Den første test og en snurrende arm

IMG_0021opt2_Tortue
The Seducer og Wellington følges pænt ad i dagens prøveløb med henholdsvis Danny Patil og Elione Chaves i sadlen. De blev begge godkendt, sammen med den 3. hest Mon Ami og Edvinas Kubilius

Dagen har været god. Det startede med, at far kom hjem fra hospitalet i morges. Noget han dog “glemte” at fortælle mig, så jeg troppede op for at hente Emil, og så var han der allerede! Så kunne jeg jo godt gå igen. Dog tog min søster ud og så til ham, så det var godt nok.

Jeg tog så til løb senere og det var en dejlig, omend til sidst lidt kold dag. Dette til trods for lange strømper og dynejakke. Men som altid, hvis man ikke laver noget særligt, så bliver man kold næsten uanset.

Vores 3 heste var ovenfor sete The Seducer som blev godkendt i Prøveløb og så henholdsvis Simbad og Lariyda, der begge fik en 5. plads.

Min højre arm/skulder er gået helt i hårknude, så jeg kan intet. Det snurrer helt ud i fingrene, og det er meget ubehageligt. Nu vil jeg gå ind og tage noget smertestillende og prøve om jeg kan masserer det værste væk. Af samme grund oveni udrydning etc., er jeg stille her.

I morgen løb fra Sverige og fortsat udrydning her. God weekend til jer.

Hektisk dag og kort update

Det har været en hektisk dag. Først var jeg ude og gå tur med Emil, handle, så et smut på Travbanen, og besøge en Dyrlægeven, hvor jeg fik lov at overvære røntgen af en hestepatient. Dernæst en tur i stalden inklusiv hjælp til vores massør, ankomst af 4 åringer og gåtur med racerponyen og Susie (så skønt efter en ufrivillig pause). Så tilbage til Dyrlægeven og en kort sludder og så op på Gentofte og hilse på far.

Sidste nyt på den front er, at Overlægen, som jeg også talte med, har besluttet at ændre medicinen til en anden slags, og det vil de så selvfølgelig gerne konstatere fungerer. Det er så far kun skal stikke sig selv en gang om dagen. Det er en god ting, så vi afventer.

Iøvrigt mødte jeg i morges fars nabo helt tilfældigt. Vældig hyggeligt. Det er dejligt folk er så interesserede og omsorgsfulde i forhold til far.

Nu står der oprydning, rydning af mit soveværelse på programmet i stor stil og en gåtur med Emil og Susie og en vovse hun passer i morgen – Pyh! Nu vil jeg gå ind og slappe helt af! Og skulle du undre dig – ja min skulder er stadig åndsvag, derfor ikke mere nu. Desværre kan min specialist ikke i denne uge, men først næste, så jeg skal prøve at overleve på de råd, jeg har fået indtil da og smertestillende.

Sugar & Spice, and things not so nice!

Ingen skal beskylde mig for ikke at prøve, at få det bedste ud af, når livet igen slår igen. Heldigvis ikke så hårdt som sidst, men dog. Igår ringede far, og efter at have sagt ville han da lige sige, at han var på Gentofte Hospital. For nu at gøre en lidt længere historie kort, så blev han indlagt, fordi han havde (har) et blodsukker på 27! Normalen er omkring 6, så det giver sig selv, at det er alt, alt for højt.

Status på det her i dag, er så at far skal i insulinbehandling permanent. Han er selvsagt nu, men det har indtil nu ikke hjulpet nok. Jeg besøger ham i morgen og i dag tog min søster vagten.

Emil og jeg var en tur i Dyrehaven som det ses. En dejlig tur med dejlige efterårsfarver. Kronhjorte så vi en flok af og en stor han, der var på vagt for to rivaler lige ved. Men han gemte sig under nogen store træer og græsset var højt, så ikke let at få gode skud af ham. Dejligt var der uanset, men ikke en eneste galophest så jeg!

Jeg selv er endnu ikke frisk. Jeg ved af bitter erfaring, at jeg lige så godt kan tage det roligt, for der kommer kun ulykker ud af at presse mig selv før jeg er klar. Så jeg prøver at smide stressen og irritationen over bord og tage en dag ad gangen. Endnu vigtigere nu, hvor jeg så også har hund oveni. Dog tror og håber vi ikke, dette bliver andet end weekenden over, men nu må vi se – en dag ad gangen. Rigtig god weekend til jer.

Torsdagsshopping og andre trivialiteter


Fra den dejlige, omend anstrengende tur til Dragør

Der sker som sagt ikke det vilde her. Jeg prøver, at koncentrere mig om at stresse ned og få gjort helt almindelige ting her, og få lavet noget sund mad.

Modsat i går lykkedes det mig at komme ud og handle, omend jeg skulle tage mig gevaldigt sammen, så blev det gjort og vejret var helt fantastisk. Jeg fik købt ind til en dejlig salat, som jeg nok skal dele med jer så snart jeg orker.

Har talt med min far, der har været på farten nu i noget der nærmer sig 10 dage, og han har en mere besat social kalender end jeg har. Han maler (vinduer), gør rent, besøger venner, har dem på besøg og hygger sig. Han siger godt nok også, det er lidt for meget, og nu vil han så også hjem. Han kommer i morgen. Utroligt så godt han klare det hele synes jeg.

Som sagt selv de små ting, kan stresse, og noget af det, der har hængt over hovedet på mig, har været, at jeg skulle ringe til den her neurolog. Jeg fik jo en liste med navne og vælge på. Jeg ringede til dem, der lå nærmest. De gider så kun tage telefonen to dage om ugen, og i dag var ikke en af dem. Men godt det samme, de lød ikke tiltalende. Så ringede jeg til den næste på listen – de havde først tid i midten af september!!! Nu ved jeg så ikke lige, hvad jeg gider gøre snart!! Jeg må vel ringe til nogen flere på listen. Suk!

Jeg fik også ringet og bestilt tid hos min søde optiker, så i morgen skal jeg over og have et tjek og en stak linser med hjem. Det er al den aktivitet, jeg skal i morgen – ikke mere. Et stop på toget er lige til at klare og så en mindre gåtur. Det har jeg vist kun godt af.

MiniPåskefrokost – Nødderisotto med dampede grønsager og karrysauce

IMG_6522opt2_Nødderisotto
Indrømmet ikke mit bedste foto, men det gik lidt stærkt. Men døm ikke efter det, for det smagte fantastisk dejligt

Det endte med, at jeg mandede mig op så at sige, og hævede mig over svimmelhedens tåger, som ellers lå tykt fra morgenstunden af. En ting er, at jeg i forvejen går glip af meget lige i øjeblikket, men jeg synes altså gerne jeg ville se far i anledning af Påsken. Der sker ikke meget sådan ellers familiemæssigt mere, så det skulle lade sig gøre.

Vi havde det hyggeligt og ikke mindst var også far meget begejstret for maden som det var første gang, jeg forsøgt. Da jeg så opskriften tænkte jeg, det lige var noget for far, og selvfølgelig også for mig. Det bliver langt fra sidste gang, jeg laver det. Utrolig lækkert og meget let at lave. Således får den min varmeste anbefaling. Vi sluttede dagen med en kop grøn te, som er en ny favorit her.

Aftenen før, så jeg en opskrift i min store samling, jeg lavede lidt om på, men den kom til at lyde sådan her:

Nødderisotto med dampede grønsager og karrysauce
(2-3 personer)

3-4 pillede hakkede mellemstore løg
2 fed hakket hvidløg
1 spsk vegansk smør
1 spsk olie
2½ dl langkornet og vilde ris (Irma) eller bare langkornet
5½ dl grønsagsboillon
1 tsk. stødt korriander
1 tsk salt
50 g hakkede dadler
50 g hakkede valnøddekerner
50 g hakkede jordnødder (peanuts usalted)

Karrysauce:

½ løg revet og hakket meget fint
20 g vegansk smør
1 spsk karry
20 g mel
ca. 3 dl grønsagsbouillon
2 dl Soyafløde
1 tsk sukker
salt, peber

Tilbehør:

2 store skrællede gulerødder i strimler
1 stor skyllet porrer i strimler

25 g vegansk smør
½ dl vand
1 tsk salt

Pynt:

Skyllet hakket persille

Fremgangsmåde:

Risotto:

Rist nødderne gyldne på en tør pande og sæt til side.
Svits løgene i smør og olie et par minutter under omrøring. Tilsæt risene og svits dem med. Hæld bouillon i og kom krydderieren og dadlerne i gryden. Kog risene møre under låg i 20 minutter og rør nødderne i.

Sauce:

Kom smørret og karry i en gryde, riv løget heri. Når du ikke kan rive længere, så hak resten meget fint og kom i gryden. Put vand i en melryster og put melet i og ryst. Tilsæt til gryden og rør. Spæd op med vand og grønsagsbouillonterning (elller hvilken løsning du bruger). Lad saucen koge igennem, og smag til med sukker og tilsæt fløden.

Porrer og gulerødder:

Kom grønsagerne i en gryde med smør, vand og salt og damp dem lige netop møre. Lad dem dryppe af og hold dem varme.

Anrettes med lidt af saucen og et drys persille over.

IMG_6523opt2_Far
Far ville gerne se billeder, så det fik han selvfølgelig lov til. Mind mig ikke om alle dem der ligger i en skuffe

Tillykke med fødselsdagen!

dk-flag2Min kære far har fødselsdag i dag. Han fejrer med en lille frokost på bopælen og den er i skrivende stund igang.

Selv deltager jeg, som det kan ses ikke, da jeg med vanlig omhu svimler helt skrækkeligt. Jeg var ude og handle lidt i morges, og på vejen var jeg forbi med en buket blomster til far og giv ham et fødselsdagskram.

Han klarer det altså flot. Jeg er fuld af beundring for ham. Jeg var meget ked af, jeg ikke havde mit kamera med, for han havde dækket det flotteste bord med Påskekyllinger, og Påskeliljer og rigtig flot var det.

Mine gule tulipaner kunne fint mingle med Påskeliljer, og det arrangerede vi og fik dem i en anden vase, og så kørte jeg igen. Jeg håber, de har en dejlig frokost. Far og jeg aftalte, at vi fejre en anden dag, når jeg har det bedre. Han kan sagtens forstå, jeg er træt af det og ikke orker.

Men nu ved I, hvorfor vejret er så flot :-)

En blandet fornøjelse

Det har været en underlig dag. Sådan en, der egentlig startede nogenlunde okay, hvis man ser bort fra vejret og det faktum at far skulle på hospitalet. Vejret var en bekymring, for hvad med at køre og Emil, der skulle hentes eventuelt. Om ikke andet, skulle jeg over og gå med ham.

Da klokken var henad 11 besluttede jeg, at jeg hellere måtte hente ham, for det blev ved at vælte ned med sne. Lige inden havde jeg fået en mail fra min søster, der fortalte t vi ikke ville vide noget omkring om far kom hjem eller hvordan tidligtst klokken 15. Der kunne jeg let været sneet inde, som det gik. Jeg greb de gode støver (det var god timing jeg fik købt dem med), den uldne hue fra Irland og begav mig ud i driverne. Ovenfor ses, hvad der mødte mig. En lille (Gudskelov) bil, der var næsten begravet. Det tog lige lidt at befri den for snemasserne, men ud kom jeg heldigvis let.

På vej over til far det allerede ved at gå galt flere gange. Det var så på de små veje – dem skal man holde sig fra, uden vinterdæk, for der er ikke ryddet i samme grad. Nå, jeg overlevede. På vejen ringer min telefon, men med det her vejr er det jo ikke sådan lige at få smidt bilen ind til siden. Men det da jeg kunne, var det far der meldte at jeg godt kunne hente ham. For nu at gøre det kort, så hentede jeg ham. Hvis I nogensinde har prøvet at parkere ved Riget, så ved I at det kan faktisk ikke lade sig gøre, uden en længere vandring. Jeg tyede til den sikre løsning, der heder Nørre Allé, og så gik jeg tilbage. Med de nye terrængående støvler er det jo en smal sag, og jeg har vist ikke skade af at bevæge mig, så meget indendørs liv, jeg har levet på det seneste.

Jeg nåede opgangen, hvor telefonen gik i sving igen – far, der var på vej mod hovedindgangen. Det fik jeg så stoppet, da jeg nu var på vej op. De havde intet gjort ved ham, så det forholder sig fredeligt dernede, så det er meget at være taknemmelig for – og det er jeg bestemt.

Så kommer vi til den ikke så fede del af dagen. Den Julepynt jeg ikke kunne finde, har jeg ikke fået ledt efter, men jeg satser stadig på den i modsætning til mine læsebriller idag, ikke kan blive helt væk (må h ave tabt dem et sted på vejen). På vej til hospitalet, havde jeg selvfølgelig mine læsebriller på, da jeg ikke bruger linser i øjeblikket grundet en omgang øjenbetændelse af svær grad. Da jeg skal bruge dem igen på vejen hjem er de væk. Ikke at de overhovedet havde været dyre, jeg var bare glad for dem, og hade ikke haft dem ret længe. Pis! Ikke nok med det, dem jeg så får købt senere på dagen, fungerer slet ikke, og prisen etc. er taget af, så det er 140,-kr. lige ud af vindue. Set i den store sammenhæng er det ikke verdens undergang, men kender du det, når det alligevel føles sådan, og du bare har sådan en dag, hvor du er sårbar?? Jeg er SÅ irriteret på mig selv over det, og ikke mindst bare ked af det, fordi de var så gode de briller. Nu kan jeg så smide X-antal kroner efter et par mere, for jeg kan intet se. Øv!

På positivsiden lykkedes det mig, at få lavet noget suppe til aften, som smagte godt, og jeg fik også sund frokost i form af noget stegt ris med masser af grønt, og jeg fik taget nogen fotos idag – så lidt positivt var der da. Og stor glæde at det gik så godt med far. Imorgen har jeg det nok bedre. Det er jo ingen formue trods alt.

Her til aften har jeg svævet på hitoriens vingesus. Dokumentar om først de Kongelige Juveler og dernæst en anden slags “Kongelige” Kennedy’erne. Puha, det er næsten for meget på en gang. Nu vil jeg se lidt om Churchil, så har jeg vist fået historie nok sådan lige. Må din aften blive god.

At se det positive


Smukkere bliver det næsten ikke. Hvide høstannemoner på Brønshøj Kirkegård

Det er en af de dage, hvor det godt kan være lidt svært at se positiverne. Jeg prøver – det gør jeg altid, men indimellem kan det være en større udfordring end andre. Idag er sådan en. Det er dagen, hvor jeg havde planlagt, at jeg skulle på en længe ønsket svampetur i det Nordsjællandske efterårslandskab.

Havde glædet mig til at opladning inden en uge, der står i hospitaler, sygdom og hundepasningens tegn. Men sådan blev det ikke, idet mit helbred igen, igen lige besluttede sig for at spænde ben for det hele. Det har det iøvrigt gjort i flere dage nu. Helt smadret er jeg, selv et besøg i stalden blev aflyst i går. I ved, at så er det fordi, jeg ikke kan!

Så er det lige, jeg må prøve at vende skuden, og se positiverne:

- Være glad for, at jeg ikke fejler noget andet og anderledes værre

- At hospitalsregimet med hensyn til far og hundepasning kun er fra den ene dag til den næste

- At svampene også er der senere, og de der ture er hver søndag, så jeg når det nok

- At jeg har jordens sødeste venner, der bærer over med min dårlige hukommelse, manglende kræfter og støtter og bakker op om det jeg kan, og ser det, og ikke det, jeg ikke kan.

Det prøver jeg på, og er taknemmelig for. Ovensiddende fotos er også et udtryk for skønhed allevegne. De er fanget på min tur til Brønshøj Kirkegård forleden. Den er som mange præget af besparelser, og nedlæggelser af mange smukke gamle grave, og hærværk. Jeg bliver simpelthen så gal over sådan noget. Tænk, hvem der finder på det – det ved vi jo, ad tidligere indlæg. De skal være glade for, jeg ikke har kræfter til at banke lidt pli ind i hovedet på dem! Så er man sunket lavt i mit hoved.

Nå, jeg skulle holde mig til det positive – en anden er Top Gear i mit TV. Jeg elsker dem! Må din søndag også blive sådan, at du trods alt kan se det positive.

Weekendnedstressning

Puuust ud og træk vejret! Sådan har jeg det lige p.t. Jeg føler, jeg holder vejret. Dem der har haft stress, kan nok relatere til det – at man går i totalt anspændt tilstand og ikke kan slappe af rigtigt, er dødtræt, irritabel (ihvertfald kort lunte i nogen situationer), og bare kan mærke i den grad, at der skal passes på. Anyway, man lærer ihvertfald hurtigt selv at kende tegnene på det, når man har prøvet.

Hele det her med far, der blev dårlig igen, hundpasning og Herlev Hospitals fuldkommen manglende organsering og forholden sig til, noget der bare minder om et ur og en kalender, og værende helt uden hensyntagen til pårørende, for slet ikke at tale om patienter, har været rigeligt til at give mig en snert af stress. For de fleste lyder det måske ikke af så meget, men igen når man har prøvet turen før, så skal der også mindre til. Sådan er det bare.

Jeg passer på mig, så snart, jeg kan mærke symptomer. Det kan folk så mene om, hvad de vil. Jeg kender prisen, hvis jeg ikke gør. Og den vil jeg ikke betale.

Så har du et udestående med mig på nogen måde, og du ikke lige har hørt fra mig. Så har jeg ikke glemt, men jeg er nødt til at skrue ned på lavhastighedsblusset. Får jeg gjort noget er det godt, men lige nu er reglen at jeg ikke gør. Så ved I det.

Kuren i dag hed helt impulsivt selskab af en hesteveninde, der kom over og vi drak kaffe og så væddeløb, og senere spiste vi en kyllingecurry og drak lidt rødvin. Superhyggeligt og noget vi helt sikkert gør igen.

Patienten? – han har det godt. Ikke ondt nogen steder, men fuldstændig udmattet ovenpå 14 dage med “dansen rundt efter Herlev Hospitals pibe”. De kunne om morgenen sige, han skulle til undersøgelse, og så en time senere udsatte de igen. Således blev en scanning udsat, tror det var 3 gange. Sådan kan man altså ikke behandle folk. Sidste undersøgelse i denne omgang sådan lige, var fredag (på Rigshospitalet). En biopsi, der er resultat af næste fredag.

Rigtig god weekend til jer alle.

Status update

Bare lige et pip, så I ved, hvorfor I ikke hører så meget fra mig. Som I ved, var jeg i Stockholm i søndags. Det var en fantstisk tur, som jeg nød rigtig, rigtig meget. Dog skulle jeg nok ikke have taget lørdagen med på banen, men med heste fra stalden til start, var det jo ikke sådan lige at undvære.

Alt dette overni en syg far gør, at jeg er rimeligvis slået “hjem” og kørt i sænk. Der er intet overskud, når jeg har forholdt mig til et komplet udueligt, inkompetent, kaotisk Herlev Hospital, der igår meddelte at far skulle skannes her til morgen. En time efter skulle han ikke alligevel – de kunne ikke få plads til ham!!?? Øh! “Han måtte gerne tage hjem og komme igen klokken 7.30 imorgen tidlig”! Han havde så pænt som muligt meddelt dem, at han ville tage hjem nogen timer, og få styr på lidt regninger m.m. og så havde han altså tænkt sig at komme igen til aften.

Altså tog han en vogn hjem og fik ordnet en masse praktisk og så hentede jeg ham igen klokken 14.30. Han ville gerne vi tog ned og drak en kop kaffe og den trængte jeg ærlig talt også til. Så vi var på Café Vagn på Strandvejen. Et sted vi begge holder meget af. Super kaffe, dejlige kager, og masser af uklinisk gammeldags atmosfære (jeg fatter ikke, hvorfor det er så umoderne, nå men….)! Det var som altid dejligt og så satte vi kursen mod Herlev. Jeg smed far af, og så skal han så skannes imorgen, hvor de er nødt til at “løslade” ham, for han skal på Riget på fredag!

Jeg havde egentlig en frokostaftale i dag, men det blev flyttet til imorgen. Jeg klovn havde glemt, at jeg havde båden en lægeaftale og en optiker ditto der. Men begge kunne da flyttes og er blevet. Så jeg ser frem til lidt hygge med min veninde imorgen.

Bloggeriet har trange kår lige lidt og fotos ligeså, men det kan ikke være andet lige nu. Som vanligt er det ikke indlæg, jeg mangler. De står nærmest i kø og fotos behøver jeg vist ikke nævne – gør jeg?