Berlin maj 23. maj 2012 – Hermsdorf & Schöneberg

Udgivet den 17. april 2013 af Deborah

Den vidunderlige togstation i Hermsdoff – bemærk træet som vokser på perronen
.

Mere S-Bahn her den ene udgang, der var som oftest to
.

Sommeren var på sit højeste, og jeg kunne ikke dy mig for at fotografere dettte smukke blomsterflor
.

Skiltet, der markerede, at nu var jeg nået frem til mit bestemmelsessted. Kinderheim Elisabethstift
.

En af flere store villaer, der tilsammen udgør børnehjemmet
.

Indkørslen til børnehjemmet – igen bemærk de høje træer. Her bliver der med stor jubel kælket nedad, når vejret tillader – det skråner ret så meget
.

Endnu en villa og smukke rhododendron
.

Nu spørger du nok dig selv, hvorfor jeg har taget fotos af en ret så kedelig gård. Læs nedenfor så får du forklaring
.

.

Sabine.Rumöller som var så fantastisk sød ved mig og viste mig rundt
.

Denne giftig grønne drik har jeg fortalt om før, en BerlinerWeisse, som smagte skønt på en varm dag
.

.

.

Jeg fik en menu på tilbud, som bestod af bruschetta’en, suppe og fisk med stegte kartofler – altsammen meget lækkert. Restauranten ligger lige ved siden af stationen næsten og hedder Leonardo Da Vinci – Italiensk
.

Ejendommen, som var den sidste min biologiske mor boede i
.

Schöneberg Rådhus
.

Bagsiden af huset, hvor min biologiske mor boede, også her var der masser af træer og blomster
.

.

.

Aftensmåltidet var også Italiensk på en restaurant La Plazza, Berlin. Spagetti med oksemørbrad – bare lækkert. Restauranten er beliggende mellem Kürfurstendanm og Kantstrasse tæt på banen – bilen er en ældre model Rolls Royce og tilhører ejeren af Restauranten som ses i baggrunden

Så fik jeg mig endelig skrabet sammen til at få skrevet om endnu en dag i Berlin. Forstå mig ret, det er ikke fordi, det som sådan er “en sur pligt” slet ikke, men jeg vil gerne gøre det ordenligt og have det vigtige med. Bloggen fungerer jo i den forstand også som en slags dagbog for mig selv. Og så skulle man jo tro, at så mindeværdig en tur, den glemmer man ikke. Man glemmer ikke, at man har været der, og selvfølgelig heller ikke overrodnet at det var en fantastisk tur. Men jeg ved fra en tidligere tur til Guatemale, Honduras og El Salvador, hvor jeg ikke kan finde mine dagbogsnotater, at det er mig helt umuligt at huske detaljer, som jeg gerne ville have kunne huske nu. Det var også en længer etur, og er længe siden – men stadig. Det her er heldigvis kun lige knapt et år siden, så det er med, at skrive, mens man kan huske følelser og stemninger.

Dette var en meget spændende dag for mig. Jeg skulle først og fremmest finde ud til det Børnehjem, hvor jeg tilbragte den første tid af mit liv. Fra jeg blev udskrevet fra et børnehospital og til jeg blev adopteret i september 1963. Dels var det spændende i sig selv, at skulle se børnehjemme og så var det mindst lige så spændende, om jeg kunne finde derud, uden at fare vild. Mig og finde rundt, er ikke det bedste altid. Af samme grund havde jeg faktisk købt en telefon med GPS lige inden, jeg skulle afsted, men det viste sig så, at det ville blive for dyrt at bruge dernede. Man kan eventuelt købe et kort dernede, det er noget, jeg vil undersøge en anden gang.

Jeg startede med at gå op på Bahnhoff Zoo og finde ud af, hvordan jeg skulle begå med mig at kommer derud. Jeg skulle endda skifte tog på hovedbanegården (den flotte nye), men det gik som en leg og der var ingen problemer. Jeg kan faktisk godt lide at køre i tog og sidde og kigge ud. Jo mere vi kørte, jo grønnere blev det, og området jeg havnede i, kan bedst sammenlignes med Charlottenlund/Klampenborg hvis noget. Store villaer og masser (mange, mange flere end i Danmark) store træer – et skønt område.

Så var næste udfordring at finde Berliner Strasse, hvor børnehjemmet ligger. Det var ikke helt så nemt, men efter at have spurgt mig lidt for, kom jeg på rette vej. Jeg var i meget god tid, så jeg kunne sætte mig hos den lokale bager med en kop kaffe og puste lidt ud, og lade op til næste “heat” af udflugten. Vejret var som alle dagen dernede bare helt fantastisk. Blå himmel og sol fra en skyfri.

Da jeg ankom skulle jeg så finde ud af, hvilken af de store villaer, jeg mon skulle gå ind i for at finde Sabine. Heldigvis valgte jeg rigtigt, og fandt hende også – igen efter at have spurgt efter hende. Hun var utroligt sød og er forstander der nu. Før hende var det faktisk den søster, der i sin tid passede mig – Schwester Gerda, der var forstander. Dengang var der som det antydes søstre på børnehjemmet, men som tilfældet er så mange steder, er der ikke det længere. Jeg har for mange år siden skrevet til Søster Gerda og hun kunne sagtens huske mig. Hun er nu pensioneret og taget tilbage til sin hjemegn, som er langt fra Berlin. Hun er også en meget ældre dame nu.

Efter en lille snak og lidt kaffe begyndte vi vores tur rundt på stedet. Det er i mine øjne et dejligt sted, som jeg kun kan være glad for at have startet min færd i livet på. Selvfølgelig er meget helt anderledes nu end dengang. Gården som er afbiledet ovenfor, er en går som jeg har et foto af, taget dengang, og hvor jeg muligvis også er på. Dengang blev barnesengene stillet derud og så hentet ind igen senere. Nu er det så legetplads. Der er også en stor forskel i antallet af børn, ligesom der næsten ingen adoptioner foretages længere. Der lægges nu stor vægt på det forebyggende arbejde og lære de mødre, der mangle evner og færdigheder udi moderskabet disse. Den afdeling så jeg også. Så også et lille barn, som havde været der næsten et år, og som det samme dag ville blive besluttet, om han skulle tilbage til sine forældre, eller hvad der skulle ske. Vi talte også om, hvor hårdt det er for personalet, som jo ikke kan undgå at knytte sig til de små mennesker. Der har Sabine en stor fordel som forstander, i forhold til at kunne hjælpe sit personale – hun er psykolog. Og disse samtaler er nødvendige, helt forståeligt.

Vi gik en tur i den dejlige have, der omgiver de her villaer, der ligger strøet som perler på en bakke. En af dem opholdt mine forældre sig i, da de var og hente mig for alle disse år siden. Mange af de træer – hvis ikke dem alle, der står i haven har været med til det, for de er alle mega store og skyggede dejligt for den hede sol. Når jeg går sådant et sted, bliver jeg frygtelig ked af danskernes mani med at beskære og fælde træer i en uendelig strøm, og den manglende påskønnelse af, hvor meget stemning de skaber. Stod det til mig, havde vi mange flere træer – høje ubeskårede træer i Danmark. Læg mærke til, hvad det er, der blandt andet er så specielt ved Berlin, og en del af det, du elsker. Det er træerne.

Vi havde været haven rundt og talt og gjort ved et par timer. Det var tid at sige farvel og tusind, tusind tak til Sabine. Jeg kan ikke (stadig ikke) takke hende nok for hendes fantastisk varme og søde måde at tage imod mig på, og hendes fine rundvisning. Jeg fik også et hæfte, der blev lavet tilbage i 2001 i andledning af hjemmets 175 års fødseldag, hvor man kan læse om hvordan hjemmet fungerede før og ikke mindst er der en stor artikel om Søster Gerda. Det hæfte passer jeg selvsagt rigtig godt på.

Bagefter gik turen så tilbage, men på vejen var der et andet visit, jeg gene ville have gjort. Min biologiske mors sidste adresse ville jeg gerne se (jeg nåede at se flere i ugen), så det var planen på vejen hjem. Det gik også godt nok, og igen efter lidt roden rundt fandt jeg det. Dog var det svært at se nøjagtigt, hvor hun har boet. Og man ringer jo ikke bare på og spørger – eller det gjorde jeg ihvertfald ikke. Så er det man gerne ville have et Tv-hold og noget i ryggen. Men uanset er det slet ikke sikkert, det er beboelse mere. Som jeg kunne forstå det var det nærmest kollegieværelser, der hvor hun boede. Altså helt oppe under taget. Som beskrevet kunne jeg ikke helt regne ud, hvor det skulle være men bygningen ovenfor, burde være den, hun kom ind igennem.

Noget andet, jeg hele tiden gerne ville se, mens jeg var dernede var Schöneberg Rådhus. Det viste sig, at det lå lige for enden af gade, hvor bygningen ovenfor beskrevet lå. Så det var jo let, så jeg gik hen for at se rådhuset. Der var en fin udstilling omhandlende II. verdenkrig øst/vest og det faktum at mange familiemedlemmer og naboer meldte hinanden.

Jeg fik set det, og så var jeg dælme også færdig, og ville bare tilbage. Men jeg var godt klar over, at kom jeg først tilbage til hotellet kom jeg aldrig ud igen, så jeg kunne lige så godt spise på vejen. Det forklarer også, at det blev ovensiddende restaurant, for jeg orkede ikke den store jagt på noget andet, men det gjorde ikke noget, det smagte skønt. Og indrømmet, det havde været en fysisk og mentalt udmattende dag for mig. Så at sidde lige så stille i den milde sommeraften og nyde dejlig vin og mad, var lige hvad jeg trængte til. Og der var ikke langt til hotellet derfra og ikke mindst et bad og en seng. Vil du se flere fotos, ligger de her.

Fødselsdagsfrokosten i hus

Udgivet den 3. juli 2012 af Deborah

Overvejelserne omkring min fødselsdag er mange. Hvad skal jeg lave, med hvem o.s.v. Jeg vil jo gerne fejres og også rigtig, rigtig gerne se en masse mennesker. Der er bare lige et ret så stort problem med det, og det hedder penge. Det er rigtig, rigtig dyrt at holde fest, også selvom man prøver at holde det på et relativt beskedent niveau.

Stod det til mig, og penge ikke var et issue, jamen – partytime! Ingen tvivl om det. Det gad jeg da rigtig godt. Nu er virkeligheden så en anden. Og så vil jeg måske hellere holde en række små fejringer. Allerede synes jeg jo, jeg har fejret meget allerede ved turen til Berlin, som ligesom var “gaven” i år, og den er jeg bare så glad for den tur, at det er svært at beskrive.

Nu har jeg dog taget en beslutning i forhold til det der fødselsdag, og det hedder frokost hos Ida Davidsen sammen med far. Vi har talt om længe, at det kunne være hyggeligt at komme derind, så det gør vi på min fødselsdag og jeg har bestilt bord! Dét glæder jeg mig til. Det store problem bliver at vælge…. Så må vi se, hvad jeg ellers finder på i forhold til den fødselsdag.

Berlin dag 2. – En smule mere sightseeing

Udgivet den 1. juli 2012 af Deborah

Den dejlige altan, hvor jeg sad alle dagene og spiste min morgenmad, undtagen en dag – fotoet illustrere også, hvor grønt, der er i Berlin

Berlin: 21.-27. maj 2012

Jeg havde købt en sightseeingbillet, der gjaldt i 2 dage. Umiddelbart, skulle man synes, det var mere end rigeligt. Tro mig, jeg kunne snildt have brugt hele ferien på at stige af og på den sightseeingbus og se flere steder, der ikke var på ruten også. Men jeg havde jo også private ærinder, at se til, så det var benhård prioritering, og det gik meget hurtigt op for mig, at jeg ingenlunde ville nå en brøkdel af det, jeg gerne ville. Men jeg besluttede, at jeg ikke ville stresse, for det skal jo være hyggeligt og det jeg så så, skulle gøres ordentlig. Som sagt så gjort.

2. dagen var også første dag, hvor jeg stiftede bekendtskab med morgenmaden på hotellet. Den var okay, og mæt kunne man sagtens blive. At der var plads til forbedringer, er der ingen tvivl om. Især deres røreæg og pølser, kunne klart forbedres. Røreæggen var decideret (i min verden) uspiselig. Jeg undlod så bare den del. Til gengæld var der (kom man tidligt nok) dejlige grovrundstykker, masser af ost og marmelade, frisk frugt og mange andre ting, så sulten behøvede man ikke gå derfra. Det var jo kun 3-stjernet hotel, så jeg tænker, man ikke kan forlange mere.

Da morgenmaden var spist begav jeg mig ud i det pulserende liv. Ganske som dagen før, var vejret strålende, og det var varmt. Meget varmt bliver der på toppen af sådan en sightseeingbus med solen bagende lige ned. Men det gik.

Første stop på turen, havde jeg bestemt – Checkpoint Charlie. Dette er et meget kendt sted i Berlin, og ikke mindst betydningsfuldt for mig. Og hvorfor så det? – spørger du måske. Jamen som jeg vist har nævnt tidligere, er jeg født i Berlin. Min biologiske mor var tysk, og min biologiske far amerikansk soldat. Derfor var det selvfølgelig et meget vigtigt sted, der skulle ses. Hvad jeg ikke kendte til på forhånd, var museet.

Det udvendige, er sådan set jo hurtigt overstået, medmindre man for 6 Euro (mener jeg det var), ville have et stempel i sit pas. Det skulle jeg så ikke, men begav mig indenfor, da jeg havde fået de fotos, jeg ville. Intet kan rigtigt forberede en på den oplevelse, museet er. Det er faktisk overvældende. Museet fortæller historien om Muren og ikke mindst illustererer den med effekter og fotos rigtig manges flugt over muren og fortæller i detaljer historien og om, hvad der siden skete med disse mennesker. Meget interesant, og et meget håndgribeligt indblik i en mørk side af Berlin’s historie og menneskets vilje til at overkomme det mest utrolige. Jeg kunne godt have brugt længere tid derinde, men det var meget, meget varmt og kræfterne skulle jo også stå model til næste stop. Iøvrigt er der inde på museet (tror det var 4 el. 5 stk.) store bøger med sider med 4 kolonner på hver side, ca. 15 cm høje var de her bøger med navne på folk, der er forsvundet, og så kan man skrive i bogen, hvis man er i familie med nogen af de nævnte.

Efter at have set det hele, omend noget kunne have tålt mere fordybelse gik jeg ud på gaden igen og fandt bussen, og så kørte jeg med til vi nåede Berliner Dom – Berlins Domkirke!

Jeg havde jo allerede set den dagen før på turen rundt og den måtte jeg bare se. Den var vist ikke på min liste over ting, jeg havde skrevet, men der skal jo være plads til improvisationer og begejstring, og med min kirkefacination, var der no way, jeg kunne lade denne gå min næse forbi. Og nej hvor blev jeg da ikke skuffet. Noget smukkere findes ikke tror jeg. Jeg har set Peterskirken, og denne er næsten flottere. Men det skyldes måske også, at Peterskirken er så stor og næsten uoverskuelig, men som jeg husker den også meget farveløs, omend flot. Hvis jeg husker forkert undskylder jeg, jeg var 11, da jeg så den. Men ihvertfald vil jeg sige, kommer du til Berlin, og du kan lide arkitektur, kultur, og kirker – så skal du se den. Den er næsten ikke til at beskrive. Oppe ovenpå var der en udstilling af de forskellige renoveringer og udtryk kirken har haft, og nogen af de statuer, man har måtte tage ned og som er delvist gået i stykker og nogen er modeller for nogen, der står i kirken, ligesom der er tegninger også. Rigtig spændende at se.

Det var meget, meget varmt den her dag, og jeg var mere end brugt til sidst. Dødsenstræt var jeg og den sidste bus skulle nås også, så jeg begav mig hjemover mod Kantstrasse, hvor jeg spiste min aftensmad. Kantstrasse ligger parallel med Kurfürstendamm, og er meget mere “tilgængelig” og hyggelig, om jeg så må sige, og om aftenen summer den af liv med masser af restauranter og butikker. I modsætning til Kurfürstendamm, er der mere almindelige butikker og mere afslappet og noget for enhver smag. Efter sådan en dag på benene, smager ens gin/tonic altså godt, når man sidder der på ømme, men glade fødder

Således lykkedes det mig, at få skrevet endnu et indlæg fra Berlin. Men det har også taget mig hele dagen. Dels har jeg lavet andet indimellem (også hvilet mig) og dels så har jeg det med at blive distraheret indimellem. De næste indlæg bliver lettere, for der kan jeg springe lettere over det fotos-mæssigt. Næste indlæg bliver et fotoindlæg med glimt fra turene rund med bussen og så skal vi til det mere alvorlige senere. Kan I nu sove godt, nu er der ihvertfald lidt at kigge på.

Spisesalen, og buffet’en og baren med kaffe, te, mælk, juice i lange baner og vand

Checkpoint Charlie var sjov at se, men mest spændende var museumet. Kommer du derned, er det et must. Hvorfor ingen fotos – det må man ikke!

Klik nedenfor, for at se mere fra turen!
Læs resten →

Tivoliglimt

Udgivet den 17. juni 2012 af Deborah

I dag var det tid til den årlige Tivoli-tur med indbygget frokost i Restaurant Grøften. Altid et h yggeligt sted at komme. Vi var en pæn flok faktisk, min søster og familie, min far, min farbror (hans kone var desværre forhindret af sygdom), min faster og hendes mand, min søsters svigermor og et vennepar til far.

Alle nød vi, at komme indefor i det der på det tidspunkt, var nærmest silende regn. Vi valgte selv, hvad vi ville spise, og jeg tog den godt velprøvede Teaterplatte, som jeg får næsten hvert år, for det smager altså godt, sådan noget rigtig godt smørrebrød (det synes jeg ihvertfald), men andre sprang på skipperlapskovs’en, som er ad libitum, og det forlød, at den også var god. Jeg har smagt den for mange år siden og der var den også god. Måske jeg skal prøve noget helt 3., når jeg kommer derind igen.

Til dessert fik jeg (ganske som sidste år) øje på jordbærkortet. De nye jordbær er kommet og der er lavet et kort til dem. Jeg bestilte jordbærtærte, og det fortrød jeg ikke. Hold da lige op, hvor var den god. Hvis jeg overhovedet skule anke på noget – og det må man jo godt, hvis man syne, det er sådan, så manglede jeg altså rødkål på min kamsteg. Sådan en kan godt være lidt tør (det var den) og er der så ikke nok med rødkål (her råsyltet og rigtig fin ellers), så bliver det altså en vindtør omgang, og det er synd, når det iøvrigt var så fint. Sværen var især super. Sprød og lækker og saltet ordenligt. Også hønsesalaten var super, ligesom den perfekt stegte fisk. Jo, det var en god frokost…..

Efter frokosten gik jeg en runde i haven, nu jeg var derinde. Jeg bryder mig ikke om, som de har maltrakteret Tivoli. Det er ganske ødelagt synes jeg. Der er visse steder, der har fået lov at være næsten uberørt og har undgået pop-smarte løsninger, men det er ikke meget. Hvor ofte skal det siges:

“If it ain’t broken – don’t fix it”

Det gælder i høj grad Tivoli, som næsten er uigenkendelig og charmen er stort set væk nu. Hvorfor skal alt laves om? Det var jo ikke, at Tivoli manglede gæster som sådan. Dem der vil have forlystelser og tjuh-bang, kunne jo tage på Bakken eller andre steder. Nå, men jeg kommer en gang om året – for maden, men det er jo lidt træls at skulle betale indgang bare for det. Og nej, jeg prøvede ikke forlystelsen afbiledet. Jeg kom til at tænke på, at da bilen kom, blev den kaldt en Helvedesmaskine! Det var ordet, der faldt mig ind, da jeg så den her i aktion. Jeg tror ikke, du kunne betale mig et beløb stort nok for at gå op i den – fy for den! Den der “dims” for enden af stangen, sidder der altså mennesker i!!!

Bortset fra den anke, så var det en dejlig frokost, og af samme grund har jeg ingen aftensmad spist. Nu skal jeg i seng, for den står på tidligt op i morgen – der er Derbygalops! Kan I nu sove godt – og så ligger der er flere Tivoliglimt her.

Weekenden

Udgivet den 6. maj 2012 af Deborah

Det bliver ikke meget smukkere end lige nu, hvor det hele er lysende grønt

En af mange smukke heste, der vandt i går – Head Above Clouds

Den dejlige pastaret

En kort opsummering af weekenden ville se sådan ud som ovenfor. Irish Day på Klampenborg er altid festlig – dog ikke sidste år. I går var vi helt forskånet for uheld af nogen som helst art, og solen skinnede fra en blå, blå himmel med fine vatpudeskyer. Desværre var der også en ret strid blæst. Man bliver så træt i sådan et blæsevejr. Eller jeg gør ihvertfald. Til gengæld kan jeg ikke påstå, jeg ikke fik taget nogen fotos. Mit kort løb simplelthen tør for hukommelse, så det satten en helt naturlig stopper for den del af det. Der var mange fine løb, masser af mennesker og med en veninde, der ikke plejer at komme til løb dernede også, var der rigeligt at se til.

Efter løb tog vi ud og spise på en italiensk restaurant ikke så langt herfra. Rigtig dejlig mad til en rimelig penge, og et sted, der er meget brugt af os fra banen iøvrigt. Dette medførte også, at vi mødte flere vi kendte dernede. Men det er jo bare en ekstra charme. Jeg fik en lækker pastaret med oksemørbrad og en lækker svampesauce, som jeg ihvertfald gerne anbefaler og spiser der igen.

Således blev det en meget lang dag i går, så dagen i dag er brugt mest på afslapning, opvask og så lidt fotos, og nu vil jeg ind og sove igen lige straks. Håber jeres weekend også har været god.

Fødselsdagsmiddag på Kardemomme

Udgivet den 28. marts 2012 af Deborah

Friskbagt naan i tandoor m. hvidløg og koriander

Chicken Tikka Masala

Kardemomme – en creme brulé agtig dessert

Vi var på Restaurant Kardemomme mandag aften og spise. Dejlig mad og udsøgt betjening til en rimelig pris bestemt. Det kan godt anbefales at prøve det. Jeg skal ihvertfald prøve igen. Elsker indisk. Fødselsdagsbarnet var også godt tilfreds.

Inden havde jeg talt med andre, der også var med, da jeg var på en anden indisk restaurant. Og de mente, at dette var bedre. Det er nu ikke min oplevelse. Men smag og behag. Min ret var en anelse for salt, og det siger meget, for normalt er jeg til ret salt mad.

Det var sådan set den eneste ting, jeg som sådan kunne klage over, og så det faktum, at desserterne ikke var godt nok beskrevet. Det var ikke til at vide, hvad man fik faktisk. Især kardemommen, som jeg fik. Jeg troede faktisk, det var en is. Og tjeneren var ny, og var ikke så kyndig i beskrivelser endnu. Så havde jeg vist, hvad jeg fik (omend det smagte godt nok), så havde jeg valgt isen. Men alt i alt dejlig mad. Alle andre spiste også helt op. Man kan som det ses på hjemmesiden også tage sin mad med hjem.

Den indiske øl, der hed King Fisher, og som smagte specielt, men dejligt

Jul på Frederiksberg

Udgivet den 7. december 2011 af Deborah

Værndamsvej (støder op til Gl. Kongevej) var rigtig Julepyntet. Rigtig festligt, lige som det skal være

Og nej ikke i maj, men i går, hvor jeg var på en lille tur med min far. Det var superhyggeligt. Jeg havde besluttet, at jeg skulle have æblesaft hos Claus Meyer til fremstilling af æblegløgg. Det viste sig så i dag, at jeg kunne få den sammen slags æblesaft hos Netto til halv pris – typisk. Nå, men så blev jeg så klog. Og uanset, hvor lækker Claus’ ting og forretning er (iøvrigt alt for “kold” til mig), så har jeg ikke råd til at betale mere end højst nødvendig. Så det er altså dobbelt op, bare fordi der står Claus Meyer “i nakken” på det. Men dem, der har råd, skal da være så velkomne.

Anyway, jeg hentede far, og vi kørte derud over stepperne. Min far har haft forretning selv i mange år, af flere forskellige slags. Således er han rigtig godt kendt i byen, og det er hyggeligt, at ture rundt med ham, og høre hans historier om forskellige ting fra “gamle dage”. Som efterhånden jo også hidhøre min barndom *host*!! En af hans gode venner bor også derinde, men om han var hjemme vides ikke. Han opholder sig også meget af året andetsteds i landet, og gerne op mod Jul. Ham er jeg iøvrigt også på Julekort med. Får de sjoveste Julekort fra ham.

Vi fik den famøse Æblesaft til dyr penge (igår synes jeg det var okay, at betale 30 kr. pr. liter og så fandt jeg ud af i dag, at samme princip fås i Netto til halv penge fra Løgimose), allehåndekapsler hos Specialkøbmanden, der også ligger derinde og så trillede vi hjemover.

Da blev far så enig med sig selv om, at vi skulle have noget frokost. Vi prøvede Sankt Peder, men glem det bare. Der skal bestilles bord, hvilket jeg godt frygtede. Det behøvede vi så ikke på Ordrup Kro, som vi så besøgte istedet. Det var faktisk den oprindelige ide. Det var superlækre stykker smørrebrød til 54,- kr. for 3 stk. Som det ses på foto, lækker lun kamsteg med svær, nystegt fisk med remoulade og rejer og en med roastbeef. Vi sluttede seancen med en kop kaffe. Det var en fin frokost. Synd der ingen gæster var, udover os, og så en dame, der kom og drak en enkelt øl. Men de tror måske, at Kroen er lukket. Det kan jeg så fortælle den ikke er. Der tages først beslutning om Kroens skæbne i det nye år.

Nu vi er ved de lokale spisesteder, var Cafe Victoria også oppe og vende. Nu skifter den ejer IGEN, og vi mister endnu et sted, hvor man kunne få god dansk mad også! Det var det, der var så fedt ved det før, der var noget for enhver smag. Kortet var (indrømmer jeg) førhen enormt, og mindre kunne gøre det. Men en mellemting ville være fint.

Og nu vi er ved de “sure opstød”, så undre jeg mig over hvorfor alt skal være så koldt og uhyggeligt. Jeg bryder mig f.eks. ikke om den kunst, der hænger på Victoria. Hvorfor kan det ikke være helt almindelige hyggelige ting, der hænger rundt omkring. Udsagnet gælder i høj grad også for Meyer’s butik, som også er rigtig kold og uhyggelig. Hyggelig er den ihverfald langt fra. Det er sikkert bare mig, der er ved at blive gammel, men der er snart ingen steder, hvor det er hyggeligt mere. Det være sig forretninger, cafeer, restauranter og private boliger.

Jeg vil gerne ud og have helt almindelig mad (også dansk mad) til en rimelig penge engang imellem. Italiensk mad er fint, men det kan man sgu få så mange andre steder. ØV – thumbs down! Det nærmeste jeg så kan komme det, er Sankt Peder, og dér er hyggeligt. Sikkert også derfor det er så søgt, og har været altid. Men udover dette lille opstød, så havde vi en dejlig dag far og jeg. Dem samler jeg på.

Dagen sluttede med, at jeg tog en tur ned i stalden og lukkede den dejligste yndlingsneppe ud på fold og ordnede ham og gjorde ved. Det satte han stor pris på. Og på bedre vis kunne dagen ikke sluttes. Der var en der var træt senere, og gik ud som det berømte Julelys. Det tror jeg også, jeg gør i aften, godt hjulpet af en pæn mængde smertestillende (ad en ryg, der er gået i selvsving)! God aften til jer.

Ham her mødte vi også. Han var lidt underligt placeret i et galleri med moderne kunst. Men sød var han og vægten, som har været brugt til at veje korn på. Det kunne min far jo fortælle, eftersom han har brugt sådan en engang

Kandiserede æbler hos bageren! Jeg kan ikke mindes at have set sådan nogen før – måske på noget marked, men ikke hos bageren! Festlige ser de ud, men hvordan smager de? Nogen der ved? Jeg forestiller mig, det er en vammel affære?

Ham her stod helt alene ude på vejen foran en butik. Jeg kunne godt have taget ham og lanterner med under armen

De dejlige stykker smørrebrød, vi fik på Ordrup Kro. Uhm smagte godt. Synd at oplevelsen skulle ødelægges af røgdunst fra kroen, som er inde ved siden af og hvor der åbenbart må ryges. Hjælper ikke, at det er adskilt, når døren står åben til iøvrigt meget lidet attraktivt lager!!!Men maden smagte rigtig fint. Selve de fysiske faciliteter, trænger til den berømte kærlige hånd – no doubt, men ikke noget, der som sådan generer mig

Derbybrunch

Udgivet den 12. november 2011 af Deborah

Måske husker du det! Ellers kan jeg lige minde om det igen – Vores hest – altså staldens Tigress Eleven vandt Derby’et i år! Og i den forbindelse, var vi ude og få en dejlig brunch i dag.

Det foregik på Skodsborg Kurhotel & Spa (jeg har opgivet at tælle, hvor mange navne, det har haft), men ihvertfald. Også der skal åbenbart laves om hele tiden. For 20 år siden, byggede de så en etage ovenpå hotellet, og der ligger Restaurant Frederik og Louise (opkaldt efter Frederik d. VII og Louise Rasmussen – grevinde Danner).

Der er en fantastisk udsigt fra 3. sal og et stort og lyst lokale. Vi var det aftalte antal på nær en, der aldrig dukkede op og heller ikke var til få fat på. Ret underligt, at man bliver inviteret til sådan et fint arrangement og så bare bliver væk uden at give besked. Decideret uforskammet efter min mening.

Nå, men det var et sidespring. Vi havde det superhyggeligt og kunne såmænd sagtens have sludret og grint videre nogle timer endnu, men flere havde andre arrangementer bagefter. Så de skulle jo så videre og blev allerede sent på den. Jeg tog toget op, og var så heldig at finde kørelejlighed hjemover.

Nu vil jeg ind og slappe lidt af. Det må være på høje tid. Men tak til alle for en dejlig brunch og hyggeligt selskab.

Kønsskifte S

Udgivet den 23. februar 2011 af Deborah

Nej ikke rigtigt….. Du husker måske for noget siden, jeg var ked af, at “min” pizzamand var forsvundet? I hans sted er kommet nogen andre gutter, som jeg jo ikke var særligt fair overfor (indrømmet). Ærligt var jeg mere nervøs for hans helbred.

I går besluttede jeg så at aflægge Sam’s Pizza (før Fanny’s Pizza, deraf overskriften). Jeg skal skynde mig at sige, at de var ualmindeligt flinke, og også kunne berolige mig med, at tidligere ejer har det godt. Han besluttede at gå på pension. Det var måske også tid, han har været der i mange år. Jeg fik en lækker burger (noget jeg gør ufatteligt sjældent). Den var hjemmelavet og god synes jeg. Og der var pinligt rent over det hele, så jeg har ikke noget at klage over. Jeg kan kun håbe, at der ikke kommer flere sure smiely’s, for jeg finder desværre butikken ejet af samme på Strandboulevarden over listen af butikker (dog tilbage i 2009), der har fået en sådan. Og som sagt, der var pinligt rent og pænt og ejer fremhæver netop, at det er hygiejne man lægger stor vægt på, og det er der i branchen også god brug for. De skal have deres chance, og der var ihvertfald intet at sætte en finger på i går.

Nationalbankens museum og Restaurant Sahil

Udgivet den 20. januar 2011 af Deborah

En meget smuk bygning, hvor den Danske Bank holder til. Dette er bare en af flere ejendomme i nabolaget, de ejer. I baggrunden ses målet for min vandring. Nationalbanken

Jeg skulle på tour i går med Gentofte Kulturforening. For ret længe siden, havde jeg udtrykt ønske om, at komme med på turen i går. Den er populær så der var ikke flere pladser, men det blev der, så glad var jeg. Min far skulle have været med, men han blev dårlig og ville ikke med, så jeg tog toget alene.

Først til Nørreport og så med Metroen, og så gik jeg de få meter hen til Nationalbanken. Jeg mødte nogen af de andre, der også skulle derhen, så vi fulgtes ad derhen. Ved tjekind skulle vi vise billedelegimitation, og så fik vi et navneskilt på. Da vi alle var samlet, gik med vores rigtig søde guide over på museet. Hun er selv tidligere ansat i banken. Vi fik en superkompetent og god og alsidig rundvisning.

Jeg blev meget klogere på banken, som jeg ikke har vist noget om overhovedet før i går. Det eneste jeg vidste var, at jeg synes det er en ualmindelig grim bygning. Og det synes jeg stadig, uagtet jeg fandt ud af, at det er Arne Jacobsen, der har tegnet den. Det gør ingen forskel for mig. Et navn i sig selv er ikke nok til at dupperer mig. Indrømmet, den store hall, hvor vi ventede, med den næsten svævende skulpturelle trappe, var da imponnerende, men jeg ville til enhver tid hellere have set den smukke bygning, der lå der før. Det kan undre, at den ikke blev fredet. Det er den nye så blevet af for mig helt uforklarlige grunde. Den stod færdig i 1978.

De lækre løgringe, som flere af de andre gerne ville have smagt

Vi hørte spændende fortællinger om nidkære bankdirektører, pengetransporter, seddeltællere, arkitekter, og meget meget mere, og det var altsammen spændende. Efter det gode fordrag og rundvisningen, var vi heldigvis slutne, for vi skulel hen og spise på Restaurant Sahil. Jeg kendte den ikke før i går, men så meget kan jeg sige. Det bliver absolut ikke sidste gang, jeg skal derind. Jeg fik den lækreste Chicken Tikka Masala, som bare smagte så englene sang. Det er uden tvivl, noget af det bedste mad, jeg længe her fået. De andre var også godt tilfreds med deres mad og vi spiste og sludrede og tiden gik hurtigt. Jeg fik en forret også, løgringe dyppet i kikærtemel og dybstegte og derudover 2 store fadøl og kom af med 265,- kr. Det kan ikke siges at være dyrt, så her kan alle stort set være med prismæssigt og der er også vegetarretter på kortet. Det tror jeg, jeg vil prøve næste gang.

På vej hjem skulle jeg lige forbi Magasin, som også er en rigtig flot bygning, der stadig er Julepyntet

deborah.dk

- mad, fotografering – og meget mere!

Kategoriarkiv: Ud og spise