Koldt med høj himmel

De sidste dage har vejret været fantastisk flot. Blå, blå himmel og bare så flot, men også koldt, især om natten. Med det flotte vejr, er fulgt de sikre tegn på forår er der helt sikkert, og der kommer hele tiden flere. På min gåtur i forgårs, stødte jeg på de her krokus. Det er smukke blomster og farverne er fantastiske. Men disse var ekstra fine og jeg og kameraet kastede os over dem. Det blev helt vellykket. Det var jo egentlig ikke dem, jeg var taget ud for at fotografere. Faktisk var målet mere at gå en tur end noget som helst andet (et forsøg på mere motion). Men i og med, at jeg tager kamaraet med, har jeg jo muligheden for at skyde løs, hvis jeg finder noget, der egner sig.

Når jeg nu skulle gå tur, kunne jeg jo lige så godt gå en tur på banen. Så det gjorde jeg. Fik sludret med mange søde mennesker derned, og også taget fotos. Altid så dejligt.

Det var også dagen, hvor jeg fik besøg af en veninde, jeg ikke har set i ca. 15 år. Det var skønt at ses, og vi havde alt for lidt tid. Heldigvis lavede vi hurtigt planer for, hvornår vi skal ses igen, så der går ikke så længe igen.

Mandagsstemning på en tirsdag

Det var ikke mandag i dag, men derimod tirsdag. Allerede i går aftes, var jeg i tvivl om, hvilken dag det egentlig var. Jeg måtte så galt tjekke telefonen for at være sikker, for det føltes grangiveligt som om i dag skulle være mandag. Indtil jeg tjekkede havde jeg lige fået lullet mig selv ind i den følelse, at det jo så ikke gjorde noget, at jeg ikke kunne sove, når jeg bare kunne sove i dag. Sludder og vrøvl og jeg lå vågen til ihvertfald kl. 02.00.

Derfor er det unødigt at fortælle, at jeg var mere end kvæstet, da jeg vågnede, men afsted kom jeg og var i stalden ved 7.30-tiden. Jeg fik ordnet striglet en del heste og nusset lidt med Kicker (langtfra nok i dag dog), men der var nok at se til. Og om det var vejret eller hvad det var, hestene var også i mandagsstemning.

Da næstsidste lot tog på bane, var jeg hende der cyklede derned og så det, og så tog jeg hjem bagefter. Jeg var godt nok træt, hvilket også gav sig udslag i, at jeg igen gik ud som et lys efter et bad og en meget lille frokost.

Nu hygger jeg mig her med computer og TV. I morgen får jeg besøg af en veninde, jeg ikke har set i mange år. Det bliver superhyggeligt. Fotos er stalden set fra Ordrup Krat og nederst engen lige bag ved stalden.

Regn, slud og varme muler

Dagen startede vådt. Det blev ved at stå ned i stænger helt bogstaveligt. Jeg indrømmer gladeligt, at under de forhold, så synes jeg ikke, jeg skulle ud og cykle eller gå med et operationssår i munden. Så jeg håbede på et lift efter at have kontaktet flere veninder i stalden, der er bilkørende. Ingen kunne. Så jeg belavede mig så på, at blive hjemme. Havde ellers set frem til at hilse på, men det måtte jo så vente.

Men så klarede det op, og jeg begav mig alligevel afsted. Det viste sig så at være en meget kort opklaring, og det begyndte at regne. Senere blæste det op og slud kom der også. “Jubii, det glædede jeg mig da rigtig meget” til at cykle hjem i – not! Men selvom jeg kom sent, var jeg ikke arbejdsløs, og fik ordnet både Monte Carlo og dejlige Stewie. Sjældent har jeg mødt så sød en hest som sidstnævnte (ikke et ondt ord om Monty), men det er sjældent at møde en hest, der hellere vil hoppe ned i lommen på dig, end spise sin mad. Det vil han. Han er den rareste hest. Og selvfølgelig var der også masser af Kickerkys. Varme hestemuler er den bedste kur imod stort set alt. For mig ihvertfald. Udover de bløde muler – de var alle gavmilde med kys i dag også Monty, så var der dejlige venner, jeg ikke har set længe. Også det var dejligt. Iøvrigt ad min bror startede jeg dagen med en sød hilsen fra ham. Og det er bare skønt.

Huset er et, vi gik forbi forleden på vores gåtur. Jeg har fotograferet det før, og det er bestemt et favorithus. Der er lidt Borte Med Blæsten over det. Som vi blev enige om, så mangler det bare verandaen, men fint er det.

Træt blev jeg af min tur i stalden. Jeg tænker kroppen jo heler og bruger en del energi på det. Så jeg fik da lige en lur, efter lidt at spise og et bad og nu har jeg internet igen, efter det har været væk hele dagen. Jeg ved ikke lige, hvad der sker for YouSee, for jeg synes efterhånden, det er ofte.

Nu er det tid til at hvile og sove lige straks. Jeg håber, I alle får en dejlig søndag.

Blå, mere blå og mest blå

Det kræver stadig tilvænning at være hjemme. Jeg forstår det ikke helt selv, men sådan er det altså. Savner min bror og var ovenud lykkelig forleden, da jeg fik talt med ham på Skype. Han ville prøve om han kunne logge på igen her i weekenden. Vi får se.

Det er også de barske realiteter at komme hjem til, såsom kedelige tandlægeregninger (Læs: Megamonsterdyre), og mange andre ting, man skal forholde sig til. Det er alt andet lige sjovere intet at skulle eller forholde sig til, og slappe af og hygge sig og gå ture i solen. Det kan vi vist ikke blive uenige om. Nu vender vejret forhåbentlig snart, og dermed humøret også. Det gør en kæmpe forskel, når solen kommer frem og himlen er blå.

Vi havde også det her vejr istalden i går. Der for jeg godt nok rundt som en flue i en flaske og fik overhovedet ikke tænkt på kapffe før klokken var 10! Det er usædvaneligt. Men så smagte den så meget bedre. Jeg følte mig nyttig og godt tilpas da dagen var slut der.

Også i dag har vejret spillet på alle de rigtige strenge med knaldblå himmel, og masser af sol. Det kan vi lide. Jeg passer hunde, og dså er der jo sjovre at komme ud og gå, når vejret eer sådan. Så vi var ude en hel time her i dag. Ellers har jeg bare siddet her og set TV og ordnet fotos – blandt andet til dette indlæg. Disse fotos er taget i dag, på vores gåtur. Nu er jeg mere død end levende og vil smutte i seng. Jeg har en hund her på hver side af mig i sofaen, også helt bevidstløse. De rykker nok med ind i seng, og det er bare hyggeligt.

I morgen kommer deres mor og vi går en lang tur med dem og jeg bedriver en vegansk pizza har jeg lovet. Opskriften skal jeg også have skrevet. Der er nok at lave, men jeg ønsker jer en fortsat god weekend.

Fotos:

1. Hundene lige ved en model, jeg aldrig havde set før – En BMW i3. Det er en el-bil.

2. Da vi var nået til Sølystvej

3 + 4 Søen samme sted. Den var underrenovering, men der var belæg for flotte refleksioner.

5. Udsigten fra Emiliekildevej mod Øresund i dag. Som det ses, var det intet problem at kigge til Sverige.

6. Nogen synes det fine vejr skulle bruges til at fiske i, og gjorde det.

7. Toby og Figo.

En god uge

Stort set har det været en god uge synes jeg. Jeg har fået min motion ind i en gænge, og jeg går en tur på en time hver dag. Det skal selvfølgelig udvides, og det kan være, jeg skal skrue det op til 1½ i næste uge. Samtidig skruer jeg selvfølgelig på kosten også og det kan ses i forhold til vægten.
Næsten allerbedst er, at jeg har fundet nogle øvelser, som vitterligen hjælper på min ryg, så dem skal jeg så bare blive ved med.

Jeg skulle jo være startet først i de nye år egentlig, men jeg ville altså ikke være på “kur” som sådan, når jeg var på ferie. Jeg gik nogle lange ture i det omgang jeg kunne synes jeg, men slappede mest af. Men jeg passede på ikke at overdrive spisningen.

Da jeg var vel hjemme igen, var jeg mere død end levende af jetlag. Men så snart jeg oveni overkom en grim tur med ryggen gik jeg igang. Så det er altså forsinket i forhold til planen, men nu går det også godt frem og det skal det blive ved med.

Jeg har også skruet op for min deltagelse i stalden og har været ret flittig i ugen også, og det er jo også motion. Jeg kan hilse og sige, det er hårdt arbejde, at strigle heste, der fælder og er kommet fra landet. I dag blev det også til et par ture på banen og det er også hyggeligt.

På vej hjem handlede jeg lidt og nu har jeg så bare ligget og siddet i min seng og hygget med TV og computer efter et bad selvfølgelig. Jeg er ærligt talt træt. Weekenden står på oprydning, rengøring og selvfølgelig fotos. Jeg skal jo igang med den USA-tur 🙂 Ellers er der ingen planer, men det kan der eventuelt komme. Når programmet står relativt åben, er der plads til improvisationer og de er ofte de bedste. Ihvertfald må I have en dejlig weekend.

Og nu vi var ved husene, synes jeg, I skulle se en anden meget smuk villa, her en Patriciavilla på Wernersvej 1, Charlottenlund, som er vurderet til 9,2 mill.

Glæde på efterbevilling og dagens gåtur

Normalt er åbenbaringer jo en god ting, men når man føler sig som den berømte “skovl”, når man får en, så er det knap så sjovt. Denne var lige nyttig og jeg kan takke min kvikke og dejlige veninde for, at jeg efter 2 år efter jeg købte min el-pejs, endelig får en funktion, jeg hele tiden har savnet hos den.

I dag kom vi til at tale om de der el-pejse igen, fordi min veninde, har fået en til sit soveværelse også. Og i den forbindelse, kom vi til at tale om, at det altså var underligt, at min ikke bare kunne lyse (brænde) uden varme, for det kan de næsten alle sammen. På fjernbetjeningen, kan man kun tænde og slukke. Men så spørger min veninde, om jeg er sikker på der ingen knapper er og det mente jeg da bestemt. Der er ingen synlige. Så siger hun, at på hendes er der skjulte knapper lige bag et panel over der hvor varmen kommer ud. Også til hvis fjernbetjeningen svigter. Jeg prøver så at tage i mit panel og ganske rigtigt, der er knapper og 2 indstillinger, en med varme og en uden. Således gik det til, at jeg nu er helt vild af begejstring over min ovn, sådan lidt forsinket. Jeg har hele tiden været glad for den med varme i, men om aftenen har det ofte ærgret mig, at jeg ikke kunne tænde den som min veninde kunne bare med flammer, for det er da hyggeligt. Det kan jeg så også nu, og glad er jeg. Men jeg følte mig da lidt dum!

Et af mine Nytårsfortsætter er, at jeg skal ud og gå en god tur hver dag. Gerne mere end det, og helst længere og længere efterhånden, men man skal jo som bekendt starte et sted. Så jeg gik ned i stalden i dag. Det var ellers ikke min mening, at jeg ville derned i dag. Jeg gik over banen, og fik taget lidt fotos også, men ikke af heste. Hvorfor? Der var ingen p.g.a. vejret. Det var pivglat for nu at sige det mildt. Jeg var ved at stå på numsen 4 gange, og til sidst turde jeg dårlig bevæge mig. Det blev ikke bedre af at komme op på vejen efter banen og pull-op-gården. Tværtimod! Den var ren is. Men det lykkedes at komme hen i stalden og på vejen mødte jeg en hesteveninde, der var i bil. Vi blev heldigvis enige om, at jeg godt kunne få et lift hjem. Jeg var ærlig talt noget “lunken” ved at skulle gå hjem igen, efter turen ned.

Dernede var der ikke meget gang i den. Alt stod som ventet næsten stille, ihvertfald på ridefronten, for det var jo håbløst med alt det is og sne. Jeg fik børstet min anden “baby” som er kommet fra ferie, og hygget lidt om ham. Dejligt nok. Han har heller ikke glemt at give kys, mens han var væk. Så det var godt nok. Efter kaffe og en hyggesnak, blev vi ikke meget længe og jeg fik et lift hjem. Der hentede jeg så den bærbare, som havde en fejl. Den ladede ikke. Det så ud til at være opladeren, men nu driller den sgu lidt igen, så det kan være, jeg må afsted igen. Møgirriterende faktisk!

Da jeg kom hjem efter alt det, var jeg faktisk træt, men jeg fik vasket to maskiner tøj, fik selvfølgelig et bad og så har jeg nørklet med fotos her på computeren og set TV og selvfølgelig nydt min ovn.

Ellers går det fremad. Jeg er ikke på Arizonatid mere, og det i sig selv er en stor lettelse. Det var lige ved at give mig kuller. Min ryg har været helt smadret og forleden havde jeg min fantastiske massør her, og det hjalp. Men ondt gør det altså, når han tager fat. Men er det ikke noget med, at det skal være skidt før, det bliver godt? Så passer det ihvertfald her. Stadig ikke helt godt, men dog i den rigtige retning. Jeg har stadig gøremål nok her og behøver heller ikke kede mig i morgen. Det gør jeg som bekendt aldrig. Jeg vil ønske jer en rigtig god weekend fortsat.

Fotos: Er på vej i stalden og viser mine yndlingsrækkehuse, Odrup Torv (det hedder det ikke helt rigtigt, men i folkemunde gør det) Banevej og Hyldegårdsvej, Odrupvej og så et par yndlingshuse). Senere på dagen blev det overskyet og begyndte at regne, så jeg var heldig at få disse med den blå himmel

At komme sovende til det

Det udtryk, har fået en helt ny betydning siden jeg kom hjem fra USA. Jeg har været mere død end levende. Jeg har ganske enkelt ikke kunne finde rytmen i døgnet igen. I nat var første gang, jeg fik noget, der kunne minde om en ordentlig nats søvn, så jeg håber, at jeg nu er ved at komme på ret køl. Det er noget belastende for nu at sige det mildt. Det er som at gå rundt i en tåge, når man endelig er vågen, og så skal der i øvrigt kæmpes for at være vågen hele tiden – og i det store hele er det mislykkedes. Når jeg så endelig skulle sove, så har jeg været vågen.

I går fik jeg gået en lang tur -ned til stalden og var på vejen forbi banen, hvor jeg også var heldig at møde et par venner. Og bagefter var jeg i Lyngby med min TV-box der brød sammen lige før jeg tog på ferie. Det var så tæt på, at jeg nåede at få den nye box, men fik ikke den kasse, jeg skulle returnere den gamle i. Så måtte de vente, så det gjorde de så til i går.

Nu har jeg så endelig sovet “normalt” i nat, men at sige, jeg er frisk, ville være en overdrivelse. Men jeg er stadig vågen, men det holder nok ikke hele eftermiddagen. Nu har jeg så også været på farten og det hjælper heller ikke. Mødtes med min veninde og så gik vi en lang tur over og fik noget kaffe. Rigtig hyggeligt, men vi blev som vanligt ikke færdige. Fotos er fra i går, da jeg gik ned til stalden. Hvad så med hestene spørger du nok? Og det er både relevant og et godt spørgsmål. Det er sådan, at så længe, jeg ikke er vågen og så træt som p.t., skal jeg ikke tumle dyr på 400-500 kg. Det holder bare ikke. Det kræver man er vågen. Så det må lige vente, til jeg er lidt mere på dubberne. Men jeg kunne smutte forbi og give en gulerod i går og det kan også være bedre end ingenting.

Nu håber jeg, at søvnmønstret er på vej i den rigtige retning, og så skal jeg have gjort rent, for det har jeg ikke gået gjort endnu. Og skal jeg være ganske ærlig så trænger her gevaldigt. For nu vil jeg ønske jer en dejlige weekend.

Flot og okay afslutning på weekenden

Når man intet forventer sig, ender det ofte meget bedre, end troet. Sådan var dagen i dag. Selvom jeg er i trist humør (mange grunde), så forsvandt hovedpinen (den smule, der var til rest), da jeg spiste noget morgenmad og fik noget at drikke (varm kakao med flødeskum – man skal vel være god ved sig eller noget).

Det var ikke den store energi, der plagede mig og humøret var sådan la, la. Men jeg ved også, at når jeg har det sådan, må jeg gøre noget, jeg ved, gør mig glad. Og lige nu, er det at få styr på mit hus (oprydning til ferien), og så skulle jeg lige have styr på det med kufferet og vægt. Alt det kom der styr på, ligesom jeg fik aftale nærmere med den ven, der skal bo her, mens jeg er borte.

Overblik er noget, der falder mig meget svært engang imellem, og jo mere, jeg kan sørge for, at jeg får, jo bedre. Mit køkken er nu tip-top opryddet. Rengøringen i bund, må vente, til jeg kommer hjem, men der bliver ihvertfald præsentabelt. Jeg fik ryddet mit spisebord, hvor der stadig stod alverdens ting og jeg prøvede at få ryddet op i min reol. Kun for at få begyndt at flytte rundt på noget, hvorefter en hylde drattede ned. Men ikke så underligt, når der manglede en dut til hylden kunne ligge på. Så det må ordnes i morgen. Det begynder at ligne noget, men jeg har haft flere af de der 10 tommelfingre øjeblikke, og det er fordi, jeg er træt, men jeg føler også, jeg er kommet videre og nu rent faktisk har overblik, og det er bare rart.

Oveni fik jeg lavet sund og lækker aftensmad med Spaghettisquash, som jeg aldrig har prøvet før. Det gør jeg gerne igen, for det smagte godt.

Som et flot punktum, fangede jeg denne solnedgang, da jeg skulle ud og pille min lyskæde (granguiralande) ned ude fra altanen. Jeg havde ellers lige sat den op, men da jeg så med møje og besvær havde fået den op, var det kun halvdelen, der var lys i. Suk! Så kunne jeg pænt pille skidtet ned og smide den ud. Så næste år, står der ny lyskæde på programmet.

Nu har jeg siddet her ved “dyret” alt for længe, men snakket hyggeligt med en af mine favoritmennesker, og det har været dejligt. Humøret er alt taget i betragtning okay, og med sådan en finale, kan man da ikk tillade sig, at være alt for trist…..sov godt allesammen!

Ligesom nok nu og ellers en dejlig dag

Jeg ved ikke lige, hvad der sker! Det er som om, at glæden ved fundet af mine søskende og familie i USA skal opvejes af dårligdomme. Indtil nu er 5 personer, jeg kendte døde på mindre end 6 måneder. To var dog gamle og syge, men den ene var så min far og den anden en tidligere nabo. En var en god ven, der døde 55 år gammel, en var en ægtefælle til en meget sød dame jeg kender (iøvrigt min fantastiske værtinde på B&B i Newmarket) og den sidste, jeg lige opdagede i går, er Sue, som malede de fantastiske kort med galopmotiver, som jeg ofte har reklameret for her på siden. Det var også hende, jeg mødtes med, da jeg var ovre og se Frankel, og vi havde det superhyggeligt. Jeg havde håbet, at møde hende igen. Nu synes jeg godt, det må stoppe. Det er næsten ved at være sådan, at jeg ikke tør undersøge, hvis jeg ikke har hørt fra nogen et stykke tid. Sue plejede altid at skrive her op til Jul og minde om køb af kort og iøvrigt bare smide en hilsen. Det lader til, at hun har været syg gennem et stykke tid, men jeg kender ikke de nærmere omstændigheder. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg har fået dødsfald nok sådan lige.

Alt dette påvirkede mig (udover andre spekulationer), så jeg sov ad helvede til for at sige det mildt. Jeg havde ellers fint selskab, for min venindes to små hunde var her. Dem skulle jeg passe til og med i dag, hvor hun ville hente dem til aften. Fotos ovenfor, er fra vores tur til morgen. Vejret var flot, men bidende koldt og ikke mindst stormede det 10 pelikaner. Jeg var næsten bange for, at hundene ville lette. I dag var iøvrigt første gang, jeg gik med dem uden snor. Jeg har passet dem masser af gange, og ved de er superlette at styre, men når det ikke er ens egne, er man altså forsigtig. Men idag skulle det altså prøves, og selvfølgelig gik det superfint. Meget dejligere for dem og også for mig.

Som det ses, er det nye kamera, og ikke mindst mit nye objektiv det helt store hit. Nu kan jeg fotografere yndlingshusene meget bedre og knivskarpt (der er klart nogen, der ikke går ned på huse eller biler!). Der stor, stor forskel. Men det andet objektiv, er jo også så gammelt, at det burde have været kasseret og bliver det nok også nu, for det ér færdigt. Det er en fornyet glæde at fotografere med det nye på alle måder.

Som en fodnote har jeg fået ryddet en del op her, og nu begynder det at tage sig fornuftigt ud. Jeg har ikke pyntet til Jul som sådan, for jeg er her alligevel ikke, så det kan være det samme. Også på madsiden, har jeg været god. Jeg har fået lavet Dal til fryseren og spist til frokost og så har jeg lavet en af Kirstens opskrifter til aften – den var også god.

Nu har jeg afleveret hunde, spist og siddet her. Så nu er jeg klar til at hoppe under dynen. Forhåbentlig kan jeg sove, men efterhånden forventer jeg mig ikke det vilde. Det kan være, jeg tager en pille for, at få sovet ud. Sådan må jeg ty til engang imellem, hvis jeg skal kunne fungere. Ihvertfald håber jeg også, I må sove godt.

Endnu en dag med afskeder

Dagen i dag var endnu engang fyldt med afskeder. Nogle mere vigtige end andre. Den ene var, at jeg skulle sige farvel til Susie i stalden. Kun for de mørke måneder, ganske som vanligt. Men jeg bliver aldrig god til det. Især ikke dennegang, for vi har intet nået i år. Men som dem, der har fulgt lidt med ved, har det også været en begivenhedsrig sommer, for nu at udtrykke det mildt. Og så er det jo heller ikke alt, jeg skriver her. Så det har været rigeligt og med store følelsesmæssige udsving.

Så jeg tog først i stalden og vi spiste morgenmad og sludrede lidt og så kørte jeg ned og handlede. Forleden købte jeg en pakke med Earl Grey Te i løs vægt. Først havde jeg købt den på nettet på tilbud, men så viste det sig, at min lokale helsekost havde den. Det blev jeg glad for, for den var rigtig god. Så jeg købte den forleden. Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke finde den og i dag havde jeg stadig ikke fundet den. Jeg skulle alligevel derned og købe nogen andre ting, så jeg susede derind og købte en ny pakke te, for jeg kunne ikke regne ud, hvor den var. Og selvfølgelig lå den ude foran vores cykelkælder, hvor jeg havde tabt den. Så nu har jeg en ekstra pakke. Det er okay, jeg skal nok få den brugt!

Så kom jeg hjem. Inden jeg tog afsted havde jeg hilst på Viktor – “min” stilladsgut, som jeg har sludret hyggeligt med. Han kunne godt spise mere chokoladekage, og jeg lovede ham et stykke, hvis han ikke var gået, når jeg kom retur. Det var han langt fra, og det er på det tidspunkt, at fotos er taget. Den her kran er altså mega-enorm, og så har jeg ikke overdrevet. Prøv at kigge i forhold til bilen på parkeringspladsen ovre til højre og i forhold til husene. Stilladset skal fra den ene side af huset over på den anden. Man er altså lidt nervøs ved, når der hænger sådan en bunke jern og svæver over huset, selvom man ved der er styr på det. Det er hårdt arbejde også med hjælp af kranen. Det skal stables i bunker og surres sammen og fast på lastbilen, der holder og venter. Viktor’s kollega på den ene side af huset og ham på den anden. Der var styr på det og de endte med, at køre med to meget fyldte biler.

Inden de kørte kom han op og hentede et stykke kage til dem og sagde pænt farvel. Stilladserne vil jeg godt undvære, men gutterne – både tømren og Viktor, kommer jeg nu til at savne, for de er et par rigtig søde fyre. Tømren havde jeg fornøjelse af i går, fordi mit nedløbsrør var utæt. Nu burde der ikke være mere, der kan gå “kuk” i. Så kan vi tage “en tur” mere, når de vil renovere de andre altaner. Jeg beder bare til, at de forbliver som de er, med et rækværk, der evt. matcher de altaner på forsiden (ses også på foto). Her kan du se, hvordan de så ud før. Men jeg har intet at skulle have sagt.

Da jeg kom hjem, kunne jeg gå hjem og lave mad. I morgen skal jeg nemlig til en lille komsammen og bliver hentet. Og inden skal jeg lige forbi nogle venner og hente en lille erkendtlighed, de synes, jeg skal have med til USA. Så det bliver en travl dag. Nu må jeg hellere gå i seng og se, om dagen i dag, er en, hvor jeg kan falde i søvn sådan i rimelig tid.