Lavprofillørdag

Det har været en lørdag med helt lav profil. Det ligner ikke mig, og da slet ikke på en løbsdag. Det var af tvingende nødvendighed desværre. Helbredet driller lige p.t., og uden at gå i detaljer, så var der ikke andet for, end at blive hjemme. At vejret stod på blæst og ovenikøbet regn, gjorde den beslutning noget lettere at håndtere. Det er ingen hemmelighed. Jeg fulgte dagens stjerner på computeren.

Mens jeg nu sad her alligevel fik jeg bedrevet lidt alligevel, selvom hovedet bestemt ikke var glad for det. Det falder mig svært bare at siddde og lave ingenting, når jeg nu har så meget, der skal ordnes.

Nu er det stået af, og nu skal jeg bestemt ikke lave mere. Men nu har jeg også været lidt flittig i dag faktisk, og især når jeg tager i betragtning, hvordan jeg egentlig har haft det. I morgen står den således på afslapning.

Dagen har udover galop bragt lidt ærinder for min hr. fader og lidt indkøb. I morgen håber jeg vejret bliver til lidt altanhygge. Vi må se. Jeg ønsker jer ihvertfald en dejlig weekend.

Fotoet er af min øjesten Neppe, som jeg ikke kan forstå, har været væk så længe. Han er ofte tænkt på og lige elsket i sin himmel. Han ville være blevet 14 i dag.

Fødselsdagsbrunch

Min formiddag/noget af eftermiddagen er blevet brugt på en dejlig brunch, som var til ære for min nevø, der har fødselsdag i dag. En flot ung mand på 19 år, er han blevet! Med fare for at lyde gammel, så er det dælme ikke til at forstå, men ikke desto mindre. Det er sjovt at følge de unge mennesker, som man har set fra helt små – også selvom det ikke er ens egne.

Det er ved at være nogen timer siden, jeg kom hjem derfra, men med alt det mad, er det ikke den store sult, der plager mig, men lidt skal jeg da have. Det vil jeg så gå ud og få, når jeg har sat punktum for dette indlæg. Men inden jeg gør det, vil jeg ønske jer en rigtig god weekend!

Fædres, mødres m.fl.’s synder hævner sig – Stop!

Jul og Nytår bruges ofte til at gøre status i forhold til diverse, og således også her. Også omkring adoption og den slags emner. For mig personligt, er det selvfølgelig adoption, men det med at “blive forladt”, behøver ikke at have ettiketten adoption påhæftet. Dette bliver en noget lang omgang, men jeg håber, du hænger på til enden.

De fleste, der læser med her, ved, at jeg er adopteret. Det har aldrig været nogen hemmelighed, tværtimod. Man kan sige med forældre, der var og er hvide og mig som mulat, så var en slags forklaring jo ligesom også nødvendig. Men jeg håber og tror da bestemt, jeg havde fået den uanset. Jeg har fået historien om, hvordan jeg blev deres datter så længe, jeg kan huske tilbage. Sådan skal det efter min mening også være, uanset! Ikke når barnet er teenager (en alt for følsom alder), eller når barnet bliver 18 (alt, alt for sent). Man har ret til at vide, hvor man kommer fra, og det skal man vide, så tidligt som muligt.

Når det er sagt, så siger jeg ikke, at der ikke kan være detaljer, som børn ikke behøver at høre, før de bliver ældre. Men så vidt de spørger, så skal de også have et svar, som ikke er løgn. Hvis de kan “opfinde” spørgsmålet, så kan de formentlig også sagtens tåle svaret. Men det må være en vurdering, men svaret skal uanset, være så tæt på sandheden, som man vurderer, det er “forsvarligt”.

Grundene til, at jeg skriver dette indlæg er, dels at jeg fik nogle svar i min adoptionshistorie i året der gik og generelt overvejelser omkring emnet. Ingen af dem gode, må jeg desværre sige. Men det ene svar, kan måske forklare det andet. Det får jeg aldrig at vide desværre. Ikke på jorden ihvertfald. Det ene var, at jeg som et sidste forsøg skrev til min biologiske søster for at være sikker på, at hun står fast på sin beslutning om ikke at have kontakt. Det gør hun desværre, og hun har åbenbart heller ikke til sinds at besvare mine spørgsmål, men mener stadig, at “fortiden skal hvile”.

Det mener jeg så ikke. Den er en del af os, men jeg kan intet gøre. Jeg har dog senere, efter denne besked, erfaret noget, som også er en del af hendes fortid, som måske kan forklare, at hun mener, at det skal “hvile”. Der er meget tyskere synes, skal hvile, og som de bestemt ikke er stolte af, især i forbindelse med 2. verdenskrig – så har jeg ikke sagt for meget, og I kan selv fylde hullerne ud. Men således bliver denne oplysning også en del af min fortid, da det også berører mine forfædre. Desværre har jeg kun fundet den ene oplysning vedrørende dette et sted, og mangler at fylde mange huller ud endnu. Om de bliver det, ved jeg ikke, men jeg er stadig nysgerrig. Dog kan jeg snart ikke se, hvordan jeg skal få mange oplysninger, eftersom der så vidt vides, ikke er noget andet familie eller nogen, jeg kan spørge. Det eneste, jeg kan forlade mig på er arkiver diverse steder. De er så i mange tilfælde enten mangelfulde, næsten ikke til at drive fra myndigheder, eller simpelthen forsvundet i det kaos, der fulgte i Tyskland på den tid, ovenpå en lang krig.

Hvad jeg skal konkludere af det ved jeg ikke. Uanset, hvad der er årsagen, så kan jeg ikke få det til at stemme. De gange, jeg har skrevet til hende, har hun pænt svaret og været sød og venlig, men også meget bestemt i sin udmelding om netop ingen kontakt. Jeg forstår ikke, hvad der får hende til at reagere sådan. Som jeg ser det, har hun intet at tabe på det. Men sådan er det altså. Det skal ingen hemmelighed være, at jeg har det skidt med det. Det er ligemeget hvordan en afvisning, og det er aldrig sjovt. Det bliver kun værre af, at jeg jo ingen anden familie har på den side, da min biologiske mor gik bort for mange, mange år siden, og så vidt jeg ved, er der ikke anden familie. Om der er efterkommere efter søskende til min biologiske mors forældre, ved jeg ikke. Det var jo en af de spørgsmål, der var til min biologiske søster.

Det var så lidt om den personlige baggrund for det. Det næste, jeg egentlig ville sige med dette indlæg. Som de fleste ved, så ser jeg “Sporløs” hver gang og er lige berørt hver gang næsten (og indend du spørger, ja jeg har haft kontakt til dem). En anden udsendelsesrække, jeg er begyndt at følge, hedder på dansk “Meldt Savnet” og på engelsk “The Locater”, og sendes på ID kanalen, dog meget tidlig morgen, så den optages som regel. Jeg har tidligere hørt om Troy Dunn (The Locater), og han er også en mulighed i det her med at finde min biologiske far potentielt, hvis det der p.t. er igangværende ikke lykkes. Faktisk var jeg tæt på at skrive til ham, da jeg fik kontakt til vedkommende, der nu prøver at hjælpe. Om der kommer noget som helst ud af det, tvivler jeg på, men nu må vi se.

Men for nu at blive “på sporet” så har jeg set de her udsendelser. Troy Dunn finder forsvundne familiemedlemmer i de her udsendelser. Når jeg siger familiemedlemmer, kan det være søstre, brødre, døtre, mødre fædre etc.

Efter at have set et pænt stort antal af de her udsendelser, er jeg fuldstændig rystet over, hvad “velmenende” mødre, fædre, bedsteforældre etc. ofte gør, for at skille børn fra enten mor eller far. Meget, meget ofte, er de her forældre blevet urigtigt fremstillet som dårlige forældre, der ikke er værd at kende, hvis ikke de ligefrem er blevet løjet døde eller man har opdigtet, at de selv valgte at forsvinde, når det faktisk var en selv, der nægtede dem adgang til deres eget barn.

Tilbage sidder børn med knuste hjerter, der intet forstår, og som oftest føler, at det er deres skyld, at de blev ladt tilbage. Hvorfor svigter man sit eget barn og vil ikke se det?? Det kan børn ikke rumme eller forstå, og de higer efter en forklaring. Det ser vi hos adoptivbørn, men her taler vi også børn, der som nævnt ovenfor, er bleve skilt fra deres forældre (det kan være mor eller far eller begge). Hvordan man selv i relativt moderene tider, kan få sig selv til at handle så egoistisk, er mig en total gåde. Meget ofte er det også bedsteforældre, der sidder og trækker i trådene her, og som åbenbart kan dominere deres børn til helt forfærdelige beslutninger. Nu skal det siges, at de her udsendelser, omhandler USA, hvor systemet, er ganske anderledes. Dels hvad angår adoption (burde laves drastisk om), og i forhold til, at man langt lettere bare kan forsvinde. Men der er lektier i det her til alle.

Uanset, hvad du mener om din svigersøn/datter, eks-mand etc., så har barnet i det “spil” behov for kontakt til sin far, mor etc. Måske kom I ikke ud af det, uvist af hvilken grund. Medmindre, der er meget grove grunde (misbrug etc.) til, at barnet ikke har behov for at være involveret i det. Dog skal barnet (i de tilfælde), når myndigt, have muligheden for at danne sig sin egen mening. Og man kan på en så neutral måde fortælle sandheden før og så sige, at kontakten kan genoprettes senere, hvis barnet stadig ønsker det. Bortset fra at skade barnet og den udskilte forældre med løgnene, er risikoen jo også, at man “skyder sig selv i foden”. Hvis jeg fandt ud af min ene forældre, havde løjet om den anden hele mit liv, og bevidst havde holdt mig fra vedkommende, så ved jeg godt, hvem det ville gå ud over! Så for Guds skyld lad dog være! Det er ikke jeres beslutning, men en man selv skal tage på informeret grundlag.

Desværre er der også de forældre, der helt uvist af hvilken grund ikke vil se deres børn. Jeg skal være ærlig at sige, at mit hjerte bløder for børnene, men et eller andet sted, er de nok bedre tjent uden. De må som jeg, bare prøve at forholde sig til, at der er rigtig meget, man ikke forstår, og leve med det.

I forhold til adoption, må jeg sige, at det skal være den sidst mulighed. I civilicerede lande er der, grunde som stoffer, psykisk sygdom og sygdom i det hele taget, men det skal være den sidste og eneste mulighed. Her er vi så slet, slet ikke kommet ind på de problematikker, der går i spil, når vi taler om U-lande. Tak hvis du læste med så langt, og du er selvfølgelig velkommen til at sige din mening nedenfor.

140814 – Fødselsdag

Som nogen ved, havde jeg fødselsdag for nogle dag siden. Det slog mig lige i går, at jeg jo ikke får chancen for at skrive 140814 igen, og derfor skulle den udnyttes! Ja, det er de mest fjollede ting, jeg kan komme i tanke om.

Det var en dejlig fødselsdag, helt som jeg gerne ville have den. Men det blev rigeligt på en gang. Næste år må jeg dele det op. Det lyder ynkeligt, og sådan føles det også, men jeg må erkende, hvad jeg kan og ikke kan holde til.

Jeg startede med at stå relativt sent op og kørte til bageren og hentede dejlig morgenmad. Brød, winerbrød og juice. Med havde jeg ost som jeg havde købt på forhånd. Dagen i stalden gik som det plejer, og jeg fik gået en ½ time med Kicker. Kunne sagtens have gået længere, men hvis jeg også gerne ville på banen og se De Franske Madammer Lariyda og Indigo, var vi nødt til at begrænse os. Vi nåede det lige Kicker og jeg, og med på banen kom jeg også. Træneren ville gerne give bobler og det skulle hun bestemt have lov til. Jeg elsker bobler. Jeg drikker ikke meget længere, men bobler elsker jeg, og det fik jeg. Udover bobler havde to af pigerne også købt en lille hilsen til mig og skrevet et kort til mig. En smuk halskæde fra Susie og en dejlig te og kager fra Søs, og vi fik et glas sammen inden jeg skulle hjemover.

Dagen før, havde jeg lavet mad, så det var stort set klart, undtagen pynten af den Cheesecake (opskrift kommer), jeg havde lavet, skulle på, og så skulle jeg lige smide en Raita (yoghurtsauce med korriander, citronsaft og hvidløg) sammen. Og ja al maden var vegansk.

Det var til at klare. Men som vanligt tog alt længere end jeg havde regnet med, for jeg skulle også støvsuge og rydde op, inden far, søster og nevøer kom. Det fik jeg gjort og jeg fik en lur, men var helt smadret først, men det gik heldigvis bedre senere. Også af dem fik jeg fine gaver, chokolade og vin af far og vin og det flotteste dejfad af min søster – lige sådan et, jeg manglede!

Gæsterne var glade for maden og spiste godt, men jeg havde alligevel fået lavet for meget. Det gjorde ikke noget. Jeg spiste noget af det dagen efter, og smed to portioner dal i fryseren. De er dejlige at have på en dårlig dag. Udover staldhygge og gæster fik jeg et utal af hilsener både på mail, sms, med posten og ikke mindst på Facebook. Tusind tak for dem alle!

Jeg skal iøvrigt ikke bruge ligeså meget mad p.t., for jeg har nu skruet op for fasten og faster 3 dage om ugen 4:3, hvilket man kun må, hvis man har et reltivt højt BMI – over 30, og det har jeg desværre, og det SKAL der gøres noget ved.

Energien er røget helt i bund, og jeg har en tur med et hoved, der slet ikke samarbejder eller lader mig fungerer normalt. Så lige nu, har jeg time-out fra alting, indtil energien er tilbage.

Tidspørgsmål og en blandet dag


Oddesundbroen

Jeg har haft en blandet dag, og igen i dag er jeg “beriget” med hovedpine. Tror det er varmen og at jeg klovn ikke får drukket nok vand. Startede dagen med at sidde her og rode lidt, efter jeg var færdig med hele mit frysercirkus. Har haft alt ude og afiset og gjort rent etc. Alle ved hvilket helvede det er, men det var faktisk ikke så slemt som ventet. Som med mange andre ting, er tanken værre end rent faktisk at gøre det.

Mens jeg sad her, ringede min hr. fader og han ville komme forbi med den lille dyt, så jeg kunne have den lidt. Dejligt nok. For noget siden var vi (søster og jeg) hjemme hos far og få nogen ting, han ville give os. Jeg manglede nogen af mine og dem fik jeg så med i dag. Så var jeg lige over at handle gulerødder og æbler til de firbenede og få mine efterhånden aldrende solbriller strammet op. De foreslog en lidt større tilretning, og det betød, at de blev der, og kan hente fredag. Jeg har flere, så ingen nød der.

Hjemme igen læssede jeg af og lå på sofaen, og så fandt jeg lige ud af at al den rengøring, og det at jeg tændte en dum kogeplade, nu har gjort, at ligemeget, hvad jeg prøver at tænde på komfuret, så smækker det sikringerne!!! “Great”, jeg håber, det er gået over i morgen, når det har fået lidt ro. Ellers er jeg godt nok fucked.

Da jeg sad og rodede rundt her inde på nettet, sad jeg og kom i tanke om min skønne tur til Thyholm og Jegindø. Det var også i juli, så nok ikke så underligt. Det der var chockerende var, at det er så længe siden!! Det var i 2011. Alt for ringe er det, at jeg endnu ikke har fået inviteret mine søde værter, for de gav mig nogle skønne dage, jeg altid vil huske som en fantastisk dejlig oplevelse, så den middag jeg har lovet dem, er meget, meget forsinket.

Jeg kan kun undskylde mig med, at først fars mega helbredsproblemer og hele hans tid som rekonvalescent, jo ligesom gjorde sit (det er meningen, han skal deltage), og så har han jo været syg igen, oveni mit eget helbred driller med mellemrum. Nu må jeg altså tage mig sammen. Men lige nu har far så igen problemer, men heldigvis langt fra så slemt, som først antaget – noget at være taknemmelig for også, ligesom en god chat med en god ven online.

Lige nu er jeg dog mindre taknemmelig for hovedpine og komfursituationen, men det går vel, tænker jeg. Nu vil jeg have noget vand og slappe af. Og slutteligen vil jeg lige minde om indlægget her, eftersom det i høj grad er grillvejr.

Sluseholmen tur/retur


Midt på Kgs. Nytorv sad en maler. Af åbenlyse grunde, ved jeg ikke, hvem han er


Det Kongelige Teater, hvor jeg aldrig har været – gad vide, om jeg kommer det…


DONG er ikke til at komme udenom


Jeg elsker dette smukke pakhus, men hold op, det er vandalisme med den “3” reklame


En endnu tom grund, og en af de nye beboelseejendomme bagved – køn er den ikke, som meget af det, der er så moderne


Det giver noget særligt med alt det vand rundt omkring alting, det kan man ikke komme udenom


Udsigten fra 5. sal hos min søster – slet ikke dumt


Havnebussen kommer lige forbi, vist hver ½ time – vi ville have været med en tur, men rendte tør for tid – det gør vi en anden gang


Bella Sky gør sig godt som baggrund for hvad som helst næsten


På vej hjem – igen fra bilen

Som altid, har jeg svært ved at begrænse mig – sorry! Synes, der var mange gode fotos, og alle af noget så forskelligt. Fotos er fra fars og min tur ud til min søster på Sluseholmen. Der er masser af ejerboliger, men ved eftersyn d.d. kan jeg konstaterer, at ventetiden på lejeboliger derude ikke er voldsom – endnu! Skynd dig at blive skrevet op, hvis du har den slags lyster, for det bliver nok ikke ved, at være sådan.

Også en gentagelse. Det er for mig stadig mirakuløst at kunne tage fotos, uden at skulle tænke i pris pr. tryk og film, der løber tør og alt det gejl. Tænk jeg kan fotofrafere til jeg segner og så bare slette. Det gør jeg jo som bekendt også, og jeg beklager, I må lide under de år, hvor jeg næsten ikke fik fotograferet, fordi jeg simpelthen ikke synes, jeg havde råd, medmindre, det var særlige lejligheder. Nu er går jeg så lettere amok, og det bider mig (ihvertfald i hestesammenhæng) voldsomt bagi (for nu at bruge et lidt pænere udtryk), og jeg bliver nødt til at slå bremserne voldsomt i, for der skal ryddes op. Jeg tog heller ikke mange sidste løbsdag (hvis ca. 400 kan kaldes lidt, og det kan det desværre i forhold til vanliget dobbelt op).

Anyway, jeg er også forbavset over, hvor gode fotos, man kan tage i farten, det vil for mig sige fra bilen – selvsagt som passager, eller fra toget, hvor samme jo gør sig gældende. En del af fotos ovenfor er således taget fra bilen og er blevet – synes jeg selv, rigtig gode.

Fotograferingen til en side, så var hele formålet med turen jo, at min søster i anledning af mors fødselsdag, havde invitret til frokost. Vi fik den dejligste tomatsuppe med linser, ristede champignon og ditto brødterninger i og gammeldags æblekage (som jeg glemte at fotografere). Det smagte virkelig godt. Nevørne var der også, noget der med deres mange aktiviteter ikke var givet, men det var super at se dem, og vi sludrede og spiste og havde en dejlig eftermiddag. Det må vi gøre snart igen. Vi brød op, og far smed mig hjem og så var det videre til aftenløb på Galopbanen – pyh!! Jeg lider så under al den aktivitet nu, men sådan er det altså, det kunne ligesom ikke være anderledes. To be continued….

Starten på en meget lang dag

Som nævnt, var det i går mors fødselsdag. I den anledning havde min søster inviteret på frokost og det synes jeg, var en rigtig god ide og far selvfølgelig også. Altså hentede han mig og vi drog afsted, men første stop var kirkegården med en buket roser, jeg havde købt til mor. Selvfølgelig skal hun have blomster på sin fødselsdag, og det fik hun. I bemærker nok, at der ser væsentligt mere bart ud på de små gravsten, end på mine tidligere fotos. Det skyldes at man nu håndhæver de regler, jeg før har nævnt med hård hånd. Hvis man har en vase, må man stille i den og ellers ingenting. Far sagde, at han også lige har fået et skriv om det.

Jeg tror, man skal gøre meget tydligere opmærksom på dette, når folk bestiller gravsteder, for jeg tror mange så ville vælge en mellemløsning, der går på et lille urnegravsted, hvor man har en meget lille “have”, hvor man kan plante og sætte en ting etc. En løsning jeg også gerne ville have haft, men det var ikke mit valg desværre.

Vi fik givet mor blomster og så kørte vi videre mod min søster. To be continued…..

79 år i dag

I dag ville min mor være fyldt 79 år, og det var i januar 10 år siden, vi mistede hende. På en måde, er det jo længe siden og så er det alligevel ikke. Savnet vil altid være der, og jeg kan stadig tænke, at jeg skal ringe til hende. Det lyder måske helt tåbeligt, men det er noget, jeg har hørt fra mange, der også har mistet en forældre eller anden person, de var tæt på.

Mor er hos mig hver dag, jeg tænker på hende og mindes hende. Det gør ikke ondt på samme måde mere, men det kan gøre det indimellem. I dag vil jeg prøve at huske den dejlige fødselsdag, vi holdt for hende hos mig tilbage i 1997 i mit hus, som hun var så glad for – du kan se foto af hende fra den dag her. I dag får hun roser på hendes lille sted, og far, min søster og jeg spiser frokost sammen.

Senere står den på mere godt selskab, alle de søde mennesker og flotte heste på banen. Det er aftenløb, så det starter klokken 17.15, skulle du få lyst og lejlighed. Vejret er som altid ikke til at styre, nu når jeg endelig har taget varmt tøj på, så kommer solen, men jeg kan da tage af senere igen. God lørdag til jer!

Sorterings- og oprydningssøndag

Søndag blev en dag med oprydning og sortering. Først oprydning her i stor stil, så her så nogenlunde pænt ud. Så lave mad til senere, hvor både min søster og min far skulle komme og spise, og så hen til min far. Først skulle jeg finde noget kage, og det blev “kage med omveje”. Jeg havde jo glemt alt om Marathon, så jeg blev sendt godt rundt i systemet. Er der ingen bager tætter på dig end Østerbro. Jo, men jeg skulle i Aldi og valgte, dum som jeg var at køre til Østerbro og forene den kage, jeg ville have, med et smut i Aldi derinde. Dårlig ide!

Jeg fik ikke dén kage, jeg kørte efter, eller fandt den bager, jeg ville have været i, men fik til gengæld en anden, der godt nok kostede den berømte spids af en jetjager, men til gengæld også smagte, så vi og alle engle sang i kor, så god var den (Lagkagehuset – Gulerodskage). Slankende var den ikke, men det er kager jo sjældent og nu var det første gang i meget lang tid, at min søster far og jeg var sammen.

Det var bare rigtig hyggeligt og vi fik sorteret en masse ting for far og bagefter kørte vi her hjem og spiste Champignon Stroganoff. En superenkel ret, der smager rigtig godt. Skal nok komme med opskriften en dag, men i dag glemte jeg at tage fotos, og så skal jeg nok snart have igen, for det er let og superlækkert.

Nu har det været en lang dag, og jeg er MAST. Vejret ikke ligefrem indbyder til stalden, men nu må vi se, ellers bliver det tirdag.Jeg skal også have et pusterum, ellers går det ikke, det ved jeg jo….Håber I har haft en god wweekend og ønsker jer en god uge. Både syrenerne og fotos her og her, er gode eksempler på, at man sagtens kan tage gode fotos på en gråvejrsdag.

God Påske !

Så blev det Påske, og ferie- og familietid. Her er der ikke så meget, af nogen af delene. Feriestemningen er her dog, og her er meget stille. Det meste af opgangen er på ferie, og rundt omkring mærkes den mindre trafik også meget. Stilheden brokker jeg mig ikke over, og eftersom jeg stadig plejer min hjerne, så passer det meget godt med den manglende familietid også. Meningen var, at jeg måske skulle have lidt gæster her, men nu får vi se, hvad og hvor meget, jeg orker. Min hr. fader, har mere travlt end jeg har, og skal på farten, hvilket betyder at jeg også skal mindre. Måske jeg skal på en lille udflugt i morgen, men det kommer an på vejret og om dem jeg tiltænker besøg har tid og selvfølgelig helbredet, som desværre altid skal tages i ed.

Jeg har en god stak links til jer, men det rækker hovedet ikke til, så I må nøjes med denne lille hilsen. Men lidt er forhåbentlig bedre end intet. Lige nu glæder jeg mig over, at jeg har fået gjort lidt rent, hentet Påskepynt og har varmet mig med Boller i Karry (veganske). Så må vi se, hvad resten af Påske bringer. Mere oprydning/rengøring og forhåbentig tiltagende mindre hovedpine og selvfølgelig skal jeg ned og hilse på mine hestebørn også. God Påske til jer, hvad end I skal – jeg hører gerne om jeres sikkert omfangsrige planer i kommentarfeltet som har åbent 24/7! Foto, er fra en tur til Langelinie for et par år tilbage, hvor jeg var inde og fotografere kirkebærtræer bl.a..