Fredelig søndag og mandag med afsked og sjovt selskab

I går var det søndag. Normalt en fredelig dag for mig, og i går var da også fredelig. Min søste og jeg skulle mødes til morgenmad. Det i anledning af alt det her tømning af fars lejlighed etc. Og så er det jo under alle omstændigheder hyggteligt lige at få en sludder. Så jeg kørte mod bageren og hentede noget morgenmad, og så over til hende. Vi fik ordnet verdenssituationen og talt om mangt og meget. Og det var hyggeligt. Tiden gik ihvertfald. Da jeg kørte, drog jeg lige ned på Kirkegården. Egentlig havde jeg håbet, at nå det inden, jeg tog til min søster, men det nåede jeg så ikke. Det mest fordi, jeg håbede på lidt rimfrost. Men som det ses, fik jeg nogle gode fotos alligevel. Jeg er vild med det nye kamera, og ikke mindst objektivet, der sidder på, som er lysår bedre, end det gamle jeg har, som fulgte med mit analoge kamera. Man siger godt nok at intet kamera, er bedre end den der er bag det. og det vil jeg da godt medgive, men jeg kan altså godt se forskel alligevel. Jeg er ret sikker på, det nye kamera, bliver det, der kommer med ud at rejse. Ikke mindst fordi det vejer mindre også, udover andre fordele.

Klik for at læse mere:
Læs resten

Sig det med blomster

Samme dag, som far gik bort fik jeg også blomster. Dels fik jeg fra min staldfamilie den smukke buket med Dahliaerne og den smukke hvide buket fra en veninde på Falster.

Det er som jeg har sagt før, ganske utroligt så mange søde hilsener og tilkendegivelser jeg har fået. Og jeg siger tak for hver eneste.

Desværre står de dårlige nyheder åbenbart i kø i øjeblikket. I dag erfarede jeg, at en gammel ven, som jeg har kendt, da jeg var helt ung og haft sporadisk kontakt til senere, er gået bort kun 55 år gammel. Det er kort tid siden, jeg ville skrive til ham, og fik det ikke gjort, og nu er han borte. Jeg må indrømmme, jeg er noget chokeret.

Nu må det ligesom godt stoppe. Det har været den ene ting, efter den anden. Til gengæld vil jeg sige, at jeg sætter stor pris på, når folk siger det med blomster, for jeg elsker blomster. Så tusind tak for de smukke blomster. Jeg håber dælme, jeg snart får nogle i en lidt glædeligere anledning.

Tak for alt!

I har jo helt sikkert bemærket, at der intet har været sket her, siden jeg fortalte om, at jeg fik hevet en tand mere ud. Få dage før dette skete, blev min far indlagt – igen! Dem der har fulgt med her, ved at det har han været mange gange over de seneste år.

Far havde sin del af helbredsproblemer. Han havde kun 31% hjertefunktion, og endnu mindre nyrerfunktion, KOL, en cancer og sukkersyge. Så at sige, at han levede på trods, er ingen overdrivelse. Det der blev udslagsgivende, var at fars nyrer stod af. Han havde for lang tid siden sagt, at han ikke ville i dialyse. Dels var der meget lille chance for, at det overhovedet ville hjælpe og dels ville han miste evnen til at kunne gå.

Da far blev indlagt havde han lungebetændelse. Den kom der ret hurtigt styr på, men far fik det ikke bedre, og ikke mindst havde han vædske i bughulen. Det har han også haft før, men det har kunnet afhjælpes. Det kunne det ikke nu, og vi forstod ikke til en start, hvorfor ikke. Der var det så, det kom for en dag, at hovedproblemet simpelthen var nyrerne. De var ved at stå helt af. Far fik så nogle dage – måske ugen ud (det var søndagen før han gik bort) til at bestemme sig, afhængig af, hvordan tingene udviklede sig. Så længe fik han ikke og han fik mandag besked på, at nu var det nu. Far ville ikke længere, hvilket alle havde fuld forståelse for.

Og så gik det stærkt. Torsdag kl. 13.40 sov far ind og jeg sad hos ham, og han fik fred for smerter og ubehag. Stor tak til Medicinsk Afdeling, opgang 2, II. sal på Gentofte Hospital for god og kærlig pleje af far den sidste tid. Det var en afdeling, hvor han har været ofte og han var tryg og glad for at være. Det var en stor trøst, at han kunne få lov at ende sin tid der.

Derefter var det arrangering af bisættelse, og det gik rigtig godt. Rigtig sød og professionel Bedemand Hellerup Begravelsesforretning, hvor vi følte os godt taget hånd om på alle måder. Dernæst var det samme dag den søde, søde præst ved Messiaskirken Mette Born Djurhuus. Hende følte vi os også utroligt godt tilpas med, og var forvisset om, at hun ville gøre det godt, og det viste sig at holde stik hele vejen igennem. Tusind tak til begge for deres gode behandling. Mellem bedemand og præst kørte min søster og jeg en tur ned til vandet og spiste en is, og sad og kiggede ud over vandet. Det var helt i fars ånd og en dejlig måde lige at rense hovedet lidt på.

I går sagde vi så farvel til vores far. Og selvom det var trist, så var det ikke tragisk. Far var meget syg og han ville ikke mere. Dertil kommer, at jeg ihvertfald havde sagt farvel flere gange helt mentalt, fordi han vitterligen har været ved at tage herfra mere end en gang. Fordi han netop ikke ville mere og har kæmpet så flot så længe, var og er det helt okay et sted. Normalt plejer jeg at være hende, der går helt i opløsning til bisættelser/begravelser, men dennegang var jeg indbegrebet af ophøjet ro. Det var så også en ny oplevelse, og gjorde at jeg kunne trøste andre, der var meget kede af det.

Efter kirken var vi hos min søster til kaffe, te, kage, vand, øl, vin og sandwich og også det, gik rigtig fint. Jeg håber og tror, at far var stolt af vores måde at håndtere det hele på. Efter alle var gået kørte min søster og jeg på kirkegården for at se og fotografere blomsterne, og de ses så her ovenfor.

Som en slutbemærkning vil jeg på vores vegne igen gerne takke for utallige søde beskeder i en svær tid og selvfølgelig stor tak til alle, der mødte op, sendte hilsener eller begge dele i går.

Det skal indrømmes, jeg er træt! Det har været nogle hårde uger og min søvn har bestemt ikke været, hvad den skulle. Man mærker bagefter, hvor anspændt man har været. Så nu skal jeg prøve, om jeg kan få hvilet ud og komme mig lidt ovenpå det hele. Så nu ved dem, som ikke har talt med mig eller læst på Facebook også hvorfor, der har været helt tavst her.

“Tak for alt”, er tak til far, og til alle jer, der har vist jeres deltagelse!

Dagens gæst og kageeksperiment og frokosten der nær ikke blev….

Dagen i dag, var helliget far og frokost. Jeg startede med at dumme mig. Noget jeg gør ofte, lige på den konto. Jeg glemmer dels at slå lyd på min telefon (den er slået fra om natten), og så i dag glemte jeg også at slå min dørtelefon til. Vanligvis plejer jeg at sætte en husker på min telefon om, at jeg skal huske det. Gæt, hvem der havde glemt det – ikke godt!

Klokken blev halv et, og lidt over, og jeg forstod ikke, hvor far blev af, så jeg tog min telefon for at ringe til ham, men han havde selvfølgelig ringet til mig!! Da jeg fik fat på ham, spurgte han “Skulle jeg ikke til frokost hos dig?” og det skulle han da, og så gik sagens sammenhæng op for mig. Pinligt, men det gik.

Så var vi det mere sultne. Jeg havde brugt hele formiddagen på at lave mad og ikke mindst desserten (jeg håber, at få lov til at bringe jer opskriften), som ses ovenfor. Den var et førstegangsprojekt, som bare blev fantastisk velllykket. Til gengæld er jeg nu så mæt, at jeg ikke engang vil tænkte på mad. Hovedretten var som nævnt en chili (med ris og ingen tacos), som far også spiste med stort velbehag. Så vi var overmætte og fik en god sludder og så var far også godt træt.

Jeg skulle så smide ham hjem, så jeg kunne beholde bilen. Forleden købte jeg æbler og gulerødder til Kickermusen, så jeg ville lige forbi og give ham en enkelt af hver og putte i hans pose (han har en mulepose med godter på døren). Jeg spurgte far, om jeg skulle smutte ham hjem først, eller om han ville med. Han har hilst på Kicker før, og synes han er supersød, så han ville gerne med. Det var da hyggeligt, og det synes Kicker også, især det islæt der hed æbler.

Rigtig god Pinse

Så blev det også Pinse. Jeg skulle lige i byen efter et par småting til morgen, og der var godt nok stille rundt omkring. Jeg tænker rigtig mange holder fri og er taget i sommerhus etc. Vores taglægning overfor holdt også fri, og det hører de ikke for. Iøvrigt startede de først efter klokken 7 i går. jeg tænker, de har fået klager, så det raslede efter det brag kl. 6 forleden, som også nær havde sendt mig ud af sengen.

Det er en hestefri Pinse medmindre, jeg tager i stalden på mandag, men indtil da. I morgen får jeg min far til frokost og det er mere end på høje tide. Jeg har udskudt, fordi jeg ville være klar med alle mine projekter. Jeg er ikke helt færdig, men det er småtingsafdelingen, og jeg kan ikke blive ved at udskyde selskabelighed på den konto. Så jeg har brugt dagen på at gøre rent, og nu er her fint og så kan jeg bruge formiddagen på at lave maden klar. Vi skal have chili med ris og salat og en ny opskrift, jeg ikke har prøvet før Cheesecakes med hvid chokolade og macademianødder.

Det håber jeg falder i smag. Far plejer nu at være glad for mine kulinariske udfoldelser, så mon ikke? Jeg vil ihvertfald ønske jer en god Pinse uanset, hvad I skal lave.

Elgiganten tur/retur med pitstop

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, gik min lånetelefon død i lørdags. Vejret klarede op efter, at det havde regnet, og solen kom endda frem. Så var det bare med at komme afsted, og få det overstået. Jeg tog toget til Gentofte, og cyklede ad Brogårdsvej mod Elgiganten.

På vejen kommer jeg lige forbi min far, og det ville da være dumt at køre lige forbi, og ikke kigge op til ham, så det gjorde jeg selvfølgelig. Her kan I se, hvor han bor, og at han selv ser glad og tilfreds ud. Det er han heldigvis og meget glad for, at være i sin nye bolig. Så det kan ikke være bedre. Det er fars vinduer de to længst til højre på nærbilledet, og han har fin udsigt til Gentofte sø og masser af sol.

Efter at have drukket en sodavand og sludret lidt, fulgtes vi ned (far skulle til frokost), og jeg fortsatte min tur til Elgiganten. Her blev jeg ekspederet af endnu en sød ung mand, som godt nok også synes, jeg var uheldig. Han udtrykte håb om, at alt ville gå godt fra nu og byttede min lånetelefon til en magen til, men denne virker så. Og så drog jeg hjem igen. Nu har jeg set nok til Elgiganten lige foreløbig, men selvfølgelig vil jeg gerne have min telefon og TV retur i virkende stand snart.

Resten af ugen er besat. Jeg skal rydde op her de næste to dage og onsdag kommer der elektriker og skal installere vores dørtelefon (vi her fået nyt anlæg), og torsdag skal jeg til lægen og videre her, hvis jeg orker. Fredag skal jeg passe hunde for min veninde, så det bliver tidligst lørdag, jeg får Kickerkys igen, men jeg ved, han bliver forkælet også selvom jeg ikke er der. Og så bliver det så meget bedre at se ham der.

Mere død end levende

Det har været hektisk her på det seneste for nu at sige det mildt! Hvorfor så det? Tjah, min far skulle jo flytte. Han har fået en beskyttet bolig, og den var sådan set klar, men sålænge hans lejlighed ikke var solgt, behøvede vi ikke skynde os voldsomt. Det blev den så lige pludselig og så fik vi travlt.

Som det vides, har jeg været syg i umidelige tider inden det her, så jeg stod nærmest ud af sengen efter 2 mdr.’s sygdom, og så kunne jeg ellers starte en marathon flytning, der først lige er slut nu. Jeg behøver ikke at fortælle, at det kræver noget, stort set uden hjælp. Når man dertil lægger, at min far er typen der intet smider ud stort set, så kan I selv regne den ud, når viljen til det heller ikke, var den største. Det var jo så en nødvendighed når man flytter ned på en 1/4 af den plads man havde. Flyttet er han, med alt for meget, men så må han sortere og smide noget ud igen. Han trives det nye sted, og får god mad og kan altid kalde hjælp. En stor tryghed for os og ham. Så det er godt.

Overskriften hentyder til min tilstand nu. Jeg er mere død end levende, hvilket ikke er så underligt egentlig. Den hentyder også til, alle de mennesker, der går bort for tiden. Det er næsten dagligt, der er store profiler, der falder bort. Senest Glenn Frey, der var grundlægger af et fantastisk band Eagels. Lige så længe, jeg har elsket musik, har jeg elsket Hotel California, så selvfølgelig skulle I have det nummer.

Nu forestår der et arbejde for mig med at komme på plads her, efter jeg har fået nogle ting, fra min far og køren væk af det, jeg sorterer fra.

En uventet gåtur og de sidste farver

>

Jeg sov længe i dag. Rigtig længe! At vågne klokken 11 her, er noget, der hører til absolut sjældenhederne, men jeg er altså heller ikke helt frisk i øjeblikket. Jeg satte mig med noget kaffe og morgenmad ved computeren og så lidt fjernsyn også, og glemte alt om min telefon. Den er på lydløs om natten. Først sent så jeg en besked fra min søster om, at min far formentlig ville blive indlagt. Dog kun til opfyldning af blod. Den bliver desværre tilbagevendende, men sålænge det ikke er mere, må vi være glade. Men nu er han er der, tænker jeg, de lige tjekker op på diverse.

Af samme grund smed jeg, hvad jeg havde i hænderne og drog afsted for at hente bilen. Jeg ville helst ikke have min cykel stående nede hos far, så jeg gik derned. Der er faktisk meget længere end jeg troede. hele 3,58 km! Så handlede jeg ind og kørte hjem.

Selv skal jeg også i Sundhedsvæsenets kløer i morgen. Dog ganske frivilligt og rutinemæssigt. Den regelmæssige mamografi skal overstås. Og så håber jeg den fornemmelse af ikke at være helt på toppen fortager sig til i morgen.

Langbenet græsgalop og afhentning

IMG_4977opt2_StingerGræsgalop

IMG_4981opt2_StingerGræsgalop

IMG_4983opt2_StingerGræsgalop

Her til morgen, havde jeg to ærinder. Først ville jeg ned og se (og fotografere) Stinger på græsset og dernæst skulle jeg ned med en fødselsdagshilsen til min far, han skulle viderebringe senere på dagen. Jeg landede på banen først, for at se, hvad der skete der. Det var let – der skete intet. Det havde sin årsag i, at det meste af banen var på vej til Fyn, hvor der var Fynsløb i dag. Så kørte jeg i stalden og min timing var fin, for der var de netop på vej ud Carlos og Stinger. Det er i forhold til Stinger, det langbenede kommer ind, for han har meget lange ben.

Efter en velllykket galop var jeg nede i stalden og gå en lille tur med Kickermusen (ses nedenfor før gåtur – “slet ikke” forkælet), sammen med Lene og hendes dygtige “drage” (hendes hest Candy). Vi havde en lille, men meget hyggelig tur.

Så forbi min hr. fader med kort og så hjem. Far skulle ud og jeg havde lovet at hente ham, når han var træt, og det har jeg så gjort. Det var timet, for jeg nåede lige at se alle løb fra Fyn. Nu har jeg fået mad og sidder her og hygger mig. Slet ikke så ringe. Nu vil jeg gå ind og slappe af i stuen og så fortsætte min fotomarathon i morgen. Kan I have en god weekend.

IMG_4989opt2_StingerGræsgalop

Endnu en sejr – endda på trods!

IMG_0233opt2_BMSommerhandicap

Ja, jeg har været på banen i dag. Det var jeg da nødt til af flere årsager. Dels skulle Kicker løbe igen og dels var der en gammel ven fra galopbanen, der var på et sjældent besøg. Dagens hovedløb var Birte Müllertz Antikviteter Sommerhandicap som Kicker startede i, og som fotos vil vise, så vandt han – igen! Det var lidt på trods, for dels gik han med høj vægt, og banen var egentlig heller ikke til hans fordel, men det blæste han højt og flot på, og vandt i overlegen stil med godt en længde. Behøver jeg sige, vi elsker ham!?

Ellers går det sådan lidt op og lidt ned igen. Mit øje besluttede sig heldigvis for at slappe af igen, så jeg håber, jeg slipper for en tur til lægen. Men nu er min egen så tilbage, så gør det ikke noget, hvis jeg får behov. Min far har det efter at have fået blod bedre, men derfra til godt, er der nok et pænt stykke. Men man lærer at være glad for lidt i sådan en situation. Jeg tager ned til ham i morgen, så må vi se, hvordan. Jeg er træt nu, så jeg vil ind og have en kop te og se krimi, jeg optog forleden. jeg håber, I har haft en god weekend.

IMG_0294opt2_BMSommerhandicap