Venindehyggedag – By, sand, væddeløb og lækker mad


Den sorte himmel inden jeg tog afsted


På Købmagergade var der dette interview igang – gad vide, hvad det var til


De her gutter sad også midt i det hele – fortæl mig lige, hvordan det lader sig gøre


Vi startede dagen med en cykeltur på Christiania, hvor vi så lidt af hvert som det ses


Denne enorme yacht googlede min veninde, og den hører hjemme på Cayman Øerne, og er som det ses en gigant


De fantastiske sandskulpturer, som jeg i højeste grad vi anbefale dig, at kigge derud. Vi fik også henholdsvis en Café Au Lait og en Latte derude, leveret af Rolling Coffee. Det var guf


Gratis opera, lige ved Sandskulpturene. I baggrunden Rederiet J. Lauritzen‘s smukke ejendom


Dejlig, dejlig Kyllinge Korma og Is med Blåbær til dessert

Jeg havde lavet en aftale med min veninde. Vi havde længe talt om, at vi ville ud og se sandskulpturer. Hun har travlt, og jeg skal på ferie i næste uge, og udstillingen fortsætter jo ikke evigt. Nu skulle det være og det blev så i går.

Turen ind til hende (tæt på Nørreport), var grundet arbejdet på samme Svanemøllen, et rent helvede. Jeg skal nu over Ryparken for at komme til Nørreport, Jeg havde taget cyklen med, så vi kunne komme let rundt i byen, når jeg nåede så langt. Det er jo heldigvis ganske gratis med S-toget. Det lykkedes mig at komme frem. Jeg var i god tid, så jeg kiggede forbi Den Kinesiske Købmand, hvor jeg fik en vegetarisk østerssauce og nogle kastanier. Så den står på wokmad snarest.

Så videre til veninden, og vi greb cyklerne og kørte mod Christianshavn. En cykeltur på Christiania. Jeg havde ikke været der siden min barndom. Nu har jeg så. Der er mange sjove huse, og ditto mennesker, men også meget, der ligner jeg ved ikke hvad, og affald de forkerte steder. Masser af dyr, er der også, ikke mindst hunde. Men de befandt sig for størstedelens vedkommende på steder, hvor man ikke må fotografere, ligesom de interessante personager rent fotomæssigt også gjorde.

Vi cyklede – eller rettere prøvede, at cykle langs volden, men det viste sig at være noget af en opgave. Vi endte med at måtte trække. Og så skulle vi alligevel vende om. Vi var også nede og se broen, og på det tidspunkt blæste det sådan, at vi var bange for at lette. Men det må have noget med vindretning, og vandet at gøre, for så snart vi var længere nede og på fastlandet igen, var det ikke overhovedet så slemt.

Klokken var efterhånden blevet mange. Og vi var sultne. Så min veninde foreslog en pizzasandwich fra Pizzahuset. Jeg valgte en vegetarisk, som var rigtig dejlig. Så kunne vi lidt igen og drog mod skulpturene. De er helt fantastiske, det må jeg sige, og har du ikke set demn, synes jeg bestemt, du skal gøre det.

Det hele var så smart tilrettelagt, at vi (stalden) havde to heste til start i Stockholm, så vi kunne tage hjem og se væddeløb sammen bagefter. Oveni havde min veninde lavet lækker curry til os også, og en Gin og Tonic fik jeg også inden maden – jeg fik faktisk to! Ren luksus, og det hele smagte simpelthen så dejligt. Isen – den var også god, men jeg kunne ikke spise op, og det er et mirakel jeg ikke trillede hjem uden cykel.

Væddeløbene var superspændende, og den ene af vores heste vandt en fantastisk 2. plads og 194.500 kr., så det var en fin aften. Så var klokken dælme også blevet mange, men i mellemtiden havde al antydning af vind lagt sig fuldstændig, og det var mildt og lækkert. Med dagens mareridtsagtige tilstande på togene og iøvrigt in mente (der kører heller ikke toge fra Nørreport efter 20), så besluttede jeg, at jeg lige så godt kunne cykle hele vejen hjem. Det tog mig 1 time, men jeg tog det også stille. Det var dog en skøn tur med musik i ørerne og god motion ovenpå alt det gode mad. Det er den slags dage, man skal samle på, og som jeg ihvertfald samler på. Samvær med gode venner, er skønt.

Det Kongelige København

For ikke så længe siden, fortalte min far, at han med Gentofte Kulturforening, havde været inde og set Chr. VIII’s Palæ. Jeg var misunderlig for jeg ville gerne se det. Så igår, da jeg endelig havde det bedre, og vejet skreg på noget udeaktivitet, skyndte jeg mig udenfor og ned og tage bussen til Kongens København. Det var Kongens København hele vejen, Kongens Have, Store Kongensgade, Amalienborg og Amaliehaven. Det var en dejlig dag, men jeg var dødtræt og meget varm, da jeg kom hjem.

Det flotte palæ var en oplevelse, og selvom der var kø, så var det ikke mere end 20 minutter, så det synes jeg var til at overleve. Indgang er også til at have med at gøre til 40 kroner. Så vil du ind og se, kan det gøres indtil den 8. august. Grunden til, at der ikke er fotos indefra, er simpel. Det er ikke tilladt.

Det er blevet en trend med små kaffevogne strategisk placeret. De er rullende, og kan således stå et sted, hvor der ingen barer m.m. er lige sådan. Blandt andet lige ved Slotspladsen. Der kom en pige og spurgte, hvordan de bærer sig ad med det, uden strøm. Og det gør de ved hjælp af batteri og gas, som giver tryk.

Udover de Kongelige faciliteter, og Amaliehaven, lå der et skib til kaj. Først skal jeg indrømme, jeg troede, det var et krydstogtskib, så stort var det. Det viste sig, at være en af verdens største private yachter. Indtil for få år siden, den største. Godt nok var den ikke kongelig, men bestemt en konge værdig, det er helt sikkert..

Det var en rigtig fin tur. Det eneste, der var lidt ærgerligt, var, at jeg skulle hjem inden “spærretid” på mit buskort, men det var vist også rigeligt på en dag. Og så er der jo basis for en tur til.


Motiver fra Kongens Have, hvor der var helt vildt dejligt


Marmorkirkens kuppel altid smuk, men endnu mere mod en blå sommerhimmel


Amalienborg Slotsplads er et ret imponerende skue


Chr. VIII’s Palæ, hvor Kronprinseparret skal bo


Det var timet og tilrettelagt, også vagtskiftet fik jeg med


De små kaffevogne, er en for mig ny ting i det Københavnske bybillede, men en rigtig god idé. Denne lige indefor i Amaliehaven. Jeg købte en kop af en lige ved udgangen fra Amalienborg Slotsplads, og den smagte skønt


Amaliehaven med kig til Opraen og de smukkeste roser


“Octopus” ejet af Paul Allen, medstifter af Microsoft er 127 meter lang og 21 meter bred med en fast besætning på 60 mand. Prisen var 200 millioner dollars i 2003, da den blev søsat men alene driften koster i omegnen af 100 millioner kroner om året.

Solskinstur

Jeg vågnede og havde det fantatisk idag. Jeg ved ikke helt, hvad der foregår, men jeg mistænker, det er min allergi der går helt i selvsving indimellem. Ret så træls, for jeg gør alt, hvad jeg kan for at holde det fra døren. Men nu har jeg det godt igen, og eftersom vejret idag var fantastisk, så skulle det udnyttes. Med hvad vil jeg fortælle om imorgen.

For nu når jeg har det godt igen vil jeg tage i stalden imorgen, og skal tidligt, tidligt op, så jeg vil gå i seng nu. Håber I har nydt solen og det skønne vejr, hvis I har haft det. Det endte med regn her, og den har vist været vest på idag iøvrigt, som jeg har kunnet læse mig til. Sov godt, når I skal det.

Jul på Strøget

Jeg er sur nu. Jeg havde skrevet et helt – og meget langt indlæg, og nu er al min skriv væk!! ARGHH! Så forfra igen. Normalt bliver jeg ikke voldsomt ophidset, for jeg skriver normalt ikke så langt. Men det er SÅ irriterende, når man lige synes, man har skrevet et godt indlæg. WordPress gemmer jo også normalt, så jeg ved ikke, lige hvad der er sket. Anyway forfra.

Jeg skulle mødes med min veninde, og vi skulle på en lille Juletur til byen. Vi har mødtes gennem den smukkeste røde hest og ham kan vi bruge meget tid på, at tale om – vores livs hest. Vi havde aftalt at mødes ved Metroen på Kongens Nytorv, men inden stod jeg af på Nørreport St., for jeg ville gerne gå lidt, når jeg nu skulle ud og spise. Der var masser af steming på vejen, og på vej ned til Strøget fik jeg købt en lille Julegave.

På Strøget var der masser af fristelser og ting, man sagtens kunne ønske sig lige fra smykker og balkjoler til de skønne støvler og meget mere. Jeg falder let i staver og der var meget at kigge på. Det er længe siden, jeg har gået turen, så jeg fejlbedømte hvor langt nede af Strøget jeg var, så jeg måtte have det lange ben frem. Jeg nåede det til tiden. Jeg er en af de er “gammeldags” (?) mennesker, der gerne vil komme til tiden, enten når jeg er inviteret ud eller har en aftale.

Vi startede i Magasin, hvor der også var fristelser nok. Især var der masser af fantastisk Julepynt. Men jeg skulle ikke have noget. Jeg har ikke engang plads til det jeg allerede har. Det var vores meninge, at vi ville have spist i Magasin, men deres udbud var godt nok ikke særligt spændende. Veninden foreslog Italiano i Fiolstræde, og det skulle vise sig at være en god beslutning.

Godt mætte tog vi op ad Strøget igen og indsnusede Julestemning for alle pengene. Vi smuttede en tur i Rådhusarkadden og kiggede lidt der og sidst men ikke mindst, var lysene ved Tivoli helt fantastiske som det ses. Så sagde vi pænt farvel og jeg luskede over til Vesterport og tog mit tog hjem. Dog først efter at have ladet et køre, for mellem klokken 15-17 må man ikke køre på sit togkort, når man er pensionist og klokken var knap 17. Men en dejlig dag havde det været, men skønt også at komme hjem og træt var jeg.