London – 29. maj – Sloane Square etc. og verdens dyreste creme!

Så blev det fredag og dagen, hvor jeg skulle mødes med en gammel, gammel veninde. Vi har kendt hinanden siden 1. klasse og jeg har besøgt hende flere gange i London op gennem årene. I 2. klasse flyttede hun og hele familien til England og har boet der siden. Sidst jeg så hende, var da hun var på et lyn-visit her og hun tilfældigvis var på Galopbanen. Af bar befippelse over at se hende, tog jeg ikke noget foto – det ligner mig ikke ligefrem, men det fortæller, hvor overrasket, jeg blev. I London var jeg heldigvis godt forberedt.

Det var først til aften efter arbejde, at vi skulle mødes, og dermed havde jeg tid til lidt andet inden jeg skulle afsted og mødes med Jeannette. Så jeg tog til Chapel Market, som er et lokalt marked i Islington, og hvor jeg let kunne gå over. Det var den dag, jeg lavede en opdatering, der var mindre positiv på Facebook for det p…… ned for nu at sige det lige ud, hvilket også fremgår af fotoet derfra. Af samme grund var lysten til at se på noget der meget lille. Det nærmede sig frokost så jeg tænkte, at nu kunne jeg da lige så godt prøve den her Veggie Burger, de skulle have på McDonalds. Det skulle jeg aldrig have gjort, og jeg gør det aldrig mere! Jeg vil ikke engang værdige den mere plads, andet end at sige, hold jer fra den.

Godt irriteret over at have spildt penge på den, tog jeg hjem og hvilede mig til jeg skulle afsted for at mødes med Jeannette. Vi skulle mødes ved Sloane Square Station. Jeg var i god tid, så jeg kunne gå rundt og kigge lidt, inden hun kom. Det skulle vise sig at blive farligt og mega-dyrt. Jeg kiggede mig som sagt lidt om, og på vej retur bliver jeg tiltalt af den her unge mand, der står i en butiksdør. Man er fra Danmark jo langt fra vant til den slags aggresive forretningsmetoder, så til at starte med, var jeg usikker på, hvad han ville. Det viste sig så, at han var sælger med stort S. For nu at gøre en lang historie kortere, fik han prakket mig det dyreste creme, jeg nogensinde har køb på ærmet og en scrub tillige med. Det skal siges, at han havde prøvet produkterne på mig, og jeg kunne vitterligen se forskellen og mærke den. Men prisen – prisen min kære Watson, var astronomisk.

Han påstod, at han gav mig rabat, hvilket jeg lige skal tjekke, men han og mit telefoneventyr, skal nok have skylden for det overtræk, jeg havde, da jeg kom hjem. Heldigvis kan finanserne bære det, men det var bestemt ikke hensigten. Nå, men om alt går som han prædikede, så har jeg til et helt år, og så er det trods alt ikke dyrt. Men som for pokker, hvor kunne han sælge sand i Sahara. Da jeg endelig fik vristet mig fri af hans venlige men oversælgende kløer, var jeg adskillige 500 kr. sedler fattigere og noget rundt på gulvet. Nå, men skidt pyt, jeg tog det som en oplevelse, og belært af erfaringen, så skal man altså afvise den slags!! Det råd er hermed givet videre. Jeg kan nu se, at jeg ikke er den eneste, der er faldet i fælden.

Ovenpå den omgang, trængte jeg ærlig talt for en drink. Der var kun meget fine steder, hvor jeg følte mig i den grad underdressed, men de lukkede mig da ind og jeg fik en Gin & Tonic på Colbert. Mens jeg sad der ringede Jeannette, og hun kom der (det var klods op og ned af stationen). Jeg drak ud og vi gik over på Cote, som Jeannette foreslog (jeg lod det være op til hende, for hun er madkender også, og arbejder i faget). Vi fik de lækre gratinerede madpandekager, der ses ovenfor med et dejligt glas Chablis til. Det var lige til at holde ud, og så i det bedste selskab. Så dejligt. Restauranten er selvsagt stor, men virker utroligt hyggelig alligevel og betejningen var tip-top, så det er ihvertfald et sted, jeg gerne kommer igen.

Det var skønt, at se Jeannette, og jeg ville gerne have haft mere tid for det var simpelthen så hyggeligt, men sådan er det jo. Hun er også travl med et krævende job og familie. Men jeg er utroligt glad for, den hyggelig aften vi havde. Heldivis kommer hun jævnligt til Danmark, så jeg håber, vi ses næste gang, hun lægger vejen forbi. Og ellers skal jeg nok tage over til hende, men jeg holder mig fra ham med cremerne – for hulan da!!

(P.S.: Husk musen over fotos for tekst)

London – torsdag den 28. maj – Tina og 2 broer

Om torsdagen sov jeg relativt længe, jeg var træt ovenpå gårsdagens rejseri, men jeg måtte op, for jeg havde en aftale med Tina, eller det fik jeg, efter vi skrev sammen. Vi havde forinden skrevet om at mødes, og hvilken dag, så var det kun tidspunktet.

Nu glemte jeg helt at fortælle om mine telefonproblemer, som sådan set startede dagen før. På vejen hjem købte vi nemlig et Tesco sim-kort med 4G data på. Men det var ikke bare lige, at få det til at svinge. Man skulle jo først registreres og alt muligt, så igen var jeg med en telefon, der ikke virkede. Mens jeg havde mit eget nummer kunne jeg i det mindste ringe. Men nu var jeg ligesom undervejs, og fordi jeg havde prøvet at gå ned til Tesco’s for at ordne det her telefonhalløj, var jeg voldsomt forsinket i forhold til, hvornår jeg skulle mødes med Tina. Og lige lidt hjalp det! Så til sidst var der ikke andet at gøre, end at komme afsted, og så håbe og bede til, at Tina stadig kunne mødes. Jeg bandede godt, det skal ingen hemmelighed være. Telefonproblemer var også skyld i, at jeg aldrig fik mødt ihvertfald en ven, da jeg var i Newmarket. Nå, men der var ikke andet for, end at prøve og så håbe det bedste. Hvis det ikke gik, var jeg i centrum, og kunne sagtens få tiden til at gå.

Jeg nåede ind til Charing Cross Tubestation, og gik mod National Gallery. Der greb jeg den første og bedste mand, der så nogenlunde normal ud, og spurgte, om han havde travlt? Det havde han ikke og indvilgede sødt nok i at hjælpe en kvinde i stor nød. Han ringede til en noget forbløffet Tina, som ikke sådan var vant til at blive inviteret ud af fremmede mænd, men han fik dog forklaret, at jeg stod ved siden af og kort efter blev jeg forenet med Tina foran National Gallery. Pyh!! Dejligt, dejligt at se hende, og vi spiste en skøn frokost på Caféen netop der, som er rigtig hyggelig.

Vi kunne sagtens have sludret længere og hygget os med det, men Tina skulle tilbage på job. Jeg håber, at mødes med hende igen enten her eller der, for det var bare superhyggeligt. Inden hun susede afsted fik jeg lov at tage et par fotos af hende foran “Cabman’s Shelter”” og hun mig anvisninger på, hvordan jeg kom ned til Golden Jubilee Bridges (og Hungerford Bridge). De to førstenævnte er for fodgængere og man går over den ene og tilbage af den anden, eller det kan man, og det er jo oplagt. Imellem dem ligger så Hungerford Bridge, som er den oprindelige Jernbanebro. Derfra kan man så se blandt andet London Eye og i det hele taget var jeg bare heldig, for der var ikke mange dage på turen, der havde den slags vejr, men lige her, var det perfekt, og det var om at udnytte det. Det gjorde jeg og nød det i fulde drag. Både vejret, udsigten og få taget nogle fotos. Iøvrigt var det allerede her på denne relativt lille tur tydeligt, hvor meget, der har ændret sig, siden sidst jeg var der for 10-12 år siden. Der er heldigvis også meget, der ligner sig selv. Den største forandring, er at der er lukket af for bilerne i meget store dele af de mest turistede områder. Og så er der jo alle de fantastiske bygninger, der er kommet til.

Efter at have gået rundt der et godt stykke tid, vendte jeg næsen hjemefter og mener, det var den aften, jeg købte en pizza med hjem. Man bliver træt af alt den vandren, så om aftenen slappede jeg som regel af på mit værelse. Både fordi mine ben og fødder simpelthen ikke kunne mere, og generel træthed, men også fordi, jeg ikke er meget for at “rasle rundt” alene om aftenen. Det er jeg såmænd heller ikke herhjemme, eller i det hele taget, så intet underligt i det.

London – onsdag den 27. maj

Jeg havde sørget for at booke billetter, så jeg ikke skulle for tidligt af sted. Det er sådan en “note to self”, som man laver henad vejen, hvor man konstatere, at det bare ikke virker for en. Det stresser mig totalt ud, og så er det bedre at vente til senere på dagen. Ulempen er så, at man et sted mister en dag, men jeg havde så bare booket en dag ekstra, og så går det jo lige op.

Da jeg ankom tog jeg “Tuben” til King’s Cross, og der hentede Theresa mig. Man kan gå derfra, til hvor hun bor. Man kan også tage et stop mere med “Northern line” og stå af på “Angel” som stationen hedder. Men lige der gik vi så. Først var vi hjemme med min baggage, og så daffede vi afsted for at få mad.

Det viste sig, at Theresa havde set, at der i nabolaget lå en vegetarisk restaurant, som skulle være rigtig god. Kigger man på websiden, får man også det indtryk, at det er en rigtig god restaurant. Her er ordet “har været”. For stedet har vist nok skiftet ejer, og prisen passer heller ikke mere, ligesom adressen på visitkortet (til hjemmesiden) også er forkert. Desværre passer lovprisningerne heller ikke længere. Det var ganske enkelt næsten uspiseligt. Maden var kold for stor dels vedkommende. De sprøde løgringe etc. var ikke sprøde, men seje og kedelige og i det hele taget var det et sjusket og trist indtryk buffetten gjorde, ligesom man altså ikke kommer gammelt brød i retterne for at fylde op, og så serverer (hvis jeg husker ret), mindst to andre slags brød ved siden af. Det var bare meget langt fra, at være godt nok. Så vi anbefaler bestemt ikke, og skal restauranten leve op til de lovprisninger, den før har fået, så skal der strammes gevaldigt op.

Efter maden gik vi hjem, jeg var træt og vi sludrede og drak en kop te, da vi kom hjem og så drønede jeg i seng.

Hjemme igen fra fantastiske London

Så kom jeg hjem fra London igen. Det var en dejlig, dejlig tur og jeg ved, jeg sagde, at Berlin potentielt har skubbet London af pinden, som den bedste by – glem det lige!! London er og bliver den mest fantastiske by i hele verden. Der er måske byer, der nærmer sig, men jeg kan ikke forestille mig, at nogen by kan være mere fantastisk – ikke for mig ihvertfald. Jeg skal gladeligt indrømme, at jeg havde glemt, hvor fantastisk London er, men det er altså også længe siden sidst.

Uanset, så var det skønt at se London igen og ikke mindst mine dejlige venner, jeg mødte derovre. Også Tina mødte jeg. Selvom vi aldrig har mødtes før, endsige talt sammen, så gik det ganske fortrinligt skal jeg hilse og sige, og vi kunne have sludret hele eftermiddagen, hvis ikke det havde været for det faktum, at hun skulle tilbage på job. Derudover mødtes jeg med 3 andre venner derovre, så det er da fantastisk at have så mange venner sådan et dejligt sted. Og så er Theresa som jeg boede med ikke med i det antal.

Selvsagt, så har jeg masser af fotos fra turen og jeg har lige kigget dem igennem, og jeg er godt tilfreds, men selvsagt, går der lige lidt inden jeg får ordnet og uploadet 500 fotos, men jeg er fast besluttet på at få skrevet om turen, mens det hele er i frisk erindring.

Desværre fik jeg her onsdag en kedelig besked på sms. Min far er indlagt igen, og det betyder, at jeg igen har hund og en far på hopspitalet. Det var bestemt ikke planen, men sådan er det altså, og jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at jeg er træt ovenpå turen, men jeg prøver på ikke at stresse over situationen og tage det stille og roligt en dag ad gangen.

Vaskemaskinen har været på arbejde i dag og kufferten er blevet tømt, Emil blevet hentet og far besøgt, og nu må der vist slappes af.

London here I come!

Dagen i dag blev så den, hvor jeg endelig fik taget mig sammen til at få bestilt billet til London. Min søde veninde derovre, er klar til at modtage mig og alt er klappet og klart – eller sådan da, jeg skal jo lige pakke også, men det er der også råd for.

Elsker hele processen med at planlægge og klargøre, men jeg får også rejsefeber, hvilket er helt åndssvagt, for jeg klarer mig jo fint, når det først er. Når jeg kan klare mig i byer som New York og Berlin, så kan jeg helt bestemt i London, hvor jeg har været en million gange før. Det er godt nok ca. 15 år siden sidst, hvis ikke mere, men sproget er da det samme og det kan jeg altså godt. Så pjat med mig.

Glæder mig til at se og ikke mindst også fotografere i London, for det bliver med helt nye øjne, jeg gør det, og det bliver en kæmpe fornøjelse også. Og selvfølgelig at se min søde veninde, jeg ikke har set længe. Derudover har jeg allerede lavet aftaler med to andre venner om at mødes derovre. Det bliver bare godt.

Der skrives lister i lange baner om steder, der skal besøges, mad der skal spises og uha, det bliver dejligt!! Fotos, er lånt hos Wikipedia, nu når jeg ingen har selv endnu!

For at tale om noget helt andet – Frankel!


Den magiske morgen på Long – og Warren Hill 7. september

Eftersom helbredet ikke er noget at tale om, så tænker jeg, at jeg vil flytte fokus ihvertfald bare lige sådan kort, for at prøve at lyde lidt positiv. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg efterhånden er mere end anstrengt i mit ansigt, så jeg har brug for alle de midler, jeg kan finde.

En af dem, er at tænke på den dejlige tur til Newmarket. Nu har jeg efterhånden vist en del fotos fra turen, og der kommer også et helt indlæg om det (jeg er så småt igang, men sjovt nok er jeg jo igen blevet forsinket). Men nu synes jeg lige, I skulle se, hvad hele turen faktisk handlede om, Frankel. Det var en stor oplevelse at se ham, og det var i det hele taget en dejlig tur, som jeg er glad for, at jeg har “på kontoen” over de gode ting. Den magiske morgen øverst, er også en, jeg aldrig glemmer.

For nu at tage det negative, så var jeg igen til lægen og mit infektionstal er steget IGEN! At sige, jeg er træt af det, beskriver det ikke. Nu tog de så blodprøver til den store Olympiske medalje, og så skal jeg derop igen onsdag. Søndag stopper jeg med medicinen, og om ikke andet, slipper jeg så forhåbentlig hurtigt for den dødlige træthed, der er fulgt med den. Jeg er sgu træt nok ellers, uden jeg behøver at få ekstra oveni. Så jeg er helt smadret. Send lige gode vibes, for nok er nok nu! God weekend til jer!


Frankel med sin oppasser på Banstead Manor 9. september

Søndagsstemning med update


Der findes også andre hestekræfter end de rigtige heste i Newmarket. Her i form af en Harley Davidson forhandler

Dagen er gået langsomt. Jeg synes måske det endelig begynder at snerpe henefter en bedring så småt nu, hvilket kun er dejligt. Men jeg kender også mig selv godt nok til at glæde mig for hurtigt, og hoste gør jeg som en sindssyg endnu.

Jeg var til lægen fredag og mit infektionstal var faldet til normalen (mellem 9-10) fra hele 32!! Så det var positivt. Men jeg var stadig mere end en hængt kat. Kroppen skal også kunne følge med, og det skal den have tid til, var beskeden. Så jeg har holdt mig her siden og jeg har som bekendt heller ikke været frisk. Men rask var jeg så heller ikke, for der var stadig noget på lungen. Vi tjekker igen onsdag.

I dag har jeg siddet her og set løb fra Göteborg igen, hvor vi havde hest til start. Hun gjorde det som altid godt.

Foto ovenfor er endnu et fra turen til Newmarket. Jeg havde lovet at købe noget med hjem fra en hesteudstyrsforretning, så der trillede jeg op mandag, efter jeg havde været oppe på Warren Hill og hjemme forbi B&B og få morgenmad.. Lige ved siden af ligger Harleyforhandleren.

Lige netop en Harley Davidson var årsag til hestenes hoppen rundt om morgenen, for som bekendt, larmer den slags en del. Og kører man ikke meget forsigtigt, men synes man skal larme mest muligt, så er mandagsfriske galopheste en dårlig ide. Men netop den kombination fik vi oppe ved Warren Hill på vejen der skiller de to baner ad. Puha! Det gik, men mere end en gang stod man med hjertet oppe i halsen.

Nu er det aftensmadstid, så jeg må hellere. Jeg er bagud tidsmæssigt og har igen siddet her for længe. God søndag aften.

Thank you!!!


Warren Hill, Monday 8th. September 2014

Se indlægget på dansk nedenfor!

I’ve landed at home, and have even seen “my” own little Frankel at the stables today, which was lovely. But I am tired like approximately 3 retirement homes, so a good thing, there’s no racing this week at Klampenborg Racecourse.

This entry is not as much going over the trip as such, that’ll come but just to give you a bit of a teaser, and most of all to say thank you to everyone for making my trip lovely. The only downside of it was that due to phone problems, I didn’t get to meet up with lovely friends who live over there. I’m putting my hopes in the next trip to Newmarket – as there’s most certainly going to be one.

I met so many lovely people on my trip going there, being there and going home. People are really friendly so here goes: Ayisha & Sofie, from Stanstead, London, Jay from Lincoln, Clive Brittian, Ross (head lad for Godolphin Staples), and the lady who made me aware of the beautiful sunrise from the get go (trainer?), all the riders at Warren Hill and Long Hill for being friendly and asking about my photos, The lovely two couples at Stanstead Airport, who made my wait more enjoyable, the lovely guy standing in que going to France from Marocco and the helpful staff at the airport, when I made a fool of myself (more about that later).

Also a huge thanks to Jean who managed to meet up with Sue and I at the Horse Racing Museum’s Cafe, and Sue for driving up, and also a huge thanks to Katherine from Juddmonte for helping me figure out the booking and stuff for the Frankel Tour and the lovely guides at Banstead Manor.

Last but not least a huge thank you to my lovely, lovely host Linda at Sandhurst B&B and her husband for being wonderful people and perfect hosts. They have now made two trips perfect and I wouldn’t want to stay anywhere else. I can only be thankful for a lovely trip and meeting such lovely people. If I have forgotten anyone (I pray to God, I haven’t) in my “senile” state of mind, it’s far from on purpose More to follow.

På dansk:

Læs resten

Septemberlykke

Jeg ville have været afsted sidste år, det kom jeg ikke. Husker ikke, hvorfor men hvorom alting var, det gjorde jeg ikke. Nu var jeg så spændt på, om det blev igen, for så ville jeg afsted i år. Der var en tur lige omkring min fødselsdag og så to ture inden også. Da jeg endelig fik taget mig sammen, så var ALT booket, og det var det 24 timer efter de blev udbudt.

Nu var gode råd dyre, for hvad gjorde jeg så. Så sad jeg der med lang næse, men den søde bookingdame fortalte, at der i dag blev udbudt en tur i september også, og jeg har så siddet klar ved computeren en times penge for at være sikker på at få min meget eftertragtede billet. Nu skal jeg så arrangere resten omkring turen, men det er mindre detaljer tænker jeg. Det bliver spændende udover det sædvanlige.

Hvad jeg taler om, er en tur over og se verdens bedste galophest til dato Frankel. Jeg kan dårligt sige, hvor meget jeg glæder mig til at se ham, og selvfølgelig de andre hingste også, og så skal jeg også til løb.

Som om det ikke var nok, så skal jeg senere den måned på weekendhyggeophold med en af mine dejlige veninder. Jeg samler på oplevelser og i september får jeg nærmest “overload”. Nej hvor jeg glæder mig, til begge dele.


Foto lånt hos Judmonte

Weekendlinks


På ejendommen Stowe House, som jeg besøgte, da jeg var i England i 2011, en tur jeg heller ikke har fået skrevet færdig om

Som vanligt et par links eller 3 her til weekenden. Faktisk fandt jeg disse to links samtidig og ikke overraskende handler det om fotografering og mad. To af mine passioner. Det ene link er “Masterclasses” i madfotografering – Learn Food Potography. Eftersom jeg ikke har råd til at betale mig fra kurser, og jeg i den grad trænger til opgradering og tips, så suger jeg til mig, hvor jeg kan. Meget ofte hænger det også sammen med manglende energi og kræfter, men jeg nyder stadig at kigge og suge til mig. Og skade gør det næppe. Tænkte at andre kunne have samme fornøjelse.

Via den side fandt jeg endnu en madblog, som bare har de mest mundvandsskabende lækre fotos – The Bojon Gourmet (Vegetarisk og vegansk). Jeg har lige set noget om koreansk mad på mit TV og det ser bare spændende ud, og jeg ville finde en blog med vegetarisk af slagsen. Jeg har endda fundet en vegansk, dog på engelsk, men stadig.

Jeg tror, at man ved at jeg elsker bøger, læser man med her. Det er så en ting, en anden er, at jeg ikke orker at læse fysiske bøger mere. Men jeg lytter bøger med stor fornøjelse og jeg har et abonnement hos Audible, hvor jeg ofte kan finde bøger, man aldrig får på dansk. En af de bøger jeg fandt var “Poirot and me” af David Suchet (som spiller Poirot). Jeg har altid elsket Poirot med netop ham, og det viser sig at bogen også fås på Audible, så den er lagt på huskelisten. Du kan købe den enten som almindelig bog eller som lydbog.

Jeg er som sagt meget facineret af det her med planter, jord og få ting til at gro, og har altid været det. Nu har jeg kun altanerne, og tænker at jeg vil udforske mine muligheder i at gro ting på den så meget, jeg nu kan og orker. En der er helt fantatisk til den slags ting er ham her, som giver masser af tips og triks fra sig.
For nu også at bevæge mig på de danske (næsten) breddegrader, så er der her en interssant blog om emnet, jeg også lige har fundet Københavnerhaven

Planer er godt og noget at se frem til. Jeg har flere af slagsen og nogle omfatter rejser. Det er ikke altid jeg magter så meget, som jeg gerne ville på helbredskontoen og da slet, slet ikke på den finansielle side, men jeg prøver at putte nogle gode rejseoplevelser ind, når jeg får mulighed for det. London er en by, jeg altid har elsket, men hvor jeg ikke har været rigtig længe, og jeg har besluttet, at det snart skal være. Idag på min tur rundt faldt jeg faktisk over linket til en restaurant, jeg skal prøve, når jeg kommer derover Muriel’s Kitchen. Ikke nok med, at det på madfronten ser lækkert ud, men det er også en af de flotteste og mest gennemtænkte websider, jeg har set. Dog er jeg noget ked af, at menu’en for November ikke er der, eftersom vi jo er langt henne i den allerede. Jeg har skrevet og spurgt dem. Via den faldt jeg så over et andet Londonlink, et site der skulle have alle de nyheder om London, og hvem kan ikke bruge sådan et site – The Handbook.

Det var lidt om stort og småt. Jeg håber, I kan bruge lidt af det, og ønsker jer en god weekend.