Mandag morgen i strid storm og bidende kulde

Mandag er ofte græsgalop dag, og det endte det også med at være i dag. Jeg susede afsted ned for at komme i stalden, men først var jeg et smut forbi banen. Det viste sig at være en heldig ting, for der var masser af græsgalops. Så fik jeg fotograferet lidt der, og så susede jeg i stalden.

Som altid var der nok at gå til hånde med, og jeg har idag, striglet Stinger, Kicker og Monte Carlo og hygge med pigerne. Det og så græsgalop, så forlanger jeg ikke meget mere, men hold nu lige op, det har været koldt i dag. Jeg havde de tykke lange strømper på, fleece og regnjakke, og jeg havde det så ikke for varmt udenfor ihvertfald. Efter at have striglet og striglet så får man jo varmen og så må man tage af og på.

Jeg gik som altid til hånde og susede lidt frem og tilbage, for vi skulle jo se vores heste på banen også. Udover disse to var der jo flere andre også. Så endnu en travl dag, men med godt resultat. Bagefter var jeg lige ovre og få benzin på bilen og så et smut forbi min far. Det var rigtig hyggeligt, vi sad og sludrede og kiggede fotos, men jeg var dælme træt, så til sidst sagde jeg pænt farvel og susede hjem, hvor jeg så har siddet og ordnet fotos. Nu er jeg helt og aldeles brugt op og vil hen og slappe af. Hvis du vil se flere fotos fra dagens galops, ligger de her.

Torsdagsflittig og træt

Som nævnt, så var jeg på banen i mandags for at fotografere græslops. Det lykkedes også endelig langt om længe, som det kan ses her.

Efter græsgalop var jeg i stalden, men var selvsagt mast, da jeg kom hjem. Dagen efter skulle et par af vores heste arbejde, så jeg ville lige ned og se dem, selvom jeg stadig var mere end mast. Meningen var, at jeg så skulle hjem igen lige efter. Unødigt næsten at sige, at sådan gik det ikke. For det var jo hverken værre eller bedre, end at Kicker også skulle arbejde, og det måtte jeg selvfølgelig også se. Og så skulle han jo en tur i Dyrehaven, og….. Nej, jeg kom ikke tidligt hjem.

Igår styrtede jeg rundt. Jeg skulle i El-giganten for jeg havde (igen) talt med YouSee om alle mine fortrædeligheder, og seneste besked gik på, at jeg skulle derover. Det viste sig så, at det slet ikke var nødvendigt! Jamen altså. Nå, men så kunne jeg da tage hjem igen. På vejen skulle jeg hente kontaktlinser. Det fik jeg også gjort, ligesom jeg fik et tjek. Det viste sig, jeg godt kunne have gavn af lidt stærkere linser. Dem har jeg så haft på i dag, og det er muligvis også derfor, jeg har været træt og haft lidt hovedpine.

Af alle ovennævnte grunde, har jeg ikke været i stalden i dag. Også fordi jeg har nogle projekter, jeg gerne ville være klar med her, ligesom jeg måske skal have min far til frokost på lørdag. Så jeg har været flittig i dag med projekter, som blandt andet var græsgalopfotos fra i mandags. Lige over middag blev jeg meget træt og havde hovedpine, så jeg ville lige ligge lidt. Det gjorde jeg så til klokken 19 (gik ud som et lys)! Nu har jeg så lige postet indlæg og skal hen og se dyner. I morgen går det løs igen, med det sidste af det andet projekt, rengøring og klargøring til evt. gæst lørdag.

Uden mad og drikke søvn, duer helten ikke…

At sige, det har været en lang dag forslår ikke. Men lad mig starte med begyndelsen, som faktisk var i går klokken 22. Da besluttede jeg, at jeg skulle tidligt i seng, for jeg ville op idag og fotografere græsgalops Så langt så godt, indtil klokken var 04.00 og jeg havde ikke sovet et sekund!! Spørg om jeg var desperat! Op igen skulle jeg jo, og eftersom de her græsgalops plejer at været tidligt, så måtte jeg jo tidligt derned. Der var bare lige det problem, at jeg ikke anede, hvornår de ville komme. Så det var et sats. Men selvsagt noget større, når man ikke har sovet stort set.

Jeg ankom på banen 6.35, og jeg ventede…. og ventede og ventede. Ingen græsgalops. Hestene jeg havde sat næsen op efter, kom fra Sverige, så jeg gik ud fra, at de ville komme snart. Intet skete. Så mødte jeg en medarbejder på banen, der sagde at der ingen galops var, for ingen var tilmeldt! Nu var jeg godt og grundigt forvirret, for jeg havde talt med banechefen i lørdags, der med egen mund, havde fortalt, at der skam var græsgalops. Nu var gode dyr rådne, som man siger. Jeg tænkte, at jeg ville køre ned i stalden, da jeg nu allerede havde ventet i en halv time uden noget skete.

Da jeg landede i stalden, var beskeden den stik modsatte! Så efter et Kickerkys susede jeg og cyklen afsted igen. Fanden skulle stå i at være oppe så tidligt, og gå glip af det hele. For nu at være sikker, sms’ede jeg en af aktørene og banechefen, og tænkte, at så fik jeg nok besked fra en i det mindste. Det gjorde jeg, og der var græsgalops! Altså var det bare at vente. Det gjorde jeg så, og de kom også, og jeg fik fotograferet. Udover fotos, fik jeg en god sludder med flere mennesker på banen. Jeg er dybt taknemmelig for al den venlighed og varme, jeg bliver mødt med, og der er ikke mange steder, jeg elsker som den bane. Det er ingen hemmelighed.

Inden galops var færdig, var klokken ca. 10 og så var det i stalden. Der nåede jeg at strigle to heste, en kop kaffe med Susie, en tur på banen og se Kicker og retur. Da Kicker kom tilbage fik han et bad, og vi var et smut i skoven med Susie og Sunday Pearl. Vores første tur i skoven sammen i år. Superhyggeligt. Og det var også Sunday’s første tur, som hun nød. Kicker nyder det jo altid og også i dag.

Så kom der heste retur, og endnu et bad blev givet, og en anden blev børstet. Mens vi sad og fik en kop kaffe inden vi gik i krig med vaskeriet, fik jeg en sms fra en veninde, om jeg ville med op til hendes hest. Det ville jeg da gerne og eftersom hun bor på vejen hjem, var de jo en smal sag. Jeg var dog i yderst god tid, så jeg var lige et smut i byen og hente en flaske vin til en anden hesteveninde, som havde været sød og prøve at hjælpe mig med mit TV-helvede i sin tid. Det synes jeg bestemt, hun fortjente. Og eftersom hun har hest samme sted, var det jo oplagt, at aflevere den ved samme lejlighed.

Deroppe på landet står en gammel ven af min som hvis jeg havde haft magt, som agt var blevet min hest. Nu er det ikke sådan, men han har fået en god mor og alt er godt. Men jeg har ikke set Runner længe, og det var bare så skønt. Han er ubetinget den heste, jeg først sagde, at jeg gerne ville have, og jeg har altid været vild med ham, og er stadig. Det var gensynsglæde. Han nød at blive nusset og være centrum for sin ejer og jeg. Indbildsk som jeg er, tror jeg han kunne kende mig, men det er jo svært at bevise. Hyggede sig gjorde han ihvertfald. Det var der ingen tvivl om.

Inden da fik Marianne og jeg lukket heste over på en anden fold og fik givet hendes hund en tur i åen, som hun (en labrador) var helt syg for. Så kørte vi hjem til hende og drak noget koldt og sad på terrassen og fik en god sludder. Under normale omstændigheder ville jeg have sagt nej tak, til hendes gode ide. Men eftersom jeg dårligt kan huske, hvornår vi sidst har set hinanden, så synes jeg, at det ville være en skam. Hun er nemlig meget ophængt. Og det var også superhyggeligt. Men selvsagt, er jeg mere end brugt op nu efter et bad og noget aftensmad.

Faktisk har jeg været så dum at sige, at jeg ville komme forbi stalden i morgen. Men er jeg mere død end levende, bliver jeg sevlfølgelig her. Hvis jeg tager derned bliver det en hurtig omgang ned på banen og hjem igen. Numå jeg hellere prøve om jeg så kan få sover væsentlig mere end sidste nat. Håber også I må sove godt!

Nørrebro tur/retur

I går var jeg et smut på Nørrebro. Så kan du spørge, hvad hulen jeg ville der efter. Tjah, forstår I – mit kamera, er gået i stykker og min kamerapusher ligger altså derinde. Kameraet kan godt bruges som sådan, men blitzen er gået i stykker og det ville jeg gerne have, de lige kiggede på. De havde ved skriftelig henvendelse indikeret, at de muligvis kunne lave det ved at puste noget luft ind.

Det kunne de ikke. Så sendte de mig ned til værkstedet længere nede ad gaden, for at se, om de evt. havde et trick. Med mit sædvanlige held, havde de ikke! Det vil sige, at det kommer til at koste mig minimum 750,- kr. at få det lavet. Det har jeg ikke lige nu med ekstraskat, ekstra varmeregning, en lurende lejeforhøjelse og nyt pas i sigte, så må jeg lige “spise brød til”. Heldigvis er vi nu i den lyse tid, og jeg behøver ikke min blitz som sådan. Det skal laves, men det bliver ikke lige nu.

Samtidig havde jeg planlagt et besøg i den lokale Rema10000, og det fik jeg også gjort. På vejen tilbage, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne se den her famøse Moske på Vibevej, som jeg ikke kunne undgå at se tårnene fra, da jeg var på værkstedet. Fandt den gjorde jeg også. Jeg havde egentlig forestillet mig, den var større og at den lå mere synligt. Den ligger godt gemt et lidt sjovt sted egentlig. Grim er den ikke, men den er ikke til at undgå med sine mosaikker i stærke farver. Det er flot, men det er jo ikke særlig dansk, alt andet lige. Men nu har jeg set den, og det var det, og så tog jeg toget hjem igen.

I morgen skal I få lidt om en anden bygning, jeg mødte på vejen (bygningen ses på fotoet her før moskeen. En fra 30’erne vil jeg tro. Den er meget særpræget, og bliver formentlig revet ned, men er sådan en bygning, der efter min mening skulle bevares. Hvad sker der lige for Danmark!Øv! For tekst til fotos, hold musen over fotos.

10 år siden i dag

IMG_0222opt2_1 class=

Tiden går! Alt for hurtigt og især i godt selskab som man siger. Jeg kan kun sige, at i forhold til min lejlighed, så passer det alt for godt. For jeg er stadig vildt glad for den, og det vidste jeg faktisk ret hurtigt, at jeg ville blive. Jeg skal nok bæres herfra – det håber jeg ihvertfald.

I dag er det 10 år siden præcis, at jeg flyttede ind. På en dag, der var lige så flot som i dag. Lidt sjovt at tænke på, men også skræmmende som tiden den flyver. Men sålænge den går godt, må man ikke klage. Kan I have en dejlig søndag.

Lige “lidt” for spændende!

Jeg ryster næsten over det hele endnu! Men lad mig starte med begyndelsen. Først var til frisøren og således en del mere korthåret. Bagefter skulle jeg over med foden til det berømte fjernsyn og blev for en gangs skyld ekspederet af en mindre venlig ekspedient, eller skal vi bare sige, en der bestemt ikke havde til sinds, at veksle to ord mere med kunden end højst nødvendigt! Måske bare mig, men så synes jeg måske, han skulle finde sig et andet job. Det grænsede til det uhøflige i min bog – he was not a people person! Nå, men skidt nu med det. Han fik det han skulle have, OG jeg fik min telefon retur, som var kommet. Glæden vil ingen ende tage. Den har de så også næsten skifte alt på. Så den burde virke endnu bedre end før. Nu forestår der så bare lige et arbejde med at installere alt igen, men det er så det.

Så over med bilen og hjemad. Og så skulle jeg et smut forbi posthuset. Der lå sedler i min postkasse. Nå, men så var det da ikke andet end, jeg først kunne hente pakken i morgen. Klovn! Note to self:

Læs lige inden, du mosler afsted.

Nå, men så kunne jeg da trille hjem igen. Et stop med toget, er til at klare. Jeg kommer lige op på perronen, og dernæst ser jeg denneher blinde mand incl. stok og det hele styre direkte mod skinnerne (modsat køreretning af mig – ad under tunnel op ad trappe etc.) Jeg når at tænke, at han da har alt for meget fart på, til at kunne nå at stoppe og ganske rigtigt, han går lige ud og falder ned på skinnerne!! At sige jeg næsten fik et hjertetilfælde forslår ikke, og man er magtesløs.

Jeg stod og vidste slet ikke, hvad jeg skulle og endte med at løbe ned ad trappen, i min magtesløshed. Der mødte jeg en dame, der godt kunne se, den var helt gal og spurgte, hvad der var galt og jeg måtte jo sige. Hun kunne jo kun bekræfte, at der var intet vi kunne nå at gøre. Heldigvis er det en rimelig befærdet station (Charlottenlund), så der var nogen, der havde hjulpet ham, men jeg var dybt rystet.

Den søde dame gav en krammer (hvis du ved et mirakel læser med – tusind tak!) og kunne konstatere at jeg rystede som et espeløb og forstod godt, jeg var helt fra den. Puha! Hun mødte ham så i tunnellen under skinnerne, og råbte til mig, at han var okay. Det var jeg glad for. Så gik det ikke hverken værre eller bedre, end han skulle med mit tog, som han akkurat ikke nåede. Han virkede ikke til at have taget skade af sin skinnetur. Måske tog jeg i virkeligheden mere skade. Puh! Jeg tænker, et opfølgende blindestokkursus måske var på sin plads! Det var lige lidt for spændende.

Jeg sidder her og skulle egentlig over til en veninde her senere, men jeg har det ikke godt. Der ligger noget forkølelse/influenza lige under overfladen, og jeg tænker de andre helst er fri for mine bacciller, bortset fra jeg altså er dårlig.

2 slags hestekræfter og klam kulde

Da jeg drog afsted til stalden i morges, var det flot vejr. Blå himmel og møghamrende koldt. Jeg var dernede 7.30 så relativt tidligt for mig på det seneste. Der er grænser for, hvor mange timer, jeg kan gå der og blive hundekold. I dag sørgede jeg for at holde varmen på bedste vis. Jeg sludrede selvfølgelig med Kickertutten. Meningen var, at jeg ville have børstet ham inden han skulle ud, men faktorernes orden blev lige ændret, så det nåede jeg ikke. Til gengæld blev han forkælet med et udvalg af æbler af forskellige slags, gulerødder og de famøse Polo, og jeg fik kys til gengæld. Alt som det skulle være.

Også Stinger, havde jeg tænkt, jeg skulle børste inden han skulle ud, men også han skulle ud før jeg påregnede, men til gengæld fik jeg så fornøjelsen af Bologne, som jeg ofte har haft. Vi er rigtig gode venner, og det er altid så dejligt, at få en hyggestund med ham. Til gengæld striglede jeg Stinger, da han kom tilbage, og det var superhyggeligt. Vi er også blevet rigtig gode venner. Så kan du spørger, om ikke han har været i stalden længe? Og jo, det har han, men jeg har ikke haft ret meget med ham at gøre, fordi der har været mange andre før mig. Nu har der vist sig et hul engang imellem, hvor jeg kan nyde ham, og det gør jeg så i stor stil.

Hvad der startede som flot og klart, blev senere til tåget og en meget klam og fugtig kulde, der gik igennem marv og ben. Jeg kunne snildt have haft min store uldne sweater på, og det gør jeg næste gang, for den er normalt så varm, at den er for varm, men i dag kæmpede næsten alle forgæves. Jeg nåede også en tur på banen efter, det blev tåget og mens vi stod der blev det bare værre. At sige, at det varme bad, da jeg kom hjem var skønt, forslår næsten ikke.

Bilen på billedet, er selvfølgelig en anden slags hestekræfter, og den holder ganske nær ved, hvor jeg bor. Hver gang jeg passerer den, tænker jeg på, hvad hulen man mon skal lave for at have råd til sådan en. Vedkommende der har den, er altid hjemme næsten, så jeg må gå ud fra, at han arbejder hjemme (jeg ved det er en ham, for jeg har set ham), eller meget sent om aftenen ihvertfald. Og så tænker jeg, at den er noget dyr til bare at stå der! Den ér sexet og flot og hundehamrende dyr og hurtig, men jeg ville hun stadig hellere have noget mere praktisk den vej rundt, hvis jeg havde den slags penge. Men det har jeg ikke, så jeg nøjes med at nyde andres.

Efter jeg kom hjem stod den på lidt frokost og et bad og så gik jeg ud som et lys. Dette viser lidt om, hvor mange kræfter, det kræver af mig med sådan en morgen i stalden. Dette siger jeg ikke, for at nogen skal have ondt af mig eller noget som helst, men bare som en konstatering. Jeg vågnede igen klokken 16.15 og fik således lige nøjatigt lavet ingenting her i dag. Nu har jeg så aftensmaden over og sidder her med et velfortjent glas rødvin. Der er Awardfest på banen i aften og det skal ingen hemmelighed være, at jeg selvfølgelig håber Kicker vinder i hans kategori. Vi får se, men det skal i nok høre om, hvis han gør. God weekend til jer.

Fredag var hundepasningsdag

Disse rækkehuse, ligger lige ved, hvor jeg bor, og lyset den vej er altid smukt

Et af snart meget få uspolerede (ad nye vinduer især) huse i kommunen, jeg græmmer mig over, vi ikke bevarer mere i Danmark

Både dukkehuset og den fantastiske eg, er et fotos værd. Den grimme låge til venstre tilhører skolen, som desværre har grund der

På 2. gåtur, tænkte jeg, at jeg ville ned og se, hvordan der så ud på Skovshoved Havn. I gamle dage, gik jeg jo ofte tur der, da jeg boede lige ved siden af. Senere har jeg da også gjort lidt i det, om ikke andet for fotos. Som det ses, var dagen i dag perfekt til dette

De omtalte hunde Figo og Toby på havnen

Man kan ane bunkerne i baggrunden. Der er meget langt fra, noget der minder om færdig, og den gode tur, man før kunne gå ud på molen og kigge på vandet, er helt ødelagt. Om den kommer igen i ny udgave ved jeg ikke, men jeg kan slet ikke se, hvad det byggen om skal gøre godt for. Derudover lægger de ledninger ned på Kystvejen startende ved den fine tankstation, og i det hele taget noget rod

Og det passede mig ganske udemærket. Jeg kom på den konto ud og fik noget frisk luft i det rigtig fine vejr. Her er lidt af de fotos, jeg fik taget i dag med tilhørende kommentarer. Nu vil jeg se min dyne, for det var planen, at den står på Kickerkys i morgen – jeg har ingen fået hele ugen, og det er noget nær katastrofe *S*. God weekend til jer.

Planlagt speciallægebesøg

Den her tid, har jeg udsat, og udsat, fordi som det jo vides, var jeg jo syg i en lang periode. Nu kom jeg så endelig til 2. og endelige aftale hos speciallægen. Ikke noget, der tog lang tid, og jeg undrer mig over, hvorfor han ikke klarede det allerede første gang, jeg var der. Jeg gætter på, at han skulle pine et besøg mere ud af mig , for at få penge igen fra Sygesikringen. Dette er min helt personlige teori, men jeg forstår det ikke, når det var så hurtig en omgang. Gangen før jeg var der, oplevede jeg lægen som meget sød og omhyggelig og imødekommende. Ikke at han var decideret uhøflig i dag, men han var tydeligt mærket af, at de var bagud og jeg følte mig lidt hastet igennem. Især set i lyset af, at konklusionen var, at jeg formentlig skal have et kirugisk indgreb.

Jeg sad lidt forvirret tilbage, og vidste egentlig ikke helt, hvordan forløbet ville være, og måtte spørge sekretæren på vej ud. Det var så ikke så kompliceret. Det er sagen uvedkommende. Jeg synes ikke, man skal sidde med den følelse, når man går fra lægen. Men det er vist en trend, der breder sig!! Jeg gad vide, hvor skylden ligger.

Anyway, nu skal jeg så vente på besked fra Sygehuset og til samtale (eventuelt undersøgelse – det blev jeg sådan set ikke helt klar over). Der vil jeg så få forelagt, hvad de kan/vil tilbyde, og så må vi se. Jeg skulle gerne høre noget indenfor 10-14 dage. Jeg håber før, for Guderne må vide, hvor længe der går før det så kan udføres, skal jeg opereres, hvad jeg helt klart tror, jeg skal.

Hvad fejler jeg så? Tjah, det er så privat, men jeg kan sige, det er ikke noget farligt, men generende og det skal bare overstås, så jeg kan komme videre. Gudskelov, kan jeg skrive sådan.

Nu vil jeg slappe af. Jeg skal tidligt op, og så får jeg besøg af to små venner i morgen.

Utrolig dårlig teknik-karma

Ja, jeg undskylder for den lidt underlige overskrift, men jeg ved simpelthen dårligt, hvordan jeg skal udtrykke det ellers.

Det hele startede med, at min telefon (HTC One) gik i stykker. Den var i forvejen “en bytter” fordi, den oprindelige telefon gik i stykker.

Så købte jeg det her nye TV efter at have brugt min samlede opsparing på det og ikke mindst 3.000,- kr. på en ret så udduelig elektriker til opsætning, der måtte returnere for de sidste 1.000,- kr. for noget, han havde undladt, og som det så senere viste sig, jeg godt selv kunne have gjort.

Da det så var hængt op, det her TV (Samsung Smart-TV), så ville det ikke holde indstillingerne endsige indlæse udvalgte kanaler. Det kunne indlæse nogle kanaler, men andre på stod den at der var noget galt med mit kabel. Nej det var der ikke, og internetdelen fungerede så også. Jeg ringede til YouSee, Samsung og konsulterede Elgiganten, og ingen kunne give mig en forklaring, jeg kunne bruge. Jeg fik nyt kort fra YouSee, og prøvede med et andet antennekabel og intet nyttede så meget som en tøddel. Altså måtte det retur. Allerhelst ville jeg have haft mine penge retur, så jeg kunne købe noget et sted incl. opsætning, for jeg var rimeligt desperat til sidst. Det kunne jeg selvfølgelig ikke, så nu er skidtet sendt til reparation.

Nu jeg var derovre fredag med TV, så spurgte jeg selvfølgelig til min telefon, som jeg synes, de havde været ukarakterisk længe om. Det var der “selvfølgelig” også problemer med, men fra HTC’s side, som mente at jeg skulle betale dem et beløb større end jeg havde givet for min oprindelige telefon. Jeg forstod slet ikke, hvad det gik ud på, men det modsatte Elgiganten sig, og det var der den lå, og det får den så lov til.

Mens den var til repararation havde jeg lånt en telefon. En udemærket erstatning for en kortere bemærkning. Tror I ikke, at den “døde” i går eftermiddags ganske pludseligt! Hvad sker der lige for min teknik-karma. Den er da gået helt i smadder. Så nu kan jeg en gang mere, tage turen til Elgiganten i morgen eller en af dagene. Indtil da er jeg så uden telefon!

Som ofte er weekenden ikke gået som planlagt. Jeg har intet konstruktivt fået lavet, så nu har jeg besluttet at blive hjemme indtil jeg er kommet et godt stykke videre. Jeg fik lige presset mig selv rigeligt, og så går jeg død på det, og måtte have en pause. Nu kan jeg så starte med, at tage over med telefonen og så må vi se, hvordan ugen går, og håbe på det bedste med alle reklamationer.