Nyboder og lægevisit

Fredag var jeg monsterdårlig. Siden har jeg været mere eller mindre dårlig. Over lørdagen gik det sådan set godt nok, da jeg bl.a. var til reception. Søndag slappede jeg bare af, men kunne da godt mærke jeg ikke var frisk, frisk. Mandag morgen var jeg DÅRLIG som i monsterdårlig. Kvalm, svimmel og i det hele taget ikke til pænt brug og da slet ikke til, at skulle ud og ride. Jeg har heldigvis en aftale, der gør at jeg ikke forsømmer så meget, som jeg kunne, ved ikke at møde op til mine rideture. Mine ture er en ekstra til hesten, og for mig en stor fornøjelse. Men sgu ikke, når det hele sejler og det er heller ikke sikkerhedsmæssig i orden, havde jeg kunnet. Så det blev under dynen i går.

Således var jeg langt fra at være sikker på, om jeg kunne tage til hudlægen, hvor jeg skulle ind og have tjekket et par dimser, der var dukket op. Den slags skal man jo holde øje med. Og selv og fastslå om de var det ene eller det andet, kunne jeg jo ikke. Det viste sig, at de var helt harmløse ligesom dem jeg har iøvrigt (medfødte, modsat de andre). Den melding var jeg jo glad for, men knap så glad var jeg for meldingen om, at de er aldersbetingede!!! Det lader til, at jeg skal have den slags gener i det hele taget, meget tidligt. Jeg har altid været foran og er også født for tidligt, men den slags, er jeg nu helst fri for. De skal ikke fjernes, men hvis jeg gerne vil have dem væk, kan hun af kosmetiske grunde klemme dem af. Det tænker jeg så lige over.

Jeg var i rigtig god tid, og jeg benyttede chancen til lige at gå over til Nyboder, hvor jeg aldrig har fået fotograferet noget eller kigget nærmere. Det gjorde jeg så i dag. Det ser ud til at, hvad der også kunne være rigtig spændende at se – den del, der vender mod en lille gård i midten, er aflåst, og således kan man “kun” se facaderne. De er skam også pæne nok, intet om det.

Nu skal jeg bare slappe af og prøve at blive helt frisk (nej det er jeg stadig ikke) og så måske få pyntet lidt til Jul, hvis jeg kan orke det. Vi får se…..

Morgenstund har guld i mund

Ja det har den, men ikke klokken 4.45 for da er det mørkt nu! Jeg var ikke så specielt træt, da jeg stod op i morges. Men det kan jeg så hilse og sige, det blev jeg.

Da jeg kom hjem efter at have hentet et par småting, gik jeg ud som et lys og sov til klokken 19. Så skulle jeg finde noget aftensmad – det fik jeg også gjort, omend det blev en meget let omgang. Og nu sidder jeg her og hænger og er bare træt – så ved I, hvad? Nu kan jeg så gå i seng! Hm, så slemt troede jeg ikke det var at have fødselsdag!

18 år i dag

Som regel er det sådan at når man har 18 års fødseldag, så er man i starten af sit liv og skal til at samle erfaringer – hvis man er menneske. Når man er Garbo, og en kat er det meget anderledes. Man er en meget ældre dame med stor livserfaring. Hun nyder stadig livet og ikke mindst at koste rundt med mig. Jeg takker for hver dag med min bedste lille ven.

Førtidspension: Hovedløs snak og hul i hovedet

Jeg ved snart ikke, om jeg skal grine eller græde. Vist mest det sidste. Regeringen og andre “kkloge” hoveder, har i deres visdom fundet på, at hvis man er under 40 år, så er man ikke syg nok til førtidspension??? Jeg vil jo mene, at hvis man er syg, så er man syg – helt uanset alder. Jeg kan slet ikke se, hvad det har med sagen at gøre. Når man i dag skal tilkendes førtidspension, skal man i forvejen igennem et helvedes forløb, så der er ingen riskiko for, at man får pension uden meget god grund.

Hvordan i alverden forestiller de her mennesker sig, at det gør folk mindre syge, at presse dem helt ud over ekstremernes kant, når de beviseligt er syge i forvejen??? Det er da helt almindelig logik for burhøns det her!!! Det er der så også endelig EN læge, der påpeger. Man kan i forvejen KUN få pension, hvis man har en varig uhelbredelig lidelse. Så hvordan denne lidelse som ved et trylleslag forsvinder fordi regeringen synes, den skal spare ved at presse de svageste i samfundet, det er mig en gåde.

Jeg er langt over de 40, og har fået min pension, men jeg kender da mindst to, der er under, som i den grad vil blive meget, meget mere syge, hvis de skal presses mere. Det er i forvejen kun gået ned ad bakke som det er. Som jeg har sagt før, jeg er helt ligeglad med, hvor man sætter sit kryds, men de svageste skal og må beskyttes. Hvem skal man snart råbe op i det her cirkus af “overbud” på besparelser. Jeg er med på, at vi skal spare, men sålænge der ikke er nok jobs til den arbejdsduelige styrke, hvorfor så presse de mest syge og svage. Tro mig, de kommer ikke til at spare – de trækker højst pinen ud, og gør folks liv ubærligt. Hvor er det forfærdeligt.

Det måtte jo ske

img_3352opt.jpg

I fredags skrev jeg til Marianne, og spurgte hendes råd udi stegt flæsk og persillesauce, for jeg ved, at hun laver det jævnligt. Hun skrev så tilbage, at hun som jeg vist har nævnt, steger på pande, hvilket også fungerede fint for mig. Desuden skrev hun så, at Viggo vist var død og at hun ventede på dyrlægen. Viggo var død! Men han blev meget meget, meget gammel. De fik ham for 20 år siden, og så kan han jo godt have været et par år, så han har nået max. alder for en beostær. Men trist er det da altid at miste et medlem af familen, og det var han jo. Et meget synligt og hørligt medlem endda.

Jeg lærte ham jo at kende i de tre uger, jeg passede ham og hus for hende, da hun var på ferie. Lige inden havde han været dårlig, og han blev aldrig 100% efter der. Vi havde endda taget snakken om, hvad jeg skulle gøre, skete der noget mens jeg passede ham. Jeg skulle selvfølgelig nok have klaret det, men jeg er nu alligevel taknemmelig for, at det blev nu istedet og for at jeg nåede at passe ham godt i de tre uger, og samtidig lære ham lidt at kende.

Ringede til Marianne idag. Måtte lige høre, om hun var ok. Og det er hun. Han var jo gammel og det gør det altså lidt lettere trods alt. Håber Viggo er glad i sin fuglehimmel!