Mandag kort

  • Af en mandag at være faktisk ret god. Startede med 1½ times tur i Dyrehaven på verdens bedste Dustin
  • Hjem og lave mad til senere,hvor jeg fik besøg – Og jeg lavede også en bolognese sauce, så jeg har mad til senere/fryseren.
  • Midt i det havde jeg blikkenslager – varmapperat fixet, vandhane og afløb ditto
  • Frokost og et bad, og så var jeg færdig og måtte have en lur inden gæst
  • Vi spiste tarteletter med “Høns” i asparges (Hàlsens Kók filetstykker – vanvittigt gode- prøv dem) og bagefter te og hjemmelavet gulerodskage (den overlever mere end fint at blive frosset).
  • Nu er jeg glad for min seng…
  • 2018 – Et meget underligt år

    Kicker på folden på Enghavelyst og det sidste, jeg tog af ham der

    Troldekuglerne – en besættelse efterhånden, men dem skal der altså være næsten ingen af i året, der kommer

    Ham her…..

    Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet ville skrive det her indlæg. Men for min egen skyld i et meget desperat forsøg på at fokusere på det positive, så gør jeg det, og håber andre måske også kan have gavn af.

    Grundlæggende synes jeg jo, at jeg er et positivt menneske, og prøver mit bedste på at være en god ven for dem, jeg kalder venner. Når man så oplever at blive misforstået og fejltolket og endda misbrugt i sine forsøg på det, så bliver ens tro på ens eget værd og på det gode i mennesker, alvorligt skadet. Sådan er det ihvertfald for mig lige nu. Det er så sandt, at et ondt ord udvisker de mange gode, så hurtigt. Det er ikke retfærdigt, for jeg hár mange, mange gode venner og de viser også, at de sætter pris på mig på mange måder, rigtig ofte. Og til dem skylder jeg stor tak, og sætter uendeligt pris på det. Det er bare svært, at føle den taknemmelighed, når der sidder noget og gnaver og gør rigtig, rigtig ondt på en. Jeg prøver at sætte mig udover det, for jeg har ikke andre muligheder, men var ting blevet taklet anderledes fra flere sider, var det måske ikke gået helt så galt. Det er næsten det værste, hvis og når man også bebrejder sig selv i nogle tilfælde.

    Noget andet der har “trukket tænder ud” har været mængden af mennesker, vi har mistet og som er blevet syge. Vi startede med at miste to kære i vores staldmiljø. Den ene direkte i min stald. Desværre skulle jeg selv til undersøgelse den dag, der var bisættelse. Nu er jeg ked af, at jeg ikke bare tog til bisættelse, for der kom intet ud af undersøgelsen. Men jeg er sikker på, at vedkommende ved, at de var i mine tanker. Begge tilfælde selvfølgelig cancer. Den ene var i starten af året og den næste, var mens sommeren var på sit højeste. Her sidst på året og på årets korteste dag, døde en gammel veninde, og jeg måtte til bisættelse på en af årets sidste dage. Ikke lige sådan, man vil slutte et år af. Men som ofte, er der ikke noget, der ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Aftalt møde med en anden veninde, der også kendte hende, der gik bort.

    Selv har jeg også rendt til undersøgelser uafbrudt næsten i året der er gået. Det har heller ikke være så voldsom sjovt, deriblandt en rygmarvsprøve, der heldigvis intet viste. Og sålænge jeg intet alvorligt fejler, så tager jeg det, men det kan godt slide alligevel. Det er ikke slut endnu med det.

    Det er godt, at jeg kiggede tilbage på året der gik, for ofte er der langt flere positiver end jeg lige kan huske og faktisk har der været rigtig mange i år også. Jeg ville gerne have nået mere, men jeg synes faktisk, når jeg kigger tilbage på det, at jeg har været heldig. Det eneste, der har manglet, om man så må sige, er en udenlandstur, men af flere grunde, blev det ikke i året der gik, men jeg er meget opsat på, at komme på mindst en tur i år.

    Læs resten

    En generelt smuk dag

    Dagen startede lige så smukt, som den sluttede. I morges var det den flotteste solopgang over Øresund (se min Instagram), da jeg landede ved Mattssons Rideklub, hvor jeg skulle mødes med Dustin og have min ugentlige ridetur.

    Jeg kan ikke sige, jeg ikke var advaret om, at det var en frisk hest, jeg skulle ud på. Det var jeg, og det gik også godt, men jeg kan helt sikkert skrive under på, at også hos ham, er vinterfriskheden indtrådt. Hvis vi nu dansede ballet, ville jeg nok sætte mere pris på hans hop og små piruetter, men eftersom jeg prøver at få en afslappet – jeg gentager – afslappet tur i skoven, så er der noget, han har misforstået, for det var det så ikke helt. Men vi var afsted i en time og 20 minutter og mine reflekser og benmuskler virker da. Det sidste kunne jeg så godt mærke efter turen, at jeg havde brugt dem meget grundigt. Ekstra hyggeligt på turen at møde hele to galopvenner. En til fods og en til hest. Sidste kunne heldigvis fortælle mig, hvor jeg ikke skulle ride, fordi de skød i skoven. Det kunne have været “morsomt” på en så frisk hest, og hendes som ellers også er flink, havde da fået “et føl” da skytten synes, han skulle skyde lige ved siden af hende.

    Vejret var på turen rigtig fint og solen skinnede endda. Og det var langt fra så koldt som frygtet. Senere blæste der mere op, blev mere gråt igen.

    Jeg cyklede hjem og skulle skynde mig hjem og have noget mad, for jeg skulle faste fra klokken 14, og til i morgen formiddag. Inden var jeg dog lige forbi en af galoppigerne, men hun var der ikke, men kom så gående, så vi fik lige en sludder. Eftermiddagen er gået med at nusse rundt her og sludre med gode veninder. Julepynt sagde du? Ja, den burde jo have været oppe og noget er der også kommet op, men det bliver ikke det vilde i år. For min del er Julen sådan mere eller mindre aflyst. Jeg havde taget pynten op fra kælderen, kun for at konstatere, at det gad jeg faktisk ikke. Lidt gjorde jeg, og det er så kommer op, men størstedelen kommer i kælderen igen og venter på bedre tider.

    Dagen i morgen går med en tur til optikeren. Det skal ikke være nemt, jeg har oveni alle mine andre fortrædligheder bøvl med mine kontaktlinser. Så nu undersøger vi lige, hvad det skyldes. Noget ved vi, men hvor meget der skyldes det eller det andet. Og så videre til mere undersøgelse bagefter. Jeg kunne lige så godt få det hele overstået, når jeg nu kunne.

    Således startede ugen smukt, men et skrækkeligt dårlig humør (og så er jeg diplomatisk), men jeg prøver at arbejde mig ud af det, for det hjælper ikke en dyt, at gå og have det så skidt. Men engang imellem, er det bare sådan. Jeg håber I får en god uge.

    Mandagstur og dårligt hoved

    Som de fleste ved nu, så rider jeg nu hver mandag. Også i dag…. Dog var det med hiv og sving, for hele weekendenden har mit hoved været helt tosset og det fortsætter i dag. Det gik okay på rideturen, men så snart jeg kom hjem gik mit hoved i koma igen.

    Så træls, når jeg får den slags ture, for man kan ingenting. Nu må vi se, om det bliver stalden i morgen eller om jeg må springe over. Så bliver det torsdag i stedet. Her er et par stemningsfotos fra turen. Du kan se lidt flere her.

    Så af samme årsag bliver dagens indlæg kort og præcist. Men bortset fra ovenstående, havde vi en dejlig tur og var ude i 2½ time og mødtes med en galopveninde.

    Min mandagslykke

    I dag var lykkedag. Enhver der læser med, ved at hestene, er min store glæde. Og jeg elsker at komme i stalden og nusse hestene dernede. Intet om det og det bliver jeg selvfølgelig ved med. Men den nye mandagslykke, er mine rideture på Dustin. Han er jordens sødeste hest. Det kan jeg selvfølgelig ikke være 100% sikker på, at han er, men jeg har svært ved at se, hvordan det skulle være meget bedre, ihvertfald ridemæssigt.

    Dagen startede med en af de lidt “kedeligere” aftaler. Og når jeg skriver “kedeligere”, så er det fordi, er der noget min Ortopædkirurg ikke er, så er det kedelig, og superflink er han også. Så var det ikke fordi, at jeg ikke unødigt vil eller skal tage lægens tid, så kom jeg såmænd gerne bare for at sludre med ham. Nå, men eftersom mine hofter stadig bare driller og driller, så måtte vi udi lidt stikkeri igen, igen. Og så havde han forslag til et andet tiltag, som jeg skal prøve.

    Efter lægen og et smut i Fakta efter gulerødder gik turen ned til min helt særlige mandagsven Dustin. I dag havde jeg mulighed for at komme ekstraordinært tidligt ud, hvilket jeg var glad for på grund af efterårsferien. Ikke at Dustin bekymre sig meget om store menneskemængder, kapervogne m.m., men jeg er ærligt talt helst fri og vil gerne være i fred, så vidt muligt. Det er selvfølgelig otopi på sådan en smuk dag og så i efterårsferien. Vi havde en dejlig, dejlig tur. Det føles det udover formen som om, jeg aldrig har været fra det. Og jeg kan dårligt finde ord for, hvor fantastisk det er og hvor lykkelig jeg er for det. Især når der er meget andet, der er knap så fedt for tiden, så luner det ekstra, at komme ned til det her smukke fjæs og så er efterårsfarverne og Dyrehaven balsam for sjælen.

    Det bliver en travl uge, men det hører I mere om. Jeg havde oprindelig en aftale i morgen, men den omdirigerede vi. Og det passer faktisk os begge meget bedre. Så det er helt fint. Det løber ingen steder. I morgen skal jeg i stalden og så lade op til resten af ugens aktiviteter.

    Besøg hos endnu en gammel ven

    Det har været en fin dag i dag. Sålænge jeg er beskæftiget og ude med gode venner, så tænker jeg ikke på ting, jeg ikke skal. Og så går det. Som dem der følger med ved, og som jeg skrev om her, er det ikke længe siden, jeg var oppe og besøge en gammel ven. Han var en meget speciel og nær ven, men derfor er der jo andre også.

    I dag var tid til at besøge netop en sådan. Han har været galophest og jeg har kendt ham siden starten, og altid været vild med ham. Havde jeg magt, som jeg gerne ville, så var han min hest nu, hvor han har indstillet galoppen. Dejligere hest, skal man lede længe efter. Nu er han blevet en god vens hest og heldigvis kan jeg nu faktisk se ham oftere, end jeg overhovedet har haft mulighed for før. Så jeg klager sådan set ikke.

    Idag tog jeg så ned for at se ham, det nye sted, som jo er det sted, jeg som regel kommer hvis det handler om heste og det ikke er galopbanen og heste i den sammenhæng. Min veninde, som skulle ride ham i dag kom, og hentede mig og så skulle vi faktisk mødes med en anden fælles veninde også og hendes svigerdatter. De skulle have undervisning for første gang, efter ikke at have redet i rigtig mange år. Imens vaskede vi Dustin, og jeg fik æren af at gå rundt med ham på gårdspladsen, så han kunne tørre. Min veninde gik ind og så de andre ride, og jeg fik Dustin helt for mig selv. Vi gik ind og så fik han en børste og guf og masser af kys og vi øvede lidt selfies, som I kan se på Instagram, skulle I have lyst til det. Det bekræftede mig kun i, hvad jeg godt vidste, at skønnere hest får man ikke. Faktisk skal jeg på tirsdag også besøge en gammel meget, meget speciel ven, men det hører I selvfølgelig om.

    På fotos ses lidt indtryk fra dagen, og holder du musen henover fotos, kan du få en beskrivelse.
    Tak til alle venlige mennesker, jeg også i dag mødte på min vej, og selvfølgelig de dejlige heste. I morgen står der sjovt nok mere hest på programmet
    – Damernes Dag på Klampenborg – ses vi?

    Årets sidste løbsdag

    Jeg var ikke mange sure sild værd, da jeg skulle op i morges. Der var som jeg nævnte ellers nok af arrangementer at tage til. Faktisk var en mulighed også International Veganerdag inde i byen, men ikke hvis jeg skulle nå alt det andet. Typisk når der endelig er noget man gerne vil, så er det hele på en gang.

    Nå, men med det energiniveau jeg lagde for dagen, skulle jeg være glad, hvis jeg overhovedet kom ud af døren. Det gjorde jeg, og kom i sidste øjeblik ned på banen inden det første løb. Dagen var allerede som sådan startet forkert, og det blev så bare ved. Jeg var lige ved at komme galt afsted (gjorde jeg Gudskelov ikke), og ikke mindst var der 2 jockeys der styrtede og kom slemt til skade. De er nu på hospitalet. Den ene med hovedskader og den anden med brud af forskellig slags. Det forlyder ribben og kæbe, men vi afventer nærmere. Så er dagen ødelagt. Derudover var vejret ualmindelig trist og mørkt, så alt i alt, kunne den finaledag være gået meget bedre.

    Hubertusjagt var der også, og det er lige før jeg ville ønske, jeg var taget derud også, for den blev vundet af Niels Goldschmidt for 5. gang og det ville jeg faktisk gerne have set og selvfølgelig fotograferet. Lidt dumt, for nu går der 5 år, før jeg kan se ham igen.

    Til gengæld kom jeg til fernisering hos Jeppe Eisner også, efter at have nydt Kicker lidt på folden. Og det var som altid dejligt, men det var næsten blevet for mørkt og sent, og der var ikke den stemning, der plejer at være, når vi er der. Måske det bare var mig, der var nedslået af dagen som sådan. Men vi fik da både kastanjer og lidt at drikke. Og så var det hjemover.

    Nu truer en ny uge, men jeg prøver at tage en ting ad gangen for ellers bliver jeg overvældet over alt det, jeg skal have lavet. Og nu vil jeg slappe af.

    Det startede så godt….


    Dustin og Duillo Da Silva vinder Stayer Pokalen

    og endte rigtig, rigtig skidt! Dagen på banen i går var dejlig. Vejret var lunt, og jeg multitaskede det bedste, jeg havde lært. Hjalp med at sadle, trak hest og fotograferede i en pærevælling og fik sludret lidt med alle de søde mennesker dernede også. Ikke at der blev meget tid til det, men hyggeligt var det, lige til det, der ikke må ske, men som kan ske, skete.

    Uden at gå i detaljer mistede en ejer/jockey sin hest på banen i går. Og det kom desværre til at overskygge de ellers gode ting ved dagen. Det sidder i en stadig i dag og man er rystet og ked af det. Ikke at jeg persoligt kendte den, men jeg har altid godt kunne lide hesten. Der var noget ved ham. Men mest synd er det selvfølgelig for ejeren som har mistet sin gode ven. Men der var ingen anden løsning overhovedet. Det kunne vi godt have været foruden. Mange tanker til en forslået og sikkert trist ejer, der har mistet sin dejlige hest.

    Jeg skal nok vise jer ham senere, men lige nu er det for tæt på, så det venter vi lidt med.
    Det var i dagens sidste løb, det her skete, og inden havde vi haft masser af gode løb. Ikke mindst, da Dustin (ovenfor) vandt Stayer Pokalen over 2800 m med Duillo Da Silva i sadlen.

    Weekendglæder


    Dustin og Danny Patil på Klampenborg til en træningssession

    Dagen står på galop. Årets sidste klassiske løb skal afvikles – Dansk St. Leger. Det bliver mere end spændende, og mange dejlige heste til start både i St. Leger og iøvrigt. I dagens hovedløb St. Leger, starter ovensiddende Dustin også, og er et bud på en mulig vinder ligesom High Flyer og måske endda vores egen Majestic Eleven. Det kan være meget svært at spå om, men spændende, er det altid.

    Imorgen det også spændende, da vi har heste i Norge også, og det håber vi selvfølgelig også går godt. Jeg ønsker jer en god weekend, hvad end I skal bedrive.

    Fuldblods fodbad

    I fredags drog jeg afsted til min veninde Sandie Kjær Nortoft (Healthy Horse Racing). Der skulle være sommergrillparty. Det skulle blive hyggeligt. Jeg elsker grillmad og godt selskab og der var rigeligt af begge dele. Inden vi kastede os over grillen, var der heste, som skulle smides ind fra folden.

    Jeg var også med til det, og fik lov at følge bl.a. Sydney indenfor. Da de alle var inde, blev nedensiddende heste gjort klar til, at Manuel Martinez og Manuel Santos ankom og skulle prøve en tur på stranden til hest. Det havde de nemlig ikke prøvet. Jeg fulgte efter i bil sammen med deres agent og havde selvfølgelig kameraet med. Det var rigtig sjovt, at se de fine heste til vands. Dog var der to af dem, der under ingen omstændigheder gad lige der. Det var Snowburst og Knickers, men det var helt fint og stå og skue udover landskabet og de andre. Jeg vil lade fotos tale for sig selv.


    fra venstre: Manuel Martinez på Dustin, Sandie K. Nortoft på Alpacco, Manuel Santos på Knickers, og Anna Nilsson på Snowburst


    Sandie på Alpacco


    Manuel Santos prøver at overtale Knickers til en tur i bølgerne – forgæves


    Sandie på Alpacco og Manuel Martinez på Dustin


    Manuel Santos på Knickers


    Anna Nilsson på Snowburst


    Hele holdet fra venstre: Sandie på Alpacco, Manuel Martinez på Dustin, Anna Nilsson på Snowburst og Manuel Santos på Knickers