Endelig fredag ovenpå en mindre god uge

Som jeg var inde på forleden, har jeg det ikke været den bedste uge. Det har sin rod i dels nogle private ting (jeg ikke kan skrive om) og så det, jeg har skrevet om herovre. Blandt andet har vi i stalden mistet en af vores heste.

I går var jeg til bisættelse. Det er aldrig rart, og slet ikke, når det var, hvad føles alt for tidligt, at tage afsked. Men vænner vi os nogensinde til at sige farvel? – jeg tror det ikke. Det kan være mere eller mindre svært, men nej aldrig rart. En dejlig mand måtte tage afsked og en kær veninde mistede sin far og fortrolige, derudover kommer resten af familiens tab. Men når galt skulle være, forløb alt fantastisk fint og var på trods en god oplevelse. Og jeg tror ikke, man kunne have mast flere ind i kirken som var stoppet til sidste bænk.

Alligevel sidder jeg her i slutningen af ugen og føler mig lidt “vingeskudt”. Ugen har også budt på lægebesøg, og en skulder, der stadig gør gevaldige knuder, omend det er blevet bedre. Får jeg ikke snart væsentlig bedring ved de ting, jeg allerede prøver nu, må jeg have de grovere midler i brug, såsom fysioterapi. Lægen mente, at den kan jeg have glæde af længe – hvilket jeg bestemt ikke har lyst til. Det er sgu træls, at man hele tiden skal slås med et eller andet. Man skulle tro, jeg havde vænnet mig, men det har jeg så ikke.

Inden bisættelse i går var jeg i stalden og det kan altid hjælpe lidt på humøret. Som altid hyggede jeg med hestene. Igår var det Kicker, Lariyda og Good One, udover alt det løse. Og sidst men ikke mindst, lykkedes det at få Monte Carlo til frisøren, så han kom til at se “civiliceret” ud.

I dag bliver en stille dag, omend jeg kunne kaste mig over 1000 ting, så må jeg have hvil indimellem. Så jeg tager det helt roligt og prøver at hvile lidt i dag og så tager jeg i stalden i morgen. Hvad jeg ellers får gjort i weekenden ved jeg ikke, men der er stadig rigeligt at tage fat på. Fotos er fra min tur forleden.

De taler om solformørkelse i dag, men her har det været “formørket” hele dagen, så ikke den store forskel for mig. Typisk, når det kun sker en gang Guderne skal vide, hvor sjældent og det så skal være overskyet, når vi har haft sol og blå himmel de seneste dage. Måske vi får igen i weekenden, men uanset, nyd jeres.

På tur i det gode vejr

Helt forsvundet er jeg ikke, men jeg har haft en på nogle måder stille uge, og på andre en knap så hyggelig uge – noget af det kommer jeg tilbage til. Den er ikke slut endnu og de lidt trælse takter ser ud til at fortsætte, men at “gemme” mig hjælper jo ikke.

I går skulle jeg til forkonsultation hos en plastikkirurg. Nej intet dramatisk, men en lille dims i ansigtet, der skal fjernes. Ikke noget, jeg regner for noget vildt. Turen kunne såmænd også have været i dag, men i dag havde jeg ikke kameraet med, men tog fotos med mobilen. I dag gik turen så bare til min egen længe. Igen helt fantastisk vejr, så jeg gik hele vejen hjem. Ingen skal sige, jeg ikke prøver at presse så meget motion ind i min dag, som jeg kan. Det tager mig ½ times tid, og i det her vejr, var det jo ingen sag, og faktisk gik jeg så ned til Irma på Ordrupvej også, så det blev en pæn tur.

Turen var som det ses ad Hyldegårdsvej, op ad Kirkevej, som går langs Ordrup Gymnasium og ender i Fredensvej. Som det ses, har jeg fotograferet den nye tilbygning. Jeg synes, den er ganske rædselsfuld og det er en ren skandale at bygge sådan en, foran så smuk en gammel bygning. Den ville passe flot til det nye bibliotek, som er mindst lige så grimt og iøvrigt også grønt. Det er så grimt, at jeg ikke har kunnet få mig til at fotografere det overhovedet. Nej, jeg kan ikke lide moderne kunst og arkitektur – slet ikke, eller ihvertfald meget sjældent. Så er det sagt, hvis nogen skulle være i tvivl.

Jeg har ikke været i stalden i denne uge endnu, men regner med, at jeg skal derned i morgen. Senere har jeg en ikke så rar tur, jeg skal til bisættelse.

På den positive note fik jeg pudset vinduer i går. Som jeg har nævnt fandt min tidligere pludselig ud af han ikke ville komme, men dog uden at fortælle mig det. Jeg rider sjældent samme dag, som jeg sadler, så det tog mig længe at finde på noget andet. Underligt nok, for jeg har haft sedlen fra MEM Polering liggende længe. De satte sedler op hist og pist for snart længe siden. Du ved sådan nogle små lapper, som man kan rive af. At den sad her på computeren og gloede på mig, fik jeg jo ikke pudset af, så nu måtte jeg gøre noget. Jeg fandt dem på nettet, og de havde kun gode, gode anmeldelser og jeg skrev for en pris. Du kan selv regne din pris ud, hvis du har vinduer, der kan findes på deres hjemmeside. Mine vinduer var der ikke, så jeg skrev til dem, og de vendte tilbage med en yderst rimelig pris. Der kom en meget, meget sød ung man og pudsede for mig, hurtigt og rigtig flot pudset. Alle pengene værd. Jeg glæder mig over mine nypudsede vinduer, og at jeg har fundet en brugbar fremtidssikret løsning. Så skal du have fundet dig en pudser, så har de min varmeste anbefaling. De pudser i hele storkøbenhavn.

Iøvrigt synes jeg også, det er overordentligt positivt, at jeg har fået meget styr på det herhjemme, nu jeg ikke har brugt så meget tid i stalden. Ikke at jeg er færdig, men det begynder at nærme sig, og ikke mindst, jeg har overblik nu, hvilket er mere end længe. Hvis du kører musen over fotos, kommer der en lille forklaring til hvert foto.

Shoppingterapi – anbefales!


Mit nye ur, jeg mistænker er et herreur, men who cares?

Jeg har været i seriøs shoppingterapi i dag, og det har faktisk hjulpet synes jeg. At sige, jeg har stormet rundt fra Herodes til Pilatus er ingen overdrivelse, men jeg fik gjort alt, jeg skulle! Der var snart ikke det sted jeg ikke var: Helsekosten, Superbest, Irma, Antikvitetsbutik, hvor jeg købte to små franske buster til at stå i mit vindue (100,- kr. for 2), Mekanikeren (der i parantes bemærket faktisk havde lukket i dag) efter nyt viskerblad til bilen, forbi min far, Jægersborg Alle hvor jeg var forbi Optikeren og lave en tid (jeg har problemer med brillefremkaldt hovedpine – og dem har jeg rigelig af i forvejen, hovedpiner), og så var jeg forbi en tøjbutik, hvor jeg havde set et ur.

Uret så jeg før Jul, så jeg var egentlig overrasket (glædeligt) over at det var der endnu. Jeg har gået som “katten om den varme grød”, men nu tænkte jeg, at jeg måtte springe ud i det, for ellers får jeg aldrig et ur. Sådan er man nødt til at gøre engang imellem, når man ikke har så farligt mange penge. Ikke at det var dyrt overhovedet, men stadig. Det var først senere, jeg opdagede, at uret er et Casio, det havde jeg sådan set ikke hæftet mig ved. Jeg har lidt “dårlig samvittighed” på den konto! Og hvorfor så det? Jo, jeg havde engang en veninde, der arbejdede indenfor branchen, og det værste man kunne byde hende var netop Casio Ure. Jeg er altså ligeglad, hvad det hedder, hvis jeg er glad for det (når nu jeg ikke har råd til det Rolex, jeg gerne ville have), og det virker som det skal. Det var så lige ved at være problematisk, for jeg kunne ikke få det indstillet.

Da jeg var i Lyngby (efter at have været i ALDI, Lundtofte), for at få uret mindsket i størrelse tænkte jeg ikke over, at det ikke var stillet, og det burde jo heller ikke være et problem som sådan. Jeg kæmpede de tapres kamp, men kunne ikke få skruen løs, så jeg kunne stille mit ur. Jeg så i ånden, at jeg skulle retur til butikken i Lyngby, for der hvor jeg købte det var de ikke til hjælp med det og heller ikke tage led af. Det kan så være, jeg kommer til at rende alligevel, for det er lykkedes mig at stille klokken, men datoen kan jeg dælme ikke få til at virke. Det er jo lidt træls. Jeg har ledt højt og lavt efter modellen på nettet, men har ikke kunnet finde. Jeg mistænker faktisk, at det er et herreur, da dem, jeg har set, der ligner, er det. Men det er sådan set ligemeget, sålænge, jeg er glad for det, og det er jeg, men vil da gerne have datoen fixet. Vi må se, jeg prøver at se, om jeg kan blive klogere af at kigge på dem, der ligners brugsforvirring.

Indrømmet, jeg er træt med træt på nu, så den hedder afslapning nu. Jeg har indkøbt æbler i store mængder til en vis racerpony, så jeg tænker jeg skal ned og give ham i morgen, ihvertfald et par og så skal de andre heste nok også have lidt. Så det går okay. Jeg vil ikke sige, jeg jubler endnu, men det slæber af, og sålænge det gør det klager jeg ikke.

Update: Det lykkedes mig at finde et modelnummer på bagsiden af uret og en brugsforvirring og nu er både klokken og dato tip-top, og jeg kan GLAD spise noget aftensmad :-)

Hov, hvad var lige det?

Jeg vågnede klokken alt, alt for tidligt. Dødtræt var jeg, så jeg lagde mig til at sove igen, og det lykkedes, og jeg vågnede med et sæt klokken 10.30 og i det samme ringede min far. Det var heldigt, jeg vågnede, for jeg skulle ned og hjælpe med at indstille hans parkeringsdims (som jeg selv har givet ham), den gik en time forkert, og så er den jo ikke meget bevendt. Det var ikke svært.

Samtidig fik jeg afleveret Julegaven, der blev væk, for den var jo så ankommet forleden. Og nej, jeg fik ikke dobbelt, så det er godt nok. Lige da far skulle til at køre igen, så begyndte det at sne helt vildt, så jeg susede op, og tænkte at jeg hellere måtte fotografere det, for eftersom det ikke er frost, så ville det ikke blive liggende, og som sagt så gjort, og ovenfor resultatet.

Ellers er dagen gået med oprydning, rengøring og bagning af muffins, fordi jeg skulle have en veninde til te her til aften. Desværre er hun blevet sløj, så det må udskydes. Vejret har iøvrigt været på alle paletter i dag, for senere klarede det op og blev sol.

Imorgen endnu ingen planer, for jeg tager det stille lige nu og ser, hvordan jeg har det. Men der er mulighed for en dosis Kickerkys, hvis jeg har det godt og vejret kunne holde sig bare nogenlunde i ro i fem minutter. Jeg har nemlig også noget, jeg skal sende på posthuset, og det kunne jeg således passende gøre samtidig. Vi ser, hvad jeg vil i morgen.

Hul igennem!

I går skulle jeg til byen efter stalden. Jeg var cyklet derover (Jægersborg Allé) fra stalden fordi, jeg skulle over og hente en pakke, og sende et brev på posthuset. Jeg fik handlet lidt bagefter også, og heldigvis var der ikke den store trafik på posthuset, så det gik helt smertefrit.

Desværre har et postindleveringsted smidt en pakke væk af min, så jeg nu potentielt, står uden Julegaver. Det er da til at overleve, men det lader til, at dette indleveringssted, overhovedet ikke har styr på det. Postdamen på posthuset, havde haft to klager på det samme indenfor 10 minutter!!! Derudover var der flere end undertegnede, der måtte gå uden pakke. Om min pakke dukker op ved jeg selvsagt ikke, men hvis ikke, så håber jeg sørme, at jeg får noget erstatning.

På vejen hjem, så himmelen sådan her ud. Synes, det var helt vildt flot med silouetterne af træerne også. Så telefonen holdt for, og i en snæver vending, synes jeg, den gør det udemærket.

I dag har der ikke været mange huller igennem skylaget. Indrømmet, jeg har ikke set grundigt efter. Jeg har sovet, sovet, og sovet og bare været træt med træt på. Sov til klokken 13.30 og nu er det tid til lidt aftensmad og jeg vil ind på sofaen igen og sove lidt mere. I forgårs var jeg også helt elendig, men var underligt nok frisk nok i går til at tage i stalden, omend udmattelsees”syndromet” lå lige under overfladen, for så kun at bryde ud igen i dag. Nå, men en dag ad gangen, så går det nok.

At bruge andres penge….

…er vel altid nemmere, end selv at skulle have dem op af lommen. Der er mange eksempler på, at kommuner, staten, regioner og andet godtfolk bruger penge, så det fosser ud af kasserne, uden at borgerne kan gøre en s… ved det. Det til trods for, at de ikke overhovedet på nogen måde kan stå inde for, hvad de laver.

Her helt aktuelt i min kommune, har vi to gode eksempler på det. Vi har hyggelige og fine nærmiljøer med dejlige grønne gader og stræder. Det skal da helst ødelægges med skilte og skriverier på kørebanen og helt udnøvendige foranstaltninger på områder, hvor der bare ikke er ret meget trafik. Et godt eksempel er for enden af Ordrup Jagtvej, hvor det fungerede ganske udemærket, men næh de skal endelige lave om på noget, der virkede, og også rundkørslen er nu så snæver med høje kanter, at man skal have tungen meget lige i munden, for ikke at køre på. I lande der er 10 gange så store som Danmark, er det ikke nødvendigt – og så har jeg altså svært ved at se, det skulle være her. Ligeledes har jeg aldrig hørt om nogen, der er kørt galt på disse steder, endsige blevet kørt ned. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, jeg har kun boet er næsten hele mit liv.

Næste eksempel er så Rådhusvej og Jægersborg Alle, hvor man synes man skulle lave en midterrabat af brosten, som KUN er i vejen. Det gør, at der er så lidt plads til bilerne, at man skal have sit liv meget lidt kært for at turde køre på cykel derovre. Det kunne man sagtens før – og de vil fremme cyklerne? Bortset fra det, så koster det her en formue og er fuldstændig dels unødvendigt og dels til gene.

Seneste geniale påfund, er vores dejlige stationsplads ved Charlottenlund station (ses ovenfor), som er gravet op til ukendelighed. Gad vide, hvad vi så skal have hældt ned over hovedet der. Der var parkeringspladser før. Jeg gad vide, hvor de forestiller sig, at folk der tager toget på job, så skal stille bilen?

Det var lidt om vol. 30780 af ting, jeg ikke forstår, og som jeg oplever som ting, hvor de smider helt ukritisk om sig med vores penge.
¨
Og så nu, hvor vi er ved det – Nationalretten! Fru Plum har udtalt, at hun er kritisk omkring vores nationalret. Hvorfor synes jeg næsten selv, du skal læse! Hvad jeg kan sige er, at jeg overhovedet ikke er enig med hende. Slet ikke! Jeg ville tro, hun havde fået dårlig reklame nok, men nej hun vil åbenbart have mere. Fred med det.

Hvad værre er, er at hele den her selvpromovering af vores fødevarminister, som pludselig synes, han skulle genopfinde Stegt Flæsk (vi vidste allesammen, at den ville ende der, undtagen ministeren), har kostet kassen (1,22 mill.) – hvis kasse? Vores!!! Synes du ikke pengene kunne være brugt til noget andet og bedre? Det lover jeg dig, vi er mange, der kan.

Det var så det første negative indslag længe, men til gengæld er jeg ret så forarget over de her ting, så nu kom det så ud. Ikke at det ændrer meget tænker jeg, men så fik jeg da luft. Og det har også ret.

De faldne


På Ordrup Jagtvej mødte dette syn mig. En kæmpe birk har ladet livet


Ved Charlottenlund Fort mødte der mig et sørgeligt syn. Et sandt virvar af væltede træer og en væltet lygtepæl oveni. Også her var det en stor birk, der fyldte mest i billedet. Som den flinke oprydningsmand sagde, så er de da heldigvis relativt hurtigtvoksende, når galt nu skal være. Udover de væltede, var der rigtig mange, store grene, der også hang og dinglede


Ved fars bebyggelse, var et af de store “Akacie”træer flækket. Prøv at se, hvor tæt det er på huset!!

Far og jeg skulle lige et ærinde, og bagefter fik jeg lov at have bilen, hvilket altid er en stor glæde. Således udrustet med ekstra på energikontoen, kun fordi man har bil, susede jeg hjem og hentede kameraet, så jeg kunne forevige lidt stormskader. Jeg havde nemlig på min korte tur fra mig til far set nogle stykker, og sådan en begivenhed skal jo foreviges. Det blev den så, udover jeg også tog lidt efterårsfarver, nu jeg var igang.

Jeg kunne godt have brugt langt mere tid på det og tager flere steder, men tiden er der ikke. Der skal ryddes op, og jeg nåede faktisk at få ryddet så meget op i kælderne at reolerne snildt kan være der. Fik puttet mere i bilen til Svalerne også og ryddet reolerne heroppe, og fjenet puder i den gamle sofa og sat i kælderen – så er det da gjort. Nu mangler jeg så bare i den grad, nogen der kan og vil hjælpe mig med at bære reoler og sofa i kælderen for et er sikkert, jeg kan ikke. Før det sker, kan jeg ikke få bestilt det sidste af sofaen, for så kan den ikke være her. Betrækket kommer i morgen.

Dagens udflugt – Forstbotanisk Have

Som sagt, så når jeg alligevel skal ud med Emil og har bilen, så kan vi lige så godt gå tur et smukt sted. Det gjorde vi så i dag, hvor vi kørte til Forstbotanisk Have. Ikke langt, men overskueligt og det er længe siden, jeg har været der og gå rigtigt tur.

Det var ikke vejret der lokkede, for allerede der regnede det. Men det betyder ikke, at der ikke kan være dejligt og det var der. Det bedste var, at vi havde det helt for os selv, indtil lige da vi skulle gå, hvor vi stødte på en løber. Sådan kan jeg bedst lide det, men det er så nok bare mig. Emil virkede bestemt også som om, det var rart at gå tur der. Desværre så vi ingen egern, men jeg tænker det triste vejr også gør sit for deres aktivitet.

Senere her har vi været et smut på Enghavelyst og se løb sammen med nogen af de andre piger fra stalden. Det var ikke super resultater, omend The Kicker aka Racerponyen, som altid dog var i pengene. Da vi skulle hjem derfra, skulle vi næsten have gang i svømmefødderne, men nu er vi hjemme og jeg er sulten.

I morgen må vi se hvor vi tager hen. Men det er mandag, og der er gerne græsgalops, og jeg ved, der er nogen der skal i morgen. Så jeg griber nok kameraet, og lader morgenturen gå den vej ned. For nu vil jeg ønske jer en god aften. Hvis du vil se alle fotos fra dagens tur, kan du gøre det her.

Udeliv…

IMG_6204opt2_Chrl.Fort
Ovenfor fra min tur til Charlottenlund Fort forleden, men det er jo langt fra det hele

Erika har lyst til at fokusere på udeliv. Det er ikke lige det, der falder først for i dag, men det har det da været ofte og det bliver det i høj grad, så snart vejret vender. Det er mange ting, det er have, det er galopbane, og utallige ture til diverse spændende steder. Her et par links til “lidt” mere sommerligt udeliv:

Haveforeningsbesøg

En fanastisk morgen på banen

En højsommerdag i Bernstorffsparken

En dejlig tur i Botanisk Have

Den dejlige tur til Læsø

En lille bitte tur med magiske undertoner

IMG_5775opt2_Øresund

IMG_5777opt2Øresund

IMG_5778opt2_Øresund

IMG_5781opt2_Øresund

IMG_5784opt2_Øresund

Jeg har ikke været udenfor en dør siden før Jul, og har heller ingen lyst haft til det. Det giver helt sig selv, når man svimler i den grad, jeg gør i øjeblikket. At jeg savner hestene, vennerne og fotograferingen behøver jeg vist dårligt fortælle. Længere perioder uden alle, påvirker humøret – det skal ingen hemmelighed være. Heldigvis er de der alligevel og støtter og giver mental omsorg, og det er jeg som nævnt før, utroligt glad for.

Så dårlig tilpas er jeg, at jeg ikke kunne overskue en relativt lille tur til Optikeren for at hente mine kontaktlinser. Ingen katastrofe, for jeg har jo min læsebriller, efter jeg fik købt nogen igen. Men det siger bare noget om det, for det er et stop med toget og en gåtur på højst 15 min. Jeg har spurgt om de vil sende dem. Det er heller ikke sjovt at gå på gaden, når man slingre, så folk tror man er fuld, også af den grund gider jeg ikke.

Idag satte jeg mig dog for at prøve, om jeg dog ikke kunne gå en meget lille tur. Lyset var simpelthen magisk, så jeg kastede mig med lettere foragt ud i projektet. Der var også det ved det, at jeg med min hang til nysgerrighed skulle se noget på vejen (mere om det senere). Så jeg greb kameraet, og overvandt første hurdle – trapperne. Det er ikke sjovt at skulle ned af dem, når man er skrækslagen for at falde. Jeg klamrede mig til gelænderet og gik med en hast, så en 90-årig snildt havde overhalet mig, men ned kom jeg.

Og så vaklede jeg derudad. Ingen stor fornøjelse, lige indtil jeg nåede Øresund. Hold da op, lyset og vandet var fantastisk og kameraet kom på en lille motionstur. Set i forhold til den optimale galopdag, var det her dårligt opvarming. Men hellere lidt end intet, og det faldt da ret godt ud synes jeg – n’est pas?

Hjem kom jeg også, og fandt endelig, hvad jeg havde søgt på vejen. Normalt plejer jeg at være rigtig glad for sådan en gåtur, men så dårlig som jeg blev, så var det jo ingen fornøjelse, og noget jeg ikke gør lige sådan igen. Dog er jeg glad for de fotos, jeg fik taget. Nu vil jeg have noget aftensmad, så må vi se, hvor meget jeg ellers når og orker.