Mærkelig mandag

Udgivet den 24. september 2012 af Deborah

Det har været en højst besynderlig dag. Underlige vibes hele dagen, blandet med sejrsrus og champagne! Måske alt den her energiforvirring gik min el, for om ikke andet, så gik strømmen hos mig. Nej det er kun fordi, systemet ikke kan trække for meget på en gang, og hvem tænker lige over, at der kørte to TV, en vaskemaskine, køleskab, komfur og en computer? Not me, og så gik relæet, og det var det hele. Strøm og den hjemlige hygge er genoprettet, omend jeg stadig synes, det var en mærkelig mandag.

Dog var jeg rigtig, rigtig glad for et lille skriv med en pårørende til vedkommende, jeg skrev om her, som var glad for mit indlæg og fortalte, at musikken var “spot on”. Det varmede mig meget!

Nu vil jeg slappe af, for jeg har faktisk været igang hele dagen siden klokken 5.45 i morges, så det må være på høje tide og smide mig. Jeg er mast nu. Så håber jeg, at jeg vågner og de irriterende energier er forduftet.

Aktiviteter

Udgivet den 8. august 2012 af Deborah

Simbad (FR), som jeg tager mig meget af, i lørdags med jockey Per-Anders Gråberg på ryggen på vej til start i Golden Mile, hvor de fik en flot 3. plads

Jeg får da lavet lidt hist og pist, og generelt, så synes jeg, jeg har haft en ret så aktiv sommer. Måske for aktiv, for jeg er pludselig kørt træt. Helt træt. Igår sov jeg 3 timer ud i en køre, da jeg kom hjem og jeg var sikkert ikke vågnet, havde det ikke været for, at min fastnettelefon ringede. Det gør den næsten aldrig. Jeg fandt ikke ud af, hvem der ringede, men det gør jeg jo nok på et tidspunkt.

Jeg gik tidligt i seng, og sov godt og sov godt natten før, så det er ikke det, der plager mig. I går gik jeg også tidligt til ro, for jeg var altså stadig træt. Prøv at spørge, hvem der sov til klokken 10.30 her i dag!! Moi! Om jeg fatter det. Helbredet har drillet mig senest, og jeg skal også besøge den gode doktor i den anledning i morgen. Typisk nok, er det blevet en lille anelse bedre siden, jeg bestilte tiden, men stadig skal jeg lige op omkring også med hensyn til medicin og sådan.

Til trods for alt det soveri, så er jeg stadig træt, træt og atter træt. Sådan kan det være i bølger og det kommer som lyn fra en klar himmel. Der er ikke andet end at vente på en bølge af energi, og før den kommer, så får fotos være fotos og internet være internet, for jeg når simplethen ikke meget lige nu.

I dag har jeg dog fået ryddet lidt op i mine bluser og lagt noget rent tøj på plads. Og så er jeg generelt blevet bedre til at rydde op efter mig i køkkenet, så det ikke vokser mig over hovedet. Men projekter har jeg stadig nok af herhjemme også. Nu fik jeg da sat det nye fjernsyn op, og så skal jeg have den kortlæser og kortet jeg bestilte hos YouSee i går. Så kører det, udover antennekablet der også skal puttes af vejen og fastgøres.

Imorgen skal jeg gerne (hvis jeg på nogen som helst måde kan slæbe mig afsted – sagt med det samme, er det ligesom d.d., så bliver det ikke) ned og træne. Og så som sagt lægen og dernæst vil min far gerne en tur i Magasin, så vi kan finde lidt fødselsdagsgave til mig – det er jo snart… ikke om jeg fatter det!

Energiboost og det modsatte

Udgivet den 27. februar 2011 af Deborah

Er min bacon og æg herover. Ikke bacon og æg i almindelig forstand, men en varaiant over det. Egentlig er det vel egentig frokostversionen, men det var hvad jeg havde lyst til. En skive mørkt groft rugbrød (Kernegrov fra Levebrød, som er min favorit), to æg kogt smilende, 3 skiver bacon sprødstegt, en lille smule mayonaise, og 2-3 cherrytomater. Uhm!

Hvad der også giver energi er:

Turen til England er reddet, og pasning til min lille mis og lejlihed er i hus!

Penge tilbage i varme – på trods af kulden også sidste år – 200, -kr. ikke meget, men dog penge retur

At glæde sig til Englandsturen og se bedsteveninden derovre og på vej hjem, se mekkaet for galopfolk – Newmarket. Det kan da ikke blive bedre.

Hvad der til gengæld hiver energi ud den anden vej lige nu:

Et helbredsproblem, der bliver ved at drille og som er højst ubehageligt, men forhåbentlig ikke farligt

Et projekt, jeg slet, slet ingen idé havde om, hvor omfangsrigt ville blive, og som jeg ikke er færdig med

En uduelig computer, der får IE til at gå ned, hvert andet sekund, gør bestemt ikke ovensiddende lettere

– Ligesom mine begrænsninger rent tidsmæssigt for at sidde med det. Jeg gør det hvert vågent øjeblik næsten, for jeg vil jo være færdig, men skal så slås med hovedpine.

Jeg skal være ærlig, det er ved at drive mig fra det sidste. Men færdigt skal det være, så jeg kæmper videre, så jeg er her slet ikke…….

Søndagsstatus og barske realiteter

Udgivet den 17. oktober 2010 af Deborah

Så blev søndagen også brugt op. Tænk engang, hvor hurtigt sådan en weekend går, når man eller synes, den ligger ubrugt foran en fredag eftermiddag. Hm! Det er en af de ting, der plager mig. At det går for stærkt, og jeg simplehen ikke kan følge med. Tiden løber alt, alt for stærkt for mig. Jeg halser håbløst bagefter, både i forhold til kræfter og gøremål og ikke mindst egne forventninger/ønsker til, hvad jeg gerne ville nå. Ikke noget med andres forventninger, men mine egne ønsker og mål. Jeg er langt fra målet, og det bliver kun værre og værre.

Uanset, hvordan jeg vender og drejer det, så er jeg nødt til at erkende, at kræfterne bliver mindre hele tiden, selvom jeg gør alt, hvad muligt kan gøres, for at få flere. Og så er der igen tidsfaktoren. Jeg er af samme grund nødt til at hvile ud også, og det er jeg nødt til at holde meget strengt på, for ellers går det slet ikke. Havde alt nu været som ønsket, så var jeg med, med at uploade og redigere fotos, og havde selvfølgelig skrevet de indlæg, der også skulle skrives, både fra sidste løbsdag og i går. Og så havde jeg selvfølgelig også været ude i det fantatiske vejr i dag og fotografere noget mere. Aber nein! Sådan hænger det desværre ikke sammen. Derimod har jeg fået kigget fotos fra i går, puttet dem i arkiverne, og fået brugt nogle stykker og skrevet lidt her. Alt det der mangler på horseracing.dk mangler stadig. Jeg kan ikke mere ned jeg kan. Sådan er det altså. Retfærdigvis skal det også siges, at jeg har brugt rigtig meget tid på computerbøvl og ballade her i dag. Hvis du er utålmodig, og gerne ville have, at jeg var hurtigere – SO sorry, det ville jeg dælme også!

Det kan godt tage pippet lidt fra mig. Konstante stærke smerter, smertestillende medicin, er dagens kost flere gang daglig bare for at fungere. Og den kan jeg så også blive sløj af. Jeg lader mig jo normalt ikke slå ud, og jeg bevæger mig jo også, og gør alt jeg plejer, men det er kun fordi jeg er så stædig, tror jeg, for hold da op, hvor har jeg ondt. Nogen gange kan jeg dårligt bevæge mig, for slet, slet ikke at tale om, at rejse mig, når jeg har siddet stille. Det gælder der om, også at finde en stilling, der er komfortabel, og til at holde ud. Og så holder jeg vejret og stillingen, og nyder et kort øjeblik, hvor jeg ikke har så hvinende ondt.

Her i weekenden, er der åbenbart “nogen” der ikke synes, jeg har rigeligt at slås med, for leddene på min højre hånd, gør også usigeligt ondt, og det miderste fingerled på de to miderste finger, er byldeømme. Et skravl er, hvad jeg er. Nu vil jeg lukke “dyret” og så slappe af, og ligge på sofaen lidt, og så håbe, at det går bedre i morgen. Sov godt.

De gode initiativers holdeplads

Udgivet den 30. august 2010 af Deborah

Ja det er her hos mig. Hovedet er fyldt med masser af ting, jeg gerne vil, og ting jeg kunne tage mig til. Både ude i verden og herhjemme. Kunne skrive (og gør også med mellemrum) lange lister om alt det, jeg skal og vil. Nu er jeg begyndt at skrive de arrangementer ind i den online kalender i håb om, at nå noget af det. Men bare her på de seneste uger, er jeg allerede gået glip af alt for meget:

Madbloggersymposium

Dressurstævne i Bernstorffsparken

En sidste frokost på Den grønne Kælder

Og i det hele taget bare at have overskud til at tage ud i verden, når vejret (også idag f.eks.) er godt. Men det er altså ikke let, når man ligger syg konstant og i det hele taget mangler kræfter. Jeg har haft en uge i sådan nogenlunde tilstand, men var aldrig rigtig frisk, og nu ligger jeg her igen. Totalt stoppet i hele hovedet og bare rigtig gammeldags sløj.

Det går mig på, at jeg ikke når de ting, jeg gerne vil, og med den fart tiden har på, undre det mig, om jeg nogensinde føler jeg er “er med”. Det er nok næppe kun mig, der sidder med den følelse, men man er slem til at (jeg prøver at lade være) slå mig selv oveni hovedet, og ærge mig for meget. Et eller andet sted tror jeg jo også på, at jeg når det, der er meningen. Men alligevel…..

Jeg værdsætter omsorgen, men gode forslag til mere energi behøver jeg ikke. Tro mig, det er prøvet, og hjælper ikke. Det er bare sådan og der er ikke noget, at gøre ved det. Trængte vel bare til at brokke mig lidt. Jeg gør mit bedste, og mere kan jeg ikke – og hun gentog….

God Weekend!

Udgivet den 12. juni 2010 af Deborah

Lennart Hammer på Attention Please, Nicolaj Stott på High Flyer og Kim Andersen på What An Angel på Klampenborg den 24. maj

Solen kommer og går og indimellem er det så mørkt, at jeg tror, det er midt vinter. For en gangs skyld, synes jeg, at jeg skal HIIIIVE mig selv op i nakkehårene for at komme afsted til løb. Men ved også, at jeg nyder det, når jeg først er der. Ikke helt på toppen føles jeg, og det er ikke godt. Vi får se, nu vil jeg ihvertfald forsøge at gøre mig klar og ønske jer en god weekend.

Energiforladt

Udgivet den 22. oktober 2009 af Deborah

I modsætning til, hvad der ellers har været normen ofte, hvor jeg har være fysisk energiforladt, så er jeg p.t. psykisk træt. Kan man det? Anyway, det er sådan jeg helst vil beskrive det. Måske endda en anelse dårligt humør.

Heldigvis plejer det ikke at vare så længe, når jeg har det sådan, så der er næsten kun at håbe, at det også gør dennegang. Desværre er årsagerne udefrakommende ting, som jeg intet kan gøre ved. Det eneste jeg kan, er at prøve at reagerer “ordentligt”, men det skal jeg så åbenbart lige have tilløb til.

Har været i stalden idag, og hestene er som altid en stor glæde. “Babyerne” har jeg også haft omgang med idag, og det er altid spændende. Gik tur i folden med en af de små, og det krævede alle mine gode overtalelsesevner, men vi kom da overens til sidst.

Det er lige før….

Udgivet den 16. april 2009 af

Jeg bliver stresset! Nej og så alligevel lidt. Påsken var uhørt dejlig og jeg ville ikke have undværet den på nogen måde, hverken det ene el. det andet. Men faktum er, at det jo har kastet en masse dejlige fotos og indlæg af sig også, og det skal også skrives og ordnes. Nu er jeg næsten færdig og mangler kun et enkelt indlæg. Derfor har det ikke været så meget overskud til andet, men lidt er der da blevet tid til.

Men jeg har nu heller ikke lavet så meget andet end at skrive indlæg og hvile indimellem og prøvet at få sovet ud. Idag var jeg så lige ude og hente min far hos min søster, hvor han afleverede deres bil, som han havde lånt mens jeg havde hans. Det lyder lidt bøvlet, men det var nødvendigt.

Imorgen står den på stald, så jeg kan få afprøvet mine nye wellnessredskaber til de firbenede. Det glæder jeg mig til, men jeg må hellere gå i seng, så jeg får sovet nok. Reserverne er i bund, og den Påske har “trukket tænder ud” det er sikkert, så det gælder virkelig om at være en god økonomiminister udi energi lige nu. Jeg prøver, men det er svært. Lørdag er årets første løbsdag på banen. Det er næsten ikke til at sige, hvor meget jeg glæder mig. Og det skal der jo også være kræfter til. Så jeg er hende der er smuttet under dynen – indtil første hedetur – argh!!! Jeg er godt nok træt af dem! Sov godt derude.

Ikke engang….

Udgivet den 3. december 2008 af

Smilet på mine bedårende Julekrybbefigurer overvåget at min søde Madonna, kan bringe Julestemning her. Jeg mangler energi, motivation, lyst og alt i forhold til Julen i år, eller noget i det hele taget i øjeblikket. Helbredet driller gevaldigt, og det slår mig ud lige nu. Det er sjældent jeg sådan “går i sort” over det, men lige p.t. da synes jeg, det er helt håbløst. Jeg kan dårligt holde mig vågen i døgnets relativt lyse timer, og det problem, jeg nævnte med atributterne for noget siden, det eksisterer stadig. Ømme som bylder er de. Omend det kunne være værre, så er det voldsomt begrænsende og generende. Derudover er der de sædvanlige gener, der med vejret der er gået over i fugt og kulde kun er værre. Så jeg savner energi.

Det slog mig lige hvor lidt folk ved om, hvordan de her ting virker og forstår. Der blev sagt noget om, hvor godt det er, at jeg har stalden og hestene. Og ingen tvivl om, at det er godt, men det der slog mig var den næste bemærkning : “For man skal jo holde sig igang”! Og sådan nogen bemærkninger irriterer mig. Selvfølgelig holder jeg mig igang samtidig med, at jeg prøver at tage hensyn til mit helbred. Så jeg skal jo kun holde mig igang indenfor, hvad der er muligt for mig, og hvad der sundt for mig. Men det er en typisk fordom, at når man får pension, så dangderer man den bare og hæver ved kasse 1. Man får den pension af forskellige årsager, ikke for sjov. Så jeg ville hellere have vedkommende havde sagt, “godt for dig at have hestene” punktum. Den med “at man skal holde sig igang” er hans fordom, for ofte gør jeg mere end jeg kan og så betaler jeg prisen dage og uger efter. Det ved han el. andre bare ikke, fordi jeg jeg ikke gider tale for meget om, hvor skidt jeg egentlig har det nogengange. Og så kan han og andre så heller ikke forstå. Men brug dog lige hovedet og tænk på, at især nu er der ihvertfald ingen der får en pension uden den er højst nødvendig og således bestemt heller ikke undertegnede. Så der er gode grunde og begrænset med kræfter og energi. Således i høj grad lige nu, udover det sædvanlige og det irriterer…..

Julepynten står fint i sine kasser og venter på at komme op for størstedelens vedkommende. Men idag tror jeg bare, jeg må lade op – sådan må det være. Jeg må vel gøre som jeg prædiker

Ny strategi og en ordentlig skalle!

Udgivet den 27. juli 2008 af

Jeg har fundet motivationen og ja, ja jeg ved det godt, den kommer og går og det bølger lidt frem og tilbage. Det eneste, der ikke bølger nogen steder, er vægten. Godt nok ikke nedad siden sidst, men til gengæld har jeg til trods for mistet movtivation indimellem ikke taget et gram på siden sidst.

Den nye strategi hedder at sætte nogen delmål, for at nå lidt mere og have noget konkret at gå efter. Så målet er lige nu 8 kilo, som jeg troede, jeg kunne nå inden min fødselsdag. Det er vist lige ambitiøst nok, men så hurtigt som vel muligt. Mon ikke slutningen af august måske var muligt. Jeg vil ihvertfald forsøge, og er begyndt.

Jeg har fundet ud af, at jeg er nødt til at tage mig tiden til, at genvinde mit overskud, og lade være, at køre mig selv for langt ned. Når det sker, så mister jeg fuldstændig overblikket, og er simpelthen for udmattet til at tænke i de baner. Jeg er nødt til at holde mig til et max. antal dage i stalden, for ikke at køre død, hvor gerne jeg vil være der hver dag, så går den bare ikke, og ikke engang i perioder, for det bliver for meget. Det ved jeg jo godt – Note to self – så lyt dog for hulen Hermed lyttet og så er jeg spændt på, hvor hurtigt jeg kan smide de der 8 kilo, uden at lide. Jeg glæder mig!

deborah.dk

- mad, fotografering – og meget mere!

Tag-arkiv: Energi