10 år siden i dag

IMG_0222opt2_1 class=

Tiden går! Alt for hurtigt og især i godt selskab som man siger. Jeg kan kun sige, at i forhold til min lejlighed, så passer det alt for godt. For jeg er stadig vildt glad for den, og det vidste jeg faktisk ret hurtigt, at jeg ville blive. Jeg skal nok bæres herfra – det håber jeg ihvertfald.

I dag er det 10 år siden præcis, at jeg flyttede ind. På en dag, der var lige så flot som i dag. Lidt sjovt at tænke på, men også skræmmende som tiden den flyver. Men sålænge den går godt, må man ikke klage. Kan I have en dejlig søndag.

Lige “lidt” for spændende!

Jeg ryster næsten over det hele endnu! Men lad mig starte med begyndelsen. Først var til frisøren og således en del mere korthåret. Bagefter skulle jeg over med foden til det berømte fjernsyn og blev for en gangs skyld ekspederet af en mindre venlig ekspedient, eller skal vi bare sige, en der bestemt ikke havde til sinds, at veksle to ord mere med kunden end højst nødvendigt! Måske bare mig, men så synes jeg måske, han skulle finde sig et andet job. Det grænsede til det uhøflige i min bog – he was not a people person! Nå, men skidt nu med det. Han fik det han skulle have, OG jeg fik min telefon retur, som var kommet. Glæden vil ingen ende tage. Den har de så også næsten skifte alt på. Så den burde virke endnu bedre end før. Nu forestår der så bare lige et arbejde med at installere alt igen, men det er så det.

Så over med bilen og hjemad. Og så skulle jeg et smut forbi posthuset. Der lå sedler i min postkasse. Nå, men så var det da ikke andet end, jeg først kunne hente pakken i morgen. Klovn! Note to self:

Læs lige inden, du mosler afsted.

Nå, men så kunne jeg da trille hjem igen. Et stop med toget, er til at klare. Jeg kommer lige op på perronen, og dernæst ser jeg denneher blinde mand incl. stok og det hele styre direkte mod skinnerne (modsat køreretning af mig – ad under tunnel op ad trappe etc.) Jeg når at tænke, at han da har alt for meget fart på, til at kunne nå at stoppe og ganske rigtigt, han går lige ud og falder ned på skinnerne!! At sige jeg næsten fik et hjertetilfælde forslår ikke, og man er magtesløs.

Jeg stod og vidste slet ikke, hvad jeg skulle og endte med at løbe ned ad trappen, i min magtesløshed. Der mødte jeg en dame, der godt kunne se, den var helt gal og spurgte, hvad der var galt og jeg måtte jo sige. Hun kunne jo kun bekræfte, at der var intet vi kunne nå at gøre. Heldigvis er det en rimelig befærdet station (Charlottenlund), så der var nogen, der havde hjulpet ham, men jeg var dybt rystet.

Den søde dame gav en krammer (hvis du ved et mirakel læser med – tusind tak!) og kunne konstatere at jeg rystede som et espeløb og forstod godt, jeg var helt fra den. Puha! Hun mødte ham så i tunnellen under skinnerne, og råbte til mig, at han var okay. Det var jeg glad for. Så gik det ikke hverken værre eller bedre, end han skulle med mit tog, som han akkurat ikke nåede. Han virkede ikke til at have taget skade af sin skinnetur. Måske tog jeg i virkeligheden mere skade. Puh! Jeg tænker, et opfølgende blindestokkursus måske var på sin plads! Det var lige lidt for spændende.

Jeg sidder her og skulle egentlig over til en veninde her senere, men jeg har det ikke godt. Der ligger noget forkølelse/influenza lige under overfladen, og jeg tænker de andre helst er fri for mine bacciller, bortset fra jeg altså er dårlig.

2 slags hestekræfter og klam kulde

Da jeg drog afsted til stalden i morges, var det flot vejr. Blå himmel og møghamrende koldt. Jeg var dernede 7.30 så relativt tidligt for mig på det seneste. Der er grænser for, hvor mange timer, jeg kan gå der og blive hundekold. I dag sørgede jeg for at holde varmen på bedste vis. Jeg sludrede selvfølgelig med Kickertutten. Meningen var, at jeg ville have børstet ham inden han skulle ud, men faktorernes orden blev lige ændret, så det nåede jeg ikke. Til gengæld blev han forkælet med et udvalg af æbler af forskellige slags, gulerødder og de famøse Polo, og jeg fik kys til gengæld. Alt som det skulle være.

Også Stinger, havde jeg tænkt, jeg skulle børste inden han skulle ud, men også han skulle ud før jeg påregnede, men til gengæld fik jeg så fornøjelsen af Bologne, som jeg ofte har haft. Vi er rigtig gode venner, og det er altid så dejligt, at få en hyggestund med ham. Til gengæld striglede jeg Stinger, da han kom tilbage, og det var superhyggeligt. Vi er også blevet rigtig gode venner. Så kan du spørger, om ikke han har været i stalden længe? Og jo, det har han, men jeg har ikke haft ret meget med ham at gøre, fordi der har været mange andre før mig. Nu har der vist sig et hul engang imellem, hvor jeg kan nyde ham, og det gør jeg så i stor stil.

Hvad der startede som flot og klart, blev senere til tåget og en meget klam og fugtig kulde, der gik igennem marv og ben. Jeg kunne snildt have haft min store uldne sweater på, og det gør jeg næste gang, for den er normalt så varm, at den er for varm, men i dag kæmpede næsten alle forgæves. Jeg nåede også en tur på banen efter, det blev tåget og mens vi stod der blev det bare værre. At sige, at det varme bad, da jeg kom hjem var skønt, forslår næsten ikke.

Bilen på billedet, er selvfølgelig en anden slags hestekræfter, og den holder ganske nær ved, hvor jeg bor. Hver gang jeg passerer den, tænker jeg på, hvad hulen man mon skal lave for at have råd til sådan en. Vedkommende der har den, er altid hjemme næsten, så jeg må gå ud fra, at han arbejder hjemme (jeg ved det er en ham, for jeg har set ham), eller meget sent om aftenen ihvertfald. Og så tænker jeg, at den er noget dyr til bare at stå der! Den ér sexet og flot og hundehamrende dyr og hurtig, men jeg ville hun stadig hellere have noget mere praktisk den vej rundt, hvis jeg havde den slags penge. Men det har jeg ikke, så jeg nøjes med at nyde andres.

Efter jeg kom hjem stod den på lidt frokost og et bad og så gik jeg ud som et lys. Dette viser lidt om, hvor mange kræfter, det kræver af mig med sådan en morgen i stalden. Dette siger jeg ikke, for at nogen skal have ondt af mig eller noget som helst, men bare som en konstatering. Jeg vågnede igen klokken 16.15 og fik således lige nøjatigt lavet ingenting her i dag. Nu har jeg så aftensmaden over og sidder her med et velfortjent glas rødvin. Der er Awardfest på banen i aften og det skal ingen hemmelighed være, at jeg selvfølgelig håber Kicker vinder i hans kategori. Vi får se, men det skal i nok høre om, hvis han gør. God weekend til jer.

Fredag var hundepasningsdag

Disse rækkehuse, ligger lige ved, hvor jeg bor, og lyset den vej er altid smukt

Et af snart meget få uspolerede (ad nye vinduer især) huse i kommunen, jeg græmmer mig over, vi ikke bevarer mere i Danmark

Både dukkehuset og den fantastiske eg, er et fotos værd. Den grimme låge til venstre tilhører skolen, som desværre har grund der

På 2. gåtur, tænkte jeg, at jeg ville ned og se, hvordan der så ud på Skovshoved Havn. I gamle dage, gik jeg jo ofte tur der, da jeg boede lige ved siden af. Senere har jeg da også gjort lidt i det, om ikke andet for fotos. Som det ses, var dagen i dag perfekt til dette

De omtalte hunde Figo og Toby på havnen

Man kan ane bunkerne i baggrunden. Der er meget langt fra, noget der minder om færdig, og den gode tur, man før kunne gå ud på molen og kigge på vandet, er helt ødelagt. Om den kommer igen i ny udgave ved jeg ikke, men jeg kan slet ikke se, hvad det byggen om skal gøre godt for. Derudover lægger de ledninger ned på Kystvejen startende ved den fine tankstation, og i det hele taget noget rod

Og det passede mig ganske udemærket. Jeg kom på den konto ud og fik noget frisk luft i det rigtig fine vejr. Her er lidt af de fotos, jeg fik taget i dag med tilhørende kommentarer. Nu vil jeg se min dyne, for det var planen, at den står på Kickerkys i morgen – jeg har ingen fået hele ugen, og det er noget nær katastrofe *S*. God weekend til jer.

Planlagt speciallægebesøg

Den her tid, har jeg udsat, og udsat, fordi som det jo vides, var jeg jo syg i en lang periode. Nu kom jeg så endelig til 2. og endelige aftale hos speciallægen. Ikke noget, der tog lang tid, og jeg undrer mig over, hvorfor han ikke klarede det allerede første gang, jeg var der. Jeg gætter på, at han skulle pine et besøg mere ud af mig , for at få penge igen fra Sygesikringen. Dette er min helt personlige teori, men jeg forstår det ikke, når det var så hurtig en omgang. Gangen før jeg var der, oplevede jeg lægen som meget sød og omhyggelig og imødekommende. Ikke at han var decideret uhøflig i dag, men han var tydeligt mærket af, at de var bagud og jeg følte mig lidt hastet igennem. Især set i lyset af, at konklusionen var, at jeg formentlig skal have et kirugisk indgreb.

Jeg sad lidt forvirret tilbage, og vidste egentlig ikke helt, hvordan forløbet ville være, og måtte spørge sekretæren på vej ud. Det var så ikke så kompliceret. Det er sagen uvedkommende. Jeg synes ikke, man skal sidde med den følelse, når man går fra lægen. Men det er vist en trend, der breder sig!! Jeg gad vide, hvor skylden ligger.

Anyway, nu skal jeg så vente på besked fra Sygehuset og til samtale (eventuelt undersøgelse – det blev jeg sådan set ikke helt klar over). Der vil jeg så få forelagt, hvad de kan/vil tilbyde, og så må vi se. Jeg skulle gerne høre noget indenfor 10-14 dage. Jeg håber før, for Guderne må vide, hvor længe der går før det så kan udføres, skal jeg opereres, hvad jeg helt klart tror, jeg skal.

Hvad fejler jeg så? Tjah, det er så privat, men jeg kan sige, det er ikke noget farligt, men generende og det skal bare overstås, så jeg kan komme videre. Gudskelov, kan jeg skrive sådan.

Nu vil jeg slappe af. Jeg skal tidligt op, og så får jeg besøg af to små venner i morgen.

Utrolig dårlig teknik-karma

Ja, jeg undskylder for den lidt underlige overskrift, men jeg ved simpelthen dårligt, hvordan jeg skal udtrykke det ellers.

Det hele startede med, at min telefon (HTC One) gik i stykker. Den var i forvejen “en bytter” fordi, den oprindelige telefon gik i stykker.

Så købte jeg det her nye TV efter at have brugt min samlede opsparing på det og ikke mindst 3.000,- kr. på en ret så udduelig elektriker til opsætning, der måtte returnere for de sidste 1.000,- kr. for noget, han havde undladt, og som det så senere viste sig, jeg godt selv kunne have gjort.

Da det så var hængt op, det her TV (Samsung Smart-TV), så ville det ikke holde indstillingerne endsige indlæse udvalgte kanaler. Det kunne indlæse nogle kanaler, men andre på stod den at der var noget galt med mit kabel. Nej det var der ikke, og internetdelen fungerede så også. Jeg ringede til YouSee, Samsung og konsulterede Elgiganten, og ingen kunne give mig en forklaring, jeg kunne bruge. Jeg fik nyt kort fra YouSee, og prøvede med et andet antennekabel og intet nyttede så meget som en tøddel. Altså måtte det retur. Allerhelst ville jeg have haft mine penge retur, så jeg kunne købe noget et sted incl. opsætning, for jeg var rimeligt desperat til sidst. Det kunne jeg selvfølgelig ikke, så nu er skidtet sendt til reparation.

Nu jeg var derovre fredag med TV, så spurgte jeg selvfølgelig til min telefon, som jeg synes, de havde været ukarakterisk længe om. Det var der “selvfølgelig” også problemer med, men fra HTC’s side, som mente at jeg skulle betale dem et beløb større end jeg havde givet for min oprindelige telefon. Jeg forstod slet ikke, hvad det gik ud på, men det modsatte Elgiganten sig, og det var der den lå, og det får den så lov til.

Mens den var til repararation havde jeg lånt en telefon. En udemærket erstatning for en kortere bemærkning. Tror I ikke, at den “døde” i går eftermiddags ganske pludseligt! Hvad sker der lige for min teknik-karma. Den er da gået helt i smadder. Så nu kan jeg en gang mere, tage turen til Elgiganten i morgen eller en af dagene. Indtil da er jeg så uden telefon!

Som ofte er weekenden ikke gået som planlagt. Jeg har intet konstruktivt fået lavet, så nu har jeg besluttet at blive hjemme indtil jeg er kommet et godt stykke videre. Jeg fik lige presset mig selv rigeligt, og så går jeg død på det, og måtte have en pause. Nu kan jeg så starte med, at tage over med telefonen og så må vi se, hvordan ugen går, og håbe på det bedste med alle reklamationer.

Historien om en bænk

Bænken til Frankopt2

Som jeg snart har fortalt nogle gange nu, så er det store-oprydning her i øjeblikket. Det gode er, at man får overblik over, hvad man har og ikke mindst finder man ting, der har været væk for en.

Men lad mig starte med begyndelsen. Inden jeg flyttede på landet i 1997, boede jeg i Skovshoved et spytkast herfra, hvor jeg nu bor. Jeg havde en lejlighed der, som på mange måder var en fin startbolig, men den var for lille. Men det var ikke den, jeg skulle fortælle om, men derimod bænken.

Mens jeg boede der gik jeg selvfølgelig også tur, og nær ved, hvor jeg boede, stod denne her bænk. Jeg synes den var vanvittig smuk, men den var så faldefærdig (det fremgår ikke tydeligt at fotoet, hvor meget), at pustede man til den, ville den nok gå fra hinanden. Dem der boede der var ikke ligefrem folk, der passede på deres ting, hvilket hele huset bar præg af.

Dengang kendte jeg en dygtig snedker (jeg kender ham sådan set stadig), og jeg håbede langt henad vejen, at jeg kunne få den her bænk bygget, når jeg engang flyttede i hus. Så der var ikke langt fra tanke til handling. Jeg fotograferede den, og skrev alle mål ned og beskrev så godt jeg formåede, hvordan den var sat sammen. For nu at gøre en lang historie lidt kortere, fik jeg jo aldrig brug for eller endsige råd til at få den her bænk bygget. Min snedkerven fik heller ikke noget hus, og er siden emigreret, så foto og mål lå bare og samlede støv.

På et tidspunkt slog det mig, at var der nogen, der kunne have glæde af den her bænk, så var det vores allesammens Bonderøv Frank. Men der var lige et problem – jeg kunne ikke finde foto og mål. Jeg var knust ved tanken om, at jeg ved en fejl måske var kommet til at smide dem ud. Jeg ledte højt og lavt, men fandt ikke. Nu har jeg så haft gang i den store oprydning, og hvad finder jeg her forleden? Foto og mål, og i dag har jeg sendt til Frank på mail, så må vi se, om han, som jeg synes det er et projekt for ham. Personligt synes jeg den ville passe fantastisk til hans flotte hoveddør og huset i det hele taget. Jeg er ihvertfald glad for, at jeg fandt uanset, for jeg kunne heller ikke tro, at jeg havde smidt ud. Så det var historien om en bænk, og hvordan det kommer meget godt ud af at rydde op.

Der var engang og en sort sky

Der var engang noget, der hed Wordless Wedensday eller Ordløs onsdag. Det var dengang, for ikke så længe siden, da der var megameget gang i blogverden. Det er der desværre ikke længere, så derfor giver det ikke rigtig mening at have den længere. Og så er der lige den hage ved det, at jeg jo næsten altid har noget at sige *host*!

Nå, men dagens brok må lige overstås, og som det ses er det ikke vejret, jeg klager over. Det er smukt solskinsvejr og der hænger fine hvide skyer over det hele. I går var det lige fint. Nej den sorte sky, der hænger over mit hoved hedder Samsung TV. Det vil under ingen omstændigheder holde indstillingerne, eller indlæse de programmer, jeg har valgfrit hos Yousee. Nu får de det altså retur, og så må vi se, hvad hulen så. Det er dælme surt at bruge så mange penge på noget, der ikke fungerer. Nu håber jeg så bare ikke, jeg skal bøvle for meget med, at få noget andet eller mine penge retur.

Det er træls, for nu begynder det hele at gå op i en større enhed herhjemme og det bliver så godt at alt er ryddet op og på plads. Så den sorte sky er det sk… fjernsyn!

Jeg har d.d. pillet det ned af væggen efter at have dobbelt og ti-dobbelttjekket alting og nu skal det så bare transporteres retur. Suk! Nu vil jeg have et bad og en kop te, og så bliver det vist ikke til meget mere nu. I morgen er der endnu en dag heldigvis.

Selvforskyldt ufrivilligt off-line

Som jeg har hintet lidt om, så har jeg gang i det helt store oprydning- og rengøringsprojekt og i det hele taget, at få gjort ting, som bare har “hængt” og ventet alt for længe. I går da jeg tændte min computer, var nettet pist væk verschwunden! Som i alles ist weg, weg! Hm! Og så bandede jeg da lidt, for jeg ville faktisk gerne have været online. Jeg resonnerede, at der nok var en fejl på ledningen, for det er ikke mange dage siden, de skrev, at der var problemer. Jeg tjekkede strømforsyningen og kunne konstatere, at det ikke var der, den haltede, og kunne intet forstå, for routeren var uden lys!

Hen på aftenen, hvor mit hoved var stået helt og aldeles af og havde været et godt stykke tid – det meste af eftermiddagen (hvilket igen betød mindre lavet end planlagt), slog det mig pludseligt, at der på denne her router sidder en knap, der kan trykkes på. Jeg havde godt nok flyttet på den, men synes ikke jeg havde trykket på noget. Konkusion – det havde jeg, for jeg kunne gå lige ind og trykke på den og så var der lys over land. Det var jo dejligt at slippe for problemer med det.

Lørdagen gik i stalden. Vi var mange mennesker, og spiste dejlig morgenmad og fik ordnet heste også, så det var dejligt. Men vi har mange heste nu, og det betyder også, at dagene bliver lige lange nok. Så hvis ikke jeg førhen var træt, når jeg kom hjem, så er jeg det ihvertfald i øjeblikket. Så lørdag fik jeg ikke lavet noget særligt.

I går fik jeg dog begyndt og lavede også lidt indtil hovedet stod af, og jeg måtte kapitulere og lægge mig. Til gengæld har jeg så fået hængt 3 billeder op i dag, dog kun for at konstatere at jeg skal hænge de to (små) om, men det er ingen stor operation. Nu har jeg fået et bad og vil have en kop te og slappe af med lidt TV. Troels Kløvedal og turen til Grækenland har lige underholdt. Altid spændende og oplysende at se synes jeg, og så elsker jeg jo Grækenland.

Foto er fra marts sidste år og på Jægersborg Allé, hvor jeg ofte handler og hvor ikke mindst, den søde læge bor. Som den opmærksomme læser vil vide, er jeg vild med Tesla, og dengang var der ikke så mange, som der er nu. De er ved at være “en sand plage” nu, og hvis jeg skulle fotografere dem nu, kunne jeg dårligt bestille andet. Men dengang gad jeg stadig godt, og jeg synes stadig, den er flot. Som jeg vist nævnte på et tidspunkt, selv min nabo har en nu. Iøvrigt gad jeg godt vide, hvorfor man skal skjule nummerpladen, for så vidt jeg har kunne spotte, kan man da intet bruge det reg. nummer til eller??? Enlighten me please!

Weekend med tilbageblik og undren

Så blev det igen weekend. Det gør jo ikke en stor forskel for mig, omend stemningen er anderledes på weekender. Meningen var, at jeg skulle lave en hel masse i dag, men som ofte spænder helbredet ben. Jeg har det ikke helt optimalt, så jeg har faktisk mest siddet her og hygget mig. Jeg startede dog dagen med at køre til bageren, og købte 2 af deres Signaturboller, som jeg er helt vild med, men alle deres ting, er bare lækre. Og så var jeg et smut i både Meny og Irma.

Dagens fotos er der to gode grunde til, og de er begge på foto. Dels Liber (GB), som lige har løbte i Dubai, og gjorde det flot, og dels Oliver Wilson, som rider ham her på fotos i Klampenborg Store Sprint 2014, som de vandt foran Master Chef (IRE)/Luis Santos. Jeg var i stalden i går, for første gang i umindelige tider. Det var skønt, og et par af dem, jeg var heldig at møde, var netop Oliver og hans far Brian Wilson.

Jeg åbnede den røde låge for dem. Skoven har i sin visdom fundet på, at lågen simpelthen ikke skal være automatisk længere! Ja, jeg fatter ingenting. Der er X-antal trænere fra Galopbanen, der skal igennem den låge hver dag, og de burde da vide, at man ikke som med en Islænder bare hopper af og trækker igennem og springer op igen på de her heste (ellers burde nogen fortælle dem det)! Nu skal ingen forledes til at tro, det er gratis for galophestene at færdes i skoven, langt fra. Så man skulle jo tro, der var lidt service for de penge. Men nej!

Kunne man så ikke have spurgt trænere og andre, om de eventuelt ville betale lidt ekstra for at beholde den her låge? Bare et forslag, for det er åbenbart omkostningerne ved at gentagne reparationer, der er årsagen. Og det er jo ikke kun galophestene, der skal igennem, der er også almindelige rideheste. Nå, men jeg forstår intet, men jeg håber da, at trænerne finder på eventuelt i samlet flok at henvende sig og få det ændret. Ikke at jeg ikke vil åbne lågen, men jeg kan jo ikke stå der permanent!

Nu vil jeg hen og slappe af og så må vi se, om jeg får lavet lidt i morgen. Desværre skal noget af dagen bruges på et lægebesøg – ja på en søndag! Så det bliver potentielt ikke til så meget. Men så bliver det i ugen der kommer. Jeg er stresset nok ovenpå alt det her flytning, så jeg må tage det i mit tempo. Rigtig god weekend til jer.

IMG_5397opt2_IrishDay2014