Mandagsstemning på en tirsdag

Det var ikke mandag i dag, men derimod tirsdag. Allerede i går aftes, var jeg i tvivl om, hvilken dag det egentlig var. Jeg måtte så galt tjekke telefonen for at være sikker, for det føltes grangiveligt som om i dag skulle være mandag. Indtil jeg tjekkede havde jeg lige fået lullet mig selv ind i den følelse, at det jo så ikke gjorde noget, at jeg ikke kunne sove, når jeg bare kunne sove i dag. Sludder og vrøvl og jeg lå vågen til ihvertfald kl. 02.00.

Derfor er det unødigt at fortælle, at jeg var mere end kvæstet, da jeg vågnede, men afsted kom jeg og var i stalden ved 7.30-tiden. Jeg fik ordnet striglet en del heste og nusset lidt med Kicker (langtfra nok i dag dog), men der var nok at se til. Og om det var vejret eller hvad det var, hestene var også i mandagsstemning.

Da næstsidste lot tog på bane, var jeg hende der cyklede derned og så det, og så tog jeg hjem bagefter. Jeg var godt nok træt, hvilket også gav sig udslag i, at jeg igen gik ud som et lys efter et bad og en meget lille frokost.

Nu hygger jeg mig her med computer og TV. I morgen får jeg besøg af en veninde, jeg ikke har set i mange år. Det bliver superhyggeligt. Fotos er stalden set fra Ordrup Krat og nederst engen lige bag ved stalden.

Regn, slud og varme muler

Dagen startede vådt. Det blev ved at stå ned i stænger helt bogstaveligt. Jeg indrømmer gladeligt, at under de forhold, så synes jeg ikke, jeg skulle ud og cykle eller gå med et operationssår i munden. Så jeg håbede på et lift efter at have kontaktet flere veninder i stalden, der er bilkørende. Ingen kunne. Så jeg belavede mig så på, at blive hjemme. Havde ellers set frem til at hilse på, men det måtte jo så vente.

Men så klarede det op, og jeg begav mig alligevel afsted. Det viste sig så at være en meget kort opklaring, og det begyndte at regne. Senere blæste det op og slud kom der også. “Jubii, det glædede jeg mig da rigtig meget” til at cykle hjem i – not! Men selvom jeg kom sent, var jeg ikke arbejdsløs, og fik ordnet både Monte Carlo og dejlige Stewie. Sjældent har jeg mødt så sød en hest som sidstnævnte (ikke et ondt ord om Monty), men det er sjældent at møde en hest, der hellere vil hoppe ned i lommen på dig, end spise sin mad. Det vil han. Han er den rareste hest. Og selvfølgelig var der også masser af Kickerkys. Varme hestemuler er den bedste kur imod stort set alt. For mig ihvertfald. Udover de bløde muler – de var alle gavmilde med kys i dag også Monty, så var der dejlige venner, jeg ikke har set længe. Også det var dejligt. Iøvrigt ad min bror startede jeg dagen med en sød hilsen fra ham. Og det er bare skønt.

Huset er et, vi gik forbi forleden på vores gåtur. Jeg har fotograferet det før, og det er bestemt et favorithus. Der er lidt Borte Med Blæsten over det. Som vi blev enige om, så mangler det bare verandaen, men fint er det.

Træt blev jeg af min tur i stalden. Jeg tænker kroppen jo heler og bruger en del energi på det. Så jeg fik da lige en lur, efter lidt at spise og et bad og nu har jeg internet igen, efter det har været væk hele dagen. Jeg ved ikke lige, hvad der sker for YouSee, for jeg synes efterhånden, det er ofte.

Nu er det tid til at hvile og sove lige straks. Jeg håber, I alle får en dejlig søndag.

Endelig sol, tandpine og vinterferie

Oh idag kom solen. Jeg fik så senere at vide, at den også var der igår, men det husker jeg dårligt, fordi jeg sov og var helt ved siden af mig selv. Det var jeg ikke idag, da jeg vågnede. Og med solen og blå himmel og sol, så skulle jeg bare ud.

Jeg havde sagt, at jeg ville komme i stalden og hilse på. Og selvfølgelig gik det hverken værre eller bedre, end at min ryg i går gik helt i selvsving. Jeg ved vitterligen ikke hvorfor. Jeg kan kun tilskrive det en masse gåture og eventuelt en forkert bevægelse. Jeg ved aldrig helt hvorfor, men det var nogenlunde sådan det var også sidst, dette skete. Som sagt før, min ryg er bare fucked, og jeg har bare slet ikke tid til det. Så lige nu er jeg rimeligt dopet at smertestillende og muskelafslappende igen.

For det så ikke skal være løgn, så spiste jeg en karamel i stalden og så snart jeg tyggede den gjorde en tand helt vildt ondt. Ret underligt, for jeg har lige fået dem tjekket, så der burde de da have fanget problemer medmindre, det ikke sådan lige kan ses. Selvfølgelig skal den slags så ske nu, hvor de er på vinterferie. Så nu skal jeg holde rygsmerter og tandpine fra døren, og det kan vist godt knibe i hvert fald med sidste. Selvfølgelig kan jeg tage til tandlægevagten, men hvis jeg på nogen måde kan holde det ud, vil jeg helst vente på min egen tandlæge. Suk, jeg synes bestemt ikke, der står flere tandproblemer på min økonomi lige nu!

Til trods for, at jeg dårligt kunne gå forsøgte jeg mig udi en tur til stalden. Det gik, men det gik dælme langsomt og jeg var klar over, at den helt sikkert stod på bussen, når jeg skulle hjem. Jeg fik da taget lidt fotos i det gode vejr og givet et par gulerødder. Blandt andet til min gode ven Stradevarius, som også er kommet ind igen. Han kunne tydeligt kende mig igen, og var glad for at se mig og jeg for t se ham. Ganske som Stinger, er heller ikke han vokset nedad, mens han har været på landet. Jeg blev ikke længe, for dels havde jeg ondt og dels var jeg bare ikke til nogen gavn af samme grund, og de andre havde travlt.

Nu vil jeg bare slappe af og snart sove. Og så håber jeg, at ryggen i det mindste har det væsentlig bedre i morgen, for der er grænser for, hvor sjovt det er at “kravle” rundt. Fotos er øverst taget på vej til stalden fra Enghavevej, og nederst er det Carolus (Pistachio- All For Love).

Den bedste medicin – en update!

Indrømmet, jeg har været tavs. Det har sgu været lidt tungt her på det seneste. Det skal jeg godt indrømme. Ikke at jeg har været dybt ulykkelig, men jeg har været udmattet i en grad, så jeg dårligt kunne fungere. Og jeg tænker, det også er en slags reaktion. Der har også været meget på en gang, så jeg tænker, det er naturligt nok, at det lige tager lidt, at finde sine ben, ovenpå sådan en omgang.

I dag stod jeg op, og kunne fungere og så skulle jeg da til løb. Ingen tvivl der. Jeg må igen konstatere, at en tur på banen og i stalden er den bedste medicin og alle de søde mennesker begge steder skal have stor tak for deres opbakning og støtte. Uvurderligt.

Selvfølgelig fik jeg også taget “lidt” fotos og det var faktisk dejligt. Et par favoritter fra dagen får I her. Det øverste er vores vinder fra i dag, Sunday Pearl (sort/hvid m/rød hue) midt i foto på vej i mål og det nederste er den første af tre vindere for Nicolaj Stott i dag og den første på dagen i det hele taget Daurehøj Carlras, trænet af Søren Jensen. For stalden blev det en god dag. En vinder, en 2. og to 3. pladser og en 5. pladser.

Det har været en dejlig dag, men hold nu magle, det er koldt nu. Jeg ved godt, hvad jeg skal have på næste løbsdag. Den hedder den store uldne sweater. Det har været en meget kold vind hele dagen og solen gik, og så mærkes det rigtigt, at det bestemt ikke er sommer længere.

I morgen tidlig skal jeg have en dosis hest mere, og det har jeg vist kun godt af, og når jeg kommer hjem skal jeg ordne lidt mere fotos. Jeg har også planer om en hyldest til min far – for selvfølgelig savner jeg ham! Rigtig god weekend til jer.

Tirdagstræt og lægebesøg

Det har været en lidt “tung” dag i dag. Den startede ikke sådan, men som dagen skred frem, blev den det.

Jeg startede i stalden i morges efter først at have måtte styrte ud af døren, fordi bilen holdt ulovligt parkeret. Jeg troede faktisk, jeg havde været rigtig god og læst det fordømte skilt, men nej. Nå, men flyttet blev den og jeg kørte i stalden. Det syn der mødte mig, var Monte Carlo på folden, og sød er han altså. Det plejer gerne at være Kickertutten, der går der, men jeg kan afsløre, at han bestemt ikke blev snydt, men kom derud senere og hyggede sig gevaldigt.

Egentlig plejer jeg ikke sådan at “gå i utide” når jeg først er kommet. Jeg plejer gerne at blive til den bitre ende. Ikke i dag. Jeg gik fuldstændig kold, og måtte tage hjem. Helt smadret var jeg, og jeg faldt da også i søvn. Men op igen skulle jeg, for jeg skulle til endnu et speciallægebesøg! Det fik jeg også klaret og blev lidt klogere.

Træt var jeg stadig og hovedpine fik jeg. Først fik jeg en email, der gav mig mere hovedpine og senere var der andre ting, der bestemt ikke hjalp. Enden på det blev, at jeg nu på trods, har fået skrevet lidt herovre om Monte Carlo’s sejr og nu vil jeg så gå i seng og prøve at sove. Det har knebet med, at få sovet ordentlig senest eller ihvertfald få hvilet nok. Og det går ikke, som ofte får jeg så en snert ondt i halsen, som et vink med en vognstang om, at jeg godt kan “skrue lidt ned”! Så det bliver jeg vist nødt til.

Uden mad og drikke søvn, duer helten ikke…

At sige, det har været en lang dag forslår ikke. Men lad mig starte med begyndelsen, som faktisk var i går klokken 22. Da besluttede jeg, at jeg skulle tidligt i seng, for jeg ville op idag og fotografere græsgalops Så langt så godt, indtil klokken var 04.00 og jeg havde ikke sovet et sekund!! Spørg om jeg var desperat! Op igen skulle jeg jo, og eftersom de her græsgalops plejer at været tidligt, så måtte jeg jo tidligt derned. Der var bare lige det problem, at jeg ikke anede, hvornår de ville komme. Så det var et sats. Men selvsagt noget større, når man ikke har sovet stort set.

Jeg ankom på banen 6.35, og jeg ventede…. og ventede og ventede. Ingen græsgalops. Hestene jeg havde sat næsen op efter, kom fra Sverige, så jeg gik ud fra, at de ville komme snart. Intet skete. Så mødte jeg en medarbejder på banen, der sagde at der ingen galops var, for ingen var tilmeldt! Nu var jeg godt og grundigt forvirret, for jeg havde talt med banechefen i lørdags, der med egen mund, havde fortalt, at der skam var græsgalops. Nu var gode dyr rådne, som man siger. Jeg tænkte, at jeg ville køre ned i stalden, da jeg nu allerede havde ventet i en halv time uden noget skete.

Da jeg landede i stalden, var beskeden den stik modsatte! Så efter et Kickerkys susede jeg og cyklen afsted igen. Fanden skulle stå i at være oppe så tidligt, og gå glip af det hele. For nu at være sikker, sms’ede jeg en af aktørene og banechefen, og tænkte, at så fik jeg nok besked fra en i det mindste. Det gjorde jeg, og der var græsgalops! Altså var det bare at vente. Det gjorde jeg så, og de kom også, og jeg fik fotograferet. Udover fotos, fik jeg en god sludder med flere mennesker på banen. Jeg er dybt taknemmelig for al den venlighed og varme, jeg bliver mødt med, og der er ikke mange steder, jeg elsker som den bane. Det er ingen hemmelighed.

Inden galops var færdig, var klokken ca. 10 og så var det i stalden. Der nåede jeg at strigle to heste, en kop kaffe med Susie, en tur på banen og se Kicker og retur. Da Kicker kom tilbage fik han et bad, og vi var et smut i skoven med Susie og Sunday Pearl. Vores første tur i skoven sammen i år. Superhyggeligt. Og det var også Sunday’s første tur, som hun nød. Kicker nyder det jo altid og også i dag.

Så kom der heste retur, og endnu et bad blev givet, og en anden blev børstet. Mens vi sad og fik en kop kaffe inden vi gik i krig med vaskeriet, fik jeg en sms fra en veninde, om jeg ville med op til hendes hest. Det ville jeg da gerne og eftersom hun bor på vejen hjem, var de jo en smal sag. Jeg var dog i yderst god tid, så jeg var lige et smut i byen og hente en flaske vin til en anden hesteveninde, som havde været sød og prøve at hjælpe mig med mit TV-helvede i sin tid. Det synes jeg bestemt, hun fortjente. Og eftersom hun har hest samme sted, var det jo oplagt, at aflevere den ved samme lejlighed.

Deroppe på landet står en gammel ven af min som hvis jeg havde haft magt, som agt var blevet min hest. Nu er det ikke sådan, men han har fået en god mor og alt er godt. Men jeg har ikke set Runner længe, og det var bare så skønt. Han er ubetinget den heste, jeg først sagde, at jeg gerne ville have, og jeg har altid været vild med ham, og er stadig. Det var gensynsglæde. Han nød at blive nusset og være centrum for sin ejer og jeg. Indbildsk som jeg er, tror jeg han kunne kende mig, men det er jo svært at bevise. Hyggede sig gjorde han ihvertfald. Det var der ingen tvivl om.

Inden da fik Marianne og jeg lukket heste over på en anden fold og fik givet hendes hund en tur i åen, som hun (en labrador) var helt syg for. Så kørte vi hjem til hende og drak noget koldt og sad på terrassen og fik en god sludder. Under normale omstændigheder ville jeg have sagt nej tak, til hendes gode ide. Men eftersom jeg dårligt kan huske, hvornår vi sidst har set hinanden, så synes jeg, at det ville være en skam. Hun er nemlig meget ophængt. Og det var også superhyggeligt. Men selvsagt, er jeg mere end brugt op nu efter et bad og noget aftensmad.

Faktisk har jeg været så dum at sige, at jeg ville komme forbi stalden i morgen. Men er jeg mere død end levende, bliver jeg sevlfølgelig her. Hvis jeg tager derned bliver det en hurtig omgang ned på banen og hjem igen. Numå jeg hellere prøve om jeg så kan få sover væsentlig mere end sidste nat. Håber også I må sove godt!

Tillykke med de 7 år

Det er en måned med fødselsdage. Den her er let at huske, for det er dagen før min far, men jeg er ret sikker på, at jeg ville huske den alligevel. Verdens bedste Kicker har fødselsdag i dag. Det var derfor jeg havde brød med i stalden i går, for at fejre den lille tut. Det synes pigerne godt om, og Kicker fik selvfølgelig kys, gulerødder, æbler og ikke mindst Polo. Så der var ikke et øje tørt.

I dag forbereder jeg mig på morgendagens fødselsdag og prøver at få styr på flere projekter her. Desværre er jeg ikke helt frisk, men beder til, at det er forbigående. Der var andre i går der ikke var friske, men jeg tænker ikke, det kan gå så stærkt.

Bortset fra alt det, så kom træneren på i går, at hun da synes Kicker skal have sin egen side på Facebook (jeg kan jo kun være enig) og det har han så fået nu – i fødselsdagsgave, så hvis du har lyst til at følge hans meritter, så kan du gøre det lige her. Fotos er fra Kickers børneværelse, da han var 3 mdr. gammel.

En Påskehilsen

Danielle på 5-årige Wellington (Selkirk-Matchmaker), som fornyeligen blev målt – 174 cm, så han er en velvoksen herre

Træner Hanne Bechmann med 2-årige Sun Of A Gun (Mingun – Tigress Eleven)

Anne-Sophie Toubro på 3-årige Lousie´s Lad (Appel au Maitre-Andalousie)

Stradivarius, som er blevet 5 år (Chinese Mandarin-Amusement)

3-årige Trustyourinstinct (Mingun-Härkila)

2-årige Estelle, som er helsøster til ovensiddende

Disse fotos er ikke fra i går. Der havde jeg faktisk pakket kameraet, men fik det overhovedet ikke op ad tasken. Flot! Nå, men disse er så fra tidligere på ugen og det er bare sådan lidt indtryk fra en helt almindelig dag i stalden/på Enghavelyst (der er heste både fra vores stald og Søren Jensen’s).

Jeg var forbi igen forleden og jeg fik da lavet lidt, og igen mere end, jeg egentlig havde tænkt, da jeg tog afsted. Men sådan går det som regel. I morgen tager jeg et smut derned igen. Men jeg tager lidt senere afsted, end jeg ville have gjort ellers, for så kan jeg bedre klare det.

I dag har jeg fået sat hak ved en del på to-do-listen. Ikke det vilde, men eftersom jeg har det mindre godt, er hver lille ting velkommen. Blandt andet har jeg fået orden på mine overtagelser af diverse TV-ting og sådan. Så min del af planen er udført. Så fikj eg hentet kuverter til nogle stiklinger, jeg har lovet et par af mine læsere den meget omtalte Cowboykaktus. Og nu vil jeg hen og slappe lidt af, for jeg har en helt vildt irriterende hovedpine, jeg ikke kan slippe af med.

Påsken skal da som sådan fejres lidt, men mere nu fordi min far har fødselsdag, så det går lørdagen med, så må vi se, hvad det ellers kan blive til. For nu vil jeg ønske jer alle en dejlig Påske!

Staldtur i bidende sidevind

Monte Carlo (Pistachio-Miss Moet)

Fie på Sunday Pearl (Layman-Front Pearl)

Danni på Temptation (Appel Au Maitre-Embattle)

Det var en kold tur i stalden i dag. Vinden var bidende kold. Heldigvis havde jeg forberedt mig godt og taget den uldne undertrøje og tykke strømper på. Så jeg frøs ikke som sådan. Kicker sørgede fint for, at jeg holdt varmen, da jeg børstede ham. Han synes som altid, det er vildt overvurderet det børsten. Og så var jeg på banen et par gange også. Derudover fik jeg fodret fuglene, og så gik det hverken værre eller bedre, end der var hul i en af mine poser med solsikkekerner, så der måtte ryddes op. Så gik tiden da med det. Lidt sjovt er det, at efter vi i lang tiden ingen røde heste havde, nu pludselig har 3 af slagsen. Det er om at holde tungen lige i munden og holde dem ude af hinanden. Men jeg begynder at kunne se forskellene.

På vejen hjem vaskede og støvsugede jeg bilen. Det trængte den i høj grad for, efter alt det flytteri og sager. Nu er den så god som ny. I morgen står den på at komme på plads her og få gjort rent, det er lige før, det begynder at ligne noget fornuftigt.

Nu fik jeg jo at vide, at jeg skulle drikke mere. Og jeg prøver at holde mig fra de sukkerholdige drikke, selvom jeg som mange andre elsker dem, så går det jo ikke. Faktisk “arvede” jeg en pakke med kamillete fra far nu her, og i modsætning til mange andre, kan jeg rigtig godt lide det, så det kunne være, jeg skulle gå ud og drikke en spandfuld af det – så sover jeg også bedre – forhåbentlig. Hvordan har du det med kamillete?

På udgang med goddag og farvel

En af de nye babyer i stalden, en skimmel hingsteplag (Pistachio-Loquita). Han er døbt, men indtil jeg ved, om det er endelig godkendt, forbliver han uden navn her – senere døbt Cloud Walker

Træner Hanne Bechmann med Indigo (FR) – (Falco-Blanche)

På vej ind fra walker – Bay Breeze (Mingun-Nova Zembla) og Hanne

Et pletskud af et par af vores naboer – En af mine yndlingsheste Trustyourinstinct (Mingun-Härkila) og Sofie

Den sødeste Sazerac (Pistachio-Phoenix Phantom) og Søs

Fie på en af de nye heste også Temptation (Appel Au Maitre-Embattle), som således er en halvsøster til Stinger (hans far er Academy Award)

Grunden til jeg kom – at få et skud af Indy og mig selv, og det stod Søs for. Hun kom på noget af en opgave. Dels er hun (ifølge hende) ikke den store fotograf, og dels er Indy ikke den mest samarbejdsvillige. Det er svært at stå stille, når man er hende, men det lykkedes

Som jeg skrev i går, så er jeg ikke helt frisk endnu, men jeg var besluttet på, at komme ned og sige farvel til vores dejlige Indigo (FR), som forlader os i morgen. Hun skal sælges på auktion i England. Jeg kæmpede mig til en start ud af sengen, for det føltes som midt nat ved den tid i morges ved 8-tiden.

Jeg kom afsted, og var i stalden ved 9-tiden. Fuld skrue på aktiviteterne, og jeg fik sendt et hold afsted og så børstede jeg Sazerac. Det var simpelthen så hyggeligt. Han nød det i den grad og han er bare så sød. Vi var også en tur på banen, og se Stinger og Kicker.

Vel retur skulle Fie og Søs ud igen, og jeg blev tilbage. Den tid gik blandt andet med at give Indy hendes sidste bananer hos os. Jeg havde taget 2 økologiske bananer med til hende, som røg ned med stort velbehag. Derudover kom Embedsdyrlægen forbi for at få udfyldt diverse papirer, som der skal være styr på, når man skal udenbys. Det fik vi også klaret og en sludder med pigerne ovre hos naboen blev det også til. Jeg hjalp med at ordne fødder, holde heste og sådan så meget, jeg nu lige kunne overkomme og selvfølgelig hyggede jeg også lidt med Kickertutten som gav rigeligt med kys som kvittering for æbler og Polo.

Det var dejligt, at det lykkedes at sige farvel til Indy, og jeg håber inderligt det bedste for hende. Hun er en stor favorit hos mig og som så mange andre gange, ville jeg gerne have haft penge i rå mængder, for så var hun blevet her, det er sikkert, men sådan er det jo ikke. Efter den store fodnussetur (jeg holdt og Søs ordnede) af Sazerac, kunne vi sige, vi havde været der og vi fulgtes det lille stykke, vi nu kan.

Og helbredet – jeg synes bare, vi taler om noget andet, for godt er det stadig ikke, omend det ikke går værre og den feber, jeg nævnte, den er heldigvis forsvundet igen i dag. Det er en dag ad gangen lige nu. Nu er det tid til aftensmad, så Julepynten får vente til i morgen, men der skal det nok blive hyggeligt at nusse rundt her og finde den og gøre det pænt her. God weekend til jer.

Opdateret 9. juni 2016