Det har været en underlig dag. Sådan en, der egentlig startede nogenlunde okay, hvis man ser bort fra vejret og det faktum at far skulle på hospitalet. Vejret var en bekymring, for hvad med at køre og Emil, der skulle hentes eventuelt. Om ikke andet, skulle jeg over og gå med ham.
Da klokken var henad 11 besluttede jeg, at jeg hellere måtte hente ham, for det blev ved at vælte ned med sne. Lige inden havde jeg fået en mail fra min søster, der fortalte t vi ikke ville vide noget omkring om far kom hjem eller hvordan tidligtst klokken 15. Der kunne jeg let været sneet inde, som det gik. Jeg greb de gode støver (det var god timing jeg fik købt dem med), den uldne hue fra Irland og begav mig ud i driverne. Ovenfor ses, hvad der mødte mig. En lille (Gudskelov) bil, der var næsten begravet. Det tog lige lidt at befri den for snemasserne, men ud kom jeg heldigvis let.
På vej over til far det allerede ved at gå galt flere gange. Det var så på de små veje – dem skal man holde sig fra, uden vinterdæk, for der er ikke ryddet i samme grad. Nå, jeg overlevede. På vejen ringer min telefon, men med det her vejr er det jo ikke sådan lige at få smidt bilen ind til siden. Men det da jeg kunne, var det far der meldte at jeg godt kunne hente ham. For nu at gøre det kort, så hentede jeg ham. Hvis I nogensinde har prøvet at parkere ved Riget, så ved I at det kan faktisk ikke lade sig gøre, uden en længere vandring. Jeg tyede til den sikre løsning, der heder Nørre Allé, og så gik jeg tilbage. Med de nye terrængående støvler er det jo en smal sag, og jeg har vist ikke skade af at bevæge mig, så meget indendørs liv, jeg har levet på det seneste.
Jeg nåede opgangen, hvor telefonen gik i sving igen – far, der var på vej mod hovedindgangen. Det fik jeg så stoppet, da jeg nu var på vej op. De havde intet gjort ved ham, så det forholder sig fredeligt dernede, så det er meget at være taknemmelig for – og det er jeg bestemt.
Så kommer vi til den ikke så fede del af dagen. Den Julepynt jeg ikke kunne finde, har jeg ikke fået ledt efter, men jeg satser stadig på den i modsætning til mine læsebriller idag, ikke kan blive helt væk (må h ave tabt dem et sted på vejen). På vej til hospitalet, havde jeg selvfølgelig mine læsebriller på, da jeg ikke bruger linser i øjeblikket grundet en omgang øjenbetændelse af svær grad. Da jeg skal bruge dem igen på vejen hjem er de væk. Ikke at de overhovedet havde været dyre, jeg var bare glad for dem, og hade ikke haft dem ret længe. Pis! Ikke nok med det, dem jeg så får købt senere på dagen, fungerer slet ikke, og prisen etc. er taget af, så det er 140,-kr. lige ud af vindue. Set i den store sammenhæng er det ikke verdens undergang, men kender du det, når det alligevel føles sådan, og du bare har sådan en dag, hvor du er sårbar?? Jeg er SÅ irriteret på mig selv over det, og ikke mindst bare ked af det, fordi de var så gode de briller. Nu kan jeg så smide X-antal kroner efter et par mere, for jeg kan intet se. Øv!
På positivsiden lykkedes det mig, at få lavet noget suppe til aften, som smagte godt, og jeg fik også sund frokost i form af noget stegt ris med masser af grønt, og jeg fik taget nogen fotos idag – så lidt positivt var der da. Og stor glæde at det gik så godt med far. Imorgen har jeg det nok bedre. Det er jo ingen formue trods alt.
Her til aften har jeg svævet på hitoriens vingesus. Dokumentar om først de Kongelige Juveler og dernæst en anden slags “Kongelige” Kennedy’erne. Puha, det er næsten for meget på en gang. Nu vil jeg se lidt om Churchil, så har jeg vist fået historie nok sådan lige. Må din aften blive god.
Min kære far har fødselsdag i dag. Han fejrer med en lille frokost på bopælen og den er i skrivende stund igang. 
