Mavefornemmelser af flere slags

Man skal stole på sine mavefornemmelser. Det gælder alt her i livet også fornemmelser, der omhandler bloggen og plugins. Nogen har måske set, jeg har skrevet, at jeg havde nogle problemer med, at poste her på siden. Pludselig ville min side, hverken det ene eller det andet, og det tog halve år at poste bare et indlæg (uden overdrivelse). Jeg mistænkte det nye spamplugin, som jeg installerede for at I skulle være fri for at taste eller gøre noget, når I ville smide en hilsen her. Og det blokerede sørme også for spam, men gjorde til gengæld, at der var ting, jeg ikke kunne have samtidig, som jeg havde stor glæde af, og ligeledes viser det sig så, at det fik hele siden til at gå ned. Altså duer det ikke. Så I må leve med minimum af besvær, når I skal poste. Det jeg havde duede ikke til at poste fra mobil eller tablet, for man skulle hive et billede over. Det var egentlig det, jeg havde tænkt mig først, fordi jeg ved, det virker, men på den anden side, er det jo også skidt. Vi må lige se. Giv mig gerne tilbagemeldinger på, hvordan du oftest kommenterer, når du gør det.

Mavefornemmelser har i det hele taget præget ugen og det ikke af den gode slags. Siden søndag har jeg været nedlagt med en mave, der ikke har nogen god fornemmelse, en anelse feber og ikke den store appetit og iøvrigt, hvad der nu hører med, udover at jeg ikke brækker mig (heldigvis). Jeg tror helt sikkert, jeg har reddet mig noget virus, men tænker også, at maven måske også er slået helt i smadder ovenpå hele den antibiotikatur, jeg lige har været igennem. Nu har jeg ringet til lægesekretæren og fået en sludder og vi aftalte, at jeg lige kommer forbi på mandag og får en snak og så havde vi en generel snak om gode ideer til foranstaltninger iøvrigt. Ikke noget, jeg ikke som sådan vidste. Er godt nok træt af at rende derop.

For nu vil jeg ønske jer god weekend og i det mindste glæde mig over, at jeg kan poste igen.

Fredagsforhindringer

Det har så lige taget mig hele aftenen at få uploadet og postet dette indlæg. Det er jo langt fra produktivt, kan I nok forstå. Af samme grund skriver jeg heller ikke ret meget indtil problemet er løst.

Tog i stalden til morgen, og havde faktisk rigeligt at se til. Vi havde flere dejlige besøg og den obligatoriske gåtur blev også gennemført. Der er stadig farver derude, men det er på sidsten.

Vel hjemme faldt jeg i søvn, fik et bad og lidt at spise og nu hygger jeg bare til jeg snart går i seng. Imorgen skulle jeg gerne have ryddet mere op, og gjort rent. Vi får se, men jeg kan jo ikke blive ved at udskyde. Hviles skal der, for jeg skal have energi til søndagens tur til det svenske.

Kan I nu have en god weekend!

Dagen derpå og forbedringer

Det er dagen derpå, og ikke fordi dagen i går, var særligt anstrengende, men jeg har fået hvilet for lidt senest, og det rammer så nu. Når jeg vågner og er i det der underlige humør og små ting, går mig voldsomt på og jeg bliver meget følelsemæssigt sårbar. Lige først, kunne jeg ikke lige komme på hvorfor, men så tænkte jeg mig lige om. Stalden i alt for mange dage i træk nu, men det er den der Derbyfeber, så sker der så meget, og Guderne forbyde, jeg skulle gå glip af noget.

Det bliver jeg altså nødt til engang imellem. Så nu, holder jeg lige lidt pause, så må vi se, hvornår jeg orker igen. Et par dages fri, plejer at være nok at lade op på. Meningen var, jeg skulle have lavet noget praktisk her, og det får jeg også, om det bliver helt fysisk, eller “bare” her på computeren må vise sig. Nu har jeg lige fået vegansk koldskål (Alpro vanillieyoghurt) og kammerjunkere og citronte, og lidt smertestillende indenbords, så ender det vel med, at jeg bliver nogenlunde menneske på et tidspunkt. Nok om det, og til vigtigere ting.

Som jeg har været ind på før, så har jeg mange besøg her på bloggen, men næsten ingen smider en hilsen længere. Dels er det den store blogdød, og dels tror (håber) jeg, at mit seneste påhit udi spam-løsning har noget af skylden. Jeg brugte SweetCaptcha, og det har virket. Ikke det der ligner spam stort set i alt den tid, jeg har brugt, udover nogen, der åbenbart var menneskeskabte. Men det er jo også sådan, at mange læser og blogger via tablets og telefon nu, hvorfor den løsning ikke duer. Man kan nemlig ikke hive på en tablet eller en mobil. Altså måtte der ske noget andet. Nu har jeg forhåbentlig fundet en bedre løsning, som I som brugere slet ikke ser. Så vid, at nu kan du smide kommentarer, uden at skulle hive eller udfylde noget som helst. Ser frem til at høre fra jer.

Problemer med kommentarfunktionen


Christel Preuthun med Certino i vindercirklen på Dansk Oaksdag 2012, et af Academy Awards smukke afkom

Jeg ved ikke, om I har problemer med at poste her på siden?? Jeg har nogle gange fået besked på Facebook fra trofaste venner/læsere, om problemer, og så har vi fået rettet op på eventuelle fejl. Hvis I ikke gør mig opmærksom på, kan jeg heller ikke rette dem, og som I ved, sætter jeg stor pris på jeres hilsener! Så har I problemer med noget, så vær sød, at lade mig vide.

Det eneste problem, jeg som sådan kan få øje på, er at Sweet Captcha kan “hænge” lidt, og så skal man bare lige opdatere siden, så virker det igen. Det er iøvrigt stadig et plugin jeg på det varmeste kan anbefale – no spam – overhovedet! På spørgsmålet til, om det bare er for sjov, jeg har installeret – nej bestemt ikke, det var tvingende nødvendigt, for jeg var ved at drukne i det skidt! Jeg trak den sålænge, jeg overhovedet kunne, men synes dette plugin er en langt bedre løsning, end meget, jeg har set.

Mens jeg har skrevet dette, har jeg fået melding om problemer. Dog har det aldrig været så udtalt før, så jeg håber, det er et midlertidigt problem. For nu har jeg deaktiveret SweetCaptcha, og så håber jeg det går over igen. Jeg har så aktiveret det plugin, jeg brugte før, men som ikke hjalp nok. Lad os se, hvad der sker, men meld mig endelig, hvis det ikke virker, når jeg slår til igen. Skal nok give en melding.

Husk at selvom jeg selvfølgelig, er rigtig glad for jeres “likes” via Facebook, så er kommentarer, noget helt andet, og en rigtig god måde at give mig feedback på, og gør også bloggen mere levende, end hvis det kun er mig, der “snakker”.


Susanne Springer med Hanna (SWE), som (tilfældigt) også er Academy Award afkom – her i paddocken også på Oaksdagen sidste år, hvor jeg som ofte fik taget alt alt for mange fotos!

Nu også på mail

Gårsdagens aktivitet, mærkes i den gamle krop, sådan er det, men hold da lige op en god dag. Det eneste irriterende var, at dagen gik alt, alt for stærkt. Med kun 20 minutter imellem hvert løb, blev det for mig, meget stresset, og jeg kunne dårligt nå fra paddocken til vindercirklen og tilbage hurtigt nok – ikke uden at det blev stresset faktisk. Men det gik da. Og mere end godt.

Ovensiddende motiv er også fra banen, og et jeg har brugt før, dog som efteråsmotiv. Nu synes jeg , jeg ville have en sommerversion. Nu har jeg siddet og fiflet fotos igen det meste af dagen, og nu må jeg hvile, hvis jeg skal have en chance for at kunne klare, det jeg har sat mig for i morgen.

En helt anden ting, så er det nu meget tydeligt, at det er muligt at abbonnere på bloggen via mail, vil man gerne det. Jeg troede egentlig ikke, der var et behov, men det er der, blev jeg gjort opmærksom på. Og det skal da ikke være det, der afholder nogen fra at gøre. Så øverst i sidebaren lige under oversættelses”dimsen”, er der en boks til email-abonnement. Det var også muligt før, det var bare knap så tydeligt. Nu er der forhåbentlig ingen tvivl. God aften til jer.

Et nyt år og nye forsøg

IMG_5817opt2_Nytår

IMG_5822opt2_Nytår

IMG_5826opt2_Nytår

Som mange andre tænker jeg da også på, hvad jeg gerne vil gøre med det nye år. Der er flere ting, jeg rigtig gerne vil have gjort. Jeg har været heldig at få mulighed for at rejser lidt de seneste år, og omend jeg har haft fantastiske oplevelser, så kræver det jo altså lidt på kistebunden også. Det er der ikke så meget af nu, måske kommer der uventet noget, uden jeg ved, som sidste år, hvor turen gik til Berlin.

Så jeg har tænkt, at jeg vil prioritere lidt anderledes i år, og rejse mest i Danmark i år. Dette skyldes ikke mindst, at jeg har en masse projekter her, jeg gerne vil have ud af verden. Jeg har en masse ting, jeg skal have ryddet ud, som jeg i mit samlerhjerte har haft svært ved at skille mig af med, men som jeg også ved, jeg aldrig får brug for. Jeg trænger for en oprydning. En anden ting er, at jeg skal have malet her i lejligheden. Jeg skal undersøge, hvad det koster og se, hvordan det bliver muligt, men males skal der. Uanset en udskrivning i maling.

Der er også en ny sofa (eventuelt brugt) på tapetet, ligesom enten renovering af den store stol, eller en anden stol, så som du kan forstå, så er der nok at bruge “ingen” penge på.

Iøvrigt har jeg det som mange andre, at man kan opstille nok så mange mål for året, og så går det “i skoven” med de planer og løfter. Sådan gik det også for mig. De mål handlede om motion og vægt og de bedste intentioner. Dem har jeg selvfølgelig også i år. Jeg nåede dog så langt, at jeg fik mig meldt hos Fitness World og jeg har skam også været der, og været flittig, når det er sket. Men lad os endelig bare konstatere, at det er blevet til alt, alt for lidt. Der er mere end plads til forbedring. Jeg håber, jeg kan. Lige nu svimler det stadig, og sålænge jeg dårligt kan gå en strækning uden at ligne en der har indtaget anseelige mængder alkohol, så kan du selv regne ud, hvorfor træning lige nu bestemt ikke er sagen. Iøvrigt er det slet ikke sikkert, det er godt, hvis jeg har den ekstra diagnose, jeg ikke er 100% på. Men nu prøver jeg, og får jeg det dårligere, hvilket jeg ikke synes, at have registreret, må jeg jo bare droppe det.

Udover disse to meget krævende ting, vil jeg selvfølgelig prøve på alt det hyggelige også:

Studere mit kamera’s mange funktioner mere nøje

Læse (lytte) flere bøger

Drikke mere te (kan faktisk godt lide)

Have flere middage/frokoster samvær med gode venner

Tage mindst lige så mange fotos, for jeg elsker det og skal have bestilt nyt objektiv nu her. Det glæder jeg mig til og tage fotos med det.

Når det er sagt, må og skal jeg også have sorteret flere fotos i år. Jeg prøver, men der er desværre grænser for, hvor længe, jeg kan sidde her.

Jeg bliver aldrig herre over mit helbred, sådan er det, men jeg vil prøve at pine så mange oplevelser jeg kan ud af mit nye år, ganske som jeg gjorde sidste år. Iøvrigt opdagede jeg i går, at jeg nu har blogget i 6 år (13. december), så det er da et stykke tid. Jeg har ikke fået mindre lyst til at blogge, tværtimod! Det er en god måde at kunne kigge tilbage på årene for mig selv, og jeg synes det er sjovt. Sålænge jeg synes det, så bliver jeg ved. Faktisk har jeg ikke tid og kræfter nok til at skrive alt det, jeg gerne vil. Så jeg løber ikke tør for indlæg, mere for tid og kræfter, men gør mit bedste, mere kan ingen forlange – heller ikke mig.

Håber I alle er kommet godt ind i det nye år, og glæder mig til at høre fra jer både her, på Facebook, ude i livet og hvor vi ellers støder sammen. Vi starter på en frisk, og det er altid godt!

At skille sig ud og forskellen i blogland


Et af mine absolut favoritfotos – Lennart Hammer på Vida Nova – simpelthen valgt, fordi det er taget omtrent ved denne tid sidste år, nemlig 24. august


Jeg læser min Bloglæser igennem dagligt, for at se efter indlæg, og lige i forgårs faldt jeg over indlægget:”Sandt og falsk i blogland” hos Nutidspensionisten. Hun berører nogle ting, jeg selv har spekuleret lidt over. Ikke lige helt det samme, men henad de linier, så nu vil jeg så skrive et indlæg, jeg egentlig ikke ville have skrevet, men som trængte sig på, da jeg læste det.

I starten læste jeg også med på den famøse blog, og smed endda en kommentar, fordi jeg dengang synes, det var anderledes og måske lidt forfriskende med noget nyt. Det synes jeg s¨å ikke længere. Jeg synes ganske som nævnt, at det er deciderede ondskabsfulde personangreb, som ikke er sjove eller det, der ligner.

Med hensyn til Newyorkerbyheart, så må jeg give ret et langt stykke henad vejen. Men når det så er sagt, synes jeg så, at måske nok, at Fr. Møller er lige hård nok, og selv er skyldig i det samme, hun beskylder den famøse blog for. En ting er, at hun ikke er interesseret i mad og ikke kan lide ost. Fred med det, men det er jo altså en smagssag.

Hvad ikke står til diskussion er, at hun ikke svarer, når man som jeg gjorde nyeligt, skrev og spurgte høfligt om noget med hensyn til noget rent tekniske på hendes blog. Det kan jeg intet bruge til, og udi madblogge, er der SÅ mange gode, at hendes sagtens kan undværes – nemt. Jeg skal komme med flere alternativer snarest, for jeg har lovet, at lave et indlæg med madblogsanbefalinger.

Det er måske den menneskelige natur at “mænge sig” med dem, der ligner en selv. Det er vel derfor, der er danskerkolonier og gettho’er mange steder i verden, fordi folk klumper sig sammen. Det sjove er, at ofte er vi jo også nysgerrige, og vil gerne se andres liv og noget anderledes og måske lære lidt – jeg vil ihvertfald. Men det er så måske bare mig. Der er åbenbart en uskreven regel om, at man mindst på flere punkter skal ligne visse i blogland. For uanset, hvordan man vrider og vender sig, kan man ikke blive accepteret, når man skiller sig for meget ud, uanset at man aldrig, aldrig med hensigt har forsøgt at genere nogen, har lagt endeløse høflige og pæne, og helt velmente kommentarer hos de andre, og i det hele taget prøver at være et pænt menneske. Eftersom jeg ellers på flere punkter ligner mange andre, der åbenbart (uvist hvorfor) i modsætning til undertegnede har gjort sig fortjent, kan jeg kun konkludere, at det er et helt personligt “angreb” eller, hvad vi nu skal kalde det. Ikke at jeg er den eneste, der får den behandling, slet ikke. Men man er ikke “comme il faut” åbenbart, når man:

  • *Ikke strikker og hækler (det er såmænd ikke manglende lyst, men manglende evne)
    *Ikke har en yngste, mellemste eller ældste altså børn (Tænk engang, der er nogen, der lever et godt liv uden. Og så kunne det jo være, at det egentlig ikke var meningen, det skulle have været sådan, men hvem tænker på det?)
    *Ikke på anden måde er kreativ, udover fotograferingen (det kan ellers nok give kommentarer andre steder, og omend det ikke er mig selv, der skal vurdere mine fotos, ved jeg, de ikke er dårligere end mange andres)
    *Har mindst mindst en interesse (eller ikke mindst holdning), de andre ikke har.
    *Ikke som nogen skriver side op og side ned, om mine dårligdomme, og “svælger i dem”

  • Jeg kan sige det sådan. Skriver jeg for, at få kommentarer? Nej! Jeg skriver som en slags dagbog for mig selv, og for at have noget helt konkret at huske tidens gang på. Min hukommelse er bestemt ikke, hvad den var, og på den måde, er det dejlig måde for mig, at huske begivenheder, jeg måske ville glemme detaljerne i, ligesom jeg jo får brugt mine fotos mere end jeg ville ellers. Når det er sagt, så bliver jeg altså nøjagtig lige så glad som alle andre, for at få en kommentar. Og i forhold til mit læserantal, så er der helt bestemt noget, der ikke stemmer i forhold til kommentarer. Og jeg nægter at tro, at jeg skriver så meget ringere end så mange andre….

    Det med at skille sig ud, er jeg vant til. Jeg har et helt livs træning. Men at jeg skulle blive udsat for samme behandling, jeg er blevet før også i blogland, havde jeg faktisk ikke troet. Naivt måske, men sådan er det. Men netop fordi, jeg er i træning, så lever jeg jo med det, og overlever skam også. Men det undre mig, at dem der ellers “råber op” om rummelighed og plads til alle i det ganske land, bestemt ikke gør som de prædiker, når det kommer til blogland. Så meget er sikkert og vist. Og så er vi ude i den med moral er godt, men dobbeltmoral er åbenbart endnu bedre. Jeg kan sige, som en sagde for nyelig, at man kan jo godt blive ked af det! Ja det kan man helt bestemt!

    Med hensyn til, hvorvidt andre i det ganske land, har ondt et vist sted over, om jeg blogger. Det kan jeg HELT ærligt ikke tage mig en SKID af, for nu at sige det helt lige ud. Jeg har mere ned snehvidt mel i posen og jeg VED, at hvis nogen skulle bytte med mig, så ville de ikke på nogen måde.

    At jeg så ikke “piner det ud i pap”, hver og hverdanden dag, hvordan jeg har det og ikke har det, er så det. Jeg har HELT bevidst valgt, at jeg ikke er min diagnose, og jeg gerne vil tages for PERSONEN mig og ikke patienten. At jeg er det sidste, er der ikke tvivl om på nogen måde. Jeg har skam været rigtig meget igennem og jeg kunne da godt skrive en længere roman om det, HVIS jeg ville. Det vil jeg ikke! Det er også helt bevidst, at jeg ikke har nævnt min diagnose nogen steder. For jeg synes, det er en privat sag, som kun kommer mig ved, og dem som er tæt på mig. Dem der skal have det at vide, får det. Sådan er det.

    Jeg kunne sagtens fokuserer på alle de dage, hvor jeg er skidt, og har ondt både her og der og allevegne og iøvrigt intet orker. Og ja, jeg tager i stalden et par gange om ugen ca., men ingen kan jo se, hvor meget jeg ligger brak dagen efter og intet kan vel? Det er der ingen, der tænker på. Men jeg vælger at gøre det, for det er min store glæde og passion. Men at det koster på energikontoen er helt sikkert.

    Desuden tror jeg, at jeg har godt af, at røre mig – nej jeg tror det ikke, jeg ved det. Og nej, vi skal ikke tale om mit forbrug af smertestillende piller eller medicin for den sags skyld. Den gode doktor og jeg plejer at blive enige om, at jeg formentlig nok skal begraves på Kemisk Værk i Køge med alt det, jeg har fået gennem tiden og stadig får. Så NEJ, det er ingen dans på roser altid, langt fra.

    Jeg kan så vælge, at fokuserer på det – alt skidtet, eller jeg kan vælge (som regel), at fokuserer på de mange, mange gode ting i mit liv også. Hvis jeg må være helt ærlig, så er jeg ked af, at Fr. Møller er så sortseende. Jeg kan kun håbe, at hun vælger at skrive om de negative ting, men at der forhåbentlig også er noget positivt, for ellers er det dælme da godt nok træls. Ikke fordi, det ikke ser sort ud her mange gange eller andre steder for den sags skyld. Det kan det da indimellem, men jeg håber altså, at hun også ser dejlige ting, udaf sine “briller”.

    Jeg kan helt ærlig ikke se, hvorfor det er så skidt at fokusere på det gode, og jeg kan slet ikke se, hvorfor andre skal “have på puklen” for det. For det ser bestemt ikke så rosenrødt ud på de blogs, hun hentyder til, som hun får det til at lyde. Hun nævner en, som er ude i skilsmisse og den slags. Og ja, det er da hårdt og trist – helt bestemt. Men de samme blogs som jeg ved, hun tænker på, har altså også været ude i “stormvejr” – i helt tilfældig rækkefølge, kan jeg nævne: Alvorlig sygdom, et barns dødsfald, tab af en ægtefælle, et andet barns dødsfald, alvorlig sygdom, alvorlig potentiel diagnose og alvorligt syge børn, for nu bare lige at nævne, hvad der falder først for.

    Så NEJ, det er ikke fordi NOGEN af os nogensinde glemmer, at livet ikke KUN er lyserødt. Det ved vi godt, men der er stor forskel på om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt. Jeg vil helst se det som halvt fuldt, som mange andre også – dét er forskellen. Og ja, jeg tror de har ret, når de siger, det hjælper, at se det sådan! Men for en gang skyld, kom jeg så ud med noget, som jeg føler er negativt, og som gør mig ked af det.

    Det bedste fra begge verdener


    Motiv fra vandet, hvor vi var nede med hestene, kameraet og masser af blæst


    Motiv fra Tivoli nær Nimb, som vi lurede lidt nærmere på idag

    Det har været en super weekend, som jeg egentlig gerne ville skrive meget mere om, men lige nu kæmper jeg for at nå det mest nødvendige. Jeg vil også nyde det virkelige liv, og det bliver altså på bekostning af min blog og nettet. Så det er ikke fordi jeg ikke har indlæg i ærmet, jeg har bare ikke tid nok. Men jeg prøver.

    Weekenden har været mere end skøn. Først fredag hvor jeg tog op til min veninde Sandie i Kirke Hyllinge, hvor vi skulle have grillffest. Det var skønt selskab, med latter så jeg frygtede for min mavemuskel en overgang, rigtig dejlig grillmad og tilbehør og ja også masser af sprut og vin. Vi hyggede igennem og det var bare skønt. Vejret gider jeg snart ikke nævne, men de oprindelige planer om at sidde ude, blev skrinlagt, og vi sad inde. Lørdag formiddag kørte jeg hjemover igen, fordi min far skulle bruge bilen. Det skulle han så ikke alligevel, så det var lidt irriterende. For jeg ville gerne være blevet lidt længere, og have haft ordnet nogle ting på vejen hjem. Nu har jeg sagt, at en anden gang, må han meget gerne sige til.

    Idag var den årlige frokost i Tivoli, men den får I lidt mere om senere. Nu vil jeg gå i seng, for der er Derbygalop imorgen tidlig. Men det har været en dejlig weekend med deet bedste fra land og by, som det ses.

    Nyheder på bloggen

    Der sker hele tiden lidt her. Nogen vil måske sige, jeg lider af pluginnitis :) So be it, jeg synes det er både sjovt, genialt og praktisk i mange sammenhænge. Og hvorfor ikke bruge det, hvis man kan og har lyst, når der nu er mange, der gider sidde og lave den slags genialiteteter for en. Nu kan du se, hvilke jeg har brugt og selv anvende, hvis du skulle lyste. Det gør du lige her, også via et plugin. Jeg har ofte manglet sådan en side hos andre, så nu laver jeg selv en.

    Derudover, er det nu også muligt at få en email, når der kommer nye poster her, hvis ikke man er så avanceret at man bruge RSS eller Atom Feed, for den mulighed er de jo stadig. Istedet for Tweets’ ne i sidebaren er der nu bare en knap og også henvisning til mig et par andre steder. Ligeledes er der mulighed for at dele indlæggene, næsten hvor som helst du føler for det Tvitter, Facebook, MySpace etc. og du kan sende pr. mail også. God fornøjelse.