At bruge andres penge….

…er vel altid nemmere, end selv at skulle have dem op af lommen. Der er mange eksempler på, at kommuner, staten, regioner og andet godtfolk bruger penge, så det fosser ud af kasserne, uden at borgerne kan gøre en s… ved det. Det til trods for, at de ikke overhovedet på nogen måde kan stå inde for, hvad de laver.

Her helt aktuelt i min kommune, har vi to gode eksempler på det. Vi har hyggelige og fine nærmiljøer med dejlige grønne gader og stræder. Det skal da helst ødelægges med skilte og skriverier på kørebanen og helt udnøvendige foranstaltninger på områder, hvor der bare ikke er ret meget trafik. Et godt eksempel er for enden af Ordrup Jagtvej, hvor det fungerede ganske udemærket, men næh de skal endelige lave om på noget, der virkede, og også rundkørslen er nu så snæver med høje kanter, at man skal have tungen meget lige i munden, for ikke at køre på. I lande der er 10 gange så store som Danmark, er det ikke nødvendigt – og så har jeg altså svært ved at se, det skulle være her. Ligeledes har jeg aldrig hørt om nogen, der er kørt galt på disse steder, endsige blevet kørt ned. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, jeg har kun boet er næsten hele mit liv.

Næste eksempel er så Rådhusvej og Jægersborg Alle, hvor man synes man skulle lave en midterrabat af brosten, som KUN er i vejen. Det gør, at der er så lidt plads til bilerne, at man skal have sit liv meget lidt kært for at turde køre på cykel derovre. Det kunne man sagtens før – og de vil fremme cyklerne? Bortset fra det, så koster det her en formue og er fuldstændig dels unødvendigt og dels til gene.

Seneste geniale påfund, er vores dejlige stationsplads ved Charlottenlund station (ses ovenfor), som er gravet op til ukendelighed. Gad vide, hvad vi så skal have hældt ned over hovedet der. Der var parkeringspladser før. Jeg gad vide, hvor de forestiller sig, at folk der tager toget på job, så skal stille bilen?

Det var lidt om vol. 30780 af ting, jeg ikke forstår, og som jeg oplever som ting, hvor de smider helt ukritisk om sig med vores penge.
¨
Og så nu, hvor vi er ved det – Nationalretten! Fru Plum har udtalt, at hun er kritisk omkring vores nationalret. Hvorfor synes jeg næsten selv, du skal læse! Hvad jeg kan sige er, at jeg overhovedet ikke er enig med hende. Slet ikke! Jeg ville tro, hun havde fået dårlig reklame nok, men nej hun vil åbenbart have mere. Fred med det.

Hvad værre er, er at hele den her selvpromovering af vores fødevarminister, som pludselig synes, han skulle genopfinde Stegt Flæsk (vi vidste allesammen, at den ville ende der, undtagen ministeren), har kostet kassen (1,22 mill.) – hvis kasse? Vores!!! Synes du ikke pengene kunne være brugt til noget andet og bedre? Det lover jeg dig, vi er mange, der kan.

Det var så det første negative indslag længe, men til gengæld er jeg ret så forarget over de her ting, så nu kom det så ud. Ikke at det ændrer meget tænker jeg, men så fik jeg da luft. Og det har også ret.

De faldne


På Ordrup Jagtvej mødte dette syn mig. En kæmpe birk har ladet livet


Ved Charlottenlund Fort mødte der mig et sørgeligt syn. Et sandt virvar af væltede træer og en væltet lygtepæl oveni. Også her var det en stor birk, der fyldte mest i billedet. Som den flinke oprydningsmand sagde, så er de da heldigvis relativt hurtigtvoksende, når galt nu skal være. Udover de væltede, var der rigtig mange, store grene, der også hang og dinglede


Ved fars bebyggelse, var et af de store “Akacie”træer flækket. Prøv at se, hvor tæt det er på huset!!

Far og jeg skulle lige et ærinde, og bagefter fik jeg lov at have bilen, hvilket altid er en stor glæde. Således udrustet med ekstra på energikontoen, kun fordi man har bil, susede jeg hjem og hentede kameraet, så jeg kunne forevige lidt stormskader. Jeg havde nemlig på min korte tur fra mig til far set nogle stykker, og sådan en begivenhed skal jo foreviges. Det blev den så, udover jeg også tog lidt efterårsfarver, nu jeg var igang.

Jeg kunne godt have brugt langt mere tid på det og tager flere steder, men tiden er der ikke. Der skal ryddes op, og jeg nåede faktisk at få ryddet så meget op i kælderne at reolerne snildt kan være der. Fik puttet mere i bilen til Svalerne også og ryddet reolerne heroppe, og fjenet puder i den gamle sofa og sat i kælderen – så er det da gjort. Nu mangler jeg så bare i den grad, nogen der kan og vil hjælpe mig med at bære reoler og sofa i kælderen for et er sikkert, jeg kan ikke. Før det sker, kan jeg ikke få bestilt det sidste af sofaen, for så kan den ikke være her. Betrækket kommer i morgen.

Dagens udflugt – Forstbotanisk Have

Som sagt, så når jeg alligevel skal ud med Emil og har bilen, så kan vi lige så godt gå tur et smukt sted. Det gjorde vi så i dag, hvor vi kørte til Forstbotanisk Have. Ikke langt, men overskueligt og det er længe siden, jeg har været der og gå rigtigt tur.

Det var ikke vejret der lokkede, for allerede der regnede det. Men det betyder ikke, at der ikke kan være dejligt og det var der. Det bedste var, at vi havde det helt for os selv, indtil lige da vi skulle gå, hvor vi stødte på en løber. Sådan kan jeg bedst lide det, men det er så nok bare mig. Emil virkede bestemt også som om, det var rart at gå tur der. Desværre så vi ingen egern, men jeg tænker det triste vejr også gør sit for deres aktivitet.

Senere her har vi været et smut på Enghavelyst og se løb sammen med nogen af de andre piger fra stalden. Det var ikke super resultater, omend The Kicker aka Racerponyen, som altid dog var i pengene. Da vi skulle hjem derfra, skulle vi næsten have gang i svømmefødderne, men nu er vi hjemme og jeg er sulten.

I morgen må vi se hvor vi tager hen. Men det er mandag, og der er gerne græsgalops, og jeg ved, der er nogen der skal i morgen. Så jeg griber nok kameraet, og lader morgenturen gå den vej ned. For nu vil jeg ønske jer en god aften. Hvis du vil se alle fotos fra dagens tur, kan du gøre det her.

Udeliv…

IMG_6204opt2_Chrl.Fort
Ovenfor fra min tur til Charlottenlund Fort forleden, men det er jo langt fra det hele

Erika har lyst til at fokusere på udeliv. Det er ikke lige det, der falder først for i dag, men det har det da været ofte og det bliver det i høj grad, så snart vejret vender. Det er mange ting, det er have, det er galopbane, og utallige ture til diverse spændende steder. Her et par links til “lidt” mere sommerligt udeliv:

Haveforeningsbesøg

En fanastisk morgen på banen

En højsommerdag i Bernstorffsparken

En dejlig tur i Botanisk Have

Den dejlige tur til Læsø

En lille bitte tur med magiske undertoner

IMG_5775opt2_Øresund

IMG_5777opt2Øresund

IMG_5778opt2_Øresund

IMG_5781opt2_Øresund

IMG_5784opt2_Øresund

Jeg har ikke været udenfor en dør siden før Jul, og har heller ingen lyst haft til det. Det giver helt sig selv, når man svimler i den grad, jeg gør i øjeblikket. At jeg savner hestene, vennerne og fotograferingen behøver jeg vist dårligt fortælle. Længere perioder uden alle, påvirker humøret – det skal ingen hemmelighed være. Heldigvis er de der alligevel og støtter og giver mental omsorg, og det er jeg som nævnt før, utroligt glad for.

Så dårlig tilpas er jeg, at jeg ikke kunne overskue en relativt lille tur til Optikeren for at hente mine kontaktlinser. Ingen katastrofe, for jeg har jo min læsebriller, efter jeg fik købt nogen igen. Men det siger bare noget om det, for det er et stop med toget og en gåtur på højst 15 min. Jeg har spurgt om de vil sende dem. Det er heller ikke sjovt at gå på gaden, når man slingre, så folk tror man er fuld, også af den grund gider jeg ikke.

Idag satte jeg mig dog for at prøve, om jeg dog ikke kunne gå en meget lille tur. Lyset var simpelthen magisk, så jeg kastede mig med lettere foragt ud i projektet. Der var også det ved det, at jeg med min hang til nysgerrighed skulle se noget på vejen (mere om det senere). Så jeg greb kameraet, og overvandt første hurdle – trapperne. Det er ikke sjovt at skulle ned af dem, når man er skrækslagen for at falde. Jeg klamrede mig til gelænderet og gik med en hast, så en 90-årig snildt havde overhalet mig, men ned kom jeg.

Og så vaklede jeg derudad. Ingen stor fornøjelse, lige indtil jeg nåede Øresund. Hold da op, lyset og vandet var fantastisk og kameraet kom på en lille motionstur. Set i forhold til den optimale galopdag, var det her dårligt opvarming. Men hellere lidt end intet, og det faldt da ret godt ud synes jeg – n’est pas?

Hjem kom jeg også, og fandt endelig, hvad jeg havde søgt på vejen. Normalt plejer jeg at være rigtig glad for sådan en gåtur, men så dårlig som jeg blev, så var det jo ingen fornøjelse, og noget jeg ikke gør lige sådan igen. Dog er jeg glad for de fotos, jeg fik taget. Nu vil jeg have noget aftensmad, så må vi se, hvor meget jeg ellers når og orker.

Den første gåtur og de sidste farver


Fuglenes siluet og de nøgne grene mod efterårsfaverne i baggrunden var ikke til at stå for. Det var på starten af min gåtur


Huset her, er af den slags, jeg ville elske at eje. Dog er beliggenheden lige for dette hus elendig. Det er omgivet af dels bygningen på nedenstående foto, og 2 parkeringspladser – ikke optimalt og synd og skam


Bygningerne til højre, er ejendommen jeg nævner ovenfor. Der er ikke ret meget formidlende ved den på nogen som helst måde. Faktisk er det noget nær noget af det grimmeste byggeri, jeg kan komme i tanke om. Jeg tror, det er fra slut 60’erne start 70’erne, for jeg mindes svagt, byggeriet var i slutfasen da vi i sin tid flyttede herud på de tidspunkt.

Nu har nysgerrige mig lige været en tur på nettet, og det viser sig, de ikke er helt så tossede indvendigt som udvendigt. Til den anden side en skøn stor altan, elevator og badekar 72 kvm for 2,8 mill. Byggetidspunktet er så endda senere, end jeg troede 1983, men det passer at jeg husker dem opført. Yndlingsbilen (Jaguar) pyntede på det samlede billede sådan en grå mørk morgen – den var på udenbys plader, men det havde ikke været et særsyn, havde den været på danske. Faktisk mødte jeg en Massarati lige om hjørnet på danske


Træet foran bygningen var smukt og gjorde hvad det kunne for at bløde op på betonrærlighederne sammen med en iøvrigt også flot hængebirk


Jeg var så heldig med mange smukke farver på min tur her til morgen – man skal være så glad hver dag man kan nyde sådan et syn og trække dejlig luft


Husk på, hvis du ingen træer og buske planter i din have, så får du ingen smukke efterårsfarver, og de skønneste naturlige gardiner, og smukke skygger til at hygge og skabe stemning. Plant træer! Vi kan ikke få for mange, hverken af de grunde eller for dyreliv og miljø iøvrigt


Naturgardiner


Denne hængebirk er imponerende – plant en sådan i din have, og du har det smukkeste træ – det bliver dog stort – jeg havde et i min have nummer 1, men har du en stor grund – go for it. Vidste du iøvrigt at bøg findes i en hængeversion også? Både blod og almindelig!

Idag var første gang, jeg var ude i verden i evigheder føltes det som. Jeg vågnede i morges og havde det bemærkelsesværdigt bedre/godt. Det skulle klart udnyttes, for jeg have faktisk et ærinde, jeg skulle have ordnet. En pakke ventede på mig i døgnboksen – nu er det pludselig blevet sådan, at man skal have en pinkode udleveret af hjælpen der for at få sine amazonpakke???? Nå, men jeg fik pakken og så var det jeg blev enig med mig selv om, at gå hjem. Det var fint vejr omend det var gråt og mørkt, så dog tørt, så frisk luft var en sand lise når man ikke havde været ude så længe. Og nu havde jeg jo kameraet med. Så jeg gik og fangede nogle farver på vejen. Næste stop på turen var Apoteket også det blev klaret, Lottokupon blev tjekket – ikke en rød øre!

Vel hjemme igen har jeg brugt dagen dels på at ordne fotos (surprise), og få styr på en masse “praktisk gris” ting her. Overført penge, købt et par nye staldstøvler og skrevet lidt lister over andre ting, jeg skal have styr på.

På vejen hjem fik jeg faktisk styr på en ting mere. Du husker måske den store stol og den forfatning, den befinder sig i? På vejen hjem kom jeg faktisk forbi sådan en tapeser, maler og polstringsbutik. Der var åbent, så jeg tænkte, at jeg ville gå ind og høre, hvad hun ville skyde det til at koste. Ca. 16.000 gode danske kroner. Det er såmænd ikke stoffet, men arbejdslønnen der kommer til at koste. Det er en stor stol og der er meget arbejde i det. Så med den pris – ikke uventet, så er det nok enden på stolen. Jeg spurgte hende så, om hun troede nogen ville have den, for jeg synes jo det er en skam at smide den ud. Det kan jeg næsten ikke få mig selv til. Hun sagde, at det jo ikke var lysten til at tage den de mangler, men netop tiden, som de jo skal bruge på den. Det kan jeg jo godt se. Jeg har ikke finanserne på plads omkring noget som helst endnu, men jeg synes uagtet ikke jeg kan forsvare, at bruge så mange penge på den, selvom den bestemt er det værd. Sidder der nogen derude, der kan forestille sig nogen, der vil og kan tage sig kærligt af den, så smid mig en hilsen i indbakken. Så bliver den i det mindste ikke smidt ud. Jeg var faktisk grædefærdig ved tanken om overhovedet at skulle af med den. Jeg sidder jo stadig i den, så det er ikke nær det, men den bliver jo ikke mindre ødelagt som tiden går.

Iøvrigt tror jeg folk tror man er sådan lidt til en side, når man med slet skjult entusiasme springer fra den ene side af vejen til den anden, ind i hække ned i knæ og er ved at falde over sig selv iøvrigt for at få et godt motiv. Dem om det, jeg hygger mig. Har du ikke nok fotos? – kan du spørge! Jo i princippet, men det er der jo ikke noget, der hedder. Man kan bare ikke lade være. Andre med den trang, kan sagtens forstå mig og resten – ryst bare på hovedet!

Nu vil jeg ind og slappe lidt af i netop den store stol, og så skal jeg ellers bare nusse rundt her indtil fredag, hvor jeg er blevet inviteret til middag hos en veninde, og lørdag står den på fest og farver med alle de dejlige staldvenner. Glæder mig! Fortsat god aften til jer.

At handle stressfrit – gør du?

Nu har jeg for første gang prøvet at handle online. Det bliver nok ikke sidste gang. Så slipper man for at være afhængig af andre, der skal køre for en. Og jeg får nemt stress ved tanken om, at skulle afsted på trods af, at være dårlig. Der er siger og skriver ikke mange skridt ned i byen, men når man er rigtig sløj, kan det være langt nok. At jeg så skulle have skrevet en seddel og været knap så impulsiv, da jeg jo selvfølgelig glemte et par småting, er så det. Det kan Irma ikke lastes for. Min varer kommer imorgen mellem 14-15.

Som jeg har nævnt før, så orker jeg ikke Fakta, som kan få mit blodtryk helt op i det røde felt. Superbest (Gova), som ellers selv mener, de skulle være det bedste supermarked i miles omkreds, tager i den grad fejl. Siden de byggede om, er det kun blevet værre og værre, ligesom udvalget af varer er helt skævt (ny indkøber?). Jeg er så træt af indkøbscentraler og ufleksibel service til os kunder, der betaler i dyre domme for vores mad.

Jeg handler nu hovedsageligt i Irma. Dyrere – jo på nogen punkter er det, men til gengæld får jeg god service og behandling i butikken og gode varer. Jeg kan være nødsaget til at handle i Superbest, men fremover vil jeg så smide min handel i den gamle ISO ved Charlottenlund St., det er efter min mening, den bedste af de hele 2 på Jægersborg Alle og 3 i området.

Nu vil jeg gå ud og få et bad og lidt kaffe og så smide mig på sofaen igen, for rask er jeg altså ikke. Og vejret – tjah det er ikke til andet end at putte under dynen! God weekend til dig – forhåbentlig uden forkølelser og feber!

Og så kunne jeg jo meget passende spørge, om I handler mad online. Fortæl mig gerne om dine erfaringer i kommentarfeltet og dit indput om madshopping iøvrigt. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at den sidste afstemning stadig ligger i arkivet og kan stemmes på, ligesom flere andre, hvis du har lyst.

P.S.: – Update! Det lykkedes mig faktisk at få de ting med, jeg havde glemt, for det var slet ikke noget problem. Uden at betale fragt en gang mere. Det er service vi godt kan lide.

Handler du mad online?

View Results

Loading ... Loading ...

Som en tur på landet

Da jeg vendte tilbage hjemover efter, jeg havde hentet stolene var det oplagt at gå igennem Bernstorffsparken. Vejret var fint, og hvorfor gå langs den, når man kan gå igennem. Som sagt så gjort.

Jeg har altid elsket parken, som jeg travede tynd i min barndom også. Dog kom jeg dengang altid ind fra den anden side, end jeg gjorde her. Og nu kommer jeg der jo ikke så ofte mere, men det var næsten som at komme på landet – helt skønt!

De andre rundt omkring praler med valmuer – hele marker fulde. En hel mark var der ikke, men der var valmuer – så nu kan jeg også være med ;-)

På vejen hjem

På vejen hjem efter den dejlige frokost og en runde i Tivoli, gik jeg over på Hovedbanegården for at tage hjem. Det er ellers et sted, hvor man nok kunne finde mange sjove motiver, for der er altså mange “typer” derovre. Har ofte haft lyst til at gå en runde med kameraet, men så igen, er det ikke alle der er begejstrede for at blive fotograferet. Og så bliver jeg nok lidt “en kylling”.

Men den smukke tagkonstruktion og togene, går man heller ikke galt af. Faktisk er den nye Hovedbane i Berlin i tanke ikke langt fra den efterhånden noget aldrende (men smukke) Københavns Hovedbanegård. Dog forstår jeg ikke, hvorfor man maler jernet gråt. Det har oprindeligt været sort er jeg ret sikker på.

Der var en overgang (åbenbart eksisterer den stadig) en dille med, at alt skulle være gråt. Træværk, jern, vinduer – også selvom det overhovedet ikke passede nogen steder. Det er så en kedelig dansk ting, at man bare hovedløst følger moden uden at tænke på, hvad der passer til bygningen/huset iøvrigt. Suk! En af mine kæpheste, og noget man er langt bedre til i f.eks. England, og kunne jeg se – også i Berlin.

Gutten på fotoet nederst mødte jeg så i toget, hvor jeg ikke rigtig kunne komme til at fotografere ham, uden det virkede lidt “for meget”. Men han stod af samme sted som jeg, og så kunne jeg fotografere ham bagfra. Det var en højst usædvanlig beklædning han havde på. Ikke så meget fordi han havde et jakkesæt på, men fordi han indenunder havde noget med nogen lange frynser hængende udenfor. Dertil kom, han var klippet korthåret, og i hver side havde en spytkrølle (agtig) – ihvertfald sådan en tot, og ja så er der lige hatten. Jeg tænkte først, at han måske var traditionel jøde – men de har da skæg? Er der nogen, der ved, hvad han er for en gut?

Strandvejsindtryk på vej til og fra træning


Helt fantastisk så det her blå beplantning ud. Jeg ville egentlig tro, det er lavendel, men jeg synes, ikke at huske, at de duftede – hm, må lige tjekke, men flot er det


Den her krukke fangede mig. Dels fordi selve krukken var pænt stor, men først og fremmest p.g.a. de smukke stedmoderblomster i de mest vidunderlige farver

Tryk nedenfor for at læse mere:
Læs resten