Staldtur i bidende sidevind

Monte Carlo (Pistachio-Miss Moet)

Fie på Sunday Pearl (Layman-Front Pearl)

Danni på Temptation (Appel Au Maitre-Embattle)

Det var en kold tur i stalden i dag. Vinden var bidende kold. Heldigvis havde jeg forberedt mig godt og taget den uldne undertrøje og tykke strømper på. Så jeg frøs ikke som sådan. Kicker sørgede fint for, at jeg holdt varmen, da jeg børstede ham. Han synes som altid, det er vildt overvurderet det børsten. Og så var jeg på banen et par gange også. Derudover fik jeg fodret fuglene, og så gik det hverken værre eller bedre, end der var hul i en af mine poser med solsikkekerner, så der måtte ryddes op. Så gik tiden da med det. Lidt sjovt er det, at efter vi i lang tiden ingen røde heste havde, nu pludselig har 3 af slagsen. Det er om at holde tungen lige i munden og holde dem ude af hinanden. Men jeg begynder at kunne se forskellene.

På vejen hjem vaskede og støvsugede jeg bilen. Det trængte den i høj grad for, efter alt det flytteri og sager. Nu er den så god som ny. I morgen står den på at komme på plads her og få gjort rent, det er lige før, det begynder at ligne noget fornuftigt.

Nu fik jeg jo at vide, at jeg skulle drikke mere. Og jeg prøver at holde mig fra de sukkerholdige drikke, selvom jeg som mange andre elsker dem, så går det jo ikke. Faktisk “arvede” jeg en pakke med kamillete fra far nu her, og i modsætning til mange andre, kan jeg rigtig godt lide det, så det kunne være, jeg skulle gå ud og drikke en spandfuld af det – så sover jeg også bedre – forhåbentlig. Hvordan har du det med kamillete?

På udgang med goddag og farvel

En af de nye babyer i stalden, en skimmel hingsteplag (Pistachio-Loquita). Han er døbt, men indtil jeg ved, om det er endelig godkendt, forbliver han uden navn her

Træner Hanne Bechmann med Indigo (FR) – (Falco-Blanche)

På vej ind fra walker – Bay Breeze (Mingun-Nova Zembla) og Hanne

Et pletskud af et par af vores naboer – En af mine yndlingsheste Trustyourinstinct (Mingun-Härkila) og Sofie

Den sødeste Sazerac (Pistachio-Phoenix Phantom) og Søs

Fie på en af de nye heste også Temptation (Appel Au Maitre-Embattle), som således er en halvsøster til Stinger (hans far er Academy Award)

Grunden til jeg kom – at få et skud af Indy og mig selv, og det stod Søs for. Hun kom på noget af en opgave. Dels er hun (ifølge hende) ikke den store fotograf, og dels er Indy ikke den mest samarbejdsvillige. Det er svært at stå stille, når man er hende, men det lykkedes

Som jeg skrev i går, så er jeg ikke helt frisk endnu, men jeg var besluttet på, at komme ned og sige farvel til vores dejlige Indigo (FR), som forlader os i morgen. Hun skal sælges på auktion i England. Jeg kæmpede mig til en start ud af sengen, for det føltes som midt nat ved den tid i morges ved 8-tiden.

Jeg kom afsted, og var i stalden ved 9-tiden. Fuld skrue på aktiviteterne, og jeg fik sendt et hold afsted og så børstede jeg Sazerac. Det var simpelthen så hyggeligt. Han nød det i den grad og han er bare så sød. Vi var også en tur på banen, og se Stinger og Kicker.

Vel retur skulle Fie og Søs ud igen, og jeg blev tilbage. Den tid gik blandt andet med at give Indy hendes sidste bananer hos os. Jeg havde taget 2 økologiske bananer med til hende, som røg ned med stort velbehag. Derudover kom Embedsdyrlægen forbi for at få udfyldt diverse papirer, som der skal være styr på, når man skal udenbys. Det fik vi også klaret og en sludder med pigerne ovre hos naboen blev det også til. Jeg hjalp med at ordne fødder, holde heste og sådan så meget, jeg nu lige kunne overkomme og selvfølgelig hyggede jeg også lidt med Kickertutten som gav rigeligt med kys som kvittering for æbler og Polo.

Det var dejligt, at det lykkedes at sige farvel til Indy, og jeg håber inderligt det bedste for hende. Hun er en stor favorit hos mig og som så mange andre gange, ville jeg gerne have haft penge i rå mængder, for så var hun blevet her, det er sikkert, men sådan er det jo ikke. Efter den store fodnussetur (jeg holdt og Søs ordnede) af Sazerac, kunne vi sige, vi havde været der og vi fulgtes det lille stykke, vi nu kan.

Og helbredet – jeg synes bare, vi taler om noget andet, for godt er det stadig ikke, omend det ikke går værre og den feber, jeg nævnte, den er heldigvis forsvundet igen i dag. Det er en dag ad gangen lige nu. Nu er det tid til aftensmad, så Julepynten får vente til i morgen, men der skal det nok blive hyggeligt at nusse rundt her og finde den og gøre det pænt her. God weekend til jer.

Fra gråt til regnfuldt

IMAG0434opt2

Se nu viste det sig jo igen, at være en god ide, at udnytte det gode vejr i går. Dagen i dag startede noget så grå i grå, og der var ikke rigtig udsigt til bedring. Tværtimod så det meget truende ud og det blev da også til regn senere.

Morgenen er tilbragt i det bedste selskab, og dette mudrede syn mødte mig som det første, da jeg kom. Et styks forkælet Kicker på folden, og dette er så taget lidt senere, hvor han også havde rullet sig i den største mudderpøl, han kunne opdrive.

Vi fik også en lille gåtur i dag og græs og ellers nussede jeg rundt og gav en hånd hist og pist. Nu vil jeg få ordnet mig selv og se om jeg kan få mine strigler og strigle kasse til at blive til noget ordentligt igen. De har det mindre godt, men det skal forsøges – Rodalon købt! Rodalonen er til striglerne og kasse, ikke til mig, jeg nøjes med et gammeldags bad. God dag til jer.

Mandagsarbejde

IMG_3580opt2_Græsgalops310815

Mandag morgen, er som mange steder altid travl i staldene. Der er græsgalops, for tilmeldte trænere/heste og det er jo noget, jeg holder meget af. I dag havde vi også et par stykker, der skulle gå på græsset, men her ses kun den ene – Good One.

Med vanlig omhu, var jeg vågen klokken 4, så jeg var mere end træt da vi nærmede os formiddagens slutning. Jeg var for første gang længe den første i stalden, og fodrede til morgen.
Jeg fik vasket og børstet en del heste i dag, så det var ikke Deb’s Carwash, men Deb’s Horsewash. Men det er nu hyggeligt nok. Også hos naboen var der mandagstravlt og på fotoet ses en favorithest, Stradivarius, som får et bad efter sit morgenarbejde.

Så var det at smide træneren til stationen (løb i Stockholm), indkøb for min far og så hjem, hvor jeg gik ud som et lys, og sov til klokken 17. Nu sidder jeg og ser storløb fra Stockholm og er stadig træt, men jeg må jo bare gå tidligt til ro, og håbe, det er nok.

IMG_3646opt2_Græsgalops310815

R.I.P. Store smukke grå


Carlos Lopez på The Seducer-(Pistachio-Working Girl)

I går var ikke nogen god dag. Dels skabte min ryg sig og dels øsede det ned fra morgenen af. Jeg tussede rundt og forsøgte at lave lidt, da jeg fik en besked fra en hesteveninde på Facebook. Hun ville høre, om jeg vidste noget om et uheld på banen, med to heste, der var stødt sammen! Eftersom jeg bare nussede rundt i mine egne cirkler herhjemme lige så fredeligt, havde jeg intet hørt. Så jeg måtte skrive til pigerne i stalden.

Desværre viste det sig, at rygtet talte sandt. Der var to heste, der var tørnet sammen på banen, og det endte med, de begge døde. Den ene af hestene, var vores The Seducer og den anden (Alvy) var fra træner Tine Hansen, hendes egen hest.

Det var et hændeligt uheld, og ingen kan bebrejdes noget overhovedet. Det er som ofte, når vi tale uheld i den sammenhæng et Guds mirakel at rytterne ikke kom til skade – Manuel Santos og Susie Glennie. Manuel Santos bliver smidt af og Alvy løber mod trafikken så at sige. Og der kommer Susie og The Seducer. Et rent mareridt, som man altid håber og beder til ikke sker. Jeg kan ikke komme i tanke om andre tilfælde, hvor det er gået galt heldigvis, men det gør jo ikke gårsdagens hændelse mindre tragisk.

Vi har alle været mere eller mindre rystede lige siden – jeg har ihvertfald og i går talte jeg med flere af hesteveninderne fra stalden, der også var helt dårlige bare ved tanken. Jeg tænker på, hvordan det må været for dem, som var der. Det er endnu værre for dem. Og selvfølgelig skal der også sendes tanker til Polly (Tine Hansen), som jo også har mistet en hest. Jeg kan kun igen sende tak til vores skaber for, at ingen menneskeliv gik tabt, for det kunne meget let have sket.

The Seducer skulle have startet i weekenden og for os der kendte ham, er det selvfølgelig ekstra hårdt og ikke mindst for vores træner, som også var hans ejer (sammen med Stald Shaker). Hanne Bechmann har opdrættet ham og opflasket ham, sammen med familien, da hans mor Working Girl døde ved fødslen. Så af mange grunde var han speciel og vil blive savnet. R.I.P. Store Grå.

Over stok og sten – helt bogstaveligt!

Jeg er målløs. Den her bil har stået, hvor den står nu i ca. en uges tid. Først troede jeg, at det var en dårlig joke, at nogen havde løftet den derind. Grunden til,at jeg kunne tro det, er at hele vejen rundt er der store kampesten, så man netop ikke kan køre derind. Sidst jeg fotograferede uheld der, var vedkommende dog så relativt heldig at bruge autoværnet – ikke denne gang!

Det var først i dag, da Susie og jeg var ude og gå med Indy og Kicker, det gik op for mig, at den dælme er kørt derind. Hvad så med kampestenene? Tjah, det var så ingen hindring åbenbart, ihvertfald ikke når man kører ind i dem, og flytter den sådan ca. 3 meter og selvsagt totalskader sin bil i processen!!

Vedkommende, der har kørt, har taget turen ind over cykelstien og er så fortsat direkte ind i den her kampesten og er landet, hvor bilen så står nu. Og tro mig, den kommer aldrig ud og køre mere. Hvordan hulen, han har båret sig ad, kan man kun gisne om. Enten har han troet, at han kunne overhale indenom via cykelstien og køre ud igen på kørebanen, eller han har været påvirket og har mistet kontrollen eller er faldet i søvn ved rattet. En mulighed er også, at bilen er stjålet, men det er ren spekulation. Jeg tør slet ikke tænke på den lyd, det har sagt, da han kørte ind i den sten. Der bor jo nogen lige på hjørnet, og vedkommende havde set en mandsperson gå derfra, gå over til bussen, ryge en cigaret, og så iøvrigt tage bussen. Siden har bilen stået der.

Når man IKKE sætter farten ned

For et par dage siden, landede jeg ved stalden og ved første øjekast (jeg var i bil selv), så det ud som om, den bare holdt der, den fine BMW. Ved nærmere eftersyn, kunne jeg så se, at det ikke var et tilfælde af motorstop, men tværtimod et uheld.

Det er for os, der kommer der ofte, ret så velkendt, at de 40 km i timen, som er anbefalet rundt svinget på Klampenborgvej lige ved Enghavelyst og Røde Port, IKKE er for sjov. Svinget er langt skarpere end de fleste tror og rigtig, rigtig mange kører alt, alt for stærkt lige der. Så sent som igen i går, så jeg en kæmpe lastvogn med anhænger, der for sent opdagede, hvor skarpt svinget egentlig er, men som nåede at bremse ned. Forestil dig han ikke havde nået det!!

BMW’en her nåede det ikke og er skredet ud og har smadret sin højre forskærm og kølerhjelm til ukendelighed. Hvad der ellers er smadret, og om den nogensinde kommer ud at køre igen, ved jeg ikke, men det er en bil der fra ny som minimum koster omkring de 600.000,- kr.!! Synd og skam og rigtig farligt. Man kan tydeligt se, hvor stærkt autoværnet er, for sådan en bil vejer altså 1600 kg, så der er pænt med vægt bag, når den er drønet i autoværnet.

Dem som kender mig ved, at jeg efterhånden er ved at kaste op over trafikreguleringer, hvor det slet, slet ikke er nødvendigt, men lige her, der er det altså. Så fra mig til alle jer bilister derude – sæt nu farten ned i det sving – fra mig, der nu har en ny karriere som kriminalteknisk fotograf eller noget….

Dagens gerning

Det var op tidligt i dag og afsted til stalden. Der var Staldrundgang, hvilket betynder, at alle heste på banen vises frem. Man starter i den ene ende og slutter i den anden og i den ende man starter, er der så morgenmad. I vores stald er der selvfølgelig også morgenmad til os, der møder op og ordner heste, deriblandt undertegnede.

Der var nok at se til lige, fra jeg fik smidt cyklen stort set. Hjælpen med vask af haler og striglen heste og sådan gik det fuld fart lige til, det væltede ind med mennesker. Der var dog ikke så mange, som der nogengange har været, og der var da helt specifikt personer, jeg manglede. Synd de ikke kom, for både vores og Søren Jensen’s heste synes jeg personligt så blændende godt ud. Alle var (næsten) dyden i egen høje person undtagen ovensiddende, som lige synes, der skulle en smule opvisning til. Dog ikke så slemt, som for nogle år siden, hvor han formåede at bringe sig selv på forsiden af diverse publikationer. Det gik fint og jeg tror, vi alle var godt tilfreds.

Foto er et mobilfoto for jeg kan ikke rigtig både hjælpe med heste og tage foto (for slet at tale om, at passe på kameraet), og så bliver det altså hjælpe med heste, der vinder. Men lidt har også ret og dette foto illustrerer meget fint en staldrundgang. The Seducer (Pistachio-Working Girl) og trækker Sølvi bliver beundret og ikke mindst fotograferet. Fotografen er banens officielle fotograf Burt Seeger.

Som det ses, var vejret ganske fantastisk og det var dejligt, for det har nogengange været en mere end kold fornøjelse. Nu vil jeg slappe helt og aldeles af og så står den på fødselsdag i morgen.

Lørdag med regn, regn og mere regn


Et styks forkælet racerpony


Gråt, vådt og trist i dag – Klampenborg Galopbane


Den store baby Good One

Som det ses, var det ikke det mest inspirerende vejr i dag. Det regnede uafbrudt al den tid, jeg var i stalden og det blev det så iøvrigt ved med, og gør stadig i skrivende stund.

Det afholder os ikke fra at nyde det i stalden, men jeg må sige, at sådan en gang mudderbad, altså ikke lige er sagen. Men som sagt før Kickerkys kan gøre dagen meget lysere også sådan en dag. Som det ses var han på folden i morges og man kan næsten se på ham, hvor forkælet han er. “Nogen” mente, at jeg måtte have rigeligt af fotos af ham, og det har jeg da også, men en solstråle som ham, kan man ikke have for mange fotos af, sådan er det!

Det blev til flere ture på banen i dag, men som foto også viser, så var det også en noget trist affære, men som ofte er man godt underholdt dernede. Der skal nok være nogen, der sørger for “liv i kludene” enten på den ene eller den anden måde – således også i dag. Der skete heldigvis ikke noget, og så kan man godt ånde lettet op. Når det ikke var underholdning på banen, så kunne hestene, der kom på fold sørge for, at vi havde lidt opvisning, de er nemlig glade og friske heldigvis.

I dag havde jeg både fornøjelse af Kicker, Good One og Bologne og det var rigtig hyggeligt. Ikke meget, jeg nåede at sludre med pigerne, for de havde travlt i dag, men så kom der besøg og så var der masser af sludren, udover at træneren jo også altid er hyggelig at være på banen med. Det blev faktisk sent i dag. Jeg kom til at kigge på klokken og den var henad 13 før jeg kom derfra, så ikke noget at sige til, at jeg var (er) træt. Nu vil jeg gå ud og lave lidt aftensmad og ønske jer en dejlig weekend.

Solstråler og en enkelt pandekage

Det har været en god dag. Ikke mindst, fordi jeg har fundet ud af, at når anklen kommer i sving, så kan jeg godt gå på den. Ikke at den ikke kan svigte mig lige pludselig, men jeg kan dog gå, hvilket er mere, end jeg kunne til en start. Det var i sig selv nok, men jeg havde også besluttet, at jeg ville ned og have Kickerkys i dag. Så går det hele meget bedre, når man har set hans lille fjæs og ikke mindst, fået kys. Jeg slog vejen forbi Fakta, hvor de har nogle poser med danske æbler. De er et hit, skal jeg hilse og sige, både hos Kicker og de andre, der fik. Så solstråler i form af det gode selskab dernede og faktisk har den rigtige sol også vist sig i dag.

Jeg var sørme også lidt praktisk i dag. Dels børstede jeg Kicker, fik smidt et par dækkener på hist og pist og ikke mindst, fik jeg hilst på og nusset og børstet min store baby Good One, som er kommet ind igen. Det er så lidt siden, men nu har jeg jo lige holdt en lille “kunstpause”. Skal vi ikke bare sige det sådan, at han bestemt ikke er skrumpet, mens han har været væk. Man glemmer, hvor store de er, og lad mig sige det sådan, han er meget stor. Men han nød at blive nusset om.

Et par ture på banen blev det også til, inden jeg måtte suse afsted igen. Jeg skulle over til lægen for en blodprøve. Jeg hverken tror eller håber, den viser noget, men så er den taget. Medmindre der skulle være noget galt, regner jeg med, at vi taler om det, når jeg skal derop den 25. Det er jo lige straks.

Det var Pandekagedag i tirsdags. Noget jeg først fik taget mig sammen til at gøre noget ved sent på aftenen. Jeg tror, jeg har nævnt det før. Pandekager og jeg, er ikke specielt gode venner. Om vi kan blive det, ved jeg ikke, men det lykkedes mig at lave én velllykket pandekage og to meget lidt velllykkede. De to spiste jeg tirsdag, og den velllykkede tænkte jeg, at jeg kunne spise som “snack” en anden dag. Det var så i dag, og den skulle sørme da foreviges – den første pandekage i et stykke! Jeg må bare øve mig, til jeg finder formlen. Godt jeg kan være noget så stædig. Den er helt vegansk, og opskriften findes her. Den blev serveret med agavesirup, Tofutti Creme Fraiche, og friske blåbær.

Udover at fortære en pandekage, har jeg lavet aftensmaden klar lige til at stege og lune. Slet ikke så ringe endda, som de siger hjemme i Jylland.