Gåtur med lidt for spændende indslag

Dagen i går blev langt fra “standard”. Og på nogle punkter vil jeg sige, det var godt det samme, at visse elementer ikke er standard, men heldigvis var der også rigtig fine indslag.

Jeg startede med at sove længe og stå op og få noget et bad og noget at spise, hvorefter, jeg så væddeløb fra Jägersro, hvor vi havde en hest til start. Han fik en meget fin 3. plads. Så langt så godt.

Senere havde jeg lovet min veninde, at vi skulle på et lille projekt, og til det skulle jeg bruge nogle redskaber, jeg har i stalden og dem skulle jeg hente inden hun kom. Vejret var så fint, at jeg tænkte, at jeg ville spadsere. Dels var det totalt sommervejr og dels har jeg godt af motionen. Som sagt så gjort, jeg begav mig afsted. Lige før stalden stødte jeg på en gammel hesteveninde, og fik en sludder. Længe siden, jeg har set hende, så det var rigtig hyggeligt. Dejligt at se hende.

Ad det her vejr, så fik jeg det alt, alt for varmt og måtte have ihvertfald den fleece af, jeg havde på, så jeg stoppede og tog den af og tog min jakke over armen, mens fleecen kom rundt om livet. Jeg nåede stalden og skulle bruge mine nøgler. Væk var de!!! Jeg blev meget bleg om næsten ved usigten til ingen nøgler og så i ånden for mig, hvad hulen jeg skulle stille op, fandt jeg dem ikke. Jeg prøvede at trække vejret dybt og tænke mig om. Og kom frem til, at enten sad de i døren eller også var jeg ret sikker på, at det eneste sted, jeg kunne have tabt dem, var da jeg tog fleecen af. Jeg ville ellers være blevet lidt længere. Vores hest, jockey og trækkeren var lige landet fra Jägersro, men jeg skulle jo også være der når min veninde kom, så hjemover med mig, nøjatigt samme vej jeg var kommet.

Det første lange stykke var der ingen nøgler, men jeg mødte en gammel galopbekendt på banen, og hastede så videre. Og ganske som ventet, var nøglerne nøjatigt hvor jeg troede og nogen havde været sød og hænge dem på hækken. At sige jeg var lettet foreslår slet, slet ikke. Aldrig har jeg været så glad for at se et bundt nøgler, og jeg har lært af det. Jeg havde ikke lukket min lomme som jeg plejer netop for at undgå det. Det var fordi, jeg havde puttet en pose i lommen til de ting, jeg skulle hente i stalden. Anyway, det gør jeg aldrig mere, og hvis så, så kommer de omkring halsen for de er i en snor til det samme. Pyh!!

Projektet var, at min veninde gerne ville have hjælp til at få rykket man på en hest og det ville jeg bestemt gerne gøre for hende. Så vi kørte afsted til Mattssons Rideklub, og tog et før foto. Først håbede min veninde, at han kunne stå udenfor og få det gjort, men det viste sig meget hurtigt, at det ikke gik og så gik vi indenfor, og fik det ordnet. Som det ses, var hans man pæn lang, så det var ikke “bare lige”, men det blev gjort, og vi var godt tilfreds. Ikke mindst var det dejligt at se, at hans ejer også synes om det, og gav et glas vin og en kage ovenpå anstrengelserne. Det er meget tilfredsstillende, at rykke man og man kan virkelig se, et resultat af sine anstrengelser. Og for det ikke skulle være løgn blev jeg så lige kapret til at rykke man på en anden hest i næste uge også. Således endte det hele godt, men en standarddag var det bestemt ikke. Nedenfor ses Basiano før og efter endt gerning.

Dagen i dag har mest været brugt her online, og jeg har fået skrevet og ordnet fotos. I morgen bliver det andre praktiske ting. Egentlig skulle jeg potentielt have været i stalden, men nu er der løb på lørdag for første gang, og jeg ved, hvor mange kræfter, det kommer til at sluge for mig, og jeg havde i forvejen brug al energien og haft lidt for travlt senest. Så jeg bliver nødt til at lade op inden lørdag og passe på mig selv. Der er kun mig til det.

Solskinsupdate

Vejret kan der ikke klages meget på lige nu. Solen skinner og det har den gjort de sidste mange dage. Oveni lagde den bidende blæst sig, så det var til at holde ud, at bevæge sig udenfor. Og så er det jo meget hyggeligt, at gå en tur med hundene. Indrømmet, de bliv ikke så lange, som de ofte har været, af den simple årsag, at jeg stadig er “i bedring” og således tager det meget stille. Det går helt sikkert meget bedre nu, og jeg er ved at være “fit for fight” igen. Dog har erfaringen vist, at overmodighed for tidligt meget vel kan give bagslag, så jeg venter til jeg er helt sikker.

Men som det ses, et smut ud her i weekenden var ikke det værste, sålænge man er pakket godt ind. For sku ikke “hunden på hårene”, det var bidende koldt stadig og her til morgen var der igen et fint lag hvidt pudder derude. Så forår….ikke rigtig endnu, men intet at fortvivle over, det skal nok komme. Til gengæld nyder jeg i egenskab af fotograf de nøgne grene mod himlen lidt endnu, for det er faktisk et yndlingsmovtiv, så der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

I går var jeg frk. effektiv, ligesom jeg også fik støvsuget i weekenden. Jeg var ovre med en pakke, der skulle retur. Bagefter var jeg et smut i Lidl, for de har nogle veganske produkter, jeg rigtig godt kan lide. Derudover fik jeg også købt en gave til en veninde, der snart har fødselsdag. Så slet ikke så ringe, og også der skinnede solen.

Jeg håber I har en god uge. Som en slutbemærkning skal jeg lige huske at nævne, at kan du som jeg godt lide biler, så smider jeg dem på Instgramkontoen @4thepassionofcars

En anden solskinsdag

Det var helt fantastisk vejr idag. Og nej, jeg var ikke ude i det, selvom det burde jeg nok have været. Men det er ikke altid, det går som man lige synes, det skal altid. Hvis jeg ikke er på toppen styrter jeg ikke ud og går tur altid. Nogen gange gør jeg, for det kan også hjælpe, men det afhænger helt af, hvordan og hvorledes. I dag var det så ikke sådan Alligevel har jeg nydt solen og så har jeg fået ordnet de her fotos, som har hængt efter.

De er fra en anden solskinsdag, hvor der også var kommet lidt sne for 10 dage siden og jeg synes, de er rigtig dejlige og der kom også godt med kilometer på den dag. Det bragte mig blandt andet til et kvarter, hvor en ungdomsven boede, og da jeg gik forbi, kunne jeg se, at hans familie stadig bor der. Dette var iøvrigt samme dag, jeg var forbi min fars gamle underbo og hilse på. Hun gav kaffe. Det var dejligt at se hende. En skøn dame.

Ellers var det også dagen, hvor vi vågnedet op til nyhedne om Prins Henrik’s bortgang. Jeg skal ikke gør meget udi ., bortset fra, selvfølgelig at sende min medfølelse til familien. For uagtet alting, har de mistet en mand, far, svigerfar og farfar, tillige med hans familie i Frankrig også. Hvad jeg så mente iøvrigt om ham, kan være ligemeget nu. Jeg håber, han hviler i fred.

Der har været meget spekuleren i hans helbred, og hvordan det kunne gå så stærkt etc. Jeg så jo det samme i forhold til min far, som var på samme alder og det er er en alder, hvor det kan gå sådan lige pludselig, og jo også en relativt høj alder. Men umiddelbart, kan jeg da også undre mig lidt, men tænker vi muligvis ikke har fået hele historien. Men når det er vores tid, så er det tid.

At føle sig overvældet

Jeg er ikke i topform for tiden. Ikke så meget fysisk, men mere mentalt, hvor jeg hænger i bremsen. Det er der mange grunde til, som jeg ikke vil komme ind på her, og det gør nok også, at jeg fra morgenen af, bankede mig selv oveni hovedet og blev helt overvældet over, alt det, jeg har at lave. Fik mange søde kommentarer desangående på Facebook. Jeg synes ikke, det plejer at gå mig sådan på, men som sagt, det er nok humøret generelt.

Det endte faktisk med, at jeg nåede mere end beregnet. Jeg fik ordnet en hel mappe af hesterelaterede fotos (det tog så også hele dagen, selvom der egentlig ikke var så mange igen) og så fik jeg gået en tur på 4,3 km, hvor disse fotos stammer fra. Det var rigtig fint vejr, og som det ses, var lyset fantastisk flot.

Jeg nåede lige hjem inden det blev mørkt, og var glad for, at have fået noget luft. Nu vil jeg sove og så håbe, at jeg er i bedre humør i morgen.

Effektiv og produktiv

Mandag var stalddag. Det var det af både fordi, det er en god dag at komme på i det hele taget og så var det sidste dag, før en af pigerne tog på ferie. Heldigvis ikke ret længe. Ikke fordi jeg ikke under hende ferie, men fordi hun er et dejligt indslag i dagene dernede. En anden havde været syg og var retur, så det var også dejligt.

Jeg må indrømme, denne dag var en af de mere uproduktive, jeg har haft. Ikke at jeg ikke lavede noget, for det gjorde jeg da, men ikke meget. Det var allerede på vej ned så stormende, at jeg var lige ved at trille af cyklen. Og senere begyndte det også at regne ret meget. Heldigvis holdt det op næsten lige efter, jeg var kørt fra stalden. Jeg gjorde et par indkøb og så hjem i varmen. Der har jeg så været siden, og blæser gør det stadig, eller gjorde ihvertfald tidligere i dag.

Så nej, jeg har ikke været ude sådan rigtigt. Jeg var ude, for jeg skulle have stillet ting ud til storskrald. Det er først torsdag de henter det, men jeg vidste også, at jeg ikke ville orke noget i den retning, når jeg i morgen kommer hjem fra stalden. Jeg fik det gjort, sat en vask over, vasket op og gjort rent og ryddet op i køkkenet og så har jeg fået et bad og lavet lidt her. Jeg måtte også ringe til ejendommens adminstrator, for lyset ude i opgangen, er pludselig tændt i døgndrift, hvilket bestemt ikke er meningen. Så er det også gjort.

I morgen står den på stald og mere oprydning her. Det skrider godt fremad, men jeg tror, jeg kommer til at tage den reol op, jeg i sin tid med møje og besvær bar i kælderen. Jeg har for lidt plads allerede, til trods for, at jeg har smidt stort set alle mine bøger ud (givet væk). Ikke fordi, jeg ikke kan lide bøger, jeg elsker bøger, men da jeg ikke kan læse dem, synes jeg bare de tog plads op. Men jeg har stadig mange bøger, ikke mindst kogebøger og de bliver her altså. Jeg tænker, de kan få en hel reol for sig selv. Anyway, det er meget hyggeligt og jeg har fået rammer op fra kælderen til familiefotos. Så jeg skal have dem arrangeret og så skal der fyldes noget i dem bagefter. Og så skal de sidste mål tages til persienner, så jeg kan få købt sådan nogen og hængt op, inden vi rammer forårssolen.

Fotos er fra min gåtur i lørdags og er på vej derover og på vej hjem igen. I morgen går turen derned igen, og jeg kender mindst en, der bliver rigtig glad for at se mig incl. gulerødder.

Jeg kan overraske – også mig selv!

Dagen er forløbet meget fredeligt, og “banke under bordet”, så har helbredet været artigt, og det følese som om, jeg er på vej tilbage. Jeg tør ikke glæde mig for tidligt, men so far so good. I går fik jeg som sagt gået en tur på 5 km, og det gjorde, at jeg var noget mast og sløj, da jeg kom hjem.

Faktisk tænkte jeg på at gå en tur, fordi vejret var så fint. Jeg tænkte så galt på en udflugt. Men jeg endte på den konklusion, at hvis jeg skulle bruge energi på noget, måtte jeg vist hellere gøre rent. Knap så eksotisk, men nødvendigt, så jeg har simpelthen fået støvsuget og vasket gulv. Og skal vi ikke bare sige, at det var energi godt givet ud.

På et tidspunkt blev jeg inspireret af en yndlings TV-Person Kirstie Allsopp, og hende hjemmelavede Jul. Der var meget, jeg kunne kaste mig over, men da jeg ledte efter en opskrift fra programmet, faldt jeg over noget andet, nemolig hjemmelavede hundekiks. Jeg ville så gerne lave dem veganske, og selvfølgelig fandt jeg også sådan nogen (3 ingredienser), og fik lavet en portion af dem, til mine små hundevenner. Det kan nemlig være, vi skal ud og gå en tur i morgen – ja også deres mor.

Nåh, ja udover det, startede jeg dagen med kaffe og en chat med en veninde, jeg lige har fundet, efter at have ledt efter hende i flere årtier. Det er skønt, at været i kontkat igen. Hun ville gerne se, hvordan der ser ud her, hvor jeg bor og rundt om, og fotos er jo ikke lige det, jeg mangler, men nu tog jeg så lidt af udsigten i dag også, hvor vejret var så fint, og blandt andet solnedgangen ovenfor. Nu vil jeg bare slappe af og nyde, at jeg har været mere produktiv end i flere uger. God aften til jer.

Skrækindjagende – Så fik jeg også prøvet det

Tjah, jeg er ikke helt sikker på, hvad der er mest skrækindjagende mig eller den oplevelse, jeg havde idag. Det må I vurdere. Jeg ved ihvertfald, at jeg blev gal, men lad mig nu starte med begyndelsen.

Jeg har, som I ved ligget syg, og gør til dels stadig. I dag var vejret så godt og ikke mindst tørt, at jeg tænkte at en lille gåtur var okay. Ikke mindst fordi, jeg nu havde resultat af blodprøverne, som alle var normale. Ikke at jeg får det bedre af det, men stadig. Virus som nu har stået på i 3 uger. Så langt så godt, planen var at gå over til min veninde og aflevere et Julekort, og det gjorde jeg, og medbragte kameraet. Min veninde, var som ventet ikke hjemme, så jeg afleverede bare kortet og gik hjemover igen. Jeg gik dog en lidt anden rute for variationens skyld.

Det var så her på hjemvejen det her lille optrin skete. Og set i lyset af den historie, jeg postede på Facebook tidligere, var det ironisk. Og jeg skal sige, noget lignende så vid jeg husker aldrig er sket før.

Jeg en middelaldrende dame (omend jeg godt ved, jeg til nøds kan gå for at være yngre, så dog voksen), kommer gående helt fredeligt og krydser gaden. Samtidig med, at jeg gør det stiger en ældre dame ud af sin bil og begynder at gå mod en gangsti, hvor jeg også går over mod. Hun er ældre og slæber på en nogle poser. Da hun ser, jeg stiler mod samme sti som hende, standser hun brat op og kunne hun have løbet, havde hun formentlig gjort det. Nu var hun som sagt ældre og havde poser på slæb.

Grunden til, at jeg ser, at hun rædselslagen stopper op og vender om og går, er at jeg stopper for at tage foto nedenfor. Og nu kunne det jo være, hun havde glemt noget, men nej det havde hun ikke, og derudover så jeg udtrykket i hendes ansigt. Først lader jeg som ingenting og går bare videre. Men netop for at bekræfte, hvad jeg allerede vidste, så stopper jeg op og vender mig, og igen får hun det her skrækslagne udtryk i ansigtet. Så kunne jeg ikke dy mig og råbte af hende

Jeg bider altså ikke!

Jeg ved ikke, hvad hun havde forestillet sig, men eftersom jeg er en, hvad mamn normalt ville kalde en helt almindelig pæn dame, så kan det kun tilskrives min anderledes hudfarve, at hun åbenbart troede, jeg ville springe på hende. Havde jeg været yngre, kunne det have været et spørgsmål om alder alene, men helt ærlig. Uanset, var det da en overreaktion udover, hvad jeg nogensinde har været ude for. Har jeg oplevet ubehageligheder før. Ja det har jeg, men det er heldigvis år siden nu, og det var faktisk på Galopbanen, men fra en person, jeg ikke forventer bedre fra. Men man bliver sgu noget sær ved det. Hvad den her dame ellers har oplevet og hvorfor hun reagerede som hun gjorde, ved jeg ikke. Og jeg burde måske have spurgt hende, men det gjorde jeg så ikke. Hun forsvandt ind i sin opgang, som var ligev ed, hvor foto er taget.

Men jeg synes historien var oplagt til bloggen og derfor kommer den her sammen med fotoet, der udløste det, og et par andre. Foreløbig vil jeg ønske jer god weekend.

Hundetur i fantastisk lys

Torsdag aften fik jeg besøg af mine to små hundevenner; Figo og Toby min venindes hunde. De skulle blive her til lørdag over middag engang. Jeg har jo passet dem før, men på det sidste ret ofte. Ikke at jeg klager – faktisk klager jeg, hvis der går for længe uden jeg passer dem. Og hundene elsker at være her heldigvis.

De er begge ældre hunde, så de er meget fleksible med gåture og længden af dem, og det passede fint, nu hvor jeg ikke var frisk. Men jeg gik da længere hver gang, end jeg havde troet jeg ville, så det var da positivt. Undtagelsen var godnatture, hvor de bare blev lukket ud og kunne tisse en tår og så ind igen.

I går morges skulle vi jo ud igen og vejret var som det ses helt fantastisk og afsted kom vi, og med lyset også værende helt fantastisk, var det ned mod vandet og det skuffede ikke. Det var så også vores længste tur, og jeg var ret færdig, da vi nåede hjem, men det gav en tilfredsstillelse at have gjort det. Man må jo kigge efter de positiver, der nu er. Det var heldigt vi gik da vi gjorde, for vi var lige nået hjem, så blev det tåget og var resten af dagen.

Senere blev de hentet og efter et par kopper te og en sludder kørte de afsted igen. I dag har jeg faktisk også taget mig sammen. Jeg gik en tur til fakta efter lidt fornødenheder. Kartofler og champignon, som jeg skulle bruge til en opskrift, jeg ville prøve. Det smagte helt vildt godt, og det bliver ikke sidste gang, jeg laver det. Mere om det senere.

Strandvejsvillaen, er en jeg ofte har fotograferet. Mest på grund af træet i baggrunden. Jeg har det faktisk ikke ret godt med den glaskollos, der er bygget på, hvad har været et smukt hus, og som med meget andet, forstår jeg ikke, det er blevet godkendt. Men det er så mig.

Jeg er stadig sløj og har så mest slappet af udover, at skifte sengetøj og vaske op og hente en kasse Julepynt i kælderen. Den manglende vaskemaskine begynder at blive et problem nu, så der skal ske et eller andet, så det må jeg prøve at få styr på. For nu vil jeg sige godnat og håbe, I har haft en god weekend.

En ny oplevelse – Ellemosen

Jeg havde fint besøg i weekenden som sagt, og vi skulle selvfølgelig ud og gå tur. Vi gik mod centrum af Ordrup og endte ved stien bagved Ordrupdal, hvor jeg i sin tid startede mit liv med galophestene. Og ved siden af ridestien går en gangsti. Den besluttede vi at tage, for at se, hvor den endte.

Der var meget vådt, og jeg var lidt spændt på, om det gik med mine fine Shechers sko, men det gik lige med lidt springen rundt. Hundene er jo ligeglade. De var dog i snor her, af hensyn til eventuelle heste ved siden af. Dem mødte vi også nogen af, men først lige til sidst på turen ned mod Ordrupdal. Så gik vi videre og det viste sig, at der her ligger noget, der hedder Ellemosen, og er et rigtig fint område.

P.t. måske ikke det meste spændende og så alligevel. Som sagt før, så elsker jeg jo efterårsfarverne, og vand giver altid spændende fotos. Og vand var der masser af. Der var nærmest ikke andet. Hele vejen rundt næsten er der ophøjede gangstier (helt ligesom i Nymosen), og det er altså også nødvendigt, for ellers ville man synke i. Jeg skal helt sikkert derned igen til forår/sommer. Tænk jeg ikke har vidst det område lå der til trods for, at jeg har boet her det meste af mit liv. Men det er da skønt, at få sådan et område forærende lige pludselig. Og hundene og jeg havde det stort set for os selv. Og det her var weekend endda. Først lige på vej ud så vi tegn på andet liv.

Jeg kan læse mig til, at området har heddet Ordrup Sø, og så blev omdøbt til Ellemosen! Guderne må vide hvorfor. Ellemosen giver assosiationer til den helt anden ende af kommunen, og slet ikke Ordrup. Det her er hjertet af Ordrup og af den grund burde det hedde noget med Ordrup. Gerne Ordrup Sø. Sjældent har et navn været så misvisende. Men uagtet, havde vi en god tur og var afsted i 1½ time.

Weekendglæder

Jeg har fint besøg her i går og i dag. Mine to små favorithundevenner, er på besøg. Vi har været på en lang gåtur her til formiddag (vi sov meget længe) og vejret her opfordrer ikke ligefrem til at vågne op. Det er gråt i gråt og meget mørkt. Men vi gik en hel time. Vi gik dog ikke ind på græsset på foto. Der var ALT for vådt, og jeg havde dumt nok ikke taget mine fine relativt nye gummistøvler på. Ret dumt, nu jeg har købt dem.

Nu ser vi Champions Day fra Ascot Racecourse, hvilket man nok skal være noget af en nørd for at gøre, men det er jeg så også! Indrømmer det glad og gerne. Der er kaffe i koppen og jeg har spist en rigtig engelsk morgenmad i dag – vegansk selvfølgelig. Det var skønt ovenpå den lange gåtur. Nu drikker jeg kaffe og har to hunde i sofaen. De bliver hentet i aften, og jeg nyder dem sålænge,jeg har dem.

Vejret opmuntre ikke ligefrem til højt humør, og det har jeg så heller ikke af mange grunde, men det skal og vil jeg ikke besvære jer med. Men det går nok alligevel. På den gode side, har min arm det meget bedre og allerede dagen efter gjorde den ikke ondt, men nu passer jeg lige på den i en periode alligevel og laver øvelser, så den ikke går helt amok igen. God søndag til jer.

Foto er et mobilfoto for jeg gad simplethen ikke tage det rigtige kamera med, fordi det regnede. Det var så heldigvis ikke så slemt, så det kunne jeg godt have gjort…..