27. maj 2017 – Indian Vegetarian (Home Cooked) Regional Food Festival

Det var på Facebook, jeg så om dette arrangement i Nørrebrohallen. Jeg meldte mig som interesseret, og så kunne jeg jo hoppe på, eller lade være. Det gør jeg til flere ting. Ofte har jeg ikke kræfterne til at tage afsted, men sådan er det. I dette tilfælde lykkedes det mig, at komme afsted. Ikke at det lige lå i kortene, for jeg var også i stalden og så var kræfterne ligesom brugt, så da jeg var færdig der, så da jeg endelig kom hjem, kunne jeg dårligt stå på benene. Men jeg tog et bad, og kom afsted. Og da jeg først kom afsted, gik det fint nok.

I den periode var der tog-omlægninger, og det betød at den sædvanlige C-linie var udskiftet med en F, der netop kører til Nørrebro St. smart! Jeg stod af toget og skulle så bare gå ganske kort, og så var jeg der. Jeg købte to billetter til noget mad, og en til noget vand. Og så var jeg klar til at gå på opdagelse. Da jeg ankom var klokken 14, og arrangementet var til kl. 17, og der var allerede boder, der var ved at løbe tør for nogle slags mad. Så jeg blev letter panikket og tænkte, jeg hellere måtte skynde mig at få noget. Og det gjorde jeg så. Det kan ses ovenfor, hvad. Det smagte skønt, og min eneste anke over dette var, at jeg ikke kunne spise mere, end jeg gjorde. Det var meget lækkert. Og som det ses, var jeg ikke den eneste, der var mødt op, og da jeg gik var der endnu flere, og flere strømmede til. Det var god timining at komme, da jeg gjorde.

Jeg var der ikke så voldsomt længe igen, men jeg fik da siddet på en af betonklodserne (anti-terrordimser) og spist min mad i en sol, der på det tidspunkt bankede ned fra en fuldstændig skyfri himmel. Det var næsten for varmt – det må man så ikke sige, men det er altså sandt.

Jeg havde fået fyldt op på oplevelseskontoen og i mavsen og ikke mindst også kameraet, og så kan jeg dårligt forlange mere. Mæt og glad tog jeg toget retur hjem igen. En god oplevelse og jeg håber, de laver det igen, så jeg kan smage mere spændende mad. Arrangementet var stillet på benene af HSS Denmark:

Hindu Swayamsevak Sangh (HSS) Denmark, er en frivilig, non-profit, social and kulturel organization. SANGH, som organisationen populært kaldes, har som mål at organisere det hinduistiske samfund for at bevare, praktisere og promovere hinduistiske idealer og værdier.

Veterantog og venindehygge

For nøjatigt en uge siden, var jeg og en rigtig god veninde på tur. Det er noget siden, jeg så, at der den weeekend var ture med Veterantoget rundt om København, og tænkte, det var lige noget for os. Jeg spurgte, og hun var frisk. Vi aftalte at mødes på Østerport St. Det skulle vise sig, at være en fejldisposition, men det kommer vi til.

Jeg havde glemt, at de p.t. er igang med noget reparation og derfor skulle jeg skifte tog på Hellerup for at komme til Østerport. Normalt, kan jeg jo tage direkte. Men nej, det måtte til, så allerede der begyndte besværlighederne. Da jeg . Så jeg kom til Østerport, var jeg ikke lige opdateret på, at de bygger om der udover noget Metorhalløj. Det betød, at jeg til en start ikke kunne find ud fra perronen og at det ikke fremgik nede, at hele bygningen er lukket (synd og skam at ødelægge den smukke gamle bygning!!). Jeg endte i gadeplan og havde min veninde i telefonen. Hun var lige så mystificeret som jeg. Vi fandt sammen og der var ingen skilte, eller noget som helst, der kunne vise os, hvor det her Veterantog skulle holde. Så var gode råd dyre, for der var ikke lang tid, til det kom. Vi rendte rundt og fandt en togfunktionær, der fandt nogen på telefonen at spørge. Og vi fandt den rigtig perron og kom med toget. Men det var skisme kun lige til øllet da. Det må gerne gøres bedre en anden gang. Men tak til den venlige mand for hjælpen.

Vi havde besluttet, vi ville flotte os med 2. klasses billetter fremfor 3. klasses. Men der var simpelthen ikke flere. Det viste sig at området, hvor det foregik var megalille, og iøvrigt ville vi hellere stå udenfor i frisk luft, nu når vejret var så fint. Personligt, havde jeg håbet på et damplokomotiv, men som det var, fik vi et fra 1952. De fine gamle vogne ved jeg faktisk ikke, hvornår var fra, men de var rigtig fine. Personligt elsker jeg at køre i tog, og det var en dejlig tur.

Vi havde besluttet, at jeg skulle vise min veninde Papirøen, hvor hun ikke havde været, så vi stod af på Hovedbanegården og gik over Rådhuspladsen, Strøget og Nyhavn, Inderhavnsbroen til Papirøen. Som det ses på fotos, var vi meget, meget langt fra, at være de eneste, der havde fået den ide. Heldigvis var det sent i forhold til frokost, hvilket nok gjorde, at vi overhovedet kunne dels få noget at spise og ikke mindst finde et sted at sidde.

Faktisk fik vi ikke det at spise, vi egentlig ville, hvilket var noget tyrkisk fladbrød, som så vildt lækkert ud. Et tydeligt bevis på, at det formentlig også er, var den kilometerlange kø, der var. Det opgav vi. Dels fordi den var så lang, men også fordi vi var halvdøde af sult. Klokken var henad 15 og ingen af os havde fået noget siden morgenmad. Ikke helt sandt, for vi fik en juice hos Joe & The Juice på hovedbanegården for ikke at gå helt kolde på gåturen.

Så fordi køen der var begrænset, og fordi jeg har prøvet før,og kunne stå inde for kvaliteten, tog vi pizzaerne. Det er uden tvivl, de bedste pizzaer, der findes. Deres bunde er noget helt for sig selv. Og alle pizzaerne er vegetariske og nu er flere også veganske. Jeg sprang ud i den vegansk, hvilket til en start egentlig ikke var min plan. Men jeg var spændt på, om den smagte så godt, som deres andre, jeg har smagt. Min veninde fik også en vegansk med kartoffel, trøffel og rosmarin. Min var med seitan, spinat, kartoffel og noget topping af en slags, som jeg stadig ikke har fundet ud af, hvad var. Men den smagte så englene sang og jeg vil uden at blinke bestille den igen, for hold op, hvor var den god. den er desværre ikke på deres hjemmeside, men det kan være, den kommer det. Det er der nu flere af dem, der ikke er nået at komme. Det er godt, der er så langt til papirøen, for ellers kunne jeg udvikle et afhængighedforhold.

Vejret havde været tørt og solrigt indtil da, men mens vi sad og spiste trak skyerne sammen og det så tiltagende truende ud og køligere blev det også. Så vi besluttede at begynde at gå tilbage. Vi besluttede Østerport st. og vi kunne lige så godt gå blev vi enige om. Og det gjorde vi så. Det endte også med, at jeg havde gået 9,82 kilometer den dag. Og jeg var godt brugt bagefter, men stolt af mig selv. Min veninde havde sin cykel på Østerport, og tog den. Vi nåede begge hjem inden der kom ganske få dryp regn. Det var en god og hyggelig tur til byen. Uover at spise, var vi også inde og kigge i en tøjbutik på Strøget, men købte ikke noget.

Det var også dagen, hvor det var Mors dag. Vi har begge mistet vores mor, men var enige om, at de garanteret ville billige vores tur til byen. Jeg mindes mange dejlige byture med min mor. Det er dejligt, at have en skøn veninde, at gøre disse ting med. Det kan vi sagtens gøre igen blev vi enige om. Vi har det altid hyggeligt.

Arizona 18. december

h

Søndag var dagen, hvor jeg skulle mødes med min søter. Dagen før hvor det skulle have været, havde hun det ikke så godt, så vi udsatte. Trods alt er jeg her jo længe endnu, så ingen hastværk. De kom og hentede mig sidst på dagen, og vi kørte ud til O.H.S.O Brewery Arcadia. Der var sådan en lidt huleagtig indretning, som nok skal reflektere, at det er et sted, der baserer sig på øl, og den mad, der er god til den. Jeg fik en veggieburger, som var rigtig god, men som desværre, godt kunne have været varmere. Min søsters mand og datter fik også sådan en og min søster fiske-tacos, som hun dog ikke spiste. Hun har desværre ikke megen appetit for tiden. Det betød, at min svoger fik rigeligt at spise.

Det var første gang overhovedet, at jeg var sammen med min søster og hendes familie, og jeg synes, det gik rigtig godt. Det var meget naturligt og hyggeligt. Sjovt var det, at min søter og jeg er så ens, som tilfældet er. På et tidspunkt, var min svoger lige ved at flippe helt ud, fordi, vi vendte vores Menuer helt synkront. Og iøvrigt er vores mimik, bevægelser etc. helt vildt ens, ligesom vi rent fysisk ligner hinanden. Den største forskel ligenu, er i vægt. Jeg har for mange kilo, og min søster har for lidt. Det ideelle ville være, om jeg kunne give hende, dem jeg har for meget, men sådan virker det jo desværre ikke.

Vi spiste og hyggede os og så kørte vi ned og så på Julelys i byen. De er meget kreative i deres Juleudsmykning. Det er lidt underligt, at skulle fejre Jul i sådan et varmt klima. Men det kunne jeg nu sagtens vænne mig til.

Til sidst var jeg og min søster godt trætte og vi vendte næseen retur. De satte mig af, og jeg gik i seng efter en vellykket aften.

Shopping, frokost, weekend og venindesnak

Min dag gik “i ged” i går. Jeg er stadig lidt forvirret over det, men der er kun en mulig forklaring. Men for nu at starte med begyndelsen, så var jeg i stalden. Som altid hyggeligt og Susie og jeg fik så galt gået tur med de to banditter Indy og Kicker. De er begge friske i øjeblikket, så helt uden “krymmelyrer” var det ikke, men kunne heldigvis have været meget værre.

Hjem igen med de to og putte dem, og så skulle jeg hjem. Troede jeg! Bilen var død som i død som en sild, da jeg kom op til den. Ingen strøm. Det eneste, jeg vidste var, at jeg havde tændt lyset (udover det der slår til automatisk). Normalt giver det en hyletone, når man glemmer det. Så enten har den ikke gjort, eller det er lykkedes mig (ikke at jeg fatter hvordan), at overhøre. Har dog aldrig gjort noget lignende, og jeg har dog kørt bil en del år efterhånden. Nu var gode dyr rådne som man siger. Hvad så? Susie min kære veninde, var super hjælpsom og for nu at gøre en lang historie kort, så lykkedes det til sidst at få fat på Søren Jensen (vores nabostaldindehaver), som kom og hjalp med at få strøm på “dyret” og så kunne den selvfølgelig starte. Pyh! Tusind tak til både Søren og Susie for hjælpen.

Så måtte jeg køre en lang tur for at køre noget strøm på den, så det blev en tur til Hørsholm og tilbage. Det betød at alle andre planer for gårsdagen blev skrinlagt, for jeg var færdig som gårdsanger, da jeg kom hjem. Det er helt sikkert. Det var jeg allerede, da jeg gik op til bilen, men der var ligesom ingen vej udenom køreturen.

I dag har jeg været i København og købe nye krus (Notre Dame). Bagefter spiste jeg frokost på Cafe Flottenheimer, for at prøve noget nyt og det var et rart bekendtskab. Jeg fik vegetariske Quesedilias med steak pomme frites, dressing og guachemole – rigtig lækkert. Og så var det hjem med et lille smut forbi min far på vejen og så har jeg ellers hygget mig her, blandt andet med en sludder med en veninde over Skype.

Morgendagen bringer galop, men om jeg orker at tage derned, hvis vejret er lige så Gudsjammerligt trist som i dag, ved jeg ikke. Vi har ingen heste til start, så det er en god anledning til at bliver her, og få lavet lidt, mens jeg ser løb. Nu må vi se, hvordan jeg synes i morgen. For nu vil jeg ihvertfald ønske jer en god weekend.

En begivenhedsrig uge

IMG_2118opt2_Gaver

Så nåede vi søndag i en uge, der har været begivenhedsrig, for nu at sige det mildt. Jeg har ihvertfald været i alle ender af humørskalaen som følge af både meget triste og meget glædelige begivenheder. Det er livet på godt og ondt, men så meget på en uge, er nok lige i overkanten, hvis jeg selv kunne vælge. Det kan man så ikke, og så må man prøve at følge med.

Lige nu kan jeg godt mærke, at det har været en hård uge. Er træt som 10 alderdomshjem og kan slet ikke vågne. De ambitiøse planer, jeg havde for dagen, kan jeg vist godt skyde en pil efter, og være glad for, det lidt, jeg får lavet. Sådan er det ofte. Indtil nu er det ikke det vilde, men lidt fotos skal og vil jeg have ordnet senere, når jeg alligevel skal se løb.

Af ugens mere hyggelige begivenheder var min fødselsdag fredag. Jeg havde bagt blåbærmuffins til pigerne og taget brød med også. Det faldt i god jord. Vi hyggede os og jeg fik sørme også fine gaver. Af gaver købt før føs’dagen var min malebog, som er overgået til at være fra min far, og efter (igår) fik jeg bobler af min søde veninde Sandie, som jeg jo stødte på, på banen i går.

Om aftenen var jeg ude og spise med min veninde (min gave fra hende), hvor jeg fik lækre svamperavioli (uden skinke) med en cremet dødlækker sauce til og en blandet salat (den delte vi) og min veninde fik lasagne. Som altid dejlig mad og sød betjening. Bagefter tog vi hjem til hende og fik en kop te og en sludder og så gik vi en aftentur med hendes to “tutter”, som iøvrigt var overstadigt glade for at se “tante Debs”, så det var skønt. Så alt i alt en dejlig fødselsdag.

I går var jeg hos min far og hente lidt ting, han skal have med hjem, nede i lejligheden med det, ud og handle lidt og så hjem og prøve og hvile inden jeg skulle til aftenløb. Som nævnt i går fik jeg der en ekstra gave i form af Kickers sejr og så var det hjem og slappe af bagefter. Nu skal jeg så prøve ordne lidt fotos og se lidt løb fra Göteborg. Mandagen ved jeg allerede bliver travl, så jeg skal ikke for sent til ro i aften. Håber I har en dejlig søndag.

Venindehygge og rundtosset

IMG_6735opt2_London2015

Jeg startede dagen i går med at vågne med et hoved, der var meget langt fra samarbejdsvilligt og det blev ikke bedre som dagen gik desværre. Det var allerede startet lidt dagen før, og når det er sådan, er jeg faktisk ikke til pænt brug.

Men der var ingen vej udenom, jeg havde lovet min far et besøg, og så skulle jeg spise frokost med en veninde senere. Det burde jeg jo kunne klare!

Efter at have besøgt min far kørte jeg så over og mødtes med min veninde og spiste frokost på La Sirena i Charlottenlund, som jeg personligt holder meget af. Jeg fik en pastaret og hun fik en Ceasar salt, som hun sagde var god, og det var min pasta også. Eftersom vejret var kvælende, sad vi udenfor. Det var altså en oplevelse, af de mere ekstraordinære. Når man bare lige suser igennem en gade, på vej til en butik eller kører igennem, oplever man jo ikke livet der på samme måde, som når man sætter sig ned og studerer. Vi fandt da ud af, at sidde der er det optimale for car-spotting (vi så 4 Jaguarer og Guderne må vide, hvad ellers, mens vi sad der), en dame der tydeligt skulle under en eller anden form for behandling, for godt kan man ikke have det, når man opfører sig som hun gjorde. Flere billisters kambolage med diverse skilte m.m., der var sat op for…..?? Jeg gad vide, om dem, der har sat op ved det, og sådan var det generelt underholdende. Et par flotte fyre kom også forbi, så alt i alt *S*

Efter frokosten gik vi på Emmery’s og fik noget til den søde tand. Jeg fik en kold Frappocinoagtig ting med kaffesmag (den findes i flere varianter) og min veninde fik varm chokolade. Og da vi havde siddet der et godt stykke tid også og sludret og iagtaget, måtte jeg over til min bil, for jeg skulle ikke have en bøde, som jeg fik i sidste uge!! Nu vil jeg hvile hovedet, for det er helt tosset og så må vi se, hvordan det går i morgen, hvor der ellers var flere planer, men det kan være, jeg kommer til at skyde dem.

Foto er fra min tur til London og er Islington Tunnel.

London – 29. maj – Sloane Square etc. og verdens dyreste creme!

Så blev det fredag og dagen, hvor jeg skulle mødes med en gammel, gammel veninde. Vi har kendt hinanden siden 1. klasse og jeg har besøgt hende flere gange i London op gennem årene. I 2. klasse flyttede hun og hele familien til England og har boet der siden. Sidst jeg så hende, var da hun var på et lyn-visit her og hun tilfældigvis var på Galopbanen. Af bar befippelse over at se hende, tog jeg ikke noget foto – det ligner mig ikke ligefrem, men det fortæller, hvor overrasket, jeg blev. I London var jeg heldigvis godt forberedt.

Det var først til aften efter arbejde, at vi skulle mødes, og dermed havde jeg tid til lidt andet inden jeg skulle afsted og mødes med Jeannette. Så jeg tog til Chapel Market, som er et lokalt marked i Islington, og hvor jeg let kunne gå over. Det var den dag, jeg lavede en opdatering, der var mindre positiv på Facebook for det p…… ned for nu at sige det lige ud, hvilket også fremgår af fotoet derfra. Af samme grund var lysten til at se på noget der meget lille. Det nærmede sig frokost så jeg tænkte, at nu kunne jeg da lige så godt prøve den her Veggie Burger, de skulle have på McDonalds. Det skulle jeg aldrig have gjort, og jeg gør det aldrig mere! Jeg vil ikke engang værdige den mere plads, andet end at sige, hold jer fra den.

Godt irriteret over at have spildt penge på den, tog jeg hjem og hvilede mig til jeg skulle afsted for at mødes med Jeannette. Vi skulle mødes ved Sloane Square Station. Jeg var i god tid, så jeg kunne gå rundt og kigge lidt, inden hun kom. Det skulle vise sig at blive farligt og mega-dyrt. Jeg kiggede mig som sagt lidt om, og på vej retur bliver jeg tiltalt af den her unge mand, der står i en butiksdør. Man er fra Danmark jo langt fra vant til den slags aggresive forretningsmetoder, så til at starte med, var jeg usikker på, hvad han ville. Det viste sig så, at han var sælger med stort S. For nu at gøre en lang historie kortere, fik han prakket mig det dyreste creme, jeg nogensinde har køb på ærmet og en scrub tillige med. Det skal siges, at han havde prøvet produkterne på mig, og jeg kunne vitterligen se forskellen og mærke den. Men prisen – prisen min kære Watson, var astronomisk.

Han påstod, at han gav mig rabat, hvilket jeg lige skal tjekke, men han og mit telefoneventyr, skal nok have skylden for det overtræk, jeg havde, da jeg kom hjem. Heldigvis kan finanserne bære det, men det var bestemt ikke hensigten. Nå, men om alt går som han prædikede, så har jeg til et helt år, og så er det trods alt ikke dyrt. Men som for pokker, hvor kunne han sælge sand i Sahara. Da jeg endelig fik vristet mig fri af hans venlige men oversælgende kløer, var jeg adskillige 500 kr. sedler fattigere og noget rundt på gulvet. Nå, men skidt pyt, jeg tog det som en oplevelse, og belært af erfaringen, så skal man altså afvise den slags!! Det råd er hermed givet videre. Jeg kan nu se, at jeg ikke er den eneste, der er faldet i fælden.

Ovenpå den omgang, trængte jeg ærlig talt for en drink. Der var kun meget fine steder, hvor jeg følte mig i den grad underdressed, men de lukkede mig da ind og jeg fik en Gin & Tonic på Colbert. Mens jeg sad der ringede Jeannette, og hun kom der (det var klods op og ned af stationen). Jeg drak ud og vi gik over på Cote, som Jeannette foreslog (jeg lod det være op til hende, for hun er madkender også, og arbejder i faget). Vi fik de lækre gratinerede madpandekager, der ses ovenfor med et dejligt glas Chablis til. Det var lige til at holde ud, og så i det bedste selskab. Så dejligt. Restauranten er selvsagt stor, men virker utroligt hyggelig alligevel og betejningen var tip-top, så det er ihvertfald et sted, jeg gerne kommer igen.

Det var skønt, at se Jeannette, og jeg ville gerne have haft mere tid for det var simpelthen så hyggeligt, men sådan er det jo. Hun er også travl med et krævende job og familie. Men jeg er utroligt glad for, den hyggelig aften vi havde. Heldivis kommer hun jævnligt til Danmark, så jeg håber, vi ses næste gang, hun lægger vejen forbi. Og ellers skal jeg nok tage over til hende, men jeg holder mig fra ham med cremerne – for hulan da!!

(P.S.: Husk musen over fotos for tekst)

London – onsdag den 27. maj

Jeg havde sørget for at booke billetter, så jeg ikke skulle for tidligt af sted. Det er sådan en “note to self”, som man laver henad vejen, hvor man konstatere, at det bare ikke virker for en. Det stresser mig totalt ud, og så er det bedre at vente til senere på dagen. Ulempen er så, at man et sted mister en dag, men jeg havde så bare booket en dag ekstra, og så går det jo lige op.

Da jeg ankom tog jeg “Tuben” til King’s Cross, og der hentede Theresa mig. Man kan gå derfra, til hvor hun bor. Man kan også tage et stop mere med “Northern line” og stå af på “Angel” som stationen hedder. Men lige der gik vi så. Først var vi hjemme med min baggage, og så daffede vi afsted for at få mad.

Det viste sig, at Theresa havde set, at der i nabolaget lå en vegetarisk restaurant, som skulle være rigtig god. Kigger man på websiden, får man også det indtryk, at det er en rigtig god restaurant. Her er ordet “har været”. For stedet har vist nok skiftet ejer, og prisen passer heller ikke mere, ligesom adressen på visitkortet (til hjemmesiden) også er forkert. Desværre passer lovprisningerne heller ikke længere. Det var ganske enkelt næsten uspiseligt. Maden var kold for stor dels vedkommende. De sprøde løgringe etc. var ikke sprøde, men seje og kedelige og i det hele taget var det et sjusket og trist indtryk buffetten gjorde, ligesom man altså ikke kommer gammelt brød i retterne for at fylde op, og så serverer (hvis jeg husker ret), mindst to andre slags brød ved siden af. Det var bare meget langt fra, at være godt nok. Så vi anbefaler bestemt ikke, og skal restauranten leve op til de lovprisninger, den før har fået, så skal der strammes gevaldigt op.

Efter maden gik vi hjem, jeg var træt og vi sludrede og drak en kop te, da vi kom hjem og så drønede jeg i seng.

Lørdagsluksus

Dagen har været lidt langt, selvom jeg sov relativt længe. Dog kom jeg lidt for sent i seng, så jeg var lidt træt til en start. Emil og jeg tog en lille gåtur og så kørte vi i stalden med fornødenheder. Det være sig gulerødder til racerponyen og chokolade til tøserne. Det faldt i god jord. Og det var skønt at se Kickertutten og alle pigerne.

Som ekstra krydderi på dagen viste det sig, at Indigo skulle et smut på græsset. I kender efterhånden min svaghed for græsgalops, så jeg susede hjem efter kameraet. Og som det ses fik jeg dem fanget. Bagefter gik vi en tur i Dyrehaven, jeg med Emil og Susie med Indigo. Dejlig hest er hun.

Senere mødtes netop Susie og jeg i byen og skulle ind og spise brunch, som således endte med at være en sen frokost på Cafe N i Blågårdsgade. Vi har efterhånden været der nu tror jeg 3 gange og vi elsker deres veltillavede vegetariske mad. Hvis du ikke har prøvet det, så skal du altså gøre det, vegetar eller ikke. Vi har mest gjort det i den tallerken, som har været på bud hos Tipster nogle gange nu. Men vi er enige om, at vi vil derind også bare og vælge a la carte, fordi der er så mange fine ting på menuen. Bagefter gik vi mod La Hacienda , hvor jeg skulle smage Sydafrikansk cider. Det kan anbefales, og vejret var bestemt til en tur derind, og vi sad og nød solen og en god sludder, der for en gangs skyld ikke handlede om heste. Det kan være helt rart.

Så gik vi forbi det nye område bag ved Torvehallerne, som vi bestemt ikke er imponerede over. En betonjungel midt i et område, der nok huser nogle af de smukkeste meget gamle etageejendomme i København. Jeg er lykkelig for, at det ikke er mig, der har en lejlighed der, og skal kigge ud på det, og iøvrigt have larmen også. Vi nådede Nørreport, hvor jeg lige susede i Netto efter et par småting og så hjem til Emil. Han fik mad, og vi gik en tur (ikke så lang, fordi vi netop var på farten hele formiddagen), og jeg er dælme træt nu. Jeg har også lavet lidt mad, ravioli med svampefyld og en sovs med grønne asparges, og det smagte skønt.

Morgendagen bringer måske en tur på planteskolen, hvis jeg orker det, og så ellers bare hygge her med blandt andet løb fra Århus, og måske et besøg hos far, der desværre stadig er ret sløj. God weekend til jer.