Feriebørn og weekenden

I går var jeg i stalden og sige hej for første gang meget længe. Det var hyggeligt. Mens jeg var der fandt jeg så ud af, at Kicker og Monte Carlo allerede samme dag ville køre på landet. Det havde hele tiden været min mening, at jeg ville med op og se, hvordan det spændte af. Så jeg susede hjemover efter kameraet og retur. Det viste sig at Susie også gerne ville med, og vi kastede os ind i bilen. Det var lidt heldigt, for vi var der ligesom de var landet. Så det var godt. De tog det rigtig fint, og selvfølgelig tog de et par æresrunder, men for det meste stod de nu bare og kiggede, og for Kicker’s vedkommende lyttede. Det er noget, han gør rigtig meget, også når han er i skoven under rytter og når vi går tur. Vi manglede næsten bare blomsten og egetræet, så kunne han været Tyren Ferdinand, så det var ganske som ventet.

Egentlig havde jeg ikke energien til det, men jeg gjorde det, fordi jeg ville. Det betyder jo så også, at jeg er ekstra træt i dag. Som vanligt har jeg ikke sovet nok, og til formiddag havde jeg forpligtelser. I forbindelse med min fars bortgang, er der stadig pratikaliteter, der skal ordnes. Det sidste var besøg hos advokat i dag. Det blev gjort, men mit hoved brød sig ikke om, så jeg vil gå hen og slappe af, og så iøvrigt ønske jer alle en rigtig god weekend.

Min står på den sidste galopdag i år, hvilket er på søndag, hvis nogen skulle have lyst til det. Efter weekenden skal jeg fuld speed igang med at planlægge tur til USA og så iøvrigt have ryddet op og gjort hovedrent her. Kede mig behøver jeg ikke gøre, hverken her eller i stalden selvom Kicker er taget på ferie. men savne ham, det kommer jeg helt sikkert til. Fotoet er fra i går, hvor Monty og Kicker ikke veg langt fra hinanden.

Mageløse Monty

Dagen i dag var galopdag. Som jeg har nævnt, er humøret ikke det bedste for tiden, men det er nok ikke så underligt alt taget i betragtning. Normalt, er det det helt store boost at komme på banen, og det var da også som altid rigtig dejligt, ikke mindst på grund af alle de søde mennesker dernede. Derudover havde vi 5 heste til start fra stalden, og så var der ingen vej udenom regn og blæst og bidende kulde. Så det varme tøj kom på, og alligvel frøs vi med anstand. Engang imellem, kan jeg spørge mig selv, hvad hulen vi tænker på. Men det er jo lidenskaben for det hele, der gør det.

Jeg havde på forhånd besluttet at begrænse fotograferingen ganske voldsomt, og under dagen gik jeg ikke mindst “død” på projektet da det begyndte at regne pænt meget. Det er ikke yndling for kameraer. Dertil kommer at lyset også var et problem. Men jeg har da fået lidt, men godt.

Dagens “jeg-taber-lige-underkæben-oplevelse” var Monte Carlos sejr i Skandinavisk Grand Prix. Helt, helt fantastisk og igen var vi rørt i uhørt grad. I dag havde Monty som vi kalder ham, jockey Jan-Erik Neuroth i sadlen. Udover sejren her, havde vi to 2. pladser og en 4. plads. Så alt i alt, en god dag “på kontoret”. Det var Monte Carlo’s 4. sejr i år.

Bagefter fik vi en drink i stalden og så hjem og slappe af her. Mad skulle jeg også have og fik Boller i Karry, men skal huske mig selv på, at en ny skarp kniv ikke er sagen når man er træt. Så nu incl. forbinding på venstre pege.

I morgen står den på indehygge og formentlig fotos – hvis jeg orker – nu må vi se. God weekend til jer.

Den bedste medicin – en update!

Indrømmet, jeg har været tavs. Det har sgu været lidt tungt her på det seneste. Det skal jeg godt indrømme. Ikke at jeg har været dybt ulykkelig, men jeg har været udmattet i en grad, så jeg dårligt kunne fungere. Og jeg tænker, det også er en slags reaktion. Der har også været meget på en gang, så jeg tænker, det er naturligt nok, at det lige tager lidt, at finde sine ben, ovenpå sådan en omgang.

I dag stod jeg op, og kunne fungere og så skulle jeg da til løb. Ingen tvivl der. Jeg må igen konstatere, at en tur på banen og i stalden er den bedste medicin og alle de søde mennesker begge steder skal have stor tak for deres opbakning og støtte. Uvurderligt.

Selvfølgelig fik jeg også taget “lidt” fotos og det var faktisk dejligt. Et par favoritter fra dagen får I her. Det øverste er vores vinder fra i dag, Sunday Pearl (sort/hvid m/rød hue) midt i foto på vej i mål og det nederste er den første af tre vindere for Nicolaj Stott i dag og den første på dagen i det hele taget Daurehøj Carlras, trænet af Søren Jensen. For stalden blev det en god dag. En vinder, en 2. og to 3. pladser og en 5. pladser.

Det har været en dejlig dag, men hold nu magle, det er koldt nu. Jeg ved godt, hvad jeg skal have på næste løbsdag. Den hedder den store uldne sweater. Det har været en meget kold vind hele dagen og solen gik, og så mærkes det rigtigt, at det bestemt ikke er sommer længere.

I morgen tidlig skal jeg have en dosis hest mere, og det har jeg vist kun godt af, og når jeg kommer hjem skal jeg ordne lidt mere fotos. Jeg har også planer om en hyldest til min far – for selvfølgelig savner jeg ham! Rigtig god weekend til jer.

Den store nedtælling

Carlos Lopez på Stinger, som også rider ham i SOC 2016

Som jeg har været inde på tidligere, så er det jo nu højsæsson for væddeløbssporten og det hele bygger faktisk op til næste weekend den 6.-7. august. Der er Scandinavian Open Championship og en masse andre løb lørdag og det hele går så på dagen efter igen med Derby’et. Det bliver en hård weekend.

Jeg tror også, jeg før har været inde på, at SOC, er mit favoritløb og har været det siden det startede for Guderne må snart vide hvor længe siden. Det er rigtig gode heste, der er med i det løb og det er over 2400 meter ganske som Derbyet også er det. Dog er Derbyet forbeholdt de yngre heste.

I år er det så specielt, fordi vi fra stalden har en hest i det løb. Det er Stinger, som ses ovenfor og det er også første gang, han skal ud på den distance. Men dog en, der burde passe ham, så alt i alt meget spændende. Nu har jeg lige siddet og smidt lidt fotos op af nogle af Derbyhestene, og skrevet lidt om det hele herovre. Ikke så meget, men lidt har også ret, og nu er det ved at være sengetid. Skulle du undre dig over, hvorfor Stinger hedder netop det, så har det sin forklaring i, at Stinger har en ejer med forkærlighed for cocktails og Stinger er også en sådan, ganske som The Kicker også er. Smagstest udføres helt på eget ansvar. Jeg kan dog afsløre, at vi har prøvet en The Kicker og den smager efter stor enighed ikke godt. Stinger kan jeg ikke svare for.

Jeg synes ikke rigtig, jeg når så meget, men der er mange ting, der trækker tænder ud i øjeblikket og jeg er monstertræt. Stalden får som regel den lille energi jeg har, og så er der jo alt det her blogskriveri og fotos, som også tager meget tid og ikke mindst mange kræfter.

Men nu har jeg da fået bedrevet en del i dag, så jeg kan gå til ro med god samvittighed. I morgen skal jeg gerne have tømt mit spisekammer og gjort det rent og i det hele taget har jeg rigeligt – også online at tage mig til. Foreløbig god weekend!

Endnu engang, næsten rørt til tårer

Nicolaj Stott vinder Breeders Cup Consolation på Monte Carlo i går

I går var en lang, lang dag. Normalt er der jo løb om lørdagen, men for en gangs skyld var det så søndag. Som regel er jeg ikke i stalden i weekenden, for jeg skal ligesom holde lidt fri, og det er også fair nok, at give de piger, der ikke kan komme til daglig pladsen. Men lørdag skulle jeg ned med guf til Kicker, som også skulle starte i går. Og når jeg så er der, så ender det jo med, at jeg laver lidt. Sådan er det, og det er hyggeligt nok, men således blev det et længere besøg end meningen var. Da jeg kom hjem blev beslutningen at slappe helt af, for jeg vidste søndag ville blive lang.

Breeders Cup er en af de vigtigste løbsdage på året, og således var der potentiale for mange gode fotos og vejret var perfekt fotovejr. Nej fuld blus på solen er ikke det bedste fotovejr, modsat hvad de fleste tror. Jeg startede dagen med, at være oppe klokken tidligt, og tage ned og hjælpe en af de andre piger med at bade de to af vores startere: Kicker og Monte Carlo. Det skulle være tidligt at mange grunde, også fordi trafikken på Klampenborgvej var kompromitteret og ingen vidste, hvordan man kunne komme frem og tilbage – Øresundstriathlon. Det gik nu for min del ganske smertefrit, og det viste sig ikke at være så stort et problem, som alle først havde troet, og Gudskelov for det.

Egentlig troede jeg, at jeg kunne nå en lille lur, men det kunne jeg ikke, for jeg kan godt lide, at være tidlig på den, og således også i går. Ingen lur til mig. Jeg var vågen mellem klokken 4-5 og så skulle jeg op igen klokken 6!

Vi havde fra vores stald hele 4 heste til start, Stinger, Kicker, Valtournanche og Monte Carlo. Der kommer mere om dagen ovre på hestesiden, men her skal nævnes dagens sejr for stalden, som var rørende på mange planer. Dels har jeg nævnt før, at Monte Carlo’s første sejr og løb i det hele taget sidst, var rørende også. Senere blev der så en ekstra grund til, at vi gerne ville have han vandt i går.

Og det gjorde han som næsten båret af englevinger, fløj han i mål. Og jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg var helt utrolig rørt over det, og er sikker på, at vores søde Hanne Wikke var med i hvert eneste skridt. Sådan tror jeg, vi alle havde det. Så igen leverede Monty som vi kalder ham, dagens bedste sejr.

Efter løbene gav træneren og hendes mand pizza og vin i stalden og det var bare superhyggeligt, men hold nu op, jeg var smadret til sidst. Når man er træt i forvejen og så får et par glas bobler eller tre, så slår det altså hårdt lige pludselig. Så da klokken var omkring 20, var jeg her igen. Jeg kunne simpelthen ikke mere. Jeg gik på hovedet i seng, men jeg har sovet dårligt. Efter at have været vågen flere gange, vågnede jeg nogenlunde udhvilet her klokken otte. Nu står den på – ja, gæt selv – fotos! God mandag til jer derude.

Fantastisk dag – 2 ud af 3


Karmastrikesback/Per-Anders Gråberg og Stinger/Carlos Lopez i benhård fight til stregen Karma vandt”

Det er ikke længe siden, jeg kom hjem fra banen og dernæst stalden. I dag var der i den grad basis for en lille snak og et glas efter løb. Hele to sejrende heste, og hvilke sejre. Det er altid dejligt, når hestene går godt, men i nogle tifælde, er det altså bare ekstra dejligt og dem havde vi to af. Den eneste, der ikke vandt, var Stinger ovenfor, men som det også ses her, var han meget, meget tæt på og ingen klager på det. Så en dejlig, dejlig dag.

Vejret var næsten for varmt og de skyer de havde truet med eller rettere som jeg ser det lovet, udeblev eller var ihvertfald for langt fra banen. Det var monstervarmt, men heldigvis ikke så slemt som i går, og der var en lille bitte brise, der gjorde det til at holde ud.

Nu er det jo sådan, at jeg var på tur i fredags, og det kan jeg godt mærke i min gamle krop, og at gå banen tynd i dag også, blev åbenbart for meget for min ene hofte, der nu gør så ondt, at jeg simpelthen ikke kan gå næsten. Og underligt nok den modsatte af, hvad der plejer at gøre ondt. Nu får vi se, om en nats søvn kan hjælpe eller hvad.

Det har været en skøn, skøn dag, og jeg vil som alle andre, gerne se alle fotos, men der er henved 1000 fra i dag. Og så lavede jeg lige et nummer, jeg heldigvis kun har lavet en gang før – jeg løb tør for fotos på mit memory card, og det lige før et storløb. Katastrofe. Jeg måtte slette og slette. Jeg må købe et større, hvilket jeg også har haft lagt an til, men aldrig fået gjort. Nu skal det være. Jeg klarede den, men hold nu lige op!!

Nu er der altså basis for en slapper for jeg er mast nu, udover at den hofte bare skaber sig. Den gør heldigvis ikke slemt ondt, sålænge jeg sidder, men jeg tror at ligge er nummer et lige nu. To be continued…….

Godt og skidt i en pærevælling

Godt var det som altid at komme til løb og møde alle de søde mennesker og se alle de fine heste. Det er altid godt. Kicker startede også og gjorde det godt, og var som altid i pengene og fik i dag en 4. plads.

Hvad var mindre hyggeligt, var at komme hjem til en ekstraregning for varme – en stor ekstraregning. De trækker den over min husleje nogle gange, og jeg sætter i forvejen af til ekstra, men den store rejse, jeg havde set for mig til vinter, kan jeg vist efterhånden skyde en hvid pil efter. Vi må se, men lige nu ser det sort ud. Oveni fik jeg også brev om, at vi skal have både nyt tag og nye vinduer her i bygningen. Det er tiltrængt, ihvertfald vinduerne, som er pivhamrende utætte, og jeg tænker, det også hjælper på varmeregningen. Det kan ikke undgå andet. Taget har ligget siden huset blev bygget (1936) tror jeg, så alting taget i betragtning, må det trænge også. Men alt dette betyder også en huslejestigning og ikke mindst stillladser – Suk! De er igang på den anden side af gaden, så det bliver rigtig hyggeligt.

Nå, men efter løb var, jeg et smut i stalden og kigge til Kicker og give ham æblerne, jeg havde købt til ham og hilse på pigerne. Vi sad og fik et glas og sludrede om dagen. Det er altid hyggeligt. Så hjem, og så har jeg siddet her og ordnet fotos og så har jeg selvfølgelig også fået noget at spise.

Nu er jeg mast og vil hen og slappe af, og så må resten komme i morgen. Rigtig god weekend til jer.

Årets Handicapper og Årets hest 2015

The Kicker og Carlos Lopez, med Træner Hanne Bechmann og medejer Jens Lauritzen (Stald Shaker) 2. maj

Jeg lovede jo en update på, om Kicker var udvalgt her til aften og det var han. Det håbede og bad jeg også til, men man ved jo aldrig. Derudover fik Valtournanche publikumsprisen Årets Hest! Jamen altså, det er da helt fantastisk. Oveni fik Hanne Bechmann en fin pris som Årets Fairplay, så det var rigtig dejligt. Stort, stort tillykke til Hanne, Jens, og Fie med de fine priser.

Vil du se resten af aftenens Awards ligger de her.

Valtournanche og Carlos Lopez i en af årets mange sejre – her Ballydoyle Handicap

Stemmeseddel og sommerminder

Jeg har været mere end usædvanlig stille de sidste mange dage. Ikke uden grund. Hvis ikke jeg er online, er jeg meget dårlig. Det har jeg også været. Som jeg vist før har været inde på, så får jeg ofte en omgang svimmelhed, hvis jeg har haft en influenza/virusting. Således også dennegang, og jeg har selvom jeg har ligget ned, svimlet og sejlet rundt så det har været en ren ynk. Unødigt at sige, at når man ikke kan bevæge hovedet stort set, uden det hele sejler, og er kvalm og utilpas, så vil man helst bare ligge stille.

Det har jeg så gjort, og når jeg ikke har set fjernsyn, så har jeg sovet. Udover svimmelheden, har jeg haft en udmattelsestur af de grimme, og det hjælper jo slet ikke på noget heller. Så jeg har været til at lukke op og sk.. i, som man så passende siger.

Når det er så skidt, så er det om at finde de gode minder frem, og det er godt, jeg har dem i massevis og de bedste omfatter Kickermusen, som jeg selvsagt savner, når jeg ligger her. Her er han sammen med Dina Danekilde, da hun undtagelsesvis red ham til sejr istedet for Carlos Lopez den 7. juni. Det er ikke et klassisk flot foto, men det er typisk både for Dina og Kicker og sådan et situationsfoto, jeg faktisk holder mest af.

Heldigvis er et af mine projekter udskudt lidt, så jeg behøver ikke at stresse, og uagtet, så hjælper det jo slet ikke heller. I dag kæmpede jeg mig oven dyne og ned og handle lidt (selvfølgelig kun for at glemme en af de ting, jeg gik efter), og så skulle jeg jo ned og stemme. Hvad jeg stemte? – nej!

Jeg håber, at jeg snart har det bedre. I dag er det tåleligt, men absolut ikke godt. Jeg har før været inde på, at jeg elsker at løbe på folk jeg kender. Det gjorde jeg også i dag, men det var ikke folk, det var min far nede på Ordrupvej. Helt hyggeligt. Han ville ned og have sig et stykke smørrebrød på valgdag, og det var ham velundt. Så vi fulgtes i IRMA. Nu vil jeg ud og have et bad og finde ud af, hvad jeg orker at lave til aften.

På udgang med goddag og farvel

En af de nye babyer i stalden, en skimmel hingsteplag (Pistachio-Loquita). Han er døbt, men indtil jeg ved, om det er endelig godkendt, forbliver han uden navn her – senere døbt Cloud Walker

Træner Hanne Bechmann med Indigo (FR) – (Falco-Blanche)

På vej ind fra walker – Bay Breeze (Mingun-Nova Zembla) og Hanne

Et pletskud af et par af vores naboer – En af mine yndlingsheste Trustyourinstinct (Mingun-Härkila) og Sofie

Den sødeste Sazerac (Pistachio-Phoenix Phantom) og Søs

Fie på en af de nye heste også Temptation (Appel Au Maitre-Embattle), som således er en halvsøster til Stinger (hans far er Academy Award)

Grunden til jeg kom – at få et skud af Indy og mig selv, og det stod Søs for. Hun kom på noget af en opgave. Dels er hun (ifølge hende) ikke den store fotograf, og dels er Indy ikke den mest samarbejdsvillige. Det er svært at stå stille, når man er hende, men det lykkedes

Som jeg skrev i går, så er jeg ikke helt frisk endnu, men jeg var besluttet på, at komme ned og sige farvel til vores dejlige Indigo (FR), som forlader os i morgen. Hun skal sælges på auktion i England. Jeg kæmpede mig til en start ud af sengen, for det føltes som midt nat ved den tid i morges ved 8-tiden.

Jeg kom afsted, og var i stalden ved 9-tiden. Fuld skrue på aktiviteterne, og jeg fik sendt et hold afsted og så børstede jeg Sazerac. Det var simpelthen så hyggeligt. Han nød det i den grad og han er bare så sød. Vi var også en tur på banen, og se Stinger og Kicker.

Vel retur skulle Fie og Søs ud igen, og jeg blev tilbage. Den tid gik blandt andet med at give Indy hendes sidste bananer hos os. Jeg havde taget 2 økologiske bananer med til hende, som røg ned med stort velbehag. Derudover kom Embedsdyrlægen forbi for at få udfyldt diverse papirer, som der skal være styr på, når man skal udenbys. Det fik vi også klaret og en sludder med pigerne ovre hos naboen blev det også til. Jeg hjalp med at ordne fødder, holde heste og sådan så meget, jeg nu lige kunne overkomme og selvfølgelig hyggede jeg også lidt med Kickertutten som gav rigeligt med kys som kvittering for æbler og Polo.

Det var dejligt, at det lykkedes at sige farvel til Indy, og jeg håber inderligt det bedste for hende. Hun er en stor favorit hos mig og som så mange andre gange, ville jeg gerne have haft penge i rå mængder, for så var hun blevet her, det er sikkert, men sådan er det jo ikke. Efter den store fodnussetur (jeg holdt og Søs ordnede) af Sazerac, kunne vi sige, vi havde været der og vi fulgtes det lille stykke, vi nu kan.

Og helbredet – jeg synes bare, vi taler om noget andet, for godt er det stadig ikke, omend det ikke går værre og den feber, jeg nævnte, den er heldigvis forsvundet igen i dag. Det er en dag ad gangen lige nu. Nu er det tid til aftensmad, så Julepynten får vente til i morgen, men der skal det nok blive hyggeligt at nusse rundt her og finde den og gøre det pænt her. God weekend til jer.

Opdateret 9. juni 2016