Godt og skidt i en pærevælling

Godt var det som altid at komme til løb og møde alle de søde mennesker og se alle de fine heste. Det er altid godt. Kicker startede også og gjorde det godt, og var som altid i pengene og fik i dag en 4. plads.

Hvad var mindre hyggeligt, var at komme hjem til en ekstraregning for varme – en stor ekstraregning. De trækker den over min husleje nogle gange, og jeg sætter i forvejen af til ekstra, men den store rejse, jeg havde set for mig til vinter, kan jeg vist efterhånden skyde en hvid pil efter. Vi må se, men lige nu ser det sort ud. Oveni fik jeg også brev om, at vi skal have både nyt tag og nye vinduer her i bygningen. Det er tiltrængt, ihvertfald vinduerne, som er pivhamrende utætte, og jeg tænker, det også hjælper på varmeregningen. Det kan ikke undgå andet. Taget har ligget siden huset blev bygget (1936) tror jeg, så alting taget i betragtning, må det trænge også. Men alt dette betyder også en huslejestigning og ikke mindst stillladser – Suk! De er igang på den anden side af gaden, så det bliver rigtig hyggeligt.

Nå, men efter løb var, jeg et smut i stalden og kigge til Kicker og give ham æblerne, jeg havde købt til ham og hilse på pigerne. Vi sad og fik et glas og sludrede om dagen. Det er altid hyggeligt. Så hjem, og så har jeg siddet her og ordnet fotos og så har jeg selvfølgelig også fået noget at spise.

Nu er jeg mast og vil hen og slappe af, og så må resten komme i morgen. Rigtig god weekend til jer.

Herlev tur/retur

Jeg har været på en lille udflugt i dag. Til Herlev! Hvad hulen skal du der efter, tænker du måske? Ja, det forholder sig sådan, at man hvert 3. år bliver indkaldt til en mamografi (røntgen af brystet) for os kvinder. Og det var så i dag. Egentlig kunne jeg have taget bilen, men jeg havde faktisk lyst til at se, hvordan turen var med toget, og det går altså direkte derud. Eller selvfølgelig til Herlev St., og så en lille gå eller cykeltur bagefter. Jeg tog cyklen med.

Da jeg landede derude, var jeg ret glad for, at jeg havde taget den beslutning. Der var over-, overbooket med biler og jeg tror faktisk ikke, det ville være lykkedes at finde en plads. Så var det dejligt bare at kunne smide cyklen og så også få lidt motion og frisk luft på den konto. Jo mere, jeg bevæger mig rundt, jo mere overbevist er jeg om, at jeg ikke skal have en bil. Jo, hvis jeg kunne få den smidt i hovdet helt gratis, men sådan fungerer verden jo ikke.

Iøvrigt er Herlev Hospital noget af det mest ucharmerende og rodede, jeg kan forestille mig. At det så også roder rent patientmæssigt og personalemæssigt, er endnu mere udheldigt. Herlev er kendt for at være ganske forfærdelig, og mit indtryk var ikke meget bedre ved dagens besøg. Klinikken var flyttet siden sidst (i det hele taget bygger de om, så det er helt skrækkeligt der) og der var enten personaleproblemer eller også er det altid sådan, for der sad ikke en fast til at tage imod patienterne. Det løb sygeplejersken frem og tilbage og gjorde på skift – totalt rodet.

Jeg sad også længere og ventede end sidst, for flere havde tid samtidig. Så jeg sad vel 20 minutter, en halv time, før jeg kom til. Normalt ikke noget, jeg ville hidse mig op over, men der var så trist og træls, at man kunne blive syg, bare af at sidde der. Oveni sad der en dame 2 stole henne, der var SÅ snottet og syg og hostende, at hun var dybt inficeret og måske skulle have været til lægen for det istedet. Hun hostede ikke bare engang imellem, men hele tiden. Jeg følte for, at sige til hende, at hun skulle tage til lægen helt bortset fra, at hun sad der og spredte bacsiller i en grad så man blev helt dårlig af det.

Nå, men vel overstået var jeg lige forbi mine forældres første hus, hvor jeg også boede indtil jeg var 6 år. Jeg er vel nok glad for, at vi flyttede, hold op hvor er der trist derude. En totalt ucharmerende bydel. Efter der, fandt jeg stationen og kørte hjem. Egentlig ville jeg have været i det nye storcenter, men det droppede jeg. Af to grunde, dels at der var længere derhend end troet og så var jeg dårlig. Det har jeg været nogen dage nu, og er det ikke bedre i morgen må jeg ringe lægen, så jeg ihvertfald (forhåbentlig) kan udelukke lungebetændelse. Nu må vi se, men nu vil jeg hen og slappe af ihvertfald.

Fotoet er ikke fra Herlev. Jeg ville faktisk have taget kameraet med, men gjorde ikke. En anden gang gør jeg, for min mobil tager altså ikke gode nok fotos. Længere er den ikke. Jo, hvis det er knaldblå himmel og solskin, gør den, men ellers kniber det dælme. Og da vi bor i Danmark er det jo langt fra altid sådan det er. Foto er fra i går herude, men da det bare er blade, kunne de i princippet godt være fra Herlev.

Weekendstatus

IMG_4246opt2_DanskOaks2015

Alt i alt, går det sådan set okay, bortset fra, at jeg er monstertræt. Det er nok ikke udsædvanligt med alt, der er foregået på det seneste med far og det hele. Han er heldigvis stabil og har det godt. Her halter jeg håbløst bagefter, men jeg prøver at indhente, så meget jeg kan. I dag har jeg fået ordnet rigtig mange fotos, men måtte opgive at blive færdig. Det er ikke altid helbredet vil som jeg vil. Så jeg har set Den Store Bagedyst og ligget på min sofa også. Jeg skulle gerne blive “færdig” en af dagene om ikke andet så jeg kan smide noget op fra seneste løbsdag. I morgen måske, hvis alt går som jeg ønsker, men det er ikke altid.

Jeg er begyndt på endnu en Peter James Krimi (Roy Grace). Dem kan jeg rigtig godt lide, og ligeledes er jeg også startet på endnu et maleri i min malebog. Det er rigtig sjovt synes jeg.

Nu vil jeg slappe af igen, og så håber jeg, at I får en dejlig uge. Fotoet er netop fra seneste løbsdag. Selvom der ikke har været løb, så har den ikke været helt hesteløs. Der er intet som at se en professionel jockey ride en galop. Carlos red en på Stinger i går endda på græsset og det kunne jeg jo ikke lade gå min næse forbi. I dag har jeg set lidt løb fra Göteborg, mens jeg ordnede fotos. I morgen bliver hestefri bortset på fotofronten.

Jeg håber, I har haft en dejlig weekend. Og så lige en reminder: Husk, at dele indlæg du synes om, og at du kan “like” udenom facebook på det lille hjerte under alle indlæg. Og så modtager jeg altid gerne din kommentar. Selvom den ikke vises med det samme, så har jeg fået den, og den skal nok blive udgivet og besvaret. På forhånd tak!

Copyright forklaret/copyright explained

IMG_6501opt2_London_2015

Her forleden faldt jeg over en artikel, som jeg synes var ganske aktuel og informativ, og eftersom der også er copyright på tekst, så skrev jeg til ophavsmanden og spurgte, om jeg måtte gengive hans undskyldninger på dansk. Det fik jeg lov til (som man meget ofte gør, når man spørger først), så derfor har jeg fornøjelsen at dele:

“10 dårlige undskyldninger folk bruger når de stjæler et foto fra internettet”:

Her er det forklaret så alle skulle kunne forstå det, og selvom de ikke forstår det, er der ihvertfald ingen risiko for at alle eventualiteter ikke er dækket her. Vær venlig især at lægge mærke til nummer 8!. Og så husk, dette er ikke noget, jeg har fundet på, det er loven.

If you want to read the original excuses in English they’re right here.

1. Der var intet “copyright” logo eller andet vandmærke på fotoet. Copyright er der automatisk. Så snart en amatør eller professionel fotograf rammer udløseren på kameraet, gælder alle copyright love dette foto. Derfor behøver en fotograf ikke at specificere på foto eller på hans website, at foto er beskyttet af compyright. Så medmindre der står andet, er der copyright.

2. Fotoet er på Internettet, derfor er det til fri afbenyttelse! Er et foto let at kopiere, når det er på Internettet? Ja. Mister et fotos sin copyright status, når det bliver uploadet på internettet? Nej.
A photo does not magically fall into the public domain when it’s uploaded to the Internet. Fotografen beholder sin copyright og afhængig af land, gør han det et sted mellem 50-70 år efter hans død. Kun derefter vil det være offentlig ejendom.

3. Jeg fandt det på Google Image, derfor er det til fri afbenyttelse. Google Image er ikke en fri fotoagentur. Google ejer ikke nogen fotos vist some et resultat af den søgen. Google’s job er at finde fotos der passer til din søgning. Nogen andre ejer fotos og copyrights.

4. Det er på Facebook og alt på Facebook er offenligt domæne.

Modsat almindelig viden, taber en fotograf ikke sin copyright når hans foto uploades til Facebook. Facebook’s brugerregler siger:

Du ejer alt indhold og information, du poster på Facebook

So du kan dele et foto postet på Facebook? Normalt ja, men under betingelser. Facebooks brugerbetingelser siger:

Du bestemmer hvordan (dit foto) bliver delt via din privatlivs- og applications indstillinger.

Dette betyder at et foto på Facebook, kan deles af en anden bruger ved at bruge “dele” knappen og kun hvis fotograften tillader det i sine indstillinger. Du må ikke gemme det på din computer og bruge det nogen andre steder på Facebook eller Internettet.

5. Jamen jeg tjener ikke penge på dette foto! Det er kun til (min blog/mit personlige website/min facebook etc.). Om du tjener penge ændrer intet. Det er stadig en overtrædelse af copyright. Her i Canada (der er også regler i DK), siger Copyright lovene at du kan få en bøde på mellem $100 og $5,000 pr. foto, hvis de bruges på et ikke kommercielt formål. Du tror, du aldrig vil blive sagsøgt for at bruge et foto til et ikke kommercielt website? Tro om igen. Det er usandsynligt, men det ER muligt. (det kunne være så meget som mellem $100 and $5,000 brugt på et kommercielt formål).

6. Der var fotografens [logo/navn/email] som vandmærke på foto. Hvis han puttede det på, var det så han kunne reklamere for sin forretning, når vi deler fotoet, ikke? Nej, simpelthen nej.

7. Dette foto ser ikke godt nok ud/originalt nok, til at blive beskyttet af copyright. Fotografer et stykke hvidt papir på et hvidt bord midt i en snestorm med din iPhone. Dette foto vil være lige så beskyttet af copyright som det sidste kendis foto af Annie Leibovitz skudt med $200,000’s udstyr.

8. Jeg er på dette foto, derfor må jeg bruge det!
Dette virker logisk, men nej. Efter loven er det fotografen, der har copyright på dette foto, fordi han tog det. Fotografiet, er HANS artisktiske fortolkning af dig.

Så hvis du blev fotograferet mens du var til en sportsbegivenhed eller du var motivet på hans gadefoto, skal du spørge fotografen først, før du bruger det.

Hvis du har hyret en fotograf til at fotografere dig f.eks., har han formentlig givet dig tilladelse til at bruge det. Dog har han stadig copyrighten.

9. Jeg skrev fotografens navn under foto på mit website. Det er god reklame for ham! I de 7 år jeg har været professionel fotograf (Francis Vachon), er der aldrig nogen, der har ringet for at hyre mig og har sagt, at de fandt mig tilfældigt på et foto på Internettet.
Copyright loven inkludere begrebet “monopol til økonomisk udnyttelse” af et foto. Kun ejeren af copyright kan bestemme, hvordan et foto skal bruges. At gøre “reklame” for fotografen er ikke nogen gyldig eller lovlig grund til at bruge et foto uden først at spørge fotografen. Særligt når det ifølge loven er påkrævet i de fleste lande, at man kreditere under et foto, selvom man har betalt for at bruge det.

10. Millioner af mennesker gør det!
Dette argument holder ikke. Medmindre du kan vise mig loven, der siger hvor mange mennesker, det nøjagtigt kræver, der gør noget ulovligt for at gøre denne handling lovlig.

Når alt dette er sagt….Er det muligt, at overvåge nettet og stoppe alle overtrædelser af copyright? Nej det er teknisk umuligt, at stoppe nogen fra at kopiere dine fotos og det ville kræve tre liv at sagsøge alle overtrædelser. Lad os sige det sådan her: Hvis du ser en ubevogtet cykel i en park, ville du så beslutte ikke at stjæle den fordi du var bange for at blive fanget, eller fordi du ved, det er moralsk forkert? Hvis det er den første, kan jeg ikke hjælpe dig. Hvis det er den sidste, vil denne post måske ændre din opfattelse af, hvordan “vi” skal bruge fotos på Internettet.

Tak til Francis Vachon for brug af hans undskyldninger, som jeg ikke selv kunne have formuleret så fint. Thank you Francis for the use of your excuses, that I couldn’t have written as well myself.

Weekend nok engang efter en hård uge

IMG_7041opt2_Gåtur100615

Ja, jeg undskylder den lidet fantasifulde overskrift! Det kan være svært at blive ved, at finde på. Og faktum est. Det har været en hård uge. Min kære fader og jeg var på tour forleden, og at sige det var en Tycho Brahe’s dag, forstår næsten ikke. Jeg skal spare jer for detaljerne af mange årsager, men den i sig selv var nok til at slå bunden ud af mig.

Det korte af det lange blev, at jeg blandt andet kørte far til lægen for at tjekke hans blodprocent, som ikke overraskende viste sig at være alt, alt for lav. Derfor var far (igen) en tur omkring hospitalet og få et par poser blod og har det så igen væsentlig bedre.

Til gengæld begynder mit helbred så nu at kunne mærke alt det her, og jeg måtte en tur forbi lægen også i går. Det fik jeg så ikke meget ud af, og må have fat på min egen som kommer fra ferie mandag. Suk! Utroligt, det skal være så besværligt, men sådan er det. Han kender ikke mig og mit underlige helbred, og så er det som at slå i en dyne. Never mind, godt det kun er få dage, men jeg har et øje, der gør rigtig ondt, og det er som om, der sidder noget i kroppen, uden jeg sådan kan sætte en nøjatig finger på det. Men jeg sov til klokken næsten 13, så noget er der i gære.

Jeg tuller rundt og får ordnet ldit småting hist og pist. Lige nu vil jeg vandet mine blomster og se en dokumentar, jeg har optaget om, hvorvidt størrelsen har noget at sige. På hvad? Ja, det vil jeg lade dig selv tænke dig til! Men den her fyr tror ihvertfald, det har meget at sige, så meget kan jeg dog afsløre.

Senere på dagen skal jeg se Svensk Derby og i morgen er der løb, hvor verdens bedste igen skal løbe. Jeg var iøvrigt i stalden i går og vi gik en lille tur. Han kan altid løfte humøret og æblekys fik jeg også. For nu vil jeg ønske jer en dejlig weekend, og så håber jeg, at jeg får postet lidt hist og pist snarest. Jeg skal huske at sige, at selvom jeg ikke lige har fået gjort, så arbejdes der på fotos i kulisserne både fra Londonturen og fra løb. Men jeg kan ikke mere, end jeg kan desværre.

Fotoet er fra en af de mange gåture, og er på Emiliekildevej (Og ja det er vejen, hvor Marie og Joachim bor, men spar dig at køre forbi, kun af den grund, for du kan intet se fra vejen alligevel). Bortset fra lige det faktum, er det bare en dejlig vej, at gå tur på. En yndlingsbil (ikke så meget lige den model, men dog) Jaguar, og i baggrunden en ejendom, der betyder rigtig meget for mange i Galopsammenhæng, da der førhen var galopstald der. Damgården, som nu er boliger.

Pinsebekymring

´

Søndagen er mest gået med at ordne fotos. Min store bekymring er, at jeg simpelthen af helbredsmæssige årsager kommer til at skære ned på det. Jeg kan simpelthen ikke holde til det, og mit hoved står helt af, når jeg skal ordne fotos så længe, som det kræves for bare at være nogenlunde “med”.

Men realiteten er, at jeg er så helt og aldeles lysår fra at være med. Jeg har hundrevis, hvis ikke værre antal fotos liggende, der skal ordnes – ikke bare heste, men helt generelt fra min tur til Berlin og den fra Cambridge også bare for lige at nævne lidt. Jeg tror simpelthen, jeg er nødt til at slå bremserne i med hestefotograferingen, for at prøve at komme lidt med og ikke gå til af stress over alt det, jeg har liggende. Det skal nemlig ikke være stress, men en fornøjelse.

Nu vil jeg glæde mig til min tur til London og til at fotografere også, og så må jeg tage det op igen, men hovedet er bare ikke godt, og der er intet, jeg kan gøre ved det – desværre!

I morgen står den på pakning og så kommer min veninde til middag – så nu vil jeg ikke tænke mere i fotos. Rigtig god Pinse til jer!

Facinerende historie og ikke mindst fabelagtige fotos

Jeg så dokumentar i går. Jeg havde sat mine telefon til at minde mig om, at jeg skulle se den. Normalt optager jeg bare, men jeg havde også noget andet, der skulle optages. Nu ville jeg hellere have optaget denne, men skidt nu med det. Foreløbig ligger den online

Er du det mindste interesseret i fotografering, skal du se den. Er du tillige den, der elsker en usædvanlig historie, så er der da slet ingen tvivl. Du behøver ikke se mange af hendes fotos, for at blive overbevist om, at hun i den grad var en fabelatigt fotograf.

Udover at se filmen, er der også hjemmesiden, som du kommer til ved at klikke ovenfor på screenshot og så er der også en facebookside og på Wikipedia. Hendes værker får nu den anderkendelse, de fortjener og har været vist over hele verden, så galt i København. Er godt nok ked af, jeg ikke har set, for det ville jeg rigtig gerne. Det værste er, de lige har været her – Øv!! Jeg må krydse fingre og håbe udstillingen kommer igen. Men som sagt, se dokumentaren, som er meget interessant.

Skønhed


Vinderen af Dansk Derby 2014 – DAVICII (GB) – Ejet af Stall Bonne Nuit, trænet af Niels Petersen, Norge (men pæredansk og endda fra Gentofte), redet til sejr af Rafael Schistl og ses her med trækker Christel

Skønhed er mange ting, og noget forskelligt for alle. For mig, er der ikke noget så smukt som fuldblodshesten – ihvertfald, når man taler hest. Jeg elsker alle heste, men fuldblodshestene, har noget særligt. De kan så også være mere eller mindre skønne, men ham her, som endda lige har vundet Derby, har lige det, jeg forbinder med skønhed, når vi taler fuldblod.

Prøv og spørg om jeg sorterer og redigerer fotos? Det har jeg gjort hele dagen. Og NU gider jeg simpelthen ikke mere. Jeg har hovedpine og er faktisk lidt negativ lige nu, så jeg må vist hellere skynde mig at tage et bad og få en kop te og smide mig på sofaen, for jeg bryder mig ikke om, at være negativ.

Søndag i blæst og regn

Det har været en omtumlet uge som har budt på både dårligdom og hesteglæder, sådan lidt blandede bolsjer, som livet nu er, især for mig. Jeg har det heldigvis godt igen og har ikke spildt tiden, men været hos hestebørn både fredag aften og lørdag morgen og eftermiddag. Lørdag morgen var vi noget udfordret på vejrsiden, da vindstød af stormstyrke og heste, sjældent går godt sammen, men det gik da og om eftermiddagen var det ikke så slemt igen.

Eftersom jeg nu har det bedre, giver det også mulighed for (igen) at begynde at tænke i Londontur og jeg har en ide om, hvornår det skal være. Egentlig var min plan jo, at jeg skulle have sået en masse på min altan i år, og det er sådan set stadig meningen, men jeg synes så heller ikke, der er meget ide i at få sået en masse, der så potentielt kan dø, mens jeg er borte, men nu må jeg lige se. Måske de godt kan klare sig sålænge. For det er ved at være på høje tid med mange frø. Nogen ting som tomater, kan jeg jo købe som færdige planter, selvom det også var planen at jeg skulle starte fra frø med dem. Hm, dilemma… Det skal ihvertfald ikke være årsag til stress, men være sjovt og en fornøjelse, og så må det gå som det nu kan. Jeg prøver nok at begynde på noget, og så må vi se, hvordan.

Ellers har da af ovennævnte årsager ikke været den store aktivitet her og heller ikke så mange nye fotos, som man kunne ønske sig, udover dem jeg har taget forleden af Klampenborg Galopbane’s tranformation. Det er ikke lysten til at tage flere fotos der mangler, men tiden og kræfterne. Og når man så bliver nedlagt af sygdom og dårligdom meget af tiden, så slår ingen af dem til på nogen som helst måde, og man samtidig har nogen ting, der skal fungere – såsom et hjem også. Dertil kommer, at jeg har mængder af online- og hjemmeprojekter, der står i kø allerede, så at smide mere ved på bålet, er ikke noget, jeg kan tillade mig p.t. Og om alt går efter planen kommer der jo så også nogle Londonfotos, hvilket bringer den dårlige samvittighed op i forhold til de Berlinfotos, jeg mangler at ordne også. Suk! Så derfor har jeg besluttet mig at begrænse mig så meget, jeg overhovedet kan, for at forsøge at få bund i en masse, eller ihvertfald komme bunden nærmere, for at nå den, ved jeg dælme aldrig om jeg gør.

Generelt set, går tiden alt alt for stærkt, men jeg kan høre på min vennner og veninder, at de har samme problem. Selvom det hjælper lidt, så dog en ringe trøst – jeg ville hellere sidde med en følelse af at være totalt overskudsagtig og have nået langt, langt mere end jeg nogensinde kommer i land med! Nå, men sådan er det, og sålænge jeg prøver at nyde livet så meget som muligt, så går det nok alligevel. Foreløbig smider jeg lige lidt weekendlinks til jer, som jeg håber, I vil have glæde af, selvom I skulle have haft dem tidligere på weekenden, så løber de jo ingen steder og kan læses, når som helst. Nyd resten af jeres søndag.

Videoen ovenfor er en trailer til en ny ting på mit TV (DR1), som jeg nyder. Jeg har altid været helt skudt i Martin Shaw, eller altid og altid, siden jeg så Dommer John Deed (2001-2007), og nu er der en ny serie med ham, som hedder Inspector George Gently (2007-), så der er heldigvis masser af afsnit at tage af, og jeg kan nyde ham igen. Serien er en traditionel krimiserie med en Kommissær i hovedrollen incl. partner og diverse sager, men her med det tvist, at den foregår i 60’erne, hvilket jeg synes er lidt sjovt. Jeg har kun set et afsnit indtil nu og har optaget et mere, som jeg skal ind og se, når jeg er færdig her, men “tør” nu godt anbefale.

Normalt, når vi taler om racisme, så tænkes der på hvides mod folk af mørkere orientering, men faktisk er det ved at udvikle sig den anden vej.

Den næste er noget i lidt samme boldgade, omend jeg er meget bevidst om, at mange slet ikke spørger i en ond mening, så skal det nævnes, for det kan godt være noget af en belastning, og en kende irriterende faktisk, når man bliver spurgt til sit etniske ophav, næsten før folk har sagt goddag (engelsk)! Jeg har personligt intet imod, at fortælle om det og tale om det (selvfølgelig), men det skal være i rette sammenhæng og noget jeg fortæller til folk, jeg kender lidt. Det er trods alt en personlig ting, som så meget andet, man ikke smider på bordet som det første – det synes jeg ihvertfald ikke.

Denne video, har floreret på facebook i helt ekstrem grad, men den er også sød. 20 fremmede, der bliver sat til at kysse og virkningen, det har.

Nu kan man næppe kalde mig særlig høj, men jeg kender da mindst et par stykker af slagsen og her skulle være 8 sites, som er gode at handle på (engelsk) for dem.

Den med tiden var jeg inde på ovenfor, og det taler Chris McDonald også om – at prioritere sin tid – noget som er meget vigtigt.

Igen vil jeg lige nævne et helt, men meget praktisk tip. Jeg ser SÅ ofte folk skrive, at de har mistet deres telefon og ikke har folks numre. Brug tid på at taste dine venner og bekendte ind i en online adressebog, så skal du ikke HVER gang du får ny telefon, spørger efter deres detaljer. Plaxo, er supersmart, for melder dine venner sig, så kan de opdatere deres oplysninger og alle er med det samme lige kloge. Det kræver dog, at de husker at gøre det. Men hvis du husker at smide de oplysninger ind, du modtager, så er du altid med. Du kan selvfølgelig også gøre det i dit mailprogram – f.eks. Gmail. Det gør jeg så også, så er jeg dobbelt sikret. Uanset hvad, gør noget!

Som altid skal der lidt lækre madsites med også:

The Veg Life (engelsk)

The Organic Gourmet (engelsk)

My inspiration (engelsk)

Sidst men ikke mindst Vegan Miam, som har den meste fantastiske GiveAway for tiden. Den går på vegansk ost. Noget som jeg mangler i den grad. Jeg har rigtig svært ved at slippe min sædvanlige ost, og det er stort set umuligt at købe noget, der er værd at spise. I USA og England bl.a., har de et helt andet udvalg. Disse oste, findes i alle lande lige rundt os, jeg håber, de snart kommer til DK, men her kan man så vinde nogen. Nu får vi se, om jeg er heldig.

Sporene skæmmer stadig

En lille hilsen for fortælle lidt som I efterhånden har fattet. Formen ér dårlig for tiden. Udmattet må være det bedste ord, jeg lige kan sætte på det. Hvorfor det griber sådan om sig lige nu, skal jeg ikke kunne sige, men at det er til stor gene, kan jeg helt sikkert skrive under på. Dertil kommer at den hylen i mit hoved, der ellers havde forføjet sig noget, er vendt tilbage med fuld styrke, noget der også dræner mig gevaldigt. Dagen i dag, har været endnu en dag på sofaen efter et smut hos fodfidus, der tog sig kærligt af negle, der driller og et smut i Irma.

Det jeg egentlig ville sig er, at jeg på min tur rundt her på bloggen ofte støder på indlæg, hvor fotos mangler, og ikke er kommet med over eller er ødelagt af tidligere 2xhacknings”sessions”. Jeg uploader nye og friske fotos, så hurtigt jeg opdager, men det er selvsagt et job, der ikke lige bliver færdigt. Jeg vil her i vinteren koncentrere mig meget om at få udbedret de skader, ligesom jeg skal have styr på en mængde fotos stadig. Jeg har så galt overvejet helt at hive stikket for at prøve at få styr på mere.

Problemet består ikke kun i forhold til tid, men i høj grad i forhold til kræfter, og der er ikke noget, jeg ligesom kan gøre ved det. Jeg har jo også alle de helt normale andre ting, jeg også skal – udover bare at sidde her, hvilket jeg – tro mig – snildt kunne gøre i døgndrift, havde jeg tiden og kræfterne til det. Det korte af det lange er, jeg gør mit bedste, og mere kan jeg ikke.