En lang, lang dag

Egentlig var planen, at jeg skulle have været tidligt, tidligt nede og fotografere græsgalops. som så ofte, så kunne jeg pludselig ikke falde i søvn. Så jeg opgav at sætte telefonen til at vække mig. Alligevel vågnede jeg klokken 6.30. Så kunne jeg lige så godt pakke Emil i bilen og køre ned og se galops. Jeg havde ikke taget kameraet med, men da jeg hørte at Lariyda og Queen skulle på græsset kørte jeg hjem og hentede det og fik således ikke bare dem, men også “et par” andre i linsen.

Efter det, så kørte vi tilbage og gik en lille tur i Dyrehaven, hvor vi mødte flere af vennerne også. Det slog mig, at Oliver og Dorte formentlig skulle på græsset så jeg skyndte mig at køre ned på banen og fik lige dem med også, og en sludder med drengene, der skridtede af i Paddocken.

Så blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere måtte køre hjem. Jeg skulle op og besøge far, og et ærinde for ham, og SÅ skulle jeg hjem og have noget at spise og et bad. For nu at gøre en lang historie kort, så skulle han med hjem, men det tog 2 timer, at udskrive ham. Så skulle vi handle ind og hente Emil, og derfor er jeg lige landet her for en times tid siden (16.45), og har fået et par stykker rugbrød. Nu vil jeg finde min bruser, og så lave mig noget mere mad, og så kolapse på min sofa, for ingen hemmelighed, jeg er totalt kvæstet. Og så skal jeg selvfølgelig have lys i vinduerne senere – hele 70 år siden, Danmark blev frit igen.

I morgen skal jeg have fjernet sting i ansigtet, og så begynder det da at ligne noget, der snerper henad normalen. God aften til jer.

Lidt om alting

Som I kan se, så bliver det ikke til meget skriveri lige i øjeblikket, der mangler tid (og ikke mindst kræfter). Jeg hænger på, så godt, jeg kan, men det er også der, vi er. Det forlød ellers, at min far ville komme hjem i går, men det blev så ikke, og de havde også sagt midt denne uge, men lad os nu se, hvad der sker. Lige nu vil jeg helst så lidt som muligt, for jeg er træt, træt. Jeg var ellers lige kommet i god sving med gåturene, men lige nu skal jeg alså have hvilet lidt ud.

Som jeg skrev for noget siden, så havde jeg en “dims” på kinden lige under øjet, der skulle fjernes. Det blev gjort i går aftes. Så nu er jeg inklusiv 4 sting og en smuk bandage. Indtil videre er der ikke noget stald til mig og da slet ikke før stingene er fjernet. Måske som tilskuer for sålænge der er forbinding på, kan der jo ikke kommer skidt ind. Men jeg skal tage det roligt indtil stingene er fjernet og efter skal jeg gå med plaster 2-3 måneder. Det havde været smart at fået gjort i vinters, men nu er det altså sådan. Det var nu, jeg formåede at tage mig sammen.

Det gør ikke ondt som sådan, men jeg er helt udkørt, så dagen i dag skal forhåbentlig tilbringes på sofaen, kun afbrudt af de nødvendige små ture ned med Emil. Han må nøjes i disse dage, sådan er det.

Som altid har jeg masser, jeg gerne vil sige, men kræfter og tiden skal også være der, og det er den ikke lige nu. En lille sjov ting, kan jeg fortælle. Organistforeningen spurgte om lov til at bruge et af mine fotos i deres blad. Det fik de selvfølgelig og det ligger også online – mit foto ses på side 9. Jeg vil de kommende dage prøve at få skrevet lidt mere hist og pist, men hvorvidt det lykkes må vise sig.

En op-og-ned-uge

Som jeg skrev forleden, så var det ikke lige min dag. Det endte med, sådan generelt set slet ikke, at være min uge. Det kan dårligt siges anderledes, når min hr. fader blev indlagt i torsdags. For nu at gøre en længere historie kort, så har han lungebetændelse, som han tydeligtvis har gået med alt for længe. Så nu får en et 100.000 km’s eftersyn og et lille ophold på hospitalet.

Han har det heldigvis bedre, men er da stadig ikke i hopla, om jeg så må sige. Så lige pludselig er jeg incl. hund og alting, og uanset hvad man kan mene om det, så slider det altså på mig, og jeg er helt smadret. Så der sker ikke det vilde. Emil og jeg har været et smut i stalden både i går og i dag, og som det ses ovenfor i dag også Dyrehaven og det er (og er stadig) det mest fantastiske vejr. Det synes hele familien Danmark så også, så Klampenborgvej lignede en myretue og den ellers relativt stille vej ved stalden var også pludseligt helt vildt befærdet. Ulempen ved det, er at man altså ikke kan køre mere end en vej igennem ad gangen. Et andet sted jeg kunne se på min vej, der var godt besøgt, var Loppemarkedet ved Charlottenlund St. også hele Bregnegårdsvej var stoppet med biler.

Ud kom vi og drog udenom Klampenborgvej på indkøb i Lundtofte, og så hjem. Frokost idag var en dejlig vegetarisk Cheeseburger, som smagte virkelig godt. Nu vil jeg henslænge min dag i den store stol og på sofaen, for jeg må med skam erkende, at jeg er smadret. Sådan er det engang imellem, men det bliver jo ikke bedre af, at man så har en hund, der skal ud. Men han er nem at have, det er ikke nær det. Rigtig god søndag til jer.

Så kan jeg lære det

Jeg har været flittig i dag og fået en masse fra hånden. Det er dejligt nok og alt gik fint, lige til jeg fandt på, at løfte på en kasse, der skulle have været i kælderen. Nu nåede den kun til gangen, for det kunne min ryg altså ikke lide. Jeg burde vide efterhånden, at den ryg altså ér tosset og ikke tåler meget. Problemet var, at jeg ikke synes, det var meget.

Jeg tror faktisk mere, det var fordi jeg bøjede mig og løftede, fremfor at gå ned i knæ. Uha, så let det er at være bagklog. Så nu døjer jeg, og så fik jeg ikke båret ting i kælderen. Til gengæld er jeg lige ved at have samlet min motionscykel! Det er kun måneder forsinket, hvis ikke halve år, men ingen kan sige, jeg giver op.

Nu håber jeg bare, jeg kan komme ud af sengen i morgen, hvor jeg skal lidt ud og have lavet lidt småting. Ryg eller ej, så synes jeg, det er ualmindelig svært, at komme op for tiden og mørket og det triste vejr påvirker mig mere end vanligt. Men jeg tænker, at være syg på Guderne skal vide hvilken uge nu, ikke hjælper. Nej jeg er stadig ikke i orden! Suk!

Mavefornemmelser af flere slags

Man skal stole på sine mavefornemmelser. Det gælder alt her i livet også fornemmelser, der omhandler bloggen og plugins. Nogen har måske set, jeg har skrevet, at jeg havde nogle problemer med, at poste her på siden. Pludselig ville min side, hverken det ene eller det andet, og det tog halve år at poste bare et indlæg (uden overdrivelse). Jeg mistænkte det nye spamplugin, som jeg installerede for at I skulle være fri for at taste eller gøre noget, når I ville smide en hilsen her. Og det blokerede sørme også for spam, men gjorde til gengæld, at der var ting, jeg ikke kunne have samtidig, som jeg havde stor glæde af, og ligeledes viser det sig så, at det fik hele siden til at gå ned. Altså duer det ikke. Så I må leve med minimum af besvær, når I skal poste. Det jeg havde duede ikke til at poste fra mobil eller tablet, for man skulle hive et billede over. Det var egentlig det, jeg havde tænkt mig først, fordi jeg ved, det virker, men på den anden side, er det jo også skidt. Vi må lige se. Giv mig gerne tilbagemeldinger på, hvordan du oftest kommenterer, når du gør det.

Mavefornemmelser har i det hele taget præget ugen og det ikke af den gode slags. Siden søndag har jeg været nedlagt med en mave, der ikke har nogen god fornemmelse, en anelse feber og ikke den store appetit og iøvrigt, hvad der nu hører med, udover at jeg ikke brækker mig (heldigvis). Jeg tror helt sikkert, jeg har reddet mig noget virus, men tænker også, at maven måske også er slået helt i smadder ovenpå hele den antibiotikatur, jeg lige har været igennem. Nu har jeg ringet til lægesekretæren og fået en sludder og vi aftalte, at jeg lige kommer forbi på mandag og får en snak og så havde vi en generel snak om gode ideer til foranstaltninger iøvrigt. Ikke noget, jeg ikke som sådan vidste. Er godt nok træt af at rende derop.

For nu vil jeg ønske jer god weekend og i det mindste glæde mig over, at jeg kan poste igen.

Fredagsforhindringer

Det har så lige taget mig hele aftenen at få uploadet og postet dette indlæg. Det er jo langt fra produktivt, kan I nok forstå. Af samme grund skriver jeg heller ikke ret meget indtil problemet er løst.

Tog i stalden til morgen, og havde faktisk rigeligt at se til. Vi havde flere dejlige besøg og den obligatoriske gåtur blev også gennemført. Der er stadig farver derude, men det er på sidsten.

Vel hjemme faldt jeg i søvn, fik et bad og lidt at spise og nu hygger jeg bare til jeg snart går i seng. Imorgen skulle jeg gerne have ryddet mere op, og gjort rent. Vi får se, men jeg kan jo ikke blive ved at udskyde. Hviles skal der, for jeg skal have energi til søndagens tur til det svenske.

Kan I nu have en god weekend!

Normale tilstande med kage til

Jeg skulle i stalden i dag. Dog har jeg på mødetider ikke indført normale tilstande endnu, og eftersom antallet af heste her til vinteren er for nedadgående, er der sådan set heller ingen grund til at komme tidligere.

Jeg overgik mig selv i går. Jeg fik lavet vegetardeller (opskriften var ikke god, men jeg fik reddet den), og bagt skrub-af-kage. Hvorfor skrub-af-kage? – en af pigerne skal rejse på ferie i morgen. Det var den her kage, jeg bagte og den er altså rigtig dejlig.

Dagens startede med, at jeg fik at vide, at jeg var sendt fra himlen – slet ikke tosset! De stod lige og skulle bruge mig, til at køre med op med et par heste, der skulle på ferie. Vi fik “madammerne” læsset og kørte afsted. Det gik fint, og vi kunne køre hjem igen, kun for delvist at sidde lidt fast i morgentrafikken, men det kunne heldigvis have været værre. Jeg blev smidt af på Klampenborgvej og så kunne chafføren køre videre – hun var travl.

Så gik dagen ellers ret fredeligt og endte med en dejlig gåtur med Kicker og Saz og selvfølgelig Susie. Vi var afsted tre kvarter og skoven er fantastisk lige nu. Skynd dig ud og nyd den, hvis du kan, for om få dage, så er farverne væk.

I dag skulle jeg kunne få resultatet af de røntgenfotos jeg fik taget forleden, så jeg ringede fluks, da jeg landede her tilbage – mine røntgenfotos var normale. Så jeg er en glad snart ex-patient. Hovedpinen er væk, og nu er der kun en irriterende hæshed og hosten tilbage, oveni lidt mathed, men det går bestemt den rigtige vej. Nu vil jeg slappe af (sådan udover rengøring etc. her) indtil sæssonens sidste løbsdag på Klampenborg Galopbane på søndag og fernisering hos Jeppe Eisner – med andre ord – lade op.

En lang, men dejlig dag – og de sidste farver

Dagen startede ikke specielt godt. Jeg vågnede klokken 4.00!!! Det var bestemt ikke planen. Meningen var, at jeg skulle sove længe, og så melde min ankomst i stalden, så vi kunne gå tur med racerpony 1&2. Jeg troede aldrig, jeg ville blive i stand til det, lige først, men efterhånden gik det okay, og jeg kom (meget mod forventning) afsted. Vejret var allerede der rigtig flot, og blev bare smukkere som dagen gik.

Som jeg vist før har været inde på, når man er selvstændig træner og iøvrigt meget ofte generelt selvstændig, har man mange kasketter. Det har en galoptræner også. Når jeg er medhjælpende, får jeg pludselig også mange kasketter på. I dag hed den bybud og skraldemand, udover selvfølgelig hestepasser. Vi fik gået tur med de to banditter, og mødte flere af “kollegaerne” på vejen blandt andet en hest, vi er mange, der er vilde med – Master Chef (IRE), for vi stod (hestene fik græs) på en hovedfærdelsåre.

Efter at have sat hestene ind igen og fået givet Kicker æbler og modtaget våde kys for dem, var planen at fange de sidste flotte farver i Dyrehaven, og det gjorde jeg så en times penge. Jeg endte efter en smuk runde oppe ved Fortunen, og ville forbi og hilse på en anden favorithest incl. ejer, men det var kun hesten, jeg fandt. Så jeg er nødt til at tage forbi igen.

Så skulle jeg (igen) handle noget, jeg havde glemt, og det fik jeg også gjort, og lidt ekstra (som det ofte går – også for dig?), og så hjem. Egentlig har jeg “bjerge” af opvask, masser af rengøring etc., der ventede, men det løber ingen steder, og i morgen er atter en dag.

Der var uhørt smukt derude i dag, og jeg er glad for, at jeg tog mig sammen fra morgenen af. Jeg prøver, at passe på mig selv, og jeg har måske lige “spændt buen” en anelse i overkanten i dag, men hvor ofte er det så flot vejr…Og farverne er altså væk om ganske kort tid, især fordi det blæser en del her.

Nu vil jeg holde fri og slappe af og iøvrigt sove mindst 5 kvarter i timen.

Walking with horses & general update


Et af de mange smukke steder i Dyrehaven, hvor Kicker og jeg var i dag. Ikke langt fra stalden, men der er jo smukt over det hele

Her nyeligen var min søster noget nær faldet ned af stolen, da hun hørte, jeg gik tur med Kicker. Det kunne hun så slet, slet ikke forholde sig til. Men man behøver da bare kigge på foto nedenfor, for at se, at han nyder det helt enormt meget. Skulle man være i tvivl, kan man komme med mig ud og gå med ham en dag, og som i dag opleve ham stoppe op mange, mange gange, fordi han bare ikke vil hjem derude fra. Han elsker sine gåture.

Hvis ikke han spiser græs, så står han og observerer verden komme forbi, og lytter. Han er en meget opmærksom lille hest. Hvorfor så ikke ride ham? Jamen det bliver han jo også, men det er arbejde. Når han er på gåtur er det ren afslapning og han kender sagtens forskellen. Han formelig står og “hopper” for at komme ud og gå tur, og han ved, at vi skal ud ham og jeg. Det lyder måske tosset, men det er ikke desto mindre, den skinbarlige sandhed.

De sidste mange dage, har ellers gået med at være underdrejet og ligge på min iøvrigt dejlige sofa. I dag var så første dag, jeg var “menneske” igen sådan da. Men jeg passer på, jeg skulle nødig gå hen og blive rigtig sløj inden, jeg skal på ferie, så jeg passer på mig.

Da jeg kom hjem fra stalden i dag – relativt sent, fik jeg vasket op, og taget de planter ind, der skal (forsøges) overvintret inde. En god veninde hjælper mig med valuta til min tur, så den er der styr på, billetten er der også styr på – har checket ind, så alt i alt begynder det at ligne noget. Der er stadig masser, jeg skal have ordnet, men jeg må jo tage i prioriteret rækkefølge, og så nå det vigtigste først, og se, hvordan så. Det løber heldigvis ingen steder. Nu hedder den bad og aftensmad. God aften til jer.


Den søde Kicker på tur i dag

En lille tur ud


Potala (Mingun-Belvedere) og Cathrine Weilby på græsset for første gang


Hvem siger ukrudt ikke kan være flot?


Kim Andersen på Kingsbridge og Nicolaj Stott på Rightquest Carlras


Man kan altid finde gode motiver i Dyrehaven, uanset om det kun er en kort tur

Jeg besluttede, at jeg ville ud en lille tur i dag. Nu var rengøringen jo overstået, og vejret var (på det tidspunkt) rigtig fint. Som det “vanedyr” jeg er, og fordi jeg synes om det, startede jeg med, at køre på banen. Tænkte, at eftersom det var mandag, så var der nok en græsgalop eller to. Det viste sig senere, at jeg lige var gået glip af 2. Men jeg fik en, og den var til gengæld en græsdebut for en to-åring og en hilsen på søde Cathrine, som var ovre for at ride den. “Gilbert” og Mona var føreheste og alt forløb i bedste ro og orden.

Bagefter var jeg et smut i stalden og en tur tilbage og se vores to heste (Kicker og Imaginenowar) gå et arbejde, og så smuttede jeg, for jeg tænkte, at jeg ville en tur i Dyrehaven. På dette tidspunkt, var der allerede kommet dryp, og himlen blev mere og mere sort. Hm!! Meningen var en meget længere tur, men dels var jeg ikke superfrisk, og dels gad jeg ikke blive fanget af regnen, så jeg ville prøve at nå hjem inden regnen kom (jeg anså det for mere end sikkert, at det gjorde den). Så jeg vendte næsen hjemover ad Kystvejen og Strandvejen.