En anden solskinsdag

Det var helt fantastisk vejr idag. Og nej, jeg var ikke ude i det, selvom det burde jeg nok have været. Men det er ikke altid, det går som man lige synes, det skal altid. Hvis jeg ikke er på toppen styrter jeg ikke ud og går tur altid. Nogen gange gør jeg, for det kan også hjælpe, men det afhænger helt af, hvordan og hvorledes. I dag var det så ikke sådan Alligevel har jeg nydt solen og så har jeg fået ordnet de her fotos, som har hængt efter.

De er fra en anden solskinsdag, hvor der også var kommet lidt sne for 10 dage siden og jeg synes, de er rigtig dejlige og der kom også godt med kilometer på den dag. Det bragte mig blandt andet til et kvarter, hvor en ungdomsven boede, og da jeg gik forbi, kunne jeg se, at hans familie stadig bor der. Dette var iøvrigt samme dag, jeg var forbi min fars gamle underbo og hilse på. Hun gav kaffe. Det var dejligt at se hende. En skøn dame.

Ellers var det også dagen, hvor vi vågnedet op til nyhedne om Prins Henrik’s bortgang. Jeg skal ikke gør meget udi ., bortset fra, selvfølgelig at sende min medfølelse til familien. For uagtet alting, har de mistet en mand, far, svigerfar og farfar, tillige med hans familie i Frankrig også. Hvad jeg så mente iøvrigt om ham, kan være ligemeget nu. Jeg håber, han hviler i fred.

Der har været meget spekuleren i hans helbred, og hvordan det kunne gå så stærkt etc. Jeg så jo det samme i forhold til min far, som var på samme alder og det er er en alder, hvor det kan gå sådan lige pludselig, og jo også en relativt høj alder. Men umiddelbart, kan jeg da også undre mig lidt, men tænker vi muligvis ikke har fået hele historien. Men når det er vores tid, så er det tid.

At føle sig overvældet

Jeg er ikke i topform for tiden. Ikke så meget fysisk, men mere mentalt, hvor jeg hænger i bremsen. Det er der mange grunde til, som jeg ikke vil komme ind på her, og det gør nok også, at jeg fra morgenen af, bankede mig selv oveni hovedet og blev helt overvældet over, alt det, jeg har at lave. Fik mange søde kommentarer desangående på Facebook. Jeg synes ikke, det plejer at gå mig sådan på, men som sagt, det er nok humøret generelt.

Det endte faktisk med, at jeg nåede mere end beregnet. Jeg fik ordnet en hel mappe af hesterelaterede fotos (det tog så også hele dagen, selvom der egentlig ikke var så mange igen) og så fik jeg gået en tur på 4,3 km, hvor disse fotos stammer fra. Det var rigtig fint vejr, og som det ses, var lyset fantastisk flot.

Jeg nåede lige hjem inden det blev mørkt, og var glad for, at have fået noget luft. Nu vil jeg sove og så håbe, at jeg er i bedre humør i morgen.

Effektiv og produktiv

Mandag var stalddag. Det var det af både fordi, det er en god dag at komme på i det hele taget og så var det sidste dag, før en af pigerne tog på ferie. Heldigvis ikke ret længe. Ikke fordi jeg ikke under hende ferie, men fordi hun er et dejligt indslag i dagene dernede. En anden havde været syg og var retur, så det var også dejligt.

Jeg må indrømme, denne dag var en af de mere uproduktive, jeg har haft. Ikke at jeg ikke lavede noget, for det gjorde jeg da, men ikke meget. Det var allerede på vej ned så stormende, at jeg var lige ved at trille af cyklen. Og senere begyndte det også at regne ret meget. Heldigvis holdt det op næsten lige efter, jeg var kørt fra stalden. Jeg gjorde et par indkøb og så hjem i varmen. Der har jeg så været siden, og blæser gør det stadig, eller gjorde ihvertfald tidligere i dag.

Så nej, jeg har ikke været ude sådan rigtigt. Jeg var ude, for jeg skulle have stillet ting ud til storskrald. Det er først torsdag de henter det, men jeg vidste også, at jeg ikke ville orke noget i den retning, når jeg i morgen kommer hjem fra stalden. Jeg fik det gjort, sat en vask over, vasket op og gjort rent og ryddet op i køkkenet og så har jeg fået et bad og lavet lidt her. Jeg måtte også ringe til ejendommens adminstrator, for lyset ude i opgangen, er pludselig tændt i døgndrift, hvilket bestemt ikke er meningen. Så er det også gjort.

I morgen står den på stald og mere oprydning her. Det skrider godt fremad, men jeg tror, jeg kommer til at tage den reol op, jeg i sin tid med møje og besvær bar i kælderen. Jeg har for lidt plads allerede, til trods for, at jeg har smidt stort set alle mine bøger ud (givet væk). Ikke fordi, jeg ikke kan lide bøger, jeg elsker bøger, men da jeg ikke kan læse dem, synes jeg bare de tog plads op. Men jeg har stadig mange bøger, ikke mindst kogebøger og de bliver her altså. Jeg tænker, de kan få en hel reol for sig selv. Anyway, det er meget hyggeligt og jeg har fået rammer op fra kælderen til familiefotos. Så jeg skal have dem arrangeret og så skal der fyldes noget i dem bagefter. Og så skal de sidste mål tages til persienner, så jeg kan få købt sådan nogen og hængt op, inden vi rammer forårssolen.

Fotos er fra min gåtur i lørdags og er på vej derover og på vej hjem igen. I morgen går turen derned igen, og jeg kender mindst en, der bliver rigtig glad for at se mig incl. gulerødder.

Solen kom og gik igen

Det var egentlig meningen, at jeg ville blive hjemme i går og få ordnet projekter her. Men da jeg stod op, var vejret så dejligt, at jeg tænkte, luften havde godt af mig. Samtidig var det noget nær 100 år siden, jeg havde været nede på banen og fotografere lidt, så det synes jeg også, jeg skulle. Det er også en okay gåtur, og så ville jeg forbi stalden lige og sige hej også, og så ender det på mit mindstmål som er 5 km eller mere.

Jeg nåede banen, og det kan ses på foto ovenfor, hvor flot vejret var, og mosekonen bryggede. Det gør hun ofte, for banen er jo en mose. Den første jeg så i aktion var Nicolaj Stott på Little Lily (GB). De så fine ud, og det er lidt sjovt, for hoppens mor Lady Lily (IRE) var jeg helt vild med. Senere sludrede jeg med flere andre, og så blandt andet noget af min træners opdræt også.

Da jeg havde stået der lidt og tænkt på, om nogen af vores kom, og klokken efterhånden mange, og så jeg trillede ned mod stalden. Det viste sig at være godt, jeg gjorde, for jeg var eftersøgt. Det er er længere forklaring, men kort fortalt, noget med en hest, der skulle “til frisøren” og jeg er frisørmester. Det blev ordnet og inden jeg fik set mig om, var klokken igen mange. Sådan er det i godt selskab og jeg havde jo egentlig ikke noget at stresse over.

Som det også ses på fotos nedenfor, så ændrede vejret sig fra det fine til overskyet og en ret dramatisk himmel over banen, da jeg gik hjemover. Og for at det ikke skulle være løgn mødte jeg to hesteveninder på vej hjem, der var fordybet i sludder og inden jeg fik set mig om, så gik der også lidt tid der.

Men det betød jo så, at da jeg endelig landede herhjemme, var klokken blevet henad 14, og jeg havde ingen energi til projekter her. Det må blive i ugen så, for i dag har jeg heller ikke været meget værd, men har dog ordnet fotos.

Jeg håber, jeres weekend har været god, og så må vi se, hvad den nye uge bringer. For weekendens vedkommende, er jeg glad for, at jeg kom ud i det gode vejr, mens det var der og fik gået 5,5 km.

Jeg kan overraske – også mig selv!

Dagen er forløbet meget fredeligt, og “banke under bordet”, så har helbredet været artigt, og det følese som om, jeg er på vej tilbage. Jeg tør ikke glæde mig for tidligt, men so far so good. I går fik jeg som sagt gået en tur på 5 km, og det gjorde, at jeg var noget mast og sløj, da jeg kom hjem.

Faktisk tænkte jeg på at gå en tur, fordi vejret var så fint. Jeg tænkte så galt på en udflugt. Men jeg endte på den konklusion, at hvis jeg skulle bruge energi på noget, måtte jeg vist hellere gøre rent. Knap så eksotisk, men nødvendigt, så jeg har simpelthen fået støvsuget og vasket gulv. Og skal vi ikke bare sige, at det var energi godt givet ud.

På et tidspunkt blev jeg inspireret af en yndlings TV-Person Kirstie Allsopp, og hende hjemmelavede Jul. Der var meget, jeg kunne kaste mig over, men da jeg ledte efter en opskrift fra programmet, faldt jeg over noget andet, nemolig hjemmelavede hundekiks. Jeg ville så gerne lave dem veganske, og selvfølgelig fandt jeg også sådan nogen (3 ingredienser), og fik lavet en portion af dem, til mine små hundevenner. Det kan nemlig være, vi skal ud og gå en tur i morgen – ja også deres mor.

Nåh, ja udover det, startede jeg dagen med kaffe og en chat med en veninde, jeg lige har fundet, efter at have ledt efter hende i flere årtier. Det er skønt, at været i kontkat igen. Hun ville gerne se, hvordan der ser ud her, hvor jeg bor og rundt om, og fotos er jo ikke lige det, jeg mangler, men nu tog jeg så lidt af udsigten i dag også, hvor vejret var så fint, og blandt andet solnedgangen ovenfor. Nu vil jeg bare slappe af og nyde, at jeg har været mere produktiv end i flere uger. God aften til jer.

Skrækindjagende – Så fik jeg også prøvet det

Tjah, jeg er ikke helt sikker på, hvad der er mest skrækindjagende mig eller den oplevelse, jeg havde idag. Det må I vurdere. Jeg ved ihvertfald, at jeg blev gal, men lad mig nu starte med begyndelsen.

Jeg har, som I ved ligget syg, og gør til dels stadig. I dag var vejret så godt og ikke mindst tørt, at jeg tænkte at en lille gåtur var okay. Ikke mindst fordi, jeg nu havde resultat af blodprøverne, som alle var normale. Ikke at jeg får det bedre af det, men stadig. Virus som nu har stået på i 3 uger. Så langt så godt, planen var at gå over til min veninde og aflevere et Julekort, og det gjorde jeg, og medbragte kameraet. Min veninde, var som ventet ikke hjemme, så jeg afleverede bare kortet og gik hjemover igen. Jeg gik dog en lidt anden rute for variationens skyld.

Det var så her på hjemvejen det her lille optrin skete. Og set i lyset af den historie, jeg postede på Facebook tidligere, var det ironisk. Og jeg skal sige, noget lignende så vid jeg husker aldrig er sket før.

Jeg en middelaldrende dame (omend jeg godt ved, jeg til nøds kan gå for at være yngre, så dog voksen), kommer gående helt fredeligt og krydser gaden. Samtidig med, at jeg gør det stiger en ældre dame ud af sin bil og begynder at gå mod en gangsti, hvor jeg også går over mod. Hun er ældre og slæber på en nogle poser. Da hun ser, jeg stiler mod samme sti som hende, standser hun brat op og kunne hun have løbet, havde hun formentlig gjort det. Nu var hun som sagt ældre og havde poser på slæb.

Grunden til, at jeg ser, at hun rædselslagen stopper op og vender om og går, er at jeg stopper for at tage foto nedenfor. Og nu kunne det jo være, hun havde glemt noget, men nej det havde hun ikke, og derudover så jeg udtrykket i hendes ansigt. Først lader jeg som ingenting og går bare videre. Men netop for at bekræfte, hvad jeg allerede vidste, så stopper jeg op og vender mig, og igen får hun det her skrækslagne udtryk i ansigtet. Så kunne jeg ikke dy mig og råbte af hende

Jeg bider altså ikke!

Jeg ved ikke, hvad hun havde forestillet sig, men eftersom jeg er en, hvad mamn normalt ville kalde en helt almindelig pæn dame, så kan det kun tilskrives min anderledes hudfarve, at hun åbenbart troede, jeg ville springe på hende. Havde jeg været yngre, kunne det have været et spørgsmål om alder alene, men helt ærlig. Uanset, var det da en overreaktion udover, hvad jeg nogensinde har været ude for. Har jeg oplevet ubehageligheder før. Ja det har jeg, men det er heldigvis år siden nu, og det var faktisk på Galopbanen, men fra en person, jeg ikke forventer bedre fra. Men man bliver sgu noget sær ved det. Hvad den her dame ellers har oplevet og hvorfor hun reagerede som hun gjorde, ved jeg ikke. Og jeg burde måske have spurgt hende, men det gjorde jeg så ikke. Hun forsvandt ind i sin opgang, som var ligev ed, hvor foto er taget.

Men jeg synes historien var oplagt til bloggen og derfor kommer den her sammen med fotoet, der udløste det, og et par andre. Foreløbig vil jeg ønske jer god weekend.

Hundetur i fantastisk lys

Torsdag aften fik jeg besøg af mine to små hundevenner; Figo og Toby min venindes hunde. De skulle blive her til lørdag over middag engang. Jeg har jo passet dem før, men på det sidste ret ofte. Ikke at jeg klager – faktisk klager jeg, hvis der går for længe uden jeg passer dem. Og hundene elsker at være her heldigvis.

De er begge ældre hunde, så de er meget fleksible med gåture og længden af dem, og det passede fint, nu hvor jeg ikke var frisk. Men jeg gik da længere hver gang, end jeg havde troet jeg ville, så det var da positivt. Undtagelsen var godnatture, hvor de bare blev lukket ud og kunne tisse en tår og så ind igen.

I går morges skulle vi jo ud igen og vejret var som det ses helt fantastisk og afsted kom vi, og med lyset også værende helt fantastisk, var det ned mod vandet og det skuffede ikke. Det var så også vores længste tur, og jeg var ret færdig, da vi nåede hjem, men det gav en tilfredsstillelse at have gjort det. Man må jo kigge efter de positiver, der nu er. Det var heldigt vi gik da vi gjorde, for vi var lige nået hjem, så blev det tåget og var resten af dagen.

Senere blev de hentet og efter et par kopper te og en sludder kørte de afsted igen. I dag har jeg faktisk også taget mig sammen. Jeg gik en tur til fakta efter lidt fornødenheder. Kartofler og champignon, som jeg skulle bruge til en opskrift, jeg ville prøve. Det smagte helt vildt godt, og det bliver ikke sidste gang, jeg laver det. Mere om det senere.

Strandvejsvillaen, er en jeg ofte har fotograferet. Mest på grund af træet i baggrunden. Jeg har det faktisk ikke ret godt med den glaskollos, der er bygget på, hvad har været et smukt hus, og som med meget andet, forstår jeg ikke, det er blevet godkendt. Men det er så mig.

Jeg er stadig sløj og har så mest slappet af udover, at skifte sengetøj og vaske op og hente en kasse Julepynt i kælderen. Den manglende vaskemaskine begynder at blive et problem nu, så der skal ske et eller andet, så det må jeg prøve at få styr på. For nu vil jeg sige godnat og håbe, I har haft en god weekend.

På vej i en ny stil

Den nye stil, siger hun. Ja det gør hun. Der er skuet voldsomt op for motionen her de seneste dage. Jeg har gået mellem 6 og 7,5 km om dagen. Bådes fordi jeg gerne vil i bedre form, og så fordi, at jeg gerne skulle skrue voldsomt ned på kilokontoen. Det går ikke. Det slog mig en dag her nyeligen, at i stedet for, at fokusere på det store billede, og blive helt overvældet, så må jeg tage det uge for uge, og så bliver det straks mere – ja, spiseligt! Og så viser det sig, at mit mål faktisk ikke er så langt ude i fremtiden.

Lige nu har jeg ingen vægt, og det er selvfølgelig vigtigt for det store billede, og for at kunne holde fokus. Om galt skal være, kan jeg gå til min læge og blive vejet en gang om ugen. Det har de tilbudt, og det er også en måde at holde fokus på. Uanset, hvad jeg gør, skal jeg nok holde jer opdateret. Hvor meget og hvor lidt og i hvilken form, er jeg ikke helt selv klar på endnu, men det vil vise sig.

Så i den gode ånd af at gå så meget som muligt, har jeg gået ned til stalden i forgårs, også lørdag. I går slog jeg så et smut indenom Dyrehaven og Fuglesangssøen og fik taget nogle fotos. Ideen var i princippet rigtig fin, men der var vådt, og der var en, der var så dum, at hun ikke havde taget gummistøvler på, og måtte vaske sneakers, da jeg kom hjem. Jeg begynder at mangle den berømte vaskemaskine nu.

Inden turen i Dyrehaven, var jeg forbi Jeppe Eisner og se hans årlige novemberudstilling. Han var alene, da jeg kom, så vi havde lige tid til en sludder inden, der kom flere gæster. Det er så også den dag, jeg indtil nu, har gået længst med 10.000 skridt og 7,5 km. Jeg har besluttet, at vejen frem, er at gå i stalden for med, det jeg så går mens jeg er der, så ryger der godt på kontoen også, og så har jeg klaret motionen den dag, for når jeg først kommer hjem er der ikke mere energi. Nu skal jeg så bare have indlagt diverse øvelser i planerne. Men det føles godt, at være målrettet.

Dagen i går gik med en tur i stalden og der hyggede jeg om hele 3 heste, og ikke mindst Kicker. Det er lidt en udfordring for tiden, for vi har ingen strøm, så der er ingen kaffe, varme, vaskemaskine eller noget som helst der virker, og at få det lavet er åbenbart, en udfordring af de større.

Lige nu sidder jeg også drikker kaffe og tager hul på dagen. Jeg er vågnet med en irriterende hovedpine, men har nu spist min yoghurt og taget en hovedpinepille, så jeg håber, det hjælper. Nu er det så bare, hvad dagen bringer, men det får vi se, men jeg tænker, at det er ved at være tid til at få Julepynten hentet i kælderen også. Jeg håber jeres dag bliver god.

Hundeweekend

Som så ofte før, havde jeg sagt ja til noget hundepasning den her weekend. Der var ellers linet godt op med hesteaktiviteter både her og andre steder, hvis det ikke havde været for det. Men engang imellem er det altså også dejligt at lave noget helt andet.

Vi har hygget os helt gevaldigt og gået tur et sted, jeg aldrig har været, og det til trods for, alle de år, jeg har boet herude. Men det må vente, for jeg er for træt nu og hovedet er slet ikke gearet til mere lige nu.

Dagen i dag blev brugt på gåture, galop fra Jågersro og maleri i malebog. Jeg udvikler mig på den front og synes, det er skønt adspredelse, men desværre er mit hoved ikke altid helt enig. Som sagt før, så gør det, at mine malebøger holder længere end mange andres, men det gør jo ikke noget, sålænge jeg bare nyder det, når jeg gør det. Dagens maleri var fra Johanna Basford’s “Den dejlige Juletid”. Jeg er ikke færdig, men vil fortælle om, når jeg er. Du kan se dagens indsats her på Instagram. Maler du? Så fortæl endelig om, hvad du maler for tiden og hvad din(e) yndlings malebøger er. Inden galop og malebog fik jeg ryddet en del op og gjort lidt rent, og skiftet sengetøj. Det bragte realiteten på banen i form af en vaskemaskine, der er stået af. Eller ihvertfald så meget, at den nok skal skiftes, for den er over 10 år gammel og det kan formentlig ikke betale sig at reparere på den. “Skønt” når man i forvejen er i underskud økonomisk og har tandprojekt og mange andre ting også. Jeg ved ikke lige, men noget skal jeg finde på, da tøj m.m. jo ikke vasker sig selv.

På vores sidste tur var vi forbi en god ven, og se hans nye lejlighed. Den var rigtig fin, det synes hundene også. Så hjem i bad og så kom min venininde, og vi spiste middag på Café A. Min veninde gav, som tak for hundepasning. Rigtig dejligt og sødt af dem. Jeg nyder jo at have dem, og når de er taget hjem, så mangler de. Især efter flere dage som denne gang. Nu har jeg ligget i min seng, og var egentlig dødtræt, men der kom en film, og den ser jeg så nu. I morgen står den på mere rengøring og oprydning og projekter. Har du haft en god weekend? Det håber jeg.

Jeg greb dagen og gik 5,7 km

Det var stalddag i morgen. Egentlig ville jeg være kommet i dag, men så ville jeg ikke se en af pigerne, som jeg gerne ville se, så jeg lavede bare planen om. Det kan jeg jo heldigvis gøre, hvis intet andet er i vejen for det, og det var der ikke.

Jeg var pakket godt ind, for allerede der, blæste det ret så meget og temperaturen var heller ikke overvældende. Og så gik jeg meget af vejen for jeg havde rigtig god tid, og det giver altså mere på kaloriekontoen ligesom jeg jo gerne skal have nogle skridt under bæltet så meget som muligt. Som mange af jer ved, endte det med, at blive rigtig fint vejr.

Det første der mødte mig, var Kicker på folden og han er altid en stor, stor glæde. Der er ikke ord til at beskrive, hvor meget, jeg elsker den lille hest. Så gik det derud af med gøremål, til det var tid for at køre hjemover. På vejen skulle jeg lige se en af vores heste på banen. Det gjorde jeg, men blev enig med mig selv om, at dagen skulle gribes nu når vejret var så flot. Så jeg gik banen rundt (der var et træ dernede, jeg gerne ville fotografere) og så gik jeg op i Dyrehaven, for at se, hvordan søen så ud og så retur. Jeg endte damed at have gået 5,7 km. Så var jeg også træt, da jeg kom hjem.

Det var godt, jeg greb dagen, for i dag har det på nær en ganske kort stund været overskyet og jævnt trist. Tænk engang, det har ikke regnet!! Jeg har fået ordnet praktiske ting her, men jeg har lidt sådan en dag, hvor jeg har 10 tommelfingre. Men det er endt med at gå, og jeg har fået lavet en masse mad, så jeg har til ugen her. Nu skal jeg have noget aftensmad og så skal jeg have aftalt med min veninde, hvad vi gør i morgen, hvor vi har aftalt at mødes.