Flot og okay afslutning på weekenden

Når man intet forventer sig, ender det ofte meget bedre, end troet. Sådan var dagen i dag. Selvom jeg er i trist humør (mange grunde), så forsvandt hovedpinen (den smule, der var til rest), da jeg spiste noget morgenmad og fik noget at drikke (varm kakao med flødeskum – man skal vel være god ved sig eller noget).

Det var ikke den store energi, der plagede mig og humøret var sådan la, la. Men jeg ved også, at når jeg har det sådan, må jeg gøre noget, jeg ved, gør mig glad. Og lige nu, er det at få styr på mit hus (oprydning til ferien), og så skulle jeg lige have styr på det med kufferet og vægt. Alt det kom der styr på, ligesom jeg fik aftale nærmere med den ven, der skal bo her, mens jeg er borte.

Overblik er noget, der falder mig meget svært engang imellem, og jo mere, jeg kan sørge for, at jeg får, jo bedre. Mit køkken er nu tip-top opryddet. Rengøringen i bund, må vente, til jeg kommer hjem, men der bliver ihvertfald præsentabelt. Jeg fik ryddet mit spisebord, hvor der stadig stod alverdens ting og jeg prøvede at få ryddet op i min reol. Kun for at få begyndt at flytte rundt på noget, hvorefter en hylde drattede ned. Men ikke så underligt, når der manglede en dut til hylden kunne ligge på. Så det må ordnes i morgen. Det begynder at ligne noget, men jeg har haft flere af de der 10 tommelfingre øjeblikke, og det er fordi, jeg er træt, men jeg føler også, jeg er kommet videre og nu rent faktisk har overblik, og det er bare rart.

Oveni fik jeg lavet sund og lækker aftensmad med Spaghettisquash, som jeg aldrig har prøvet før. Det gør jeg gerne igen, for det smagte godt.

Som et flot punktum, fangede jeg denne solnedgang, da jeg skulle ud og pille min lyskæde (granguiralande) ned ude fra altanen. Jeg havde ellers lige sat den op, men da jeg så med møje og besvær havde fået den op, var det kun halvdelen, der var lys i. Suk! Så kunne jeg pænt pille skidtet ned og smide den ud. Så næste år, står der ny lyskæde på programmet.

Nu har jeg siddet her ved “dyret” alt for længe, men snakket hyggeligt med en af mine favoritmennesker, og det har været dejligt. Humøret er alt taget i betragtning okay, og med sådan en finale, kan man da ikk tillade sig, at være alt for trist…..sov godt allesammen!

Ligesom nok nu og ellers en dejlig dag

Jeg ved ikke lige, hvad der sker! Det er som om, at glæden ved fundet af mine søskende og familie i USA skal opvejes af dårligdomme. Indtil nu er 5 personer, jeg kendte døde på mindre end 6 måneder. To var dog gamle og syge, men den ene var så min far og den anden en tidligere nabo. En var en god ven, der døde 55 år gammel, en var en ægtefælle til en meget sød dame jeg kender (iøvrigt min fantastiske værtinde på B&B i Newmarket) og den sidste, jeg lige opdagede i går, er Sue, som malede de fantastiske kort med galopmotiver, som jeg ofte har reklameret for her på siden. Det var også hende, jeg mødtes med, da jeg var ovre og se Frankel, og vi havde det superhyggeligt. Jeg havde håbet, at møde hende igen. Nu synes jeg godt, det må stoppe. Det er næsten ved at være sådan, at jeg ikke tør undersøge, hvis jeg ikke har hørt fra nogen et stykke tid. Sue plejede altid at skrive her op til Jul og minde om køb af kort og iøvrigt bare smide en hilsen. Det lader til, at hun har været syg gennem et stykke tid, men jeg kender ikke de nærmere omstændigheder. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg har fået dødsfald nok sådan lige.

Alt dette påvirkede mig (udover andre spekulationer), så jeg sov ad helvede til for at sige det mildt. Jeg havde ellers fint selskab, for min venindes to små hunde var her. Dem skulle jeg passe til og med i dag, hvor hun ville hente dem til aften. Fotos ovenfor, er fra vores tur til morgen. Vejret var flot, men bidende koldt og ikke mindst stormede det 10 pelikaner. Jeg var næsten bange for, at hundene ville lette. I dag var iøvrigt første gang, jeg gik med dem uden snor. Jeg har passet dem masser af gange, og ved de er superlette at styre, men når det ikke er ens egne, er man altså forsigtig. Men idag skulle det altså prøves, og selvfølgelig gik det superfint. Meget dejligere for dem og også for mig.

Som det ses, er det nye kamera, og ikke mindst mit nye objektiv det helt store hit. Nu kan jeg fotografere yndlingshusene meget bedre og knivskarpt (der er klart nogen, der ikke går ned på huse eller biler!). Der stor, stor forskel. Men det andet objektiv, er jo også så gammelt, at det burde have været kasseret og bliver det nok også nu, for det ér færdigt. Det er en fornyet glæde at fotografere med det nye på alle måder.

Som en fodnote har jeg fået ryddet en del op her, og nu begynder det at tage sig fornuftigt ud. Jeg har ikke pyntet til Jul som sådan, for jeg er her alligevel ikke, så det kan være det samme. Også på madsiden, har jeg været god. Jeg har fået lavet Dal til fryseren og spist til frokost og så har jeg lavet en af Kirstens opskrifter til aften – den var også god.

Nu har jeg afleveret hunde, spist og siddet her. Så nu er jeg klar til at hoppe under dynen. Forhåbentlig kan jeg sove, men efterhånden forventer jeg mig ikke det vilde. Det kan være, jeg tager en pille for, at få sovet ud. Sådan må jeg ty til engang imellem, hvis jeg skal kunne fungere. Ihvertfald håber jeg også, I må sove godt.

Endnu en dag med afskeder

Dagen i dag var endnu engang fyldt med afskeder. Nogle mere vigtige end andre. Den ene var, at jeg skulle sige farvel til Susie i stalden. Kun for de mørke måneder, ganske som vanligt. Men jeg bliver aldrig god til det. Især ikke dennegang, for vi har intet nået i år. Men som dem, der har fulgt lidt med ved, har det også været en begivenhedsrig sommer, for nu at udtrykke det mildt. Og så er det jo heller ikke alt, jeg skriver her. Så det har været rigeligt og med store følelsesmæssige udsving.

Så jeg tog først i stalden og vi spiste morgenmad og sludrede lidt og så kørte jeg ned og handlede. Forleden købte jeg en pakke med Earl Grey Te i løs vægt. Først havde jeg købt den på nettet på tilbud, men så viste det sig, at min lokale helsekost havde den. Det blev jeg glad for, for den var rigtig god. Så jeg købte den forleden. Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke finde den og i dag havde jeg stadig ikke fundet den. Jeg skulle alligevel derned og købe nogen andre ting, så jeg susede derind og købte en ny pakke te, for jeg kunne ikke regne ud, hvor den var. Og selvfølgelig lå den ude foran vores cykelkælder, hvor jeg havde tabt den. Så nu har jeg en ekstra pakke. Det er okay, jeg skal nok få den brugt!

Så kom jeg hjem. Inden jeg tog afsted havde jeg hilst på Viktor – “min” stilladsgut, som jeg har sludret hyggeligt med. Han kunne godt spise mere chokoladekage, og jeg lovede ham et stykke, hvis han ikke var gået, når jeg kom retur. Det var han langt fra, og det er på det tidspunkt, at fotos er taget. Den her kran er altså mega-enorm, og så har jeg ikke overdrevet. Prøv at kigge i forhold til bilen på parkeringspladsen ovre til højre og i forhold til husene. Stilladset skal fra den ene side af huset over på den anden. Man er altså lidt nervøs ved, når der hænger sådan en bunke jern og svæver over huset, selvom man ved der er styr på det. Det er hårdt arbejde også med hjælp af kranen. Det skal stables i bunker og surres sammen og fast på lastbilen, der holder og venter. Viktor’s kollega på den ene side af huset og ham på den anden. Der var styr på det og de endte med, at køre med to meget fyldte biler.

Inden de kørte kom han op og hentede et stykke kage til dem og sagde pænt farvel. Stilladserne vil jeg godt undvære, men gutterne – både tømren og Viktor, kommer jeg nu til at savne, for de er et par rigtig søde fyre. Tømren havde jeg fornøjelse af i går, fordi mit nedløbsrør var utæt. Nu burde der ikke være mere, der kan gå “kuk” i. Så kan vi tage “en tur” mere, når de vil renovere de andre altaner. Jeg beder bare til, at de forbliver som de er, med et rækværk, der evt. matcher de altaner på forsiden (ses også på foto). Her kan du se, hvordan de så ud før. Men jeg har intet at skulle have sagt.

Da jeg kom hjem, kunne jeg gå hjem og lave mad. I morgen skal jeg nemlig til en lille komsammen og bliver hentet. Og inden skal jeg lige forbi nogle venner og hente en lille erkendtlighed, de synes, jeg skal have med til USA. Så det bliver en travl dag. Nu må jeg hellere gå i seng og se, om dagen i dag, er en, hvor jeg kan falde i søvn sådan i rimelig tid.

For første gang i lang tid og en rutchetur uden lige

img_4208opt2_171116_forstbotaniskhave

Det er turbulente tider i øjeblikket for mig. Og selvom jeg udenpå virker meget fattet, kan jeg godt mærke, at alt, der er sket, begynder at slide på mig nu. Jamen nu er det jo overstået? Tjah, det er det så ikke. Jeg står for at skulle møde min biologiske familie i USA meget snart. Alt det praktiske omkring turen, har jeg fået på plads nu, og det er super og jeg glæder mig til at se dem. Samtidig med dette skal jeg stadig forholde mig til, at jeg lige har mistet min far. Selvom jeg er helt afklaret og som sådan ikke sørger, sørger, så er det immervæk underligt, at han er borte. Udover alt det, har jeg haft håndværkere her og så har der også været og der er generelt ting, som jeg spekulere over. Så at sige, at jeg engang imellem bliver lidt træt og et sted synes, at nu kan jeg ikke lige tage mere, er vist naturligt nok.

Gode venner er bare sagen og jeg har heldigvis masser. I dag var jeg ude drikke kaffe med en af dem, og i morgen står den på den årlige staldkomsammen, som altid er superhyggeligt. Det glæder jeg mig til.

På vej hjem i dag, efter at have været hos lægen og hente en medicinattest, tænkte jeg at luften havde godt af mig. På den ene side, ville jeg gerne gå en tur, og på den anden side, kunne jeg ikke finde ud af, hvor jeg ville hen. Så jeg kørte hjemover. På vejen kom jeg så i tanke om, at jeg kunne tage forbi Forstbotanisk Have, hvor jeg ikke har været længe. Førhen kom jeg der meget, men efter at det blev et social projekt, og blev alt for trimmet, har jeg ikke brudt mig om at komme er. Dertil kom, at jeg førhen kunne have det for mig selv og lade op i skovens dybe stille ro. De tider er mere eller mindre forbi. Jeg nåede kun lige ind i haven, før der var en børnehave, der under skrigen og råben gjorde deres entre. Nu er der jo sat bænke op, så de kan sidde ned og spise eller hvad de nu vil. Jeg gik modsat dem, og undgik den værste larm, og jeg fik da også taget lidt fotos, som det ses. Der er fældet utallige træer. Om det er fordi, de er dårlige ved jeg ikke (de så ikke sådan ud) og det er skæmmende. Især omkring, hvor den famøse bænk absolut skulle sættes op. Nej, det er ikke min have mere. Desværre, for jeg holdt meget af at komme der førhen, men var i sin tid godt klar over, at det ville blive sådan. Nu gav jeg det en chance i dag i mangel af bedre, men ikke igen.

Ellers har jeg haft svært ved at finde motivationen til noget i dag. Jeg var ligesom brugt op, da jeg kom hjem, ihvertfald sådan mentalt. Nu cykler jeg jo også rundt, istedet for at køre i bil. Det giver jo også en vis træthed. Men selvom jeg er træt, så sover jeg ad helvede til om natten. Men nu er klokken så mange, at jeg skal til at prøve det igen. Som ventet havde jeg fået ny altan, da jeg kom hjem i dag.

Det meste af tiden, synes jeg, at jeg er ret positiv, men selv de mest positive dykker indimellem og det gjorde jeg så lige i dag. Det er lidt sværere, når man egentlig føler, at man burde være glad, men det er en “blandet landhandel” i øjeblikket. Om ikke andet, ved jeg, at det gode selskab i morgen nok skal løfte humøret.

Fra et stilladsperspektiv

img_1078opt2_091116_stilladsperspektiv

Ja lidt tosset er man vel. Forleden dag slog det mig, at nu ryger de her stilladser jo ned, og så har jeg ikke længere muligheden for at fotografere verden set fra et stilladssynspunkt. Skulle det nu også være nødvendigt? Tjah, det kan diskuteres, men jeg vil jo gerne udfordre mig selv og prøve noget nyt. Og det her var ihvertfald nyt. Nu er det så kun den øverste del af stilladset, de har fjernet endnu.

Som jeg nævnte forleden skal vi til det her cirkus en gang mere, og jeg gruer allerede. Det skulle så, som det forlyder blive til foråret. Jeg håber dælme ikke, de har tænkt sig, at lade stilladserne stå så længe. Men det giver vist sig selv, for det bliver da nok for dyrt. På den anden side, der er vel også dyrt at skulle have skidtet op igen. Tjah, jeg ved det ikke. Det gør mig ikke så meget at have dem oppe nu. De larmer jo ikke bare ved at stå der, kan man sige. Men jeg er stadig ked af at skulle af med de gamle altaner, som passer så smukt til huset.

Hvorom alting er, så er her lidt fotos fra et stilladssynspunkt, og det var egentlig sjovt nok også at prøve det. Om det er vellykket eller ej, vil jeg lade jer vurderer, men jeg er fint nok tilfreds. Nu vil jeg så gå seng og ønske jer en god søndag, og så håbe at min ryg har det bedre i morgen. For uvist af hvilken grund, har den besluttet at gøre knuder.

Dyrehaven og endnu en venindesludder

Jeg har været inde på, at jeg har været skrækkeligt udmattet på det seneste. Det er ikke blevet bedre – desværre! Og jeg ved af gode grunde ikke, hvornår det bliver. Da jeg vågnede i morges var vejret vendt til solskin og blå klar himmel. Noget vi ikke har set længe. Det har været en mudret grå ærtesuppe i en uges penge ca., hvis ikke længere. Jeg var i skidt humør af mange grunde, men tænkte at hvis jeg bare blev her og havde ondt af mig selv, blev det ihvertfald ikke bedre. Ud og få noget luft og fotografere lidt, nu når vejret var til det. Det måtte være kuren eller ihvertfald forsøget på en.

Jeg skrev til min veninde, om hun ville med. Det ville hun gerne, og mere end det. Hun syntes endda, det var en rigtig god ide. Så jeg hentede hende, og vi kørte mod Fortunen. Heldigt at vi var så relativt tidligt på færde – inden alle de mange “vi-skal-hygge-os-i-efterårsferien” mennesker ankom. Som det ses fik vi også set Hr. Ugle, som der har været megen snak om, men som jeg indtil i dag ikke havde set. Nu har jeg, og han er så sød.

Humøret. Det er ikke blevet bedre, men det var en dejlig gåtur og man får det bestemt ikke dårligere af en tur i Dyrehaven. På vejen hjem var vi ovre og handle, og så kørte jeg min veninde hjem bagefter. Så susede jeg i stalden og sagde hej lidt og så hjem, hvor jeg bare har hygget med fotos fra i dag, og ordnet et par få praktiske ting.

I morgen – tjah, jeg ved det ikke endnu. Måske et par galops, måske ikke, og måske noget praktisk. Potentielt vil jeg igen pleje det dårlige humør og blive her – vi må se.

Du kan se resten af fotos her.

En sludder og frisk luft

Det var rigtig mandag morgen i dag. Det var mørkt, delvist vådt og man følte sig ikke lige møghamrende oplagt til at skulle op klokken kvart i kvalme. Nå, men med vanlig omhu, kunne jeg da vågne klokken 5, og således behøvede jeg ikke bekymre mig om det.

Så var jeg i stalden lidt i 7,for vi havde heste, der skulle arbejde. Jeg nåede lige at ordne en af de nye heste, inden jockey Oliver Wilson kom og skulle sadle op. Det hjalp jeg så med, og vi fik en sludder. Altid hyggeligt og de kom afsted. Den anden var Kickertutten som også skulle arbejde sammen med denne hest. Så var vi nede og se det og alt gik godt. Så gik dagen ellers slag i slag og jeg nåede da at have flere i hænder og også gå minitur med Kicker, og en af pigerne fra stalden og Monte Carlo.

Til sidst var jeg fuldstændig ødelagt, så træt var jeg. Kunne dårligt stå på benene, men jeg skulle i YouSee, for jeg havde ligesom en telefon (simkort), der ingenting ville. Jeg ventede en rum tid, men jeg fik en superfin behandling og gik derfra med en telefon som nu igen virker. Man er totalt handicappet uden.

Inden jeg forlod stalden havde en pigerne foreslået en gåtur i Bernstorffsparken med den hund, hun passer p.t. Og egentlig en dejlig tanke, men samtidig var jeg SÅ træt, at jeg stort set ikke kunne tænke en klar tanke, men jeg sagde, jeg ville se, hvor lang tid telefonhalløj tog. Jeg overvejede, om jeg skulle springe fra eller til, men endte med, at det ville jeg gerne. Dels fordi vi stort set ikke har fået gjort noget sammen i sommer i forhold til, hvad vi plejer og så tænkte, jeg at jeg også selv var træt af, altid at være træt. Så på trods, tog jeg med. Og det gik, og det gik godt og var en dejlig tur. At jeg så gik ud som et lys, da jeg kom hjem er noget helt andet.

Nu vil jeg hen i min seng igen, og klokken er faktisk halvmange nu, for håndværkerne kommer jo i morgen og vækker mig uanset, så ….

10 år siden i dag

IMG_0222opt2_1 class=

Tiden går! Alt for hurtigt og især i godt selskab som man siger. Jeg kan kun sige, at i forhold til min lejlighed, så passer det alt for godt. For jeg er stadig vildt glad for den, og det vidste jeg faktisk ret hurtigt, at jeg ville blive. Jeg skal nok bæres herfra – det håber jeg ihvertfald.

I dag er det 10 år siden præcis, at jeg flyttede ind. På en dag, der var lige så flot som i dag. Lidt sjovt at tænke på, men også skræmmende som tiden den flyver. Men sålænge den går godt, må man ikke klage. Kan I have en dejlig søndag.

2 slags hestekræfter og klam kulde

Da jeg drog afsted til stalden i morges, var det flot vejr. Blå himmel og møghamrende koldt. Jeg var dernede 7.30 så relativt tidligt for mig på det seneste. Der er grænser for, hvor mange timer, jeg kan gå der og blive hundekold. I dag sørgede jeg for at holde varmen på bedste vis. Jeg sludrede selvfølgelig med Kickertutten. Meningen var, at jeg ville have børstet ham inden han skulle ud, men faktorernes orden blev lige ændret, så det nåede jeg ikke. Til gengæld blev han forkælet med et udvalg af æbler af forskellige slags, gulerødder og de famøse Polo, og jeg fik kys til gengæld. Alt som det skulle være.

Også Stinger, havde jeg tænkt, jeg skulle børste inden han skulle ud, men også han skulle ud før jeg påregnede, men til gengæld fik jeg så fornøjelsen af Bologne, som jeg ofte har haft. Vi er rigtig gode venner, og det er altid så dejligt, at få en hyggestund med ham. Til gengæld striglede jeg Stinger, da han kom tilbage, og det var superhyggeligt. Vi er også blevet rigtig gode venner. Så kan du spørger, om ikke han har været i stalden længe? Og jo, det har han, men jeg har ikke haft ret meget med ham at gøre, fordi der har været mange andre før mig. Nu har der vist sig et hul engang imellem, hvor jeg kan nyde ham, og det gør jeg så i stor stil.

Hvad der startede som flot og klart, blev senere til tåget og en meget klam og fugtig kulde, der gik igennem marv og ben. Jeg kunne snildt have haft min store uldne sweater på, og det gør jeg næste gang, for den er normalt så varm, at den er for varm, men i dag kæmpede næsten alle forgæves. Jeg nåede også en tur på banen efter, det blev tåget og mens vi stod der blev det bare værre. At sige, at det varme bad, da jeg kom hjem var skønt, forslår næsten ikke.

Bilen på billedet, er selvfølgelig en anden slags hestekræfter, og den holder ganske nær ved, hvor jeg bor. Hver gang jeg passerer den, tænker jeg på, hvad hulen man mon skal lave for at have råd til sådan en. Vedkommende der har den, er altid hjemme næsten, så jeg må gå ud fra, at han arbejder hjemme (jeg ved det er en ham, for jeg har set ham), eller meget sent om aftenen ihvertfald. Og så tænker jeg, at den er noget dyr til bare at stå der! Den ér sexet og flot og hundehamrende dyr og hurtig, men jeg ville hun stadig hellere have noget mere praktisk den vej rundt, hvis jeg havde den slags penge. Men det har jeg ikke, så jeg nøjes med at nyde andres.

Efter jeg kom hjem stod den på lidt frokost og et bad og så gik jeg ud som et lys. Dette viser lidt om, hvor mange kræfter, det kræver af mig med sådan en morgen i stalden. Dette siger jeg ikke, for at nogen skal have ondt af mig eller noget som helst, men bare som en konstatering. Jeg vågnede igen klokken 16.15 og fik således lige nøjatigt lavet ingenting her i dag. Nu har jeg så aftensmaden over og sidder her med et velfortjent glas rødvin. Der er Awardfest på banen i aften og det skal ingen hemmelighed være, at jeg selvfølgelig håber Kicker vinder i hans kategori. Vi får se, men det skal i nok høre om, hvis han gør. God weekend til jer.

Fredag var hundepasningsdag

Disse rækkehuse, ligger lige ved, hvor jeg bor, og lyset den vej er altid smukt

Et af snart meget få uspolerede (ad nye vinduer især) huse i kommunen, jeg græmmer mig over, vi ikke bevarer mere i Danmark

Både dukkehuset og den fantastiske eg, er et fotos værd. Den grimme låge til venstre tilhører skolen, som desværre har grund der

På 2. gåtur, tænkte jeg, at jeg ville ned og se, hvordan der så ud på Skovshoved Havn. I gamle dage, gik jeg jo ofte tur der, da jeg boede lige ved siden af. Senere har jeg da også gjort lidt i det, om ikke andet for fotos. Som det ses, var dagen i dag perfekt til dette

De omtalte hunde Figo og Toby på havnen

Man kan ane bunkerne i baggrunden. Der er meget langt fra, noget der minder om færdig, og den gode tur, man før kunne gå ud på molen og kigge på vandet, er helt ødelagt. Om den kommer igen i ny udgave ved jeg ikke, men jeg kan slet ikke se, hvad det byggen om skal gøre godt for. Derudover lægger de ledninger ned på Kystvejen startende ved den fine tankstation, og i det hele taget noget rod

Og det passede mig ganske udemærket. Jeg kom på den konto ud og fik noget frisk luft i det rigtig fine vejr. Her er lidt af de fotos, jeg fik taget i dag med tilhørende kommentarer. Nu vil jeg se min dyne, for det var planen, at den står på Kickerkys i morgen – jeg har ingen fået hele ugen, og det er noget nær katastrofe *S*. God weekend til jer.