God weekend!

En lille weekendhilsen til jer, der egentlig skulle have indholdt en masse links jeg har liggende til det samme, men formen er mindre god i dag, så derfor kun to til gengæld helt dugfriske fotos fra udsigten herfra. Heller ikke så ringe – altså udsigten! Som I ved, så er jeg vild med dramatiske skyer, og dem var der lige nogen af her i dag, så dem fangede jeg, ligesom blomsterne på altanerne er på deres fineste.

Jeg passer hunde her i dag, og vi har lige været ude i den friske luft. Jeg er mast, så jeg vil føje de små, og putte os på sofaen til deres mor kommer lige straks. Der er mere at fortælle, men det får vente. For nu vil jeg ønske jer god weeend.

Søndag i blæst og regn

Det har været en omtumlet uge som har budt på både dårligdom og hesteglæder, sådan lidt blandede bolsjer, som livet nu er, især for mig. Jeg har det heldigvis godt igen og har ikke spildt tiden, men været hos hestebørn både fredag aften og lørdag morgen og eftermiddag. Lørdag morgen var vi noget udfordret på vejrsiden, da vindstød af stormstyrke og heste, sjældent går godt sammen, men det gik da og om eftermiddagen var det ikke så slemt igen.

Eftersom jeg nu har det bedre, giver det også mulighed for (igen) at begynde at tænke i Londontur og jeg har en ide om, hvornår det skal være. Egentlig var min plan jo, at jeg skulle have sået en masse på min altan i år, og det er sådan set stadig meningen, men jeg synes så heller ikke, der er meget ide i at få sået en masse, der så potentielt kan dø, mens jeg er borte, men nu må jeg lige se. Måske de godt kan klare sig sålænge. For det er ved at være på høje tid med mange frø. Nogen ting som tomater, kan jeg jo købe som færdige planter, selvom det også var planen at jeg skulle starte fra frø med dem. Hm, dilemma… Det skal ihvertfald ikke være årsag til stress, men være sjovt og en fornøjelse, og så må det gå som det nu kan. Jeg prøver nok at begynde på noget, og så må vi se, hvordan.

Ellers har da af ovennævnte årsager ikke været den store aktivitet her og heller ikke så mange nye fotos, som man kunne ønske sig, udover dem jeg har taget forleden af Klampenborg Galopbane’s tranformation. Det er ikke lysten til at tage flere fotos der mangler, men tiden og kræfterne. Og når man så bliver nedlagt af sygdom og dårligdom meget af tiden, så slår ingen af dem til på nogen som helst måde, og man samtidig har nogen ting, der skal fungere – såsom et hjem også. Dertil kommer, at jeg har mængder af online- og hjemmeprojekter, der står i kø allerede, så at smide mere ved på bålet, er ikke noget, jeg kan tillade mig p.t. Og om alt går efter planen kommer der jo så også nogle Londonfotos, hvilket bringer den dårlige samvittighed op i forhold til de Berlinfotos, jeg mangler at ordne også. Suk! Så derfor har jeg besluttet mig at begrænse mig så meget, jeg overhovedet kan, for at forsøge at få bund i en masse, eller ihvertfald komme bunden nærmere, for at nå den, ved jeg dælme aldrig om jeg gør.

Generelt set, går tiden alt alt for stærkt, men jeg kan høre på min vennner og veninder, at de har samme problem. Selvom det hjælper lidt, så dog en ringe trøst – jeg ville hellere sidde med en følelse af at være totalt overskudsagtig og have nået langt, langt mere end jeg nogensinde kommer i land med! Nå, men sådan er det, og sålænge jeg prøver at nyde livet så meget som muligt, så går det nok alligevel. Foreløbig smider jeg lige lidt weekendlinks til jer, som jeg håber, I vil have glæde af, selvom I skulle have haft dem tidligere på weekenden, så løber de jo ingen steder og kan læses, når som helst. Nyd resten af jeres søndag.

Videoen ovenfor er en trailer til en ny ting på mit TV (DR1), som jeg nyder. Jeg har altid været helt skudt i Martin Shaw, eller altid og altid, siden jeg så Dommer John Deed (2001-2007), og nu er der en ny serie med ham, som hedder Inspector George Gently (2007-), så der er heldigvis masser af afsnit at tage af, og jeg kan nyde ham igen. Serien er en traditionel krimiserie med en Kommissær i hovedrollen incl. partner og diverse sager, men her med det tvist, at den foregår i 60’erne, hvilket jeg synes er lidt sjovt. Jeg har kun set et afsnit indtil nu og har optaget et mere, som jeg skal ind og se, når jeg er færdig her, men “tør” nu godt anbefale.

Normalt, når vi taler om racisme, så tænkes der på hvides mod folk af mørkere orientering, men faktisk er det ved at udvikle sig den anden vej.

Den næste er noget i lidt samme boldgade, omend jeg er meget bevidst om, at mange slet ikke spørger i en ond mening, så skal det nævnes, for det kan godt være noget af en belastning, og en kende irriterende faktisk, når man bliver spurgt til sit etniske ophav, næsten før folk har sagt goddag (engelsk)! Jeg har personligt intet imod, at fortælle om det og tale om det (selvfølgelig), men det skal være i rette sammenhæng og noget jeg fortæller til folk, jeg kender lidt. Det er trods alt en personlig ting, som så meget andet, man ikke smider på bordet som det første – det synes jeg ihvertfald ikke.

Denne video, har floreret på facebook i helt ekstrem grad, men den er også sød. 20 fremmede, der bliver sat til at kysse og virkningen, det har.

Nu kan man næppe kalde mig særlig høj, men jeg kender da mindst et par stykker af slagsen og her skulle være 8 sites, som er gode at handle på (engelsk) for dem.

Den med tiden var jeg inde på ovenfor, og det taler Chris McDonald også om – at prioritere sin tid – noget som er meget vigtigt.

Igen vil jeg lige nævne et helt, men meget praktisk tip. Jeg ser SÅ ofte folk skrive, at de har mistet deres telefon og ikke har folks numre. Brug tid på at taste dine venner og bekendte ind i en online adressebog, så skal du ikke HVER gang du får ny telefon, spørger efter deres detaljer. Plaxo, er supersmart, for melder dine venner sig, så kan de opdatere deres oplysninger og alle er med det samme lige kloge. Det kræver dog, at de husker at gøre det. Men hvis du husker at smide de oplysninger ind, du modtager, så er du altid med. Du kan selvfølgelig også gøre det i dit mailprogram – f.eks. Gmail. Det gør jeg så også, så er jeg dobbelt sikret. Uanset hvad, gør noget!

Som altid skal der lidt lækre madsites med også:

The Veg Life (engelsk)

The Organic Gourmet (engelsk)

My inspiration (engelsk)

Sidst men ikke mindst Vegan Miam, som har den meste fantastiske GiveAway for tiden. Den går på vegansk ost. Noget som jeg mangler i den grad. Jeg har rigtig svært ved at slippe min sædvanlige ost, og det er stort set umuligt at købe noget, der er værd at spise. I USA og England bl.a., har de et helt andet udvalg. Disse oste, findes i alle lande lige rundt os, jeg håber, de snart kommer til DK, men her kan man så vinde nogen. Nu får vi se, om jeg er heldig.

Sen frokost og det gode eksempel

Jeg spiste sen frokost i dag, for jeg spiste sen morgenmad. Til morgen fik jeg et lift i stalden, efter at have givet “grønt lys” for, at jeg var frisk nok til at komme med. En af pigerne har nyeligt haft fødselsdag, og gav morgenmad, og jeg ville da gerne være med. En anden pige, som bor i udlandet var på besøg. Det er altid så hyggeligt at se hende. Heldigt at jeg lige nåede, for det var sidste dag i dag. Jeg var mest til pynt i dag, gav gulerødder og sludrede, men det har også ret, og var rigtig hyggligt. Så dejligt at se alle.

Da jeg kom hjem var det ikke den store sult, der plagede mig, men senere blev jeg sulten. Har nogle dage haft planer om smørrebrød, og det blev det så – vegansk smørrebrød. Kan man det? Ja det kan man sagtens.

Med hensyn til det her mad og være veganer, har jeg mange tanker omkring det. I princippet er det godt nok, men i praksis synes jeg ikke, det fungerer for mig. Dertil kommer at jeg garanteret ikke er “rigtig”/nok veganer. Hvordan det? – kan du spørge! Jamen, da jeg startede var jeg vældig entusiatisk omkring det, og det er jeg stadig. Hvad jeg ikke er entusiatisk omkring er den prædiken, man bliver udsat for hele tiden. Jeg ved godt, at det optimale er det at være veganer (også for mig) på mange måder. Men ting er en process – ihvertfald for mig, og mange andre også – selv det at leve vegetarisk. Jeg er slet, slet ikke i tvivl om, at det er godt for mig at leve vegansk, og det er også det, jeg vil gøre for hovedparten og herhjemme. Her taler jeg så kun om kosten, men det skulle jo vise sig, at skal man være “rigtig” veganer, skal man helst lægge hele sit liv om, og smide mange af sine ejendele ud, og bytte dem med veganske. Jeg vil gerne skifte mange ting ud og jeg vil også gerne omlægge henad vejen, men som jeg siger, giv dog folk en chance.

Men i praksis bliver det bare besværligt. Medmindre man i alle sammenhænge vil slæbe sin mad med selv, når man skal ud til noget. Det kan jeg sagtens gøre i mange tilfælde – intet om det, men jeg har ikke meget overskud, og det kræver rigtig meget overskud, når man skal “opfinde hjulet” hver gang, hvis ikke ens mad skal blive meget ensartet og kedelig. Jeg forsøger, og jeg synes langt henad vejen, jeg gør det godt, men når jeg så ser, hvad “veganerpolitiet” skriver, så er jeg helt forkert. Jeg gør det langtfra godt nok – og det må jeg jo så beklage. Min holdning er, at jo grønnere man spiser og opfører sig i forhold til før, er en vinding og den skulle man roses for istedet for at blive kritiseret for ikke at gøre godt nok (her tales generelt – der er ingen, der direkte har sagt noget til mig), men på nogen punkter ligger det ligesom i luften, at det er sådan, det er.

Mit håb er, at jeg med min lækre veganske mad inspirere andre og de kan se, at det ikke er så skræmmende igen og måske også får lyst til at leve grønnere end de gør. Og sådan vil jeg hellere motivere end med skræmmekampagner. De er der, og engang imellem kan det være så grelt, at man er nødt til at råbe op, men for mig er den anden vej altså bedre.

Måske jeg er en vegetar, der lever af vegansk kost hovedsageligt – jeg er ikke 100% afklaret – når jeg ved, gør I også. Et sted er jeg sådan lidt skuffet over mig selv, fordi jeg gerne vil, men også må erkende, at jeg bruger rigtig mange ressourcer på det. Dagens lækre smørrebrød var et stykke med Nøddesteg, mayonaise og drueagurk, et med kartoffel mayonaise og ristede løg og agurk, og et med vegansk chorizopølse og hjemmelavet Italiensk Salat. To be continued….

Weekendhilsen

Det er en træt blogskriver, der sender jer en weekendhilsen. Jeg var nær aldrig kommet op til morgen og energien er ikke blevet større, selvom jeg var tilskuer i dag i stalden. Lavede faktisk ikke noget som helst produktivt udover at give et dækken på tror jeg. Det er sjældent, så det er vel okay engang imellem.

Har handlet og så har jeg fået lidt frokost, og siddet og set Sporløs fra Sverige, som jeg optog det sidste afsnit af forleden. Dem får jeg aldrig for mange af.

Weekenden er som det vides besat med DFDS Dansk Derby på søndag, så skal du ikke andet, så synes jeg da, du skal overveje en tur derud. Det er meget, meget festligt, og alle sejl er sat til. Det bliver en lang og hård dag – det ved jeg, så i morgen bliver jeg klogeligt her og lader op. Og skulle jeg få et anfald af energi, så har jeg rigeligt med projekter. Faktisk så mange, at jeg har svært ved at overskue det. Men det må komme, som det nu kan.

Før noget som helst vil jeg nu få mig et bad og så ønske jer alle en rigtig god weekend – Dansk Derby eller ej. Hvis det sidste er tilfældet, hvad skal I så istedet – fortæl endelig. Har du lyst til at se lidt fotos fra Derbydagen sidste år, så ligger der nogen af sidste års vindere her.

Fotoet her ovenfor er fra sidste weekend i det bedste selskab i og omkring den Jydske Hovedstad.

Og så er det lige… og en udflugt

At jeg skal lære ikke at gå helt i selvsving, så snart jeg har bare lidt energi – gad vide, om jeg lærer det? Tror jeg ikke, og det er måske meget godt et sted. Dagens plan var, at jeg skulle til optikeren. Det kom jeg også. Kameraet kom med, for i mit baghoved lurede ideen om en udflugt, nu jeg alligevel var kommet afsted og vejret ligefrem skreg på en.

Jeg tænkte, at Vestre Kirkegård sagtens tålte et besøg igen, så der gik turen ud. Sidst jeg var der, var det jo efterår, som du måske husker. Der kommer mere, når jeg orker det.

Det endte med at blive en meget lang dag og vandren, men mere om det senere, for nu skal jeg have et bad og noget at spise – lad endelig være at spørge, hvor kvæstet jeg er. Men jeg har fået sol på & syrenduft i næsen, og det skal man altså på den her årstid. Foreløbig rigtig god weekend!

Mærkelig mandag

Det har været en højst besynderlig dag. Underlige vibes hele dagen, blandet med sejrsrus og champagne! Måske alt den her energiforvirring gik min el, for om ikke andet, så gik strømmen hos mig. Nej det er kun fordi, systemet ikke kan trække for meget på en gang, og hvem tænker lige over, at der kørte to TV, en vaskemaskine, køleskab, komfur og en computer? Not me, og så gik relæet, og det var det hele. Strøm og den hjemlige hygge er genoprettet, omend jeg stadig synes, det var en mærkelig mandag.

Dog var jeg rigtig, rigtig glad for et lille skriv med en pårørende til vedkommende, jeg skrev om her, som var glad for mit indlæg og fortalte, at musikken var “spot on”. Det varmede mig meget!

Nu vil jeg slappe af, for jeg har faktisk været igang hele dagen siden klokken 5.45 i morges, så det må være på høje tide og smide mig. Jeg er mast nu. Så håber jeg, at jeg vågner og de irriterende energier er forduftet.

Aktiviteter


Simbad (FR), som jeg tager mig meget af, i lørdags med jockey Per-Anders Gråberg på ryggen på vej til start i Golden Mile, hvor de fik en flot 3. plads

Jeg får da lavet lidt hist og pist, og generelt, så synes jeg, jeg har haft en ret så aktiv sommer. Måske for aktiv, for jeg er pludselig kørt træt. Helt træt. Igår sov jeg 3 timer ud i en køre, da jeg kom hjem og jeg var sikkert ikke vågnet, havde det ikke været for, at min fastnettelefon ringede. Det gør den næsten aldrig. Jeg fandt ikke ud af, hvem der ringede, men det gør jeg jo nok på et tidspunkt.

Jeg gik tidligt i seng, og sov godt og sov godt natten før, så det er ikke det, der plager mig. I går gik jeg også tidligt til ro, for jeg var altså stadig træt. Prøv at spørge, hvem der sov til klokken 10.30 her i dag!! Moi! Om jeg fatter det. Helbredet har drillet mig senest, og jeg skal også besøge den gode doktor i den anledning i morgen. Typisk nok, er det blevet en lille anelse bedre siden, jeg bestilte tiden, men stadig skal jeg lige op omkring også med hensyn til medicin og sådan.

Til trods for alt det soveri, så er jeg stadig træt, træt og atter træt. Sådan kan det være i bølger og det kommer som lyn fra en klar himmel. Der er ikke andet end at vente på en bølge af energi, og før den kommer, så får fotos være fotos og internet være internet, for jeg når simplethen ikke meget lige nu.

I dag har jeg dog fået ryddet lidt op i mine bluser og lagt noget rent tøj på plads. Og så er jeg generelt blevet bedre til at rydde op efter mig i køkkenet, så det ikke vokser mig over hovedet. Men projekter har jeg stadig nok af herhjemme også. Nu fik jeg da sat det nye fjernsyn op, og så skal jeg have den kortlæser og kortet jeg bestilte hos YouSee i går. Så kører det, udover antennekablet der også skal puttes af vejen og fastgøres.

Imorgen skal jeg gerne (hvis jeg på nogen som helst måde kan slæbe mig afsted – sagt med det samme, er det ligesom d.d., så bliver det ikke) ned og træne. Og så som sagt lægen og dernæst vil min far gerne en tur i Magasin, så vi kan finde lidt fødselsdagsgave til mig – det er jo snart… ikke om jeg fatter det!

Energiboost og det modsatte

Er min bacon og æg herover. Ikke bacon og æg i almindelig forstand, men en varaiant over det. Egentlig er det vel egentig frokostversionen, men det var hvad jeg havde lyst til. En skive mørkt groft rugbrød (Kernegrov fra Levebrød, som er min favorit), to æg kogt smilende, 3 skiver bacon sprødstegt, en lille smule mayonaise, og 2-3 cherrytomater. Uhm!

Hvad der også giver energi er:

Turen til England er reddet, og pasning til min lille mis og lejlihed er i hus!

Penge tilbage i varme – på trods af kulden også sidste år – 200, -kr. ikke meget, men dog penge retur

At glæde sig til Englandsturen og se bedsteveninden derovre og på vej hjem, se mekkaet for galopfolk – Newmarket. Det kan da ikke blive bedre.

Hvad der til gengæld hiver energi ud den anden vej lige nu:

Et helbredsproblem, der bliver ved at drille og som er højst ubehageligt, men forhåbentlig ikke farligt

Et projekt, jeg slet, slet ingen idé havde om, hvor omfangsrigt ville blive, og som jeg ikke er færdig med

En uduelig computer, der får IE til at gå ned, hvert andet sekund, gør bestemt ikke ovensiddende lettere

– Ligesom mine begrænsninger rent tidsmæssigt for at sidde med det. Jeg gør det hvert vågent øjeblik næsten, for jeg vil jo være færdig, men skal så slås med hovedpine.

Jeg skal være ærlig, det er ved at drive mig fra det sidste. Men færdigt skal det være, så jeg kæmper videre, så jeg er her slet ikke…….

Søndagsstatus og barske realiteter

Så blev søndagen også brugt op. Tænk engang, hvor hurtigt sådan en weekend går, når man eller synes, den ligger ubrugt foran en fredag eftermiddag. Hm! Det er en af de ting, der plager mig. At det går for stærkt, og jeg simplehen ikke kan følge med. Tiden løber alt, alt for stærkt for mig. Jeg halser håbløst bagefter, både i forhold til kræfter og gøremål og ikke mindst egne forventninger/ønsker til, hvad jeg gerne ville nå. Ikke noget med andres forventninger, men mine egne ønsker og mål. Jeg er langt fra målet, og det bliver kun værre og værre.

Uanset, hvordan jeg vender og drejer det, så er jeg nødt til at erkende, at kræfterne bliver mindre hele tiden, selvom jeg gør alt, hvad muligt kan gøres, for at få flere. Og så er der igen tidsfaktoren. Jeg er af samme grund nødt til at hvile ud også, og det er jeg nødt til at holde meget strengt på, for ellers går det slet ikke. Havde alt nu været som ønsket, så var jeg med, med at uploade og redigere fotos, og havde selvfølgelig skrevet de indlæg, der også skulle skrives, både fra sidste løbsdag og i går. Og så havde jeg selvfølgelig også været ude i det fantatiske vejr i dag og fotografere noget mere. Aber nein! Sådan hænger det desværre ikke sammen. Derimod har jeg fået kigget fotos fra i går, puttet dem i arkiverne, og fået brugt nogle stykker og skrevet lidt her. Alt det der mangler på horseracing.dk mangler stadig. Jeg kan ikke mere ned jeg kan. Sådan er det altså. Retfærdigvis skal det også siges, at jeg har brugt rigtig meget tid på computerbøvl og ballade her i dag. Hvis du er utålmodig, og gerne ville have, at jeg var hurtigere – SO sorry, det ville jeg dælme også!

Det kan godt tage pippet lidt fra mig. Konstante stærke smerter, smertestillende medicin, er dagens kost flere gang daglig bare for at fungere. Og den kan jeg så også blive sløj af. Jeg lader mig jo normalt ikke slå ud, og jeg bevæger mig jo også, og gør alt jeg plejer, men det er kun fordi jeg er så stædig, tror jeg, for hold da op, hvor har jeg ondt. Nogen gange kan jeg dårligt bevæge mig, for slet, slet ikke at tale om, at rejse mig, når jeg har siddet stille. Det gælder der om, også at finde en stilling, der er komfortabel, og til at holde ud. Og så holder jeg vejret og stillingen, og nyder et kort øjeblik, hvor jeg ikke har så hvinende ondt.

Her i weekenden, er der åbenbart “nogen” der ikke synes, jeg har rigeligt at slås med, for leddene på min højre hånd, gør også usigeligt ondt, og det miderste fingerled på de to miderste finger, er byldeømme. Et skravl er, hvad jeg er. Nu vil jeg lukke “dyret” og så slappe af, og ligge på sofaen lidt, og så håbe, at det går bedre i morgen. Sov godt.

De gode initiativers holdeplads

Ja det er her hos mig. Hovedet er fyldt med masser af ting, jeg gerne vil, og ting jeg kunne tage mig til. Både ude i verden og herhjemme. Kunne skrive (og gør også med mellemrum) lange lister om alt det, jeg skal og vil. Nu er jeg begyndt at skrive de arrangementer ind i den online kalender i håb om, at nå noget af det. Men bare her på de seneste uger, er jeg allerede gået glip af alt for meget:

Madbloggersymposium

En sidste frokost på Den grønne Kælder

Dressurstævne i Bernstorffsparken

Og i det hele taget bare at have overskud til at tage ud i verden, når vejret (også idag f.eks.) er godt. Men det er altså ikke let, når man ligger syg konstant og i det hele taget mangler kræfter. Jeg har haft en uge i sådan nogenlunde tilstand, men var aldrig rigtig frisk, og nu ligger jeg her igen. Totalt stoppet i hele hovedet og bare rigtig gammeldags sløj.

Det går mig på, at jeg ikke når de ting, jeg gerne vil, og med den fart tiden har på, undre det mig, om jeg nogensinde føler jeg er “er med”. Det er nok næppe kun mig, der sidder med den følelse, men man er slem til at (jeg prøver at lade være) slå mig selv oveni hovedet, og ærge mig for meget. Et eller andet sted tror jeg jo også på, at jeg når det, der er meningen. Men alligevel…..

Jeg værdsætter omsorgen, men gode forslag til mere energi behøver jeg ikke. Tro mig, det er prøvet, og hjælper ikke. Det er bare sådan og der er ikke noget, at gøre ved det. Trængte vel bare til at brokke mig lidt. Jeg gør mit bedste, og mere kan jeg ikke – og hun gentog….