Weekend med tilbageblik og undren

Så blev det igen weekend. Det gør jo ikke en stor forskel for mig, omend stemningen er anderledes på weekender. Meningen var, at jeg skulle lave en hel masse i dag, men som ofte spænder helbredet ben. Jeg har det ikke helt optimalt, så jeg har faktisk mest siddet her og hygget mig. Jeg startede dog dagen med at køre til bageren, og købte 2 af deres Signaturboller, som jeg er helt vild med, men alle deres ting, er bare lækre. Og så var jeg et smut i både Meny og Irma.

Dagens fotos er der to gode grunde til, og de er begge på foto. Dels Liber (GB), som lige har løbte i Dubai, og gjorde det flot, og dels Oliver Wilson, som rider ham her på fotos i Klampenborg Store Sprint 2014, som de vandt foran Master Chef (IRE)/Luis Santos. Jeg var i stalden i går, for første gang i umindelige tider. Det var skønt, og et par af dem, jeg var heldig at møde, var netop Oliver og hans far Brian Wilson.

Jeg åbnede den røde låge for dem. Skoven har i sin visdom fundet på, at lågen simpelthen ikke skal være automatisk længere! Ja, jeg fatter ingenting. Der er X-antal trænere fra Galopbanen, der skal igennem den låge hver dag, og de burde da vide, at man ikke som med en Islænder bare hopper af og trækker igennem og springer op igen på de her heste (ellers burde nogen fortælle dem det)! Nu skal ingen forledes til at tro, det er gratis for galophestene at færdes i skoven, langt fra. Så man skulle jo tro, der var lidt service for de penge. Men nej!

Kunne man så ikke have spurgt trænere og andre, om de eventuelt ville betale lidt ekstra for at beholde den her låge? Bare et forslag, for det er åbenbart omkostningerne ved at gentagne reparationer, der er årsagen. Og det er jo ikke kun galophestene, der skal igennem, der er også almindelige rideheste. Nå, men jeg forstår intet, men jeg håber da, at trænerne finder på eventuelt i samlet flok at henvende sig og få det ændret. Ikke at jeg ikke vil åbne lågen, men jeg kan jo ikke stå der permanent!

Nu vil jeg hen og slappe af og så må vi se, om jeg får lavet lidt i morgen. Desværre skal noget af dagen bruges på et lægebesøg – ja på en søndag! Så det bliver potentielt ikke til så meget. Men så bliver det i ugen der kommer. Jeg er stresset nok ovenpå alt det her flytning, så jeg må tage det i mit tempo. Rigtig god weekend til jer.

IMG_5397opt2_IrishDay2014

På udgang med goddag og farvel

En af de nye babyer i stalden, en skimmel hingsteplag (Pistachio-Loquita). Han er døbt, men indtil jeg ved, om det er endelig godkendt, forbliver han uden navn her

Træner Hanne Bechmann med Indigo (FR) – (Falco-Blanche)

På vej ind fra walker – Bay Breeze (Mingun-Nova Zembla) og Hanne

Et pletskud af et par af vores naboer – En af mine yndlingsheste Trustyourinstinct (Mingun-Härkila) og Sofie

Den sødeste Sazerac (Pistachio-Phoenix Phantom) og Søs

Fie på en af de nye heste også Temptation (Appel Au Maitre-Embattle), som således er en halvsøster til Stinger (hans far er Academy Award)

Grunden til jeg kom – at få et skud af Indy og mig selv, og det stod Søs for. Hun kom på noget af en opgave. Dels er hun (ifølge hende) ikke den store fotograf, og dels er Indy ikke den mest samarbejdsvillige. Det er svært at stå stille, når man er hende, men det lykkedes

Som jeg skrev i går, så er jeg ikke helt frisk endnu, men jeg var besluttet på, at komme ned og sige farvel til vores dejlige Indigo (FR), som forlader os i morgen. Hun skal sælges på auktion i England. Jeg kæmpede mig til en start ud af sengen, for det føltes som midt nat ved den tid i morges ved 8-tiden.

Jeg kom afsted, og var i stalden ved 9-tiden. Fuld skrue på aktiviteterne, og jeg fik sendt et hold afsted og så børstede jeg Sazerac. Det var simpelthen så hyggeligt. Han nød det i den grad og han er bare så sød. Vi var også en tur på banen, og se Stinger og Kicker.

Vel retur skulle Fie og Søs ud igen, og jeg blev tilbage. Den tid gik blandt andet med at give Indy hendes sidste bananer hos os. Jeg havde taget 2 økologiske bananer med til hende, som røg ned med stort velbehag. Derudover kom Embedsdyrlægen forbi for at få udfyldt diverse papirer, som der skal være styr på, når man skal udenbys. Det fik vi også klaret og en sludder med pigerne ovre hos naboen blev det også til. Jeg hjalp med at ordne fødder, holde heste og sådan så meget, jeg nu lige kunne overkomme og selvfølgelig hyggede jeg også lidt med Kickertutten som gav rigeligt med kys som kvittering for æbler og Polo.

Det var dejligt, at det lykkedes at sige farvel til Indy, og jeg håber inderligt det bedste for hende. Hun er en stor favorit hos mig og som så mange andre gange, ville jeg gerne have haft penge i rå mængder, for så var hun blevet her, det er sikkert, men sådan er det jo ikke. Efter den store fodnussetur (jeg holdt og Søs ordnede) af Sazerac, kunne vi sige, vi havde været der og vi fulgtes det lille stykke, vi nu kan.

Og helbredet – jeg synes bare, vi taler om noget andet, for godt er det stadig ikke, omend det ikke går værre og den feber, jeg nævnte, den er heldigvis forsvundet igen i dag. Det er en dag ad gangen lige nu. Nu er det tid til aftensmad, så Julepynten får vente til i morgen, men der skal det nok blive hyggeligt at nusse rundt her og finde den og gøre det pænt her. God weekend til jer.

Thanksgiving

IMG_0858opt2_Bernstorffsparken2014

Det er det i dag! Ikke at jeg har gjort noget i den anledning, hvilket jeg ellers drømte om. Både i forhold til at invitere min far, og flere veninder. Men som det er p.t. sker der intet i den retning. Jeg er stadig ikke frisk, så jeg har brugt dagen på, at tage til lægen – igen. Ikke at jeg så andet end et glimt af den ellers så smukke læge, men nu har jeg en tid i næste uge, og så er der da lidt håb om, at jeg ser den læge, jeg på papiret har!

Besøget gjorde mig jo klogere derhen, at jeg igen på papiret, har det godt nok (infektionstal status quo på 8), og intet på lungerne. Det er bare synd, den besked stadig ikke er nået frem til kommandocentralen, for jeg har en snert af feber igen og har det bare ikke godt. Altså må det være virusbetinget, hvilket man jo som bekendt intet kan gøre ved. Så nej det er jeg så ikke lige så taknemmelig for. Til gengæld prøver jeg at være taknemmelig over, at det ikke er noget værre og at jeg dog et sted har den her søde læge, og så være glad for, at jeg ser ham i næste uge.

Og nu vi er ved det her taknemmelighedshalløj, så er jeg jo også taknemmelig over mine søde venner, hestene og meget, meget mere. Ikke noget om det, men det skal ingen hemmelighed være, at jeg ér træt af det nu. På trods har jeg lavet en smule her i dag, så jeg ikke går helt til i skidt og mine planter ikke dør bort, men færdig er jeg ligesom slet, slet ikke.

Her til aften har jeg lige set “Rigtige mænd, hva’ nu?” – hold op, det er trist, vi ikke skal se dem mere, for de giver altså et grin hver eneste gang, så jeg er ved at trille af min pind.

I morgen vil jeg snøvle mig i stalden på et kort visit. Et Kickerkys eller to kan vel ikke skade, og så vil jeg gerne tage fotos af en af vores heste, som desværre forlader os. Så det er planen for i morgen og så hjem og slappe af eller finde Julepynten, hvis det går vildt for sig. Det er jo sådan set i sidste øjeblik nu. Hvorfor løber tiden altid fra mig? Det kunne jo så nu have noget at gøre med, at jeg har været syg i over 3 uger!! Argh!

Til alle jer, der læser med, vil jeg håbe, jeres dag har bragt glæde og hygge, hvis I har fejret og uanset. Om ikke andet, så er jeg også taknemmelig for jer!

Før sneen

IMG_8532opt2_Ordrup

IMG_8536opt2_Ordrup

IMG_8537opt2_Ordrup

Så blev det weekend – igen! Synes det er hele tiden, og som ofte løber tiden for hurtigt. Det til trods for, at jeg har ligget syg. Jeg er stadig ikke helt frisk, omend det går bedre. I går var jeg et smut forbi lægen, og “på papiret” er jeg rask, ihvertfald infektionsmæssigt. Den rest der er tilbage, er det kun tiden, der kan hele og tilhører nok den del, der er virusrelateret. Det værste lige nu, er den snert af svimmelhed, jeg har det med at blive ramt af. Det svinger hvor slemt det, og heldigvis er det i dag ikke så slemt, som f.eks. i går, hvor jeg intet kunne.

I dag skal jeg prøve at være ude i verden sådan rigtigt for 2. gang siden, jeg blev syg. Derfor har jeg heller ikke tid til at sidde her, men skal ud og gøre mig klar. Forhåbentlig går det fint. Inden sneen (kun et par fnug indtil nu, og det er stoppet) var jeg et smut på Apoteket nede i byen, hvor fotos er taget. Skal du ud, så klæd dig godt på, for koldt det er det! Ihvertfald ønskes i rigtig god weekend med eller uden sne.

Tjah, hvorfor ikke…..

Jeg har ret beset kørt på “nåde” længe, uden at blive syg, men nu gik den ikke længere. Hele ugen har jeg “hængt i bremsen” og været ikke rigtig syg, men bestemt heller ikke frisk. Nu blev jeg så så tilpas dårlig, at jeg syntes et besøg hos lægen var påkrævet. Ikke at jeg var hos lægen (til min store utilfredshed), men sådan er det altså i moderne tider (en af de tiltag, jeg bestemt ikke synes om). Der var heldigvis intet på lungerne, men mit infektionstal var lettere i den høje ende, uden det dog var alarmerende.

Så umiddelbart må vi tro, at det er en virusting, og det kan det jo let være. Ikke ukendt, at den slags florere på denne tid af året. Skidt er jeg ihvertfald, så ingen Kickerkys til mig lige foreløbig. Jeg var forbi med æbler og Polo til ham i går inden jeg tog til lægen. Så er jeg sikker på pigerne nok skal sørge for, at han får og også selv supplere hvis han slipper tør, inden jeg er frisk igen.

Det var godt, jeg fik fotograferet nogle efterårsfarver forleden, for nu er det godt nok ved at være sidsten, og inden jeg kommer ud igen, så er de nok mere eller mindre væk. Som altid ville jeg gerne have fotograferet flere, men det bliver jo efterår igen.

For nu hedder den te og dyne og masser af TV af forskellig slags. Når jeg ikke gider det, så min lydbog (Stormvarsel af Ann Cleeves), som bare er god. Foreløbig rigtig god weekend til jer.

Shopping, frokost, weekend og venindesnak

Min dag gik “i ged” i går. Jeg er stadig lidt forvirret over det, men der er kun en mulig forklaring. Men for nu at starte med begyndelsen, så var jeg i stalden. Som altid hyggeligt og Susie og jeg fik så galt gået tur med de to banditter Indy og Kicker. De er begge friske i øjeblikket, så helt uden “krymmelyrer” var det ikke, men kunne heldigvis have været meget værre.

Hjem igen med de to og putte dem, og så skulle jeg hjem. Troede jeg! Bilen var død som i død som en sild, da jeg kom op til den. Ingen strøm. Det eneste, jeg vidste var, at jeg havde tændt lyset (udover det der slår til automatisk). Normalt giver det en hyletone, når man glemmer det. Så enten har den ikke gjort, eller det er lykkedes mig (ikke at jeg fatter hvordan), at overhøre. Har dog aldrig gjort noget lignende, og jeg har dog kørt bil en del år efterhånden. Nu var gode dyr rådne som man siger. Hvad så? Susie min kære veninde, var super hjælpsom og for nu at gøre en lang historie kort, så lykkedes det til sidst at få fat på Søren Jensen (vores nabostaldindehaver), som kom og hjalp med at få strøm på “dyret” og så kunne den selvfølgelig starte. Pyh! Tusind tak til både Søren og Susie for hjælpen.

Så måtte jeg køre en lang tur for at køre noget strøm på den, så det blev en tur til Hørsholm og tilbage. Det betød at alle andre planer for gårsdagen blev skrinlagt, for jeg var færdig som gårdsanger, da jeg kom hjem. Det er helt sikkert. Det var jeg allerede, da jeg gik op til bilen, men der var ligesom ingen vej udenom køreturen.

I dag har jeg været i København og købe nye krus (Notre Dame). Bagefter spiste jeg frokost på Cafe Flottenheimer, for at prøve noget nyt og det var et rart bekendtskab. Jeg fik vegetariske Quesedilias med steak pomme frites, dressing og guachemole – rigtig lækkert. Og så var det hjem med et lille smut forbi min far på vejen og så har jeg ellers hygget mig her, blandt andet med en sludder med en veninde over Skype.

Morgendagen bringer galop, men om jeg orker at tage derned, hvis vejret er lige så Gudsjammerligt trist som i dag, ved jeg ikke. Vi har ingen heste til start, så det er en god anledning til at bliver her, og få lavet lidt, mens jeg ser løb. Nu må vi se, hvordan jeg synes i morgen. For nu vil jeg ihvertfald ønske jer en god weekend.

Hængepartier, helbred & weekend

Det slæber af som man siger, her hos mig. Ikke at jeg er under dynen som sådan grundet helbredet, men jeg har været på antibiotika nu i 10 dage ca. og skal stadig været nogle dage endnu. Som vides har jeg ikke for mange kræfter i forvejen, så at tilsætte trætheden fra indtagelse af antibiotikaen, er altså lige lovlig meget.

Hængepartier har jeg, så jeg kan sælge ud af dem, og jeg har har oveni også haft rigeligt at se til på det seneste. Noget min egen skyld og noget påført mig af udefrakommende ting. På den gode side, har bilen været til syn og gled lige igennem, dog efter den havde fået nye bremseskiver- og klodser, men det er ikke andet end, hvad man skal forvente. Derudover var der intet at bemærke.

Ellers har jeg slæbt mig i stalden og prøvet at være lidt til gavn, hvilket så er lykkedes i større eller mindre grad – i går slet ikke stort set, og jeg måtte gå hjem til sidst, så træt var jeg. Når jeg så har været dernede, er der ikke et gram energi tilbage, og jeg går oftest ud på sofaen. Talte jeg noget om nogle hængepartier? Ja, det gjorde jeg, og som det går, så er der lige nøjatigt intet sket. Hverken her på computeren, hvor jeg også gerne vil en masse eller herhjemme, hvor jeg har ting, som har skullet laves siden før jeg tog til London. Men som I nok husker, kom jeg ligesom hjem til en far, der har været syg hele sommeren. Heldigvis er han glad og stabil nu.

Nu er det endelig lykkedes mig at få skrevet lidt her og også herovre. Det er da første gang i længere tid, at jeg har formået begge.

Vejret er blevet til efterår, og det er koldt nu. Jeg har frosset med anstand i dag, og varmen kom på også herinde i “kontoret”. Fotoet er ikke fra i år, for så langt er vi ikke helt endnu. Det er fra Dyrehaven og fra slutningen af oktober sidste år.

For nu vil jeg ønske jer rigtig god weekend. Min kommer til at foregå på banen i morgen, hvor verdens bedste Kicker skal løbe, og det vil jeg jo ihvertfald ikke gå glip af. Måske ses vi?

Efter Skybrud og lige før weekenden

IMG_3833opt2_CharlottenlundFortAftertherain

Hold nu op, det regnede i dag. Skybrud må være den korrekte betegnelse der, og det afstedkom lang, lang kø på Strandvejen, som opstod fordi tunellen på Hellerupvej igen var totalt oversvømmet og nogen sad fast der i deres bil. Egentlig skulle jeg tjekke mit kælderrum, men det må blive i morgen. Det er vandtæt, det der står der.

Det gjorde, at jeg var meget længe om at komme igennem og ned til min hr. fader, men det endte med at lykkes. På vejen tilbage for at handle for ham, kørte jeg bagom, så jeg undgik proppen. Jeg fik hentet noget kostmetik, jeg havde bestilt i dag fra Vegan Cph Cosmetics, men det bliver da ihvertfald sidste gang, for med så små portioner, så bliver det da alt, alt for dyrt. Om det er godt ved jeg ikke endnu, og jeg vil også gerne handle med medfølelse, men dælme ikke til de priser. Og så var det endda nedsat som åbningstilbud. Nej jeg må finde på noget andet næste gang igen.

Det hentede jeg samtidig med, at jeg sendte et par stiklinger til en læser her, der havde bedt om en stikling af min Cowboykaktus (euphorbia trigona) og som ekstra fik hun en “Væddeløber” med i købet. Jeg har også Figenkaktus, hvis nogen skulle have lyst.

Nu vil jeg holde weekend og håbe, jeg har lidt mere energi i morgen, men det må vise sig. Udenfor skal jeg, så det må gerne holde tørt der og da i særdeleshed på søndag, hvor det er Damernes Dag på Klampenborg Galopbane!

Fotos er taget, mens jeg alligevel holdt helt stille ved Charlottenlund Fort, lige efter regnvejret var holdt op.

IMG_3835opt2_CharlFortAfterTheRain

Venindehygge og rundtosset

IMG_6735opt2_London2015

Jeg startede dagen i går med at vågne med et hoved, der var meget langt fra samarbejdsvilligt og det blev ikke bedre som dagen gik desværre. Det var allerede startet lidt dagen før, og når det er sådan, er jeg faktisk ikke til pænt brug.

Men der var ingen vej udenom, jeg havde lovet min far et besøg, og så skulle jeg spise frokost med en veninde senere. Det burde jeg jo kunne klare!

Efter at have besøgt min far kørte jeg så over og mødtes med min veninde og spiste frokost på La Sirena i Charlottenlund, som jeg personligt holder meget af. Jeg fik en pastaret og hun fik en Ceasar salt, som hun sagde var god, og det var min pasta også. Eftersom vejret var kvælende, sad vi udenfor. Det var altså en oplevelse, af de mere ekstraordinære. Når man bare lige suser igennem en gade, på vej til en butik eller kører igennem, oplever man jo ikke livet der på samme måde, som når man sætter sig ned og studerer. Vi fandt da ud af, at sidde der er det optimale for car-spotting (vi så 4 Jaguarer og Guderne må vide, hvad ellers, mens vi sad der), en dame der tydeligt skulle under en eller anden form for behandling, for godt kan man ikke have det, når man opfører sig som hun gjorde. Flere billisters kambolage med diverse skilte m.m., der var sat op for…..?? Jeg gad vide, om dem, der har sat op ved det, og sådan var det generelt underholdende. Et par flotte fyre kom også forbi, så alt i alt *S*

Efter frokosten gik vi på Emmery’s og fik noget til den søde tand. Jeg fik en kold Frappocinoagtig ting med kaffesmag (den findes i flere varianter) og min veninde fik varm chokolade. Og da vi havde siddet der et godt stykke tid også og sludret og iagtaget, måtte jeg over til min bil, for jeg skulle ikke have en bøde, som jeg fik i sidste uge!! Nu vil jeg hvile hovedet, for det er helt tosset og så må vi se, hvordan det går i morgen, hvor der ellers var flere planer, men det kan være, jeg kommer til at skyde dem.

Foto er fra min tur til London og er Islington Tunnel.

Weekend nok engang efter en hård uge

IMG_7041opt2_Gåtur100615

Ja, jeg undskylder den lidet fantasifulde overskrift! Det kan være svært at blive ved, at finde på. Og faktum est. Det har været en hård uge. Min kære fader og jeg var på tour forleden, og at sige det var en Tycho Brahe’s dag, forstår næsten ikke. Jeg skal spare jer for detaljerne af mange årsager, men den i sig selv var nok til at slå bunden ud af mig.

Det korte af det lange blev, at jeg blandt andet kørte far til lægen for at tjekke hans blodprocent, som ikke overraskende viste sig at være alt, alt for lav. Derfor var far (igen) en tur omkring hospitalet og få et par poser blod og har det så igen væsentlig bedre.

Til gengæld begynder mit helbred så nu at kunne mærke alt det her, og jeg måtte en tur forbi lægen også i går. Det fik jeg så ikke meget ud af, og må have fat på min egen som kommer fra ferie mandag. Suk! Utroligt, det skal være så besværligt, men sådan er det. Han kender ikke mig og mit underlige helbred, og så er det som at slå i en dyne. Never mind, godt det kun er få dage, men jeg har et øje, der gør rigtig ondt, og det er som om, der sidder noget i kroppen, uden jeg sådan kan sætte en nøjatig finger på det. Men jeg sov til klokken næsten 13, så noget er der i gære.

Jeg tuller rundt og får ordnet ldit småting hist og pist. Lige nu vil jeg vandet mine blomster og se en dokumentar, jeg har optaget om, hvorvidt størrelsen har noget at sige. På hvad? Ja, det vil jeg lade dig selv tænke dig til! Men den her fyr tror ihvertfald, det har meget at sige, så meget kan jeg dog afsløre.

Senere på dagen skal jeg se Svensk Derby og i morgen er der løb, hvor verdens bedste igen skal løbe. Jeg var iøvrigt i stalden i går og vi gik en lille tur. Han kan altid løfte humøret og æblekys fik jeg også. For nu vil jeg ønske jer en dejlig weekend, og så håber jeg, at jeg får postet lidt hist og pist snarest. Jeg skal huske at sige, at selvom jeg ikke lige har fået gjort, så arbejdes der på fotos i kulisserne både fra Londonturen og fra løb. Men jeg kan ikke mere, end jeg kan desværre.

Fotoet er fra en af de mange gåture, og er på Emiliekildevej (Og ja det er vejen, hvor Marie og Joachim bor, men spar dig at køre forbi, kun af den grund, for du kan intet se fra vejen alligevel). Bortset fra lige det faktum, er det bare en dejlig vej, at gå tur på. En yndlingsbil (ikke så meget lige den model, men dog) Jaguar, og i baggrunden en ejendom, der betyder rigtig meget for mange i Galopsammenhæng, da der førhen var galopstald der. Damgården, som nu er boliger.