Søndagsstemning med update



Der findes også andre hestekræfter end de rigtige heste i Newmarket. Her i form af en Harley Davidson forhandler

Dagen er gået langsomt. Jeg synes måske det endelig begynder at snerpe henefter en bedring så småt nu, hvilket kun er dejligt. Men jeg kender også mig selv godt nok til at glæde mig for hurtigt, og hoste gør jeg som en sindssyg endnu.

Jeg var til lægen fredag og mit infektionstal var faldet til normalen (mellem 9-10) fra hele 32!! Så det var positivt. Men jeg var stadig mere end en hængt kat. Kroppen skal også kunne følge med, og det skal den have tid til, var beskeden. Så jeg har holdt mig her siden og jeg har som bekendt heller ikke været frisk. Men rask var jeg så heller ikke, for der var stadig noget på lungen. Vi tjekker igen onsdag.

I dag har jeg siddet her og set løb fra Göteborg igen, hvor vi havde hest til start. Hun gjorde det som altid godt.

Foto ovenfor er endnu et fra turen til Newmarket. Jeg havde lovet at købe noget med hjem fra en hesteudstyrsforretning, så der trillede jeg op mandag, efter jeg havde været oppe på Warren Hill og hjemme forbi B&B og få morgenmad.. Lige ved siden af ligger Harleyforhandleren.

Lige netop en Harley Davidson var årsag til hestenes hoppen rundt om morgenen, for som bekendt, larmer den slags en del. Og kører man ikke meget forsigtigt, men synes man skal larme mest muligt, så er mandagsfriske galopheste en dårlig ide. Men netop den kombination fik vi oppe ved Warren Hill på vejen der skiller de to baner ad. Puha! Det gik, men mere end en gang stod man med hjertet oppe i halsen.

Nu er det aftensmadstid, så jeg må hellere. Jeg er bagud tidsmæssigt og har igen siddet her for længe. God søndag aften.

Thank you!!!


Warren Hill, Monday 8th. September 2014

Se indlægget på dansk nedenfor!

I’ve landed at home, and have even seen “my” own little Frankel at the stables today, which was lovely. But I am tired like approximately 3 retirement homes, so a good thing, there’s no racing this week at Klampenborg Racecourse.

This entry is not as much going over the trip as such, that’ll come but just to give you a bit of a teaser, and most of all to say thank you to everyone for making my trip lovely. The only downside of it was that due to phone problems, I didn’t get to meet up with lovely friends who live over there. I’m putting my hopes in the next trip to Newmarket – as there’s most certainly going to be one.

I met so many lovely people on my trip going there, being there and going home. People are really friendly so here goes: Ayisha & Sofie, from Stanstead, London, Jay from Lincoln, Clive Brittian, Ross (head lad for Godolphin Staples), and the lady who made me aware of the beautiful sunrise from the get go (trainer?), all the riders at Warren Hill and Long Hill for being friendly and asking about my photos, The lovely two couples at Stanstead Airport, who made my wait more enjoyable, the lovely guy standing in que going to France from Marocco and the helpful staff at the airport, when I made a fool of myself (more about that later).

Also a huge thanks to Jean who managed to meet up with Sue and I at the Horse Racing Museum’s Cafe, and Sue for driving up, and also a huge thanks to Katherine from Juddmonte for helping me figure out the booking and stuff for the Frankel Tour and the lovely guides at Banstead Manor.

Last but not least a huge thank you to my lovely, lovely host Linda at Sandhurst B&B and her husband for being wonderful people and perfect hosts. They have now made two trips perfect and I wouldn’t want to stay anywhere else. I can only be thankful for a lovely trip and meeting such lovely people. If I have forgotten anyone (I pray to God, I haven’t) in my “senile” state of mind, it’s far from on purpose More to follow.

På dansk:

Læs resten

Septemberlykke

Jeg ville have været afsted sidste år, det kom jeg ikke. Husker ikke, hvorfor men hvorom alting var, det gjorde jeg ikke. Nu var jeg så spændt på, om det blev igen, for så ville jeg afsted i år. Der var en tur lige omkring min fødselsdag og så to ture inden også. Da jeg endelig fik taget mig sammen, så var ALT booket, og det var det 24 timer efter de blev udbudt.

Nu var gode råd dyre, for hvad gjorde jeg så. Så sad jeg der med lang næse, men den søde bookingdame fortalte, at der i dag blev udbudt en tur i september også, og jeg har så siddet klar ved computeren en times penge for at være sikker på at få min meget eftertragtede billet. Nu skal jeg så arrangere resten omkring turen, men det er mindre detaljer tænker jeg. Det bliver spændende udover det sædvanlige.

Hvad jeg taler om, er en tur over og se verdens bedste galophest til dato Frankel. Jeg kan dårligt sige, hvor meget jeg glæder mig til at se ham, og selvfølgelig de andre hingste også, og så skal jeg også til løb.

Som om det ikke var nok, så skal jeg senere den måned på weekendhyggeophold med en af mine dejlige veninder. Jeg samler på oplevelser og i september får jeg nærmest “overload”. Nej hvor jeg glæder mig, til begge dele.


Foto lånt hos Judmonte

Weekendlinks


På ejendommen Stowe House, som jeg besøgte, da jeg var i England i 2011, en tur jeg heller ikke har fået skrevet færdig om

Som vanligt et par links eller 3 her til weekenden. Faktisk fandt jeg disse to links samtidig og ikke overraskende handler det om fotografering og mad. To af mine passioner. Det ene link er “Masterclasses” i madfotografering – Learn Food Potography. Eftersom jeg ikke har råd til at betale mig fra kurser, og jeg i den grad trænger til opgradering og tips, så suger jeg til mig, hvor jeg kan. Meget ofte hænger det også sammen med manglende energi og kræfter, men jeg nyder stadig at kigge og suge til mig. Og skade gør det næppe. Tænkte at andre kunne have samme fornøjelse.

Via den side fandt jeg endnu en madblog, som bare har de mest mundvandsskabende lækre fotos – The Bojon Gourmet (Vegetarisk og vegansk). Jeg har lige set noget om koreansk mad på mit TV og det ser bare spændende ud, og jeg ville finde en blog med vegetarisk af slagsen. Jeg har endda fundet en vegansk, dog på engelsk, men stadig.

Jeg tror, at man ved at jeg elsker bøger, læser man med her. Det er så en ting, en anden er, at jeg ikke orker at læse fysiske bøger mere. Men jeg lytter bøger med stor fornøjelse og jeg har et abonnement hos Audible, hvor jeg ofte kan finde bøger, man aldrig får på dansk. En af de bøger jeg fandt var “Poirot and me” af David Suchet (som spiller Poirot). Jeg har altid elsket Poirot med netop ham, og det viser sig at bogen også fås på Audible, så den er lagt på huskelisten. Du kan købe den enten som almindelig bog eller som lydbog.

Jeg er som sagt meget facineret af det her med planter, jord og få ting til at gro, og har altid været det. Nu har jeg kun altanerne, og tænker at jeg vil udforske mine muligheder i at gro ting på den så meget, jeg nu kan og orker. En der er helt fantatisk til den slags ting er ham her, som giver masser af tips og triks fra sig.
For nu også at bevæge mig på de danske (næsten) breddegrader, så er der her en interssant blog om emnet, jeg også lige har fundet Københavnerhaven

Planer er godt og noget at se frem til. Jeg har flere af slagsen og nogle omfatter rejser. Det er ikke altid jeg magter så meget, som jeg gerne ville på helbredskontoen og da slet, slet ikke på den finansielle side, men jeg prøver at putte nogle gode rejseoplevelser ind, når jeg får mulighed for det. London er en by, jeg altid har elsket, men hvor jeg ikke har været rigtig længe, og jeg har besluttet, at det snart skal være. Idag på min tur rundt faldt jeg faktisk over linket til en restaurant, jeg skal prøve, når jeg kommer derover Muriel’s Kitchen. Ikke nok med, at det på madfronten ser lækkert ud, men det er også en af de flotteste og mest gennemtænkte websider, jeg har set. Dog er jeg noget ked af, at menu’en for November ikke er der, eftersom vi jo er langt henne i den allerede. Jeg har skrevet og spurgt dem. Via den faldt jeg så over et andet Londonlink, et site der skulle have alle de nyheder om London, og hvem kan ikke bruge sådan et site – The Handbook.

Det var lidt om stort og småt. Jeg håber, I kan bruge lidt af det, og ønsker jer en god weekend.

Århus 21.-23. juni 2013


Hovedbanen, som tydeligt bar mærke af sommerferie og ikke mindst feriebørn/unge


Storebælt, fotograferet fra toget


Man kan indimellem få ganske fine fotos fra toget, det er gjort flere gange, og også her ved Vejle, ganske vellykket synes jeg – bygningen hedder Bølgen


Indkøbsområde/gader bag Århus St.


På vej til – Salling


De her sko, faldt vi lige i svime over. Hvordan kan nogen overhovedet gå i dem?? Beyond us, men hvad ved vi også lige


Aros Kunstmusem fotograferet nedefra – der nåede jeg heller ikke op dennegang, men på et tidspunkt lykkes det – måske


Kanalområdet er udvidet siden jeg var der sidst. Det er smukt og flot lavet – jeg kan rigtig godt lide Århus, og kunne sagtens bo der, hvis jeg nu skulle flytte vestpå


De er også fint kørende derovre – Ferrari

Klik nedenfor at se og læse mere om turen!
Læs resten

Berlin maj 23. maj 2012 – Hermsdorf & Schöneberg


Den vidunderlige togstation i Hermsdoff – bemærk træet som vokser på perronen
.

Mere S-Bahn her den ene udgang, der var som oftest to
.

Sommeren var på sit højeste, og jeg kunne ikke dy mig for at fotografere dettte smukke blomsterflor
.

Skiltet, der markerede, at nu var jeg nået frem til mit bestemmelsessted. Kinderheim Elisabethstift
.

En af flere store villaer, der tilsammen udgør børnehjemmet
.

Indkørslen til børnehjemmet – igen bemærk de høje træer. Her bliver der med stor jubel kælket nedad, når vejret tillader – det skråner ret så meget
.

Endnu en villa og smukke rhododendron
.

Nu spørger du nok dig selv, hvorfor jeg har taget fotos af en ret så kedelig gård. Læs nedenfor så får du forklaring
.

.

Sabine.Rumöller som var så fantastisk sød ved mig og viste mig rundt
.

Denne giftig grønne drik har jeg fortalt om før, en BerlinerWeisse, som smagte skønt på en varm dag
.

.

.

Jeg fik en menu på tilbud, som bestod af bruschetta’en, suppe og fisk med stegte kartofler – altsammen meget lækkert. Restauranten ligger lige ved siden af stationen næsten og hedder Leonardo Da Vinci – Italiensk
.

Ejendommen, som var den sidste min biologiske mor boede i
.

Schöneberg Rådhus
.

Bagsiden af huset, hvor min biologiske mor boede, også her var der masser af træer og blomster
.

.

.

Aftensmåltidet var også Italiensk på en restaurant La Plazza, Berlin. Spagetti med oksemørbrad – bare lækkert. Restauranten er beliggende mellem Kürfurstendanm og Kantstrasse tæt på banen – bilen er en ældre model Rolls Royce og tilhører ejeren af Restauranten som ses i baggrunden

Så fik jeg mig endelig skrabet sammen til at få skrevet om endnu en dag i Berlin. Forstå mig ret, det er ikke fordi, det som sådan er “en sur pligt” slet ikke, men jeg vil gerne gøre det ordenligt og have det vigtige med. Bloggen fungerer jo i den forstand også som en slags dagbog for mig selv. Og så skulle man jo tro, at så mindeværdig en tur, den glemmer man ikke. Man glemmer ikke, at man har været der, og selvfølgelig heller ikke overrodnet at det var en fantastisk tur. Men jeg ved fra en tidligere tur til Guatemale, Honduras og El Salvador, hvor jeg ikke kan finde mine dagbogsnotater, at det er mig helt umuligt at huske detaljer, som jeg gerne ville have kunne huske nu. Det var også en længer etur, og er længe siden – men stadig. Det her er heldigvis kun lige knapt et år siden, så det er med, at skrive, mens man kan huske følelser og stemninger.

Dette var en meget spændende dag for mig. Jeg skulle først og fremmest finde ud til det Børnehjem, hvor jeg tilbragte den første tid af mit liv. Fra jeg blev udskrevet fra et børnehospital og til jeg blev adopteret i september 1963. Dels var det spændende i sig selv, at skulle se børnehjemme og så var det mindst lige så spændende, om jeg kunne finde derud, uden at fare vild. Mig og finde rundt, er ikke det bedste altid. Af samme grund havde jeg faktisk købt en telefon med GPS lige inden, jeg skulle afsted, men det viste sig så, at det ville blive for dyrt at bruge dernede. Man kan eventuelt købe et kort dernede, det er noget, jeg vil undersøge en anden gang.

Jeg startede med at gå op på Bahnhoff Zoo og finde ud af, hvordan jeg skulle begå med mig at kommer derud. Jeg skulle endda skifte tog på hovedbanegården (den flotte nye), men det gik som en leg og der var ingen problemer. Jeg kan faktisk godt lide at køre i tog og sidde og kigge ud. Jo mere vi kørte, jo grønnere blev det, og området jeg havnede i, kan bedst sammenlignes med Charlottenlund/Klampenborg hvis noget. Store villaer og masser (mange, mange flere end i Danmark) store træer – et skønt område.

Så var næste udfordring at finde Berliner Strasse, hvor børnehjemmet ligger. Det var ikke helt så nemt, men efter at have spurgt mig lidt for, kom jeg på rette vej. Jeg var i meget god tid, så jeg kunne sætte mig hos den lokale bager med en kop kaffe og puste lidt ud, og lade op til næste “heat” af udflugten. Vejret var som alle dagen dernede bare helt fantastisk. Blå himmel og sol fra en skyfri.

Da jeg ankom skulle jeg så finde ud af, hvilken af de store villaer, jeg mon skulle gå ind i for at finde Sabine. Heldigvis valgte jeg rigtigt, og fandt hende også – igen efter at have spurgt efter hende. Hun var utroligt sød og er forstander der nu. Før hende var det faktisk den søster, der i sin tid passede mig – Schwester Gerda, der var forstander. Dengang var der som det antydes søstre på børnehjemmet, men som tilfældet er så mange steder, er der ikke det længere. Jeg har for mange år siden skrevet til Søster Gerda og hun kunne sagtens huske mig. Hun er nu pensioneret og taget tilbage til sin hjemegn, som er langt fra Berlin. Hun er også en meget ældre dame nu.

Efter en lille snak og lidt kaffe begyndte vi vores tur rundt på stedet. Det er i mine øjne et dejligt sted, som jeg kun kan være glad for at have startet min færd i livet på. Selvfølgelig er meget helt anderledes nu end dengang. Gården som er afbiledet ovenfor, er en går som jeg har et foto af, taget dengang, og hvor jeg muligvis også er på. Dengang blev barnesengene stillet derud og så hentet ind igen senere. Nu er det så legetplads. Der er også en stor forskel i antallet af børn, ligesom der næsten ingen adoptioner foretages længere. Der lægges nu stor vægt på det forebyggende arbejde og lære de mødre, der mangle evner og færdigheder udi moderskabet disse. Den afdeling så jeg også. Så også et lille barn, som havde været der næsten et år, og som det samme dag ville blive besluttet, om han skulle tilbage til sine forældre, eller hvad der skulle ske. Vi talte også om, hvor hårdt det er for personalet, som jo ikke kan undgå at knytte sig til de små mennesker. Der har Sabine en stor fordel som forstander, i forhold til at kunne hjælpe sit personale – hun er psykolog. Og disse samtaler er nødvendige, helt forståeligt.

Vi gik en tur i den dejlige have, der omgiver de her villaer, der ligger strøet som perler på en bakke. En af dem opholdt mine forældre sig i, da de var og hente mig for alle disse år siden. Mange af de træer – hvis ikke dem alle, der står i haven har været med til det, for de er alle mega store og skyggede dejligt for den hede sol. Når jeg går sådant et sted, bliver jeg frygtelig ked af danskernes mani med at beskære og fælde træer i en uendelig strøm, og den manglende påskønnelse af, hvor meget stemning de skaber. Stod det til mig, havde vi mange flere træer – høje ubeskårede træer i Danmark. Læg mærke til, hvad det er, der blandt andet er så specielt ved Berlin, og en del af det, du elsker. Det er træerne.

Vi havde været haven rundt og talt og gjort ved et par timer. Det var tid at sige farvel og tusind, tusind tak til Sabine. Jeg kan ikke (stadig ikke) takke hende nok for hendes fantastisk varme og søde måde at tage imod mig på, og hendes fine rundvisning. Jeg fik også et hæfte, der blev lavet tilbage i 2001 i andledning af hjemmets 175 års fødseldag, hvor man kan læse om hvordan hjemmet fungerede før og ikke mindst er der en stor artikel om Søster Gerda. Det hæfte passer jeg selvsagt rigtig godt på.

Bagefter gik turen så tilbage, men på vejen var der et andet visit, jeg gene ville have gjort. Min biologiske mors sidste adresse ville jeg gerne se (jeg nåede at se flere i ugen), så det var planen på vejen hjem. Det gik også godt nok, og igen efter lidt roden rundt fandt jeg det. Dog var det svært at se nøjagtigt, hvor hun har boet. Og man ringer jo ikke bare på og spørger – eller det gjorde jeg ihvertfald ikke. Så er det man gerne ville have et Tv-hold og noget i ryggen. Men uanset er det slet ikke sikkert, det er beboelse mere. Som jeg kunne forstå det var det nærmest kollegieværelser, der hvor hun boede. Altså helt oppe under taget. Som beskrevet kunne jeg ikke helt regne ud, hvor det skulle være men bygningen ovenfor, burde være den, hun kom ind igennem.

Noget andet, jeg hele tiden gerne ville se, mens jeg var dernede var Schöneberg Rådhus. Det viste sig, at det lå lige for enden af gade, hvor bygningen ovenfor beskrevet lå. Så det var jo let, så jeg gik hen for at se rådhuset. Der var en fin udstilling omhandlende II. verdenkrig øst/vest og det faktum at mange familiemedlemmer og naboer meldte hinanden.

Jeg fik set det, og så var jeg dælme også færdig, og ville bare tilbage. Men jeg var godt klar over, at kom jeg først tilbage til hotellet kom jeg aldrig ud igen, så jeg kunne lige så godt spise på vejen. Det forklarer også, at det blev ovensiddende restaurant, for jeg orkede ikke den store jagt på noget andet, men det gjorde ikke noget, det smagte skønt. Og indrømmet, det havde været en fysisk og mentalt udmattende dag for mig. Så at sidde lige så stille i den milde sommeraften og nyde dejlig vin og mad, var lige hvad jeg trængte til. Og der var ikke langt til hotellet derfra og ikke mindst et bad og en seng. Vil du se flere fotos, ligger de her.

Berlinmuren – Kulturhistorie rives ned!

IMG_3825opt2_Lopper
Et stykke af den berømte mur, som den så ud 21. maj 2012, hvor jeg var der

Jeg må sige, jeg blev både ked af det og rystet, da jeg læste her i dag, at man vil rive det sidste af muren ned. Jeg er sørme glad for, at jeg nåede, at se den, da jeg var dernede.

Der ligger megen smerte og utrolig meget historie i den mur, og jeg havde forståelsen af, at den del, der nu var tilbage, skulle blive stående. Den er som det ses ovenfor et udendørs galleri med fantastiske skillerier hele vejen. Det er ikke okay i mit hoved, og det er jeg så ikke den eneste, der synes. Boligblokkene må sno sig efter muren. Den er der kun en af, og forhåbentlig kommer den aldrig i sving i tidligere funktion, men det betyder ikke, at den skal rives ned. Hvad synes du?

I spændt venten og nu med ny blender

IMG_4357opt2_Berlin_240512
Synes det var passende med et foto fra Berlinturen her. Det er selvfølgelig den sorte skulptur, der er målet med foto, men spørg mig ikke lige nu, hvad den hedder. Hvis du ved, må du gerne fortælle, for jeg har lige prøvet at finde, uden held. Det er taget 24. maj 2012

Som jeg fortalte forleden, så har jeg fået kontakt til en dejlig dame i det Tyske, der har tilbudt at hjælpe mig, udi min søgen efter mit biologiske ophav. Især på fædrende side, men også i forhold til at få oplysninger om min mors familie, hvilket har vist sig noget svært. Hun har store fordele, for hun kender systemet og sproget ikke mindst. Hun skulle have en fuldmagt og alle de papirer, jeg kunne komme på, kunne være vigtige for hende sendt. To timer scannede jeg dokumenter på biblioteket. Gudskelov havde de en, og jeg kunne scanne til jeg var blå i hovedet. Da jeg var igang, og forlængst havde overskredet den tid, så jeg, at man max. må bruge en time og normalt skal bestille tid. Men siden der ikke var andre, der skulle bruge, fik jeg så frit slag. Dejligt at få gjort.

Nu er det sendt videre, så nu er det bare at vente. Jeg var ikke klar over før jeg så “Sporløs” forleden (tror iøvrigt, det er første gang, jeg ikke har tudet), at der er noget, der hedder “Search Angels” – nu har jeg min helt egen. Det er jeg taknemmelig for i en grad, så jeg dårligt kan udtrykke det. Mere om det senere, når jeg forhåbentlig får nyt om det hele.

Og så fik jeg efter Anjoe‘s gode forslag købt en ny blender i dag. Den ligner denne, men har plasticfod. Så det var et godt forslag, og der var kun få tilbage, så det var heldigt – tak for ideen!

Nu er mit hoved stået helt af, og jeg er mere end flad. Dog går det fremad med svimmelheden heldigvis, så lidt fremskridt er der. God aften.

Kyllingecouscous

Du husker måske for noget siden, jeg lavede en grønsagscouscous? Den var rigtig dejlig, og jeg nød den meget. For nogle dage siden ville jeg så prøve en variant med kylling (et stykke på ben af den øko-kylling jeg købte for noget siden og smed noget af i fryseren), for jeg huskede, at jeg på en ferie for mange år siden havde fået en sådan. Men jeg var kun et stort barn, så hvad der var i den ved jeg ikke. Jeg kan huske, jeg spurgte vores vært dengang (en lille Nordafrikansk restaurant i Paris), men han sagde, at man sådan set kunne komme næsten hvad som helst i. Det blev jeg ikke meget klogere af, men det er jeg jo blevet siden heldigvis.

Iøvrigt, nu vi er ved Paris, så ved jeg ikke lige, hvorfor men det imponerede mig ikke af en eller anden grund. Måske det var det faktum, at vi gik alt for meget og jeg blev alt, alt for træt. Byen og dens monumenter fejler formentlig ikke noget, men problemet med Paris er franskmænd.

Træder jeg nogen over tæerne så beklager jeg, men de skal sgu ikke have skyld for at være gæstfri eller venlige. Jeg (og min familie) husker dem som meget lidt hjælpsomme og meget lidt gæstfri. Desværre. Dog kan det være jeg forbarmer mig og giver det en chance senere, men der er meget andet før det, og det skyldes altså dem – beboerne. Men tilbage til Couscous’en.

Den er sådan set lavet lidt efter samme opskrift som den anden med hensyn til krydderier. Dog startede jeg med at brune kyllingen og noget løg i gryden og så kom jeg gulerødder i grove stykker, rød og grøn peber i firkanter, et lille stykke græskar, og store rosiner i og så brugte jeg hønsebouillon istedet for. Det simrede så under låg i en halv times penge. Det smagte dejligt og er en let ret at lave også til familien. Selv Couscous’en tager jo få minutter at tilberede. Således var denne med langt færre ingredienser, men det gjorde altså ikke noget. Prøv dig frem og find dine favoritter. Bon Appetit.

Mandagstema – Drik det!

Mandagstemaet er “Drik det!”. På min skønne tur til Berlin, var noget af nydelsen også mad og drikke naturligvis, som det er på enhver ferie.

Denne drik hører egentlig til i mit næste indlæg om turen, men eftersom det nu lige bød sig, så kommer den her. Nabobordet til mig, havde bestilt en sådan og jeg synes det så meget spændende ud, og spurgte tjeneren, hvad det var. En Berliner Weisse, som kort fortalt er overgæret hvedeøl tilsat frugtsirup. Det lyder ikke specielt lækkert og den giftig grønne farve kunne måske også skræmme nogen. Men faktisk var det en dejlig frisk og læskende drik på en meget varm dag. Så endnu en af mange gode oplevelser på turen.