Kan I huske ham her?


Iben på Neptune Joly (FR) og Juan Pinto på General Ledger (IRE)

I morges var det første syn, der mødte mig et stort mørkt hoved, der stak hovedet ud i regnen og var nysgerrig efter at hilse på. Han kender mig godt, og jeg kender ham. General Ledger (IRE) - (Alderbrook (GB) -Las Cancellas (IRE)) hedder han. Måske husker du, at han trådte vejen for Percussionist(IRE) i det amerikanske, og faktisk var 2. i det amerikanske Grand National året før Percussionist (IRE) gik hen og vandt. Så han er også en dygtig dreng.

Efter hele den tur, har han holdt en lang pause og nu er han tilbage og skal prøve nye udfordringer. Med hans kendte ansigt fulgte to nye bekendtskaber – Simbad (FR) – (Danehill (USA) – Napoli (GB)) og Beat Baby (IRE)-.(Johannesburg (USA) – Najiya (Nashwan (USA))
Begge et par rigtige charmetrolde virker det til, som det skal blive spændende at lære at kende. Simbad (ejet af Iben’s forældre på Stutteri Hjortebo) har været i træning i Sverige hos Fransico Castro, hvor han også blev kastreret og Beat Baby blev indkøbt samtidig med Percussionist (IRE). Efter velfortjent ferie skal de nu igang igen.

Kameraet skal komme med snarest, så jeg kan vise jer de to nye beboere. På søndag følger den sidste af Buskopske heste Neptune Joly som jeg jo personligt glæder mig rigtig meget til at se.

Ellers gik dagen med nussen om hestene og fart på “well-ness klinikken”. Hele tre heste nåede jeg igen i dag, og de blev fine allesammen. Indimellem var der de vanlige ture til walkeren, der jo i høj grad gør sin gavn, sålænge terrænet stadig driller. forhåbentlig er vi snart ovre den del. Men glat er det stadig. Jeg var personligt ved at sætte mig på min ellers velpolstrede bagdel i morges, men er svært glad for, det blev ved truslen. Bortset fra det, så nød jeg, at være den første i stalden, og give morgenmad til vrinskende sultne heste. Det er den bedste start på dagen. Og således fik jeg den bedste start på weekenden, som jeg også ser frem til, og så ønsker jeg jer en god en også.


Her går han arbejde med en anden skøn hest – Til venstre Lene på Finish First og Iben på ham der nu er kommet tilbage – General Ledger

Mandagstema: Portræt


Et portræt af alt, hvad galopsport er. Grønt græs, blanke ædle heste, fart, spænding, jockeys i farvestrålende dragter – bedre bliver det ikke. Dette er så ovenikøbet på en måde mere indbegrebet af galopsport – det er nemlig taget på Derbydag


Dette er to portrætter i et. Det er selvfølgelig min elskede Finish First. Dette er med af to årsager. Dels er det det bedste portræt, jeg har taget af ham, og viser til fulde, hvorfor jeg synes, han er verdens smukkeste hest. Dertil kommer, at det ikke kun er noget, jeg synes. Folk med forstand på den slags og sådan set også dem uden, kan sagtens se, at han er en fantastisk repræsentant for racen med sit lille meget ædle hoved, store øjne, lange hals og fantastiske udtryk og bygning i det hele taget

Dagens Mandagstema er portræt. Som det kan læses, kan et portræt være mange ting. Jeg har heldigvis mange gode af den slags, og jeg kunne sagtens have vist flere, men nu holder jeg mig til to, som er indenfor samme emne. Det er jo noget, der betyder meget for mig, og derfor nærliggende.

Gårsdagens glæder


Den smukkeste, vi kom for at besøge – Finish


Phoenix Phantom er en madamme og en kraft, man skal tage alvorligt – stor og mægtig og meget dejlig er hun


Katrine hilser på Munay’s søn


Hanne med åring v/Binary File – Munay – han ligner sin far som snydt ud af næsen

Gårsdagens planer var lige så klare som himlen var blå. Turen gik nordpå til Karlebo, for at besøge Den Røde sammen med Katrine. Den aftale havde vi lavet forlængst, at vi skulle en tur derop sammen. Men det her vejr, har ligesom sat en stopper for det, ligesom det jo også lige skal være sådan, at jeg har bilen.

Igår faldt alt så på plads, og vi havde endda det smukkeste vejr at køre i. Det var koldt, men meget flot. Da vi kom stod alle hestene oppe ved lågen og det gjorde, at vi blev udenfor. Det er let at komme i klemme i den situation, og det er ikke det smarteste. Der var også ret mudret og det gør jo så, at man også har svært ved at komme væk, skulle der være behov.

Alle Hanne og Jens’ heste er nu søde synes jeg, og det går såmænd heller ikke så meget på det. Faktisk tværtom, så er problemet især i forhold til Finish, at han ikke dele opmærksomhed med nogen! Går man derud så kommer han gladeligt og sludre, men det gør 10 andre også, og SÅ har vi problemet :) Selv på den anden side af hegnet, kan de godt holde sig væk, når han skal snakke med os. Det gjorde de så, efter at han havde lagt ørerne helt ned ad ryggen næsten og bedt dem meget bestemt om at “pakke sydfrugterne”.

Vi stod og sludrede lidt med Hanne incl. hunde, da Jens kom hjem og så skulle alle dyrene ind og det i sig selv, er jo lidt af et cirkus at få så mange heste ind. Men det gik stille og roligt, som det oftest gør oppe hos Jens og Hanne. Da vi havde tullet lidt rundt, og affodret hele Finish’ stald med gulerødder og kælet med ham, så var vi godt forfrosne. For selvom himlen var blå, så var det hundehamrende koldt.

Så vi besluttede at en varm bil vist var tid. Vi kørte omkring Katrines forældre en tur og fik en kop kaffe. Det var lige, hvad vi trængte til. I godt selskab går tiden og pludselig var klokken da aftensmadstid, og vi skyndte os at bryde op og sætte kursen hjemover. Det var rigtig hyggeligt, og eftersom Katrine er opvokset deroppe, kunne hun fortælle, hvor alle de kendte hestesteder ligger og har ligget. Så det var med indbygget guide. Slet ikke tosset. Det gør vi helt sikkert igen. Du kan se flere fotos og læse mere om turen på Finishfirst.dk og alle fotos ligger på Flickr.

På fornemt visit


Katrine med Finish sidste gang han startede og blev 2.

Solen skinner og kaffen er varm og god. Jeg har sovet godt og i eftermiddag kører jeg på besøg hos verdens dejligste – ikke kat, men hest – elskede Finish – sammen med Katrine, som også er meget, meget glad for “det røde spetakel”. Der er indkøbt anselige mængder gulerødder, og kamerabatteri er sat til opladning. Så alt er parart.

Først skal jeg dog lige have tjekket den her dumme tand, som gjorde knuder forleden igen. Den er holdt op, og fra en veninde, der har forstand på de dele, har jeg fået at vide, at den godt kan give sig lidt i helt op til nogle uger, fordi nerven ikke kan lide den nye fyldning. Men nu har jeg en tid, så tager jeg lige en sludder med tandlægen ihvertfald. God solskinsdag til jer derude :)

Trods alt….


Susie, som jeg heldigvis snart ser igen på smukke Finish First

Jeg er helt vildt glad for hestene generelt, og nogen klart mere end andre. Sådan ligger landet. Sådan har vi det vist alle. Vi har favoritter. Og heldigvis har jeg “Min grå dame” og dejlige Neptune som jeg elsker begge to, men selvom de fylder meget i landskabet og jeg NYDER dem helt vildt meget, så mangler jeg altså stadig min røde hest!

Og faktisk tror jeg ikke kun, det er mig, der savner ham meget. Nu har jeg bilen imorgen på et tidspunkt, og så går turen nordom meget snart for jeg skal besøge Finish. Vejret har længe sat en stopper for det projekt, men nu skal det dælme være.

Mandagstema: Leg/Legesyg

Ugens tema er Leg/legesyg. Det var som ofte helt klart for mig, hvad jeg ville vise på mit Mandagstema. Heste kan skam også være legesyge og her er det min yndling Finish First, der går helt i selvsving over en omgang vand og mudder. Og hvad bedre end at sparke og grave i vandet så mudder og vand står en om ørerne? Han hyggede sig gevaldigt, og jeg kunne så selv døje med at få gjort ham ren bagefter. Det gjorde jeg nu hellere end gerne!

Mandagstema – Længsel


Fra Grundlovsløbsdagen – Lennart Hammer på Condor og Dina Danekilde og Our Choice

Tjah, længesel kan handle om mange ting. For mange kan jeg forstå, det handler om sol og varme og sommer. Jeg holder også meget sol og sommer, men jeg er nu stadig af den opfattele, at hver årstid sin charme. Jeg længes kun efter en ting, som man kan sige også har lidt med vejret at gøre. Det eneste, jeg længes efter, er at galopsæssonen starter igen og se alle hestene igen og ikke mindst en masse dejlige mennesker, jeg ikke har set hele vinteren. Det mere end noget andet.

Der er også heste fra vores egen stald, jeg ikke har set længe, jeg længes efter at se, og dem får jeg at se i februar måned, hvor de kommer fra landet. Sidst men ikke mindst, bliver forberedelserne til sæssonen anderledes dennegang, for jeg skal undvære min elskede Finish dennegang. Det er er lidt underligt, men fint for ham. Det var lidt om længsler herfra. Du kan se andre bud på længsel her.


To “piger” jeg savner meget, men som jeg ser om en uges tid ca. “min grå dame” Good Girl og Iben Hjort Buskop


Cathrine Weilby, her på sin egen hest Solo Uno, en af de savnede


William Tell som er på landet i øjeblikket, sammen med Iben og en anden savnet, der vender tilbage med varmen, Susie

Skadens omfang

Som jeg fortalte forleden, så jokkede min elskede Finish mig jo over den højre fod. Nu kan I så se skadens omfang. Såret er ca. 1 krone-stort og foden er begyndt at blive pænt violet på hele oversiden. Den er selvfølgelig godt og grundigt øm stadig og det er ikke fedt at tage sko på, men jeg overlever :)

Værre er det med min ryg, som er blevet overbelastet af Guderne skal vide hvad, og lidt smiden tøser op idag har bestemt ikke gjort sagen bedre. Øv! Håber weekenden kan reparere lidt på det og så må jeg sige fra i næste uge til det “game”.

Lidt underlig dag

Dagen idag har været speciel. Aftalen var at “ham den røde” skulle op på landet her til formiddag. Eftersom han ikke skal løbe mere, var det sidste gang, vi skulle tage den tur.

Så jeg tog ned i stalden og skulle gå en tur med ham i Dyrehaven inden vi skulle med transporten. Vi fik gået tur, men den blev ikke helt, som jeg havde forestillet mig det. For nu at gøre en lang historie kort, så startede han med, inden vi var kommet ind ad lågen i Dyrehaven og blive forskrækket og i samme moment hoppe op på min højre fod, som nu lider under det. Han har ramt mig lige på svangen, og der er gået hul. Den er hævet og bliver helt sikkert gul og grøn og blå, udover at det gør ondt.

Planen blev udskudt lidt, så jeg var hjemme og vende (jeg havde bilen) og jeg blev så ringet op, når jeg skulle køre igen. Afleveringen gik godt.

Vel hjemme igen, har jeg taget fodbad og selvfølgelig et rigtigt også, og er ren og lækker. Glad fordi min dejlige ven har det skønt på landet med alle sine firbenede venner, men en anelse trist fordi jeg kommer til at savne hans dejlige selskab. Det er ren egoisme, og faktisk har jeg det jo godt, for jeg kan besøge ham, når som helst. Men alligevel – jeg skal lige vænne mig til tanken.

For det ikke skal være løgn tager min polospisende meget gode ven Neptune Joly også på vinterferie på torsdag, men han kommer så til gengæld tilbage, og der er er da stadig heldigvis masser af firbenede venner, der gerne vil have opmærksomhed. Men der er kun en Finish!

Nu vi er ved det, så havde vi idag besøg af vores uheldige ven, der blev sparket. Han har det okay, men han bliver mindre køn at kigge på lige straks. Ganske som min fod, bliver hans øje gul, grønt og blåt lige straks!