Ligesom nok nu og ellers en dejlig dag

Jeg ved ikke lige, hvad der sker! Det er som om, at glæden ved fundet af mine søskende og familie i USA skal opvejes af dårligdomme. Indtil nu er 5 personer, jeg kendte døde på mindre end 6 måneder. To var dog gamle og syge, men den ene var så min far og den anden en tidligere nabo. En var en god ven, der døde 55 år gammel, en var en ægtefælle til en meget sød dame jeg kender (iøvrigt min fantastiske værtinde på B&B i Newmarket) og den sidste, jeg lige opdagede i går, er Sue, som malede de fantastiske kort med galopmotiver, som jeg ofte har reklameret for her på siden. Det var også hende, jeg mødtes med, da jeg var ovre og se Frankel, og vi havde det superhyggeligt. Jeg havde håbet, at møde hende igen. Nu synes jeg godt, det må stoppe. Det er næsten ved at være sådan, at jeg ikke tør undersøge, hvis jeg ikke har hørt fra nogen et stykke tid. Sue plejede altid at skrive her op til Jul og minde om køb af kort og iøvrigt bare smide en hilsen. Det lader til, at hun har været syg gennem et stykke tid, men jeg kender ikke de nærmere omstændigheder. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg har fået dødsfald nok sådan lige.

Alt dette påvirkede mig (udover andre spekulationer), så jeg sov ad helvede til for at sige det mildt. Jeg havde ellers fint selskab, for min venindes to små hunde var her. Dem skulle jeg passe til og med i dag, hvor hun ville hente dem til aften. Fotos ovenfor, er fra vores tur til morgen. Vejret var flot, men bidende koldt og ikke mindst stormede det 10 pelikaner. Jeg var næsten bange for, at hundene ville lette. I dag var iøvrigt første gang, jeg gik med dem uden snor. Jeg har passet dem masser af gange, og ved de er superlette at styre, men når det ikke er ens egne, er man altså forsigtig. Men idag skulle det altså prøves, og selvfølgelig gik det superfint. Meget dejligere for dem og også for mig.

Som det ses, er det nye kamera, og ikke mindst mit nye objektiv det helt store hit. Nu kan jeg fotografere yndlingshusene meget bedre og knivskarpt (der er klart nogen, der ikke går ned på huse eller biler!). Der stor, stor forskel. Men det andet objektiv, er jo også så gammelt, at det burde have været kasseret og bliver det nok også nu, for det ér færdigt. Det er en fornyet glæde at fotografere med det nye på alle måder.

Som en fodnote har jeg fået ryddet en del op her, og nu begynder det at tage sig fornuftigt ud. Jeg har ikke pyntet til Jul som sådan, for jeg er her alligevel ikke, så det kan være det samme. Også på madsiden, har jeg været god. Jeg har fået lavet Dal til fryseren og spist til frokost og så har jeg lavet en af Kirstens opskrifter til aften – den var også god.

Nu har jeg afleveret hunde, spist og siddet her. Så nu er jeg klar til at hoppe under dynen. Forhåbentlig kan jeg sove, men efterhånden forventer jeg mig ikke det vilde. Det kan være, jeg tager en pille for, at få sovet ud. Sådan må jeg ty til engang imellem, hvis jeg skal kunne fungere. Ihvertfald håber jeg også, I må sove godt.

Fra et stilladsperspektiv

img_1078opt2_091116_stilladsperspektiv

Ja lidt tosset er man vel. Forleden dag slog det mig, at nu ryger de her stilladser jo ned, og så har jeg ikke længere muligheden for at fotografere verden set fra et stilladssynspunkt. Skulle det nu også være nødvendigt? Tjah, det kan diskuteres, men jeg vil jo gerne udfordre mig selv og prøve noget nyt. Og det her var ihvertfald nyt. Nu er det så kun den øverste del af stilladset, de har fjernet endnu.

Som jeg nævnte forleden skal vi til det her cirkus en gang mere, og jeg gruer allerede. Det skulle så, som det forlyder blive til foråret. Jeg håber dælme ikke, de har tænkt sig, at lade stilladserne stå så længe. Men det giver vist sig selv, for det bliver da nok for dyrt. På den anden side, der er vel også dyrt at skulle have skidtet op igen. Tjah, jeg ved det ikke. Det gør mig ikke så meget at have dem oppe nu. De larmer jo ikke bare ved at stå der, kan man sige. Men jeg er stadig ked af at skulle af med de gamle altaner, som passer så smukt til huset.

Hvorom alting er, så er her lidt fotos fra et stilladssynspunkt, og det var egentlig sjovt nok også at prøve det. Om det er vellykket eller ej, vil jeg lade jer vurderer, men jeg er fint nok tilfreds. Nu vil jeg så gå seng og ønske jer en god søndag, og så håbe at min ryg har det bedre i morgen. For uvist af hvilken grund, har den besluttet at gøre knuder.

Første fotos med det nye kamera

Lige her for lidt siden, købte jeg det kamera nummer 2, jeg gerne har villet have længe. Mit 40D kunne også godt trænge til en opgradering på et tidspunkt, men det tjener mig nu godt stadig. Grunden til kamera nummer to, er egentlig til brug på banen, hvor jeg ikke kan stå og fifle med at skifte objektiv, men hvis jeg har to kameraer med hver sin funktion, er det en anden sag. Jeg har været i tvivl om, hvad jeg skulle vælge og har tænkt og tænkt, uden at blive klogere. Indtil jeg “faldt over” dette brugt i en gruppe for den slags på Facebook, og tænkte, at det lige var det. Ikke mindst fordi det også kan tage video. Så det gjorde jeg. Ofte er det sådan, at jeg så får “serveret” løsningen, hvis jeg lader den hænge. Det er som et helt nyt.

I dag skulle det så testes. Og da jeg stadig har bilen, skulle jeg så prøve noget nyt. Valget faldt på Mølleåen og Sorgenfri Slotshave. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg ramte åen, hvor jeg egentlig ville, men sådan blev det dennegang. Og det kom der egentlig også noget fint ud af synes jeg. Kameraet er jeg allerede vildt begrejstret for, og så vejer det altså væsentlig mindre end det andet. Inden jeg kørte til destinationen, var jeg hos den lokale fotomand i Hellerup og købe filtre og et memorycard til det nye kamera. Manden der synes det er et fint kamera, og hans gæt er, at jeg formentlig kommer til at bruge det mere end 40D. Og faktisk tror jeg, han har ret. Det er mindre, men er et par modeller nyere, og det kan man godt mærke. Som det ses, kvaliteten fejler bestemt intet. Jeg er solgt.

Ellers ikke det vilde, andet end at jeg i går fik købt flybillet til min store rejse til USA. At sige, jeg glæder mig, er en underdrivelse. Jeg kan stadig ikke forstå, det passer.

Morgenen foregik i stalden og selvom jeg var så træt, at jeg dårligt kunne hænge sammen lykkedes det dog og at strigle min gode gamle ven Stinger og hygge med en ny – Screwbox Carlras, udover det sædvanlige gåen til hånde.

I morgen skal jeg have de sidste detaljer på plads til turen, sådan papirmæssigt og så skal jeg nusse rundt her. Jeg er mere død end levende. I morges vågnede jeg f.eks. kl. 4!!! Var vågen til klokken 5.30 og skulle op igen 6.45. Det kom jeg selvsagt ikke, og vågnede 7.30 med alarmen kørende og helt smadret. Der sker lidt for meget og har været sket lidt for meget, men det ender vel med, at det går. Altså hen og ligge ned og slappe helt af…..

Østerbro tur/retur i strid storm

Øster Farimagsgade

Classensgade

Forårsbebudere hos blomsterhandlen på Østerbrogade

Willemoesgade

Man skal huske at kigge op, flotte detaljer på en bygning på Rosenvængets Allé

Rosenvængets Allé

Ryesgade

Trianglen

Østerbrogade

Nordre Frihavnsgade

A.L. Drewsens Vej

Jeg havde et lidt kedeligt ærinde i dag på Østerbro. Det var en scanning, og det kan man altså også om søndagen nu. Jeg tænker sgu, det er i overkanten, men nu tilbuddet var der, ville jeg da ikke sige nej. Når man går og er lidt urolig for, hvad det mon kan være, så er det jo rart at få det overstået. Så den vej fint nok.

Inden havde jeg debatteret lidt med mig selv, hvorvidt jeg skulle tage bilen eller toget. Efter at have konstateret, at mit togkort duer endnu, så besluttede jeg, at eftersom shopping er den nye søndagsfornøjelse, måtte jeg hellere tage toget, og uanset, er der jo flere beboere hjemme, så….Og det viste sig hurtigt, at være en yderst klog beslutning.

Jeg greb min cykel og mit kamera, og drog afsted i god tid. Jeg elsker de mange smukke ejendomme på Østerbro, og det gør det altid lidt sjovere, når jeg kan fotografere lidt. Egentlig havde jeg håbet, at fotografere Sortedamssøen, men den er helt ødelagt af, hvad jeg formoder er noget Metrobyggeri. Tænk de vil være det bekendt. Nå, men sådan er det. Altså måtte jeg “nøjes” med de fine gader og bygninger.

Meget forandre sig i disse år, og meget langt fra altid for det bedre (ad Metrobyggerier bl.a.). Der hvor Halifax nu ligger, lå en meget, meget smuk Handelsbanken i sin tid. Det var i noget der ligner 30-40 år min fars bank. Far havde også engang forretning på Østerbro, og derfor, han havde bank der så længe. Han var jo ikke typen, der sådan skiftede, hverken det ene eller det andet. Det kunne han så med fordel have gjort i flere tilfælde. Da de i den grad behandlede ham dårligt til trods for hans lange troskab, fik selv han nok og skiftede. Det siger ikke så lidt. Far havde forretning i Willemoesgade, hvorfor jeg også var der forbi. Dermed tilbragte jeg også meget tid der, da jeg var barn. Jeg har faktisk en overgang boet på en sidegade til Nordre Frihavnsgade. Og selvom jeg synes, det er et dejligt område, var det alt for meget by til mig, og jeg følte mig aldrig hjemme der. Men jeg holder af at komme på besøg derinde.

Doktoren var kvinde og helt uhyrligt smuk, og meget sød og venlig. Intet at klage på, og da hun samtidig kunne fortælle, at hun intet kunne finde af unormaler på mig, kunne jeg jo kun være godt tilfreds. De smerter jeg har oplevet, må så skyldes noget andet og kan faktisk have sin rod i de to store antibiotikakure, jeg har fået. Det stemmer så overens med, at det startede der. Nu må jeg så tale med lægen, hvad jeg skal gøre. Først og fremmeste skulle jeg drikke meget mere, sagde hun og prøve at få skyllet ud. Så nu må jeg bestille tid til den søde læge og få en snak – og det er jo altid godt, at have en undskyldning for!

Efterfølgende tog jeg så en anden rute hjem og gik ad Nordre Frihavnsgade. Også en dejlig gade, med masser af små butikker, cafeer og flere dejlige ejendomme. Jeg var en tur i Brugsen (en kæmpe en) og hos Lagkagehuset for rugbrød, og så til Nordhavn station. Så må jeg indrømme, jeg var godt og vel brugt efter den tur. Ikke mindst mit hoved har det svært med sådan en blæst (læs: storm). Da jeg kom hjem prøvede jeg nogle nye burgere, jeg købte på vejen hos Urtehuset, hvor jeg faktisk var lige inden, jeg vendte næsten mod Ndr. Frihavnsgade. De er gode, rigtig gode og jeg tror ikke heller vanlige kyllingeburgerspisere ville savne noget. Jeg køber dem helt sikkert igen.

Nu har jeg så siddet her og skal nu ud og lave en salat fra en kogebog, jeg købte på min tur til London fra Food For Thought. Det fortæller jeg mere om en anden dag. God aften til jer.

View my bug

Profil på Viewbugopt2

Kender du Viewbug? Det gjorde jeg heller ikke, indtil for noget tid siden. Der er andre fotosider, der er faktisk mange, men denne skilte sig ud, syntes jeg, og jeg meldte mig derinde.

Det jeg fandt sjovt, er at man får vurdering af de andre og kan deltage i konkurrencer og udfordringer etc. Jeg har den gratis profil, men man kan også vælge andre betalende løsninger. Så får man også flere muligheder, men man optjener også “point”, når man vurderer andres fotos. Klik på foto ovenfor, så kommer ud ind på min profil, hvor jeg uploader de af mine fotos, jeg selv synes er de bedste. Det er lidt sjovt, at se, hvad andre synes.

En kliché udi fotografering

IMG_6851opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6872opt2_DyrehavenMorgen

IMG_6887opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6890opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6921opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6942opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6948opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6959opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6961opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6980opt2_DyrehavenTidligMorgen

Min veninde, havde sagt til mig, at nu måtte jeg altså komme ud og se kronhjortene og ikke mindst tågen over sletten tidlig morgen. Så det tog jeg mig sammen og gjorde her i dag. Det var en dejlig tur bortset fra, at jeg klovn havde taget for små sko på og kom hjem med våde fødder. Så dum kan man være, men jeg fik som det ses fotograferet kronhjorte også brølende.

På min tur rundt var jeg så heldig at møde mange af mine galop og staldvenner, så det var rigtig skønt oveni, at det var en fantastisk smuk morgen. Men varmt var det ikke. Jeg havde for første gang mine termostrømper på.

Efterfølgende var jeg i stalden med forsyninger af guf til Kickermusen og som tak fik jeg de dejligste våde kys. Så var dagen ligesom fulendt og jeg fik selvfølgelig hilst på alle dernede også, hvilket altid er en bonus.

Vel herhjemme igen fik jeg noget mad, ordnede disse fotos og så måtte jeg kapitulere. Jeg kunne simplethen ikke holde mig vågen. Og så er jeg iøvrigt lige vågnet for en time siden!! Så nu vil jeg smutte i seng igen, og så er der endnu en forhåbentlig dejlig dag i morgen.

Copyright forklaret/copyright explained

IMG_6501opt2_London_2015

Her forleden faldt jeg over en artikel, som jeg synes var ganske aktuel og informativ, og eftersom der også er copyright på tekst, så skrev jeg til ophavsmanden og spurgte, om jeg måtte gengive hans undskyldninger på dansk. Det fik jeg lov til (som man meget ofte gør, når man spørger først), så derfor har jeg fornøjelsen at dele:

“10 dårlige undskyldninger folk bruger når de stjæler et foto fra internettet”:

Her er det forklaret så alle skulle kunne forstå det, og selvom de ikke forstår det, er der ihvertfald ingen risiko for at alle eventualiteter ikke er dækket her. Vær venlig især at lægge mærke til nummer 8!. Og så husk, dette er ikke noget, jeg har fundet på, det er loven.

If you want to read the original excuses in English they’re right here.

1. Der var intet “copyright” logo eller andet vandmærke på fotoet. Copyright er der automatisk. Så snart en amatør eller professionel fotograf rammer udløseren på kameraet, gælder alle copyright love dette foto. Derfor behøver en fotograf ikke at specificere på foto eller på hans website, at foto er beskyttet af compyright. Så medmindre der står andet, er der copyright.

2. Fotoet er på Internettet, derfor er det til fri afbenyttelse! Er et foto let at kopiere, når det er på Internettet? Ja. Mister et fotos sin copyright status, når det bliver uploadet på internettet? Nej.
A photo does not magically fall into the public domain when it’s uploaded to the Internet. Fotografen beholder sin copyright og afhængig af land, gør han det et sted mellem 50-70 år efter hans død. Kun derefter vil det være offentlig ejendom.

3. Jeg fandt det på Google Image, derfor er det til fri afbenyttelse. Google Image er ikke en fri fotoagentur. Google ejer ikke nogen fotos vist some et resultat af den søgen. Google’s job er at finde fotos der passer til din søgning. Nogen andre ejer fotos og copyrights.

4. Det er på Facebook og alt på Facebook er offenligt domæne.

Modsat almindelig viden, taber en fotograf ikke sin copyright når hans foto uploades til Facebook. Facebook’s brugerregler siger:

Du ejer alt indhold og information, du poster på Facebook

So du kan dele et foto postet på Facebook? Normalt ja, men under betingelser. Facebooks brugerbetingelser siger:

Du bestemmer hvordan (dit foto) bliver delt via din privatlivs- og applications indstillinger.

Dette betyder at et foto på Facebook, kan deles af en anden bruger ved at bruge “dele” knappen og kun hvis fotograften tillader det i sine indstillinger. Du må ikke gemme det på din computer og bruge det nogen andre steder på Facebook eller Internettet.

5. Jamen jeg tjener ikke penge på dette foto! Det er kun til (min blog/mit personlige website/min facebook etc.). Om du tjener penge ændrer intet. Det er stadig en overtrædelse af copyright. Her i Canada (der er også regler i DK), siger Copyright lovene at du kan få en bøde på mellem $100 og $5,000 pr. foto, hvis de bruges på et ikke kommercielt formål. Du tror, du aldrig vil blive sagsøgt for at bruge et foto til et ikke kommercielt website? Tro om igen. Det er usandsynligt, men det ER muligt. (det kunne være så meget som mellem $100 and $5,000 brugt på et kommercielt formål).

6. Der var fotografens [logo/navn/email] som vandmærke på foto. Hvis han puttede det på, var det så han kunne reklamere for sin forretning, når vi deler fotoet, ikke? Nej, simpelthen nej.

7. Dette foto ser ikke godt nok ud/originalt nok, til at blive beskyttet af copyright. Fotografer et stykke hvidt papir på et hvidt bord midt i en snestorm med din iPhone. Dette foto vil være lige så beskyttet af copyright som det sidste kendis foto af Annie Leibovitz skudt med $200,000’s udstyr.

8. Jeg er på dette foto, derfor må jeg bruge det!
Dette virker logisk, men nej. Efter loven er det fotografen, der har copyright på dette foto, fordi han tog det. Fotografiet, er HANS artisktiske fortolkning af dig.

Så hvis du blev fotograferet mens du var til en sportsbegivenhed eller du var motivet på hans gadefoto, skal du spørge fotografen først, før du bruger det.

Hvis du har hyret en fotograf til at fotografere dig f.eks., har han formentlig givet dig tilladelse til at bruge det. Dog har han stadig copyrighten.

9. Jeg skrev fotografens navn under foto på mit website. Det er god reklame for ham! I de 7 år jeg har været professionel fotograf (Francis Vachon), er der aldrig nogen, der har ringet for at hyre mig og har sagt, at de fandt mig tilfældigt på et foto på Internettet.
Copyright loven inkludere begrebet “monopol til økonomisk udnyttelse” af et foto. Kun ejeren af copyright kan bestemme, hvordan et foto skal bruges. At gøre “reklame” for fotografen er ikke nogen gyldig eller lovlig grund til at bruge et foto uden først at spørge fotografen. Særligt når det ifølge loven er påkrævet i de fleste lande, at man kreditere under et foto, selvom man har betalt for at bruge det.

10. Millioner af mennesker gør det!
Dette argument holder ikke. Medmindre du kan vise mig loven, der siger hvor mange mennesker, det nøjagtigt kræver, der gør noget ulovligt for at gøre denne handling lovlig.

Når alt dette er sagt….Er det muligt, at overvåge nettet og stoppe alle overtrædelser af copyright? Nej det er teknisk umuligt, at stoppe nogen fra at kopiere dine fotos og det ville kræve tre liv at sagsøge alle overtrædelser. Lad os sige det sådan her: Hvis du ser en ubevogtet cykel i en park, ville du så beslutte ikke at stjæle den fordi du var bange for at blive fanget, eller fordi du ved, det er moralsk forkert? Hvis det er den første, kan jeg ikke hjælpe dig. Hvis det er den sidste, vil denne post måske ændre din opfattelse af, hvordan “vi” skal bruge fotos på Internettet.

Tak til Francis Vachon for brug af hans undskyldninger, som jeg ikke selv kunne have formuleret så fint. Thank you Francis for the use of your excuses, that I couldn’t have written as well myself.

Et pletskud og mandagstravlt

IMG_0014opt2_BMSommerhandicap

Jeg har nævnt det for jeg før, der er altid et foto, man er særlig glad for, efter sådan en dag med fototagning. Jeg har ikke haft så meget tid siden i går til at se fotos igennem, men jeg er sikker på der er flere gode. Når det er sagt, så fremstår dette foto allerede nu alligevel som en klar favorit fra dagen. Om der skulle dukke andre op, jeg føler kan matche det, ved jeg ikke endnu, men jeg tvivler. Et særligt foto, en særlig hest og en sød pige – det går man ikke galt med.

Dagen i dag har været tilbragt dels i stalden, hvor jeg havde fornøjelsen af verdens bedste Kicker til 55 minutters gåtur i Dyrehaven. Vi var meget af tiden truet af tunge sorte skyer, men de gav kun et par dryp til en start og ellers fik vi vores tur i fred heldigvis. Vi mødte mange på vejen og det er altid hyggeligt. Dog var mødet med Candy og Lene knap så vellykket, mest fordi Candy ikke var med på Lenes ide om græsning, men så blev hun fri, og vi kunne fortsætte vores tur.

Efter stalden var jeg et smut nede og se til far, kun for at opdage, at han var “gået til frokost” og så ville jeg ikke forstyrre og gik igen. Det viste sig dog, at han var taget ud af huset endda, så det havde jo nok været rart at vide. Så kørte jeg ned og hentede noget tøj til ham og tømte postkasse.

Dernæst fik bilen en støvsugning. Hvornår den sidst har fået det skal jeg ikke kunne sige, men den trængte i den grad. Jeg var igang i 40 minutter og var helt ødelagt til sidst, men man kan da tydeligt se forskellen. Der mangler lige det sidste, men det får så blive en anden dag, hvor jeg også skal pudse og polere indvendig.

Nu har jeg slappet af her og vil have et tiltrængt bad og finde ud af, hvad jeg skal spise til aften. Imorgen står den på et nyt forsøg på at besøge far og så frokost med en veninde. Så det bliver dejligt.

Pinsebekymring

´

Søndagen er mest gået med at ordne fotos. Min store bekymring er, at jeg simpelthen af helbredsmæssige årsager kommer til at skære ned på det. Jeg kan simpelthen ikke holde til det, og mit hoved står helt af, når jeg skal ordne fotos så længe, som det kræves for bare at være nogenlunde “med”.

Men realiteten er, at jeg er så helt og aldeles lysår fra at være med. Jeg har hundrevis, hvis ikke værre antal fotos liggende, der skal ordnes – ikke bare heste, men helt generelt fra min tur til Berlin og den fra Cambridge også bare for lige at nævne lidt. Jeg tror simpelthen, jeg er nødt til at slå bremserne i med hestefotograferingen, for at prøve at komme lidt med og ikke gå til af stress over alt det, jeg har liggende. Det skal nemlig ikke være stress, men en fornøjelse.

Nu vil jeg glæde mig til min tur til London og til at fotografere også, og så må jeg tage det op igen, men hovedet er bare ikke godt, og der er intet, jeg kan gøre ved det – desværre!

I morgen står den på pakning og så kommer min veninde til middag – så nu vil jeg ikke tænke mere i fotos. Rigtig god Pinse til jer!

Bare ikke min dag

Det var ligesom denne her dag bare startede skidt. Jeg vågnede klokken 3 i nat og kunne selvfølgelig ikke bare lige falde i søvn igen. Jeg skulle tidligt op igen idag i et forsøg på at fotografere arbejdende heste. Jeg faldt i søvn, men så sent, at det føltes rigtig skidt, da jeg endelig skulle op. Op kom jeg, og jeg fik slæbt mig ned på banen, kun for at solen bragte lige så meget “ged” i den som i går. Jeg gik over til indgangen for at hilse på og selvfølgelig når alt var overstået, så gik solen bag en sky. Så blev jeg heldigvis børnefornærmet og gad ikke mere og tog ned i stalden.

Indrømmet, jeg var så træt, at jeg intet fornuftigt foretog mig udover at smide et par dækkener på og kysse på Kicker stort set. Jeg var med træneren på banen og det var som altid hyggeligt. Vejret fortsatte sin deroute for nedadgående og med udsigt til regn og en mig, der frøs noget så Gudsjammerligt, så valgte jeg at tage ret tidligt hjem igen.

Efter at have fået bilen var jeg lige ude og handle og så hjem og få lidt at spise og så faldt jeg i søvn på sofaen til klokken 16. Jeg skulle her klokken 19 have været til speciallæge for et mindre indgreb men der var ingen. Jeg sad og ventede tre kvarter, uden der dukkede nogen op. Så skal vi ikke bare sige, det ikke har været min dag i dag…..

Et af lyspunkterne ved dagen var vores staldkat Face, som gav en god krammer i dag og også stillede op som fotomodel. Jeg elsker den lille mis! Og selvfølgelig var selskabet som altid det opløftende element, men jeg var kold og dødtræt, og så er der ikke ret meget sjov ved noget. Vi laver “en ommer” senere på ugen.