Normale tilstande med kage til


Jeg skulle i stalden i dag. Dog har jeg på mødetider ikke indført normale tilstande endnu, og eftersom antallet af heste her til vinteren er for nedadgående, er der sådan set heller ingen grund til at komme tidligere.

Jeg overgik mig selv i går. Jeg fik lavet vegetardeller (opskriften var ikke god, men jeg fik reddet den), og bagt skrub-af-kage. Hvorfor skrub-af-kage? – en af pigerne skal rejse på ferie i morgen. Det var den her kage, jeg bagte og den er altså rigtig dejlig.

Dagens startede med, at jeg fik at vide, at jeg var sendt fra himlen – slet ikke tosset! De stod lige og skulle bruge mig, til at køre med op med et par heste, der skulle på ferie. Vi fik “madammerne” læsset og kørte afsted. Det gik fint, og vi kunne køre hjem igen, kun for delvist at sidde lidt fast i morgentrafikken, men det kunne heldigvis have været værre. Jeg blev smidt af på Klampenborgvej og så kunne chafføren køre videre – hun var travl.

Så gik dagen ellers ret fredeligt og endte med en dejlig gåtur med Kicker og Saz og selvfølgelig Susie. Vi var afsted tre kvarter og skoven er fantastisk lige nu. Skynd dig ud og nyd den, hvis du kan, for om få dage, så er farverne væk.

I dag skulle jeg kunne få resultatet af de røntgenfotos jeg fik taget forleden, så jeg ringede fluks, da jeg landede her tilbage – mine røntgenfotos var normale. Så jeg er en glad snart ex-patient. Hovedpinen er væk, og nu er der kun en irriterende hæshed og hosten tilbage, oveni lidt mathed, men det går bestemt den rigtige vej. Nu vil jeg slappe af (sådan udover rengøring etc. her) indtil sæssonens sidste løbsdag på Klampenborg Galopbane på søndag og fernisering hos Jeppe Eisner – med andre ord – lade op.

En lang, men dejlig dag – og de sidste farver

Dagen startede ikke specielt godt. Jeg vågnede klokken 4.00!!! Det var bestemt ikke planen. Meningen var, at jeg skulle sove længe, og så melde min ankomst i stalden, så vi kunne gå tur med racerpony 1&2. Jeg troede aldrig, jeg ville blive i stand til det, lige først, men efterhånden gik det okay, og jeg kom (meget mod forventning) afsted. Vejret var allerede der rigtig flot, og blev bare smukkere som dagen gik.

Som jeg vist før har været inde på, når man er selvstændig træner og iøvrigt meget ofte generelt selvstændig, har man mange kasketter. Det har en galoptræner også. Når jeg er medhjælpende, får jeg pludselig også mange kasketter på. I dag hed den bybud og skraldemand, udover selvfølgelig hestepasser. Vi fik gået tur med de to banditter, og mødte flere af “kollegaerne” på vejen blandt andet en hest, vi er mange, der er vilde med – Master Chef (IRE), for vi stod (hestene fik græs) på en hovedfærdelsåre.

Efter at have sat hestene ind igen og fået givet Kicker æbler og modtaget våde kys for dem, var planen at fange de sidste flotte farver i Dyrehaven, og det gjorde jeg så en times penge. Jeg endte efter en smuk runde oppe ved Fortunen, og ville forbi og hilse på en anden favorithest incl. ejer, men det var kun hesten, jeg fandt. Så jeg er nødt til at tage forbi igen.

Så skulle jeg (igen) handle noget, jeg havde glemt, og det fik jeg også gjort, og lidt ekstra (som det ofte går – også for dig?), og så hjem. Egentlig har jeg “bjerge” af opvask, masser af rengøring etc., der ventede, men det løber ingen steder, og i morgen er atter en dag.

Der var uhørt smukt derude i dag, og jeg er glad for, at jeg tog mig sammen fra morgenen af. Jeg prøver, at passe på mig selv, og jeg har måske lige “spændt buen” en anelse i overkanten i dag, men hvor ofte er det så flot vejr…Og farverne er altså væk om ganske kort tid, især fordi det blæser en del her.

Nu vil jeg holde fri og slappe af og iøvrigt sove mindst 5 kvarter i timen.

Walking with horses & general update


Et af de mange smukke steder i Dyrehaven, hvor Kicker og jeg var i dag. Ikke langt fra stalden, men der er jo smukt over det hele

Her nyeligen var min søster noget nær faldet ned af stolen, da hun hørte, jeg gik tur med Kicker. Det kunne hun så slet, slet ikke forholde sig til. Men man behøver da bare kigge på foto nedenfor, for at se, at han nyder det helt enormt meget. Skulle man være i tvivl, kan man komme med mig ud og gå med ham en dag, og som i dag opleve ham stoppe op mange, mange gange, fordi han bare ikke vil hjem derude fra. Han elsker sine gåture.

Hvis ikke han spiser græs, så står han og observerer verden komme forbi, og lytter. Han er en meget opmærksom lille hest. Hvorfor så ikke ride ham? Jamen det bliver han jo også, men det er arbejde. Når han er på gåtur er det ren afslapning og han kender sagtens forskellen. Han formelig står og “hopper” for at komme ud og gå tur, og han ved, at vi skal ud ham og jeg. Det lyder måske tosset, men det er ikke desto mindre, den skinbarlige sandhed.

De sidste mange dage, har ellers gået med at være underdrejet og ligge på min iøvrigt dejlige sofa. I dag var så første dag, jeg var “menneske” igen sådan da. Men jeg passer på, jeg skulle nødig gå hen og blive rigtig sløj inden, jeg skal på ferie, så jeg passer på mig.

Da jeg kom hjem fra stalden i dag – relativt sent, fik jeg vasket op, og taget de planter ind, der skal (forsøges) overvintret inde. En god veninde hjælper mig med valuta til min tur, så den er der styr på, billetten er der også styr på – har checket ind, så alt i alt begynder det at ligne noget. Der er stadig masser, jeg skal have ordnet, men jeg må jo tage i prioriteret rækkefølge, og så nå det vigtigste først, og se, hvordan så. Det løber heldigvis ingen steder. Nu hedder den bad og aftensmad. God aften til jer.


Den søde Kicker på tur i dag

En lille tur ud


Potala (Mingun-Belvedere) og Cathrine Weilby på græsset for første gang


Hvem siger ukrudt ikke kan være flot?


Kim Andersen på Kingsbridge og Nicolaj Stott på Rightquest Carlras


Man kan altid finde gode motiver i Dyrehaven, uanset om det kun er en kort tur

Jeg besluttede, at jeg ville ud en lille tur i dag. Nu var rengøringen jo overstået, og vejret var (på det tidspunkt) rigtig fint. Som det “vanedyr” jeg er, og fordi jeg synes om det, startede jeg med, at køre på banen. Tænkte, at eftersom det var mandag, så var der nok en græsgalop eller to. Det viste sig senere, at jeg lige var gået glip af 2. Men jeg fik en, og den var til gengæld en græsdebut for en to-åring og en hilsen på søde Cathrine, som var ovre for at ride den. “Gilbert” og Mona var føreheste og alt forløb i bedste ro og orden.

Bagefter var jeg et smut i stalden og en tur tilbage og se vores to heste (Kicker og Imaginenowar) gå et arbejde, og så smuttede jeg, for jeg tænkte, at jeg ville en tur i Dyrehaven. På dette tidspunkt, var der allerede kommet dryp, og himlen blev mere og mere sort. Hm!! Meningen var en meget længere tur, men dels var jeg ikke superfrisk, og dels gad jeg ikke blive fanget af regnen, så jeg ville prøve at nå hjem inden regnen kom (jeg anså det for mere end sikkert, at det gjorde den). Så jeg vendte næsen hjemover ad Kystvejen og Strandvejen.

Teknikløsninger, staldbesøg og lægetjek!

Jeg synes selv, jeg er lidt sej lige nu. Man må (host – vist nok) gerne klappe sig selv på ryggen, når det er velfortjent – eller? *S*
Som I ved, havde jeg et problem med mit anti-spam plugin, som jeg ellers var og er så glad for. Det virkede ikke efter hensigten og folk kunne ikke smide en kommentar. Det var bestemt ikke meningen, så nu var gode dyr rådne som man siger. What to do. Jeg havde fat i dem som har lavet plugin, og de var såmænd hjælpsomme nok. Så var det jeg pludselig fik en åbenbaring, og kom i tanke om, at der var et andet plugin, jeg ikke havde prøvet at slå fra, som jeg pludselig (heraf åbenbaring) kom i tanke om – og Voila, nu virker det. Plugin, som konflikter med SweetCaptcha hedder
Spectacu.la Discussion. Det viser sig iøvrigt, at jeg slet ikke har det plugin behov, så det er slettet nu og SweetCaptca virker som det skal – Weeee!! Det kører bare.

Jeg har som nævnt været sløj de seneste dage, og havde egentlig håbet, at jeg kunne låne bilen her fra i går. Det kunne jeg så ikke, men jeg havde lovet at jeg inden i morgen ville komme et smut i stalden, eftersom Susie som altid på denne årstid drager sydover. Synes altid det er rigtig trist. Ikke kun fordi, det så er rigtig vinter, men fordi jeg kommer til at savne hendes selskab. Gudskelov for nettet, så vi kan sludre på tværs af landegrænser og afstand. Allerhelst ville jeg da besøge hende dernede, og det gør jeg også på et tidspunkt, det er sikkert.

Det var skønt lige at hilse på “racerponyen” og alle de andre og få et farvelkram af Susie, som heldigvis var på vej ud med “ponyen”, så nåede jeg ikke at overtænke det og blive for ked af det. Og det er jo lidt noget pjat, for jeg ved jo, at det alligevel går relativt hurtigt og der er jo stadig alle de andre søde piger, hvis selskab, jeg bestemt også sætter pris på.

Eftersom jeg har været sløj på flere måder og blandt andet har haft vejrtrækningsproblemer, så var jeg lige forbi lægen i dag og blive lyttet på. Der var ikke noget heldigvis, men det ændrer ikke på, at jeg har problemer. Aftalen blev, at jeg kommer og får en lungefunktionstest, og vi så taler om forebyggende medicin ihvertfald her i vinterhalvåret. Som altid har jeg jo det problem, at jeg er meget vanskelig med den slags, men lad os nu se. Den søde doktor skal ikke skyldes for, ikke at gøre alt, hvad han kan, og jeg er ham taknemmlig.

Tænk engang, at fotos er fra kun en måned siden, fra den dejlige tur her.

Tirsdagstanker, -tilfældigheder og -træthed

Jeg lovede, at I ville høre mere om, det maleri, jeg nævnte forleden. Det gør I så nu! Indrømmet, jeg er ikke altid så hurtig, men her er devisen “bedre sent end aldrig” så det håber jeg så, at I er enige i.

Søndag den 3. november var jeg til fernisering hos Jeppe Eisner. Jeg har været før, og er vild med hans arbejder, så jeg cyklede derned. Det var den dag heller ikke det bedste vejr og det var så mest synd for Hubertusrytterne, som red året Hubertusjagt, som også falder den første søndag i november, hvert år.

Som sidst (ikke sidste år, men forrige år), mødte jeg flere, jeg kender og ved rundgang i gemmerne fandt jeg et maleri, som bare var mit, så snart jeg så det. Umiddelbart kunne jeg – underligt nok – ikke se, at det var i Dyrehaven, selvom det jo egentlig var oplagt. Men at jeg måtte eje, hvis muligt, vidste jeg. At det så viste sig at være fra Dyrehaven, som jeg elsker, var jo bare fantastisk.

Endnu sjovere var det, at jeg her nu kiggede efter et foto til dagens indlæg og så “helt tilfældigt” faldt over fotoet ovenfor fra min tur til Eremitageslottet. Det kunne have dannet basen for Jeppe’s maleri og er nøjatigt den samme gruppe træer, omend træet i forgrunden er gået ud siden. Maleriet er helt tilbage fra 1998. Det er da lidt sjovt synes jeg. Man kan ikke sige, jeg mangler malerier og kunstværker fra Dyrehaven (for ikke at tale om fotos). Jeg har et stort et inde i stuen, et over sengen og det her, som hænger, så jeg kan sidde og se det her fra skrivebordet. Derudover har jeg en supersød tegning af slottet som hænger over min sofa.

Rammen fulgte ikke med, men var en jeg havde med et gammelt foto (tryk el. fra en bog etc.) på papir af Ruth fra Biblen. Jeg købte det mest for rammen, men det hang, hvor maleriet hænger nu og rammen passer perfekt til det, omend det ikke sidder helt perfekt, men det sidder godt nok.

Jeg er træt i dag, og det giver ikke rigtig mening, for jeg har sovet godt og længe, men sådan er det med mig og min krop og jeg var jo flittig i går. Der skal gerne lidt restitution til, når jeg har haft travlt, og nu var jeg også afsted søndag, som plejer at være “slappedag”. Så jeg regner med at tage det lidt stille i dag og lave lidt her og hygge mig. En stor kop kaffe har ikke ændret på status, og jeg tror bare, det er sådan dagen er. Så jeg vil gå ind og måske se en film og bare tage det helt roligt i dag. Får jeg lavet noget, er det et plus og lidt har jeg – hængt vasketøj op!

Vil du også eje en Jeppe Eisner, så kan du hele November kigge forbi og se om der er noget, der passer til dig og din pengepung – det er fredag til søndag mellem 12-17.

Det nærmer sig….

at det kan begynde at komme til at ligne et hjem her igen. Imorgen kommer to venlige gutter og flytter reoler og sofa ud herfra, og jeg kan komme ud og bestille den nye sofa, som skulle kunne leveres samme dag ifølge IKEA selv. Det betyder, at jeg får en ny sofa i morgen. Jeg kan næsten ikke vente! Lørdag håber jeg, at komme ud og hente beslag til gardinstænger, så jeg kan komme til at “gå amok” med boremaskine og skruer og få hængt gardiner op. Se så begynder det jo at ligne noget. Dog er der stadig oceaner af ting, der skal enten på plads eller i kælderen, så jeg bliver ikke arbejdsløs foreløbig, men jeg er på rette vej.

På rette vej er jeg også i forhold til skulder, arm og smerter. Dog sover min tommelfinger stadig, men det skulle gerne gå over, og jeg laver mine øvelser, som foreskrevet af fyssen. Så det bliver en weekend i boligens tegn, og det er for en gangs skyld godt, der ikke er løb, så jeg kan bruge tiden her. Søndag skal jeg til et lille socialt arangement om eftermiddagen. For nu vil jeg suse i bad, og lave mig noget aftensmad, og så lige flytte lidt på et par ting.

Formiddagen blev tilbragt i bedste selskab – jeg var nemlig i stalden. Som prikken over i’et gik Susie og jeg en tur med racerponyen og han fik alt det græs, han gad spise. Der er godt nok også faldet en del træer derude, og nogen rigtig store. Vi så et, der hælder faretruende, så jeg vil tro, man skal se sig for, hvor man går. Derudover ligger der rigtig mange grene under et sandt hav af blade, så man kan let snuble, så skal du derud – måske på søndag, hvor der også er Hubertusjagt (som jeg springer over i år), så pas på.

2 timers udflugt og motion nok

En kort hilsen. Emil og jeg var i Dyrehaven idag med en veninde og en lånehund. Vi gik derude i 2 timer, og det var simpelthen skønt! Dog vil jeg sige, at varmt tøj er påkrævet. Det er råt nu, og vi havde begge fået for lidt på, og til trods for, at vi bevægede os hele tiden, blev vi pænt kolde. Hundene nød det, men trætte var de ikke, selvom vi havde gået så længe. Jeg var træt, og jeg havde hofteproblemer inden vi tog afsted. På aftenturen med Emil, kunne jeg godt mærke, at jeg potentielt ikke kan bevæge mig i morgen.

På den iøvrigt dejlige tur mødte vi flere vi kendte af vores galopvenner, hvilket altid er superhyggeligt. Iøvrigt undrede vi os over alle de mennesker, der var på en helt almindelig hverdag, indtil vi kom i tanke om, at det er Efterårsferie. Gys! Det betød horder af mennesker og ikke mindst skrigende børn. Lidt egoisk af os måske, men vi vil faktisk helst have haven for os selv, så vi prøvede at undgå de mest befolkede steder, og det lykkedes faktisk ret udemærket langt henad vejen.

Til gengæld fik vi ikke øje på noget, der bare mindede om et rådyr, men som kronen på værket, rendte vi på en flok, da vi var næsten hjemme. Så vi fik det hele i dag, og også godt vejr og solskin, selvom det var koldt.

Sugar & Spice, and things not so nice!

Ingen skal beskylde mig for ikke at prøve, at få det bedste ud af, når livet igen slår igen. Heldigvis ikke så hårdt som sidst, men dog. Igår ringede far, og efter at have sagt ville han da lige sige, at han var på Gentofte Hospital. For nu at gøre en lidt længere historie kort, så blev han indlagt, fordi han havde (har) et blodsukker på 27! Normalen er omkring 6, så det giver sig selv, at det er alt, alt for højt.

Status på det her i dag, er så at far skal i insulinbehandling permanent. Han er selvsagt nu, men det har indtil nu ikke hjulpet nok. Jeg besøger ham i morgen og i dag tog min søster vagten.

Emil og jeg var en tur i Dyrehaven som det ses. En dejlig tur med dejlige efterårsfarver. Kronhjorte så vi en flok af og en stor han, der var på vagt for to rivaler lige ved. Men han gemte sig under nogen store træer og græsset var højt, så ikke let at få gode skud af ham. Dejligt var der uanset, men ikke en eneste galophest så jeg!

Jeg selv er endnu ikke frisk. Jeg ved af bitter erfaring, at jeg lige så godt kan tage det roligt, for der kommer kun ulykker ud af at presse mig selv før jeg er klar. Så jeg prøver at smide stressen og irritationen over bord og tage en dag ad gangen. Endnu vigtigere nu, hvor jeg så også har hund oveni. Dog tror og håber vi ikke, dette bliver andet end weekenden over, men nu må vi se – en dag ad gangen. Rigtig god weekend til jer.

Hello Dolly!

Her til morgen skulle jeg ud og gå med Emil (forklaring følger senere), og eftersom det ikke er så ofte, jeg går tur i Dyrehaven udover med racerponyen, og det nu var længe siden sidst, så kørte vi derud. Vi fik smidt bilen lige ved Mattsons Rideklub, og dermed var der også potentielt mulighed for at rende på en hest eller 2. Det gjorde vi så også i stor stil.

Det første der mødte os, var hende her. Hun hedder Dolly og var på vej hjem sammen med sin rytter Hannah (har jeg lige fået at vide i min øresnegl). Men er hun ikke skøn Dolly? Jeg kunne ihvertfald godt lide hende, men hun var en stor dame, men ifølge Hannah, lige så flink som stor. Og sådan virkede hun også. Det var da den bedste start på dagen og vores gåtur iøvrigt.

Jeg sluttede faktisk min tur på Mattsons også, for jeg ville hilse på en galopveninde, der også har hest der, men hun var der ikke. Til gengæld mødte jeg en ungdomsveninde, som jeg heller ikke har set længe. Det var rigtig hyggeligt, at støde på hende. Dolly fandt jeg også på min gang rundt i søgen efter mine veninde, og hilste på hende igen og hendes meget snaksagelige genbo Cheekers, som bestemt også var skøn.

Overskriften, er jo selvfølgelig inspireret af den berømte sang, som også er et lyt værd.