Sluseholmen tur/retur



Midt på Kgs. Nytorv sad en maler. Af åbenlyse grunde, ved jeg ikke, hvem han er


Det Kongelige Teater, hvor jeg aldrig har været – gad vide, om jeg kommer det…


DONG er ikke til at komme udenom


Jeg elsker dette smukke pakhus, men hold op, det er vandalisme med den “3” reklame


En endnu tom grund, og en af de nye beboelseejendomme bagved – køn er den ikke, som meget af det, der er så moderne


Det giver noget særligt med alt det vand rundt omkring alting, det kan man ikke komme udenom


Udsigten fra 5. sal hos min søster – slet ikke dumt


Havnebussen kommer lige forbi, vist hver ½ time – vi ville have været med en tur, men rendte tør for tid – det gør vi en anden gang


Bella Sky gør sig godt som baggrund for hvad som helst næsten


På vej hjem – igen fra bilen

Som altid, har jeg svært ved at begrænse mig – sorry! Synes, der var mange gode fotos, og alle af noget så forskelligt. Fotos er fra fars og min tur ud til min søster på Sluseholmen. Der er masser af ejerboliger, men ved eftersyn d.d. kan jeg konstaterer, at ventetiden på lejeboliger derude ikke er voldsom – endnu! Skynd dig at blive skrevet op, hvis du har den slags lyster, for det bliver nok ikke ved, at være sådan.

Også en gentagelse. Det er for mig stadig mirakuløst at kunne tage fotos, uden at skulle tænke i pris pr. tryk og film, der løber tør og alt det gejl. Tænk jeg kan fotofrafere til jeg segner og så bare slette. Det gør jeg jo som bekendt også, og jeg beklager, I må lide under de år, hvor jeg næsten ikke fik fotograferet, fordi jeg simpelthen ikke synes, jeg havde råd, medmindre, det var særlige lejligheder. Nu er går jeg så lettere amok, og det bider mig (ihvertfald i hestesammenhæng) voldsomt bagi (for nu at bruge et lidt pænere udtryk), og jeg bliver nødt til at slå bremserne voldsomt i, for der skal ryddes op. Jeg tog heller ikke mange sidste løbsdag (hvis ca. 400 kan kaldes lidt, og det kan det desværre i forhold til vanliget dobbelt op).

Anyway, jeg er også forbavset over, hvor gode fotos, man kan tage i farten, det vil for mig sige fra bilen – selvsagt som passager, eller fra toget, hvor samme jo gør sig gældende. En del af fotos ovenfor er således taget fra bilen og er blevet – synes jeg selv, rigtig gode.

Fotograferingen til en side, så var hele formålet med turen jo, at min søster i anledning af mors fødselsdag, havde invitret til frokost. Vi fik den dejligste tomatsuppe med linser, ristede champignon og ditto brødterninger i og gammeldags æblekage (som jeg glemte at fotografere). Det smagte virkelig godt. Nevørne var der også, noget der med deres mange aktiviteter ikke var givet, men det var super at se dem, og vi sludrede og spiste og havde en dejlig eftermiddag. Det må vi gøre snart igen. Vi brød op, og far smed mig hjem og så var det videre til aftenløb på Galopbanen – pyh!! Jeg lider så under al den aktivitet nu, men sådan er det altså, det kunne ligesom ikke være anderledes. To be continued….

Skuffende sandskulpturer


En af sandskulpturerne, der symbliserer pengenes magt


Toppen af billedhugger Mogens Møller’s skulptur (1999) med tårnet fra Christiansborg i baggrunden


Motiver fra Bibliotekshaven, hvor jeg aldrig har været – et dejligt sted. Liljerne var stort set færdig, men forfald har også en vis skønhed


Vejret blev helt fantastisk, efter en noget usikker start og der var så smukt i byen – her på vej ned mod Blågårdsgade

Det har længe været en aftale, at jeg skulle med Susie ind og se Sandskulpturer, ligesom vi var sidste år. Vi tog fotoudstillingen først, for den er jo nu slut og så var det denne, som slutter i dag.

Jeg tog toget, og stod af på Nørreport og gik ned til Susie og så cyklede vi videre på vores færd. Når man ikke er vant til at cykle i centrum, er det en skræmmende affære. Hvis folk bare ville holde færdelsdreglerne, så kunne vi alle have roligere og mere sikre cykleture i centrum. Folk er altså fuldstændig uhæmmede. Jeg kan godt forstå, at der er mange ulykker med cyklister, for de kører altså som brækkede arme. Nå, det var et sidespring, og frem kom vi. Lige da vi startede ud kom der lidt dryp fra oven, men det blev ved et par dryp og resten af dagen og aftenen var det fantastisk vejr, lige til vi skulle hjemover.

Skulpturerne er flyttet i forhold til sidste år, grundet noget graveri (også der!!) og det er langt fra optimalt. Det giver meget mindre plads og på alle måder er det bare ikke nær så godt. Dertil kommer, at der har været massive klager fra beboerene i området. Det var noget af det, og så var skulpturerne ikke nær så interessante og flotte som sidste år. Ikke at de ikke var fine, for det var de selvfølgelig, men de var langt fra så imponerende i detaljer og i tema’er som sidste år. Jeg synes, der var meget “doom-and-gloom” over tema’erne i år. Jeg går altså ikke ud for at få en moralsk “opsang”, men for at se nogle flotte skulpturer. Og det var der i forhold til antallet for meget af. Det er selvfølgelig smag og behag, men sådan generelt, var jeg ikke specielt begejstret, og det var vi enige om.

Nu havde vi så set det. Ligesom skulpturerne havde vi bestemt, at vi skulle prøve en vegetarisk cafe på Nørrebro, men det får I mere om på et tidspunkt. På vejen så vi Christiansborg og ikke mindst Bibiliotekshaven, hvor jeg aldrig har været. Bagefter var vi over Ridebanen, eller det der skulle have været den. Også her er gravet op til ukendelighed. Jeg må sige, jeg synes ikke de mange turister får København at se fra en heldig side. Men igennem alle hurdler af chikaner, og opgravninger og igennem byen kom vi til Blågårdsgade…..to be continued.

Links:

Bibliotekshaven på Slots- og Ejendomsstyrelsens site

Det Kongelige Biblioteks Have på Wikipedia

Forsommer på Vestre Kirkegård


Rådmand P.P. Gram på Wikipedia

Jeg fik som ofte en “skør” ide. Tror egentlig det kom sig af, at jeg så “Ved du, hvem du er?”, hvor kirkegården var med. Jeg har jo været der før, men om efteråret. Man skulle tro, at uanset jeg ikke har en særlig god hukommelse, så skulle jeg kunne huske, hvor stor den er. Det skød jeg enten fra mig eller fortrængte, for jeg satte mig i hovedet, jeg skulle op til de tyske grave. Det tog mig en hel time at nå op i den ende, og da jeg så kom derop, så viste det sig, at jeg havde været i den ende!

Men som mange andre gange, når jeg har været på kirkegårdsvandringer, mødte jeg en sød graver. Han kom kørende samme retning og tog mig med et pænt stykke af vejen. Det var superfint og sparede da mine ben lidt. Nu var jeg jo kommet derop, og så skulle det også fotograferes og det blev det, men som ofte, når jeg så skal hjemover, så er jeg brugt op. Også dennegang. Til gengæld kunne jeg så sætte mig ned og vente på klokken blev 17 eller begynde at gå (spærretid på pensionistkortet). Suk! Dum som jeg var satte jeg mig ikke ned og slappede af. Var nok også bange for, at så kom jeg aldrig op igen *S*. Altså begav jeg mig på gåben helt til Vesterport. Så prøv og spørg, hvis ben, der var slidt mere end op og hvem der ikke kunne bevæge sig dagen efter? – mon det var mig – det tror jeg på!

Af skade bliver jeg vel klog – til næste gang! – også her kommer der flere fotos senere. Jeg er midt i nogen omlægninger af alle fotos, så når jeg lige er kommet på plads skal jeg give lyd.

Venindehyggedag – By, sand, væddeløb og lækker mad


Den sorte himmel inden jeg tog afsted


På Købmagergade var der dette interview igang – gad vide, hvad det var til


De her gutter sad også midt i det hele – fortæl mig lige, hvordan det lader sig gøre


Vi startede dagen med en cykeltur på Christiania, hvor vi så lidt af hvert som det ses


Denne enorme yacht googlede min veninde, og den hører hjemme på Cayman Øerne, og er som det ses en gigant


De fantastiske sandskulpturer, som jeg i højeste grad vi anbefale dig, at kigge derud. Vi fik også henholdsvis en Café Au Lait og en Latte derude, leveret af Rolling Coffee. Det var guf


Gratis opera, lige ved Sandskulpturene. I baggrunden Rederiet J. Lauritzen‘s smukke ejendom


Dejlig, dejlig Kyllinge Korma og Is med Blåbær til dessert

Jeg havde lavet en aftale med min veninde. Vi havde længe talt om, at vi ville ud og se sandskulpturer. Hun har travlt, og jeg skal på ferie i næste uge, og udstillingen fortsætter jo ikke evigt. Nu skulle det være og det blev så i går.

Turen ind til hende (tæt på Nørreport), var grundet arbejdet på samme Svanemøllen, et rent helvede. Jeg skal nu over Ryparken for at komme til Nørreport, Jeg havde taget cyklen med, så vi kunne komme let rundt i byen, når jeg nåede så langt. Det er jo heldigvis ganske gratis med S-toget. Det lykkedes mig at komme frem. Jeg var i god tid, så jeg kiggede forbi Den Kinesiske Købmand, hvor jeg fik en vegetarisk østerssauce og nogle kastanier. Så den står på wokmad snarest.

Så videre til veninden, og vi greb cyklerne og kørte mod Christianshavn. En cykeltur på Christiania. Jeg havde ikke været der siden min barndom. Nu har jeg så. Der er mange sjove huse, og ditto mennesker, men også meget, der ligner jeg ved ikke hvad, og affald de forkerte steder. Masser af dyr, er der også, ikke mindst hunde. Men de befandt sig for størstedelens vedkommende på steder, hvor man ikke må fotografere, ligesom de interessante personager rent fotomæssigt også gjorde.

Vi cyklede – eller rettere prøvede, at cykle langs volden, men det viste sig at være noget af en opgave. Vi endte med at måtte trække. Og så skulle vi alligevel vende om. Vi var også nede og se broen, og på det tidspunkt blæste det sådan, at vi var bange for at lette. Men det må have noget med vindretning, og vandet at gøre, for så snart vi var længere nede og på fastlandet igen, var det ikke overhovedet så slemt.

Klokken var efterhånden blevet mange. Og vi var sultne. Så min veninde foreslog en pizzasandwich fra Pizzahuset. Jeg valgte en vegetarisk, som var rigtig dejlig. Så kunne vi lidt igen og drog mod skulpturene. De er helt fantastiske, det må jeg sige, og har du ikke set demn, synes jeg bestemt, du skal gøre det.

Det hele var så smart tilrettelagt, at vi (stalden) havde to heste til start i Stockholm, så vi kunne tage hjem og se væddeløb sammen bagefter. Oveni havde min veninde lavet lækker curry til os også, og en Gin og Tonic fik jeg også inden maden – jeg fik faktisk to! Ren luksus, og det hele smagte simpelthen så dejligt. Isen – den var også god, men jeg kunne ikke spise op, og det er et mirakel jeg ikke trillede hjem uden cykel.

Væddeløbene var superspændende, og den ene af vores heste vandt en fantastisk 2. plads og 194.500 kr., så det var en fin aften. Så var klokken dælme også blevet mange, men i mellemtiden havde al antydning af vind lagt sig fuldstændig, og det var mildt og lækkert. Med dagens mareridtsagtige tilstande på togene og iøvrigt in mente (der kører heller ikke toge fra Nørreport efter 20), så besluttede jeg, at jeg lige så godt kunne cykle hele vejen hjem. Det tog mig 1 time, men jeg tog det også stille. Det var dog en skøn tur med musik i ørerne og god motion ovenpå alt det gode mad. Det er den slags dage, man skal samle på, og som jeg ihvertfald samler på. Samvær med gode venner, er skønt.

En tur tilbage til Langelinie


Kastellet, hvor jeg også har været og fotografere


Udsigt fra broen mod Langelinie


De smukke kirsebærblomster


Helt ude for enden af Langeliniekaj, bygger de også – ATP. Foto er lidt snyd, for der er selvfølgelig hegn op, men det er taget igennem dette


Et monster af et krydstogtskib. Fra Verona, men alligevel tysk- hvordan det lader sig gøre, ved jeg ikke lige, men det var faktum


Den gode isvaffel


Jeg tror det er færgen til Polen, men hæng mig ikke op på det. Stor som pokker var den ihvertfald


Et meget særpræget kunstværk, der ligger på Langelinie Allé, der ligger paralelt med Langelinie Kaj. Det hedder “Det genmodificerede Paradis”. Normalt er der mere vand i bassinet, og så er det garanteret endnu flottere. For omend jeg er til det mere traditionelle, må jeg indrømme, at dette passede godt, og var interessant, omend særpræget

Jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg ville i morges. Egentlig havde jeg mest lyst til at blive på sofaen, men da vejret så ud til at blive godt, vidste jeg også, at jeg ville fortryde, hvis jeg ikke kom lidt ud.

Egentlig var min næste udflugt planlagt til at være Søndermarken. Det orkede jeg ikke, så langt kom jeg i mine overvejelser. Hm, ud ville jeg, og selvfølgelig kan jeg altid tage ned på banen og tage nogen fotos, men eftersom jeg skal til løb i morgen, og der ryger rigelig så…. nej, det skal også ske noget andet.

Forleden var der en anden blogger, der skrev om kirsebærtræerne, derinde ved Langelinie, og at de blomstre. Det oveni en snak med far om vores fælles ture til Langelinie, da jeg var barn gjorde, at det blev der, oveni at det var overkommeligt i afstand.

Da jeg var lille, var jeg ofte med min far på ture rundt til kunder. Det elskede jeg. Så havde vi madpakke med, som vi meget ofte indtog på Langelinie. Jeg delte madder ud, og sørgede ifølge min far for, selv at tage de bedste.

Det er godt nok længe siden, så selvfølgelig ændrer tingene sig, og man har det jo med at glemme, at alderen kryber derop ad. Men det har ændret sig meget. Det er ikke hyggeligt længere. Men så igen, ordet hyggeligt, er vist efterhånden strøget af ordbogen. Ihvertfald visuelt. Det hele er snart glas og stål. Og flot er det, men hyggeligt – nej! Jeg ved ikke, hvad det er men alt bliver revet ned og skal være nyt, nyt og nyt. Og nyt er altså ikke nødvendigvis bedre. Nå, det var en lille “bøvs”, for jeg har det svært med, at så mange af de steder og landemærker, jeg holdt af, og som var en stor del af min barndom, er væk. Sådan er livet tænker jeg, og jeg ved godt, jeg sikkert bare har det, som man nok får det, når man bliver tilstrækkelig gammel. Når jeg taler med andre, har de det lige sådan.

Bortset fra det, så var turen til Langelinie rigtig dejlig. Solskin, og masser af fotomotiver og ovenikøbet en is på molen, som i gamle dage. Kun to kugler dog. Men den smagte dejligt – pistache og vanille.

Jeg var træt da jeg kom hjem. Lidt frokost fik jeg, prøvede at lægge mig lidt, og sad her lidt. Senere fik jeg lavet en curryret til i morgen og lidt aftensmad. Nu vil jeg gå ind og smide mig på sofaen igen. Det bliver endnu en lang galopeftermiddag imorgen. Du ved, hvor du kan finde flere fotos senere. Således blev weekenden skudt godt igang efter en uge, der godt nok har budt på en rutchebanetur af følelser, men heldigvis store glæder også.


Den lille Havfrue, som jeg faktisk ikke har set i virkeligheden før. Hun er da sød nok, men jeg fatter ikke helt hendes store popularitet

Det Kongelige København

For ikke så længe siden, fortalte min far, at han med Gentofte Kulturforening, havde været inde og set Chr. VIII’s Palæ. Jeg var misunderlig for jeg ville gerne se det. Så igår, da jeg endelig havde det bedre, og vejet skreg på noget udeaktivitet, skyndte jeg mig udenfor og ned og tage bussen til Kongens København. Det var Kongens København hele vejen, Kongens Have, Store Kongensgade, Amalienborg og Amaliehaven. Det var en dejlig dag, men jeg var dødtræt og meget varm, da jeg kom hjem.

Det flotte palæ var en oplevelse, og selvom der var kø, så var det ikke mere end 20 minutter, så det synes jeg var til at overleve. Indgang er også til at have med at gøre til 40 kroner. Så vil du ind og se, kan det gøres indtil den 8. august. Grunden til, at der ikke er fotos indefra, er simpel. Det er ikke tilladt.

Det er blevet en trend med små kaffevogne strategisk placeret. De er rullende, og kan således stå et sted, hvor der ingen barer m.m. er lige sådan. Blandt andet lige ved Slotspladsen. Der kom en pige og spurgte, hvordan de bærer sig ad med det, uden strøm. Og det gør de ved hjælp af batteri og gas, som giver tryk.

Udover de Kongelige faciliteter, og Amaliehaven, lå der et skib til kaj. Først skal jeg indrømme, jeg troede, det var et krydstogtskib, så stort var det. Det viste sig, at være en af verdens største private yachter. Indtil for få år siden, den største. Godt nok var den ikke kongelig, men bestemt en konge værdig, det er helt sikkert..

Det var en rigtig fin tur. Det eneste, der var lidt ærgerligt, var, at jeg skulle hjem inden “spærretid” på mit buskort, men det var vist også rigeligt på en dag. Og så er der jo basis for en tur til.


Motiver fra Kongens Have, hvor der var helt vildt dejligt


Marmorkirkens kuppel altid smuk, men endnu mere mod en blå sommerhimmel


Amalienborg Slotsplads er et ret imponerende skue


Chr. VIII’s Palæ, hvor Kronprinseparret skal bo


Det var timet og tilrettelagt, også vagtskiftet fik jeg med


De små kaffevogne, er en for mig ny ting i det Københavnske bybillede, men en rigtig god idé. Denne lige indefor i Amaliehaven. Jeg købte en kop af en lige ved udgangen fra Amalienborg Slotsplads, og den smagte skønt


Amaliehaven med kig til Opraen og de smukkeste roser


“Octopus” ejet af Paul Allen, medstifter af Microsoft er 127 meter lang og 21 meter bred med en fast besætning på 60 mand. Prisen var 200 millioner dollars i 2003, da den blev søsat men alene driften koster i omegnen af 100 millioner kroner om året.

Solskinstur

Jeg vågnede og havde det fantatisk idag. Jeg ved ikke helt, hvad der foregår, men jeg mistænker, det er min allergi der går helt i selvsving indimellem. Ret så træls, for jeg gør alt, hvad jeg kan for at holde det fra døren. Men nu har jeg det godt igen, og eftersom vejret idag var fantastisk, så skulle det udnyttes. Med hvad vil jeg fortælle om imorgen.

For nu når jeg har det godt igen vil jeg tage i stalden imorgen, og skal tidligt, tidligt op, så jeg vil gå i seng nu. Håber I har nydt solen og det skønne vejr, hvis I har haft det. Det endte med regn her, og den har vist været vest på idag iøvrigt, som jeg har kunnet læse mig til. Sov godt, når I skal det.

Italiano – Den bedste pizza i mange år

Jeg vil gerne reklamerer for noget, jeg synes er godt. Og oplevelsen på Italiano, var helt bestemt rigtig god. Pizzaen var den bedste, jeg kan mindes at have fået. Jeg har muligvis fået en lige så god, men så er det en menneskealder siden. At det var en ægte italiensk restaurant, vi var på, var der ikke tvivl om. Ikke nok med at pizzaen var fremragende, så var atmosfæren bare helt som den skulle være – varm og hyggelig. Masser af ting og sager i loftet og dæmpet og dejlig belysning, og helt utrolig dejlig betjening af meget høflige tjenere. Jeg skal ihvertfald derind igen, det er sikkert. Og anbefaler således gerne.


Den dejlige pizza med kødsovs – min uden chili

Jul på Strøget

Jeg er sur nu. Jeg havde skrevet et helt – og meget langt indlæg, og nu er al min skriv væk!! ARGHH! Så forfra igen. Normalt bliver jeg ikke voldsomt ophidset, for jeg skriver normalt ikke så langt. Men det er SÅ irriterende, når man lige synes, man har skrevet et godt indlæg. WordPress gemmer jo også normalt, så jeg ved ikke, lige hvad der er sket. Anyway forfra.

Jeg skulle mødes med min veninde, og vi skulle på en lille Juletur til byen. Vi har mødtes gennem den smukkeste røde hest og ham kan vi bruge meget tid på, at tale om – vores livs hest. Vi havde aftalt at mødes ved Metroen på Kongens Nytorv, men inden stod jeg af på Nørreport St., for jeg ville gerne gå lidt, når jeg nu skulle ud og spise. Der var masser af steming på vejen, og på vej ned til Strøget fik jeg købt en lille Julegave.

På Strøget var der masser af fristelser og ting, man sagtens kunne ønske sig lige fra smykker og balkjoler til de skønne støvler og meget mere. Jeg falder let i staver og der var meget at kigge på. Det er længe siden, jeg har gået turen, så jeg fejlbedømte hvor langt nede af Strøget jeg var, så jeg måtte have det lange ben frem. Jeg nåede det til tiden. Jeg er en af de er “gammeldags” (?) mennesker, der gerne vil komme til tiden, enten når jeg er inviteret ud eller har en aftale.

Vi startede i Magasin, hvor der også var fristelser nok. Især var der masser af fantastisk Julepynt. Men jeg skulle ikke have noget. Jeg har ikke engang plads til det jeg allerede har. Det var vores meninge, at vi ville have spist i Magasin, men deres udbud var godt nok ikke særligt spændende. Veninden foreslog Italiano i Fiolstræde, og det skulle vise sig at være en god beslutning.

Godt mætte tog vi op ad Strøget igen og indsnusede Julestemning for alle pengene. Vi smuttede en tur i Rådhusarkadden og kiggede lidt der og sidst men ikke mindst, var lysene ved Tivoli helt fantastiske som det ses. Så sagde vi pænt farvel og jeg luskede over til Vesterport og tog mit tog hjem. Dog først efter at have ladet et køre, for mellem klokken 15-17 må man ikke køre på sit togkort, når man er pensionist og klokken var knap 17. Men en dejlig dag havde det været, men skønt også at komme hjem og træt var jeg.

Københavnerindtryk

Som sagt bevægede jeg mig ned gennem byen og mod Nørreport, hvor jeg lige så godt kunne tage toget, som noget andet sted. Og som distraktion fra smerter, er fotografering udemærket og byen byder skam fine motiver nok. Her er lidt.

OBS!

Mine fotos er omfattet af Copyright og må under ingen omstændigheder benyttes nogen steder uden min tilladelse