De store valg og at komme hjem

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er hårdt at komme hjem. Ikke mindst vejret er en udfordring af de større. Jeg har altid tænkt, at der var charme i de vekslende årstider, og det mener jeg også stadig. Men jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg selvfølgelig ikke er anderledes end mange andre, og synes at vinteren her kan være ganske træls. Og jeg må sige, nu hvor jeg har prøvet vinter i Arizona, så vil jeg klart foretrække den, eller et andet varmt sted, de måneder fremover, hvis det på nogen måde, kan lade sig gøre. Som jeg har været inde på, så er folk der overvintre i Arizona “Snowbirds” og min bror og jeg blev enige om, at jeg fremover kan blive hans personlige danske af slagsen og han taler endda om et gæstehus til mig.

Om det bliver sådan, må vi se, men at jeg tager derover igen, er der ingen tvivl om. Men selvom jeg synes, der kan være charme i gråvejrsfotos og vejr, så er der altså ingen tvivl, hvad jeg foretrækker, når I kigger her.

Udover vejret, er der selvfølgelig det faktum, at jeg savner min familie nu og omvendt. Vi havde alle vænnet os til, at nu var jeg der, og vi trivedes rigtig godt med det. Jeg elskede at komme med min bror ud og køre og som oftest hvis han skulle noget, spurgte han, om jeg ville med. Og det ville jeg næsten altid gerne. Bare for at være sammen med ham.

De spurgte endda om jeg ville flytte derover. Det tror jeg så ikke, jeg gør. Det er der mange årsager til, men først og fremmest min venner og mit liv her. Ikke at jeg ikke kunne skabe mig et liv derover, for det kunne jeg da ganske givet. Men jeg synes, det er lidt sent, at rykke mig selv op med rode. Det er jo nu sådan, at fordi jeg kan bevise, at jeg er amerikansk, så kan jeg få amerikansk pas og statsborgerskab – altså dobbelt statsborgerskab. Vil jeg det? Det overvejer jeg da, men det skal først og fremmest være hvis det giver mig mulighed for at opholde mig lidt længere derover. For jeg kunne sagtens tænke mig, at være derovre om vinteren, medmindre, jeg har andre planer, hvilket jeg så har næste vinter. Det var de planer, jeg rykkede, da jeg fandt min familie. Og de planer, glæder jeg mig også utroligt til. Der står Sydafrika på turen.

Samtidg med, at jeg har nydt det rigtig meget, har jeg selvfølgelig også tænkt på min far. Han ville være og er så glad på mine vegne er jeg sikker på, ligesom min mor. De ville synes, det er fantastisk tror jeg. Og jeg er sikker på, de sidder og glæder sig et sted, og ligeledes vores fælles far.

Min mor havde været borte i 13 år i lørdags, da jeg kom hjem og i går var det 52 år siden min biologiske mor gik bort. De spurgte mig i dag, om ikke det er svært at rumme det hele i stalden, og jo det er faktisk meget på en gang. Og selv da jeg var derovre, skulle jeg knibe mig i armen flere gange.

Lige nu vil jeg bare gerne være fri for jetlag, så jeg kan begynde på nogle af de projekter, der er herhjemme. Ikke mindst at få skrevet om turen.jeg tror, det bliver indlæg delt op i perioder med lidt om de væsentlige begivenheder og så links til resten af fotos, for ellers er vi jo ude i en roman.

Nu vil jeg prøve at sove snart, og håbe, at jeg kan sove natten igennem, og være bare nogenlunde menneske, når jeg vågner. Dagen i dag var dejlig, men jeg har følt mig mere død end levende. Men jeg har ladet mig fortælle, at det tager tid. To be continued.

Fots er fra min tur til Ordrup i går. I dag lykkedes det mig iøvrigt endelig at hente min pakke med nogle sko, jeg købte på bud på neettet, mens jeg var derovre. Min data på mobilen er gået i koks, fordi jeg siftede til et amerikansk sim-kort derovre, så det skal jeg også have styr på. Men her med wifi kan jeg sagtens bruge, så ingen katastrofe.

En amerikaner vender hjem

Som mange af jer ved, er jeg nu vendt hjem fra USA. Det gjorde jeg i lørdags klokken 20.30, hvor jeg landede her på adressen. At sige, det er en udmattende tur, forstår næsten ikke. Jeg tog af sted fra Arizona klokken 20.40 lokal tid var min flyvetid. Så skal der lægges tiden til fra før vi nåede lufthavnen, som var et godt stykke tid før, fordi vi også skulle forbi en aftale min bror havde. Så det lagde ekstra tid til min rejsetid.

. Alt gik efter planen lige bortset fra, at jeg ikke havde nærlæst nok på British Airways side, til trods for, at jeg synes, jeg gennemgik den med lup for ikke at gøre noget forkert. Og så gjorde jeg alligevel. Man må på langdistanceflyvninger gerne have 3 tasker med i flyet. Det havde jeg så, og havde ingen problemer på vej over. Da jeg sad i loungen inden afgang fra Heathrow, hørte jeg godt, hun talte om, at man skulle komme op, hvis man havde for mange tasker. Men jeg havde jo tjekket, målt og vejet så jeg følte mig slet ikke truffet. Mistake! Jeg måtte kun have 2 tasker med om bord. Så vi måtte tjekke en ind. Det irriterer mig bare, at pigen i skranken hos British Airways i Arizona ikke fortalte mig det. Så kunne jeg jo bare have tjekket den ind. Anyway, intet problem, den blev tjekket ind og jeg kom om bord. Så nu ved du det, fra Heathrow til København kun 2 tasker.

Jeg er ret død i sværen og slås med jetlag. Jeg har ikke kunnet falde i søvn, og når jeg så endelig er faldet i søvn, har jeg været vågen tidligt. I dag var jeg så vågen fra 4-7 ca. og så faldt jeg i søvn igen og sov til 16.30!! Så var den dag da brugt. Jeg har kun fået vasket den sidste vask og fået et bad og noget at spise, både til morgen og aften.

Noget jeg også har fået gjort er at fotografere en ny Troldekugle, så I kunne se den. Stars & Stripes som er købt i en af mange Troldekuglegrupper, jeg er med i. Men har du lyst til at få den, kan du stadig få den. Jeg havde bestilt en mere i grupperne, der skulle reflektere min tur og det var “Old West“, men den er ikke nået frem endnu, så indtil den gør, så ser armbåndet så nu sådan her ud.

Jeg skal nok tilkøbe lidt, for at få min amerikanerarmbånd, men nu står den på “spareprogram” for jeg har brugt lige nøjatigt alle min penge. Så de slog til og gik til, men det er også fint, for det var meningen, at jeg skulle have verdens bedste tur, og det har jeg haft. Helt, helt utrolig dejlig tur, som jeg aldrig, aldrig glemmer og som jeg er dybt taknemmelig for. Der er masser at fortælle, men jeg kan ikke helt lige greje, hvordan jeg skal gribe det an, men det kommer nok. Lige nu er jeg for træt. Så jeg håber, I har lidt tålmodighed (som ofte).

Sidst men ikke mindst, vil jeg gerne takke for alle de søde hilsener og kærlige tanker, jeg har modtaget i forbindelse med turen. Ganske, ganske fantastisk så søde folk har været med hilsener og støtte. Tusind, tusind tak. Det betyder helt utroligt meget, at alle har været så søde. Når det er sagt, bemærker man selvfølgelig også hvem der aldrig skriver noget eller støtter op, men sådan er det. Det kan man ikke bruge krudt på. Jeg vælger at fokusere på dem, der er der og der er heldigvis SÅ mange, at det er ganske overvældende. Tusind, tusind tak.

Jeg vender retur, så hurtigt som overhovedet muligt! Nedenfor min bror og jeg ved Grand Canyon, som var en fantastisk oplevelse og at opleve det med min bror, var bare fantastisk. Har jeg sagt, jeg elsker ham?

Smuk & Sexet

I dag var jeg ude og gå en tur. Det var jeg som bekendt også forleden dag. Vejret her i dag hedder som varmest 18 grader, blå himmel og sol. Jeg ville ikke gå så langt som forleden, men jeg gik da i 1½ time, så slet ikke så ringe endda, som de siger derovre. Men i stille og roligt tempo med tid til at suge indtryk til sig. Og hvad har jeg så fotograferet. Tjah, jeg har andre fotos end viste, men nu har jeg så valgt, at fokus skulle være på denne bil i dag. Det er en Dodge Challenger, og der er en del af dem herovre.

Kan en bil være sexet? Ja, det synes jeg godt den kan, og kan den, er denne det altså. Den og så Chevrolet Corvette og Mustangen minder om hinanden, og toppen er denne og Mustangen. Selvom jeg altid har været vild med Mustangen, så må jeg indrømme, at denne er noget helt for sig. Den er bare så rå!

Min bror har lovet mig en, vinder han i Lotto eller hvis han på anden måde kommer til en bunke penge. Det er langt fra et sikkert kort, men jeg værdsætter i stor til, at han tænker på sin søster. Har jeg sagt, jeg er vild med min bror *S*? Vi har også samme smag i biler og mange andre ting. Selvfølgelig er vi ikke enige i alting. Blandt andet er mit trang til ingen kød og og Earth, Wind & Fire to punkter, hvor vi ikke er. Men vi er lige glade for hinanden af den grund.

Med andre ord, jeg har det stadig supergodt her, og det er tæt på, at jeg er megafristet til at blive her. Jeg elsker at være her på alle måder. I weekenden skal vi til Grand Canyon og det bliver da helt vildt også. Og til dem som ikke har set det på facebook, så var jeg ude og køre på Harley Davidson i går. En af min brors venner, har sådan en lækker sag og havde lovet mig en tur, og det fik jeg så. Det var fedt!

En lille update fra Arizona

Så er der mindre tid tilbage, end der er gået. Jeg er bange for, at den tid, der er tilbage vil gå alt, alt for stærkt. Da jeg bookede denne her tur, var jeg bange for, at det ville blive en alt for lang tur. En bekymring, jeg slet ikke havde behøvet at have – tværtimod. Som jeg har nævnt for nogen – var det ikke for mine dejlige venner derhjemme, og selvfølgelig her ikke mindst de firbenede, kunne jeg sagtens blive her.

Det er ingen overdrivelse, at dette fremover bliver mit andet hjem. Min svigerinde var så sød i dag, da hun spurgte om jeg troede, jeg kom igen. Hun lød helt bekymret for, at jeg ikke ville. Jeg måtte jo så skuffe hende med, at hun skulle slås for at blive fri, hvis de gerne vil se mig, og det vil de allesammen heldigvis. Normalt er jeg ikke mundlam eller har svært ved at finde ordene, men i dette tilfælde slår selv mit ordforråd ikke til. Vi har det SÅ fantastisk sammen, og min taknemmelighed og glæde over min nye familie her, kender ingen grænser og ord er vitterligen fattige her.

Derudover er folk her utroligt søde og jeg har endnu ikke kunnet holde ikke at tale med fremmede, for folk er så søde og imødekommende, så jeg har fået flere hyggelige sludre med folk henad vejen. Således også i dag, da jeg var ude og gå en lang tur – over 9.000 skridt og næsten 7 km. Det var så heller ikke meningen, at det skulle have været helt så langt. Men nu havde jeg sat mig et mål, et dejligt område med en menneskeskabt sø, og fine boliger rundtom. Mere om det senere, men begge fotos er fra i dag.

Indgangen til dagens samtale med en meget venlig herre var denne Corvette, der ses herunder. Det var faktisk hans kones, og udover denne havde de en ældre Jaguar (Corvetten er også ældre) og en Harley Davidson motorcykel. Som jeg sagde til ham, han var da en mand efter mit hoved.

I morgen står den på et have/bolig marked og afhængig af vejret må vi se, hvad vi gør, men holder det tørt har vi også galop på programmet. Men alt i alt, så har denne “snowbird” (folk der overvintre i Arizona) det mere end udemærket, nu hvor hun næsten er kommmet sig over sin virusinfektion. Der er lidt hoste tilbage, men med min svigerinde, der er sygeplejerske, der der da råd for det også.

Glædelig Jul fra Arizona, USA

Så er det Jul lige om lidt, og jeg sidder her i Arizona, USA! Det i sig selv, er så vildt, at jeg stadig ikke helt fatter det. Som nævnt på Facebook og iøvrigt, så går alt fantastisk, og jeg elsker min nye familie. De virker også til at stortrives med mig, Jeg har nu hilst på min anden niece også, og hun er mindst lige så skøn og smuk som sin søster, så jeg er så heldig. Jeg har 2 fantastiske nevøer i Danmark, en her og 2 niecer. Det er da helt vildt.

Der er masser af tid, så vi har tid til at tage det helt stille og roligt, hvilket jeg er glad for. Og jeg får også tid til at hvile ud indimellem, hvilket er dejligt nok. På mit hotel har jeg skiftet værelse, da jeg var endt på rygeettagen, og var ved at dø mildt sagt. Så jeg kunne heldigvis flytte ned i stuen, og har et dejligt værelse der nu.

Jeg vil prøve at skrive noget ned hver dag i kulisserne, men hvor meget jeg får postet ved jeg ikke, for jeg vil ikke stresse over bloggen/fotos. Det jeg får skrevet er lige så meget for at huske, hvad der skete hvad dag, og få nedfældet tanker omkring det. Så kan det blive til indlæg, når jeg kommer hjem, eller hvornår jeg nu synes. Jeg skal jo være væk et stykke tid.

Om lidt kommer min dejlige bror hjem, og vi skal allesammen – min svigerinde også ud og handle ind, så vi kan få spaghetti til aften. I øvrigt er min svigerinde mindst lige så dejlig som min bror, og vi svinger også super sammen, så det kan ikke være bedre. Så jeg må beklage, jeg savner jer altså ikke, men jeg glæder mig meget til at dele det hele, når jeg kommer hjem. Og er glad for alt det, jeg har at komme hjem til.

Nu bliver livet fejret og samvær med dejlig familie og venner, og så er det også tid at huske dem vi mistede. Alle de kendte selvfølgelig, men her hos mig, dem, der stod mig nær i større eller mindre grad. Alle gik de bort indenfor mindre et halvt år og det samme halvår som jeg finder min familie her. Lige voldsomt nok!

Far 1932-2016
John 1960-2016
Sue 1947-2016
Hanne 1956-´2016
Karl 1921-2016

Æret være deres minde, og her er de i hvert fald ikke glemt, selv midt i glæden. For nu vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår, hvor jeg vil se rigtig mange af jer. Kollagen er udtryk for meget af det året har budt på, og som vides, har det været en rutchebanetur, af de større. Men for at have glæden, må vi også have sorgen og savnet.

Arizona 18. december

h

Søndag var dagen, hvor jeg skulle mødes med min søter. Dagen før hvor det skulle have været, havde hun det ikke så godt, så vi udsatte. Trods alt er jeg her jo længe endnu, så ingen hastværk. De kom og hentede mig sidst på dagen, og vi kørte ud til O.H.S.O Brewery Arcadia. Der var sådan en lidt huleagtig indretning, som nok skal reflektere, at det er et sted, der baserer sig på øl, og den mad, der er god til den. Jeg fik en veggieburger, som var rigtig god, men som desværre, godt kunne have været varmere. Min søsters mand og datter fik også sådan en og min søster fiske-tacos, som hun dog ikke spiste. Hun har desværre ikke megen appetit for tiden. Det betød, at min svoger fik rigeligt at spise.

Det var første gang overhovedet, at jeg var sammen med min søster og hendes familie, og jeg synes, det gik rigtig godt. Det var meget naturligt og hyggeligt. Sjovt var det, at min søter og jeg er så ens, som tilfældet er. På et tidspunkt, var min svoger lige ved at flippe helt ud, fordi, vi vendte vores Menuer helt synkront. Og iøvrigt er vores mimik, bevægelser etc. helt vildt ens, ligesom vi rent fysisk ligner hinanden. Den største forskel ligenu, er i vægt. Jeg har for mange kilo, og min søster har for lidt. Det ideelle ville være, om jeg kunne give hende, dem jeg har for meget, men sådan virker det jo desværre ikke.

Vi spiste og hyggede os og så kørte vi ned og så på Julelys i byen. De er meget kreative i deres Juleudsmykning. Det er lidt underligt, at skulle fejre Jul i sådan et varmt klima. Men det kunne jeg nu sagtens vænne mig til.

Til sidst var jeg og min søster godt trætte og vi vendte næseen retur. De satte mig af, og jeg gik i seng efter en vellykket aften.

Inspirerende vejr til pakning


Det har som det ses været hørt flot vejr i dag. Jeg tror personligt, det skyldes, at en sød sød dame jeg kender og hendes mand, har kobberbryllup i dag. Det kan næsten ikke være andet. Jeg sov længe, og selvom man så kunne tro, at jeg var godt og vel udhvilet, så kan man tro om igen. Jeg er helt og aldeles udmattet for tiden og alting er en megaopgave. Men der var ingen vej udenom, jeg skulle op og pakke. Det havde jeg bestemt.

Jeg vaklede op, og fik sat noget mad over, og fik begyndt på pakningen, og modsat, hvad man skulle tro, så gik det faktisk okay. Havde andre gjort det, var det nok blevet mere systematisk og havde gået hurtigere. Men jeg var glad så længe det gik fremad, og jeg er stort set færdig med at pakke nu, på nær de ting, jeg virkelig har gang i stadigvæk. Så jeg er godt tilfreds.

Ligeledes er jeg stadig vildt godt tilfreds med det nye kamera, som tjener mig godt, og som kommer med på ferie – ikke mindst fordi det er lettere og så kan det video også. Det har jeg godt nok ikke prøvet, men jeg tænker, jeg har god tid til at studere manualen i flyet over Atlanten. Det er lige om lidt og jeg er spændt, nervøs og glad og lidt sørgmodig på en gang. Ved ikke om det giver mening, men der har været sket mange ting de seneste måneder.

Ikke mindst tænker jeg jo også på dem, jeg ikke kan dele oplevelsen med. Ikke mindst min far og mor, som ville være så glade og spændte på mine vegne. Far nåede da heldigvis, at få at vide, at jeg skulle af sted, men ikke hvornår. Han synes jo det var superspændende og fortalte om hele forløbet til alle, der gad lytte.

Jeg er sikker på, at han sidder og hygger sig ved tanken, sammen med mor og ligeledes min gamle nabo, som jeg jo også fik bekræftet var afgået ved døden. Der er flere andre, jeg savner at dele dette med, men som jeg ikke har kontakt til af mange årsager (i nogen tilfælde ved man det jo ikke), og i andre gør man. Men det hindrer ikke, at personer, der har været eller stadig er vigtige i et eller andet omfang, dukker op, i sådan en sammenhæng.

Alt dette gør, at jeg som sagt er helt udmattet, og jeg kan sådan set sove uafbrudt. Men nu har jeg pakket, så jeg skal ikke andet end at hvile mig og hygge mig, til jeg skal afsted. Lige bortset fra, at jeg skal sende den gamle Yousee box retur. Det kan jeg nok lige klare. Den nye skulle gerne komme op og køre i morgen. Det viste sig, det hele tiden var planen. Dejligt! Jeg satser på, at jeg får hvilet ud inden, jeg skal afsted. Som det ser ud nu, bliver dette formentlig det sidste blogindlæg, inden jeg rejser. Så jeg vil her igen takke for alle gode ønsker for turen. Som jeg lige sagde i dag. Med alle de gode ønsker, kan det kun gå supergodt. To be continued……

Fredelig søndag og mandag med afsked og sjovt selskab

I går var det søndag. Normalt en fredelig dag for mig, og i går var da også fredelig. Min søste og jeg skulle mødes til morgenmad. Det i anledning af alt det her tømning af fars lejlighed etc. Og så er det jo under alle omstændigheder hyggteligt lige at få en sludder. Så jeg kørte mod bageren og hentede noget morgenmad, og så over til hende. Vi fik ordnet verdenssituationen og talt om mangt og meget. Og det var hyggeligt. Tiden gik ihvertfald. Da jeg kørte, drog jeg lige ned på Kirkegården. Egentlig havde jeg håbet, at nå det inden, jeg tog til min søster, men det nåede jeg så ikke. Det mest fordi, jeg håbede på lidt rimfrost. Men som det ses, fik jeg nogle gode fotos alligevel. Jeg er vild med det nye kamera, og ikke mindst objektivet, der sidder på, som er lysår bedre, end det gamle jeg har, som fulgte med mit analoge kamera. Man siger godt nok at intet kamera, er bedre end den der er bag det. og det vil jeg da godt medgive, men jeg kan altså godt se forskel alligevel. Jeg er ret sikker på, det nye kamera, bliver det, der kommer med ud at rejse. Ikke mindst fordi det vejer mindre også, udover andre fordele.

Klik for at læse mere:
Læs resten

Oprydning, rengøring, maler, rene vinduer og rejserier

I dag har været en god blanding af lidt af det hele. Jeg havde sat mig for, at jeg skulle nå en del i dag, og ihvertfald have taget hul på det kapitel der hedder USA-tur. Oprindeligt, skulle jeg jo have været derover i januar, og det skal jeg sådan set stadig, men min bror har nu besluttet, at han synes, jeg skal komme til Jul. Så nu fik jeg jo lidt travlt, eller travlt og travlt, processen skulle da sættes igang ihvertfald. Og det blev den. Finanserne er på plads, og når det hele er flyttet rundt og sat ind, så skal jeg bare bestille flybillet og hotel. Oveni fik jeg arrangeret afbestilingsforsikring og sygerejseforsikring. Så det er også på plads.

Som alle snart ved nu, så har vi fået nye vinduer og nyt tag her i ejendommen. Det har skabt et kaos af støv og hængepartier (ihverfald hos mig). Det betød, at jeg har haft både ejendomsadministrationen og entreprenøren på speed-dial her de seneste uger. For håndværkere holder langt fra, hvad de lover kan jeg godt afsløre. Det var ved at blive en belastning til sidst, men det nærmer sig noget fornuftigt.

Nu jeg havde fat i den her flinke entreprenør, som sagtens kunne forstå mine kvaler, fandt jeg ud af, at vi på et tidspunkt næste år, skal forfra og om igen. Eller næsten. Det har ved gennemgang af altanerne i forbindelse med alt dette og nye regler, vist sig, at de desværre skal skiftes. Jeg er ked af det af to årsager. Først og fremmest er jeg ked af det, fordi jeg synes, de altaner, der er her i forvejen er så pæne og passer til ejendommen. Meningen var også, at de skulle renoveres, men det kunne simpelthen ikke lade sig gøre. De var for nedslidte. Suk! Ihvertfald dem til den ene side. De andre ved jeg ikke helt, hvordan bliver. Alle der kender mig ved, at jeg hader nybyggeri og denne ejendom har meget sjæl, og jeg er så ked af at se, meget af den forsvinde. Jeg er stor fortaler for at bevare. Men det er desværre ikke min beslutning Altså tager vi en tur til. Heldigvis kunne jeg få ro på med hensyn til huslejen, som altanerne ikke får indflydelse på.

Så jeg har fået ryddet den nederste hylde i mit spisekammer, som skal renses og ryddes op også, og hvis jeg kan skrabe mig sammen til det, males også. Vi får se, som en start bare ryddes op og gøres rent. Allerhelst ville jeg have nye hylder op derinde – smallere og med mindre afstand, men det bliver vist ikke lige nu. Der er meget andet først. Men der skal sorteres i mængden jeg har derinde, for jeg mister overblikket over, hvormeget jeg har der.

Derudover har jeg fået sat på plads efter vinduespudseren var her. Og det var en stor hjælp at de blev pudset. Til gengæld mente han, at det igen blev beskidt, når de piller stilladset ned. Men det får så være. Det bliver ikke lige så beskidt igen. Så må de klare sig til næste gang. Maleren kom og spartlede mit vindue, og skulle så komme igen og male. Han kom ikke, hvorfor jeg igen måtte have fat i entreprenøren. Jeg er snart godt kendt!! Nå, men maleren skulle så komme i morgen tidlig.

Nu er klokken mange og den står på stald, angiveligt i snevejr i morgen. Så endnu en dag som Michellinwoman. Søndagen på årets sidste galopdag var det bestemt også. Iøvrigt en dag, der ikke er værd at huske særligt meget på. Ganske kaotisk på mange måder og alt, alt for kold.

Fotos viser noget af det kaos, der herskede her. Nu lysner det, og det bliver det forhåbentlig ved med. Så fotobevis på det senere.

Tak for alt!

I har jo helt sikkert bemærket, at der intet har været sket her, siden jeg fortalte om, at jeg fik hevet en tand mere ud. Få dage før dette skete, blev min far indlagt – igen! Dem der har fulgt med her, ved at det har han været mange gange over de seneste år.

Far havde sin del af helbredsproblemer. Han havde kun 31% hjertefunktion, og endnu mindre nyrerfunktion, KOL, en cancer og sukkersyge. Så at sige, at han levede på trods, er ingen overdrivelse. Det der blev udslagsgivende, var at fars nyrer stod af. Han havde for lang tid siden sagt, at han ikke ville i dialyse. Dels var der meget lille chance for, at det overhovedet ville hjælpe og dels ville han miste evnen til at kunne gå.

Da far blev indlagt havde han lungebetændelse. Den kom der ret hurtigt styr på, men far fik det ikke bedre, og ikke mindst havde han vædske i bughulen. Det har han også haft før, men det har kunnet afhjælpes. Det kunne det ikke nu, og vi forstod ikke til en start, hvorfor ikke. Der var det så, det kom for en dag, at hovedproblemet simpelthen var nyrerne. De var ved at stå helt af. Far fik så nogle dage – måske ugen ud (det var søndagen før han gik bort) til at bestemme sig, afhængig af, hvordan tingene udviklede sig. Så længe fik han ikke og han fik mandag besked på, at nu var det nu. Far ville ikke længere, hvilket alle havde fuld forståelse for.

Og så gik det stærkt. Torsdag kl. 13.40 sov far ind og jeg sad hos ham, og han fik fred for smerter og ubehag. Stor tak til Medicinsk Afdeling, opgang 2, II. sal på Gentofte Hospital for god og kærlig pleje af far den sidste tid. Det var en afdeling, hvor han har været ofte og han var tryg og glad for at være. Det var en stor trøst, at han kunne få lov at ende sin tid der.

Derefter var det arrangering af bisættelse, og det gik rigtig godt. Rigtig sød og professionel Bedemand Hellerup Begravelsesforretning, hvor vi følte os godt taget hånd om på alle måder. Dernæst var det samme dag den søde, søde præst ved Messiaskirken Mette Born Djurhuus. Hende følte vi os også utroligt godt tilpas med, og var forvisset om, at hun ville gøre det godt, og det viste sig at holde stik hele vejen igennem. Tusind tak til begge for deres gode behandling. Mellem bedemand og præst kørte min søster og jeg en tur ned til vandet og spiste en is, og sad og kiggede ud over vandet. Det var helt i fars ånd og en dejlig måde lige at rense hovedet lidt på.

I går sagde vi så farvel til vores far. Og selvom det var trist, så var det ikke tragisk. Far var meget syg og han ville ikke mere. Dertil kommer, at jeg ihvertfald havde sagt farvel flere gange helt mentalt, fordi han vitterligen har været ved at tage herfra mere end en gang. Fordi han netop ikke ville mere og har kæmpet så flot så længe, var og er det helt okay et sted. Normalt plejer jeg at være hende, der går helt i opløsning til bisættelser/begravelser, men dennegang var jeg indbegrebet af ophøjet ro. Det var så også en ny oplevelse, og gjorde at jeg kunne trøste andre, der var meget kede af det.

Efter kirken var vi hos min søster til kaffe, te, kage, vand, øl, vin og sandwich og også det, gik rigtig fint. Jeg håber og tror, at far var stolt af vores måde at håndtere det hele på. Efter alle var gået kørte min søster og jeg på kirkegården for at se og fotografere blomsterne, og de ses så her ovenfor.

Som en slutbemærkning vil jeg på vores vegne igen gerne takke for utallige søde beskeder i en svær tid og selvfølgelig stor tak til alle, der mødte op, sendte hilsener eller begge dele i går.

Det skal indrømmes, jeg er træt! Det har været nogle hårde uger og min søvn har bestemt ikke været, hvad den skulle. Man mærker bagefter, hvor anspændt man har været. Så nu skal jeg prøve, om jeg kan få hvilet ud og komme mig lidt ovenpå det hele. Så nu ved dem, som ikke har talt med mig eller læst på Facebook også hvorfor, der har været helt tavst her.

“Tak for alt”, er tak til far, og til alle jer, der har vist jeres deltagelse!