En anden solskinsdag

Det var helt fantastisk vejr idag. Og nej, jeg var ikke ude i det, selvom det burde jeg nok have været. Men det er ikke altid, det går som man lige synes, det skal altid. Hvis jeg ikke er på toppen styrter jeg ikke ud og går tur altid. Nogen gange gør jeg, for det kan også hjælpe, men det afhænger helt af, hvordan og hvorledes. I dag var det så ikke sådan Alligevel har jeg nydt solen og så har jeg fået ordnet de her fotos, som har hængt efter.

De er fra en anden solskinsdag, hvor der også var kommet lidt sne for 10 dage siden og jeg synes, de er rigtig dejlige og der kom også godt med kilometer på den dag. Det bragte mig blandt andet til et kvarter, hvor en ungdomsven boede, og da jeg gik forbi, kunne jeg se, at hans familie stadig bor der. Dette var iøvrigt samme dag, jeg var forbi min fars gamle underbo og hilse på. Hun gav kaffe. Det var dejligt at se hende. En skøn dame.

Ellers var det også dagen, hvor vi vågnedet op til nyhedne om Prins Henrik’s bortgang. Jeg skal ikke gør meget udi ., bortset fra, selvfølgelig at sende min medfølelse til familien. For uagtet alting, har de mistet en mand, far, svigerfar og farfar, tillige med hans familie i Frankrig også. Hvad jeg så mente iøvrigt om ham, kan være ligemeget nu. Jeg håber, han hviler i fred.

Der har været meget spekuleren i hans helbred, og hvordan det kunne gå så stærkt etc. Jeg så jo det samme i forhold til min far, som var på samme alder og det er er en alder, hvor det kan gå sådan lige pludselig, og jo også en relativt høj alder. Men umiddelbart, kan jeg da også undre mig lidt, men tænker vi muligvis ikke har fået hele historien. Men når det er vores tid, så er det tid.

At føle sig overvældet

Jeg er ikke i topform for tiden. Ikke så meget fysisk, men mere mentalt, hvor jeg hænger i bremsen. Det er der mange grunde til, som jeg ikke vil komme ind på her, og det gør nok også, at jeg fra morgenen af, bankede mig selv oveni hovedet og blev helt overvældet over, alt det, jeg har at lave. Fik mange søde kommentarer desangående på Facebook. Jeg synes ikke, det plejer at gå mig sådan på, men som sagt, det er nok humøret generelt.

Det endte faktisk med, at jeg nåede mere end beregnet. Jeg fik ordnet en hel mappe af hesterelaterede fotos (det tog så også hele dagen, selvom der egentlig ikke var så mange igen) og så fik jeg gået en tur på 4,3 km, hvor disse fotos stammer fra. Det var rigtig fint vejr, og som det ses, var lyset fantastisk flot.

Jeg nåede lige hjem inden det blev mørkt, og var glad for, at have fået noget luft. Nu vil jeg sove og så håbe, at jeg er i bedre humør i morgen.

Effektiv og produktiv

Mandag var stalddag. Det var det af både fordi, det er en god dag at komme på i det hele taget og så var det sidste dag, før en af pigerne tog på ferie. Heldigvis ikke ret længe. Ikke fordi jeg ikke under hende ferie, men fordi hun er et dejligt indslag i dagene dernede. En anden havde været syg og var retur, så det var også dejligt.

Jeg må indrømme, denne dag var en af de mere uproduktive, jeg har haft. Ikke at jeg ikke lavede noget, for det gjorde jeg da, men ikke meget. Det var allerede på vej ned så stormende, at jeg var lige ved at trille af cyklen. Og senere begyndte det også at regne ret meget. Heldigvis holdt det op næsten lige efter, jeg var kørt fra stalden. Jeg gjorde et par indkøb og så hjem i varmen. Der har jeg så været siden, og blæser gør det stadig, eller gjorde ihvertfald tidligere i dag.

Så nej, jeg har ikke været ude sådan rigtigt. Jeg var ude, for jeg skulle have stillet ting ud til storskrald. Det er først torsdag de henter det, men jeg vidste også, at jeg ikke ville orke noget i den retning, når jeg i morgen kommer hjem fra stalden. Jeg fik det gjort, sat en vask over, vasket op og gjort rent og ryddet op i køkkenet og så har jeg fået et bad og lavet lidt her. Jeg måtte også ringe til ejendommens adminstrator, for lyset ude i opgangen, er pludselig tændt i døgndrift, hvilket bestemt ikke er meningen. Så er det også gjort.

I morgen står den på stald og mere oprydning her. Det skrider godt fremad, men jeg tror, jeg kommer til at tage den reol op, jeg i sin tid med møje og besvær bar i kælderen. Jeg har for lidt plads allerede, til trods for, at jeg har smidt stort set alle mine bøger ud (givet væk). Ikke fordi, jeg ikke kan lide bøger, jeg elsker bøger, men da jeg ikke kan læse dem, synes jeg bare de tog plads op. Men jeg har stadig mange bøger, ikke mindst kogebøger og de bliver her altså. Jeg tænker, de kan få en hel reol for sig selv. Anyway, det er meget hyggeligt og jeg har fået rammer op fra kælderen til familiefotos. Så jeg skal have dem arrangeret og så skal der fyldes noget i dem bagefter. Og så skal de sidste mål tages til persienner, så jeg kan få købt sådan nogen og hængt op, inden vi rammer forårssolen.

Fotos er fra min gåtur i lørdags og er på vej derover og på vej hjem igen. I morgen går turen derned igen, og jeg kender mindst en, der bliver rigtig glad for at se mig incl. gulerødder.

Jeg kan overraske – også mig selv!

Dagen er forløbet meget fredeligt, og “banke under bordet”, så har helbredet været artigt, og det følese som om, jeg er på vej tilbage. Jeg tør ikke glæde mig for tidligt, men so far so good. I går fik jeg som sagt gået en tur på 5 km, og det gjorde, at jeg var noget mast og sløj, da jeg kom hjem.

Faktisk tænkte jeg på at gå en tur, fordi vejret var så fint. Jeg tænkte så galt på en udflugt. Men jeg endte på den konklusion, at hvis jeg skulle bruge energi på noget, måtte jeg vist hellere gøre rent. Knap så eksotisk, men nødvendigt, så jeg har simpelthen fået støvsuget og vasket gulv. Og skal vi ikke bare sige, at det var energi godt givet ud.

På et tidspunkt blev jeg inspireret af en yndlings TV-Person Kirstie Allsopp, og hende hjemmelavede Jul. Der var meget, jeg kunne kaste mig over, men da jeg ledte efter en opskrift fra programmet, faldt jeg over noget andet, nemolig hjemmelavede hundekiks. Jeg ville så gerne lave dem veganske, og selvfølgelig fandt jeg også sådan nogen (3 ingredienser), og fik lavet en portion af dem, til mine små hundevenner. Det kan nemlig være, vi skal ud og gå en tur i morgen – ja også deres mor.

Nåh, ja udover det, startede jeg dagen med kaffe og en chat med en veninde, jeg lige har fundet, efter at have ledt efter hende i flere årtier. Det er skønt, at været i kontkat igen. Hun ville gerne se, hvordan der ser ud her, hvor jeg bor og rundt om, og fotos er jo ikke lige det, jeg mangler, men nu tog jeg så lidt af udsigten i dag også, hvor vejret var så fint, og blandt andet solnedgangen ovenfor. Nu vil jeg bare slappe af og nyde, at jeg har været mere produktiv end i flere uger. God aften til jer.

Skrækindjagende – Så fik jeg også prøvet det

Tjah, jeg er ikke helt sikker på, hvad der er mest skrækindjagende mig eller den oplevelse, jeg havde idag. Det må I vurdere. Jeg ved ihvertfald, at jeg blev gal, men lad mig nu starte med begyndelsen.

Jeg har, som I ved ligget syg, og gør til dels stadig. I dag var vejret så godt og ikke mindst tørt, at jeg tænkte at en lille gåtur var okay. Ikke mindst fordi, jeg nu havde resultat af blodprøverne, som alle var normale. Ikke at jeg får det bedre af det, men stadig. Virus som nu har stået på i 3 uger. Så langt så godt, planen var at gå over til min veninde og aflevere et Julekort, og det gjorde jeg, og medbragte kameraet. Min veninde, var som ventet ikke hjemme, så jeg afleverede bare kortet og gik hjemover igen. Jeg gik dog en lidt anden rute for variationens skyld.

Det var så her på hjemvejen det her lille optrin skete. Og set i lyset af den historie, jeg postede på Facebook tidligere, var det ironisk. Og jeg skal sige, noget lignende så vid jeg husker aldrig er sket før.

Jeg en middelaldrende dame (omend jeg godt ved, jeg til nøds kan gå for at være yngre, så dog voksen), kommer gående helt fredeligt og krydser gaden. Samtidig med, at jeg gør det stiger en ældre dame ud af sin bil og begynder at gå mod en gangsti, hvor jeg også går over mod. Hun er ældre og slæber på en nogle poser. Da hun ser, jeg stiler mod samme sti som hende, standser hun brat op og kunne hun have løbet, havde hun formentlig gjort det. Nu var hun som sagt ældre og havde poser på slæb.

Grunden til, at jeg ser, at hun rædselslagen stopper op og vender om og går, er at jeg stopper for at tage foto nedenfor. Og nu kunne det jo være, hun havde glemt noget, men nej det havde hun ikke, og derudover så jeg udtrykket i hendes ansigt. Først lader jeg som ingenting og går bare videre. Men netop for at bekræfte, hvad jeg allerede vidste, så stopper jeg op og vender mig, og igen får hun det her skrækslagne udtryk i ansigtet. Så kunne jeg ikke dy mig og råbte af hende

Jeg bider altså ikke!

Jeg ved ikke, hvad hun havde forestillet sig, men eftersom jeg er en, hvad mamn normalt ville kalde en helt almindelig pæn dame, så kan det kun tilskrives min anderledes hudfarve, at hun åbenbart troede, jeg ville springe på hende. Havde jeg været yngre, kunne det have været et spørgsmål om alder alene, men helt ærlig. Uanset, var det da en overreaktion udover, hvad jeg nogensinde har været ude for. Har jeg oplevet ubehageligheder før. Ja det har jeg, men det er heldigvis år siden nu, og det var faktisk på Galopbanen, men fra en person, jeg ikke forventer bedre fra. Men man bliver sgu noget sær ved det. Hvad den her dame ellers har oplevet og hvorfor hun reagerede som hun gjorde, ved jeg ikke. Og jeg burde måske have spurgt hende, men det gjorde jeg så ikke. Hun forsvandt ind i sin opgang, som var ligev ed, hvor foto er taget.

Men jeg synes historien var oplagt til bloggen og derfor kommer den her sammen med fotoet, der udløste det, og et par andre. Foreløbig vil jeg ønske jer god weekend.

Hundetur i fantastisk lys

Torsdag aften fik jeg besøg af mine to små hundevenner; Figo og Toby min venindes hunde. De skulle blive her til lørdag over middag engang. Jeg har jo passet dem før, men på det sidste ret ofte. Ikke at jeg klager – faktisk klager jeg, hvis der går for længe uden jeg passer dem. Og hundene elsker at være her heldigvis.

De er begge ældre hunde, så de er meget fleksible med gåture og længden af dem, og det passede fint, nu hvor jeg ikke var frisk. Men jeg gik da længere hver gang, end jeg havde troet jeg ville, så det var da positivt. Undtagelsen var godnatture, hvor de bare blev lukket ud og kunne tisse en tår og så ind igen.

I går morges skulle vi jo ud igen og vejret var som det ses helt fantastisk og afsted kom vi, og med lyset også værende helt fantastisk, var det ned mod vandet og det skuffede ikke. Det var så også vores længste tur, og jeg var ret færdig, da vi nåede hjem, men det gav en tilfredsstillelse at have gjort det. Man må jo kigge efter de positiver, der nu er. Det var heldigt vi gik da vi gjorde, for vi var lige nået hjem, så blev det tåget og var resten af dagen.

Senere blev de hentet og efter et par kopper te og en sludder kørte de afsted igen. I dag har jeg faktisk også taget mig sammen. Jeg gik en tur til fakta efter lidt fornødenheder. Kartofler og champignon, som jeg skulle bruge til en opskrift, jeg ville prøve. Det smagte helt vildt godt, og det bliver ikke sidste gang, jeg laver det. Mere om det senere.

Strandvejsvillaen, er en jeg ofte har fotograferet. Mest på grund af træet i baggrunden. Jeg har det faktisk ikke ret godt med den glaskollos, der er bygget på, hvad har været et smukt hus, og som med meget andet, forstår jeg ikke, det er blevet godkendt. Men det er så mig.

Jeg er stadig sløj og har så mest slappet af udover, at skifte sengetøj og vaske op og hente en kasse Julepynt i kælderen. Den manglende vaskemaskine begynder at blive et problem nu, så der skal ske et eller andet, så det må jeg prøve at få styr på. For nu vil jeg sige godnat og håbe, I har haft en god weekend.

En ny oplevelse – Ellemosen

Jeg havde fint besøg i weekenden som sagt, og vi skulle selvfølgelig ud og gå tur. Vi gik mod centrum af Ordrup og endte ved stien bagved Ordrupdal, hvor jeg i sin tid startede mit liv med galophestene. Og ved siden af ridestien går en gangsti. Den besluttede vi at tage, for at se, hvor den endte.

Der var meget vådt, og jeg var lidt spændt på, om det gik med mine fine Shechers sko, men det gik lige med lidt springen rundt. Hundene er jo ligeglade. De var dog i snor her, af hensyn til eventuelle heste ved siden af. Dem mødte vi også nogen af, men først lige til sidst på turen ned mod Ordrupdal. Så gik vi videre og det viste sig, at der her ligger noget, der hedder Ellemosen, og er et rigtig fint område.

P.t. måske ikke det meste spændende og så alligevel. Som sagt før, så elsker jeg jo efterårsfarverne, og vand giver altid spændende fotos. Og vand var der masser af. Der var nærmest ikke andet. Hele vejen rundt næsten er der ophøjede gangstier (helt ligesom i Nymosen), og det er altså også nødvendigt, for ellers ville man synke i. Jeg skal helt sikkert derned igen til forår/sommer. Tænk jeg ikke har vidst det område lå der til trods for, at jeg har boet her det meste af mit liv. Men det er da skønt, at få sådan et område forærende lige pludselig. Og hundene og jeg havde det stort set for os selv. Og det her var weekend endda. Først lige på vej ud så vi tegn på andet liv.

Jeg kan læse mig til, at området har heddet Ordrup Sø, og så blev omdøbt til Ellemosen! Guderne må vide hvorfor. Ellemosen giver assosiationer til den helt anden ende af kommunen, og slet ikke Ordrup. Det her er hjertet af Ordrup og af den grund burde det hedde noget med Ordrup. Gerne Ordrup Sø. Sjældent har et navn været så misvisende. Men uagtet, havde vi en god tur og var afsted i 1½ time.

Weekendglæder

Jeg har fint besøg her i går og i dag. Mine to små favorithundevenner, er på besøg. Vi har været på en lang gåtur her til formiddag (vi sov meget længe) og vejret her opfordrer ikke ligefrem til at vågne op. Det er gråt i gråt og meget mørkt. Men vi gik en hel time. Vi gik dog ikke ind på græsset på foto. Der var ALT for vådt, og jeg havde dumt nok ikke taget mine fine relativt nye gummistøvler på. Ret dumt, nu jeg har købt dem.

Nu ser vi Champions Day fra Ascot Racecourse, hvilket man nok skal være noget af en nørd for at gøre, men det er jeg så også! Indrømmer det glad og gerne. Der er kaffe i koppen og jeg har spist en rigtig engelsk morgenmad i dag – vegansk selvfølgelig. Det var skønt ovenpå den lange gåtur. Nu drikker jeg kaffe og har to hunde i sofaen. De bliver hentet i aften, og jeg nyder dem sålænge,jeg har dem.

Vejret opmuntre ikke ligefrem til højt humør, og det har jeg så heller ikke af mange grunde, men det skal og vil jeg ikke besvære jer med. Men det går nok alligevel. På den gode side, har min arm det meget bedre og allerede dagen efter gjorde den ikke ondt, men nu passer jeg lige på den i en periode alligevel og laver øvelser, så den ikke går helt amok igen. God søndag til jer.

Foto er et mobilfoto for jeg gad simplethen ikke tage det rigtige kamera med, fordi det regnede. Det var så heldigvis ikke så slemt, så det kunne jeg godt have gjort…..

Lidt fotos i mangel af andet

Et af mine yndlingshuse

De her 4 ejendomme, er næsten ens, og dog meget forskellige. Faktisk kiggede jeg engang på lejlighed i en af dem. Lejligheden var på 1. eller 2. sal og så havde den et stykke have. Det ville jeg da aldrig få brugt, og det var en væsentlig årsag til, at det ikke blev den, udover prisen som selvfølgelig heller ikke dengang var billig

Hvor mange kollegier kan prale med havudsigt og sådan en bygning? Ikke mange, hvis overhovedet andre. Dette er også et privat-ejet af slagsen, det ejes af en fond

De sentblomstrende roser bringer stadig sommerfornemmelser og duft på en flot efterårsdag – det kan blive ved til frosten kommer

Den her ejendom er næsten noget af det grimmeste, jeg har set. Der ligger dog en anden tæt på, hvor jeg bor, der er næsten lige så grim. Det er slut 60’er eller engang i 70’erne byggeri (jeg ved ikke nøjagtig), men det skulle være nogle fantastisk fede lejligheder indeni, og ikke mindst har de jo havudsigt, så billige er de ikke

Lavendler – de dufter fantastisk, og var lige et pust af sommer på vejen

Det her hus, er smukt, efter min ringe mening, og det har endda også de gamle fine vinduer. At nogen så smider SÅ grimt et stakit op, der bare slet ikke passer, ligesom at flisebelægge hele forhaven, er vandalisme – køb en lejlighed eller noget andet grimt, hvis du gør sådan ved et smukt gammelt hus

Det var egentlig bare meningen, at jeg skulle finde nogle efterårsfaver, og de sidste fotos, er såmænd bare nogle sådan med diverse huse som statister

Alle der læser med her ved, at jeg har mine kæpheste, især hvad angår huse, arkitektur, vinduer, istandsættelse (meget ofte vandalisme), moderne arkitektur og øjenbæer sådan i al almindelighed. Jeg møder nogen hver dag, og nu blev der lige tid til at dvæle lidt ved nogle dejlige huse, og nogen der bliver ødelagt. Der er mange, mange flere, og jeg har masser i gemmerne, men der er en grænse for, hvor mange indlæg, I gider af den slags. Her har jeg for størstedelens vedkommende fokuseret på det positive.

God weekend til jer. Jeg ligger syg her og må undvære (kan jeg allerede fornemme) galop i morgen, og må følge herfra.

Bedre end forventet

Dagen startede skidt. Jeg vågnede og var langt fra frisk. Ikke syg som i syg, men bare udmattet og drænet. Dertil kommer at jeg har følt, at jeg pressede mig selv lidt rigeligt senest og var på vej til at blive stresset. Det sidder lidt i mig endnu, kan jeg mærke, men jeg kan forhåbentlig nå at tage det i opløbet til en vis grad. På et punkt kan jeg ikke – jeg vågnede nemlig også med noget, jeg ikke har haft i evigheder – et forkølelsessår. Et sikkert tegn på, at det er på høje tid og skrue ned for aktiviteten. Så det gør jeg så. Sådan er det nødt til at være.

Det er meget godt, at andre på mine vegne synes, det er åh så godt, at jeg presser mig selv. Var jeg som alle andre, så ville jeg sige, at det er det. Og til en vis grad, skal jeg selvfølgelig også prøve at rykke grænserne. Jeg ved dog også, at jeg skal passe på, for lige pludselig så siger mit system fra, og jeg bliver syg. Det har folk stadig svært ved at forstå og respektere og vil gerne give mig fornemmelsen af, at jeg ikke gør det godt nok. Jeg har været inde på det før, og jeg bliver træt og ked af det!

Bare som eksempel, var jeg i stalden lørdag. Det er rigeligt med aktivitet til mig på en dag og især så travlt, som der er i øjeblikket. Jeg føler virkelig, jeg burde være 12-armet blæksprutte. Det er jeg jo så ikke, men det gør at jeg styrter rundt p.t., når jeg er der. Anyway, så havde jeg læst om det her arrangement på Facebook, jeg gerne ville til (indlæg her), så til trods for, at jeg næsten ikke kunne stå på benene, så tog jeg afsted. Jeg var der ikke så længe og det var super at se det. Men jeg betaler så også prisen nu i forhold til at være helt drænet, forkølelsessår og hovedpine konstant. Jeg synes, jeg har bevist, at jeg prøver mit bedste, og jeg ved godt, jeg ikke skal stå til regnskab, men visse personers holdning og manglende forståelse, går mig altså på engang imellem og især lige p.t, hvor jeg virkelig føler jeg anstrenger mig til det yderste. Det er værd at huske, at der er en grund til, at jeg er på pension. Det er langt fra at være for sjov.

Jeg synes således også, jeg har været god i dag, for jeg har fået lavet lidt online, vasket sengetøj, dyne og puder og puttet sommerdynen på sengen og støvsuget. Det lyder måske ikke af meget, men jeg er godt tilfreds, selvom jeg som altid gerne ville have nået mere. Nu skal jeg sove, for den står på stald i morgen. Dagen sluttede med hyggelige beskeder og galop fra Bro Park, hvor vi havde 4 heste til start. Skal vi ikke bare sige, at det mest hyggelige element var de beskeder jeg udvekslede!!

Fotos er fra netop i lørdags, og hesten hedder Magnum. Han er den dejligste hest, som vi alle holder meget af. Han synes da lige, han kunne lægge sig og få en lur på folden. På den note: Sov godt!