Teknikløsninger, staldbesøg og lægetjek!

Jeg synes selv, jeg er lidt sej lige nu. Man må (host – vist nok) gerne klappe sig selv på ryggen, når det er velfortjent – eller? *S*
Som I ved, havde jeg et problem med mit anti-spam plugin, som jeg ellers var og er så glad for. Det virkede ikke efter hensigten og folk kunne ikke smide en kommentar. Det var bestemt ikke meningen, så nu var gode dyr rådne som man siger. What to do. Jeg havde fat i dem som har lavet plugin, og de var såmænd hjælpsomme nok. Så var det jeg pludselig fik en åbenbaring, og kom i tanke om, at der var et andet plugin, jeg ikke havde prøvet at slå fra, som jeg pludselig (heraf åbenbaring) kom i tanke om – og Voila, nu virker det. Plugin, som konflikter med SweetCaptcha hedder
Spectacu.la Discussion. Det viser sig iøvrigt, at jeg slet ikke har det plugin behov, så det er slettet nu og SweetCaptca virker som det skal – Weeee!! Det kører bare.

Jeg har som nævnt været sløj de seneste dage, og havde egentlig håbet, at jeg kunne låne bilen her fra i går. Det kunne jeg så ikke, men jeg havde lovet at jeg inden i morgen ville komme et smut i stalden, eftersom Susie som altid på denne årstid drager sydover. Synes altid det er rigtig trist. Ikke kun fordi, det så er rigtig vinter, men fordi jeg kommer til at savne hendes selskab. Gudskelov for nettet, så vi kan sludre på tværs af landegrænser og afstand. Allerhelst ville jeg da besøge hende dernede, og det gør jeg også på et tidspunkt, det er sikkert.

Det var skønt lige at hilse på “racerponyen” og alle de andre og få et farvelkram af Susie, som heldigvis var på vej ud med “ponyen”, så nåede jeg ikke at overtænke det og blive for ked af det. Og det er jo lidt noget pjat, for jeg ved jo, at det alligevel går relativt hurtigt og der er jo stadig alle de andre søde piger, hvis selskab, jeg bestemt også sætter pris på.

Eftersom jeg har været sløj på flere måder og blandt andet har haft vejrtrækningsproblemer, så var jeg lige forbi lægen i dag og blive lyttet på. Der var ikke noget heldigvis, men det ændrer ikke på, at jeg har problemer. Aftalen blev, at jeg kommer og får en lungefunktionstest, og vi så taler om forebyggende medicin ihvertfald her i vinterhalvåret. Som altid har jeg jo det problem, at jeg er meget vanskelig med den slags, men lad os nu se. Den søde doktor skal ikke skyldes for, ikke at gøre alt, hvad han kan, og jeg er ham taknemmlig.

Tænk engang, at fotos er fra kun en måned siden, fra den dejlige tur her.

Tirsdagstanker, -tilfældigheder og -træthed

Jeg lovede, at I ville høre mere om, det maleri, jeg nævnte forleden. Det gør I så nu! Indrømmet, jeg er ikke altid så hurtig, men her er devisen “bedre sent end aldrig” så det håber jeg så, at I er enige i.

Søndag den 3. november var jeg til fernisering hos Jeppe Eisner. Jeg har været før, og er vild med hans arbejder, så jeg cyklede derned. Det var den dag heller ikke det bedste vejr og det var så mest synd for Hubertusrytterne, som red året Hubertusjagt, som også falder den første søndag i november, hvert år.

Som sidst (ikke sidste år, men forrige år), mødte jeg flere, jeg kender og ved rundgang i gemmerne fandt jeg et maleri, som bare var mit, så snart jeg så det. Umiddelbart kunne jeg – underligt nok – ikke se, at det var i Dyrehaven, selvom det jo egentlig var oplagt. Men at jeg måtte eje, hvis muligt, vidste jeg. At det så viste sig at være fra Dyrehaven, som jeg elsker, var jo bare fantastisk.

Endnu sjovere var det, at jeg her nu kiggede efter et foto til dagens indlæg og så “helt tilfældigt” faldt over fotoet ovenfor fra min tur til Eremitageslottet. Det kunne have dannet basen for Jeppe’s maleri og er nøjatigt den samme gruppe træer, omend træet i forgrunden er gået ud siden. Maleriet er helt tilbage fra 1998. Det er da lidt sjovt synes jeg. Man kan ikke sige, jeg mangler malerier og kunstværker fra Dyrehaven (for ikke at tale om fotos). Jeg har et stort et inde i stuen, et over sengen og det her, som hænger, så jeg kan sidde og se det her fra skrivebordet. Derudover har jeg en supersød tegning af slottet som hænger over min sofa.

Rammen fulgte ikke med, men var en jeg havde med et gammelt foto (tryk el. fra en bog etc.) på papir af Ruth fra Biblen. Jeg købte det mest for rammen, men det hang, hvor maleriet hænger nu og rammen passer perfekt til det, omend det ikke sidder helt perfekt, men det sidder godt nok.

Jeg er træt i dag, og det giver ikke rigtig mening, for jeg har sovet godt og længe, men sådan er det med mig og min krop og jeg var jo flittig i går. Der skal gerne lidt restitution til, når jeg har haft travlt, og nu var jeg også afsted søndag, som plejer at være “slappedag”. Så jeg regner med at tage det lidt stille i dag og lave lidt her og hygge mig. En stor kop kaffe har ikke ændret på status, og jeg tror bare, det er sådan dagen er. Så jeg vil gå ind og måske se en film og bare tage det helt roligt i dag. Får jeg lavet noget, er det et plus og lidt har jeg – hængt vasketøj op!

Vil du også eje en Jeppe Eisner, så kan du hele November kigge forbi og se om der er noget, der passer til dig og din pengepung – det er fredag til søndag mellem 12-17.

Det nærmer sig….

at det kan begynde at komme til at ligne et hjem her igen. Imorgen kommer to venlige gutter og flytter reoler og sofa ud herfra, og jeg kan komme ud og bestille den nye sofa, som skulle kunne leveres samme dag ifølge IKEA selv. Det betyder, at jeg får en ny sofa i morgen. Jeg kan næsten ikke vente! Lørdag håber jeg, at komme ud og hente beslag til gardinstænger, så jeg kan komme til at “gå amok” med boremaskine og skruer og få hængt gardiner op. Se så begynder det jo at ligne noget. Dog er der stadig oceaner af ting, der skal enten på plads eller i kælderen, så jeg bliver ikke arbejdsløs foreløbig, men jeg er på rette vej.

På rette vej er jeg også i forhold til skulder, arm og smerter. Dog sover min tommelfinger stadig, men det skulle gerne gå over, og jeg laver mine øvelser, som foreskrevet af fyssen. Så det bliver en weekend i boligens tegn, og det er for en gangs skyld godt, der ikke er løb, så jeg kan bruge tiden her. Søndag skal jeg til et lille socialt arangement om eftermiddagen. For nu vil jeg suse i bad, og lave mig noget aftensmad, og så lige flytte lidt på et par ting.

Formiddagen blev tilbragt i bedste selskab – jeg var nemlig i stalden. Som prikken over i’et gik Susie og jeg en tur med racerponyen og han fik alt det græs, han gad spise. Der er godt nok også faldet en del træer derude, og nogen rigtig store. Vi så et, der hælder faretruende, så jeg vil tro, man skal se sig for, hvor man går. Derudover ligger der rigtig mange grene under et sandt hav af blade, så man kan let snuble, så skal du derud – måske på søndag, hvor der også er Hubertusjagt (som jeg springer over i år), så pas på.

2 timers udflugt og motion nok

En kort hilsen. Emil og jeg var i Dyrehaven idag med en veninde og en lånehund. Vi gik derude i 2 timer, og det var simpelthen skønt! Dog vil jeg sige, at varmt tøj er påkrævet. Det er råt nu, og vi havde begge fået for lidt på, og til trods for, at vi bevægede os hele tiden, blev vi pænt kolde. Hundene nød det, men trætte var de ikke, selvom vi havde gået så længe. Jeg var træt, og jeg havde hofteproblemer inden vi tog afsted. På aftenturen med Emil, kunne jeg godt mærke, at jeg potentielt ikke kan bevæge mig i morgen.

På den iøvrigt dejlige tur mødte vi flere vi kendte af vores galopvenner, hvilket altid er superhyggeligt. Iøvrigt undrede vi os over alle de mennesker, der var på en helt almindelig hverdag, indtil vi kom i tanke om, at det er Efterårsferie. Gys! Det betød horder af mennesker og ikke mindst skrigende børn. Lidt egoisk af os måske, men vi vil faktisk helst have haven for os selv, så vi prøvede at undgå de mest befolkede steder, og det lykkedes faktisk ret udemærket langt henad vejen.

Til gengæld fik vi ikke øje på noget, der bare mindede om et rådyr, men som kronen på værket, rendte vi på en flok, da vi var næsten hjemme. Så vi fik det hele i dag, og også godt vejr og solskin, selvom det var koldt.

Sugar & Spice, and things not so nice!

Ingen skal beskylde mig for ikke at prøve, at få det bedste ud af, når livet igen slår igen. Heldigvis ikke så hårdt som sidst, men dog. Igår ringede far, og efter at have sagt ville han da lige sige, at han var på Gentofte Hospital. For nu at gøre en lidt længere historie kort, så blev han indlagt, fordi han havde (har) et blodsukker på 27! Normalen er omkring 6, så det giver sig selv, at det er alt, alt for højt.

Status på det her i dag, er så at far skal i insulinbehandling permanent. Han er selvsagt nu, men det har indtil nu ikke hjulpet nok. Jeg besøger ham i morgen og i dag tog min søster vagten.

Emil og jeg var en tur i Dyrehaven som det ses. En dejlig tur med dejlige efterårsfarver. Kronhjorte så vi en flok af og en stor han, der var på vagt for to rivaler lige ved. Men han gemte sig under nogen store træer og græsset var højt, så ikke let at få gode skud af ham. Dejligt var der uanset, men ikke en eneste galophest så jeg!

Jeg selv er endnu ikke frisk. Jeg ved af bitter erfaring, at jeg lige så godt kan tage det roligt, for der kommer kun ulykker ud af at presse mig selv før jeg er klar. Så jeg prøver at smide stressen og irritationen over bord og tage en dag ad gangen. Endnu vigtigere nu, hvor jeg så også har hund oveni. Dog tror og håber vi ikke, dette bliver andet end weekenden over, men nu må vi se – en dag ad gangen. Rigtig god weekend til jer.

Hello Dolly!

Her til morgen skulle jeg ud og gå med Emil (forklaring følger senere), og eftersom det ikke er så ofte, jeg går tur i Dyrehaven udover med racerponyen, og det nu var længe siden sidst, så kørte vi derud. Vi fik smidt bilen lige ved Mattsons Rideklub, og dermed var der også potentielt mulighed for at rende på en hest eller 2. Det gjorde vi så også i stor stil.

Det første der mødte os, var hende her. Hun hedder Dolly og var på vej hjem sammen med sin rytter Hannah (har jeg lige fået at vide i min øresnegl). Men er hun ikke skøn Dolly? Jeg kunne ihvertfald godt lide hende, men hun var en stor dame, men ifølge Hannah, lige så flink som stor. Og sådan virkede hun også. Det var da den bedste start på dagen og vores gåtur iøvrigt.

Jeg sluttede faktisk min tur på Mattsons også, for jeg ville hilse på en galopveninde, der også har hest der, men hun var der ikke. Til gengæld mødte jeg en ungdomsveninde, som jeg heller ikke har set længe. Det var rigtig hyggeligt, at støde på hende. Dolly fandt jeg også på min gang rundt i søgen efter mine veninde, og hilste på hende igen og hendes meget snaksagelige genbo Cheekers, som bestemt også var skøn.

Overskriften, er jo selvfølgelig inspireret af den berømte sang, som også er et lyt værd.

Eremitageslottet med GKF


Et nyrenoveret Eremitageslot tog imod gæster fra nær og fjern i strålende vejr


Vores søde guide tegner og fortæller om slottets historie


Trappeopgangen med de 7000 alle forskellige kakler og den fantastiske blå farve – “Berliner Blau”


Noget af udsmykningen i spisesalen – Østrigsk barok er stilen


De smukke stole som vi lige fik lov at se, inden de blev dækket til igen, og vi fik lov at sidde på dem

Jeg havde glædet mig til at se Eremitageslottet. For det første fordi, det i det hele taget interesserer mig at se den slags, og så selvfølgelig fordi, jeg nærmest er opvokset med det – udefra altså. Jeg har redet Dyrehaven tynd og kender den som min egen bukselomme. Jeg kan ikke forestille mig, at fare vild derude sådan for alvor. Så nu da lejlighed bød sig til at se det indeni, var jeg ikke mange sekunder om at sige til.

Jeg fik et lift derud (11. september), af nogen af de andre medlemmer af foreningen, som jeg kender, og vi hentede så en dame mere, og så var vi på vej. Der var flere end os, der skulle se slottet, og der var da mindst en turistbus. Man bliver lukket ind i hold, og må kun komme ind et vist antal ad gangen. Dette skyldes ikke mindst trappen i slottet, som er om ikke skrøbelig så ihvertfald ikke bygget til sådan en trafik, men foreløbig går det heldigvis fint. Det er jo “kun” et Jagtslot, som kun er bygget til lejlighedsvise Jagtfrokoster.

Vi havde en skøn guide, der i den time besøget varede, fortalte levende levende og interessant om slottet og dets historie. Vi sluttede i kælderetagen, hvor vi så en video, omen en særlig indretning, der var i slottet engang. Et helt særligt bord. På vejen ud fik vi en fin lille bog om slottet med fine fotos og information i.

Foreningen havde så arrangeret, at vi skulle have kaffe på Raadvad (Lyngby) Vandrehjem. Jeg undrer mig over, hvorfor man kalder det Lyngby Vandrehjem, når nu det ligger så særegent et sted som Raadvad, som jo ikke findes magen til?? Dårlig ide efter min mening. Anyway, så fik vi rigtig dejlig kaffe og hjemmebagt kage derude. Du kan se flere fotos fra besøget her.

Det var iøvrigt første gang, jeg prøvede at fotografere indendørs uden blitz. Det var nemlig ikke tilladt, så jeg var noget spændt. Det er da gået meget godt synes jeg, og til stor glæde. Jeg øver mig i de der manuelle indstillinger og bliver langsomt bedre til det.

Note!

Der er skriveri omkring, at prisen på 200,- kr. for at komme ind, er for høj, og det var der også mumlen i krogene om ved vores besøg. Det kan lyde af meget, men set i forhold til en times rundvisning og at der også skal være penge til vedligeholdelse af de skader, der uværgligt kommer på den iøvrigt flotte renovering, ved åbning af slottet, synes jeg ikke det er galt.

Pengene dækker IKKE selve renoveringen, som er betalt af donationer.

Velkendt og ukendt


Udsigten fra Eremitgeslottet udover sletten ned til vandet i dag

Eremitageslottet er kendt for de fleste udefra. Især også for mig, der har redet i Dyrehaven tidligere og kender haven som min egen bukselomme stort set. Derfor var det sjovt, at komme ind og se det nyrenoverede slot i dag med Gentofte Kulturforening. Jeg har flere fotos og mere at fortælle om det, men for nu må I nøjes. Jeg er fuldstændig mast.

Efter rundvisning, var vi nede og få kaffe på Raadvad Vandrehjem og så gik turen hjemover. Jeg var heldig at få et lift til Hellerup St. Derfra tog jeg toget til centrum, for jeg skulle ind og betale for mit eksemplar af bogen fra forleden. Det fik jeg også gjort og så er jeg aå landet her og har fået lidt mad (let, bare lidt portobellovamp, 3 kartolfer, en porrer og et par forårsløg og en rest ris på panden). Nu skal jeg slappe helt af, for jeg kan godt mærke, at nu er jeg brugt op.

Jeg var allerede 9.30 på besøg hos en nye og supersøde læge og så er det som sagt gået slag i slag. Der var intet specielt udover, at han skulle opdateres om mig og alle mine skavanker. Han tog selv initiativ til en fotosession af mine hofter – altså på Gentofte Hospital, så må vi se, om det siger noget. Jeg er overmåde tilfreds, men også dødtræt – to be continued!

Imorgen står den på besøg hos de bedste venner og hvis jeg er superheldig en lille gåtur med racerponyen, afhentning af TV, og besøg af den dejligste veninde og fredag får jeg måske overskud til jer og skrive en opskrift ind, jeg har liggende klar til jer og mere Eremitage. Puha, må nogen bevilge flere timer i døgnet og flere kræfter! Pas på jer sålænge.

Fra plan A til plan B


Dyrehaven torsdag morgen

Når man har et så udforudsigeligt helbred som mit, så må man af og til ty til plan B og C, når plan A ikke holder. I dag skulle jeg hygge med en veninde, og meningen var, at jeg ville lave en dejlig middag til hende, vi skulle have gået tur med hundene. Jeg havde det skidt, da jeg vågnede. Småsvimmel og hovedpine og en massiv hylen for ørerne (det er nogengange værre end andre og så følger hovedpinen som regel også).

Altså var jeg ikke i hopla til det helt vilde, og slet ikke de kulinariske udfoldelser, jeg ellers havde påtænkt. Faktisk var jeg i tvivl om jeg overhovedet orkede at vi sås. Efter lidt snak frem og tilbage, blev vi enige om en plan B. der hed en kop te istedet for, ganske stille og roligt. Der kan jeg nemlig sidde i den store stol og det kunne jeg lige klare. Og se hende ville jeg jo rigtig gerne. Så det gjorde vi. Tak for forstående veninder og venner og for chokoladekage i fryseren.

Nu har jeg fået lidt mad, men hovedpine og sløjhed lever endnu, så jeg vil gå i seng lige straks, og så håbe, at jeg vågner i morgen meget friskere. For morgendagens planer lader sig ikke konvertere fra A til B. God Weekend til jer!

En tur i Dyrehaven og det nye hår

Idag huskede jeg det – kameraet og jeg fik brugt det også. Det har nemlig ofte irriteret mig, at jeg ikke havde det med, når Susie og jeg var på gåtur med verdens sødeste Kicker. Idag fik vi taget fotos, mest mig af ham og Susie, men hun tog også af ham og jeg.

De tydeliggjorde for mig, hvorfor jeg ikke er vild med at blive fotograferet, og at der skal strammes op i forhold til at tabe sig. Det er altså ikke nok, at spise sundt, hvis man spiser for meget, hvilket jeg stadig tydeligt gør, for jeg tager ikke på, men taber mig tydeligvis heller ikke. Der er i den grad brug for forbedringer!

Jeg haaaader det, men det skal gøres, for ind i *BIB*!!! Godt så! Til mit forsvar, har jeg jo heller ikke bevæget mig stort set i det halve år, jeg var svimmel, men så skulle jeg jo have skåret yderligere i maden. Der må skæres! Jeg tænker, jeg igen er nødt til at skrive ned, og regne enten points eller kalorier.

Der var nogen, der gerne ville se det nye hår, og det får I så at se på det foto, jeg lige akkurat kan holde ud af mig selv.

Bortset fra mine problemer den vej rundt, så var det en god morgen i stalden, og masser at at se til. Nu må jeg i sving, jeg får en veninde til middag om en time! Der er for lidt tid til alting i øjeblikket, men forhåbentlig ender det med, at det går. Imorgen bliver det et kort visit i stalden, og afslapning resten af dagen.