovedet kom afsted, for det var rædselsfuldt vejr. Det stod ned i stænger helt bogsteveligt. Og er der noget, der er træls, så er det at trave rundt på banen i øspjaskregnvejr. Der er vel ret beset ikke meget, der er sjovt i den situation,hvis det foregår udenfor tænker jeg.

Altså var jeg i tvivl om, jeg overhovedet skulle afsted. Men det endte da med, at metrologernes forudsigelser om opklaring holdt stik, og jeg kunne køre til banen i tørvejr. Det var stadig meget overskyet, men det holdt tørt og senere kom solen også ovenikøbet. Noget man jo absolut ikke klager over.

Der var masser af dejlige væddeløb, som dog var meget præget af den meget våde og tunge bane. De længere løb 2200 m løbene måtte afvikles med flgstart, fordi banen er for blød til startvognen der simpelthen ikke kan flyttes over i det påkrævede område. Det kan til tider godt give lidt problemer, men i går gik det så fint med flagstarterne og genenrelt kan man kun være glad for en dag uden uheld.

Efter løb, var jeg med ovre og hente en skærm, som venner alligevel ville smide ud, og den fik jeg. Så kørte jeg i stalden og vi fik et glas og Kickertutten var på folden. Men nu tog vejret en drejning til det dårligere igen så det endte med, at Staldeveninde Susie og jeg måtte tage afsted i øsregn. Så klarede det op igen senere og det genererede denne fantastiske solnedgang.

Dagen i dag skal bruges på hjemlige sysler, online fotoredigering, oprydning og så er der dejligt væddeløb fra Sverige, så en søndag helt som jeg godt kan lide det. Helst skulle jeg også ud og gå, men vi får se. Til gengæld gik jeg næsten 6000 skridt i går. Vejret er ihvertfald på min side, skulle jeg tage mig sammen. Solen skinner fra en skyfri.

Solnedgangen var fabelatig

Helt bogstaveligt en lang fredag

Det var faktisk planen, at jeg skulle have været i stalden i dag. Det kom jeg så ikke. Da jeg vågnede i morges var jeg bare dårlig igen. Så irriterende. Hovedpine, kvalme og utilpas. Det var den plan ud af vinduet. Istedet har jeg sovet det meste af dagen.

Det var altså ikke lige sådan her, jeg havde planlagt min Påske skulel foregå. Imorgen har jeg lige et ærinde, men deter ikke langt væk, og skal galt være, kan jeg bare mutte hjem og smide mig igen. Suk!

Solnedgangen er ikke fra i dag, menfor en uges tid siden,men det bliver de jo ikke dårligere af.

Tur tilbage til fortiden

Det var en af de allerførste rigtig forårsdage, og vejret var mere end smukt. Så smukt, at det var umuligt, at blive indenfor. Jeg havde egentlig ikke lyst til at gå min tur, men da jeg først kom ud, kunne jeg nærmest ikke stoppe igen. Det er ofte ikke så godt, for så er jeg helt smadret, når jeg skal hjem. Jeg var træt, men det kunne have været meget værre. Så alle de gåture betaler sig heldigvis.

Jeg havde ingen decideret plan for, hvor jeg ville gå hen. Jeg tænkte, jeg ville prøve at gå nogen steder, jeg ikke havde været før. Der er ikke mange steder lige herude, hvor jeg ikke har været, men jeg fik da bevis for, at de findes. Og jeg fik også taget mange fotos.

Det var ikke tilsigtet, men jeg endte med, at gå til Ordrupdal Rideskole, hvor jeg ikke har været, siden der holdt op med at være galopstald for mange, mange år siden. Der var også almindelig rideskole dengang, sammen med galophestene, og jeg var sådan set en del af begge i forskelllige perioder. Havde part på en tidligere galophest, der stod der. Og senere begyndte jeg at ride galopheste for Gert Jensen, der havde træningsstald der dengang. Det var en dejlig tid, jeg aldrig glemmer.

Nu er der kun Islændere og intet andet, og de er allevegne. Der ser anderledes ud nogen steder, men det var ikke uigenkendeligt. Talte med en sød dame, der fortalte, at Galopstalden fra dengang stadig hedder sådan. Den synes jeg iøvrigt så meget mindre ud, end jeg huskede den. Men det er vist meget normalt. Der kommer mere fra den ret lange gåtur, men dette var højdepunktet på turen og derfra gik det retur ad snoede omveje, hvor jeg ikke havde været før. To be continued.

Fotos fra oven:
1. Det første syn, der møder en, når man kommer ind.
2. Mellem, hvad der før var ridehestestald og galopstald og udebokse for ridehestene.
3. Ridehuset ligner sig selv, og det var det, jeg engang tog i tre bukspring på tværs medmine rideveninder kiggende måbende på. En af mange gange, jeg var glad for mine lange ben.
4. Den sorte stald på det her foto, tror jeg ikke var der dengang, ligesom flere af foldende.
5. Galopstalden, som virkede meget mindre.
6. Villaen, der hører til Ordrupdal. Lige min stil. Det ville passe mig strålende at bo der.
7. Samme stald som ovenfor (den hvide til højre i fotoet)
8. Postkassen som var det sidste jeg så, inden jeg gik.

God Påske!

Så blev det også Påske. Det er en højtid, som altid har været printet i min bevidsthed som en rigtig familiehøjtid. Ikke at Julen f.eks. ikke også er, men i mange, mange år, var Påsken en, hvor vi ikke rigtig havde mulighed for at hygge, men var på arbejde. Min far havde en stor kunde, som fik gjort hovedrent (min far havde et rengøringselskab) hvert år til Påske. Når jeg siger stor, var det en hel delegation, der drog afsted. I starten hadede vi det, men jeg kom nu til at sætte pris på den Påskerengøring. Og så tjente man også lidt på det.

Senere prøvede jeg at arrangere noget med mor og far, hvis de kunne og til sidst prøvede jeg altid at invitere far. Det kunne faktisk være helt svært, for mens han kunne, havde han næsten mere travlt end jeg ofte.

Som jeg nævnte forleden, da jeg var til min nevøs fødselsdag, så er det underligt, at far ikke er med længere. Men det er jo den vej, det går og det var tid. Men det betyder jo ikke, at man ikke mangler ham.

Nu har jeg så lige set min søster, som også får travlt her i Påsken. Min bror er jo som bekendt i USA, så det er lidt svært, lige at suse derover. Men de skal også have noget hygge, for min yngste niece har fødselsdag. Jeg ville rigtig gerne være med.

Men som det er, så ligger jeg her og er smådårlig. Hver gang, jeg tror, at nu må det da være bedre, så starter det lidt forfra. Og helt frisk, er jeg stadig ikke blevet. Så det er kun et at gøre, det er at afvente bedring. Jeg skulle ellers have været i stalden i dag, men i det vejr, var det da snart ligemeget. Det har regnet her, indtil for kort tid siden.

Nu står den på at slappe helt af og krimi på TV, og hvis jeg ikke kan finde noget der, har jeg film at kaste mig over. Kede mig gør jeg heldigvis aldrig.

Så hermed God Påske fra mig. Forhåbentlig får jeg lidt at fortælle senere på helligdagene, men som det går p.t., bliver jeg bare her.

Fotos er taget på vej hjem i lørdags. Huset er et yndlingshus, som de fleste andre ville male hvidt og ødelægge til udkendelighed. Det er mystisk og garanteret superhyggeligt og det fede ved det er netop, at der er masser af træer, buske og krat rundtom, og finurlige vinduer. Jeg er vild med det hus, men får aldrig mulighed for at købe, selvom det så var til salg. Jeg håber bare, det forbliver sådan i min tid, for jeg ville hade at køre forbi det, hvis det blev “ødelagt”.

De årligt tilbagevendende

Så må det være på tide med en update herfra. Jeg halter bagud også her! Det er svært at få det online liv og det ude i verden til at hænge sammen. En ballance, jeg har svært ved at finde og sikkert heller ikke gør. Jeg har ikke tid nok til noget af det. Så det bliver efter bedste formåen.

I tordags var det stalden og efterfølgende, ville jeg lige forbi tandlægen og have en tid, så jeg kunne få kigget på min “tand”. Jeg synes, den gjorde lidt for ondt. Så fredag morgen havde jeg en date med den søde tandlæge. Heldigvis synes han, at det så fint ud, og de smerter jeg havde var ikke mere, end hvad man kan forvente efter så relativ kort tid (det er kun 3 uger siden). Så jeg kunne gå Påsken i møde med sindsro så, og det var dejligt.

Fredag gik med at lave ting her, og hjælpe med at lave liste til lørdagens staldrundgang, udover jeg også havde en gæst. Det blev ikke sent, og jeg lagde mig til at sove, så jeg kunne være frisk.

Næste morgen vågnede jeg op og var dejligt frisk heldigvis. Og så stod den på staldrundgang. Det kan du læse mere om herovre, når jeg når så langt. Det er den dag, hvor vi hvert år viser alle hestene frem, inden sæssonen starter.

En anden begivenhed, der også er hvert år, er min nevø’s fødselsdag. Den var ganske særlig i år, hvor han fylder 18 år – faktisk først i morgen. Men det blev så holdt lørdag. Det betød, at jeg tog fra staldrundgang hjem og gjorde mig i stand og forberedte gaver. Jeg havde købt gaver til begge nevøer og min søster i USA og dem havde de endnu ikke fået. Så de skulle lige pakkes ind og så skulle jeg forberede lidt mad, jeg skulle have med, bare til mig, for jeg spiser jo ikke menuen, der ellers blev serveret (eller ihvertfald dele af den).

Som aftenen skred frem, blev det tydeligt, at jeg havde været meget tidligt oppe og derudover fik jeg ondt i maven. Det får jeg faktisk næsten aldrig, men jeg havde det altså underligt, uden sådan det var andet, end bare ondt i maven. Det kan også være nok, og jeg var udmattet og kunne bare ikke mere. Så jeg tog bussen 22.43. Helt smadret. Jeg havde det hyggeligt, og der var mange søde mennesker, men mit hoved står altså af, når der er så mange, der taler og gør ved, udover at jeg så var dårlig og helt færdig. Vel hjemme fik jeg intet gjort udover gå på hovedet i seng.

Her til morgen vågnede jeg, og var mere dårlig end i går. Så jeg har bare ligget her i min seng. En staldveninde, har samme tur og måtte undvære staldrundgangen i går. Ganske på samme vis, må jeg undvære Kickerkys i morgen. Men jeg er glad for, at jeg lige nåede staldrundgangen, hvor jeg viste Kicker og min nye ven “Stewie frem.

Nu ligger jeg så her, og må undvære det bedste selskab ihvertfald et par dage eller hvor længe det her virus, jeg har reddet mig, har tænkt at hænge ved. Ingen stress, det er Påske og forår, men jeg skal gerne indrømme, at jeg har nok at tage fat på her. Men at stresse over det, hjælper ikke, så jeg vil tage det roligt og prøve at tage en ting ad gangen. Jeg håber, I har haft en god weekend. På vejen hjem fotograferede jeg anemonerne i Ordrup Krat. det varer aldrig før, de forsvinder igen.

Så blev det forår

Dagen i dag blev helt fantastisk. Noget man ikke skulle have troet, da man kiggede ud tidligt i morges. Hold nu op, den der knaldblå himmel, der er ikke noget, der er meget bedre for sjælen.

Jeg var træt. Lørdag var jeg til fødselsdag og selvom det var monsterhyggeligt, så trætter det voldsomt. Har ikke sovet nok de seneste dage, og humøret har været sådan lidt svingende. Men med en lille helbredsadvarsel i lørdags, da jeg kom hjem fra fest, var der ingen vej udenom, at holde ved min plan om en god gåtur hver dag. Og jeg kom jo så ikke ud i weekenden, så der måtte strammes op. Altså tog jeg mig sammen og fik noget at spise, og så begav jeg mig afsted. Første stop var Meny, hvor jeg afleverede en anseelig mængde flasker. Noget jeg har svært ved at tage mig sammen til, efter jeg ikke har adgang til bilen længere.

Dernæst gik jeg videre. Var i tvivl om, hvor jeg ville gå hen. Jeg har dog boet her længe, så der er ikke mange kroge, jeg ikke har været i snart, men det lykkedes mig faktisk at finde nogle i dag. Når jeg først kommer igang, er det fint at gå, og i det her vejr, var det helt fantastisk. Det blev også lidt af et nostalgitrip, men det kommer der mere om senere. Jeg kigger ikke sådan på uret når jeg går. I dag lod jeg mig bare inspirere af, hvor jeg ville gå hen og endte helt ovre ved Vilvordevej af mange snørklede omveje og så skulle jeg jo retur igen også, og endte med at gå lige knap 6,5 km og jeg var væk i 2½ time. Det var langt og i skridt, var det næsten målet som er de 10.000 skridt, 9.100 skridt ca. Jeg var da helt stolt af mig selv.

Så var det et bad og så har jeg ligget brak her lige siden, bortset fra noget aftensmad, som var en snitzel og grønsager (også maden bliver der strammet op på). Og nu skal jeg sove, for det er planen, jeg skal i stalden i morgen, så jeg forlader jeg nu. Og så må I have resten tilgode.